Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

Tilhører sager:

Aktører:


MOF Oversendelsesbrev

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L229/bilag/1/1886302.pdf

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 25. april 2018
./. Til udvalgets orientering fremsendes hermed kopi af høringssvar og høringsnotater vedrørende forslag
til lov om projektering og anlæg af et vildsvinehegn langs den dansk-tyske landegrænse og forslag til
lov om ændring af lov om hold af dyr, lov om fødevarer og lov om foderstoffer (strafskærpelse som led
i indsatsen mod afrikansk svinepest).
Esben Lunde Larsen / Jakob Møller Nielsen
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 229 Bilag 1
Offentligt


Høringsnotat (bøde)

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L229/bilag/1/1886303.pdf

Fødevarestyrelsen • Stationsparken 31-33 • DK-2600 Glostrup
Tel +45 72 27 69 00 • Fax +45 72 27 65 01 • CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk
NOTAT
Dyresundhed
Dato: 09-04-2018
Høringsnotat vedrørende høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om
hold af dyr, lov om fødevarer og lov om foderstoffer
Lovforslaget blev som udkast sendt i ekstern høring den 22. marts 2018 med frist for afgivelse af
høringssvar den 5. april 2018 kl. 12.
Miljø- og Fødevareministeriet har modtaget høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening,
Dansk Industri, Det Veterinære Sundhedsråd, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Kø-
benhavns Universitet og Landbrug & Fødevarer.
Dansk Industri og Det Veterinære Sundhedsråd har ingen bemærkninger til udkastet til lovforslaget.
I det følgende gennemgås høringssvar, som indeholder bemærkninger til lovforslaget. Miljø- og Fø-
devareministeriets bemærkninger hertil er anført i kursiv. Høringssvarene er gengivet, for så vidt
angår de væsentligste overordnede emner, og der henvises til, at høringssvarene kan læses i deres
helhed på Høringsportalen, hvor de offentliggøres.
Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Naturfredningsforening (DN) anfører i høringssvar af 5. april 2018, at de bakker op om at
undgå, at afrikansk svinepest spredes til Danmark. Risikoen for at mennesker bringer smitten til
Danmark, er ifølge DN det grundlæggende problem – og ikke vildsvin. DN undres over, at jægere,
som er en af de største risici i denne sammenhæng, når de eksempelvis tager på jagtrejser til udlan-
det, ikke nævnes eksplicit i den politiske aftale eller i lovforslaget.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet takker for bemærkningerne og er enige i, at mennesker udgør en stor
risiko i forhold til indførsel af afrikansk svinepest, hvilket er baggrunden for udkastet til lovforsla-
get om strafskærpelse. I aftalen mellem Regeringen og Dansk Folkeparti er det nævnt, at samar-
bejdet med Danmarks Jægerforbund skal styrkes. I de seneste tre år har der været specifikt fokus
på dette samarbejde for på den måde at øge jægernes opmærksomhed på smitteforebyggelse,
blandt andet i forhold til jagtrejser. Dette samarbejde intensiveres yderligere samtidig med, at der
vil blive gennemført informationskampagner vedrørende smitterisici.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at jægerne er meget opmærksomme på at undgå
introduktion af sygdomme som afrikansk svinepest. Miljø- og Fødevareministeriet finder derfor
ikke grund til at ændre lovforslagets indhold.
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 229 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 2
Fødevarestyrelsen • Stationsparken 31-33 • DK-2600 Glostrup
Tel +45 72 27 69 00 • Fax +45 72 27 65 01 • CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk
Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet
Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet anfører i høringsvar af 2.
april 2018, at lovforslaget er velbegrundet, og det er nødvendigt med forebyggende tiltag for fortsat
at holde smitsomme sygdomme som afrikansk svinepest ude af Danmark.
Det bemærkes, at det er vigtigt med tilstrækkelig viden om smitteveje og smitterisiko i indsatsen mod
sygdomme, og at en skærpet sanktioneringsmulighed formentlig vil virke præventivt.
Desuden påpeges det i høringsvaret, at udtrykket ”et højt veterinært stade” bør defineres i bemærk-
ningerne til lovforslaget, da det kan betyde mange forskellige ting.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet takker for bemærkningerne og er enige i, at tilstrækkelig viden om
smitteveje m.v. er essentielt for at holde Danmark fri for alvorlige anmeldepligtige smitsomme
sygdomme. Den samlede lovpakke skal på forskellig vis styrke indsatsen, så udbrud af sygdomme
som afrikansk svinepest undgås.
Miljø- og Fødevareministeriet har noteret bemærkningen om, at ”et højt veterinært stade” bør defi-
neres. Miljø- og Fødevareministeriet er enige i, at et højt veterinært stade er et almindeligt anvendt
udtryk i veterinære sammenhænge. I lovforslagets oplyses, at Danmark har et højt veterinært sta-
de, hvorefter der uddybes, at Danmark er fri for en lang række alvorlige indberetningspligtige
smitsomme sygdomme, og at dette er resultatet af en mangeårig målrettet indsats fra såvel myn-
digheder som erhverv. Miljø- og Fødevareministeriet finder derfor ikke grund til at ændre lov-
forslagets indhold.
Landbrug & Fødevarer
Landbrug og Fødevarer anfører i høringssvar af 5. april 2018, at de støtter op om initiativerne med
henblik på at mindske risikoen for udbrud af afrikansk svinepest. Der anføres, at det kan få vidtræk-
kende samfunds- og økonomiske konsekvenser, hvis der kommer et udbrud af afrikansk svinepest i
Danmark.
Skærpet sanktionering vil endvidere være med til at styrke erhvervets egen indsats f.eks. i forhold til
vask af lastbiler fra udlandet.
Landbrug og Fødevarer ser positivt på forebyggende foranstaltninger, og en skærpet sanktionering
for overtrædelser er i tråd med dette.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet takker for bemærkningerne og er enige i, at konsekvenserne vil være
alvorlige, såfremt der kommer et udbrud af afrikansk svinepest i Danmark. Formålet med en
skærpet sanktionering er at opnå en præventiv effekt for dermed at forbygge et eventuelt udbrud af
alvorlige indberetningspligtige smitsomme sygdomme i Danmark.


Høringssvar fra ikke-ministerielle parter (bøde) -

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L229/bilag/1/1886304.pdf

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 229 Bilag 1
Offentligt