L 205 -. svar på spm. 1 om ministeren kan oplyse det nye normalstrafniveau, der forventes for overtrædelse af § 4 c, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar spm. 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L205/spm/1/svar/1484124/1886225.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om tv-overvågning og lov om retshåndhævende myndighe- ders behandling af personoplysninger (Videreførelse af regler om behand- ling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning, mulighed for deling mellem erhvervsdrivende af billed- og lydoptagelser fra tv-overvåg- ning af formodede gerningspersoner m.v.) (L 205), som Folketingets Rets- udvalg har stillet til justitsministeren den 4. april 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V). Søren Pape Poulsen / Jakob Lundsager Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 25. april 2018 Kontor: Databeskyttelseskontoret Sagsbeh: Marie Green Sagsnr.: 2018-0037-0019 Dok.: 703502 Retsudvalget 2017-18 L 205 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om tv- overvågning og lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger. (Videreførelse af regler om behandling af person- oplysninger i forbindelse med tv-overvågning, mulighed for deling mel- lem erhvervsdrivende af billed- og lydoptagelser fra tv-overvågning af formodede gerningspersoner m.v.) (L 205) fra Folketingets Retsudvalg: ”Vil ministeren oplyse det nye normalstrafniveau, der forventes for overtrædelse af § 4 c?” Svar: 1. De nugældende regler om behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning følger af persondatalovens kapitel 6 a. Det følger af § 70, stk. 1, nr. 1, at overtrædelse af lovens regler om videregivelse af billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der er optaget i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Som bekendt har jeg den 25. oktober 2017 fremsat lovforslag nr. L 68 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven). Med vedtagelsen af lovforslag nr. L 68 om databeskyttelsesloven ophæves persondataloven fra den 25. maj 2018, herunder ophæves reglerne i loven om behandling af personoplysnin- ger i forbindelse med tv-overvågning. Med den foreslåede bestemmelse i tv-overvågningslovens § 5, stk. 2, vide- reføres persondatalovens § 70, stk. 1, nr. 1, hvorefter overtrædelse af lovens regler om videregivelse af billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der er optaget i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, straffes med bøde eller fængsel, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Med henblik på at afstemme lovforslag nr. L 205 om ændring af lov om tv- overvågning og lov om retshåndhævende myndigheders behandling af per- sonoplysninger med lovforslag nr. L 68 om databeskyttelsesloven og data- beskyttelsesforordningen foreslås det, at bødeniveauet forhøjes væsentligt i forhold til det nuværende bødeniveau efter persondataloven, ligesom der fo- reslås en strafferamme på fængsel i indtil 6 måneder i stedet for de gældende 3 4 måneder. Der er i den forbindelse – ligesom i forslaget til databeskyttelsesloven – skævet til straffelovens § 264 d, hvorefter straffen er bøde eller fængsel ind- til 6 måneder for den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågæl- dende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offent- ligheden. Affattelsen af indledningen til bestemmelserne har til formål at sikre, at handlinger, der tillige indebærer en overtrædelse af bestemmelser, der kan medføre højere straf, kan henføres under sådanne bestemmelser. Der tænkes herved navnlig på bestemmelsen i straffelovens § 264 d om bl.a. forsætlig, uberettiget videregivelse af oplysninger om en anden persons private for- hold. 2. Udmåling af straf efter den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, skal så- ledes ske forholdsmæssigt i forhold til strafniveauet for overtrædelser af da- tabeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen. Det fremgår af lov- forslag nr. L 68 om databeskyttelsesloven, at databeskyttelsesforordningens artikel 83, stk. 2, skal følges ved idømmelse af straf i medfør af loven. Pkt. 2.8.3.7 og pkt. 2.8.3.10 i bemærkningerne til lovforslag nr. L 68 om databe- skyttelsesloven indeholder en nærmere beskrivelse af strafniveauet, hvortil der henvises. 3. Det er domstolene, der tager stilling til strafudmålingen i konkrete straf- fesager, herunder straffesager om overtrædelse af § 4 c i lovforslag nr. L 205. Jeg kan derfor ikke sige noget meget konkret om, hvor stor en bøde for over- trædelse af lovforslagets § 4 c potentielt kan blive, men jeg har tiltro til, at domstolene vil udmåle en passende straf for overtrædelse af lovforslagets § 4 c, hvor strafudmålingen sker forholdsmæssigt i forhold til strafniveauet for overtrædelser af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen, og hvor straffen er afpasset de konkrete omstændigheder.