Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2017-18
L 230 Bilag 1
Offentligt


Fremsat den 25. april 2018 af kulturministeren (Mette Bock)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ophavsret1
(Gennemførelse af Marrakeshdirektivet m.v.)
§ 1
I lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1144 af 23.
oktober 2014, som ændret ved § 42 i lov nr. 321 af 5. april
2016, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres ”og dele af Europa-Par‐
lamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU af 26. februar
2014, EU-Tidende 2014, nr. L 84, side 72. ” til: ”dele af Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU af 26. fe‐
bruar 2014, EU-Tidende 2014, nr. L 84, side 72, og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2017/1564/EU af 13. sep‐
tember 2017, EU-tidende 2017, nr. L 242, side 6".
2. Overskriften før § 17 affattes således:
»Personer med syns-, læse- eller hørehandicap m.v.«
3. I § 17, stk. 1, 1. pkt., udgår ”blinde, svagtseende,” og
”samt personer i øvrigt, der på grund af handicap er ude af
stand til at læse trykt tekst” ændres til: ”i det omfang, §§ 17
a-17 e ikke finder anvendelse”.
4. § 17, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter til stk. 3.
5. I § 17, stk. 4, der bliver stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
»1. og 2. pkt. gælder ikke for områder, der er omfattet af
§§ 17 a-17-e.«
6. Efter § 17 indsættes før overskriften før § 18:
»§ 17 a. I §§ 17 b-17 e forstås ved:
1) person med syns- eller læsehandicap: en person, der
uanset eventuelle andre handicap
a) er blind,
b) har en synsnedsættelse, som ikke kan afhjælpes, så
vedkommende får en synsfunktion, der tilnærmel‐
sesvis svarer til synet hos en person uden en sådan
funktionsnedsættelse, og som derfor er ude af stand
til at læse trykte værker i tilnærmelsesvis samme
grad som en person uden en sådan funktionsned‐
sættelse,
c) har et perceptions- eller læsehandicap, og som der‐
for er ude af stand til at læse trykte værker i tilnær‐
melsesvis samme grad som en person uden et så‐
dant handicap, eller
d) på anden måde grundet et fysisk handicap er ude af
stand til at holde eller håndtere en bog eller fokuse‐
re eller bevæge øjnene i et omfang, der normalt
muliggør læsning.
2) tilgængeligt format: værker, der præsenteres på en al‐
ternativ måde eller alternativ form, der giver en person
med syns- eller læsehandicap ligeså let og behagelig
adgang til værket, som en person uden de funktions‐
nedsættelser eller handicap, som er nævnt i § 17 a, stk.
1, nr. 1.
3) bemyndiget enhed: en enhed, der er godkendt eller an‐
erkendt i en medlemsstat inden for Den Europæiske
Union til at forestå uddannelse, undervisning, tilpasset
læsning eller adgang til information for personer med
syns- eller læsehandicap på ikke-kommerciel basis. Det
omfatter også offentlige institutioner eller nonprofitor‐
ganisationer, der leverer de samme ydelser til personer
med syns- eller læsehandicap som en af deres primære
1 Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/1564/EU af 13. september 2017 om visse tilladte former
for anvendelse af visse værker og andre frembringelser, der er beskyttet af ophavsret og beslægtede rettigheder, til gavn for personer, der er blinde eller
synshæmmede eller på anden måde har et læsehandicap, og om ændring af direktiv 2001/29/EF om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og
beslægtede rettigheder i informationssamfundet, EU-tidende 2017, nr. L 242, side 6.
Lovforslag nr. L 1111 Folketinget 2017-18
Journalnummer
DokumentId
Kulturudvalget 2017-18
L 230 Bilag 1
Offentligt
aktiviteter, institutionelle forpligtelser eller som en del
af deres almennyttige opgaver.
§ 17 b. §§ 17 c-17 e finder anvendelse på offentliggjorte
værker i form af bøger, tidsskrifter, aviser, blade eller anden
type skriftligt materiale, notation samt tilhørende illustratio‐
ner på ethvert medie.
§ 17 c. En person med syns- eller læsehandicap eller en
person, der handler på dennes vegne, må fremstille et til‐
gængeligt format. Et tilgængeligt format må kun bruges af
en person med syns- eller læsehandicap.
Stk. 2. En bemyndiget enhed må fremstille, overføre, stille
til rådighed, sprede eller udlåne et tilgængeligt format til en
person med syns- eller læsehandicap eller en anden bemyn‐
diget enhed inden for Den Europæiske Union. Handlinger
efter 1. pkt., må kun ske på ikke-kommerciel basis til brug
for personer med syns- eller læsehandicap.
Stk. 3. En person med syns- eller læsehandicap eller en
bemyndiget enhed må tilegne sig eller få adgang til et til‐
gængeligt format, der overføres, stilles til rådighed, spredes
eller udlånes af en bemyndiget enhed, der er etableret inden
for Den Europæiske Union.
Stk. 4. Stk. 1-3 kan ikke tilsidesættes ved aftale.
§ 17 d. Anvender en bemyndiget enhed, der er etableret i
Danmark, § 17 c, stk. 2, har ophavsmanden krav på kom‐
pensation, jf. dog stk. 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis
skaden for en ophavsmand er minimal.
Stk. 2. Der skal ikke betales kompensation, når en bemyn‐
diget enhed, der er etableret i Danmark, fremstiller, overfø‐
rer, stiller til rådighed, spreder eller udlåner et tilgængeligt
format i punktskrift eller andre formater, der normalt kun
anvendes af personer med syns- eller læsehandicap.
Stk. 3. Opnås der ikke enighed om kompensation efter stk.
1, kan hver af parterne forelægge spørgsmålet for Ophavs‐
retslicensnævnet, jf. § 47.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, når en be‐
myndiget enhed, der er etableret i Danmark, foretager hand‐
linger i medfør af artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets
Forordning om grænseoverskridende udveksling mellem
Unionen og tredjelande af visse værker og andre frembrin‐
gelser, der er beskyttet af ophavsret og beslægtede rettighe‐
der, i tilgængeligt format til gavn for personer, der er blinde
eller synshæmmede eller på anden måde har et læsehandi‐
cap.
§ 17 e. En bemyndiget enhed, der er etableret i Danmark,
og som overfører, stiller til rådighed, spreder eller udlåner
tilgængelige formater til personer med syns- eller læsehan‐
dicap eller bemyndigede enheder i andre lande inden for
Den Europæiske Union, eller som importerer tilgængelige
formater fra en bemyndiget enhed, der er etableret et af i
disse lande, skal indføre en praksis for at sikre, at enheden:
1) kun spreder, overfører tilgængelige formater til og stil‐
ler tilgængelige formater til rådighed for personer med
syns- eller læsehandicap eller andre bemyndigede en‐
heder,
2) tager passende skridt for at modvirke, at tilgængelige
formater bliver fremstillet, spredt, overført eller stillet
til rådighed på uautoriseret vis,
3) udviser den fornødne omhu ved og fører registre over
sin behandling af værker, og tilgængelige formater der‐
af, og
4) på sin hjemmeside, hvis dette er passende, eller gen‐
nem andre digitale eller fysiske kanaler offentliggør og
opdaterer oplysninger om, hvordan den overholder for‐
pligtelserne i nr. 1-3.
Stk. 2 De bemyndigede enheder, der er nævnt i stk. 1, skal
efter anmodning give personer med syns- eller læsehandi‐
cap, andre bemyndigede enheder eller ophavsmænd en liste
over de tilgængelige formater, som enheden har til rådighed,
samt navn og kontaktoplysninger på de bemyndigede enhe‐
der, enheden har samarbejdet med i forbindelse med udvek‐
slingen af tilgængelige formater. Gives den information, der
er nævnt i 1. pkt. til en person med syns- eller læsehandicap,
skal den gives i et format, der kan tilgås af personen med
syns- eller læsehandicap.«
7. I § 47, stk. 2, ændres ”§ 17, stk. 3” til: "§ 17 d, stk. 3”.
8. I § 48, stk. 2 og 3, ændres ”§ 17, stk. 4” til: "§ 17, stk. 3”.
9. I § 49, stk. 1, ændres ”§ 17, stk. 3” til: ”17 d, stk. 1”.
10. I § 50, stk. 1, ændres ”§ 17, stk. 4” til: ”§ 17, stk. 3”.
11. I § 52, stk. 1, ændres ”§ 17, stk. 4” til: ”§ 17, stk. 3”.
12. I § 65, stk. 6, ændres ”og § 16 a, § 17, stk. 1, 2 og 4” til:
”16 a og 17-17 e”.
13. I § 66, stk. 2, ændres ” og 16 a, § 17, stk. 1, 2 og 4” til: ”,
16 a og 17-17 e”.
14. I § 67, stk. 2, ændres ”§ 17, stk. 1 og 4” til: ”§ 17, stk. 1
og 3”.
15. I § 69, stk. 3, indsættes efter ”§ 17, stk. 1 og 2,”: ”§§ 17
a-17 e”.
16. I § 70, stk. 3, ændres ”17, stk. 1 og 4” til: ”§ 17, stk. 1 og
3, §§ 17 a-17 e”.
17. I § 71, stk. 5, ændres ”13-17” til: ”13-17 e”.
18. I § 72 indsættes efter ”Danmark”: ”, jf. dog §§ 17 a-17
e”.
19. I § 75 d, stk. 1, ændres ”17, stk. 1-3” til: ”§ 17, stk. 1, §
17 c”.
20. I § 75 d, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Dette gælder dog ikke for gengivelse i medfør af § 17
c.«
21. I § 88 indsættes som stk. 3:
2
»Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at §§ 17
a-17 e finder tilsvarende anvendelse på import og eksport af
tilgængelige formater fra og til lande, som er en del af Euro‐
pæiske Økonomiske Samarbejdsområde.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 11. oktober 2018.
Stk. 2. Loven finder anvendelse på tilgængelige formater,
der er fremstillet før lovens ikrafttrædelse.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, men kan
ved kongelige anordning sættes helt eller delvist i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund for lovforslaget
1.1 Indledning
1.2 Marrakeshdirektivets formål og indhold
1.3 Marrakeshforordningens formål og indhold
1.4 Valg af gennemførelseslovgivning
2. Hovedpunkter i forslaget
2.1 Definitioner
2.1.1 Gældende ret
2.1.2 Direktivets regler
2.1.3 Kulturministeriets overvejelser og forslag
2.2 Ny undtagelse for personer med syns- og læsehandicap
2.2.1 Gældende ret
2.2.2 Direktivets regler
2.2.3 Kulturministeriets overvejelser og forslag
2.3 Kompensation
2.3.1 Gældende ret
2.3.2 Direktivets regler
2.3.3 Kulturministeriets overvejelser og forslag
2.4 Andre regler om personer med handicap
2.4.1 Gældende ret
2.4.2 Direktivets regler
2.4.3 Kulturministeriets overvejelser og forslag
3. De økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet m.v.
5. De administrative konsekvenser for borgerne
6. De miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund for lovforslaget
1.1 Indledning
Den 27. juni 2013 blev traktaten om fremme af adgang til
offentliggjorte værker for personer, der er blinde eller syns‐
hæmmede eller på anden måde har et læsehandicap, vedta‐
get i regi af the World Intellectual Property Organization
(WIPO) i Marrakesh i Marokko (Marrakeshtraktaten). Mar‐
rakeshtraktatens formål er at sikre bedre adgang til bøger,
lydbøger m.v. i tilgængelige formater for personer med
syns- eller læshandicap, samt at øge den grænseoverskriden‐
de udveksling af disse bøger. Marrakeshtraktaten er herefter
blevet gennemført i EU-lovgivningen. Dette er for det første
gjort ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2017/1564/EU af 13. september 2017 om visse tilladte for‐
mer for anvendelse af visse værker og andre frembringelser,
der er beskyttet af ophavsret og beslægtede rettigheder, til
gavn for personer, der er blinde eller synshæmmede eller på
anden måde har et læsehandicap, og om ændring af direktiv
2001/29/EF om harmonisering af visse aspekter af ophavsret
og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (Marra‐
keshdirektivet), der vedrører det indre marked i EU. For det
andet er det gjort med Europa-Parlamentet og Rådets forord‐
ning 2017/1563/EU af 13. september 2017 om grænseover‐
skridende udveksling mellem Unionen og tredjelande af vis‐
se værker og andre frembringelser, der er beskyttet af op‐
havsret og beslægtede rettigheder, i tilgængeligt format til
gavn for personer, der er blinde eller synshæmmede eller på
anden måde har et læsehandicap (Marrakeshforordningen).
Denne forordning vedrører eksport og import af tilgængeli‐
ge formater mellem den Europæiske union og de tredjelan‐
de, der er parter i traktaten.
Dette lovforslag har til formål at sikre bedre adgang til vær‐
ker og andre beskyttede frembringelser for personer med
syns- eller læsehandicap ved at gennemføre de nødvendige
ændringer i ophavsretsloven (LBK nr. 1144 af 23. oktober
2014 som ændret ved lov nr. 321 af 5. april 2016).
1.2 Marrakeshdirektivets formål og indhold
Formålet med Marrakeshdirektivet er beskrevet i direktivets
artikel 1, hvoraf følger:
”Dette direktiv tager sigte på yderligere at harmonisere EU-
ret vedrørende ophavsret og beslægtede rettigheder inden
for rammerne af det indre marked ved at fastlægge regler for
anvendelse af visse værker og andre frembringelser uden
rettighedshaverens tilladelse til gavn for personer, der er
blinde eller synshæmmede eller på anden måde har et læse‐
handicap”.
Formålet er uddybet i direktivets betragtninger 3, 4 og
16-18, der bl.a. peger på de udfordringer som personer med
4
syns- eller læsehandicap har i forhold til at få adgang til bø‐
ger m.v. i tilgængelige formater.
Direktivets artikel 2 indeholder definitionerne af ”værk- og
anden frembringelse”, ”målgruppeperson”, ”tilgængeligt
format” og ”bemyndiget enhed”.
Marrakeshdirektivets centrale bestemmelser findes i artik‐
lerne 3 og 4. Artikel 3 fastslår, at medlemsstaterne skal fast‐
sætte en undtagelse, således at tilladelse fra rettighedshaver‐
ne ikke kræves, når personer med syns- eller læsehandicap,
personer, der handler på disses vegne, eller bemyndigede
enheder fremstiller, overfører, stiller til rådighed, spreder el‐
ler udlåner tilgængelige formater inden for rammerne af di‐
rektivet. Artikel 4 vedrører udvekslingen af tilgængelige for‐
mater på det indre marked. Medlemsstaterne kan i medfør af
betragtning 14 vælge inden for visse rammer at give rettig‐
hedshaverne kompensation for den udnyttelse, der sker i
henhold direktivet.
Direktivet indeholder herudover regler om bemyndigede en‐
heders forpligtelser (artikel 5), gennemsigtighed og udveks‐
ling af oplysninger (artikel 6), beskyttelse af personoplys‐
ninger (artikel 7), ændring af direktiv 2001/29/EF (artikel
8), en rapport, som skal afgives af Kommissionen (artikel
9), revision af direktivet (artikel 10) og afsluttende regler
om gennemførelse og ikrafttræden (artiklerne 11 og 12).
1.3 Marrakeshforordningens formål og indhold
Forholdet mellem Marrakeshforordningen og Marrakeshdi‐
rektivet er beskrevet i forordningens artikel 1:
”Denne forordning fastsætter ensartede regler om den græn‐
seoverskridende udveksling af visse værker og andre frem‐
bringelser i tilgængeligt format mellem Unionen og tredje‐
lande, der er parter i Marrakeshtraktaten, uden rettighedsha‐
verens tilladelse til gavn for personer, der er blinde eller
synshæmmede eller på anden måde har et læsehandicap, in‐
den for det område, der er harmoniseret ved direktiv
2001/29/EF og direktiv (EU) 2017/1564, for at forhindre, at
harmoniseringen af eksklusive rettigheder og undtagelser i
det indre marked bringes i fare. ”
Marrakeshforordningen indeholder i artikel 2 de samme de‐
finitioner som i direktivets artikel 2. Forordningen indehol‐
der derimod ikke en pendant til direktivets obligatoriske ar‐
tikel 3, der indeholder en forpligtelse for EU’s medlemssta‐
ter til at indføre en undtagelse til gavn for personer med
syns- eller læsehandicap. Marrakeshforordningens artikel 3
og 4 indeholder regler om udveksling af tilgængelige forma‐
ter mellem personer med syns- eller læsehandicap i EU eller
bemyndigede enheder etableret i EU og personer med syns-
eller læsehandicap uden for EU eller bemyndigede enheder
etableret uden for EU. Artikel 5 indeholder forpligtelser for
bemyndigede enheder, som importerer eller eksporterer til‐
gængelige formater i overensstemmelse med artikel 3 og 4.
Disse forpligtelser er identiske med de forpligtelser, som
gælder for grænseoverskridende udveksling af tilgængelige
formater inden for EU i medfør af direktivets artikel 5. Her‐
udover indeholder forordningen regler om beskyttelse af
personoplysninger (artikel 6), revision af forordningen (arti‐
kel 7) og ikrafttrædelse og anvendelse (artikel 8).
1.4 Valg af gennemførelseslovgivning
Ophavsretslovens § 17 indeholder regler om adgang til bø‐
ger og lydbøger m.v. for personer med syns- og læsehandi‐
cap m.v. § 17 er mindre detaljeret end direktivets regler og
er efter Kulturministeriets fortolkning mere begrænset i for‐
hold til hvilket materiale, der kan produceres af fx Nota til
brug for personer med syns- eller læsehandicap. Fx kan lyd‐
bøger normalt ikke produceres, såfremt lydbogen er kom‐
mercielt tilgængelig på markedet i et anvendeligt format, li‐
gesom gengivelse af e-bøger kun kan ske i begrænset om‐
fang.
Det vurderes derfor nødvendigt, at gennemførelsen af direk‐
tivet sker ved en ændring af ophavsretsloven. Det vil desu‐
den være et klart signal til omverdenen om, at Danmark
lægger stor vægt på, at personer med syns- eller læsehandi‐
cap får større adgang til litteratur.
Det bemærkes i den forbindelse, at direktivets artikel 5 inde‐
holder forpligtelser for bemyndigede enheder i forbindelse
med eksport og import af tilgængelige formater. Disse for‐
pligtelser er ikke af ophavsretlig karakter, men er dog snæ‐
vert forbundet med resten af direktivets regler, herunder
navnlig artikel 4 om import og eksport af tilgængelige for‐
mater, og det findes derfor mest korrekt, at disse regler ind‐
sættes i ophavsretsloven og ikke i anden lovgivning.
Den danske ophavsretslov indeholder ikke i dag regler, der
strider mod Marrakeshforordningen. Det foreslås dog i § 17
d, stk. 4, at reglerne om kompensation i forslaget til § 17 d,
stk. 4, også finder anvendelse, når en bemyndiget enhed, der
er etableret i Danmark, foretager handlinger i medfør af arti‐
kel 3 i Marrakeshforordningen, dvs. spreder, overfører eller
stiller til rådighed tilgængelige formater for en person med
syns- eller læsehandicap eller en bemyndiget enhed, der er
etableret i et tredjeland, der er part i Marrakeshtraktaten. På
denne måde vil der være ens regler i forhold til kompensa‐
tion, uanset om tilgængelige værker sendes til lande i EU el‐
ler til et tredjeland, der er part i Marrakeshtraktaten.
2. Hovedpunkterne i lovforslaget
2.1 Definitioner
2.1.1 Gældende ret
Ophavsretslovens § 17 indeholder ikke et katalog over de
definitioner, som findes i direktivet.
Ophavsretslovens § 17 indeholder regler for personer med
bl.a. syns- eller hørehandicap. Undtagelsen i § 17, stk. 1,
gælder for ”udgivne værker”, dog således at ”lydoptagelser
af litterære værker” og ”gengivelser, der udelukkende består
af lydoptagelser af musikværker” ikke er omfattet, hvilket
5
følger af stk. 2. I medfør af § 17, stk. 3, kan der gengives og
spredes ”lydoptagelser af udgivne værker”.
Ophavsretslovens § 17 indeholder ikke i dag en definition af
”personer med syns- og læsehandicap”. Det fremgår af § 17,
stk. 1, at bestemmelsen gælder for ”blinde, svagtseende, dø‐
ve og talelidende samt personer i øvrigt, der på grund af
handicap er ude af stand til at læse trykt tekst”. § 17, stk. 3,
gælder kun for ”personer med syns- og læsehandicap”, og §
17, stk. 4, gælder ”syns- og hørehandicappede”.
Ophavsretslovens § 17 indeholder ikke en definition af et
”tilgængeligt format”. Det følger af bestemmelsens stk. 1, at
det er tilladt at gengive og sprede eksemplarer af udgivne
værker, når gengivelsen og de spredte eksemplarer er ”sær‐
ligt bestemt” til brug for de personer med syns- og læsehan‐
dicap m.v., som omfattes af bestemmelsen.
Ophavsretslovens § 17, stk. 1-3, indeholder ikke en defini‐
tion af, hvem der kan gengive og sprede eksemplarer af ud‐
givne værker.
§ 17, stk. 4, som vedrører værker, der udsendes i radio eller
fjernsyn, beskriver, hvem der kan benytte bestemmelsen, da
det fremgår, at den kun gælder for ”statslige eller kommuna‐
le institutioner og andre sociale eller almennyttige institutio‐
ner”. Det følger endvidere af bemærkningerne til bestem‐
melsen (lov nr. 395 af 14. juni 1995 om ophavsret), at virk‐
somheder, der bygger på et kommercielt grundlag, ikke om‐
fattes af bestemmelsen.
2.1.2 Direktivets regler
Kulturministeriet finder, at direktivets definitioner er af cen‐
tral betydning for rækkevidden af den obligatoriske undta‐
gelse, som medlemsstaterne skal indføre i medfør af artikel
3 i direktivet, der medfører, at der kan fremstilles og distri‐
bueres tilgængelige formater til brug for personer med syns-
eller læsehandicap. Samtidig tilsiger hensynet til at sikre
klarhed i forhold til grænseoverskridende udveksling af til‐
gængelige formater, at direktivets regler så vidt muligt af‐
spejles direkte i lovteksten.
I forslaget til § 17 a lægges der derfor op til, at definitioner‐
ne af ”person med syns- eller læsehandicap”, ”tilgængeligt
format” og ”bemyndigede enheder” indsættes i lovteksten,
mens det fastslås i § 17 b, at §§ 17 c-e finder anvendelse på
offentliggjorte værker i form af bøger, tidsskrifter, aviser,
blade eller anden type skriftligt materiale, notation samt til‐
hørende illustrationer på ethvert medie.
Det bemærkes endvidere, at der i lovforslagets definition af
”bemyndiget enhed” anvendes ”undervisning” i stedet for
direktivets ordlyd ”undervisning af lærere”, da den danske
version af direktivet på dette punkt efter Kulturministeriets
opfattelse ikke stemmer overens med de andre sprogversio‐
ner af forslaget.
Der henvises til de specielle bemærkninger til §§ 17 a og 17
b for en beskrivelse af definitionernes indhold.
2.1.3 Kulturministeriets overvejelser
Kulturministeriet finder, at direktivets definitioner er af cen‐
tral betydning for rækkevidden af den obligatoriske undta‐
gelse, som medlemsstaterne skal indføre i medfør af artikel
3 i direktivet (se nedenfor under afsnit 2.3.2 for en beskri‐
velse heraf). Samtidig tilsiger hensynet til at sikre klarhed
ift. grænseoverskridende udveksling af tilgængelige forma‐
ter, at direktivets regler så vidt muligt afspejles direkte i lov‐
teksten.
I forslaget til § 17 a lægges der derfor op til, at direktivets
fire definitioner indsættes direkte i lovteksten, dog således at
ordlyden i definitionen af et ”værk eller anden frembringel‐
se” tilpasses den terminologi, der normalt anvendes i op‐
havsretsloven.
Det bemærkes endvidere, at der i definitionen af ”bemyndi‐
get enhed” anvendes ”undervisning” i stedet for direktivets
ordlyd ”undervisning af lærere”, da den danske oversættelse
af direktivet på dette punkt efter ministeriets opfattelse er
forkert.
Der henvises til de specielle bemærkninger til forslaget til §
17 a for en beskrivelse af definitionernes indhold.
2.2 Ny undtagelse for personer med syns- og læsehandicap
2.2.1 Gældende ret
Ophavsretslovens § 2 indeholder de centrale regler om den
ophavsretlige beskyttelse.
Det følger af ophavsretslovens § 2, stk. 1, at ophavsretten
medfører en eneret til at råde over et værk ved at fremstille
eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almen‐
heden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, om‐
arbejdelse i anden litteratur eller kunstart eller i anden tek‐
nik.
Ophavsretslovens § 2, stk. 2, fastslår, hvornår der er tale om
en eksemplarfremstilling. Det følger heraf, at som eksem‐
plarfremstilling anses enhver direkte eller indirekte, midler‐
tidig eller permanent og hel eller delvis eksemplarfremstil‐
ling på en hvilken som helst måde og i en hvilken som helst
form. Som fremstilling af eksemplarer anses også det for‐
hold, at værket overføres på indretninger, som kan gengive
det.
Ophavsretslovens § 2, stk. 3, fastslår, hvornår der er tale om
tilgængeliggørelse for almenheden. Det følger heraf, at vær‐
ket gøres tilgængeligt for almenheden, når eksemplarer af
værket udbydes til salg, udlejning eller udlån eller på anden
måde spredes til almenheden, eksemplarer af værket vises
offentligt, eller værket fremføres offentligt. Det følger også
af § 2, stk. 4, at der ved offentlig fremførelse også forstås
trådbunden eller trådløs overføring af værker til almenhe‐
den, herunder udsendelse i radio eller fjernsyn, tilrådigheds‐
stillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får ad‐
gang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt og
6
fremførelse i en erhvervsvirksomhed, der finder sted for en
større kreds, som ellers måtte anses som ikke-offentlig.
Såfremt fx en bemyndiget enhed i dag ønsker at fremstille
en kopi af et beskyttet værk eller at gøre det tilgængeligt for
almenheden, fx i form af salg, udlån m.v., så vil det derfor
kræve ophavsmandens samtykke, medmindre der gælder en
indskrænkning eller undtagelse til beskyttelsen.
Ophavsretslovens kapitel 2 indeholder bl.a. en række ind‐
skrænkninger i ophavsretten. Et eksempel herpå er § 17, der
er sålydende:
”Syns- og hørehandicappede
§ 17. Det er tilladt at gengive og sprede eksemplarer af ud‐
givne værker, når gengivelsen og de spredte eksemplarer er
særligt bestemt til brug for blinde, svagtseende, døve og ta‐
lelidende samt personer i øvrigt, der på grund af handicap er
ude af stand til at læse trykt tekst. Bestemmelsen i 1. pkt.
finder ikke anvendelse på gengivelse eller eksemplarspred‐
ning, der sker i erhvervsøjemed.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på lyd‐
optagelser af litterære værker eller på gengivelser, der ude‐
lukkende består af lydoptagelser af musikværker.
Stk. 3. Lydoptagelser af udgivne litterære værker må gengi‐
ves og spredes til brug for syns- og læsehandicappede, når
det ikke sker i erhvervsøjemed. Ophavsmanden har krav på
vederlag. Kan der ikke opnås enighed om størrelsen af ve‐
derlaget, kan hver af parterne forelægge spørgsmålet for Op‐
havsretslicensnævnet, jf. § 47.
Stk. 4. Statslige eller kommunale institutioner og andre soci‐
ale eller almennyttige institutioner kan til brug for syns– og
hørehandicappede ved lyd- eller billedoptagelse fremstille
eksemplarer af værker, der udsendes i radio eller fjernsyn,
såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt.
Sådanne optagelser må kun udnyttes inden for virksomhed,
som omfattes af den i § 50 forudsatte aftale".
§ 17, stk. 1, fik sin nuværende form ved lov nr. 1207 af 27.
december 1996 om ændring af ophavsretsloven og om op‐
hævelse af lov om Den Kulturelle Fond og om visse bevil‐
linger på ophavsretsområdet (herefter 1996b-loven).
Det følger af bl.a. af bemærkningerne til 1996b-loven, jf.
Folketingstidende 1996-97, tillæg A, spalte 1929, at det med
forslaget ”vil være tilladt at gengive udgivne værker, når
gengivelsen særligt er bestemt til brug for blinde og svagtse‐
ende. Med ordet »gengive« og ordene »sprede eksemplarer«
præciseres det, at bestemmelsen i stk. l betyder en ind‐
skrænkning i ophavsmandens eneret efter lovens § 2 til ek‐
semplarfremstilling, offentlig visning og fremførelse samt -
inden for bestemmelsens anvendelsesområde, dvs. spred‐
ning til brug for blinde og svagtseende m.v. - også i enere‐
tten til eksemplarspredning. Forslaget giver generelt en mu‐
lighed for, at udgivne værker i enhver form, herunder også i
syntetisk tale, kan være til rådighed for blinde og svagtseen‐
de uanset den anvendte teknik”.
Det følger endvidere af samme bemærkninger, at ”det frem‐
stillede materiale skal være særligt bestemt til brug for blin‐
de og svagtseende. Det betyder, at det kun er tilladt at fore‐
tage gengivelse i form af eksemplarfremstilling, visning og
fremførelse m.v., når der er klare holdepunkter for at antage,
at formålet udelukkende er at betjene blinde og svagtseende.
Foretages gengivelsen af andre end de blinde og svagtseen‐
de selv eller institutioner, som særligt har til formål at betje‐
ne denne gruppe handicappede, må det forudsættes, at værk‐
sgengivelsen har egenskaber, som viser, at gengivelsen er
særligt tilrettelagt for blinde. Der kan fx være tale om, at ek‐
semplaret er tilpasset til brug sammen med et edb-program,
som gør det muligt at læse værket ved hjælp af en læseliste,
eller at der er mulighed for, at teksten kan forstørres i ekstra‐
ordinær grad med henblik på skærmlæsning eller tilegnes
ved hjælp af syntetisk tale og lignende".
Det bemærkes, at disse bemærkninger ikke henviser til ”per‐
soner i øvrigt, der på grund af handicap er ude af stand til at
læse trykt tekst”. Dette hang sammen med, at Kulturministe‐
riet nærede betænkelighed ved, at målgruppen af svært han‐
dicappede, som lovforslaget tilsigtede at give mulighed for
fri gengivelse m.v. af beskyttede værker, ikke længere ville
være klart afgrænset.
Under udvalgsbehandlingen fremsatte et enigt Kulturudvalg
i en tillægsbetænkning et ændringsforslag, hvormed ”perso‐
ner i øvrigt, der på grund af handicap er ude af stand til at
læse trykt tekst” blev omfattet af § 17, stk. 1.
Udvalgets bemærkninger, jf. Folketingstidende 1996-97, til‐
læg B, spalte 249, hertil var de følgende:
”Udvalget har overvejet, om forslaget til § 17, stk. 1, vedrø‐
rende eksemplarfremstilling m.v. til fordel for blinde, svagt‐
seende, døve og talelidende som affattet ved lovforslagets §
1, nr. 1, bør udvides til også at omfatte andre end de i forsla‐
get til § 17, stk. 1, nævnte handicappede. Udvalget har fun‐
det, at også personer, der på grund af handicap er ude af
stand til at læse trykt tekst, bør have mulighed for at drage
fordel af den nye teknologi. Formålet med ændringsforslaget
er at skabe en ligestilling mellem på den ene side de blinde,
svagtseende, døve og talelidende og på den anden side andre
læsehandicappede personer. Udvalget forudsætter i denne
forbindelse, at de institutioner m.v., som betjener svagtseen‐
de, i overensstemmelse med hidtidig praksis kræver doku‐
mentation for, at en person lider af et handicap, som gør den
pågældende ude af stand til at tilegne sig tekst på normal
vis, f.eks. i form af lægeattest eller lignende. ”
Ophavsretslovens § 17, stk. 1 gælder kun for udgivne vær‐
ker, dvs. tilfælde hvor eksemplarer af værket med ophavs‐
mandens samtykke er bragt i handelen eller på anden måde
spredt blandt almenheden, jf. lovens § 8, stk. 2.
7
Ophavsretslovens § 17, stk. 2 og 3, fik sin nuværende form
ved lov nr. 1440 af 22. december 2004 om ændring af op‐
havsretsloven (2004b-loven).
Det følger af bl.a. bemærkningerne til § 17, stk. 2, jf. Folke‐
tingstidende 2004-05, tillæg A, spalte 2265, at:
”Formålet med ændringen af § 17, stk. 2, 1. led, er at undta‐
ge alle lydoptagelser af litterære værker fra adgangen til ve‐
derlagsfri gengivelse og spredning i stk. 1. Dette betyder, at
frembringelser, der ud over lydoptagelser af litterære værker
også består af tekst eller billeder, fremover vil være omfattet
af undtagelsen i stk. 2 – i lighed med, hvad der allerede gæl‐
der for rene lydbøger. Gengivelser bestående af såvel lyd
som tekst eller billeder kan fx være lydbøger, der suppleres
med illustrationer, eller lydbøger, hvor den skrevne tekst er
vedlagt lydbogen.
Der tilsigtes ikke en ændring af § 17, stk. 2, vedrørende mu‐
sikværker. Det vil derfor fortsat kun være gengivelser af
musikværker, der udelukkende består af lyd, der er undtaget
fra adgangen til vederlagsfri eksemplarfremstilling og spred‐
ning i § 17, stk. 1. Indgår en lydoptagelse af et musikværk
med andet materiale i en multimediefrembringelse, omfattes
forholdet således fortsat af bestemmelsen i stk. 1. ”
Bemærkningerne til stk. 3, jf. Folketingstidende 2004-05,
tillæg A, spalte 2265f. indeholder en væsentlig begrænsning
af bestemmelsens anvendelsesområde:
”Det er en forudsætning for anvendelse af beskyttet materia‐
le i medfør af forslaget til § 17, stk. 3, at der er den fornødne
sikkerhed for, at de lydoptagelser, der fremstilles og distri‐
bueres med hjemmel i bestemmelsen, kun stilles til rådighed
for de rette brugere, dvs. den personkreds, der omfattes af
bestemmelsen. Det fremstillede materiale skal således alene
være tilgængeligt for de syns- og læsehandicappede og må
ikke kunne anvendes af andre. I lighed med, hvad der gæl‐
der efter § 17, stk. 1, skal der føres kontrol med, at materiale
kun distribueres til personer omfattet af § 17, stk. 3; en så‐
dan dokumentation af handicap kan fx ske i form af en læ‐
geattest. Folkebiblioteker m.v. kan ikke udlåne lydbøger,
der er fremstillet i medfør af § 17, stk. 3, medmindre der
foretages en sådan dokumentation af handicap. Ved online‐
distribution og lignende skal misbrug så vidt muligt fore‐
bygges gennem brug af kryptering, vandmærkning eller lig‐
nende.
Det er endvidere en forudsætning, at produktion af lydbøger
og multimedieprodukter efter forslaget til § 17, stk. 3, ikke
på urimelig måde griber ind i de almindelige forlags kom‐
mercielle lydbogsudgivelser. Dette tilsiger såvel formålet
med § 17, stk. 3, som almindelige synspunkter om værdis‐
pild i samfundet. Danmarks Blindebibliotek og andre, der
måtte benytte § 17, stk. 3, skal som udgangspunkt afstå fra
at udgive et litterært værk som lydbog, hvis det pågældende
værk allerede af et kommercielt forlag er udgivet som lyd‐
bog, eller af bogforlaget påtænkes udgivet inden kort tid. I
visse tilfælde kan en lydbogsindlæsning være af en sådan
særlig karakter, at der er grund til, at såvel Danmarks Blin‐
debibliotek som de almindelige forlag udgiver samme værk
som lydbog”.
Ophavsretslovens § 17, stk. 3, gælder udelukkende for gen‐
givelse og spredning af lydoptagelser af udgivne litterære til
brug for ”syns- og læsehandicappede”. Det følger af oven‐
nævnte bemærkninger, at denne gruppe omfatter ”blinde,
svagtseende, ordblinde, læsehandicappede og andre, der er
ude af stand til at læse almindelig tekst”.
Anvendelse i medfør af stk. 3 giver ret til kompensation til
ophavsmanden. Det følger af bemærkningerne til forslaget,
at ”størrelsen af det vederlag, der skal erlægges til ophavs‐
mændene, beror på en aftale mellem parterne. Såfremt der
ikke kan opnås enighed herom, kan hver af parterne indbrin‐
ge spørgsmålet om vederlagets størrelse for Ophavsretsli‐
censnævnet”.
Ophavsretslovens § 17, stk. 4, fik sin nuværende form ved
lov nr. 395 af 14. juni 1995 (1995-loven), hvor den dog var
indsat som stk. 3.
Bestemmelsen gælder for ”statslige eller kommunale institu‐
tioner og andre sociale eller almennyttige institutioner”. Det
følger af bemærkningerne til loven, jf. Folketingstidende
1994-95, tillæg A, spalte 1349, at dette ikke omfatter ”virk‐
somheder, der bygger på et kommercielt grundlag”. Det føl‐
ger endvidere af bestemmelsen, at der i aftalen mellem den
pågældende institution og rettighedshaverne kan fastlægges
de nærmere grænser for institutionernes brug af optagelser‐
ne. Bestemmelsen kan fx tænkes anvendt i forhold til ind‐
spilning og distribution af tv-optagelser specielt for døve el‐
ler tunghøre.
Det er en forudsætning for anvendelse af undtagelsen, at be‐
tingelserne for aftalelicens efter ophavsretslovens § 50 er
opfyldt. Dette indebærer bl.a. at den pågældende institution
skal indgå aftale om den pågældende værksudnyttelse med
en organisation, som omfatter en væsentlig del af ophavs‐
mændene til en bestemt art af værker, der anvendes i Dan‐
mark. Denne organisation skal være godkendt af Kulturmi‐
nisteren. Der er pt. ikke godkendt en organisation til at indgå
aftaler på det område, som er beskrevet i § 17, stk. 4.
Der er i dag indgået aftaler mellem rettighedshaverne og
Nota om brug af værker til personer med syns- eller læse‐
handicap. Dette inkluderer både individuelle aftaler mellem
Nota og enkelte forlag, og kollektive aftaler mellem Nota og
fx Copydan Tekst- og Node.
Ophavsretslovens § 17 skal ses i lyset af bl.a. § 11 i ophavs‐
retsloven.
Det følger af § 11, stk. 1, at bestemmelser i bl.a. ophavsrets‐
lovens kapitel 2, som § 17 er en del af, ikke gør indskrænk‐
ninger i ophavsmandens ret i henhold til § 3 ud over, hvad
der følger af ophavsretslovens § 29.
8
Det følger af ophavsretslovens § 3, stk. 1, at ophavsmanden
har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med,
hvad god skik kræver, såvel på eksemplarer af værket som
når dette gøres tilgængeligt for almenheden. Det følger af
stk. 2, at værket ikke må ændres eller gøres tilgængeligt for
almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der er
krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske
anseelse eller egenart. Det følger af stk. 3, at ophavsmanden
ikke kan frafalde sin ret efter § 3, medmindre det gælder en
efter art og omfang afgrænset brug af værket.
Det følger af Ophavsretslovens § 11, stk. 2, at når et værk
anvendes i henhold til bl.a. kapitel 2, må værket ikke ændres
i videre udstrækning, end den tilladte brug kræver. Gengives
værket offentligt, skal kilden angives i overensstemmelse
med, hvad god skik kræver.
Af stk. 3 følger det, at når et værk anvendes i henhold til
bl.a. kapitel 2, er det ikke tilladt at fremstille eksemplarer på
grundlag af en gengivelse af værket i strid med § 2 eller på
grundlag af en omgåelse af en teknisk foranstaltning i strid
med § 75 c, stk. 1. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anven‐
delse på fremstilling af eksemplarer i medfør af § 16, stk. 5.
Ophavsretslovens kapitel 5 indeholder regler om andre ret‐
tigheder (også betegnet ”nærtstående rettigheder”). Disse
rettigheder kan fx være relevante for lydbøger, da udøvende
kunstnere mv. kan have rettigheder til disse.
Det følger af ophavsretslovens § 65, stk. 1, at en udøvende
kunstners fremførelse af et litterært eller kunstnerisk værk
ikke uden kunstnerens samtykke må:
1) optages på bånd, film eller anden indretning, der kan gen‐
give den, eller
2) gøres tilgængelig for almenheden.
I ophavsretslovens § 65, stk. 6, fastslås det, at bestemmel‐
serne i § 2, stk. 2-4, §§ 3, 7, 11 og 11 a, § 12, stk. 1, stk. 2,
nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, 1. pkt., §§ 13, 15, 16 og
16 a, § 17, stk. 1, 2 og 4, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2,
og §§ 21, 22, 25, 25 a, 27, 28, 30 a, 31, 34, 35, 39-47, 49-57,
58 a, 61 og 62 finder tilsvarende anvendelse på udøvende
kunstneres fremførelser og optagelser heraf.
Henvisningen til § 17, stk. 1, medfører, at de udøvende
kunstneres præstationer frit vil kunne gengives til brug for
de i § 17, stk. 1, nævnte handicappede, når dette ikke sker i
erhvervsøjemed.
Den manglende henvisning til § 17, stk.3, har den betyd‐
ning, at hvis fx Nota ønsker at distribuere en lydbog i med‐
før af § 17, stk. 3, gælder tvangslicensen ikke i forhold til
indlæseren. Det følger af bemærkningen til 1996b-loven, jf.
Folketingstidende 1996-97, tillæg A, spalte 1940, at grunden
hertil var ”at det ikke bør være muligt uden samtykke at op‐
tage en udøvende kunstners præstation i form af en oplæs‐
ning af et litterært værk”.
Det følger af ophavsretslovens § 66, stk. 1, at lydoptagelser
ikke uden fremstillerens samtykke må eftergøres eller gøres
tilgængelige for almenheden, før 50 år er forløbet efter ud‐
gangen af det år, da optagelsen fandt sted. Hvis en lydopta‐
gelse udgives inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen
dog, indtil 70 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor
den første udgivelse fandt sted. Hvis en lydoptagelse ikke
udgives, men på anden måde offentliggøres inden for den i
1. pkt. nævnte periode, varer beskyttelsen dog, indtil 70 år er
forløbet efter udgangen af det år, hvor offentliggørelsen
fandt sted.
Det følger af ophavsretslovens § 66, stk. 2, at bestemmelser‐
ne i § 2, stk. 2-4, § 7, stk. 1, § 11, stk. 2 og 3, § 11 a, § 12,
stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, 1. pkt., §§
13, 15, 16 og 16 a, § 17, stk. 1, 2 og 4, § 18, stk. 1 og 2, §
19, stk. 1 og 2, og §§ 21, 22, 25, 25 a, 27, 28, 30 a, 31 og 34,
§ 35, stk. 4 og 5, §§ 39-47 og 49-52 finder tilsvarende an‐
vendelse på lydoptagelser.
Henvisningen til § 17, stk. 1, medfører, at de udøvende
kunstneres præstationer frit vil kunne gengives til brug for
de i § 17, stk. 1, nævnte handicappede, når dette ikke sker i
erhvervsøjemed.
Det bemærkes, at der ikke henvises til § 17, stk. 3. Dette har
den betydning, at hvis fx Nota ønsker at distribuere en lyd‐
bog i medfør af § 17, stk. 3, gælder tvangslicensen ikke i
forhold til fremstilleren af lydoptagelsen. Det følger af
1996b-bemærkningerne, jf. Folketingstidende 1996-97, til‐
læg A, spalte 1941, at grunden hertil er, at ”producenten i al‐
mindelighed må antages af have lagt en væsentlig investe‐
ring i produktionen af den pågældende lydoptagelse”.
Ophavsretslovens § 67, stk. 1, medfører, at billedoptagelser
ikke uden fremstillerens samtykke må eftergøres eller gøres
tilgængelige for almenheden. § 67, stk. 2, henviser til § 17,
stk. 1 og 4. Bestemmelsen har ikke betydning for forslaget
til §§ 17 a-17 e, der alene vedrører offentliggjorte værker i
form af bøger, tidsskrifter, aviser, blade eller anden type
skriftligt materiale, notation samt tilhørende illustrationer på
ethvert medie.
Ophavsretslovens § 69, stk. 1, medfører, at en radio- eller
fjernsynsudsendelse ikke uden radio- eller fjernsynsforeta‐
gendets samtykke må udsendes af andre eller på anden måde
fremføres offentligt. Udsendelsen må heller ikke uden sam‐
tykke affotograferes eller optages på bånd, film eller anden
indretning, der kan gengive den.
Det følger af ophavsretslovens § 69, stk. 3, at bestemmelser‐
ne i § 2, stk. 2-4, § 7, stk. 1, § 11, stk. 2 og 3, § 11 a, § 12,
stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 2, og stk. 5, 1. pkt., §§
15-16 a, § 17, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 21, 22, 25 og
25 a, § 27, stk. 1 og 3, og §§ 28, 31, 32 og 39-46 a finder
tilsvarende anvendelse på radio- og fjernsynsudsendelser.
Henvisningen til § 17, stk. 1, indebærer, at udgivne radio-
og fjernsynsudsendelser i forhold til den pågældende radio‐
9
foni frit vil kunne gengives til brug for de i § 17, stk. 1,
nævnte handicappede, når dette ikke sker i erhvervsøjemed.
Den manglende henvisning til § 17, stk. 3, medfører, at det
ikke er muligt at optage litterære værker, der indgår i en ra‐
dio- eller fjernsynsudsendelse. Det følger af 1996b-bemærk‐
ningerne, jf.Folketingstidende 1996-1997, tillæg A, spalte
1942, at dette skyldes, at radiofonien i almindelighed må an‐
tages at have lagt en væsentlig investering i produktionen af
den pågældende udsendelse. Det følger af ophavsretslovens
§ 48, at hvis et radio- eller fjernsynsforetagende efter § 69
nægter at give samtykke til, at foretagendets radio- eller
fjernsynsudsendelser optages på en måde, som er omhandlet
i bl.a. § 17, stk. 4, eller kan der ikke opnås enighed om vil‐
kårene for en sådan optagelse, kan Ophavsretslicensnævnet
på begæring af hver af parterne meddele den fornødne tilla‐
delse og fastsætte nærmere vilkår herfor.
Ophavsretslovens § 70, stk. 1, medfører, at den, som frem‐
stiller et fotografisk billede (fotografen), har eneret til at rå‐
de over billedet ved at fremstille eksemplarer af det og ved
at gøre det tilgængeligt for almenheden.
Ophavsretslovens § 70, stk. 3, medfører, at bestemmelserne
i § 2, stk. 2-4, §§ 3, 7, 9, 11 og 11 a, § 12, stk. 1, stk. 2, nr.
5, og stk. 3, §§ 13-16 b, § 17, stk. 1 og 4, § 18, stk. 1 og 2, §
19, stk. 1 og 2, §§ 20, 21 og 23, § 24, stk. 1 og 2, og §§ 24 a,
25, 25 a, 27, 28, 30-31, 34, 35, 39-47, 49-58 og 60-62 finder
tilsvarende anvendelse på fotografiske billeder. Er et foto‐
grafisk billede genstand for ophavsret efter § 1, kan denne
også gøres gældende.
Henvisningen til § 17, stk. 1, indebærer, at fotografiske bil‐
leder i forhold til fotografer i almindelighed frit vil kunne
gengives til brug for de i § 17, stk. 1, nævnte handicappede,
når dette ikke sker i erhvervsøjemed.
Ophavsretslovens § 71, stk. 1, medfører, at den, som frem‐
stiller et katalog, en tabel, en database eller lignende, hvori
et større antal oplysninger er sammenstillet, eller som er re‐
sultatet af en væsentlig investering, har eneret til at råde
over det pågældende arbejde som helhed eller en væsentlig
del deraf ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre
det tilgængeligt for almenheden.
Det følger af ophavsretslovens § 71, stk. 2, at bestemmelsen
i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på en eksemplarfrem‐
stilling eller tilgængeliggørelse for almenheden af uvæsent‐
lige dele af indholdet af et katalog, en tabel, en database el‐
ler lignende, som foretages gentagne gange og systematisk,
såfremt de nævnte handlinger kan sidestilles med handlin‐
ger, der strider mod en normal udnyttelse af de pågældende
arbejder, eller som skader fremstillerens legitime interesser
urimeligt.
Af ophavsretslovens § 71, stk. 5, følger det, at bestemmel‐
serne i § 2, stk. 2-4, §§ 6-9, § 11, stk. 2 og 3, § 12, stk. 1,
stk. 2, nr. 4, stk. 4, nr. 3, og stk. 5, 2. pkt., §§ 13-17, § 18,
stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 20-22, 25, 27, 28, 30-32, 34
og 35, § 36, stk. 2 og 3, § 47 og §§ 49-52 finder tilsvarende
anvendelse på de kataloger, tabeller, databaser m.v., der er
nævnt i stk. 1.
Henvisningen til § 17 medfører, at bestemmelserne om ek‐
semplarfremstilling m.v. til fordel for syns- og hørehandi‐
cappede også finder anvendelse på kataloger, databaser m.v.
Ophavsretslovens § 72 medfører, at pressemeddelelser, som
efter aftale leveres fra udenlandske nyhedsbureauer eller fra
korrespondenter i udlandet, ikke uden modtagerens samtyk‐
ke må gøres tilgængelige for almenheden gennem presse, ra‐
dio eller på anden lignende måde før 12 timer efter, at de er
blevet offentliggjort i Danmark.
Bestemmelsen henviser ikke til § 17.
Ophavsretslovens §§ 75 b – 75 e vedrører tekniske foran‐
staltninger m.v.
Det følger af § 75 c, stk. 1, at det ikke er tilladt uden sam‐
tykke fra rettighedshaveren at foretage omgåelse af effektive
tekniske foranstaltninger. En teknisk foranstaltning kan fx
være en kopispærring.
Det følger af ophavsretslovens § 75 d, stk. 1, at Ophavsrets‐
licensnævnet, jf. § 47, stk. 1, på begæring kan pålægge en
rettighedshaver, som har gjort brug af de i § 75 c, stk. 1,
nævnte effektive tekniske foranstaltninger, at stille sådanne
midler til rådighed for en bruger, som er nødvendige for, at
denne kan drage fordel af bl.a. § 17. Imødekommer rettig‐
hedshaveren ikke pålægget inden 4 uger fra nævnets afgø‐
relse, kan brugeren uanset bestemmelsen i § 75 c, stk. 1, fo‐
retage omgåelse af den tekniske foranstaltning. Bestemmel‐
serne i 1. og 2. pkt. finder kun anvendelse i forhold til bru‐
gere, som har lovlig adgang til værket eller frembringelsen
m.v.
Det følger af § 75 d, stk. 2, at stk. 1 kun finder anvendelse, i
det omfang rettighedshaveren ikke ved frivillige foranstalt‐
ninger, herunder aftaler med andre involverede parter, har
sikret, at brugeren uanset anvendelsen af effektive tekniske
foranstaltninger kan drage fordel af de i stk. 1 nævnte be‐
stemmelser.
Hvis fx Nota pga. en effektiv teknisk foranstaltning ikke kan
drage fordel af indskrænkningen til ophavsretten i § 17, så
kan Nota anvende den procedure, der er foreskrevet i stk. 1
og 2.
I medfør af stk. 3, gælder ovennævnte dog ikke, hvis det på‐
gældende værk eller frembringelse m.v. på kontraktmæssige
vilkår er stillet til rådighed for almenheden på en sådan må‐
de, at almenheden har adgang til dem på et individuelt valgt
sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led (on demand).
2.2.2 Direktivets regler
Det følger af artikel 3, stk. 1, at medlemsstaterne skal fast‐
sætte en undtagelse, at tilladelse fra rettighedshaveren af en‐
hver ophavsrettighed eller beslægtet rettighed til et værk el‐
ler en anden frembringelse ikke kræves i henhold til artikel
10
5 og 7 i direktiv 96/9/EF (databasedirektivet), artikel 2, 3 og
4 i direktiv 2001/29/EF (Insofoc-direktivet) artikel 1, stk. 1,
artikel 8, stk. 2 og 3, og artikel 9 i direktiv 2006/115/EF (le‐
je- og lånedirektivet) samt artikel 4 i direktiv 2009/24/EF
(edb-direktivet), for nogen handling, der er nødvendig for,
at:
a) en målgruppeperson eller en person, der handler på den‐
nes vegne, kan fremstille et tilgængeligt format af et værk
eller en anden frembringelse, som målgruppepersonen har
lovlig adgang til, til målgruppepersonens eksklusive brug,
og
b) en bemyndiget enhed kan fremstille et tilgængeligt format
af et værk eller en anden frembringelse, som den har lovlig
adgang til, eller overføre et tilgængeligt format, stille det til
rådighed, sprede det eller udlåne det til en målgruppeperson
eller en anden bemyndiget enhed på ikkekommerciel basis
til en målgruppepersons eksklusive brug.
Det følger af artikel 3, stk. 2, at medlemsstaterne skal sikre,
at ethvert tilgængeligt format respekterer værkets eller frem‐
bringelsens integritet med behørigt hensyn til de ændringer,
der er nødvendige for at gøre værket eller frembringelsen
tilgængeligt i det alternative format.
Det fremgår af artikel 3, stk. 3, at artikel 3, stk. 1, kun må
anvendes i visse specielle tilfælde, der ikke strider mod den
normale udnyttelse af værket eller den anden frembringelse
og ikke indebærer urimelig skade for rettighedshaverens le‐
gitime interesser.
Af artikel 3, stk. 4, fremgår det, at artikel 6, stk. 4, første,
tredje og femte afsnit, i direktiv 2001/29/EF finder anven‐
delse på undtagelsen i artikel 3, stk. 1, i Marrakeshdirekti‐
vet.
Artikel 6, stk. 4, i Infosoc-direktivet indeholder regler om
”forpligtelser vedrørende tekniske foranstaltninger”. Be‐
stemmelsen forpligter bl.a. medlemsstaterne til at træffe pas‐
sende foranstaltninger til at sikre, at rettighedshaverne giver
den, der nyder godt af en undtagelse m.v., midler til at drage
fordel af undtagelsen m.v. Disse regler er gennemført i
dansk lovgivning i ophavsretslovens §§ 75 b-75 e.
Den manglende henvisning til artikel 6, stk. 4, fjerde afsnit,
medfører, at reglerne også finder anvendelse på værker m.v.,
der stilles til rådighed for almenheden på kontraktmæssige
vilkår på en sådan måde, at almenheden har adgang til dem
på et individuelt valgt sted og tidspunkt (on demand).
I Marrakesh-direktivets artikel 3, stk. 5, fastslås det, at med‐
lemsstaterne skal sikre, at de undtagelser, der er fastsat i stk.
1, ikke kan tilsidesættes ved aftale.
Artikel 3 ledsages bl.a. af betragtningerne 6, 8, 9 og 14, 1.
pkt. Det følger bl.a. art. 14, stk. 1, at ”i betragtning af den
særlige karakter og det særlige anvendelsesområde for den
undtagelse, der indføres med dette direktiv, samt behovet for
retssikkerhed for målgruppen, bør det ikke være muligt for
medlemsstaterne at stille yderligere krav for anvendelsen af
undtagelsen, såsom forudgående verificering af, hvorvidt
værkerne stilles kommercielt til rådighed i tilgængelige for‐
mater, end dem, der er fastlagt i dette direktiv".
Artikel 4-5 indeholder regler om tilgængelige formater på
det indre marked.
Det følger af direktivets artikel 4, at:
”Medlemsstaterne sikrer, at en bemyndiget enhed, der er
etableret på deres område, kan udføre handlingerne i artikel
3, stk. 1, litra b), til gavn for en målgruppeperson eller en
anden bemyndiget enhed, som er etableret i en hvilken som
helst medlemsstat. Medlemsstaterne sikrer ligeledes, at en
målgruppeperson eller en bemyndiget enhed, der er etableret
på deres område, kan tilegne sig eller få adgang til et tilgæn‐
geligt format fra en bemyndiget enhed etableret i en hvilken
som helst medlemsstat. ”
Artiklen ledsages særligt af betragtning 10 og 11.
Artikel 5 indeholder forpligtelser for bemyndigede enheder,
der udveksler tilgængelige formater med bemyndigede en‐
heder i andre af EU’s medlemsstater:
”1. Medlemsstaterne sikrer, at en bemyndiget enhed, der er
etableret på deres område, og som udfører de handlinger,
der er omhandlet i artikel 4, indfører og følger sine egne
praksisser for at sikre, at den:
a) kun spreder og overfører tilgængelige formater til og stil‐
ler tilgængelige formater til rådighed for målgruppepersoner
eller andre bemyndigede enheder
b) tager passende skridt for at modvirke, at tilgængelige for‐
mater bliver reproduceret, spredt, overført til almenheden el‐
ler stillet til rådighed for almenheden på uautoriseret vis
c) udviser den fornødne omhu ved og fører registre over sin
behandling af værker eller andre frembringelser og tilgæn‐
gelige formater deraf og
d) på sit websted, hvis dette er passende, eller gennem andre
online- eller offlinekanaler offentliggør og opdaterer oplys‐
ninger om, hvordan den overholder forpligtelserne i litra a)-
c).
Medlemsstaterne sikrer, at de praksisser, der er omhandlet i
første afsnit, indføres og følges under fuldstændig overhol‐
delse af de i artikel 7 omhandlede regler for behandling af
målgruppepersoners personoplysninger.
2. Medlemsstaterne sikrer, at en bemyndiget enhed, der er
etableret på deres område, og som udfører de handlinger,
der er omhandlet i artikel 4, efter anmodning forsyner mål‐
gruppepersoner, andre bemyndigede enheder eller rettig‐
hedshavere med følgende oplysninger på en tilgængelig må‐
de:
11
a) listen over værker eller andre frembringelser, for hvilke
den er i besiddelse af tilgængelige formater, og hvilke for‐
mater det drejer sig om, og
b) navn og kontaktoplysninger på de bemyndigede enheder,
den har samarbejdet med i forbindelse med udvekslingen af
tilgængelige formater i henhold til jf. artikel 4”.
2.2.3 Kulturministeriets overvejelser og forslag
Kulturministeriet finder, at det er vigtigt at give personer
med syns- eller læsehandicap bred adgang til litteratur i
form af bøger, lydbøger m.v. En sådan adgang er vigtig for
at sikre, at disse personer kan tage del i samfundet på
samme måde som personer uden sådanne handicap, herun‐
der i uddannelsessammenhæng. Dette formål sikres i dag
gennem bl.a. Nota, institutioner med ansvar for uddannelse
og undervisning, private nonprofitorganisationer m.v., hvor
udgangspunktet er, at personen med syns- eller læsehandi‐
cap ikke skal betale for adgang til materialet. Herudover ud‐
giver forlagene bøger i tilgængelige formater, som enten ef‐
ter aftale kan købes af fx Nota og derefter distribueres til
personer med syns- eller læsehandicap eller købes selv af
personen med syns- eller læsehandicap.
Personer med syns- eller læsehandicap oplever ofte, at vær‐
ker ikke findes i et format, der gør det muligt for disse per‐
soner at tilgå værkerne. WIPO estimerede i 2016, at 285
millioner personer på verdensplan er blinde eller synshæm‐
mede, og at kun mellem 1-7 % af verdens bøger er i et for‐
mat, der er tilgængelige for dem. I Danmark har Nota de se‐
neste år oplevet en stor stigning i brugerskaren, således at
Nota i dag har ca. 135.000 brugere.
Marrakeshtraktaten – og dermed Marrakeshdirektivet og
Marrakeshforordningen – er vigtige elementer i indsatsen
for at øge udbuddet af værker i tilgængelige formater. Di‐
rektivet sikrer en større forsyningssikkerhed for personer
med syns- eller læsehandicap i forhold til at få adgang til
bøger m.v., og samtidig skabes et solidt grundlag for samar‐
bejde om udveksling af tilgængelige formater over grænse‐
rne, hvilket kan gøre det nemmere for fx danskere med
syns- eller læsehandicap at få adgang til udenlandsk littera‐
tur i tilgængelige formater.
Direktivets regler er i stort omfang afspejlet i lovforslaget,
dog således at det har været nødvendigt at tilpasse de nye
regler til ophavsretslovens struktur. Forslaget til §§ 17 a-17
e henviser således alene til ”værker” som omfattet af op‐
havsretslovens § 1. Disse regler finder imidlertid også til‐
svarende anvendelse på flere af de nærtstående rettigheder,
som fx udøvende kunstnere, fremstillere af lydoptagelser
m.v., da det foreslås at henvise fra de relevante regler i op‐
havsretslovens kapitel 5, fx §§ 65 og 66, til de nye regler.
Da direktivet på visse punkter er uklart, har Kulturministeri‐
et været nødt til at foretage en række fortolkningsmæssige
vurderinger i forbindelse med gennemførelsen. Det drejer
sig bl.a. om forståelsen af definitionen af ”et tilgængeligt
format”, hvor den danske version af direktivet adskiller sig
fra andre sprogversioner i forhold til betingelsen om, at vær‐
ker skal ”præsenteres på en alternativ måde eller i en form
der giver en person med syns- eller læsehandicap ligeså let
og behagelig adgang til værket, som en person uden funkti‐
onsnedsættelser eller handicap”. Kulturministeriet er af den
opfattelse, at ”alternativ” henviser til både ”måde” og
”form” og ikke kun til ”måde”, som den danske version in‐
dikerer. Denne fortolkning er afspejlet i forslagets § 17 a, nr.
2.
Kulturministeriet finder endvidere, at en person med syns-
eller læsehandicap eller en bemyndiget enhed, som modta‐
ger et tilgængeligt format fra en anden bemyndiget enhed,
skal kunne tilegne sig eller få adgang til dette format, uanset
om det tilgængelige format sendes fysiske eller elektronisk.
Dette er i forhold til grænseoverskridende udveksling ud‐
trykkeligt nævnt i direktivets artikel 4, ligesom formålet
med direktivet tilsiger, at en person med syns- eller læsehan‐
dicap også skal kunne tilgå det tilgængelige format, uanset
den måde som det distribueres på. Denne fortolkning er af‐
spejlet i forslagets § 17 c, stk. 3.
Direktivet indeholder i betragtning 14 en række begrænsnin‐
ger i forhold til medlemsstaternes muligheder for at fastsæt‐
te kompensation, herunder at der ikke bør gives kompensa‐
tion, når skaden for en rettighedshaver er minimal. Kultur‐
ministeriet finder, at der er behov for at præcisere, hvilke
elementer der bl.a. kan lægges vægt på i forhold til fastsæt‐
telsen af kompensationen. Der henvises til afsnit 2.3.3 samt
til de specielle bemærkninger til § 17 d for uddybning heraf.
Ophavsretslovens § 72, der medfører en beskyttelse for
pressemeddelelser, er ikke baseret på EU-regler, hvorfor der
ikke i direktivet henvises til, at medlemsstaterne skal foreta‐
ge en indskrænkning af denne bestemmelse. Det bemærkes
ovenfor, at der ikke i dag henvises til § 17 fra § 72. Kultur‐
ministeriet finder, at forslaget til §§ 17 a-17 e også bør finde
anvendelse på § 72, da Nota m.v. i modsat fald ikke ville
kunne stille tilgængelige formater af pressemeddelelser til
rådighed for organisationens brugere uden aftale med rettig‐
hedshaverne. En sådan begrænsning ville efter Kulturmini‐
steriets opfattelse stride mod hensigten i direktivet.
Lovforslaget indeholder ikke yderligere betingelser for an‐
vendelse af undtagelsen i den forslåede § 17 c end dem, som
er krævet efter direktivet. Dette betyder bl.a., at personer
med syns- eller læsehandicap og bemyndigede enheder såle‐
des ikke vil være forhindrede i at anvende undtagelsen, selv‐
om det pågældende værk er udgivet kommercielt i et egnet
format. Ministeriet finder ikke, at der er hjemmel til at ind‐
føre en sådan begrænsning henset til formålet med direktivet
samt betragtning 14, der indeholder et udtrykkeligt forbud
mod at fastsætte andre krav end dem, som gælder efter di‐
rektivet.
Direktivet – og derved lovforslaget – indeholder en række
bestemmelser, der tager højde for hensynet til rettighedsha‐
verne. Direktivet er fx begrænset til handlinger til gavn for
en nøje afgrænset brugergruppe – personer med syns- eller
12
læsehandicap – og det er en betingelse for de bemyndigede
enheder, at disse handler på ikke-kommerciel basis.
Samtidig må reglerne kun anvendes, når den, der ønsker at
anvende undtagelsen, har lovlig adgang til det pågældende
værk, hvilket svarer til betingelsen om lovligt forlæg efter
den gældende ophavsretslovs § 11, stk. 3.
Direktivets artikel 3, stk. 3, indebærer, at undtagelsen i di‐
rektivets art. 3, stk. 1, kun må anvendes i visse specielle til‐
fælde, der ikke strider mod den normale udnyttelse af vær‐
ket m.v. og ikke indebærer urimelig skade for rettighedsha‐
vernes legitime interesser. Bestemmelsen – der almindelig‐
vis betegnes ”tretrinstesten” – fastsætter grænserne for med‐
lemsstaternes indførsel af indskrænkninger eller undtagelser
til de ophavsretlige enerettigheder og kan genfindes i andre
internationale retsakter på ophavsretsområdet, herunder i In‐
fosoc-direktivet der er det centrale direktiv på ophavsrets‐
området. Kulturministeriet finder, at forslaget til §§ 17 a-17
e opfylder betingelserne i tretrinstesten, bl.a. som følge af at
forslaget ikke giver de bemyndigede enheder m.v. en brede‐
re ret til at udnytte værker m.v. end dem, der følger af direk‐
tivet, ligesom det foreslås at give kompensation til rettig‐
hedshaverne.
Marrakeshdirektivet indeholder en række regler, der skal
sikre mod misbrug, når en bemyndiget enhed udbreder til‐
gængelige formater på det indre marked. Disse regler fore‐
slås indsat i forslaget til § 17 e.
Efter Kulturministeriets vurdering er medlemsstaterne ikke
forpligtet til at indføre lignende regler for bemyndigede en‐
heder, der alene agerer nationalt. Såfremt man går videre
end minimumskravene i direktivet på dette punkt, så vil de
nævnte forpligtelser omfatte både store og små bemyndige‐
de enheder, og et sådan forslag vil dermed medføre admini‐
strative konsekvenser for alle, der servicerer personer med
syns- eller læsehandicap. Kulturministeriet forventer dog, at
bemyndigede enheder, der anvender de nye regler, på frivil‐
lig basis indfører foranstaltninger, der kan være med til at
forhindre misbrug af det materiale, der stilles til rådighed i
medfør af reglerne, herunder for at sikre at der ikke fremstil‐
les tilgængelige formater på baggrund af ulovlige kopier, at
de tilgængelige formater kun bruges af personer med syns-
eller læsehandicap m.v.
Denne løsning vil efter ministeriets vurdering give en mere
fleksibel ordning, der sikrer, at de administrative konse‐
kvenser for de bemyndigede enheder begrænses.
Marrakeshdirektivet har kun virkning for EUs medlemssta‐
ter. Direktivet er dog pt. under behandling i forhold til om
det skal udvides til EØS-landene, dvs. Norge, Island og
Liechtenstein.
Forslaget tager højde for denne mulige udvidelse af direkti‐
vets territoriale anvendelsesområde ved som udgangspunkt
kun at henvise til Den Europæiske Union, men samtidig ved
at give mulighed for, at reglerne kan udvides til at gælde
EØS-landene, hvis Kulturministeren fastsætter regler herom
i medfør af forslaget til nyt stk. 3 i § 88.
2.3 Kompensation
2.3.1 Gældende ret
Det følger af ophavsretslovens § 17, stk. 3, at ophavsman‐
den har krav på vederlag, når lydoptagelser af udgivne litte‐
rære værker gengives og spredes til brug for personer med
syns- og læsehandicap, når det ikke sker i erhvervsøjemed.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke‐
tingstidende 2004-05, tillæg A, spalte 2266, at størrelsen af
det vederlag, der skal erlægges til ophavsmændene, beror på
en aftale mellem parterne. Kan der ikke opnås enighed om
størrelsen af vederlaget, kan hver af parterne forelægge
spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47.
Det følger af ophavsretslovens § 47, stk. 2, at Ophavsretsli‐
censnævnet kan træffe afgørelse i henhold bl.a. § 17, stk. 3.
Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden admini‐
strativ myndighed.
På områder, der ikke er omfattet af ophavsretslovens § 17,
kan der indgås aftaler mellem de bemyndigede enheder og
rettighedshaverne om brug af tilgængelige formater.
2.3.2 Direktivets regler
Medlemsstaternes mulighed for at fastsætte kompensation er
fastlagt i direktivets artikel 3, stk. 6:
”Medlemsstaterne kan fastsætte, at anvendelser tilladt i
medfør af dette direktiv, der foretages af bemyndigede enhe‐
der, der er etableret på deres område, gøres til genstand for
kompensationsordninger inden for de begrænsninger, der er
fastlagt i dette direktiv. ”
Disse begrænsninger er særligt beskrevet i direktivets be‐
tragtning 14:
(14) I betragtning af den særlige karakter og det særlige an‐
vendelsesområde for den undtagelse, der indføres med dette
direktiv, samt behovet for retssikkerhed for målgruppen, bør
det ikke være muligt for medlemsstaterne at stille yderligere
krav for anvendelsen af undtagelsen, såsom forudgående ve‐
rificering af, hvorvidt værkerne stilles kommercielt til rådig‐
hed i tilgængelige formater, end dem, der er fastlagt i dette
direktiv. Medlemsstaterne bør kun kunne indføre kompensa‐
tionsordninger vedrørende bemyndigede enheders tilladte
anvendelser af værker eller andre frembringelser. For at
undgå byrder for målgruppepersoner og forhindre barrierer
for den grænseoverskridende spredning af tilgængelige for‐
mater og urimelige krav til bemyndigede enheder er det vig‐
tigt, at medlemsstaternes mulighed for at indføre sådanne
kompensationsordninger er begrænset. Kompensationsord‐
ninger bør derfor ikke kræve betaling fra målgruppeperso‐
ner. De bør kun finde anvendelse på anvendelser, der foreta‐
ges af bemyndigede enheder etableret på den medlemsstats
område, der indfører en sådan ordning, og de bør ikke kræve
13
betaling fra bemyndigede enheder, der er etableret i andre
medlemsstater eller tredjelande, som er parter i Marrakesh‐
traktaten. Medlemsstaterne bør sikre, at der ikke er mere
byrdefulde krav til den grænseoverskridende udveksling af
tilgængelige formater under sådanne kompensationsordnin‐
ger end for ikkegrænseoverskridende udveksling, herunder
med hensyn til kompensationens form og mulige niveau.
Ved fastlæggelse af kompensationsniveauet bør der tages
behørigt hensyn til nonprofit-karakteren af bemyndigede en‐
heders aktiviteter, til de almene mål, der forfølges i dette di‐
rektiv, målgruppepersonernes interesser, rettighedshaveres
mulige skade og nødvendigheden af at sikre grænseoverskri‐
dende spredning af tilgængelige formater. Der bør også tag‐
es hensyn til hvert enkelt tilfældes konkrete omstændighe‐
der, der hidrører fra fremstillingen af et bestemt tilgængeligt
format. Hvis en rettighedshavers skade er minimal, bør der
ikke opstå nogen pligt til at betale kompensation”.
2.3.3 Kulturministeriets overvejelser og forslag
Under forhandlingerne af direktivet var det vigtigt for Dan‐
mark, at der også blev taget hensyn til rettighedshaverne
(forfattere og deres forlag m.v.), da reglerne – afhængigt af
den endelige udformning – kunne medføre ikke uvæsentlig
skade for disse. Danmark lagde således under forhandlinger‐
ne bl.a. afgørende vægt på en løsning, hvor medlemsstaterne
kan beslutte, at der kan produceres og stilles materiale til rå‐
dighed for personer med syns- eller læsehandicap under for‐
udsætning af, at rettighedshaverne modtager kompensation.
Ved fastlæggelsen af niveauet for kompensationen lagde
Danmark endvidere afgørende vægt på, at der ikke kun skal
tages behørigt hensyn til, at der er tale om ikke-kommerciel‐
le aktiviteter til fordel for personer med syns- eller læsehan‐
dicap, men at der ligeledes skal tages hensyn til den mulige
skade for rettighedshaverne. Disse synspunkt blev afspejlet i
det endelige direktivs artikel 3, stk. 6, og betragtning 14, der
er gengivet ovenfor.
Kulturministeriet finder i lyset af Danmarks holdning til
kompensationsspørgsmålet, jf. ovenfor, at direktivets mulig‐
heder for at fastsætte kompensation bør udnyttes. Dette gø‐
res konkret i forslaget til § 17 d. Udover Danmarks holdning
under forhandlingerne af direktivet, lægger Kulturministeri‐
et vægt på, at Nota har oplevet en stor stigning i antallet af
brugere – fra ca. fra ca. 10.000 brugere i 2004 til ca.
135.000 brugere i 2018. Dette skyldes særligt en stor stig‐
ning i antallet af ordblinde, mens antallet af andre personer
med syns- eller læsehandicap, herunder blindhed, er nogen‐
lunde stabil. Ca. 54 % af de indmeldte brugere benytter ak‐
tivt Nota. 69 % af brugerne under 18 år er aktive (2016-tal).
Stigningen i antallet af ordblinde hænger sammen med, at
der er kommet større fokus på at diagnosticere personer med
ordblindhed bl.a. i landets grundskoler. Dette medfører og‐
så, at langt størstedelen af Notas brugere er i alderen 10-29
år. Kulturministeriet lægger også vægt på, at selvom Nota
m.v. også fremover vil indkøbe e-bøger og lydbøger direkte
fra det kommercielle marked, da dette kan være billigere
end at fremstille det pågældende format selv, så kan det ikke
udelukkes, at organisationerne i fremtiden i højere grad vil
vælge selv at fremstille de tilgængelige formater. Endelig
lægger Kulturministeriet vægt på, at rettighedshaverne også
i dag modtager betaling fra bl.a. Nota.
Med henblik på at sikre at kompensationen ikke bliver uri‐
melig høj for de bemyndigede enheder, hvilket kan medføre
en væsentlig begrænsning af udbuddet af titler til enheder‐
nes brugere, indeholder forslaget en undtagelse fra kompen‐
sationspligten i de tilfælde, hvor skaden for en rettighedsha‐
ver er minimal, hvilket også kræves efter direktivets betragt‐
ning 14.
Herudover foreslås det i § 17 d, stk. 2, at der ikke skal beta‐
les kompensation for fremstilling af tilgængelige formater i
hverken punktskrift eller andre formater, som normalt kun
kan anvendes af personer med syns- eller læsehandicap. Der
er tale om formattyper, der kun anvendes i begrænset om‐
fang i dag, men som ikke desto mindre er uundværlige for
visse persontyper, fx personer der er døvblinde. Samtidig er
der tale om formater, der efter Kulturministeriets opfattelse
almindeligvis falder under fribrugsreglen i ophavsretslovens
§ 17, stk. 1, hvorfor der ikke i dag betales til rettighedsha‐
verne på dette område. Forslaget omfatter både formater til
personer med synshandicap og personer med læsehandicap,
men det må forventes, at bestemmelsen hovedsageligt vil
være relevant i forhold til blinde eller personer med andet
synshandicap.
Forslaget indeholder i lighed med den nuværende § 17, stk.
3, ikke detaljerede regler om hverken opgørelsen af eller
kompensationens eksakte størrelse. Udgangspunktet er der‐
for, at de bemyndigede enheder og rettighedshaverne indgår
aftale om udformningen af kompensationsordningen og
kompensationens størrelse inden for direktivets og lovforsla‐
gets rammer. Det foreslås endvidere at udvide Ophavsretsli‐
censnævnets kompetence til at afgøre tvister mellem parter‐
ne om kompensationen, således at parterne – ud over almin‐
delig domstolsprøvelse – har mulighed for hurtig og sagkyn‐
dig behandling af sådanne tvister.
Kulturministeriet finder, at kompensationsreglerne ikke kun
skal gælde for anvendelser i medfør af forslagets § 17 c, stk.
2, men også for eksport i medfør af Marrakeshforordningen.
Dette er afspejlet i forslaget til § 17 d, stk. 4.
Der henvises endvidere til de specielle bemærkninger til for‐
slaget til § 17 d.
2.4 Andre regler om personer med handicap
2.4.1 Gældende ret
Ophavsretslovens § 17 indeholder ikke kun regler om de
personer, som reguleres i direktivet.
Det følger af § 17, stk. 1, at der kan gengives og spredes
værker til brug for blinde, svagtseende, døve og talelidende
samt personer i øvrigt, der på grund af handicap er ude af
stand til at læse trykt tekst.
14
Der henvises til afsnit 2.2.1 for uddybning af denne bestem‐
melse.
Det følger af § 17, stk. 4, at statslige eller kommunale insti‐
tutioner og andre sociale eller almennyttige institutioner til
brug for syns- og hørehandicappede ved lyd eller -billedop‐
tagelse kan fremstille eksemplarer af værker, der udsendes i
radio eller fjernsyn, såfremt betingelser for aftalelicens efter
§ 50 er opfyldt.
Der henvises til afsnit 2.2.1 for uddybning af denne bestem‐
melse.
2.4.2 Direktivets regler
Artikel 3, stk. 5, fastslår, at medlemsstaterne skal sikre, at de
undtagelser, der er fastsat i stk. 1, ikke kan tilsidesættes ved
aftale.
Direktivets artikel 9 indeholder en forpligtelse for Kommis‐
sionen til at fremlægge en rapport for Europa-Parlamentet,
Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
om adgangen til andre værker end dem, som er omhandlet i
artikel 2, nr. 1, for personer med syns- eller læsehandicap,
samt om adgangen af værker m.v. til personer med andre
handicap end syns- eller læsehandicap.
Rapporten skal afleveres senest d. 11. oktober 2020 og skal
tage hensyn til udviklingen inden for relevant teknologi og
indeholde en vurdering af hensigtsmæssigheden af at udvide
direktivets anvendelsesområde for at forbedre adgangen til
andre typer værker og frembringelser og for at forbedre ad‐
gangen til samme værker for personer med andre handicap
end dem, der er omfattet af direktivet.
Artikel 9 ledsages af præambelbetragtning 19 og 20.
2.4.3 Kulturministeriets overvejelser og forslag
Formålet med lovændringen er at gennemføre Marrakeshdi‐
rektivets regler for personer med syns- eller læsehandicap,
hvilket nødvendiggør en indskrænkning af ophavsretslovens
§ 17.
Derimod tiltænkes der ikke nogen ændringer i retstilstanden
i forhold til døve og talelidende, som også er omfattet af den
nuværende § 17, stk. 1, hvorfor reglerne for disse personer
foreslås videreført uændret i forslaget. Ligeledes videreføres
ophavsretslovens § 17, stk. 4, der med forslaget bliver § 17,
stk. 3. Det præciseres dog, at bestemmelserne ikke finder
anvendelse på de områder, som reguleres af forslaget til §§
17 a-17 e.
3. De økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske kon‐
sekvenser for det offentlige.
Betalingen til rettighedshaverne kan i dag ske som følge af
aftaler mellem rettighedshaverne og de bemyndigede enhe‐
der eller som følge af den kompensation, som ophavsman‐
den modtager i medfør af ophavsretslovens § 17, stk. 3.
Nota betalte i 2017 samlet set ca. 4,3 mio. kr. til rettigheds‐
haverne. Denne betaling dækker Notas almindelig område,
men ikke Studieserviceordning (se nedenfor).
En aftale om vederlag til rettighedshaverne for, at Nota på
vegne af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet tilgængelig‐
gør materiale til studerende med læsehandicap til brug for
uddannelse (Studieserviceordningen), har gennem en længe‐
re periode været under forhandling mellem parterne. For‐
handlingerne har på det seneste været i bero med henblik på
afklaring af retstilstanden efter gennemførelsen af dette lov‐
forslag. Forhandlingerne forventes genoptaget, når der er
klarhed over, hvordan det fremadrettede regelsæt bliver.
Med de nye regler vil der under visse betingelser skulle be‐
tales kompensation til rettighedshaverne i medfør af forsla‐
get til § 17 d. Herudover vil der skulle betales for erhvervel‐
se af bøger m.v., som ikke falder ind under anvendelsesom‐
rådet for de nye regler. Dette vil fx være tilfældet, hvis Nota
ønsker at købe en lydbog, som rettighedshaverne har udgi‐
vet i et tilgængeligt format, i stedet for selv at fremstille lyd‐
bogen. Dermed vil Nota imidlertid spare egne produktions‐
omkostninger.
Det er ikke muligt at fastslå de præcise økonomiske konse‐
kvenser for det offentlige ved implementering af direktivet
med kompensation, da det nøjagtige kompensationsniveau
ikke vil være fastsat i loven men derimod i aftaler mellem
bemyndigede enheder og rettighedshaverne eller i kendelser
fra Ophavsretslicensnævnet m.v.
Selvom lovgrundlaget ændrer sig, er det dog den overordne‐
de vurdering, at betalingen til rettighedshaverne ikke vil bli‐
ve påvirket væsentligt, såfremt det nuværende aktivitetsni‐
veau fastholdes. Dog kan det ikke afvises, at betalingen vil
blive lidt mindre end i dag, da Kulturministeriet læser be‐
tragtning 14 således, at medlemsstaterne skal sikre, at kom‐
pensationsniveauet ikke bliver for højt:
”Ved fastlæggelse af kompensationsniveauet bør der tages
behørigt hensyn til nonprofit-karakteren af bemyndigede en‐
heders aktiviteter, til de almene mål, der forfølges i dette di‐
rektiv, målgruppepersonernes interesser, rettighedshaveres
mulige skade og nødvendigheden af at sikre grænseoverskri‐
dende spredning af tilgængelige formater. Der bør også tag‐
es hensyn til hvert enkelt tilfældes konkrete omstændigheder,
der hidrører fra fremstillingen af et bestemt tilgængeligt for‐
mat. Hvis en rettighedshavers skade er minimal, bør der ik‐
ke opstå nogen pligt til at betale kompensation. ”
Hvis Nota m.v. i fremtiden oplever en stigning i fremstillin‐
gen og distributionen af tilgængelige formater, vil betalin‐
gen til rettighedshaverne samlet set dog kunne overstige be‐
talingen i dag.
Forslaget vurderes samlet set at kunne have positive admini‐
strative konsekvenser for det offentlige. Med forslaget vil
15
rettighedshaverne ikke længere kunne nedlægge forbud mod
offentlige myndigheders produktion og distribution af vær‐
ker m.v. i tilgængelige formater, så længe denne udnyttelse
sker inden for rammerne af de nye regler. Offentlige myn‐
digheder m.v. vil heller ikke være forpligtet til at foretage en
afsøgning af, om et værk foreligger kommercielt i et tilgæn‐
geligt format.
Lovforslaget indeholder i § 17 e en række forpligtelser for
offentlige myndigheder, som importerer eller eksporterer
værker m.v. i tilgængelige formater fra og til andre med‐
lemslande. Disse forpligtelser vurderes dog at være af min‐
dre karakter, ligesom det vurderes, at Nota – der må forven‐
tes at anvende reglerne om import og eksport mest - i et stort
omfang allerede opfylder kravene, hvorfor der ikke vil være
væsentlige konsekvenser forbundet med de nye regler for
Nota.
ge konsekvenser forbundet med de nye regler for Nota.
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet m.v.
Af samme grunde, som er anført ovenfor i afsnittet om de
økonomiske og administrative konsekvenser for det offentli‐
ge, vurderes forslaget ikke at have væsentlige økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget indeholder ikke administrative forpligtelser for er‐
hvervslivet m.v.
5. De administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget forventes at have positive, administrative konse‐
kvenser for personer med syns- og læsehandicap, der over‐
ordnet set forventes at få større adgang til tilgængelige for‐
mater, herunder udenlandsk litteratur. Da forslaget ikke in‐
deholder en betingelse om, at bemyndigede enheder først
skal foretage en afsøgning af det kommercielle marked, før
enheden fremstiller et tilgængeligt format, må det også for‐
ventes, at personer med syns- og læsehandicap vil kunne få
hurtigere adgang til litteratur. Endelig vil en administrativ
eller økonomiske besparelse for de bemyndigede enheder
kunne bidrage til, at flere titler end i dag vil blive stillet til
rådighed for personer med syns- eller læsehandicap.
6. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget har til formål at gennemføre Marrakeshdirektivet
samt foretage ændringer, der vurderes hensigtsmæssige som
følge af Marrakeshforordningen.
Marrakeshdirektivet foreslås gennemført på en måde, der på
den ene side ikke går videre end minimumskravene i direkti‐
vet, men som samtidig sker i respekt for ophavsretslovens
struktur og terminologi. Direktivet overlader det til med‐
lemsstaterne at vælge, om rettighedshaverne skal modtage
kompensation, når undtagelsen i direktivet anvendes. Forsla‐
get til § 17 d lægger op til, at rettighedshaverne modtager
denne kompensation inden for de rammer, der tillades i di‐
rektivet.
Medlemsstaterne kan fastsætte en undtagelse eller begræns‐
ning til gavn for personer med handicap i tilfælde, der ikke
er omfattet af Marrakeshdirektivet, navnlig vedrørende vær‐
ker og andre frembringelser samt andre handicap end dem,
der er omfattet af dette direktiv, jf. artikel 5, stk. 3, litra b), i
Infosoc-direktivet. Ophavsretslovens § 17 er i overensstem‐
melse med denne artikelbestemmelse.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har i perioden 9. februar 2018 til 13. marts
2018 været sendt i høring til følgende myndigheder og orga‐
nisationer m.v.:
ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokat Chri‐
stine Ulrich Andersen, Advokat Hanne Bender, Advokat
Hanne Kirk, Advokat Martin Von Haller Grønbæk, Advokat
Mette Lindskoug, Advokat Nina Henningsen, Advokat Peter
Schønning, Advokat Sture Rygård, Advokatrådet, Akademi‐
et for de Skønne Kunster, Akademiet for de Tekniske Vi‐
denskaber, Akademisk Arkitektforening, Arbejdermuseet og
Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, Arkitektforbun‐
det, Basepoint Media, Bibliotekarforbundet, Bibliotekschef‐
foreningen, Billedkunstnernes Forbund, Bird & Bird, Boxer
TV ApS, Brancheforeningen for Undervisningsmidler,
Branchen ForbrugerElektronik, Business Software Alliance,
CAB, Canal Digital, Copydan Tekst og Node, Copydan
Verdens TV, Create Denmark, Creative Commons Dan‐
mark, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Biblioteks‐
skole, Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Danmarks
Idræts-Forbund, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Artist
Forbund, Dansk BiblioteksCenter, Dansk Blindesamfund,
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Filmfotograf Forbund,
Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Folkemindesamling,
Danske Folkeoplysnings Samråd, Dansk Forening til Be‐
kæmpelse af Produktpirateri, Dansk Forfatterforening,
Dansk Fotografisk Forening, Dansk Galleri Sammenslut‐
ning, Dansk ICOM, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Jour‐
nalistforbund, Dansk Kapelmesterforening, Dansk Kompo‐
nistforening, Dansk Korforbund, Dansk Kunstnerråd, Dansk
Magasinpresses Udgiverforening, Dansk Metalarbejderfor‐
bund, Dansk Musikbiblioteksforening, Dansk Musiker For‐
bund, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Solistforbud, Dansk
Standard, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomhe‐
der, Danske Bedemænd, Danske Billedautorer, Danske Bil‐
ledkunstneres Fagforening, Danske Dramatikeres, Danske
Døves Landsforbund, Danske Filminstruktører, Danske For‐
lag, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Han‐
dicaporganisationer, Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikau‐
torer, Danske Kunsthåndværkere, Danske Maritime, Danske
Medier, Danske Mediers Forum, Danske Populærautorer,
Danske Regioner, Danske Reklamebureauers Branchefor‐
ening, Danske Skønlitterære Forfattere, Danske Specialme‐
dier, Danske Teatres Fællesorganisation, Danske Tegnese‐
16
rieskabere, Danske Uafhængige Pladeselskaber, Danske
Universiteter, Datatilsynet, DBU, DDJO, Den Danske Bog‐
handlerforening, Den Kristne Producent Komite, Det Cen‐
trale Handicapråd, Det Danske Akademi, Det Danske Film‐
institut, Det Kgl. Bibliotek, Det Kgl. Teater, DIFO, DIGI-
TV, DILEM, Discovery SBS, DK 4, DK Hostmaster,
DOKS, DR, Døvefilm Video, Egmont Int., Erhvervs-post‐
doc Sebastian Felix Schwemer, Film- og TV-arbejderfor‐
eningen, Filmex, Filmkopi, Finansrådet, Folketingets Admi‐
nistration, Bibliotek og Oplysning, Fonden for Aktive Blin‐
de – Blindefonden, Foreningen Danske Døvblinde, FORA,
Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forenede Danske
Antenneanlæg, Forening af professionelle forfattere og teg‐
nere af tegneserier, Foreningen af Arbejderbevægelsens Me‐
dievirksomheder, Foreningen af Auktionsledere i Danmark,
Foreningen af Billedmedieoversættere, Foreningen af Dan‐
ske Interaktive Medier, Foreningen af Danske Kulturtids‐
skrifter, Foreningen af Danske Sceneinstruktører, Forenin‐
gen af Danske Videodistributører, Foreningen af Filmudl‐
ejere i Danmark, Foreningen af Kommercielle Lokalradio-
og TV-stationer, Foreningen af Specialmuseer i Danmark,
Foreningen af Videogramdistributører i Danmark, Forenin‐
gen Danske Designere, Foreningen for Dansk Internet Han‐
del, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark, Forfatter‐
nes Forvaltningsselskab, Forskningsbibliotekernes Chefkol‐
legium, FTVS, Fællesrådet for Autorer, Fællesrådet for
Udøvende Kunstnere, Færøernes Hjemmestyre, Gold FM,
Google Denmark A/S, Gorrissen Federspiel, Grafisk Ar‐
bejdsgiverforening, Gramex, Grønlands Hjemmestyre,
Grønlands Landsstyre, HBO, Henrik I. Ahlers, Hi3G, HK,
Horesta, HTS, Håndværksrådet, IBOS, IFPI Danmark, IT-
Brancheforeningen, IT-Politisk Forening, Juridisk konsulent
Morten Madsen, KL, KODA, Kommunernes Skolebiblio‐
teksforening, Konkurrence og Forbrugerstyrelsen, Kreativi‐
tet og Kommunikation, Kristeligt Lydbibliotek, Kræftens
Bekæmpelse, KUR, Kunsthandlerforeningen, Landsforenin‐
gen til bevaring af fotografier og film, Landsorganisationen
i Danmark, Lars Kragh, Lægemiddel Industri Foreningen,
MPLC Danmark A/S, MTG A/S, Multimedieforeningen,
MPO, Nationalmuseet, Netflix, Nordisk Copyright Bureau,
Nordisk Film, Nota, Ophavsretligt Forum, Ophavsretslicens‐
nævnet, Ordblinde/Dysleksiforeningen i DK, Organisatio‐
nen Danske Museer, Performex, Piratgruppen, Producent‐
foreningen, Producentrettigheder Danmark, Professor Hen‐
rik Udsen, Professor Jens Schovsbo, Professor Mads Bryde
Andersen, Professor Morten Rosenmeier, Professor Palle Bo
Madsen, Professor Peter Blume, Professor Thomas Riis,
PROSA, Radio- og TV-nævnet, Rektorkollegiet for de
Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser (RKU), Rettigheds‐
alliancen, Rigsarkivet, Rigsrevisionen, Roskilde Festival,
RUC, Rådet for Større IT-sikkerhed, Samarbejdsforum for
Danske Lytter- og Seerorganisationer, Sammenslutningen af
Danske Scenografer, Sammenslutningen af Lokalarkiver,
Sammenligningen af Lokale Radio- og TV-stationer, Sam‐
menslutningen af Medieforskere i Danmark, Sammenslut‐
ningen af Museumsforeninger, Samrådet for Ophavsret, So‐
listforeningen af 1921, Speaker- og Indlæserforeningen,
Spotify, Statens Arkiver, Statens Museum for Kunst,
STOFA A/S, STOP – Nordic Content Protection, Synscen‐
ter Refnæs, TDC, Teaterteknikerforbundet, Teatrenes Inte‐
resseorganisation, Tegnerne/Tegnerforbundet af 1919, Tek‐
nologirådet, Telekommunikationsindustrien, Telenor, Telia,
The Software Alliance, TV2/Danmark A/S, TV2/Bornholm,
TV2/FYN, TV2/Lorry, TV2/Midtvest, TV2/NORD, TV2/
Syd, TV2/ØST, TV2/Østjylland, TVDanmark/UBOD, UB‐
VA, Viasat A/S, Wimp/Tidal, Yousee, Visda og DPA.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter¬ Negative konsekvenser/merudgifter¬
Økonomiske konse‐
kvenser for stat, kom‐
muner og regioner
Ja, som følge af administrative bespa‐
relser samt eventuelt begrænsning af be‐
taling af kompensation.
Ingen
Administrative kon‐
sekvenser for stat,
kommuner og regio‐
ner
Ja, som følge af forbud mod krav om, at
fx Nota skal afsøge markedet for, om
der foreligger tilgængelige formater,
hvilket ofte vil være situationen i dag.
Ja. Disse konsekvenser forventes
dog at være af mindre karakter
Økonomiske konse‐
kvenser for erhvervs‐
livet
Ingen Det forventes ikke, at lovforslaget
vil have væsentlige omkostninger for
erhvervslivet.
Administrative kon‐
sekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative kon‐
sekvenser for borger‐
ne
Ja, forslaget forventes at medføre et
øget udbud af tilgængelige formater for
personer med syns- eller læsehandicap.
Ingen
Miljømæssige konse‐
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-ret‐
ten
Forslaget har til formål at gennemføre Marrakeshdirektivet samt foretage æn‐
dringer, der vurderes hensigtsmæssige som følge af Marrakeshforordningen.
Samtidig foretages der ændringer i Ophavsretslovens § 17, der er fastsat i
overensstemmelse med Infosoc-direktivet, artikel 5, stk. 3, litra b.
17
Er i strid med de fem
principper for imple‐
mentering af er‐
hvervsrettet EU-regu‐
lering Går videre end
minimumskrav i EU-
regulering
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den eksisterende fodnote i ophavsretsloven indeholder en
opsamling af titelnoterne fra ophavsretsloven fra 1995 samt
de efterfølgende ændringslove, som har implementeret EU-
direktiver i ophavsretsloven.
Med den foreslåede fodnote vil gennemførelsen af Marra‐
keshdirektivet blive tilføjet til listen over disse EU-direkti‐
ver.
Til nr. 2
Den nuværende overskrift til § 17 er ”syns- og hørehandi‐
cappede”.
Det følger af forslaget, at denne overskrift ændres til ”perso‐
ner med syns-, læse- og hørehandicap m.v.”. Denne over‐
skrift vil herefter være fælles overskrift for de foreslåede §§
17-17 e.
Overskriften har ingen betydning for indholdet af disse be‐
stemmelser.
Til nr. 3
Ophavsretslovens § 17, stk. 1, giver mulighed for at gengive
og sprede eksemplarer af udgivne værker, når gengivelsen
og de spredte eksemplarer er særligt bestemt til brug for
blinde, svagtseende, døve og talelidende samt personer i øv‐
rigt, der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt
tekst. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på gen‐
givelse eller eksemplarspredning, der sker i erhvervsøjemed.
Der henvises til afsnit 2.2.1 for uddybning af omfanget af
denne bestemmelse.
Forslaget til ændring i § 17, stk. 1, 1. pkt., medfører, at blin‐
de, svagtseende og personer i øvrigt, der på grund af handi‐
cap er ude af stand til at læse trykt tekst, udgår af bestem‐
melsen. Det anføres også, at forslaget kun finder anvendelse
i det omfang, at §§ 17 a-17 e ikke finder anvendelse.
Forslaget vil have den konsekvens, at når der gengives eller
spredes eksemplarer af udgivne værker til brug for blinde,
svagtseende samt personer, der på grund af handicap er ude
af stand til at læse trykt tekst, skal det ske i henhold til for‐
slaget til §§ 17 a-17 e, og ikke i medfør af § 17, stk. 1.
Bestemmelsen finder fortsat anvendelse på personer, der er
døve og talelidende i det omfang, at §§ 17 b-17 e ikke finder
anvendelse. En person, der er døvblind, vil således kunne
være omfattet af både forslaget til § 17 og de foreslåede reg‐
ler i §§ 17 a- 17 e.
Til nr. 4
Den eksisterende § 17, stk. 3, fastslår, at lydoptagelser af
udgivne litterære værker må gengives og spredes til brug for
syns- og læsehandicappede, når det ikke sker i erhvervsøje‐
med. Ophavsmanden har krav på vederlag. Kan der ikke op‐
nås enighed om størrelsen af vederlaget, kan hver af parter‐
ne forelægge spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet, jf. §
47. Der henvises til afsnit 2.2.1 for uddybning af omfanget
af denne bestemmelse.
Det foreslås at ophæve § 17, stk. 3. Den eksisterende 17, stk.
4, bliver herefter til stk. 3.
Forslaget vil have den konsekvens, at der ikke længere vil
kunne gengives eller spredes eksemplarer af lydoptagelser
af udgivne litterære værker til brug for personer med syns-
eller læsehandicap i medfør af § 17. Disse personer vil i ste‐
det være omfattet af forslaget til §§ 17 a-17 e.
Til nr. 5
Forslaget til ændring af 17, stk. 4, medfører, at bestemmel‐
sens 1. og 2. pkt. ikke længere gælder for områder, der er
omfattet af forslaget til §§ 17 a-17 e. Disse vil dog i stedet
kunne fremstilles i medfør af forslaget til §§ 17 a-17 e. Dette
betyder fx, at sociale eller almennyttige institutioner, der i
forbindelse med fremstillingen af et tilgængeligt format til
brug for en person med syns- eller læsehandicap, foretager
en eksemplarfremstilling af fx en radioudsendelse, ikke vil
kunne anvende § 17, stk. 4, der bliver til stk. 3, men deri‐
mod den foreslåede § 17 c.
Ophavsretslovens § 17, stk. 4, kan stadig anvendes på de
områder, hvor forslaget til §§ 17 a-17 e ikke finder anven‐
delse, bl.a. i forhold til eksemplarfremstilling af fjernsyns‐
udsendelser.
Til nr. 6
Ophavsretslovens § 17, stk. 1, giver mulighed for at gengive
og sprede eksemplarer af udgivne værker, når gengivelsen
af de spredte eksemplarer er særligt bestemt til brug for blin‐
de, svagtseende, døve og talelidende samt personer i øvrigt,
der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt
tekst. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på gen‐
givelse eller eksemplarspredning, der sker i erhvervsøjemed.
18
Det følger af ophavsretslovens § 17, stk. 2, at stk.1 finder ik‐
ke anvendelse på lydoptagelser af litterære værker eller på
gengivelser, der udelukkende består af lydoptagelser af mu‐
sikværker.
Det følger af ophavsretslovens § 17, stk. 3, at lydoptagelser
af udgivne litterære værker må gengives og spredes til brug
for syns- og læsehandicappede, når det ikke sker i erhvervs‐
øjemed. Ophavsmanden har krav på vederlag. Kan der ikke
opnås enighed om størrelsen af vederlaget, kan hver af par‐
terne forelægge spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet, jf.
§ 47.
Der henvises til afsnit 2.2.1 ovenfor for uddybning af om‐
fanget af ophavsretslovens § 17, stk. 1-3.
Det følger af forslaget til § 17 a, nr. 1, at der ved en ”person
med syns- eller læsehandicap” i forslagets §§ 17 b-17 e for‐
stås ”en person, der uanset eventuelle andre handicap
a) er blind,
b) har en synsnedsættelse, som ikke kan afhjælpes, så
vedkommende får en synsfunktion, der tilnærmelsesvis
svarer til synet hos en person uden en sådan funktions‐
nedsættelse, og som derfor er ude af stand til at læse
trykte værker i tilnærmelsesvis samme grad som en
person uden en sådan funktionsnedsættelse,
c) har et perceptions- eller læsehandicap, og som derfor er
ude af stand til at læse trykte værker i tilnærmelsesvis
samme grad som en person uden et sådant handicap, el‐
ler
d) på anden måde grundet et fysisk handicap er ude af
stand til at holde eller håndtere en bog eller fokusere el‐
ler bevæge øjnene i et omfang, der normalt muliggør
læsning.
Forslaget gennemfører Marrakeshdirektivets artikel 2, nr. 2.
Definitionen af en ”person med syns- eller læsehandicap”
indeholder en udtømmende liste over de personer, der er
omfattet af begrebet ”personer med syns- eller læsehandi‐
cap”, når dette begreb anvendes i de foreslåede §§ 17 a-17 e.
Vurderingen af, hvorvidt en person er omfattet eller ikke er
omfattet af definitionen, skal altid ske på individuel basis.
Såfremt dette gøres ved fx lægeerklæring eller ved visitation
af en offentlig myndighed, må der være en formodning for,
at den pågældende person opfylder betingelserne.
Særligt i forhold til litra b bemærkes, at det ikke er en betin‐
gelse for anvendelsen, at den pågældende person først un‐
derkastes en omfattende række behandlingsmetoder, før det
konstateres, at personen er omfattet af definitionen. Såfremt
synsnedsættelsen kan afhjælpes ved hjælp af fx briller eller
kontaktlinser, vil personen dog omvendt falde uden for defi‐
nitionen.
Særligt i forhold til litra c bemærkes, at begrebet ”percepti‐
ons- eller læsehandicap” omfatter dysleksi og enhver anden
form for indlæringsvanskelighed.
Det følger af forslaget til § 17 a, nr. 2, at der i §§ 17 b–17 e
ved et ”tilgængeligt format” forstås værker, der præsenteres
på en alternativ måde eller alternativ form, der giver en per‐
son med syns- eller læsehandicap ligeså let og behagelig ad‐
gang til værket, som en person uden funktionsnedsættelser
eller handicap.
Forslaget gennemfører Marrakeshdirektivets artikel 2, nr. 3.
Tilgængelige formater kan fx have form af punktskrift, stor
skrift, tilgængelige e-bøger, lydbøger og radioudsendelser.
Definitionen skal ses i sammenhæng med den foreslåede §
17 c, hvorfor der henvises til bemærkningerne hertil.
Det følger af forslaget til § 17 a, nr. 3, at der i §§ 17 b–17 e
ved en ”bemyndiget enhed” forstås en enhed, der er god‐
kendt eller anerkendt af en medlemsstat inden for det Den
Europæiske Union til at forestå uddannelse, undervisning,
tilpasset læsning eller adgang til information for personer
med syns- eller læsehandicap på ikke-kommerciel basis. Det
omfatter også offentlige institutioner eller nonprofitorgani‐
sationer, der leverer de samme ydelser til personer med
syns- eller læsehandicap som en af deres primære aktivite‐
ter, institutionelle forpligtelser eller som en del af deres al‐
mennyttige opgaver.
Forslaget gennemfører Marrakeshdirektivets artikel 2, nr. 3.
Definitionen omfatter for det første en enhed, der er god‐
kendt eller anerkendt af en medlemsstat inden for Den Euro‐
pæiske Union til at forestå uddannelse, undervisning, tilpas‐
set læsning eller adgang til information for personer med
syns- eller læsehandicap. Dette kan fx være Nota eller en til‐
svarende organisation i et andet land. Det er ikke en betin‐
gelse for at blive omfattet af definitionen, at der er tale om
en myndighed, men den pågældende enhed skal være god‐
kendt eller anerkendt, fx ved lov, til at forestå en eller flere
af de oplistede opgaver i forhold til personer med syns- eller
læsehandicap. Definitionen forudsætter ikke, at der sker spe‐
cifik godkendelse af hver enkelt bemyndiget enhed. Herudo‐
ver er det et krav, at udøvelse af disse opgaver sker på ikke-
kommerciel basis.
For det andet omfatter definitionen enheder, som ikke nød‐
vendigvis er blevet godkendt eller anerkendt til at udføre
ovennævnte opgaver, men som leverer de samme ydelser til
personer med syns- eller læsehandicap som en af deres pri‐
mære aktiviteter, institutionelle forpligtelser eller som en del
af deres almennyttige opgaver. Dette kan fx være landets
uddannelses- og undervisningsinstitutioner – i det omfang,
at de ikke allerede er omfattet af den første del af definitio‐
nen – eller private nonprofitorganisationer.
Forslaget til § 17 b medfører, at §§ 17 c-17 e, finder anven‐
delse på offentliggjorte værker i form af bøger, tidsskrifter,
aviser, blade eller anden type skriftligt materiale, notation
samt tilhørende illustrationer på ethvert medie.
Bestemmelsen gennemfører Marrakeshdirektivets artikel 2,
nr. 1.
19
Bestemmelserne danner rammen for de typer værker, som er
omfattet af forslaget til §§ 17 c-17 e, hvilket betyder, at fx
filmværker eller selvstændige illustrationer ikke er omfattet
af undtagelsen. Da definitionen omfatter de oplistede værker
på ”ethvert medie”, omfatter definitionen bl.a. værker på bå‐
de analoge og digitale medier, herunder værker i form af e-
bøger og i lydform såsom lydbøger samt pressemeddelelser.
Bestemmelsen gælder – i modsætning til den nuværende §
17 – ikke kun udgivne værker, men offentliggjorte værker.
Et værk anses efter ophavsretslovens § 8 for offentliggjort,
når det lovligt er gjort tilgængelig for almenheden. Ikke-of‐
fentliggjorte værker og værker, der ikke er gjort lovligt til‐
gængeligt for almenheden, er således ikke omfattet af forsla‐
get til §§ 17 a-17 e.
Det følger af forslaget til § 17 c, stk. 1, at en person med
syns- eller læsehandicap eller en person, der handler på den‐
nes vegne, må fremstille et tilgængeligt format. Et tilgænge‐
ligt format må kun anvendes af en person med syns- eller
læsehandicap.
Bestemmelsen gennemfører Marrakeshdirektivets artikel 3,
stk. 1, litra a.
Forslaget giver for mulighed for, at en person med syns- el‐
ler læsehandicap kan fremstille et tilgængeligt format af de
værker, som er nævnt i § 17 b, til dennes brug. I forbindelse
hermed kan personen med syns- eller læsehandicap – eller
den person, der handler på dennes vegne – foretage enhver
handling, der er nødvendig for at ændre, konvertere eller til‐
passe værket på en sådan måde, at der kan frembringes et
tilgængeligt format. Sådanne ændringer kan bl.a. bestå i at
skabe muligheder for, at en person med syns- eller læsehan‐
dicap kan navigere i tilgængelige formater. Det kan også be‐
stå i omdannelse og strukturering af matematiske formler,
oversigter, tabeller og diagrammer, således at indholdet bli‐
ver meningsfuldt for personer med syns- eller læsehandicap.
Det er en betingelse for anvendelsen af undtagelsen, at der
fremstilles et ”tilgængeligt format”. Det pågældende værk
skal således gøres tilgængeligt for en person med syns- eller
læsehandicap, dvs. at det pågældende ikke-tilgængelige
værk skal præsenteres på en alternativ måde eller i en alter‐
nativ form, som giver personen med syns- eller læsehandi‐
cap ligeså let og behagelig adgang til værket, som en person
uden funktionsnedsættelser eller handicap. Dette betyder, at
der ikke med de nye regler kan fremstilles et tilgængeligt
format på baggrund af fx en e-bog, der allerede er tilgænge‐
lig den pågældende person med syns- eller læsehandicap,
dvs. som er ”født tilgængelig”.
En person med én type syns- eller læsehandicap vil ikke væ‐
re forhindret i at fremstille et tilgængeligt format, selvom
det pågældende værk er tilgængeligt for personer med andre
typer syns- eller læsehandicap. En person, som fx er blind,
vil således godt kunne anvende bestemmelsen, uanset at den
bog, der ønskes lavet et tilgængeligt format på baggrund af,
allerede er tilgængelig for en person, der fx er ordblind.
En person med syns- eller læsehandicap er endvidere ikke
forhindret i at fremstille et tilgængeligt format af en for
vedkommende ikke-tilgængelig bog, selvom den pågælden‐
de bog også kan findes i et tilgængeligt format på markedet.
Personen behøver ikke foretage en afsøgning af markedet,
før personen anvender forslaget til § 17 c, stk. 1.
Fremstilling af tilgængelige formater skal ske i overens‐
stemmelse med ophavsretslovens § 3, dvs. ophavsmandens
respekt- og navngivningsret. Dette dog med behørig hensyn‐
tagen til de ændringer, der er nødvendige for at gøre værket
m.v. tilgængeligt i det tilgængelige format. Ophavsretslo‐
vens § 11 skal endvidere iagttages. Heraf følger bl.a., at når
et værk anvendes i henhold til de nye regler, må værket ikke
ændres i videre udstrækning, end den tilladte brug kræver,
samt at fremstillingen af tilgængelige formater ikke må ske
på grundlag af en gengivelse af værket i strid med § 2. Det
betyder, at bestemmelsen ikke giver hjemmel til at fremstille
tilgængelige formater, hvis dette sker på baggrund af et
ulovligt eksemplar.
Det tilgængelige format må kun anvendes af personen med
syns- eller læsehandicap. Bestemmelsen giver ikke hjemmel
til, at personen med syns- eller læsehandicap, eller en per‐
son, der handler på dennes vegne, kan foretage tilgængelig‐
gørelse for almenheden, jf. ophavsretslovens § 2. Bestem‐
melsen kan endvidere ikke anvendes til at fremstille tilgæn‐
gelige formater til denne persons familie, studiekreds eller
den person, der handler på vegne af personen med syns- el‐
ler læsehandicap. Ligeledes må andre personer end den
syns- eller læsehandicappede generelt ikke få adgang til fx
Notas lydbogssamling.
De personer, der kan fremstille et tilgængeligt format til per‐
sonen med syns- eller læsehandicap, er begrænset til perso‐
ner med syns- eller læsehandicap, samt en person, der hand‐
ler på dennes vegne. Hermed forstås fx familie, venner eller
plejepersonale, som således også kan anvende reglerne til at
fremstille et tilgængeligt format. Bemyndigede enheder kan
fremstille eksemplarer til personen med syns- eller læsehan‐
dicap på baggrund af forslaget til § 17 c, stk. 2.
Forslaget indebærer en væsentlig ændring af den nuværende
retstilstand, bl.a. ved at indskrænkningen er teknologineu‐
tral. Den omfatter således tilgængelige formater i fx punkt‐
skrift, e-bogsform eller lydbogsform. Herudover gælder
undtagelsen også for offentliggjorte – og ikke kun udgivne
værker – hvilket udvider kredsen af værker, der kan laves et
tilgængeligt format på baggrund af.
Det følger af forslaget til § 17 c, stk. 2, at en bemyndiget en‐
hed må fremstille, overføre, stille til rådighed, sprede eller
udlåne et tilgængeligt format til en person med syns- eller
læsehandicap eller en anden bemyndiget enhed inden for
Den Europæiske Union. Handlinger efter 1. pkt., må kun ske
på ikke-kommerciel basis til brug for personer med syns- el‐
ler læsehandicap.
20
Bestemmelsen gennemfører Marrakeshdirektivets artikel 3,
nr. 1, litra b, samt dele af artikel 4.
Bestemmelsen giver for det første ret til fremstilling af til‐
gængelige formater til brug for personer med syns- eller læ‐
sehandicap. Der gælder de samme betingelser for fremstil‐
lingen af værker som, hvis personen med syns- og læsehan‐
dicap selv havde fremstillet det tilgængelige format i medfør
af forslaget til § 17 c, stk. 1. Der henvises derfor til bemærk‐
ninger hertil.
For det andet giver bestemmelsen mulighed for, at bemyndi‐
gede enheder kan overføre, stille til rådighed, sprede eller
udlåne de tilgængelige formater til en anden bemyndiget en‐
hed eller en person med syns- eller læsehandicap inden for
Den Europæiske Union. Begreberne ”overføre”, ”stille til
rådighed”, ”sprede” og ”udlåne” skal forstås som i ophavs‐
retslovens § 2. Andre former for tilgængeliggørelse for al‐
menheden, som ikke er nævnt, fx udlejning eller direkte of‐
fentlig fremførelse, er derimod ikke omfattet af forslaget til
§ 17 c, stk. 2.
Det er en betingelse for anvendelse af bestemmelsen, at de
handlinger, som tillades i forslaget efter § 17 c, stk. 2, sker
på ikke-kommerciel basis. Det er således ikke tilstrækkeligt,
at den pågældende bemyndigede enhed normalt agerer på
ikke-kommerciel basis, hvis fremstillingen og distributionen
af tilgængelige formater sker på kommerciel basis. Det vil
altid afhænge af en konkret vurdering, hvorvidt den pågæl‐
dende handling sker på kommerciel eller ikke-kommerciel
basis, herunder om anvendelsen sker for at generere et over‐
skud.
Det følger af forslaget til § 17 c, stk. 3, at en person med
syns- eller læsehandicap eller en bemyndiget enhed må til‐
egne sig eller få adgang til et tilgængeligt format, der over‐
føres, stilles til rådighed, spredes eller udlånes af en bemyn‐
diget enhed, der er etableret inden for Den Europæiske Uni‐
on.
Bestemmelsen gennemfører dele af Marrakeshdirektivets ar‐
tikel 4.
Bestemmelsen medfører, at når en bemyndiget enhed inden
for Den Europæiske Union distribuerer et tilgængeligt for‐
mat i overensstemmelse med den nationale gennemførelse
af Marrakeshdirektivet, så må modtageren også tilegne sig
og få adgang til dette tilgængelige format, hvilket efter om‐
stændighederne kan kræve en eksemplarfremstilling og an‐
dre udnyttelser af det pågældende tilgængelige format.
Forslaget til § 17 c, stk. 4, medfører, at forslaget til § 17, stk.
1-3, ikke kan tilsidesættes ved aftale. Aftalebestemmelser,
der søger at forhindre eller begrænse anvendelsen af disse
regler, har således ingen retsvirkning. Forslaget er derimod
ikke til hinder for, at bemyndigede enheder og rettighedsha‐
verne samarbejder med henblik på at opnå direktivets for‐
mål, herunder ved at indgå aftaler om fx størrelsen på kom‐
pensation for anvendelse af undtagelsen, anvendelse af tek‐
niske foranstaltninger, køb af værker på det kommercielle
marked, overdragelse af masterfiler m.v.
Bestemmelsen gennemfører dele af Marrakeshdirektivets ar‐
tikel 3, stk. 5.
Det følger af forslaget til § 17 d, stk. 1, at anvender en be‐
myndiget enhed, der er etableret i Danmark, § 17 c, stk. 2,
har ophavsmanden krav på kompensation, jf. dog stk. 2. 1.
pkt. finder ikke anvendelse, hvis skaden for en ophavsmand
er minimal.
Bestemmelsen gennemfører dele af Marrakeshdirektivets ar‐
tikel 3, stk. 6.
Kompensationskravet gælder kun for bemyndigede enheder,
der er etableret i Danmark. Bemyndigede enheder, som ikke
er etableret i Danmark, er følgelig ikke omfattet af kompen‐
sationskravet, uanset at de overfører, stiller til rådighed,
spreder eller udlåner tilgængelige formater til bemyndigede
enheder eller personer med syns- eller læsehandicap i Dan‐
mark.
Forslaget skal ses i lyset af Marrakeshdirektivets betragtning
14, hvoraf det bl.a. følger, at der kun må kræves kompensa‐
tion fra de bemyndigede enheder og ikke fra personer med
syns- eller læsehandicap. Der kan endvidere kun kræves
kompensation fra bemyndigede enheder, der er etableret på
den pågældende medlemsstats område, hvorfor der ikke kan
kræves betaling fra bemyndigede enheder, der er etableret i
andre medlemsstater eller tredjelande, som er parter i Marra‐
keshtraktaten. Det følger ligeledes af betragtning 14, at med‐
lemsstaterne bør sikre, at der ikke er mere byrdefulde krav
til den grænseoverskridende udveksling af tilgængelige for‐
mater under sådanne kompensationsordninger end for ikke‐
grænseoverskridende udveksling, herunder med hensyn til
kompensationens form og mulige niveau.
I forhold til fastsættelsen af kompensationsniveauet følger
det af betragtning 14, at der bør tages behørigt hensyn til
nonprofit-karakteren af bemyndigede enheders aktiviteter,
til de almene mål, der forfølges med Marrakeshdirektivet, til
hensynet til personer med syns- eller læsehandicap, til ret‐
tighedshavernes mulige skade og nødvendigheden af at sikre
grænseoverskridende spredning af tilgængelige formater.
Der bør også tages hensyn til hvert enkelt tilfældes konkrete
omstændigheder, der hidrører fra fremstillingen af et be‐
stemt tilgængeligt format. Endelig følger det, at hvis en ret‐
tighedshavers skade er minimal, bør der ikke opstå nogen
pligt til at betale kompensation, hvilket er afspejlet i sidste
led af bestemmelsen.
Disse hensyn skal inddrages i forbindelse med fastlæggelsen
af kompensationsniveauet for de bemyndigede enheders ud‐
nyttelser i henhold til § 17 c, stk. 2. I forhold til den konkre‐
te fastlæggelse af kompensationsniveauet kan der bl.a. tages
højde for omfanget af udnyttelsen, om rettighedshaverne
selv har udgivet et tilgængeligt format på det kommercielle
marked, og om rettighedshaverne på anden måde har fået
betaling. Hvis det tilgængelige format f.eks. laves på bag‐
21
grund af en bog i et ikke-tilgængeligt format, som en skole
har indkøbt fra rettighedshaverne, med det formål at give en
elev med et syns- eller læsehandicap adgang til bogen i et
tilgængeligt format, vil dette kunne tale for, at der vil være
skade af minimal karakter, da rettighedshaverne må antages
at have modtaget betaling på anden vis – nemlig ved skolens
indkøb.
Det vil som udgangspunkt være op til parterne selv at udfor‐
me kompensationsordningen, herunder fastlægge kompensa‐
tionens størrelse i overensstemmelse med principperne
ovenfor. Sådanne aftaler kan ske på individuelt grundlag, fx
mellem en bemyndiget enhed og et forlag, men forslaget til
§ 17 d forhindrer ikke indgåelse af kollektive aftaler om
kompensations størrelse.
Såfremt parterne ikke kan blive enige herom, kan hver af
parterne forelægge sagen for Ophavsretslicensnævnet, jf.
forslaget til § 17 d, stk. 3, eller domstolene.
Kompensationskravet gælder både for fremstillingen af til‐
gængelige formater samt for overføring, tilrådighedsstillel‐
se, spredning eller udlån af disse. Det står dog parterne frit
at aftale, at betalingen knyttes op på fx fremstillingen eller
overføringen, tilrådighedsstillelsen, spredningen eller udlå‐
net af de tilgængelige formater, således at det samlede kom‐
pensationsniveau er i overensstemmelse med ovennævnte
principper, herunder at der ikke skal svares kompensation,
hvis en rettighedshavers skade er minimal.
Det følger af forslaget, at ”ophavsmanden” har krav på kom‐
pensation, hvilket fx kan være en forfatter til den bog, som
der fremstilles tilgængelige kopier af. Såfremt ophavsman‐
den har overdraget sine rettigheder til fx et forlag, og det
derfor er forlaget, som lider skade ved anvendelsen af undta‐
gelsen, vil forlaget dog kunne være berettiget til kompensa‐
tion på samme måde som ophavsmanden.
Kulturministeriet forventer, at parterne indgår i forhandlin‐
gerne i god tro, og at de giver hinanden alle rimelige og
nødvendige oplysninger - fx til brug for fastlæggelse af
kompensationsniveauet, herunder om det foreligger minimal
skade.
Forslaget vil – sammenholdt med forslaget til § 17 c – udvi‐
de det område, som er dækket af kompensation. Dette skyl‐
des, at den eksisterende lovgivning kun giver mulighed for
kompensation i medfør af ophavsretslovens § 17, stk. 3, der
vedrører lydbøger, mens forslaget til § 17 d giver mulighed
for kompensation for alle typer af tilgængelige formater,
herunder e-bøger.
Det følger af forslaget til § 17 d, stk. 2, at der ikke skal beta‐
les kompensation, når en bemyndiget enhed, der er etableret
i Danmark, fremstiller, overfører, stiller til rådighed, spreder
eller udlåner et tilgængeligt format i punktskrift eller andre
formater, der normalt kun anvendes af personer med syns-
eller læsehandicap.
Bestemmelsen finder for det første anvendelse på tilgænge‐
lige formater i form af punktskrift – også kaldet brailleskrift.
Andre formater, der er sammenlignelige med formater i
punktskrift, vil tillige være omfattet af forslaget til § 17, c,
stk. 2. Dette kan fx være omdannelse af grafiske symboler,
formler eller tabeller, der teknisk set ikke fremstilles i
punktskrift, men som er bearbejdet på anden måde, som gør
det muligt for personer med bl.a. synshandicap at tilgå dem.
Før disse formater omfattes af bestemmelsen, er det en be‐
tingelse, at har en sådan karakter, at de normalt kun vil kun‐
ne anvendes af personer med syns- eller læsehandicap, fx
hvis tilegnelse af formater – på linje med braille – kræver
forudgående indlæring af et særligt sprog eller særlig teknik,
således at personer uden syns- eller læsehandicap normalt
ville tilegne sig det pågældende værk på en anden måde.
Modsat vil formater, der uden større vanskeligheder kan til‐
gås af alle og enhver, herunder personer med syns- eller læ‐
sehandicap, ikke være omfattet af bestemmelsen. Det for‐
ventes, at bestemmelsen som udgangspunkt kun vil være re‐
levant for personer med synshandicap.
Bestemmelsen gælder både fysiske bøger samt e-bøger, der
fx gør det muligt at læse punktskrift via et punktdisplay eller
lignende.
Det følger af forslaget til § 17 d, stk. 3, at opnås der ikke
enighed om kompensation efter stk. 1, kan hver af parterne
forelægge spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47.
Bestemmelsen modsvares af den foreslåede ændring af op‐
havsretslovens § 47, stk. 2, hvor der lægges op til, at § 17 c,
stk. 3, tilføjes til listen over de bestemmelser, hvor Ophavs‐
retslicensnævnet har kompetence.
Forslaget medfører, at Ophavsretslicensnævnet vil kunne
træffe afgørelse om udformningen af kompensationsordnin‐
gen og kompensationens størrelse, herunder beslutte at der
ikke skal betales kompensation, fordi skaden for en rettig‐
hedshaver er minimal.
Det følger af forslaget til § 17 d, stk. 4, at § 17 d, stk. 1-3,
finder tilsvarende anvendelse, når en bemyndiget enhed, der
er etableret i Danmark, foretager handlinger i medfør af arti‐
kel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om græn‐
seoverskridende udveksling mellem Unionen og tredjelande
af visse værker og andre frembringelser, der er beskyttet af
ophavsret og beslægtede rettigheder, i tilgængeligt format til
gavn for personer, der er blinde eller synshæmmede eller på
anden måde har et læsehandicap, dvs. Marrakeshforordnin‐
gen.
Forslaget medfører, at der også ville skulle svares kompen‐
sation efter reglerne i forslaget til § 17 d, stk. 1-3, når en be‐
myndiget enhed foretager handlinger i medfør af Marra‐
keshforordningens artikel 3, dvs. spreder, overfører eller til‐
rådighedsstiller et tilgængeligt format for en person med
syns- eller læsehandicap eller en bemyndiget enhed, der er
etableret, i et tredjeland, der er part i Marrakeshtraktaten.
22
Dette betyder bl.a. at en ophavsmand har krav på kompensa‐
tion, medmindre skaden for ophavsmanden er minimal eller
hvis § 17 d, stk. 2, finder anvendelse. Opnås der ikke enig‐
hed om kompensation efter stk. 1, kan hver af parterne fore‐
lægge spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet.
Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af direktivets
betragtning 14, at medlemsstaterne bør sikre, at der ikke er
mere byrdefulde krav til den grænseoverskridende udveks‐
ling af tilgængelige formater end for ikkegrænseoverskri‐
dende udveksling, herunder med hensyn til kompensatio‐
nens form og mulige niveau.
Det følger af forslaget til § 17 e, stk. 1, at en bemyndiget en‐
hed, der er etableret i Danmark, og som overfører, stiller til
rådighed, spreder eller udlåner tilgængelige formater til per‐
soner med syns- eller læsehandicap eller bemyndigede enhe‐
der i andre lande inden for Den Europæiske Union, eller
som importerer tilgængelige formater fra en bemyndiget en‐
hed, der er etableret i disse lande, skal indføre en praksis for
at sikre, at enheden:
1) kun spreder, overfører tilgængelige formater til og stil‐
ler tilgængelige formater til rådighed for personer med
syns- eller læsehandicap eller andre bemyndigede en‐
heder,
2) tager passende skridt for at modvirke, at tilgængelige
formater bliver fremstillet, spredt, overført eller stillet
til rådighed på uautoriseret vis,
3) udviser den fornødne omhu ved og fører registre over
sin behandling af værker, og tilgængelige formater der‐
af, og
4) på sin hjemmeside, hvis dette er passende, eller gen‐
nem andre digitale eller fysiske kanaler offentliggør og
opdaterer oplysninger om, hvordan den overholder for‐
pligtelserne i nr. 1-3.
Bestemmelsen gennemfører Marrakeshdirektivets artikel 5,
stk. 1.
Forslaget gælder kun for bemyndigede enheder, der er etab‐
leret i Danmark. Bemyndigede enheder, der er etableret i an‐
dre EU-lande, og som overfører, stiller til rådighed, spreder
eller udlåner tilgængelige formater til danskere med syns-
eller læsehandicap eller danske bemyndigede enheder, vil
dog qua direktivets regler have lignende forpligtelser i deres
hjemland.
Bestemmelsen finder kun anvendelse, hvis en bemyndiget
enhed foretager de handlinger, som er oplistet i bestemmel‐
sen, dvs. enten overføring, tilrådighedsstillelse, spredning
eller udlån af tilgængelige formater over grænserne eller im‐
port af tilgængelige formater fra bemyndigede enheder i an‐
dre EU-lande. Dette betyder, at bemyndigede enheder, som
kun agerer nationalt, ikke er omfattet af reglerne.
Som nævnt i afsnit 2.2.3 forventer Kulturministeriet, at be‐
myndigede enheder, der anvender de nye regler, på frivillig
basis indfører foranstaltninger, der kan være med til at for‐
hindre misbrug af reglerne, herunder ved at sikre at der ikke
fremstilles tilgængelige formater på baggrund af ulovlige
eksemplarer, at de tilgængelige formater kun bruges af per‐
soner med syns- eller læsehandicap m.v. Sådanne tiltag kan
fx fastsættes i en samarbejdsaftale mellem de bemyndigede
enheder og rettighedshaverne, som det fx er tilfældet i for‐
hold til Nota i dag.
En bemyndiget enhed, som er omfattet af bestemmelsen, vil
skulle indføre og følge en praksis, der som minimum skal
indeholde de i stk. 1, nr. 1-4, nævnte tiltag. Det vil være op
til den pågældende enhed selv at udforme denne praksis,
men enheden kan – som det ofte er tilfældet i dag – indgå
aftaler med rettighedshaverne om fastsættelse af de tiltag,
som nævnes i bestemmelsen.
Det følger af stk. 1, nr. 1, at den bemyndigede enheds prak‐
sis skal sikre, at den pågældende bemyndigede enhed kun
spreder, overfører tilgængelige formater til og stiller tilgæn‐
gelige formater til rådighed for personer med syns- eller læ‐
sehandicap eller andre bemyndigede enheder. Dette kan fx
bestå ved at indføre passende kontrolmekanismer med hen‐
blik på at visitere personer med syns- eller læsehandicap.
Det følger af stk. 1, nr. 2, at de bemyndigede enheder skal
tage passende skridt for at modvirke, at tilgængelige forma‐
ter bliver fremstillet, spredt, overført eller stillet til rådighed
på uautoriseret vis. Dette kan fx bestå i tiltag, der kan med‐
virke til at forhindre, at fx familiemedlemmer eller venner
kan få adgang til de tilgængelige formater.
Det følger af stk. 1, nr. 3, at den bemyndigede enhed skal
udvise den fornødne omhu ved og føre registre over sin be‐
handling af værker, og tilgængelige formater deraf. Kravet
om at udvise den fornødne omhu skal bl.a. ses i sammen‐
hæng med ovennævnte krav om, at fremstilling af tilgænge‐
lige formater skal ske i overensstemmelse med ophavsrets‐
lovens §§ 3 og 11. Se ovenfor for de specielle bemærknin‐
ger til § 17 c, stk. 1.
Forslaget medfører endvidere et registerkrav, hvilket skal
ses i sammenhæng med forslaget til § 17 e, stk. 2, der inde‐
holder et krav om, at de nævnte bemyndigede enheder efter
anmodning skal give personer med syns- eller læsehandicap,
andre bemyndigede enheder eller ophavsmænd m.v. en liste
over de tilgængelige formater, som den har til rådighed,
samt navn og kontaktoplysninger på de bemyndigede enhe‐
der, den har samarbejdet med i forbindelse med udvekslin‐
gen af tilgængelige formater
Det følger af stk. 1, nr. 4, at en pågældende bemyndigede
enhed på sin hjemmeside, hvis dette er passende, eller gen‐
nem andre digitale eller fysiske kanaler skal offentliggøre og
opdatere oplysninger om, hvordan den overholder forpligtel‐
serne i forslaget til § 17 e, stk. 1, nr. 1-3. Såfremt den pågæl‐
dende enhed har en hjemmeside, der almindeligvis benyttes
af den pågældende enhed, skal den pågældende praksis of‐
fentliggøres på denne side. Hvis dette ikke er muligt, kan
den bemyndigede enhed vælge at offentliggøre oplysninger‐
ne på en anden, passende måde, enten via fysiske eller digi‐
23
tale kanaler. Begrebet ”digitale eller fysiske kanaler” er ens‐
betydende med begrebet ”online- eller offlinekanaler” i den
danske version af direktivet.
Hvis de nævnte tiltag kræver behandling af personoplysnin‐
ger, skal denne behandling ske i overensstemmelse med for‐
ordning 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophæ‐
velse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen).
Det følger af forslaget til § 17 e, stk. 2, at de bemyndigede
enheder, der er nævnt i stk. 1, efter anmodning skal give
personer med syns- eller læsehandicap, andre bemyndigede
enheder eller ophavsmænd en liste over de tilgængelige for‐
mater, som enheden har til rådighed, samt navn og kontakt‐
oplysninger på de bemyndigede enheder, enheden har sam‐
arbejdet med i forbindelse med udvekslingen af tilgængelige
formater. Gives den information, der er nævnt i 1. pkt. til en
person med syns- eller læsehandicap, skal den gives i et for‐
mat, der kan tilgås af personen med syns- eller læsehandi‐
cap.
Bestemmelsen gennemfører Marrakeshdirektivets artikel 5,
stk. 2.
Forslaget medfører en informationsforpligtelse for de be‐
myndigede enheder, som er omfattet af forslaget til § 17 e,
stk. 1, dvs. bemyndigede enheder, der er etableret i Dan‐
mark, og som overfører, stiller til rådighed, spreder eller ud‐
låner tilgængelige formater til personer med syns- eller læ‐
sehandicap eller bemyndigede enheder i andre lande inden
for Den Europæiske Union, eller som importerer tilgængeli‐
ge formater fra en bemyndiget enhed, der er etableret i disse
lande. Forpligtelsen gælder således ikke for bemyndigede
enheder, der kun agerer nationalt.
Den information, der skal gives i medfør af forslaget, vedrø‐
rer for det første en liste over de tilgængelige formater, som
den bemyndigede enhed har til rådighed, herunder en be‐
skrivelse af hvilke formater, disse titler foreligger i. For det
andet skal den bemyndigede enhed give navn og kontaktop‐
lysninger på de bemyndigede enheder, den har samarbejdet
med i forbindelse med udvekslingen af tilgængelige forma‐
ter. Den information, der skal gives i medfør af forslaget,
skal modsvare anmodningen, dvs. at de bemyndigede enhe‐
der ikke behøver at give alle de oplysninger, som er nævnt i
bestemmelsen, hvis der fx kun spørges til én titel.
Hvis oplysningerne gives til en person med syns- eller læse‐
handicap, skal den gives på en måde, så personen kan tilgå
dem. Dette kan kræve, at listerne laves i et tilgængeligt for‐
mat, men kan efter omstændighederne også ske telefonisk.
Bestemmelsen forpligter derimod ikke organisationen til at
oversætte oplysningerne til andre sprog.
De bemyndigede enheder, som er omfattet af bestemmelsen,
er udelukkende forpligtet til at give den ønskede information
efter den har modtaget en anmodning fra en person med
syns- eller læsehandicap, andre bemyndigede enheder eller –
qua henvisningerne fra §§ 65, 66 og 69-72 – fra en ophavs‐
mand eller anden rettighedshaver. Det vil sige, at den pågæl‐
dende enhed ikke efter forslaget er forpligtet til af egen drift
at give information til disse.
Til nr. 7
Det følger af den eksisterende § 47, stk. 2, at Ophavsretsli‐
censnævnet kan træffe afgørelse i henhold til §§ 13 og 14, §
16 b, § 17, stk. 3, § 18, stk. 1, § 24 a, § 30, § 35, stk. 7, § 48,
stk. 1 og 2, § 51, stk. 2, § 68, § 75 a, stk. 3, og § 75 d. Næv‐
nets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Forslaget medfører, at der i § 47, stk. 2, ændres ”§ 17, stk.
3” til § 17 d, stk. 3”.
Dette har den konsekvens, at Ophavsretslicensnævnet frem‐
over ikke vil kunne tage stilling til kompensation efter den
nuværende § 17, stk. 3, som foreslås ophævet. Ophavsretsli‐
censnævnet vil derimod kunne træffe afgørelse om betaling
af kompensation i medfør af forslaget til § 17 d. Der henvi‐
ses til de specielle bemærkninger til § 17 d for uddybning af
Ophavsretslicensnævnets kompetence.
Til nr. 8
Det følger af ophavsretslovens § 48, stk. 2, at nægter et ra‐
dio- eller fjernsynsforetagende efter § 69 at give samtykke
til, at foretagendets radio- eller fjernsynsudsendelser optages
på en måde, som er omhandlet i § 13, stk. 1, 1. pkt., 2. led,
eller § 17, stk. 4, eller kan der ikke opnås enighed om vilkå‐
rene for en sådan optagelse, kan Ophavsretslicensnævnet på
begæring af hver af parterne meddele den fornødne tilladel‐
se og fastsætte nærmere vilkår herfor.
Det følger af ophavsretslovens § 48, stk. 3, at bestemmelsen
i stk. 2, kun finder anvendelse, hvis en organisation af op‐
havsmænd har indgået en aftale, som omfattes af § 50, jf. §
13, stk. 1, 1. pkt., 2. led, eller § 17, stk. 4, jf. § 48. Det følger
også, at bestemmelsen i § 49 finder tilsvarende anvendelse.
Forslaget medfører, at der i § 48, stk. 2 og 3, ændres ”§ 17,
stk. 4” til § 17, stk. 3”.
Bestemmelsen medfører ingen materielle forskelle, men er
en nødvendig konsekvensændring, da den nuværende § 17,
stk. 3, foreslås ophævet, hvorfor bestemmelsens stk. 4 i ste‐
det bliver til stk. 3.
Til nr. 9
Det følger af ophavsretslovens § 49, stk. 1, at vederlagskrav
i henhold til § 17, stk. 3, § 18, stk. 1, og § 68 forældes efter
3 år fra udgangen af det år, i hvilket værksudnyttelsen fandt
sted. Det følger af ophavsretslovens § 49, stk. 2, at såfremt
vederlagskravet gøres gældende af en organisation, gælder
bestemmelsen i stk. 1 også for ophavsmandens krav mod or‐
ganisationen. Endelig følger det af § 49, stk. 3, at forældel‐
sen afbrydes ved skriftligt påkrav.
24
Forslaget medfører, at der i ophavsretslovens § 49, stk. 1,
henvises til § 17 d, stk. 1, i stedet for til § 17, stk. 3. Ændrin‐
gen er en konsekvens af, at den nuværende § 17, stk. 3, fore‐
slås ophævet, og at der samtidig foreslås indsat en ny § 17 d.
Forslaget vil medføre, at de kompensationskrav, som måtte
opstå efter forslaget til § 17 d, vil forældes efter reglerne i
ophavsretslovens § 49.
Til nr. 10
Det følger af den eksisterende § 50 i ophavsretsloven, at af‐
talelicens efter §§ 13, 14 og 16 b, § 17, stk. 4, og §§ 24 a,
30, 30 a og 35 kan påberåbes af brugere, der har indgået en
aftale om den pågældende værksudnyttelse med en organi‐
sation, som omfatter en væsentlig del af ophavsmændene til
en bestemt art af værker, der anvendes i Danmark.
Forslaget medfører, at der i ophavsretslovens § 50, stk. 1,
henvises til ophavsretslovens § 17, stk. 3, i stedet for til stk.
4.
Forslaget medfører ingen materielle forskelle, men er en
nødvendig konsekvensændring, da den nuværende § 17, stk.
3, foreslås ophævet, hvorfor bestemmelsens stk. 4 i stedet
bliver til stk. 3.
Til nr. 11
Det følger af forslaget til § 52, stk. 1, at hvis forhandlinger
om indgåelse af aftaler som nævnt i § 13, stk. 1, § 14, § 16
b, § 17, stk. 4, § 24 a og § 30 a ikke fører til noget resultat,
kan hver af parterne kræve mægling.
Forslaget medfører, at der i ophavsretslovens § 52, stk. 1,
henvises til ophavsretslovens § 17, stk. 3, i stedet for til stk.
4. Forslaget medfører ingen materielle forskelle, men er en
nødvendig konsekvensændring, da den nuværende § 17, stk.
3, foreslås ophævet, hvorfor bestemmelsens stk. 4 i stedet
bliver til stk. 3.
Til nr. 12
Det følger af ophavsretslovens § 65, stk. 1, at en udøvende
kunstners fremførelse af et litterært eller kunstnerisk værk
ikke uden kunstnerens samtykke må:
1) optages på bånd, film eller anden indretning, der kan gen‐
give den, eller
2) gøres tilgængelig for almenheden.
Ophavsretslovens § 65, stk. 2-5, indeholder bl.a. regler om
beskyttelsestiden for den beskyttelse, der nævnes i stk. 1,
samt om overdragelse af rettigheder mellem en udøvende
kunstner og en filmproducent.
I ophavsretslovens § 65, stk. 6, fastslås det, at bestemmel‐
serne i § 2, stk. 2-4, §§ 3, 7, 11 og 11 a, § 12, stk. 1, stk. 2,
nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, 1. pkt., §§ 13, 15, 16 og
16 a, § 17, stk. 1, 2 og 4, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2,
og §§ 21, 22, 25, 25 a, 27, 28, 30 a, 31, 34, 35, 39-47, 49-57,
58 a, 61 og 62 finder tilsvarende anvendelse på udøvende
kunstneres fremførelser og optagelser heraf.
Det følger af forslaget til ændring af § 65, stk. 6, at ”og § 16
a, § 17, stk. 1, 2 og 4” ændres til: ”16 a og 17-17 e”.
Henvisningen til § 17 er en konsekvens af, at den nuværen‐
de § 17, stk. 3, foreslås ophævet, hvorfor bestemmelsens stk.
4 i stedet bliver til stk. 3. Hermed vil der i § 65 blive henvist
til hele § 17.
Henvisningen til §§ 17 a-17 e medfører, at de nye regler vil
finde tilsvarende anvendelse på udøvende kunstnere. Det vil
fx kunne få betydning for bemyndigede enheders fremstil‐
ling af lydbøger.
Udøvende kunstnere, herunder indlæsere, vil med de nye
regler derfor ikke kunne modsætte sig fremstillingen, over‐
føringen, tilrådighedsstillelsen, spredningen eller udlånet af
tilgængelige formater, så længe disse handlinger foretages
indenfor rammerne af forslaget til § 17 c. Dette vil indebære
en ændring af retstilstanden i dag, hvor kun § 17, stk. 1, 2 og
4, finder anvendelse på de udøvende kunstneres rettigheder i
medfør af § 65.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 17 c for ud‐
dybning af omfanget af dette forslag.
Forslaget vil også medføre, at udøvende kunstnere vil kunne
have krav på kompensation inden for rammerne af § 17 d,
når der fremstilles et tilgængeligt format af fx en lydbog.
Dette betyder, at når en bemyndiget enhed, der er etableret i
Danmark, anvender reglerne i § 17 c, stk. 2, så har den udø‐
vende kunstner krav på kompensation indenfor rammerne af
§ 17 d. Dette gælder dog ikke, hvis skaden for en udøvende
kunstner er minimal. Der skal heller ikke betales kompensa‐
tion, når en bemyndiget enhed, der er etableret i Danmark,
fremstiller, overfører, stiller til rådighed, spreder eller udlå‐
ner et tilgængeligt format i punktskrift eller andre formater,
der normalt kun anvendes af personer med syns- eller læse‐
handicap. Opnås der ikke enighed om kompensation efter
stk. 1, kan hver af parterne forelægge spørgsmålet for Op‐
havsretslicensnævnet, jf. § 47. Endelig finder kompensati‐
onsreglerne også anvendelse, når en bemyndiget enhed, der
er etableret i Danmark, foretager handlinger i medfør af arti‐
kel 3 i Marrakeshforordningen.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 17 d for ud‐
dybning af kompensationsreglerne.
Henvisningen til § 17 e medfører, at bemyndigede enheder,
der er etableret i Danmark, og som overfører, stiller til rå‐
dighed, spreder eller udlåner tilgængelige formater til perso‐
ner med syns- eller læsehandicap eller bemyndigede enhe‐
der i andre lande inden for Den Europæiske Union, eller
som importerer tilgængelige formater fra en bemyndiget en‐
hed, der er etableret i et af disse lande, også skal tage højde
for udøvende kunstnere i den praksis, som skal indføres i
henhold til forslaget til § 17 e, stk. 1.
25
De bemyndige enheder, der er nævnt i forslaget til § 17 e,
stk. 1, skal efter anmodning give en udøvende kunster en lis‐
te over de tilgængelige formater, som enheden har til rådig‐
hed, samt navn og kontaktoplysninger på de bemyndigede
enheder, enheden har samarbejdet med i forbindelse med
udvekslingen af tilgængelige formater.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 17 e for ud‐
dybning af denne forpligtelse.
Til nr. 13
Det følger af ophavsretslovens § 66, stk. 1, at lydoptagelser
ikke uden fremstillerens samtykke må eftergøres eller gøres
tilgængelige for almenheden, før 50 år er forløbet efter ud‐
gangen af det år, da optagelsen fandt sted. Hvis en lydopta‐
gelse udgives inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen
dog, indtil 70 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor
den første udgivelse fandt sted. Hvis en lydoptagelse ikke
udgives, men på anden måde offentliggøres inden for den i
1. pkt. nævnte periode, varer beskyttelsen dog, indtil 70 år er
forløbet efter udgangen af det år, hvor offentliggørelsen
fandt sted.
Det følger af ophavsretslovens § 66, stk. 2, at bestemmelser‐
ne i § 2, stk. 2-4, § 7, stk. 1, § 11, stk. 2 og 3, § 11 a, § 12,
stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, 1. pkt., §§
13, 15, 16 og 16 a, § 17, stk. 1, 2 og 4, § 18, stk. 1 og 2, §
19, stk. 1 og 2, og §§ 21, 22, 25, 25 a, 27, 28, 30 a, 31 og 34,
§ 35, stk. 4 og 5, §§ 39-47 og 49-52 finder tilsvarende an‐
vendelse på lydoptagelser.
Der henvises til afsnit 2.2.1 for uddybning af disse bestem‐
melser.
Det følger af forslaget til ændring af § 66, stk. 2, at ”og 16 a,
§ 17, stk. 1, 2 og 4” ændres til ”, 16 a og 17-17 e”.
Henvisningen til § 17 er en konsekvens af, at den nuværen‐
de § 17, stk. 3, foreslås ophævet, hvorfor bestemmelsens stk.
4 i stedet bliver til stk. 3. Hermed vil der i § 66 blive henvist
til hele § 17.
Henvisningen til §§ 17 a-17 e medfører, at de nye regler vil
finde tilsvarende anvendelse på fremstillere af lydoptagel‐
ser. Det vil fx kunne få betydning for bemyndigede enheders
fremstilling af tilgængelige formater på baggrund af lydbø‐
ger.
Forslaget vil have den konsekvens, at fremstillere af lydop‐
tagelser med de nye regler ikke kan modsætte sig fremstil‐
lingen, overføringen, tilrådighedsstillelsen, spredningen el‐
ler udlånet af tilgængelige formater i medfør af forslaget til
§ 17 c. Dette vil indebære en ændring af retstilstanden i dag,
hvor kun § 17, stk. 1, 2 og 4, finder anvendelse på fremstil‐
lere af lydoptagelser rettigheder i medfør af § 66.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 17 c for ud‐
dybning af omfanget af dette forslag.
Forslaget vil også medføre, at en fremstiller af lydoptagelser
vil kunne have krav på kompensation inden for rammerne af
§ 17 d, når der fremstilles et tilgængeligt format af fx en
lydbog. Dette betyder, at når en bemyndiget enhed, der er
etableret i Danmark, anvender reglerne i § 17 c, stk. 2, så
har fremstilleren af en lydoptagelse krav på kompensation.
Dette gælder dog ikke, hvis skaden for en fremstiller af en
lydoptagelse er minimal. Der skal heller ikke betales kom‐
pensation, når en bemyndiget enhed, der er etableret i Dan‐
mark, fremstiller, overfører, stiller til rådighed, spreder eller
udlåner et tilgængeligt format i punktskrift eller andre for‐
mater, der normalt kun anvendes af personer med syns- eller
læsehandicap. Opnås der ikke enighed om kompensation ef‐
ter stk. 1, kan hver af parterne forelægge spørgsmålet for
Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47. Endelig finder kompensa‐
tionsreglerne også anvendelse, når en bemyndiget enhed,
der er etableret i Danmark, foretager handlinger i medfør af
artikel 3 i Marrakeshforordningen.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 17 d for ud‐
dybning af kompensationsreglerne.
Henvisningen til § 17 e medfører, at bemyndigede enheder,
der er etableret i Danmark, og som overfører, stiller til rå‐
dighed, spreder eller udlåner tilgængelige formater til perso‐
ner med syns- eller læsehandicap eller bemyndigede enhe‐
der i andre lande inden for Det Europæiske Union, eller som
importerer tilgængelige formater fra en bemyndiget enhed,
der er etableret i et af disse lande, også skal tage højde for
fremstillere af lydoptagelser i den praksis, som skal indføres
iht. forslaget til § 17 e, stk. 1.
De bemyndige enheder, der er nævnt i forslaget til § 17 e,
stk. 1, skal også efter anmodning give en fremstiller af lyd‐
optagelser en liste over de tilgængelige formater, som enhe‐
den har til rådighed, samt navn og kontaktoplysninger på de
bemyndigede enheder, enheden har samarbejdet med i for‐
bindelse med udvekslingen af tilgængelige formater.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 17 e for ud‐
dybning af denne forpligtelse.
Til nr. 14
Ophavsretslovens § 67, stk. 1, medfører, at billedoptagelser
ikke uden fremstillerens samtykke må eftergøres eller gøres
tilgængelige for almenheden. I ophavsretslovens § 67, stk. 2,
henvises der bl.a. til § 17, stk. 1 og 4.
Forslaget medfører, at der i ophavsretslovens § 67, stk. 1,
henvises til ophavsretslovens § 17, stk. 3, i stedet for til stk.
4. Ændringen er en konsekvens af, at den nuværende § 17,
stk. 3, foreslås ophævet, hvorfor bestemmelsens stk. 4 i ste‐
det bliver til stk. 3.
Der henvises ikke i § 67 til forslaget til §§ 17 a-17 e. Dette
hænger sammen med, at disse bestemmelser kun finder an‐
vendelse på offentliggjorte værker i form af bøger, tidsskrif‐
ter, aviser, blade eller anden type skriftligt materiale, nota‐
tion samt tilhørende illustrationer på ethvert medie.
26
Til nr. 15
Det følger af ophavsretslovens § 69, stk. 1, at en radio- eller
fjernsynsudsendelse ikke uden radio- eller fjernsynsforeta‐
gendets samtykke må udsendes af andre eller på anden måde
fremføres offentligt. Udsendelsen må heller ikke uden sam‐
tykke affotograferes eller optages på bånd, film eller anden
indretning, der kan gengive den.
Det følger af ophavsretslovens § 69, stk. 3, at bestemmelser‐
ne i § 2, stk. 2-4, § 7, stk. 1, § 11, stk. 2 og 3, § 11 a, § 12,
stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 2, og stk. 5, 1. pkt., §§
15-16 a, § 17, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 21, 22, 25 og
25 a, § 27, stk. 1 og 3, og §§ 28, 31, 32 og 39-46 a finder
tilsvarende anvendelse på radio- og fjernsynsudsendelser.
Der henvises til afsnit 2.2.1 for uddybning af omfanget af
disse bestemmelser.
Forslaget medfører, at der i ophavsretslovens § 69, stk. 3,
henvises til de nye regler, der foreslås indsat i §§ 17 a-17 e.
Dette vil fx kunne være relevant i forhold til en bemyndiget
enheds fremstilling af et tilgængeligt format på baggrund af
et radioprogram.
Henvisningen til §§ 17 a-17 e medfører, at fx et radioforeta‐
gende med de nye regler ikke vil kunne modsætte sig frem‐
stillingen, overføringen, tilrådighedsstillelsen, spredningen
eller udlånet af tilgængelige formater i medfør af forslaget
til § 17 c.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 17 c for ud‐
dybning af omfanget af denne indskrænkning.
Forslaget vil også medføre, at et radioforetagende m.v. vil
kunne have krav på kompensation inden for rammerne af §
17 d. Dette betyder, at når en bemyndiget enhed, der er etab‐
leret i Danmark, anvender reglerne i § 17 c, stk. 2, så har ra‐
dioforetagendet m.v. krav på kompensation. Dette gælder
dog ikke, hvis skaden for et radioforetagende m.v. er mini‐
mal. Der skal heller ikke betales kompensation, når en be‐
myndiget enhed, der er etableret i Danmark, fremstiller,
overfører, stiller til rådighed, spreder eller udlåner et tilgæn‐
geligt format i punktskrift eller andre formater, der normalt
kun anvendes af personer med syns- eller læsehandicap. Op‐
nås der ikke enighed om kompensation efter stk. 1, kan hver
af parterne forelægge spørgsmålet for Ophavsretslicensnæv‐
net, jf. § 47. Endelig finder kompensationsreglerne også an‐
vendelse, når en bemyndiget enhed, der er etableret i Dan‐
mark, foretager handlinger i medfør af artikel 3 i Marrakesh‐
forordningen.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 17 d for ud‐
dybning af kompensationsreglerne.
Henvisningen til § 17 e medfører, at bemyndigede enheder,
der er etableret i Danmark, og som overfører, stiller til rå‐
dighed, spreder eller udlåner tilgængelige formater til perso‐
ner med syns- eller læsehandicap eller bemyndigede enhe‐
der i andre lande inden for Det Europæiske Union, eller som
importerer tilgængelige formater fra en bemyndiget enhed,
der er etableret i et af disse lande, også skal tage højde for
fremstillere af radioforetagender i den praksis, som skal ind‐
føres iht. forslaget til § 17 e, stk. 1.
De bemyndige enheder, der er nævnt i forslaget til § 17 e,
stk. 1, skal også efter anmodning give et radioforetagende
m.v. en liste over de tilgængelige formater, som enheden har
til rådighed, samt navn og kontaktoplysninger på de bemyn‐
digede enheder, enheden har samarbejdet med i forbindelse
med udvekslingen af tilgængelige formater.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 17 e for ud‐
dybning af denne forpligtelse.
Til nr. 16
Ophavsretslovens § 70, stk. 1, medfører, at den, som frem‐
stiller et fotografisk billede (fotografen), har eneret til at rå‐
de over billedet ved at fremstille eksemplarer af det og ved
at gøre det tilgængeligt for almenheden
Ophavsretslovens § 70, stk. 3, medfører, at bestemmelserne
i § 2, stk. 2-4, §§ 3, 7, 9, 11 og 11 a, § 12, stk. 1, stk. 2, nr.
5, og stk. 3, §§ 13-16 b, § 17, stk. 1 og 4, § 18, stk. 1 og 2, §
19, stk. 1 og 2, §§ 20, 21 og 23, § 24, stk. 1 og 2, og §§ 24 a,
25, 25 a, 27, 28, 30-31, 34, 35, 39-47, 49-58 og 60-62 finder
tilsvarende anvendelse på fotografiske billeder. Er et foto‐
grafisk billede genstand for ophavsret efter § 1, kan denne
også gøres gældende.
Der henvises til afsnit 2.2.1 for uddybning af omfanget af
denne bestemmelse.
Forslaget medfører, at i § 70, stk. 3, ændres ”17, stk. 1 og 4”
til ”§ 17, stk. 1 og 3, §§ 17 a-17 e”.
Henvisningen til § 17, stk. 1 og 3, er en konsekvens af, at
den nuværende § 17, stk. 3, foreslås ophævet, hvorfor be‐
stemmelsens stk. 4 i stedet bliver til stk. 3.
Henvisningen til §§ 17 a-17 e medfører, at de nye regler vil
finde tilsvarende anvendelse på fremstillere af fotografiske
billeder. Dette kan være relevant i det omfang, at disse per‐
soner måtte have rettigheder til fx en tilhørende ”illustra‐
tion”.
Forslaget vil have den konsekvens, at fremstillere af foto‐
grafiske billeder med de nye regler ikke kan modsætte sig
fremstillingen, overføringen, tilrådighedsstillelsen, sprednin‐
gen eller udlånet af tilgængelige formater i medfør af forsla‐
get til § 17 c. Dette vil indebære en ændring af retstilstanden
i dag, hvor kun § 17, stk. 1 og 4, finder anvendelse på frem‐
stillere af fotografiske billeders rettigheder i medfør af § 70.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 17 c for ud‐
dybning af omfanget af dette forslag.
Forslaget vil også medføre, at en fremstiller af fotografiske
billeder vil kunne have krav på kompensation inden for ram‐
merne af § 17 d, når der fremstilles et tilgængeligt format af
27
et fotografisk billede. Dette betyder, at når en bemyndiget
enhed, der er etableret i Danmark, anvender reglerne i § 17
c, stk. 2, så har fremstilleren af et fotografisk billede krav på
kompensation. Dette gælder dog ikke, hvis skaden for en
fremstiller af et fotografisk billede er minimal. Der skal hel‐
ler ikke betales kompensation, når en bemyndiget enhed, der
er etableret i Danmark, fremstiller, overfører, stiller til rå‐
dighed, spreder eller udlåner et tilgængeligt format i punkt‐
skrift eller andre formater, der normalt kun anvendes af per‐
soner med syns- eller læsehandicap. Opnås der ikke enighed
om kompensation efter stk. 1, kan hver af parterne forelæg‐
ge spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47. Ende‐
lig finder kompensationsreglerne også anvendelse, når en
bemyndiget enhed, der er etableret i Danmark, foretager
handlinger i medfør af artikel 3 i Marrakeshforordningen.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 17 d for ud‐
dybning af kompensationsreglerne.
Henvisningen til § 17 e medfører, at bemyndigede enheder,
der er etableret i Danmark, og som overfører, stiller til rå‐
dighed, spreder eller udlåner tilgængelige formater til perso‐
ner med syns- eller læsehandicap eller bemyndigede enhe‐
der i andre lande inden for Det Europæiske Union, eller som
importerer tilgængelige formater fra en bemyndiget enhed,
der er etableret i et disse lande, også skal tage højde for
fremstillere af fotografiske billeder i den praksis, som skal
indføres iht. forslaget til § 17 e, stk. 1.
De bemyndige enheder, der er nævnt i forslaget til § 17 e,
stk. 1, skal også efter anmodning give en fremstiller af foto‐
grafiske billeder en liste over de tilgængelige formater, som
enheden har til rådighed, samt navn og kontaktoplysninger
på de bemyndigede enheder, enheden har samarbejdet med i
forbindelse med udvekslingen af tilgængelige formater.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 17 e for ud‐
dybning af denne forpligtelse.
Til nr. 17
Ophavsretslovens § 71, stk. 1, medfører, at den, som frem‐
stiller et katalog, en tabel, en database eller lignende, hvori
et større antal oplysninger er sammenstillet, eller som er re‐
sultatet af en væsentlig investering, har eneret til at råde
over det pågældende arbejde som helhed eller en væsentlig
del deraf ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre
det tilgængeligt for almenheden.
Det følger af ophavsretslovens § 71, stk. 2, at bestemmelsen
i stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på en eksemplarfrem‐
stilling eller tilgængeliggørelse for almenheden af uvæsent‐
lige dele af indholdet af et katalog, en tabel, en database el‐
ler lignende, som foretages gentagne gange og systematisk,
såfremt de nævnte handlinger kan sidestilles med handlin‐
ger, der strider mod en normal udnyttelse af de pågældende
arbejder, eller som skader fremstillerens legitime interesser
urimeligt.
Af ophavsretslovens § 71, stk. 5 følger det, at bestemmelser‐
ne i § 2, stk. 2-4, §§ 6-9, § 11, stk. 2 og 3, § 12, stk. 1, stk. 2,
nr. 4, stk. 4, nr. 3, og stk. 5, 2. pkt., §§ 13-17, § 18, stk. 1 og
2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 20-22, 25, 27, 28, 30-32, 34 og 35, §
36, stk. 2 og 3, § 47 og §§ 49-52 finder tilsvarende anven‐
delse på de kataloger, tabeller, databaser m.v., der er nævnt i
stk. 1.
Det følger af forslaget til ændring af § 71, stk. 5, at henvis‐
ningen til §§ 13-17 ændres til §§ 13-17 e, dvs. at de foreslå‐
ede regler i §§ 17 a-17 e også vil finde tilsvarende anvendel‐
se på de kataloger, tabeller, databaser m.v., der er nævnt i
ophavsretslovens § 71, stk. 1. Dette kan fx være relevant,
hvis en bemyndiget enhed i forbindelse med fremstillingen
af et tilgængeligt værk vil være nødt til at foretage en af de
handlinger, som er oplistet i § 71, stk. 1 eller 2.
Forslaget vil have den konsekvens, at fremstillere af katalo‐
ger m.v. med de nye regler kke kan modsætte sig fremstil‐
lingen, overføringen, tilrådighedsstillelsen, spredningen el‐
ler udlånet af tilgængelige formater i medfør af forslaget til
§ 17 c. Dette vil indebære en ændring af retstilstanden i dag,
hvor kun § 17 finder anvendelse på fremstillere af kataloger
m.v.᾽s rettigheder i medfør af § 71.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 17 c for ud‐
dybning af omfanget af dette forslag.
Forslaget vil også medføre, at en fremstiller af kataloger
m.v. vil kunne have krav på kompensation inden for ramme‐
rne af § 17 d. Dette betyder, at når en bemyndiget enhed, der
er etableret i Danmark, anvender reglerne i § 17 c, stk. 2, så
har fremstilleren af det pågældende katalog m.v. krav på
kompensation. Dette gælder dog ikke, hvis skaden for en
fremstiller af kataloger m.v. er minimal. Der skal heller ikke
betales kompensation, når en bemyndiget enhed, der er etab‐
leret i Danmark, fremstiller, overfører, stiller til rådighed,
spreder eller udlåner et tilgængeligt format i punktskrift eller
andre formater, der normalt kun anvendes af personer med
syns- eller læsehandicap. Opnås der ikke enighed om kom‐
pensation efter stk. 1, kan hver af parterne forelægge spørgs‐
målet for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47. Endelig finder
kompensationsreglerne også anvendelse, når en bemyndiget
enhed, der er etableret i Danmark, foretager handlinger i
medfør af artikel 3 i Marrakeshforordningen.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 17 d for ud‐
dybning af kompensationsreglerne.
Henvisningen til § 17 e medfører, at bemyndigede enheder,
der er etableret i Danmark, og som overfører, stiller til rå‐
dighed, spreder eller udlåner tilgængelige formater til perso‐
ner med syns- eller læsehandicap eller bemyndigede enhe‐
der i andre lande inden for Det Europæiske Union, eller som
importerer tilgængelige formater fra en bemyndiget enhed,
der er etableret i et af disse lande, også skal tage højde for
fremstillere af kataloger m.v. i den praksis, som skal indfø‐
res iht. forslaget til § 17 e, stk. 1. Forslaget indebærer ikke,
28
at den pågældende bemyndigede enhed fx vil skulle føre se‐
parate registre for fremstillere af kataloger m.v.
De bemyndige enheder, der er nævnt i forslaget til § 17 e,
stk. 1, skal også efter anmodning give en fremstillere af ka‐
taloger m.v. en liste over de tilgængelige formater, som en‐
heden har til rådighed, samt navn og kontaktoplysninger på
de bemyndigede enheder, enheden har samarbejdet med i
forbindelse med udvekslingen af tilgængelige formater.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 17 e for ud‐
dybning af denne forpligtelse.
Til nr. 18
Ophavsretslovens § 72 medfører, at pressemeddelelser, som
efter aftale leveres fra udenlandske nyhedsbureauer eller fra
korrespondenter i udlandet, ikke uden modtagerens samtyk‐
ke må gøres tilgængelige for almenheden gennem presse, ra‐
dio eller på anden lignende måde før 12 timer efter, at de er
blevet offentliggjort i Danmark.
Bestemmelsen henviser ikke til § 17.
Forslaget medfører, at der i ophavsretslovens § 72 efter
”Danmark” indsættes ", jf. dog §§ 17 a-17 e".
Forslaget vil have den konsekvens, at en modtager af en
pressemeddelelse med de nye regler ikke kan modsætte sig
overføringen, tilrådighedsstillelsen, spredningen eller udlå‐
net af tilgængelige formater i medfør af forslaget til § 17 c.
Dette kan være relevant, hvis fx Nota ønsker at stille nyhe‐
der i tilgængelige formater til rådighed for en person med
syns- eller læsehandicap.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 17 c for ud‐
dybning af omfanget af dette forslag.
Forslaget vil også medføre, at en modtager af pressemedde‐
lelser vil kunne have krav på kompensation inden for ram‐
merne af § 17 d. Dette betyder, at når en bemyndiget enhed,
der er etableret i Danmark, anvender reglerne i § 17 c, stk. 2,
så har modtageren af en pressemeddelelse krav på kompen‐
sation. Dette gælder dog ikke, hvis skaden for en modtager
af en pressemeddelelse er minimal. Der skal heller ikke be‐
tales kompensation, når en bemyndiget enhed, der er etable‐
ret i Danmark, fremstiller, overfører, stiller til rådighed,
spreder eller udlåner et tilgængeligt format i punktskrift eller
andre formater, der normalt kun anvendes af personer med
syns- eller læsehandicap. Opnås der ikke enighed om kom‐
pensation efter stk. 1, kan hver af parterne forelægge spørgs‐
målet for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47. Endelig finder
kompensationsreglerne også anvendelse, når en bemyndiget
enhed, der er etableret i Danmark, foretager handlinger i
medfør af artikel 3 i Marrakeshforordningen.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 17 d for ud‐
dybning af kompensationsreglerne.
Henvisningen til § 17 e medfører, at bemyndigede enheder,
der er etableret i Danmark, og som overfører, stiller til rå‐
dighed, spreder eller udlåner tilgængelige formater til perso‐
ner med syns- eller læsehandicap eller bemyndigede enhe‐
der i andre lande inden for Det Europæiske Union, eller som
importerer tilgængelige formater fra en bemyndiget enhed,
der er etableret i et af disse lande, også skal tage højde for
modtagere af pressemeddelelser i den praksis, som skal ind‐
føres iht. forslaget til § 17 e, stk. 1. Forslaget indebærer ik‐
ke, at den pågældende bemyndigede enhed fx vil skulle føre
separate registre for fremstillere af kataloger m.v.
De bemyndige enheder, der er nævnt i forslaget til § 17 e,
stk. 1, skal også efter anmodning give en modtager af en
pressemeddelelse en liste over de tilgængelige formater,
som enheden har til rådighed, samt navn og kontaktoplys‐
ninger på de bemyndigede enheder, enheden har samarbej‐
det med i forbindelse med udvekslingen af tilgængelige for‐
mater.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 17 e for ud‐
dybning af denne forpligtelse.
Til nr. 19
Ophavsretslovens §§ 75 b – 75 e vedrører tekniske foran‐
staltninger m.v.
Det følger bl.a. af § 75 c, stk. 1, at det ikke er tilladt uden
samtykke fra rettighedshaveren at foretage omgåelse af ef‐
fektive tekniske foranstaltninger.
Det følger af ophavsretslovens § 75 d, stk. 1, at Ophavsrets‐
licensnævnet, jf. § 47, stk. 1, på begæring kan pålægge en
rettighedshaver, som har gjort brug af de i § 75 c, stk. 1,
nævnte effektive tekniske foranstaltninger, at stille sådanne
midler til rådighed for en bruger, som er nødvendige for, at
denne kan drage fordel af bl.a. § 17. Imødekommer rettig‐
hedshaveren ikke pålægget inden 4 uger fra nævnets afgø‐
relse, kan brugeren uanset bestemmelsen i § 75 c, stk. 1, fo‐
retage omgåelse af den tekniske foranstaltning. Bestemmel‐
serne i 1. og 2. pkt. finder kun anvendelse i forhold til bru‐
gere, som har lovlig adgang til værket eller frembringelsen
m.v.
Det følger af stk. 2, at stk. 1, kun finder anvendelse, i det
omfang rettighedshaveren ikke ved frivillige foranstaltnin‐
ger, herunder aftaler med andre involverede parter, har sik‐
ret, at brugeren uanset anvendelsen af effektive tekniske for‐
anstaltninger kan drage fordel af de i stk. 1 nævnte bestem‐
melser.
Forslaget medfører, at der i ophavsretslovens § 75 d, stk. 1,
ændres ”17, stk. 1-3” til ”§ 17, stk. 1, § 17 c”.
Bestemmelsen har til formål at gennemføre dele af Marra‐
keshdirektivets artikel 3, stk. 4.
Forslaget vil have den konsekvens, at personer med syns- el‐
ler læsehandicap, bemyndigede enheder m.v. vil kunne an‐
vende den procedure, der er beskrevet ophavsretslovens §
75 d, hvis den pågældende person eller enhed ikke drage
29
fordel af forslaget til § 75 c pga. effektive tekniske foran‐
staltninger.
Dette gælder også, selvom det pågældende værk eller frem‐
bringelse m.v. på kontraktmæssige vilkår er stillet til rådig‐
hed for almenheden på en sådan måde, at almenheden har
adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. §
2, stk. 4, nr. 1, 2. led (on demand), hvilket ikke er tilfældet
for de andre indskrænkninger, som er nævnt i ophavsretslo‐
vens § 75 d.
Til nr. 20
Ophavsretslovens § 75 d, stk. 3, fastslår, at § 75, stk. 1, ikke
gælder, hvis det pågældende værk eller frembringelse m.v.
på kontraktmæssige vilkår er stillet til rådighed for almenhe‐
den på en sådan måde, at almenheden har adgang til dem på
et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2.
led (on demand).
Forslaget til ændring af § 75 d, stk. 3, medfører, at der som
2. pkt. indsættes ”Dette gælder dog ikke for gengivelse i
medfør af § 17 c”. Det har til formål at gennemføre dele af
Marrakeshdirektivets artikel 3, stk. 4.
Forslaget har den konsekvens, at Ophavsretslicensnævnet
kan pålægge en rettighedshaver, som har gjort brug af de i §
75 c, stk. 1, nævnte effektive tekniske foranstaltninger, at
stille sådanne midler til rådighed for en bruger, som er nød‐
vendige for, at denne kan drage fordel af § 17 c, uanset at
værket på kontraktmæssige vilkår er stillet til rådighed on
demand.
Til nr. 21
Det følger af ophavsretslovens § 88, stk. 1, at kulturministe‐
ren kan fastsætte nærmere regler, hvorefter anvendelsen af
lovens bestemmelser under forudsætning af gensidighed ud‐
vides i forhold til andre lande. Det følger af ophavsretslo‐
vens § 88, stk. 2, at kulturministeren endvidere kan fastsætte
nærmere regler, hvorefter loven gøres anvendelig på værker,
som først er udgivet af mellemfolkelige organisationer, samt
på ikke-udgivne værker, som sådanne organisationer har ret
til at udgive.
Forslaget medfører, at der i § 88 indsættes et nyt stk. 3,
hvoraf følger, at ”kulturministeren kan fastsætte regler om,
at §§ 17 a-17 e finder tilsvarende anvendelse på import og
eksport af tilgængelige formater fra og til lande, som er en
del af det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde”.
Hvis Kulturministeren anvender denne bemyndigelsesbe‐
stemmelse, vil de foreslåede §§ 17 a-17 e også finde anven‐
delse på import og eksport af tilgængelige formater fra og til
de lande, som er med i EØS-samarbejdet, dvs. Island, Liech‐
tenstein og Norge, på samme måde som det er tilfældet med
import og eksport af tilgængelige formater inden for EU.
Dette gælder både for værker efter ophavsretslovens § 1,
samt de nærtstående rettigheder, som er behandlet i ophavs‐
retslovens kapitel 5.
Dette betyder bl.a., at en bemyndiget enhed må fremstille,
overføre, stille til rådighed, sprede eller udlåne et tilgænge‐
ligt format til en person med syns- eller læsehandicap eller
en anden bemyndiget enhed inden for EØS, jf. forslaget til §
17 c, stk. 2.
Det betyder også, at en person med syns- eller læsehandicap
eller en bemyndiget enhed må tilegne sig eller få adgang til
et tilgængeligt format, der overføres, stilles til rådighed,
spredes eller udlånes af en bemyndiget enhed, der er etable‐
ret inden for EØS, jf. forslaget til § 17 c, stk. 3.
Kompensationsreglerne i § 17 d vil også finde tilsvarende
anvendelse, når en bemyndiget enhed, der er etableret i Dan‐
mark, overfører, stiller til rådighed, spreder eller udlåner et
tilgængeligt format til en person med syns- eller læsehandi‐
cap eller en anden bemyndiget enhed i EØS-landene.
Forpligtelserne i § 17 e for bemyndigede enheder vil også
finde tilsvarende anvendelse, når en bemyndiget enhed, der
er etableret i Danmark overfører, stiller til rådighed, spreder
eller udlåner tilgængelige formater til personer med syns- el‐
ler læsehandicap eller bemyndigede enheder i EØS-landene,
eller som importerer tilgængelige formater fra en bemyndi‐
get enhed, der er etableret i disse lande.
§ 2
Det følger af forslagets stk. 1, at loven træder i kraft den 11.
oktober 2018, hvilket er den sidste dato for gennemførelse
af direktivet, jf. direktivets artikel 11, stk. 1.
Det følger af 1995-lovens § 90, stk. 2, 1. pkt., at loven ikke
gælder for udnyttelseshandlinger, der er afsluttet, eller ret‐
tigheder, der er erhvervet, før lovens ikrafttræden.
Det følger af dette lovforslags § 2, stk. 2, at loven finder an‐
vendelse på tilgængelige formater, der er fremstillet før lo‐
vens ikrafttrædelse.
Dette betyder fx, at hvis Nota allerede har fremstillet et til‐
gængeligt format inden reglerne i dette lovforslag træder i
kraft, så vil Nota ikke være nødt til at fremstille formatet
igen efter de nye regler er trådt i kraft, selvom Nota ønsker
at distribuere det tilgængelige format i overensstemmelse
med forslaget til § 17 c.
§ 3
Det følger af ophavsretslovens § 93, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland, men ved kgl. anordning kan sættes
helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de af‐
vigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold
tilsiger.
Færøerne har hjemtaget ophavsretsområdet.
Det foreslås, at på den baggrund, at loven ikke skal gælde
for Færøerne eller Grønland, men kan ved kongelige anord‐
30
ning sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de æn‐
dringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Dette betyder, at Nota m.v. som udgangspunkt ikke vil kun‐
ne fremstille, overføre, stille til rådighed, sprede eller udlåne
tilgængelige formater til gavn for personer med syns- eller
læsehandicap i Færøerne og Grønland, medmindre dette er
tilladt efter lovgivningen i disse lande eller Notas har ret til
dette på baggrund af aftaler med rettighedshaverne.
31
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
1. I fodnoten til lovens titel ændres ”og dele af Europa-Par‐
lamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU af 26. februar
2014, EU-Tidende 2014, nr. L 84, side 72. ” til: ”dele af Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU af 26. fe‐
bruar 2014, EU-Tidende 2014, nr. L 84, side 72, og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2017/1564/EU af 13. sep‐
tember 2017, EU-tidende 2017, nr. L 242, side 6”.
2. Overskriften før § 17 affattes således:”Personer med
syns-, læse- eller hørehandicap m.v.”
§ 17. Det er tilladt at gengive og sprede eksemplarer af ud‐
givne værker, når gengivelsen og de spredte eksemplarer er
særligt bestemt til brug for blinde, svagtseende, døve og ta‐
lelidende samt personer i øvrigt, der på grund af handicap er
ude af stand til at læse trykt tekst. Bestemmelsen i 1. pkt.
finder ikke anvendelse på gengivelse eller eksemplarspred‐
ning, der sker i erhvervsøjemed.
Stk. 3. Lydoptagelser af udgivne litterære værker må gengi‐
ves og spredes til brug for syns- og læsehandicappede, når
det ikke sker i erhvervsøjemed. Ophavsmanden har krav på
vederlag. Kan der ikke opnås enighed om størrelsen af ve‐
derlaget, kan hver af parterne forelægge spørgsmålet for Op‐
havsretslicensnævnet, jf. § 47.
Stk. 4. Statslige eller kommunale institutioner og andre soci‐
ale eller almennyttige institutioner kan til brug for syns– og
hørehandicappede ved lyd- eller billedoptagelse fremstille
eksemplarer af værker, der udsendes i radio eller fjernsyn,
såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt.
Sådanne optagelser må kun udnyttes inden for virksomhed,
som omfattes af den i § 50 forudsatte aftale.
3. I § 17, stk. 1, 1. pkt., udgår ”blinde, svagtseende,” og
”samt personer i øvrigt, der på grund af handicap er ude af
stand til at læse trykt tekst” ændres til: ”i det omfang, §§ 17
a-17 e ikke finder anvendelse”.. § 17, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter til stk. 3.
5. I § 17, stk. 4, der bliver stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
”1. og 2. pkt. gælder ikke for områder, der er omfattet af §§
17 a-17-e. ”
6. Efter § 17 indsættes før overskriften før § 18:
”17 a. I §§ 17 b-17 e forstås ved:
1) person med syns- eller læsehandicap: en person, der uan‐
set eventuelle andre handicap
a) er blind,
b) har en synsnedsættelse, som ikke kan afhjælpes, så
vedkommende får en synsfunktion, der tilnærmelsesvis sva‐
rer til synet hos en person uden en sådan funktionsnedsættel‐
se, og som derfor er ude af stand til at læse trykte værker i
tilnærmelsesvis samme grad som en person uden en sådan
funktionsnedsættelse,
32
c) har et perceptions- eller læsehandicap, og som derfor er
ude af stand til at læse trykte værker i tilnærmelsesvis
samme grad som en person uden et sådant handicap, eller
d) på anden måde grundet et fysisk handicap er ude af stand
til at holde eller håndtere en bog eller fokusere eller bevæge
øjnene i et omfang, der normalt muliggør læsning.
2) tilgængeligt format: værker, der præsenteres på en alter‐
nativ måde eller alternativ form, der giver en person med
syns- eller læsehandicap ligeså let og behagelig adgang til
værket, som en person uden de funktionsnedsættelser eller
handicap, som er nævnt i § 17 a, stk. 1, nr. 1.
3) bemyndiget enhed: en enhed, der er godkendt eller aner‐
kendt i en medlemsstat inden for det Den Europæiske Union
til at forestå uddannelse, undervisning, tilpasset læsning el‐
ler adgang til information for personer med syns- eller læse‐
handicap på ikke-kommerciel basis. Det omfatter også of‐
fentlige institutioner eller nonprofitorganisationer, der leve‐
rer de samme ydelser til personer med syns- eller læsehandi‐
cap som en af deres primære aktiviteter, institutionelle for‐
pligtelser eller som en del af deres almennyttige opgaver.
§ 17 b. §§ 17 c-17 e finder anvendelse på offentliggjorte
værker i form af bøger, tidsskrifter, aviser, blade eller anden
type skriftligt materiale, notation samt tilhørende illustratio‐
ner på ethvert medie.
§ 17 c. En person med syns- eller læsehandicap eller en per‐
son, der handler på dennes vegne, må fremstille et tilgænge‐
ligt format. Et tilgængeligt format må kun bruges af en per‐
son med syns- eller læsehandicap.
Stk. 2. En bemyndiget enhed må fremstille, overføre, stille
til rådighed, sprede eller udlåne et tilgængeligt format til en
person med syns- eller læsehandicap eller en anden bemyn‐
diget enhed inden for Den Europæiske Union. Handlinger
efter 1. pkt., må kun ske på ikke-kommerciel basis til brug
for personer med syns- eller læsehandicap.
Stk. 3. En person med syns- eller læsehandicap eller en be‐
myndiget enhed må tilegne sig eller få adgang til et tilgæn‐
geligt format, der overføres, stilles til rådighed, spredes eller
udlånes af en bemyndiget enhed, der er etableret inden for
Den Europæiske Union.
Stk. 4. Stk. 1-3 kan ikke tilsidesættes ved aftale.
§ 17 d. Anvender en bemyndiget enhed, der er etableret i
Danmark, § 17 c, stk. 2, har ophavsmanden krav på kompen‐
sation, jf. dog stk. 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis ska‐
den for en ophavsmand er minimal.
Stk. 2. Der skal ikke betales kompensation, når en bemyndi‐
get enhed, der er etableret i Danmark, fremstiller, overfører,
stiller til rådighed, spreder eller udlåner et tilgængeligt for‐
33
mat i punktskrift eller andre formater, der normalt kun an‐
vendes af personer med syns- eller læsehandicap
Stk. 3. Opnås der ikke enighed om kompensation efter stk.
1, kan hver af parterne forelægge spørgsmålet for Ophavs‐
retslicensnævnet, jf. § 47.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, når en bemyn‐
diget enhed, der er etableret i Danmark, foretager handlinger
i medfør af artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets For‐
ordning om grænseoverskridende udveksling mellem Uni‐
onen og tredjelande af visse værker og andre frembringelser,
der er beskyttet af ophavsret og beslægtede rettigheder, i til‐
gængeligt format til gavn for personer, der er blinde eller
synshæmmede eller på anden måde har et læsehandicap.
§ 17 e. En bemyndiget enhed, der er etableret i Danmark, og
som overfører, stiller til rådighed, spreder eller udlåner til‐
gængelige formater til personer med syns- eller læsehandi‐
cap eller bemyndigede enheder i andre lande inden for Den
Europæiske Union, eller som importerer tilgængelige forma‐
ter fra en bemyndiget enhed, der er etableret et af i disse lan‐
de, skal indføre en praksis for at sikre, at enheden:
1) kun spreder, overfører tilgængelige formater til og stiller
tilgængelige formater til rådighed for personer med syns- el‐
ler læsehandicap eller andre bemyndigede enheder,
2) tager passende skridt for at modvirke, at tilgængelige for‐
mater bliver fremstillet, spredt, overført eller stillet til rådig‐
hed på uautoriseret vis,
3) udviser den fornødne omhu ved og fører registre over sin
behandling af værker, og tilgængelige formater deraf, og
4) på sin hjemmeside, hvis dette er passende, eller gennem
andre digitale eller fysiske kanaler offentliggør og opdaterer
oplysninger om, hvordan den overholder forpligtelserne i nr.
1-3.
Stk. 2. De bemyndigede enheder, der er nævnt i stk. 1, skal
efter anmodning give personer med syns- eller læsehandi‐
cap, andre bemyndigede enheder eller ophavsmænd en liste
over de tilgængelige formater, som enheden har til rådighed,
samt navn og kontaktoplysninger på de bemyndigede enhe‐
der, enheden har samarbejdet med i forbindelse med udvek‐
slingen af tilgængelige formater. Gives den information, der
er nævnt i 1. pkt. til en person med syns- eller læsehandicap,
skal den gives i et format, der kan tilgås af personen med
syns- eller læsehandicap”.
§ 47. Stk. 2. Ophavsretslicensnævnet kan træffe afgørelse i
henhold til §§ 13 og 14, § 16 b, § 17, stk. 3, § 18, stk. 1, § 24
a, § 30, § 35, stk. 7, § 48, stk. 1 og 2, § 51, stk. 2, § 68, § 75
a, stk. 3, og § 75 d. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
7. I § 47, stk. 2, ændres ”§ 17, stk. 3” til: ”§ 17 d, stk. 3”.
34
§ 48. Stk. 2. Nægter et radio- eller fjernsynsforetagende efter
§ 69 at give samtykke til, at foretagendets radio- eller fjern‐
synsudsendelser optages på en måde, som er omhandlet i §
13, stk. 1, 1. pkt., 2. led, eller § 17, stk. 4, eller kan der ikke
opnås enighed om vilkårene for en sådan optagelse, kan Op‐
havsretslicensnævnet på begæring af hver af parterne med‐
dele den fornødne tilladelse og fastsætte nærmere vilkår her‐
for.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder kun anvendelse, hvis en
organisation af ophavsmænd har indgået en aftale, som om‐
fattes af § 50, jf. § 13, stk. 1, 1. pkt., 2. led, eller § 17, stk. 4.
Bestemmelsen i § 49 finder tilsvarende anvendelse.
8. I § 48, stk. 2 og 3, ændres ”§ 17, stk. 4” til: ”§ 17, stk. 3”.
§ 49. Vederlagskrav i henhold til § 17, stk. 3, § 18, stk. 1, og
§ 68 forældes efter 3 år fra udgangen af det år, i hvilket
værksudnyttelsen fandt sted.
9. I § 49, stk. 1, ændres ”§ 17, stk. 3” til: ”17 d, stk. 1”.
”17 c, stk. 1”.
§ 50. Aftalelicens efter §§ 13, 14 og § 16 b, § 17, stk. 4, og
§§ 24 a, 30, 30 a og 35 kan påberåbes af brugere, der har
indgået en aftale om den pågældende værksudnyttelse med
en organisation, som omfatter en væsentlig del af ophavs‐
mændene til en bestemt art af værker, der anvendes i Dan‐
mark.
10. I § 50, stk. 1, ændres ”§ 17, stk. 4” til: ”§ 17, stk. 3”.
§ 52. Hvis forhandlinger om indgåelse af aftaler som nævnt i
§ 13, stk. 1, § 14, § 16 b, § 17, stk. 4, § 24 a og § 30 a ikke
fører til noget resultat, kan hver af parterne kræve mægling.
11. I § 52, stk. 1, ændres ”§ 17, stk. 4” til: ”§ 17, stk. 3”.
§ 65. Stk. 6. Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, §§ 3, 7, 11 og 11
a, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, 1.
pkt., §§ 13, 15, 16 og 16 a, § 17, stk. 1, 2 og 4, § 18, stk. 1
og 2, § 19, stk. 1 og 2, og §§ 21, 22, 25, 25 a, 27, 28, 30 a,
31, 34, 35, 39-47, 49-57, 58 a, 61 og 62 finder tilsvarende
anvendelse på udøvende kunstneres fremførelser og optagel‐
ser heraf.
12. I § 65, stk. 6, ændres ”og § 16 a, § 17, stk. 1, 2 og 4” til:
”16 a og 17-17 e”.
§ 66. Stk. 6. Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, §§ 3, 7, 11 og 11
a, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, 1.
pkt., §§ 13, 15, 16 og 16 a, § 17, stk. 1, 2 og 4, § 18, stk. 1
og 2, § 19, stk. 1 og 2, og §§ 21, 22, 25, 25 a, 27, 28, 30 a,
31, 34, 35, 39-47, 49-57, 58 a, 61 og 62 finder tilsvarende
anvendelse på udøvende kunstneres fremførelser og optagel‐
ser heraf.
13. I § 66, stk. 2, ændres ”§ 17, stk. 1, 2 og 4” til: ”§§ 17-17
d”.
§ 67. Stk. 2. Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, § 7, stk. 1, § 11,
stk. 2 og 3, § 11 a, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr.
2, og stk. 5, 1. pkt., §§ 13, 15, 16 og 16 a, § 17, stk. 1 og 4, §
18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, og §§ 22, 25, 25 a, 27, 28,
30 a, 31, 32 og 34, § 35, stk. 4 og 5, §§ 39-47 og 49-52 fin‐
der tilsvarende anvendelse på billedoptagelser.
14. I § 67, stk. 2, ændres ”§ 17, stk. 1 og 4” til: ”§ 17, stk. 1
og 3”.
§ 69. Stk. 3. Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, § 7, stk. 1, § 11,
stk. 2 og 3, § 11 a, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr.
2, og stk. 5, 1. pkt., §§ 15-16 a, § 17, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1
og 2, §§ 21, 22, 25 og 25 a, § 27, stk. 1 og 3, og §§ 28, 31,
15. I § 69, stk. 3, indsættes efter ”§ 17, stk. 1 og 2,”: ”§§ 17
a-17 e”.
35
32 og 39-46 a finder tilsvarende anvendelse på radio- og
fjernsynsudsendelser.
§ 70. Stk. 3. Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, §§ 3, 7, 9, 11 og
11 a, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, og stk. 3, §§ 13-16 b, § 17,
stk. 1 og 4, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 20, 21 og
23, § 24, stk. 1 og 2, og §§ 24 a, 25, 25 a, 27, 28, 30-31, 34,
35, 39-47, 49-58 og 60-62 finder tilsvarende anvendelse på
fotografiske billeder. Er et fotografisk billede genstand for
ophavsret efter § 1, kan denne også gøres gældende.
16. I § 70, stk. 3, ændres ”17, stk. 1 og 4” til: ”§ 17, stk. 1 og
3, §§ 17 a-17 e”.
§ 71. Stk. 5. Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, §§ 6-9, § 11, stk.
2 og 3, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 4, stk. 4, nr. 3, og stk. 5, 2.
pkt., §§ 13-17, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 20-22,
25, 27, 28, 30-32, 34 og 35, § 36, stk. 2 og 3, § 47 og §§
49-52 finder tilsvarende anvendelse på de kataloger, tabel‐
ler, databaser m.v., der er nævnt i stk. 1.
17. I § 71, stk. 5, ændres ”13-17” til: ”13-17 e”.
§ 72. Pressemeddelelser, som efter aftale leveres fra uden‐
landske nyhedsbureauer eller fra korrespondenter i udlandet,
må ikke uden modtagerens samtykke gøres tilgængelige for
almenheden gennem presse, radio eller på anden lignende
måde før 12 timer efter, at de er blevet offentliggjort i Dan‐
mark.
18. I § 72 indsættes efter ”Danmark”: ”, jf. dog §§ 17 a-17
e”.
§ 75 d. Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47, stk. 1, kan på be‐
gæring pålægge en rettighedshaver, som har gjort brug af de
i § 75 c, stk. 1, nævnte effektive tekniske foranstaltninger, at
stille sådanne midler til rådighed for en bruger, som er nød‐
vendige for, at denne kan drage fordel af bestemmelserne i
§§ 15 og 16, § 17, stk. 1-3, § 18, stk. 1 og 2, § 21, stk. 1, nr.
2, § 23, stk. 1, og §§ 26-28, 31 og 68. Imødekommer rettig‐
hedshaveren ikke pålægget inden 4 uger fra nævnets afgørel‐
se, kan brugeren uanset bestemmelsen i § 75 c, stk. 1, foreta‐
ge omgåelse af den tekniske foranstaltning. Bestemmelserne
i 1. og 2. pkt. finder kun anvendelse i forhold til brugere,
som har lovlig adgang til værket eller frembringelsen m.v.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på vær‐
ker og andre frembringelser m.v., der på kontraktmæssige
vilkår stilles til rådighed for almenheden på en sådan måde,
at almenheden har adgang til dem på et individuelt valgt sted
og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led.
19. I § 75 d, stk. 1, ændres ”17, stk. 1-3” til: ”§ 17, stk. 1, §
17 c”.
20. I § 75 d, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
”Dette gælder dog ikke for gengivelse i medfør af § 17 c”.
§ 88. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler, hvoref‐
ter anvendelsen af lovens bestemmelser under forudsætning
af gensidighed udvides i forhold til andre lande.
Stk. 2. Endvidere kan kulturministeren fastsætte nærmere
regler, hvorefter loven gøres anvendelig på værker, som
først er udgivet af mellemfolkelige organisationer, samt på
ikke-udgivne værker, som sådanne organisationer har ret til
at udgive.
21. I § 88 indsættes som stk. 3:
”Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at §§ 17
a-17 e finder tilsvarende anvendelse på import og eksport af
tilgængelige formater fra og til lande, som er en del af det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde”.
36
Bilag 2
Marrakeshdirektivet
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2017/1564
af 13. september 2017
om visse tilladte former for anvendelse af visse værker og andre frembringelser, der er beskyttet af
ophavsret og beslægtede rettigheder, til gavn for personer, der er blinde eller synshæmmede eller
på anden måde har et læsehandicap, og om ændring af direktiv 2001/29/EF om harmonisering af
visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Unionens retsakter om ophavsret og beslægtede rettigheder giver retssikkerhed og et højt be‐
skyttelsesniveau for rettighedshavere og udgør en harmoniseret retlig ramme. Denne ramme
bidrager til, at det indre marked fungerer ordentligt, og stimulerer innovation, nyskabelse, in‐
vesteringer og produktion af nyt indhold, herunder i det digitale miljø. Den har ligeledes til
formål at øge adgangen til viden og kultur ved at beskytte værker og andre frembringelser og
ved at tillade undtagelser eller begrænsninger, som er i offentlighedens interesse. En rimelig
balance mellem rettighedshavernes og brugernes rettigheder og interesser bør opretholdes.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF (3), 2001/29/EF (4), 2006/115/EF (5) og
2009/24/EF (6) harmoniserer rettighedshavernes rettigheder for så vidt angår ophavsret og be‐
slægtede rettigheder. Disse direktiver indeholder sammen med Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2012/28/EU (7) en udtømmende liste over undtagelser fra og indskrænkninger af disse
rettigheder, som gør det muligt på visse betingelser at anvende indhold uden rettighedshaver‐
nes tilladelse for at nå visse politiske målsætninger.
(3) Personer, der er blinde eller synshæmmede eller på anden måde har et læsehandicap, står fort‐
sat over for adskillige forhindringer for adgang til bøger og andet trykt materiale, der er be‐
skyttet af ophavsret og beslægtede rettigheder. Under hensyntagen til de rettigheder, der er an‐
erkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«) og FN᾽s
konvention om rettigheder for personer med handicap (»UNCRPD«) for personer, der er blin‐
de eller synshæmmede eller på anden måde har et læsehandicap, bør der iværksættes foran‐
staltninger med henblik på at øge rådigheden af bøger og andet trykt materiale i tilgængelige
formater og forbedre deres cirkulation på det indre marked.
(4) Marrakeshtraktaten om fremme af adgang til offentliggjorte værker for personer, der er blinde
eller synshæmmede eller på anden måde har et læsehandicap, (»Marrakeshtraktaten«) blev un‐
dertegnet på Unionens vegne den 30. april 2014 (8). Traktatens formål er at øge rådigheden og
den grænseoverskridende udveksling af visse værker og andre beskyttede frembringelser i til‐
gængelige formater for personer, der er blinde eller synshæmmede eller på anden måde har et
37
læsehandicap. Marrakeshtraktaten kræver, at de kontraherende parter fastsætter undtagelser fra
og indskrænkninger af ophavsret og beslægtede rettigheder i forbindelse med fremstilling og
spredning samt for grænseoverskridende udveksling af visse værker og andre beskyttede frem‐
bringelser i tilgængelige formater. Unionens indgåelse af Marrakeshtraktaten gør det nødven‐
digt at tilpasse EU-retten ved at fastsætte en obligatorisk og harmoniseret undtagelse for de
anvendelser, værker og målgruppepersoner, som er omfattet af nævnte traktat.
(5) Ifølge Den Europæiske Unions Domstols udtalelse 3/15 (9) skal de undtagelser fra eller ind‐
skrænkninger i ophavsret og beslægtede rettigheder, der er mulige i henhold til Marrakesh‐
traktaten med hensyn til fremstilling og spredning af tilgængelige formater af visse værker og
andre frembringelser, gennemføres inden for rammerne af det område, der er harmoniseret ved
direktiv 2001/29/EF.
(6) Dette direktiv gennemfører de forpligtelser, som Unionen skal efterleve i medfør af Marra‐
keshtraktaten, på en harmoniseret måde med henblik på at sikre, at de tilsvarende foranstalt‐
ninger bliver anvendt konsekvent i hele det indre marked. Dette direktiv bør derfor fastsætte
en obligatorisk undtagelse fra de rettigheder, der harmoniseres ved hjælp af EU-retten, og som
er relevante for de anvendelser og værker, som er omfattet af Marrakeshtraktaten. Disse rettig‐
heder omfatter navnlig retten til at reproducere, overføre til almenheden, stille til rådighed for
almenheden, sprede og udlåne som fastsat i direktiv 2001/29/EF, 2006/115/EF og 2009/24/EF
samt de tilsvarende rettigheder fastsat i direktiv 96/9/EF. Eftersom de undtagelser eller be‐
grænsninger, der kræves efter Marrakeshtraktaten, også omfatter værker i lydform såsom lyd‐
bøger, bør den obligatoriske undtagelse, der indføres med nærværende direktiv, også gælde for
beslægtede rettigheder.
(7) Dette direktiv vedrører personer, der er blinde, personer, der har en synsnedsættelse, der ikke
kan afhjælpes, så de får en synsfunktion, der i al væsentlighed svarer til synet hos en person
uden en sådan funktionsnedsættelse, personer, der har et perceptions- eller læsehandicap, her‐
under dysleksi eller enhver anden form for indlæringsvanskelighed, der forhindrer dem i at læ‐
se trykte værker i tilnærmelsesvis samme grad som personer uden et sådant handicap, og per‐
soner, der grundet et fysisk handicap er ude af stand til at holde eller håndtere en bog eller
fokusere eller bevæge øjnene i et omfang, der normalt muliggør læsning, for så vidt som så‐
danne personer som følge af en sådan funktionsnedsættelse eller et sådant handicap er ude af
stand til at læse trykte værker i tilnærmelsesvis samme grad som personer uden en sådan funk‐
tionsnedsættelse eller et sådant handicap. Formålet med dette direktiv er derfor at forbedre rå‐
digheden af bøger, herunder e-bøger, tidsskrifter, aviser, blade og andre typer skriftligt materi‐
ale, notation, herunder noder, og andet trykt materiale, herunder i digitalt eller analogt lydfor‐
mat, online eller offline, i formater, som vil gøre disse værker og andre frembringelser tilgæn‐
gelige for disse personer i tilnærmelsesvis samme omfang som for personer uden en sådan
funktionsnedsættelse eller et sådant handicap. Tilgængelige formater dækker for eksempel
punktskrift, stor skrift, tilpassede e-bøger, lydbøger og radioudsendelser.
(8) Den obligatoriske undtagelse, der indføres med dette direktiv, bør indskrænke retten til at re‐
producere med henblik på at tillade enhver handling, der er nødvendig for at ændre, konvertere
eller tilpasse et værk eller en anden frembringelse på en sådan måde, at der kan frembringes et
tilgængeligt format, der gør det muligt for målgruppepersonerne at tilgå det pågældende værk
eller den pågældende anden frembringelse. Dette omfatter at skabe de nødvendige muligheder
for at navigere oplysninger i et tilgængeligt format. Det indebærer også ændringer, der måtte
være nødvendige i tilfælde, hvor et værks eller en anden frembringelses format allerede er til‐
gængeligt for visse målgruppepersoner, men ikke er det for andre målgruppepersoner på grund
af forskellige funktionsnedsættelser eller handicap eller forskellige grader af sådanne funkti‐
onsnedsættelser eller handicap.
38
(9) De tilladte anvendelser, der fastsættes i dette direktiv, bør omfatte fremstilling af tilgængelige
formater enten af målgruppepersoner eller af bemyndigede enheder, der tjener deres behov,
hvad enten disse bemyndigede enheder er offentlige eller private organisationer, navnlig bibli‐
oteker, uddannelsessteder og andre nonprofitorganisationer, der tjener personer med læsehan‐
dicap som en af deres primære aktiviteter, institutionelle forpligtelser eller som en del af deres
almennyttige opgaver. Anvendelserne fastsat i dette direktiv bør også omfatte en fysisk per‐
sons fremstilling af tilgængelige formater udelukkende med henblik på målgruppepersoners
anvendelse, for så vidt den fysisk person handler på vegne af en målgruppeperson eller hjæl‐
per en målgruppeperson med at fremstille disse formater. Tilgængelige formater bør kun frem‐
stilles af værker eller andre frembringelser, som målgruppepersoner eller bemyndigede enhe‐
der har lovlig adgang til. Medlemsstaterne bør sikre, at enhver aftalebestemmelse, som søger
på en hvilken som helst måde at forhindre eller begrænse anvendelsen af undtagelsen, ikke har
nogen retsvirkning.
(10) Undtagelsen, som indføres med dette direktiv, bør gøre det muligt for bemyndigede enheder
at fremstille og sprede tilgængelige formater af værker eller andre frembringelser, der er om‐
fattet af dette direktiv, både online og offline i Unionen. Dette direktiv bør ikke pålægge no‐
gen forpligtelse for bemyndigede enheder til at fremstille og sprede sådanne formater.
(11) Det bør være muligt at stille tilgængelige formater, der er fremstillet i en medlemsstat, til rå‐
dighed i alle medlemsstater med henblik på at sikre, at de i højere grad er til rådighed på hele
det indre marked. Dette ville mindske behovet for dobbeltarbejde i forbindelse med fremstil‐
ling af tilgængelige formater af det samme værk eller den samme anden frembringelse i hele
Unionen, hvilket ville skabe besparelser og øget effektivitet. Dette direktiv bør derfor sikre, at
tilgængelige formater fremstillet af bemyndigede enheder i en hvilken som helst medlemsstat
kan spredes til og tilgås af målgruppepersoner og bemyndigede enheder overalt i Unionen.
For at fremme en sådan grænseoverskridende udveksling og for at gøre gensidig identifikation
og samarbejde nemmere for bemyndigede enheder bør der tilskyndes til frivillig deling af op‐
lysninger vedrørende navne og kontaktoplysninger, herunder eventuelle tilgængelige webste‐
der, for bemyndigede enheder, der er etableret i Unionen. Medlemsstaterne bør derfor frem‐
sende oplysninger, som de har modtaget fra bemyndigede enheder, til Kommissionen. Dette
bør ikke indebære en forpligtelse for medlemsstater til at tjekke, om sådanne oplysninger er
fuldstændige og præcise, eller om de er i overensstemmelse med de nationale love, der gen‐
nemfører dette direktiv. Sådanne oplysninger bør gøres tilgængelige online af Kommissionen
på et centralt informationssted på EU-plan. Dette vil også være en hjælp for bemyndigede en‐
heder såvel som målgruppepersoner og rettighedshavere til at kontakte bemyndigede enheder
for at få yderligere oplysninger, jf. bestemmelserne i dette direktiv og i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2017/1563 (10). Det førnævnte centrale informationssted bør sup‐
plere den indgangsportal, der som foreskrevet i Marrakeshtraktaten, skal oprettes af Det Inter‐
nationale Bureau under Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO) med det
formål at lette identificering af og samarbejde blandt bemyndigede enheder på internationalt
plan.
(12) Med henblik på at øge rådigheden af tilgængelige formater og forhindre uautoriseret spredning
af værker eller andre frembringelser, bør bemyndigede enheder, der beskæftiger sig med at
sprede tilgængelige formater, overføre dem til almenheden eller stille dem til rådighed for al‐
menheden, overholde visse forpligtelser.
(13) De krav i forbindelse med bemyndigelse eller anerkendelse, som medlemsstaterne kan stille til
bemyndigede enheder, såsom krav vedrørende levering af tjenesteydelser af generel art til
målgruppepersoner, bør ikke have til følge, at enheder, som er omfattet af definitionen på en
39
bemyndiget enhed som fastlagt i dette direktiv, forhindres i at foretage de anvendelser, der er
tilladt i henhold til dette direktiv.
(14) I betragtning af den særlige karakter og det særlige anvendelsesområde for den undtagelse, der
indføres med dette direktiv, samt behovet for retssikkerhed for målgruppen, bør det ikke være
muligt for medlemsstaterne at stille yderligere krav for anvendelsen af undtagelsen, såsom for‐
udgående verificering af, hvorvidt værkerne stilles kommercielt til rådighed i tilgængelige for‐
mater, end dem, der er fastlagt i dette direktiv. Medlemsstaterne bør kun kunne indføre kom‐
pensationsordninger vedrørende bemyndigede enheders tilladte anvendelser af værker eller
andre frembringelser. For at undgå byrder for målgruppepersoner og forhindre barrierer for
den grænseoverskridende spredning af tilgængelige formater og urimelige krav til bemyndige‐
de enheder er det vigtigt, at medlemsstaternes mulighed for at indføre sådanne kompensations‐
ordninger er begrænset. Kompensationsordninger bør derfor ikke kræve betaling fra målgrup‐
pepersoner. De bør kun finde anvendelse på anvendelser, der foretages af bemyndigede enhe‐
der etableret på den medlemsstats område, der indfører en sådan ordning, og de bør ikke kræ‐
ve betaling fra bemyndigede enheder, der er etableret i andre medlemsstater eller tredjelande,
som er parter i Marrakeshtraktaten. Medlemsstaterne bør sikre, at der ikke er mere byrdefulde
krav til den grænseoverskridende udveksling af tilgængelige formater under sådanne kompen‐
sationsordninger end for ikkegrænseoverskridende udveksling, herunder med hensyn til kom‐
pensationens form og mulige niveau. Ved fastlæggelse af kompensationsniveauet bør der tag‐
es behørigt hensyn til nonprofitkarakteren af bemyndigede enheders aktiviteter, til de almene
mål, der forfølges i dette direktiv, målgruppepersonernes interesser, rettighedshaveres mulige
skade og nødvendigheden af at sikre grænseoverskridende spredning af tilgængelige formater.
Der bør også tages hensyn til hvert enkelt tilfældes konkrete omstændigheder, der hidrører fra
fremstillingen af et bestemt tilgængeligt format. Hvis en rettighedshavers skade er minimal,
bør der ikke opstå nogen pligt til at betale kompensation.
(15) Det er væsentligt, at enhver behandling af personoplysninger i medfør af dette direktiv respek‐
terer grundlæggende rettigheder, herunder retten til respekt for privatliv og familieliv og ret‐
ten til beskyttelse af personoplysninger i henhold til chartrets artikel 7 og 8, og det er afgøren‐
de, at enhver sådan behandling også er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rå‐
dets direktiv 95/46/EF (11) og 2002/58/EF (12), som regulerer den behandling af persono‐
plysninger, der måtte blive foretaget af bemyndigede enheder inden for rammerne af dette di‐
rektiv og under tilsyn af medlemsstaternes kompetente myndigheder, navnlig de offentlige
uafhængige myndigheder udpeget af medlemsstaterne.
(16) UNCRPD, som Unionen er part i, garanterer personer med handicap retten til information og
uddannelse og retten til at deltage i det kulturelle, økonomiske og sociale liv, alt på lige fod
med andre. UNCRPD kræver, at parterne i overensstemmelse med international ret tager alle
egnede skridt for at sikre, at lovgivning til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder ik‐
ke udgør en urimelig eller diskriminerende barriere for adgangen til kulturstof for personer
med handicap.
(17) I henhold til chartret er enhver form for forskelsbehandling, herunder på grund af handicap,
forbudt, og retten for personer med handicap til at nyde godt af foranstaltninger, der skal sikre
deres autonomi, sociale og erhvervsmæssige integration og deltagelse i samfundslivet, aner‐
kendes og respekteres af Unionen.
(18) Med vedtagelsen af dette direktiv sigter Unionen på at sikre, at målgruppepersonerne har ad‐
gang til bøger og andet trykt materiale i tilgængelige formater i hele det indre marked. I over‐
ensstemmelse hermed er dette direktiv et vigtigt første skridt hen mod at forbedre adgangen til
værker for personer med handicap.
40
(19) Kommissionen bør vurdere situationen for så vidt angår andre til rådighed værende værker og
andre frembringelser i tilgængelige formater end dem, der er omfattet af dette direktiv, samt
værker og andre frembringelser i tilgængelige formater, der er til rådighed for personer med
andre handicap. Det er vigtigt, at Kommissionen i denne henseende evaluerer situationen nø‐
je. Ændringer til dette direktivs anvendelsesområde kunne overvejes, om nødvendigt, på
grundlag af en rapport fra Kommissionen.
(20) Medlemsstaterne bør fortsat kunne fastsætte en undtagelse eller begrænsning til gavn for per‐
soner med handicap i tilfælde, der ikke er omfattet af dette direktiv, navnlig vedrørende vær‐
ker og andre frembringelser samt andre handicap end dem, der er omfattet af dette direktiv, jf.
artikel 5, stk. 3, litra b), i direktiv 2001/29/EF. Nærværende direktiv er ikke til hinder for, at
medlemsstaterne kan indføre undtagelser fra eller begrænsninger af rettigheder, som ikke er
harmoniseret under Unionens ramme for ophavsret.
(21) Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som er
anerkendt ved navnlig chartret og UNCRPD. Dette direktiv bør fortolkes og anvendes i over‐
ensstemmelse med disse rettigheder og principper.
(22) Marrakeshtraktaten pålægger visse forpligtelser vedrørende udveksling af tilgængelige forma‐
ter mellem Unionen og tredjelande, der er parter i nævnte traktat. De foranstaltninger, som
Unionen har truffet for at opfylde disse forpligtelser, er indeholdt i forordning (EU)
2017/1563, der bør læses i sammenhæng med dette direktiv.
(23) Målet for dette direktiv, nemlig at forbedre adgangen i Unionen til værker og andre frembrin‐
gelser, der er beskyttet af ophavsret og beslægtede rettigheder, for personer, der er blinde eller
synshæmmede eller på anden måde har et læsehandicap, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes
af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan;
Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf.
artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprin‐
cippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå
dette mål.
(24) I overensstemmelse med den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemssta‐
terne og Kommissionen om forklarende dokumenter (13) har medlemsstaterne påtaget sig i til‐
fælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af
et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsva‐
rende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder
lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
Dette direktiv tager sigte på yderligere at harmonisere EU-ret vedrørende ophavsret og beslægtede rettig‐
heder inden for rammerne af det indre marked ved at fastlægge regler for anvendelse af visse værker og
andre frembringelser uden rettighedshaverens tilladelse til gavn for personer, der er blinde eller synshæm‐
mede eller på anden måde har et læsehandicap.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
41
1) »værk eller anden frembringelse«: et værk i form af en bog, et tidsskrift, en avis, et blad eller anden
type skriftligt materiale, notation, herunder noder, samt tilhørende illustrationer på ethvert medie, herun‐
der i lydform såsom lydbøger og i digitale formater, som er beskyttet af ophavsret og beslægtede rettighe‐
der, og som er offentliggjort eller på anden lovlig vis stillet til rådighed for almenheden
2) »målgruppeperson«: en person, der uanset eventuelle andre handicap:
a) er blind
b) har en synsnedsættelse, som ikke kan afhjælpes, så vedkommende får en synsfunktion, der til‐
nærmelsesvis svarer til synet hos en person uden en sådan funktionsnedsættelse, og som der‐
for er ude af stand til at læse trykte værker i tilnærmelsesvis samme grad som en person uden
en sådan funktionsnedsættelse
c) har et perceptions- eller læsehandicap, og som derfor er ude af stand til at læse trykte værker i
tilnærmelsesvis samme grad som en person uden et sådant handicap, eller
d) på anden måde grundet et fysisk handicap er ude af stand til at holde eller håndtere en bog
eller fokusere eller bevæge øjnene i et omfang, der normalt muliggør læsning
3) »tilgængeligt format«: et værk eller en anden frembringelse, der præsenteres på en alternativ måde
eller i en form, der giver en målgruppeperson adgang til værket eller frembringelsen, således at en sådan
person får ligeså let og behagelig adgang som en person uden de i nr. 2) nævnte funktionsnedsættelser
eller handicap
4) »bemyndiget enhed«: en enhed, der er godkendt eller anerkendt af en medlemsstat til at forestå ud‐
dannelse, undervisning af lærere, tilpasset læsning eller adgang til information for målgruppepersoner på
ikkekommerciel basis. Det omfatter også offentlige institutioner eller nonprofitorganisationer, der leverer
de samme ydelser til målgruppepersoner som en af deres primære aktiviteter, institutionelle forpligtelser
eller som en del af deres almennyttige opgaver.
Artikel 3
Tilladte anvendelser
1. Medlemsstaterne skal fastsætte en undtagelse, således at tilladelse fra rettighedshaveren af enhver
ophavsrettighed eller beslægtet rettighed til et værk eller en anden frembringelse ikke kræves i henhold til
artikel 5 og 7 i direktiv 96/9/EF, artikel 2, 3 og 4 i direktiv 2001/29/EF, artikel 1, stk. 1, artikel 8, stk. 2
og 3, og artikel 9 i direktiv 2006/115/EF samt artikel 4 i direktiv 2009/24/EF, for nogen handling, der er
nødvendig for, at:
a) en målgruppeperson eller en person, der handler på dennes vegne, kan fremstille et tilgænge‐
ligt format af et værk eller en anden frembringelse, som målgruppepersonen har lovlig adgang
til, til målgruppepersonens eksklusive brug, og
b) en bemyndiget enhed kan fremstille et tilgængeligt format af et værk eller en anden frembrin‐
gelse, som den har lovlig adgang til, eller overføre et tilgængeligt format, stille det til rådig‐
hed, sprede det eller udlåne det til en målgruppeperson eller en anden bemyndiget enhed på
ikkekommerciel basis til en målgruppepersons eksklusive brug.
2. Medlemsstaterne sikrer, at hvert tilgængeligt format respekterer værkets eller frembringelsens inte‐
gritet med behørigt hensyn til de ændringer, der er nødvendige for at gøre værket eller frembringelsen
tilgængeligt i det alternative format.
42
3. Undtagelsen i stk. 1 må kun anvendes i visse specielle tilfælde, der ikke strider mod den normale
udnyttelse af værket eller den anden frembringelse og ikke indebærer urimelig skade for rettighedshave‐
rens legitime interesser.
4. Artikel 6, stk. 4, første, tredje og femte afsnit, i direktiv 2001/29/EF finder anvendelse på undtagelsen
i nærærende artikels stk. 1.
5. Medlemsstaterne sikrer, at de undtagelser, der er fastsat i stk. 1, ikke kan tilsidesættes ved aftale.
6. Medlemsstaterne kan fastsætte, at anvendelser tilladt i medfør af dette direktiv, der foretages af be‐
myndigede enheder, der er etableret på deres område, gøres til genstand for kompensationsordninger in‐
den for de begrænsninger, der er fastlagt i dette direktiv.
Artikel 4
Tilgængelige formater på det indre marked
Medlemsstaterne sikrer, at en bemyndiget enhed, der er etableret på deres område, kan udføre handlinger‐
ne i artikel 3, stk. 1, litra b), til gavn for en målgruppeperson eller en anden bemyndiget enhed, som er
etableret i en hvilken som helst medlemsstat. Medlemsstaterne sikrer ligeledes, at en målgruppeperson el‐
ler en bemyndiget enhed, der er etableret på deres område, kan tilegne sig eller få adgang til et tilgænge‐
ligt format fra en bemyndiget enhed etableret i en hvilken som helst medlemsstat.
Artikel 5
Bemyndigede enheders forpligtelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at en bemyndiget enhed, der er etableret på deres område, og som udfører de
handlinger, der er omhandlet i artikel 4, indfører og følger sine egne praksisser for at sikre, at den:
a) kun spreder og overfører tilgængelige formater til og stiller tilgængelige formater til rådighed
for målgruppepersoner eller andre bemyndigede enheder
b) tager passende skridt for at modvirke, at tilgængelige formater bliver reproduceret, spredt,
overført til almenheden eller stillet til rådighed for almenheden på uautoriseret vis
c) udviser den fornødne omhu ved og fører registre over sin behandling af værker eller andre
frembringelser og tilgængelige formater deraf og
d) på sit websted, hvis dette er passende, eller gennem andre online- eller offlinekanaler offent‐
liggør og opdaterer oplysninger om, hvordan den overholder forpligtelserne i litra a)-c).
Medlemsstaterne sikrer, at de praksisser, der er omhandlet i første afsnit, indføres og følges under fuld‐
stændig overholdelse af de i artikel 7 omhandlede regler for behandling af målgruppepersoners persono‐
plysninger.
2. Medlemsstaterne sikrer, at en bemyndiget enhed, der er etableret på deres område, og som udfører de
handlinger, der er omhandlet i artikel 4, efter anmodning forsyner målgruppepersoner, andre bemyndige‐
de enheder eller rettighedshavere med følgende oplysninger på en tilgængelig måde:
a) listen over værker eller andre frembringelser, for hvilke den er i besiddelse af tilgængelige
formater, og hvilke formater det drejer sig om, og
b) navn og kontaktoplysninger på de bemyndigede enheder, den har samarbejdet med i forbin‐
delse med udvekslingen af tilgængelige formater i henhold til jf. artikel 4.
Artikel 6
43
Gennemsigtighed og udveksling af oplysninger
1. Medlemsstaterne tilskynder bemyndigede enheder, der er etableret på deres område, og som udfører
de handlinger, der er omhandlet i dette direktivs artikel 4 og i artikel 3 og 4 i forordning (EU) 2017/1563,
til på frivilligt grundlag at meddele dem deres navne og kontaktoplysninger.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de oplysninger, de har modtaget i henhold til stk. 1. Kom‐
missionen gør disse oplysninger offentligt tilgængelige online på et centralt informationssted og holder
det opdateret.
Artikel 7
Beskyttelse af personoplysninger
Behandling af personoplysninger inden for rammerne af dette direktiv skal ske i overensstemmelse med
direktiv 95/46/EF og 2002/58/EF.
Artikel 8
Ændring af direktiv 2001/29/EF
Artikel 5, stk. 3, litra b), i direktiv 2001/29/EF affattes således:
»b) hvis der er tale om anvendelser til gavn for handicappede, som står i direkte forbindelse med
det pågældende handicap og er af ikke-kommerciel karakter, og det sker i et omfang, som er
påkrævet af hensyn til det særlige handicap, med forbehold af medlemsstaternes forpligtelser i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1564 (*1)
Artikel 9
Rapport
Senest den 11. oktober 2020 fremlægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om adgangen på det indre marked til værker og andre frem‐
bringelser end de i artikel 2, nr. 1), definerede i tilgængelige formater for målgruppepersonerne samt til
værker og andre frembringelser for personer med andre handicap end de i artikel 2, nr. 2), omhandlede.
Rapporten skal tage hensyn til udviklingen inden for relevant teknologi og indeholde en vurdering af hen‐
sigtsmæssigheden af at udvide dette direktivs anvendelsesområde for at forbedre adgangen til andre typer
værker og andre frembringelser og for at forbedre adgangen for personer med andre handicap end dem,
der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 10
Revision
1. Senest den 11. oktober 2023 evaluerer Kommissionen dette direktiv og fremlægger de vigtigste resul‐
tater i en rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, even‐
tuelt ledsaget af forslag til ændring af dette direktiv. I denne evaluering skal der indgå en vurdering af
indvirkningen af kompensationsordninger, som medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 3, stk. 6,
har indført for adgangen til tilgængelige formater for målgruppepersoner og for grænseoverskridende ud‐
veksling heraf. Kommissionens rapport skal tage hensyn til synspunkterne hos de relevante civilsam‐
fundsaktører og hos ikkestatslige organisationer, herunder organisationer, der repræsenterer personer med
handicap, og organisationer, der repræsenterer ældre.
44
2. Medlemsstaterne forsyner Kommissionen med de nødvendige oplysninger for udarbejdelsen af den i
stk. 1 omhandlede rapport og udarbejdelsen af den rapport, der henvises til i artikel 9.
3. En medlemsstat, der har gyldige grunde til at formode, at gennemførelsen af dette direktiv har haft en
betydelig negativ indvirkning på det kommercielle udbud af værker eller andre frembringelser i tilgænge‐
lige formater for målgruppepersoner, kan forelægge Kommissionen situationen sammen med alle relevan‐
te oplysninger. Kommissionen tager højde for disse oplysninger ved udarbejdelsen af den i stk. 1 om‐
handlede rapport.
Artikel 11
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme
dette direktiv senest den 11. oktober 2018. De underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved
offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for hen‐
visningen.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de
udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 12
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 13
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 13. september 2017.
På Europa-Parlamentets vegne
A. TAJANI
Formand
På Rådets vegne
M. MAASIKAS
Formand
(1) EUT C 125 af 21.4.2017, s. 27.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 6.7.2017 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af
17.7.2017.
45
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser
(EFT L 77 af 27.3.1996, s. 20).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse
aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT L 167 af 22.6.2001, s. 10).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF af 12. december 2006 om udlejnings- og ud‐
lånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejen‐
domsret (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 28).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/24/EF af 23. april 2009 om retlig beskyttelse af edb-
programmer (EUT L 111 af 5.5.2009, s. 16).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/28/EU af 25. oktober 2012 om visse tilladte anvendelser
af forældreløse værker (EUT L 299 af 27.10.2012, s. 5).
(8) Rådets afgørelse 2014/221/EU af 14. april 2014 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne
af Marrakeshtraktaten om fremme af adgang til offentliggjorte værker for personer, der er blinde, syns‐
hæmmede eller på anden måde læsehandicappede (EUT L 115 af 17.4.2014, s. 1).
(9) Domstolens udtalelse af 14.2.2017, 3/15, ECLI:EU:C:2017:114, præmis 112.
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1563 af 13. september 2017 om grænseover‐
skridende udveksling mellem Unionen og tredjelande af visse værker og andre frembringelser, der er be‐
skyttet af ophavsret og beslægtede rettigheder, i tilgængeligt format til gavn for personer, der er blinde
eller synshæmmede eller på anden måde har et læsehandicap (se side 1 i denne EUT).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske per‐
soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31). Dette direktiv erstattes med virkning fra 25. maj 2018 af Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i for‐
bindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophæ‐
velse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplys‐
ninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (Direktiv om databe‐
skyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).
(13) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
46
Bilag 3
Marrakeshforordningen
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2017/1563
af 13. september 2017
om grænseoverskridende udveksling mellem Unionen og tredjelande af visse værker og andre
frembringelser, der er beskyttet af ophavsret og beslægtede rettigheder, i tilgængeligt format til
gavn for personer, der er blinde eller synshæmmede eller på anden måde har et læsehandicap
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Marrakeshtraktaten om fremme af adgang til offentliggjorte værker for personer, der er blin‐
de, synshæmmede eller på anden måde læsehandicappede, (»Marrakeshtraktaten«) blev un‐
dertegnet på Unionens vegne den 30. april 2014 (3). Den kræver, at de kontraherende parter
fastsætter undtagelser fra eller indskrænkninger i ophavsretlige og beslægtede rettigheder i
forbindelse med fremstilling og udbredelse samt grænseoverskridende udveksling af visse
værker og andre beskyttede frembringelser i tilgængelige formater.
(2) Marrakeshtraktatens målgruppepersoner er personer, der er blinde, personer, der har en syns‐
nedsættelse, der ikke kan afhjælpes, så de får en synsfunktion, der i al væsentlighed svarer til
synet hos en person uden en sådan funktionsnedsættelse, personer, der har et perceptions-
eller læsehandicap, herunder dysleksi eller enhver anden form for indlæringsvanskelighed,
der forhindrer dem i at læse trykte værker i tilnærmelsesvis samme grad som personer uden
et sådant handicap, og personer, som grundet et fysisk handicap er ude af stand til at holde
eller håndtere en bog eller fokusere eller bevæge øjnene i et omfang, der normalt muliggør
læsning, for så vidt som disse personer som følge af en sådan funktionsnedsættelse eller et
sådant handicap er ude af stand til at læse trykte værker i tilnærmelsesvis samme grad som
personer uden en sådan funktionsnedsættelse eller et sådant handicap.
(3) Personer, der er blinde eller synshæmmede eller på anden måde har et læsehandicap, står
fortsat over for adskillige forhindringer for adgang til bøger og andet trykt materiale, der er
beskyttet af ophavsret og beslægtede rettigheder. Behovet for at øge den mængde af værker
og andre beskyttede frembringelser i tilgængelige formater, der er til rådighed for sådanne
personer, samt for i betydelig grad at forbedre cirkulationen og udbredelsen af sådanne vær‐
ker og sådanne andre beskyttede frembringelser er blevet anerkendt på internationalt plan.
(4) I overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols udtalelse 3/15 (4) skal undtagel‐
ser fra eller indskrænkninger i ophavsretlige og beslægtede rettigheder i forbindelse med
fremstilling og spredning af visse værker og andre frembringelser i tilgængeligt format i
henhold til Marrakeshtraktaten gennemføres inden for rammerne af det område, der er har‐
moniseret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF (5). Det samme gør sig
47
gældende for de eksport- og importordninger, der er fastsat i denne traktat, for så vidt som
de har et endeligt formål om at tillade overføring til almenheden eller spredning på en parts
område af eksemplarer i tilgængeligt format, der er offentliggjort i en anden parts territorium
uden tilladelse fra rettighedshaverne.
(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1564 (6) tager sigte på at gennemføre de
forpligtelser, som Unionen skal efterleve i medfør af Marrakeshtraktaten, på harmoniseret
vis med henblik på at øge tilgængeligheden af materiale i tilgængeligt format til gavn for
målgruppepersoner i alle EU-medlemsstaterne samt cirkulationen af sådant materiale på det
indre marked og kræver, at medlemsstaterne indfører en obligatorisk undtagelse fra visse ret‐
tigheder, som er harmoniseret ved hjælp af EU-retten. Denne forordning tager sigte på at
gennemføre forpligtelserne i medfør af Marrakeshtraktaten for så vidt angår ordninger for
eksport og import af tilgængelige formater til ikkekommercielle formål til gavn for målgrup‐
pepersonerne mellem Unionen og de tredjelande, der er parter i Marrakeshtraktaten, og på at
fastsætte betingelserne for sådan eksport og import på en ensartet måde inden for det områ‐
de, der er harmoniseret ved direktiv 2001/29/EF og direktiv (EU) 2017/1564 med henblik på
at sikre, at disse foranstaltninger anvendes konsekvent i hele det indre marked og ikke brin‐
ger harmoniseringen af de i disse direktiver indeholdte eksklusive rettigheder og undtagelser
i fare.
(6) Denne forordning skal sikre, at bøger, herunder e-bøger, tidsskrifter, aviser, blade og andet
skriftligt materiale, notation, herunder noder, og andre typer trykt materiale, herunder lyd,
uanset om det er digitalt eller analogt, i tilgængeligt format, der er blevet fremstillet i en
hvilken som helst medlemsstat i overensstemmelse med de nationale bestemmelser, som er
vedtaget i medfør af direktiv (EU) 2017/1564, kan spredes, overføres til eller stilles til rådig‐
hed for en målgruppeperson eller bemyndiget enhed som omhandlet i Marrakeshtraktaten i
tredjelande, der er parter i Marrakeshtraktaten. Tilgængelige formater dækker for eksempel
punktskrift, stor skrift, tilpassede e-bøger, lydbøger og radioudsendelser. Under hensyntagen
til Marrakeshtraktatens »ikkekommercielle formål« (7) bør tilgængelige formater til gavn
for personer, der er blinde eller synshæmmede eller på anden måde har et læsehandicap, el‐
ler bemyndigede enheder i tredjelande kun spredes, overføres til almenheden eller stilles til
rådighed for almenheden på ikkekommerciel basis af bemyndigede enheder, der er etableret
i en medlemsstat.
(7) Denne forordning bør ligeledes gøre det muligt for målgruppepersoner i Unionen og bemyn‐
digede enheder, der er etableret i en medlemsstat, at importere og få adgang til tilgængelige
formater, der er fremstillet i overensstemmelse med Marrakeshtraktatens gennemførelse, fra
et tredjeland til ikkekommercielle formål til gavn for personer, der er blinde eller synshæm‐
mede eller på anden måde har et læsehandicap. Det bør være muligt for disse tilgængelige
formater at cirkulere på det indre marked på de samme betingelser som tilgængelige forma‐
ter fremstillet i Unionen i overensstemmelse med direktiv (EU) 2017/1564
(8) Med henblik på at øge mængden af tilgængelige formater og forhindre uautoriseret spred‐
ning af værker eller andre frembringelser, bør bemyndigede enheder, der beskæftiger sig
med at sprede tilgængelige formater, overføre dem til almenheden og stille dem til rådighed
for almenheden, leve op til visse forpligtelser. Initiativer fra medlemsstaterne til at fremme
Marrakeshtraktatens mål og udvekslingen af tilgængelige formater med tredjelande, der er
parter i denne traktat, og til at støtte bemyndigede enheder i at udveksle og stille information
til rådighed bør tilskyndes. Sådanne initiativer kunne omfatte udviklingen af retningslinjer
eller bedste praksis om udformning og spredning af tilgængelige formater i samråd med re‐
præsentanter for bemyndigede enheder, målgruppepersoner og rettighedshavere.
48
(9) Det er væsentligt, at enhver behandling af personoplysninger i medfør af denne forordning
respekterer de grundlæggende rettigheder, herunder retten til respekt for privatliv og familie‐
liv og retten til beskyttelse af personoplysninger, i artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«), og det er afgørende, at enhver sådan be‐
handling også er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/
EF (8) og 2002/58/EF (9), som regulerer den behandling af personoplysninger, der måtte bli‐
ver foretaget af bemyndigede enheder inden for rammerne af denne forordning og under til‐
syn af medlemsstaternes kompetente myndigheder, navnlig de offentlige uafhængige myn‐
digheder udpeget af medlemsstaterne.
(10) FN᾽s konvention om rettigheder for personer med handicap (»UNCRPD«), som Unionen er
part i, garanterer personer med handicap retten til information og uddannelse og retten til at
deltage i det kulturelle, økonomiske og sociale liv, alt på lige fod med andre. UNCRPD kræ‐
ver, at parterne i overensstemmelse med international ret tager alle egnede skridt for at sikre,
at lovgivning til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder ikke udgør en urimelig el‐
ler diskriminerende barriere for adgangen til kulturstof for personer med handicap.
(11) I henhold til chartret er enhver form for forskelsbehandling, herunder på grund af handicap,
forbudt, og retten for personer med handicap til at nyde godt af foranstaltninger, der skal sik‐
re deres autonomi, deres sociale og erhvervsmæssige integration og deres deltagelse i sam‐
fundslivet, anerkendes og respekteres af Unionen.
(12) Målene for denne forordning, nemlig på en ensartet måde at gennemføre forpligtelserne i
medfør af Marrakeshtraktaten for så vidt angår eksport og import mellem Unionen og de
tredjelande, der er parter i Marrakeshtraktaten, af tilgængelige formater af visse værker og
andre frembringelser til ikkekommercielle formål til gavn for målgruppepersoner og at fast‐
lægge betingelserne for denne eksport og import, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af
medlemsstaterne, men kan på grund af målenes omfang og virkninger bedre nås på EU-plan;
Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf.
artikel 5 i traktaten om den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitets‐
princippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt
for at nå disse mål.
(13) Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der
er anerkendt ved navnlig chartret og UNCRPD. Denne forordning bør fortolkes og anvendes
i overensstemmelse med disse rettigheder og principper —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
Denne forordning fastsætter ensartede regler om den grænseoverskridende udveksling af visse værker og
andre frembringelser i tilgængeligt format mellem Unionen og tredjelande, der er parter i Marrakesh‐
traktaten, uden rettighedshaverens tilladelse til gavn for personer, der er blinde eller synshæmmede eller
på anden måde har et læsehandicap, inden for det område, der er harmoniseret ved direktiv 2001/29/EF
og direktiv (EU) 2017/1564, for at forhindre, at harmoniseringen af eksklusive rettigheder og undtagelser
i det indre marked bringes i fare.
Artikel 2
Definitioner
49
I denne forordning forstås ved:
1) »værk eller anden frembringelse«: et værk i form af en bog, et tidsskrift, en avis, et blad eller anden
type skriftligt materiale, notation, herunder noder, samt tilhørende illustrationer på ethvert medie, herun‐
der i lydform såsom lydbøger og i digitale formater, som er beskyttet af ophavsret og beslægtede rettighe‐
der, og som er offentliggjort eller på anden lovlig vis stillet til rådighed for almenheden
2) »målgruppeperson«: en person, der uanset eventuelle andre handicap:
a) er blind
b) har en synsnedsættelse, som ikke kan afhjælpes, så vedkommende får en synsfunktion, der
tilnærmelsesvis svarer til synet hos en person uden en sådan funktionsnedsættelse, og som
derfor er ude af stand til at læse trykte værker i tilnærmelsesvis samme grad som en person
uden en sådan funktionsnedsættelse
c) har et perceptions- eller læsehandicap, og som derfor er ude af stand til at læse trykte værker i
tilnærmelsesvis samme grad som en person uden et sådant handicap, eller
d) på anden måde grundet et fysisk handicap er ude af stand til at holde eller håndtere en bog
eller fokusere eller bevæge øjnene i et omfang, der normalt muliggør læsning
3) »tilgængeligt format«: et værk eller en anden frembringelse, der præsenteres på en alternativ måde
eller i en form, der giver en målgruppeperson adgang til værket eller frembringelsen, således at en sådan
person får ligeså let og behagelig adgang som en person uden de i nr. 2) nævnte funktionsnedsættelser
eller handicap
4) »bemyndiget enhed etableret i en medlemsstat«: en enhed, der er godkendt eller anerkendt af en med‐
lemsstat til at forestå uddannelse, undervisning af lærere, tilpasset læsning eller adgang til information for
målgruppepersoner på ikkekommerciel basis. Det omfatter også offentlige institutioner eller nonprofitor‐
ganisationer, der leverer de samme ydelser til målgruppepersoner som en af deres primære aktiviteter, in‐
stitutionelle forpligtelser eller som en del af deres almennyttige opgaver.
Artikel 3
Eksport af tilgængelige formater til tredjelande
En bemyndiget enhed, der er etableret i en medlemsstat, kan sprede eller overføre til eller stille til rådig‐
hed for målgruppepersoner eller en bemyndiget enhed, der er etableret i et tredjeland, der er part i Marra‐
keshtraktaten, et tilgængeligt format af et værk eller en anden frembringelse, der er fremstillet i overens‐
stemmelse med den nationale lovgivning, der er vedtaget i henhold til direktiv (EU) 2017/1564.
Artikel 4
Import af tilgængelige formater fra tredjelande
En målgruppeperson eller en bemyndiget enhed, der er etableret i en medlemsstat, kan importere eller på
anden måde fremskaffe eller få adgang til og derefter i overensstemmelse med den nationale lovgivning,
der er vedtaget i henhold til direktiv (EU) 2017/1564, anvende et tilgængeligt format af et værk eller en
anden frembringelse, der er blevet spredt eller overført til eller stillet til rådighed for målgruppepersoner
eller bemyndigede enheder, af en bemyndiget enhed i et tredjeland, der er part i Marrakeshtraktaten.
Artikel 5
Bemyndigede enheders forpligtelser
50
1. En bemyndiget enhed, der er etableret i en medlemsstat, og som udfører de handlinger, der er om‐
handlet i artikel 3 og 4, indfører og følger sine egne praksisser for at sikre, at den:
a) kun spreder og overfører tilgængelige formater til og kun stiller tilgængelige formater til rå‐
dighed for målgruppepersoner eller andre bemyndigede enheder
b) tager passende skridt for at modvirke, at tilgængelige formater bliver reproduceret, spredt,
overført til almenheden eller stillet til rådighed til almenheden på uautoriseret vis
c) udviser den fornødne omhu ved og fører registre over sin behandling af værker eller andre
frembringelser og tilgængelige formater heraf og
d) på sit websted, hvis dette er passende, eller gennem andre online- eller offlinekanaler offent‐
liggør og opdaterer oplysninger om, hvordan den overholder forpligtelserne i litra a)-c).
En bemyndiget enhed etableret i en medlemsstat indfører og følger de i første afsnit omhandlede praksis‐
ser under fuldstændig overholdelse af de i artikel 6 omhandlede regler for behandling af målgruppeperso‐
ners personoplysninger.
2. En bemyndiget enhed, der er etableret i en medlemsstat, og som udfører de handlinger, der er om‐
handlet i artikel 3 og 4, forsyner efter anmodning enhver målgruppeperson, en anden bemyndiget enhed
eller en rettighedshaver med følgende oplysninger på en tilgængelig måde:
a) listen over værker eller andre frembringelser, for hvilke den er i besiddelse af tilgængelige
formater, og hvilke formater det drejer sig om, og
b) navn og kontaktoplysninger på de bemyndigede enheder, den har samarbejdet med i forbin‐
delse med udvekslingen af tilgængelige formater i henhold til artikel 3 og 4.
Artikel 6
Beskyttelse af personoplysninger
Behandling af personoplysninger inden for rammerne af denne forordning skal ske i overensstemmelse
med direktiv 95/46/EF og 2002/58/EF.
Artikel 7
Revision
Senest den 11. oktober 2023 evaluerer Kommissionen denne forordning og fremlægger de vigtigste resul‐
tater i en rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, even‐
tuelt ledsaget af forslag til ændring af denne forordning.
Medlemsstaterne forsyner Kommissionen med de nødvendige oplysninger for udarbejdelsen af evalue‐
ringsrapporten.
Artikel 8
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tiden‐
de.
Den finder anvendelse fra den 12. oktober 2018.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 13. september 2017.
51
På Europa-Parlamentets vegne
A. TAJANI
Formand
På Rådets vegne
M. MAASIKAS
Formand
(1) Udtalelse af 5.7.2017 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(2) Europa-Parlamentets holdning af 6.7.2017 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af
17.7.2017.
(3) Rådets afgørelse 2014/221/EU af 14. april 2014 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne
af Marrakeshtraktaten om fremme af adgang til offentliggjorte værker for personer, der er blinde, syns‐
hæmmede eller på anden måde læsehandicappede (EUT L 115 af 17.4.2014, s. 1).
(4) Domstolens udtalelse af 14.2.2017, 3/15, ECLI:EU:C:2017:114, præmis 112.
(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse
aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT L 167 af 22.6.2001, s. 10).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1564 af 13. september 2017 om visse tilladte for‐
mer for anvendelse af visse værker og andre frembringelser, der er beskyttet af ophavsret og beslægtede
rettigheder, til gavn for personer, der er blinde eller synshæmmede eller på anden måde har et læsehandi‐
cap, og om ændring af direktiv 2001/29/EF om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægte‐
de rettigheder i informationssamfundet (se side 6 i denne EUT).
(7) Domstolens udtalelse af 14.2.2017, 3/15, ECLI:EU:C:2017:114, præmis 90.
(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske per‐
soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31). Nævnte direktiv erstattes med virkning fra 25. maj 2018 af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om op‐
hævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplys‐
ninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (Direktiv om databe‐
skyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).
52


Dok. nr. 17/03670-96
DATO
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om ophavsret
(Gennemførelse af Marrakeshdirektivet m.v.)
Kulturministeriet sendte den 9. februar 2018 et udkast til forslag til lov om
ændring af lov om ophavsret i høring. Forslaget har til formål at gennemføre
Marrakeshdirektivet1 mv. i dansk ret.
32 organisationer afgav høringssvar i forbindelse med høringen, jf. bilag 1, heraf 19
med bemærkninger. Nedenfor er hovedsynspunkter fra disse høringssvar gengivet,
dog således at synspunkter, der ikke angår lovforslaget, ikke er medtaget.
Høringssvar, hvori det tilkendegives, at høringsparten ikke har bemærkninger til
lovforslaget, er ikke nævnt i notatet ud over i den samlede liste over modtagne
høringssvar, jf. bilag 1.
Generelle bemærkninger
Danske Dramatikere, Danske Tegneserieskabere, Tegnerne/Tegnerforbundet af
1919, Copydan Tekst & Node, Danske Forlag/Musikforlæggerne, VISDA, UBVA,
Danske Skønlitterære Forfattere, Samrådet for Ophavsret, Foreningen af danske
Scenekunstinstruktører og Dansk Forfatterforening udtrykker alle forståelse for
formålet med Marrakesh-direktivet, eller at man har sympati for, at syns- og
læsehandicappede skal have adgang til bøger eller anden trykt tekst. Der
udtrykkes dog bekymring for, at dette sker tvangsmæssigt, ligesom det findes, at
forslaget kan betyde, at rettighedshaverne ikke får en rimelig betaling. I visse af
høringssvarene henvises der også til, at organisationer som Nota ikke bør kunne
producere tilgængelige formater, når sådanne allerede er udgivet kommercielt,
bl.a. fordi dette vurderes urimeligt og som værende udtryk for dårlig anvendelse af
samfundsressourcer. Der peges også på, at der i Danmark sker en stor offentlig
produktion af tilgængelige værker i forhold til andre lande, og at en undtagelse på
dette område derfor vil have stor påvirkning på rettighedshaverne i Danmark. I
visse høringssvar findes det, at forslaget er ubalanceret. Endelig bemærkes det i et
enkelt høringssvar, at direktivet kun giver et mindre manøvrerum for Folketinget
ift. implementeringen, og det beklages, at lovforslaget repræsenterer løsningen af
en meget bunden opgave.
Det Kongelige Bibliotek, Nota og Danmarks Biblioteksforening støtter lovforslaget.
Danmarks Biblioteksforening finder, at der med lovforslaget og
Marrakeshtraktaten skabes en lovramme, der gør det muligt for biblioteker og
lignende organisationer at lave og formidle tilgængelige formater af bøger og andre
trykte værker samt at dele disse kopier over landegrænser med andre lande, der
1 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2017/1564 af 13. september 2017 om visse tilladte former for
anvendelse af visse værker og andre frembringelser, der er beskyttet af ophavsret og beslægtede rettigheder, til gavn for personer, der er
blinde eller synshæmmede eller på anden måde har et læsehandicap, og om ændring af direktiv 2001/29/EF om harmonisering af visse
aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet.
Kulturudvalget 2017-18
L 230 Bilag 1
Offentligt
Side 2
har ratificeret traktaten. Det findes også overordentligt positivt med mulighed for
at sikre øget tilgængelighed samtidig med, at rettighedshaverne tilgodeses.
Blindefonden er overordnet bekymret for lovforslaget, som Blindefonden finder
ubalanceret og uklart. Der ønskes generelt mere klarhed i forhold til bl.a.
forpligtelser for de bemyndigede enheder og omfanget af undtagelsen.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet bemærker, at Marrakeshdirektivet og -forordningen kun giver
medlemsstaterne begrænset manøvrerum i forbindelse med den nationale
gennemførelse, hvilket også bemærkes i høringssvaret fra Samrådet for Ophavsret.
Selvom dette betyder, at det er vanskeligere at tilpasse direktivet til danske
forhold, så har en ensartet retstilstand på tværs af EU den fordel, at det bliver
nemmere for bemyndigede enheder at samarbejde på tværs af grænserne, hvilket
er et af de vigtigste formål med direktivet.
Kulturministeriet finder generelt, at det lovudkast, der har været sendt i høring,
indeholder en rimelig balance mellem hensynet til rettighedshaverne, personer
med syns- eller læsehandicap samt bemyndigede enheder. Lovforslaget giver på
den ene side personer med syns- og læsehandicap og bemyndigede enheder større
retssikkerhed ift. produktionen og distributionen af tilgængelige formater samtidig
med, at forslaget sikrer, at der går penge tilbage til rettighedshaverne i form af
kompensation. Samtidig er det ministeriets forventning, at der fortsat vil blive
indgået frivillige aftaler mellem de bemyndigede enheder, herunder Nota, og
rettighedshaverne om indkøb af litterært materiale, der er udgivet kommercielt i et
handicapegnet format.
Om definitionerne (§§ 17 a og 17 b – i høringsudkast § 17 a)
Rettighedsalliancen finder, at definitionen af, hvilken brugerkreds der vil kunne
anvende undtagelserne, er tilfredsstillende, idet det dog understreges, at
fortolkningen af omfanget af den udvidede brugerkreds, dvs. ”personer med syns-,
læse- og hørehandicap m.v.” bør foretages ud fra lovens grundintention om at sikre
syns- og hørehandicappede adgang til materiale, der er ophavsretslig beskyttet.
Copydan Tekst & Node finder, at det er forkert i lovteksten til § 17 a, stk. 1 og 2, at
definere et ”værk” m.v. i stedet for blot at skrive, at bestemmelserne finder
anvendelse på de nævnte værksarter.
Danske Forlag/Musikforlæggerne finder, at sætningen ”personer, som en gang er
blevet indmeldt ved Nota, ikke efterfølgende bliver tjekket for, om de fortsat opfylder
kravene for at blive indmeldt” i bemærkningerne bør slettes, da den skaber tvivl
om, hvorvidt en bemyndiget enhed overholder forpligtelsen til at iagttage
handicapkriteriet for at være omfattet af undtagelsen.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet konstaterer, at der ikke er modstand mod at gennemføre
direktivets definitioner direkte i lovteksten, hvorfor definitionerne fastholdes.
Side 3
Kulturministeriet har forståelse for bemærkningerne fra Copydan Tekst & Node.
Definitionen af ”værk” i forslagets § 17 a, stk. 1, udgår derfor, og der indsættes i
stedet som § 17 b, at de foreslåede regler i §§ 17 c-17 e finder anvendelse på
offentliggjorte værker i form af bøger, tidsskrifter, aviser, blade eller anden type
skriftligt materiale, notation samt tilhørende illustrationer på ethvert medie.
Kulturministeriet er desuden enigt med bemærkningerne fra Danske
Forlag/Musikforlæggerne, hvorfor ovennævnte sætning slettes i lovforslaget.
---
Samrådet for Ophavsret foreslår, at der sker godkendelse af de omfattede
bemyndigede enheder for perioder af 3 år.
Blindefonden og Danske Handicaporganisationer finder, at det er uklart, hvordan
der skal ske godkendelse af de bemyndigede organisationer, og hvordan
organisationerne i så fald vil skulle forholde sig. Blindefonden finder, at det er
vigtigt, at der er klarhed over, hvad der forstås ved tilgængelige formater og finder,
at der ikke i Danmark fremstilles formater, der kan siges at være tilgængelige.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet bemærker hertil, at hverken direktivet eller lovforslaget efter
Kulturministeriets vurdering forudsætter en specifik godkendelse af hver enkelt
bemyndiget enhed. Dette fremgik også af lovbemærkningerne til høringsudkastet,
side 23f:
”Definitionen omfatter for det første en enhed, der er godkendt eller anerkendt af en
medlemsstat inden for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) til at
forestå uddannelse, undervisning, tilpasset læsning eller adgang til information for
personer med syns- eller læsehandicap. Dette kan fx være Nota eller en tilsvarende
organisation i et andet land. Det er ikke en betingelse for at blive omfattet af
definitionen, at der er tale om en myndighed, men den pågældende enhed skal være
godkendt eller anerkendt, fx ved lov, til at forestå en eller flere af de oplistede
opgaver ift. personer med syns- eller læsehandicap. Herudover er det et krav, at
udøvelse af disse opgaver sker på ikke-kommerciel basis.
For det andet omfatter definitionen enheder, som ikke nødvendigvis er blevet
godkendt eller anerkendt til at udføre ovennævnte opgaver, men som leverer de
samme ydelser til personer med syns- eller læsehandicap som en af deres primære
aktiviteter, institutionelle forpligtelser eller som en del af deres almennyttige
opgaver. Dette kan fx være landets uddannelses- og undervisningsinstitutioner – i
det omfang, at de ikke allerede er omfattet af den første del af definitionen – eller
private nonprofitorganisationer.”
Dette afsnit er også – med enkelte redaktionelle ændringer – medtaget i det
endelige lovforslag.
Side 4
En godkendelsesproces vil i øvrigt have administrative konsekvenser i form af
oprettelse og varetagelse af en egentlig ansøgningsproces, ligesom det vil forsinke
produktionen og distributionen af tilgængelige formater, hvis de bemyndigede
enheder skal afvente en godkendelse fra fx Kulturministeriet. Hertil kommer, at
direktivets betragtning 13 begrænser muligheden for medlemsstaterne til at
fastlægge godkendelsesprocedurer:
”De krav i forbindelse med bemyndigelse eller anerkendelse, som medlemsstaterne
kan stille til bemyndigede enheder, såsom krav vedrørende levering af
tjenesteydelser af generel art til målgruppepersoner, bør ikke have til følge, at
enheder, som er omfattet af definitionen på en bemyndiget enhed som fastlagt i dette
direktiv, forhindres i at foretage de anvendelser, der er tilladt i henhold til dette
direktiv.”
---
Blindefonden finder, at det er vigtigt, at der er klarhed over, hvad der forstås ved
tilgængelige formater og finder, at der ikke i Danmark fremstilles formater, der
kan siges at være tilgængelige.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet henviser til bemærkningerne nedenfor til §§ 17 b og 17 c.
---
Samrådet for Ophavsret finder, at det fortaber sig, hvilke kriterier der skal lægges
til grund for vurderingen af, om en person opfylder kravene i definitionen af en
person med syns- eller læsehandicap.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet finder ikke, at der er behov for yderligere præcisering i
lovbemærkningerne, da dette ville forudsætte en egentlig stillingstagen til de
forskellige typer af handicap, som er omfattet af definitionen på en person med
syns- eller læsehandicap i lovforslagets § 17 a, nr. 1. Denne vurdering bør efter
ministeriets vurdering ske på baggrund af en lægelig vurdering eller som følge af
en konkret visitation af en offentlig myndighed – og i konflikttilfælde ved endelig
afgørelse ved domstolene.
---
Danske Medier finder, at det må bero på en fejl, når der i definitionen af
”bemyndiget enhed” står undervisning frem for ”undervisning af lærere”, hvilket
følger af den danske oversættelse af direktivet.
Kulturministeriets bemærkninger
Side 5
Den danske oversættelse af direktivet er efter ministeriets opfattelse en
fejloversættelse på dette punkt, da ”undervisning af lærere”, som er anført i den
danske oversættelse, ikke modsvarer fx den engelske tekst (”instructional
training”), den franske tekst (”de formation pédagogique), den tyske tekst
(”schulung”), den spanske tekst (formación pedagógica) og den svenske tekst
(”undervisning”). Kulturministeriet har derfor i lovforslaget valgt at anvende
samme ordlyd som i den svenske version af direktivet, der blot indeholder ordet
”undervisning”. Ministeriet bemærker, at omfanget af dette begreb i sidste ende vil
skulle fortolkes i overensstemmelse med direktivet. Ministeriet er enigt med
Danske Medier i, at ovennævnte bør præciseres i lovbemærkningerne, hvorfor
lovforslaget ændres i overensstemmelse hermed. Dette gøres i de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.1.3.
Om omfanget af den nye undtagelse (§ 17 c – i høringsudkast § 17 b)
Danske Dramatikere anfører, at undtagelsen fra eneretten ikke bør give adgang til
at fremstille formater, der er tilgængelige for syns- og læsehandicappede, hvis der
allerede findes et tilgængeligt format til syns- og læsehandicappede. Når fx en
lydbog allerede findes på det kommercielle marked på en måde, så ordblinde kan
lytte til bogen, kan Danske Dramatikere ikke se grundlaget for, at der skal kunne
fremstilles andre særlige eksemplarer til syns- og læsehandicappede.
Danske Forlag/Musikforlæggerne finder, at implementeringen af
Marrakeshtraktaten ikke skal gå videre end til at sikre lige behandling, og at dette
formål er opnået, når et værk er udgivet i et kommercielt tilgængeligt format. Der
er efter organisationens vurdering ikke hjemmel i direktivet til at producere et nyt
eksemplar, når det pågældende værk allerede findes i et tilgængeligt format.
Organisationerne finder derfor ikke, at der er belæg for følgende sætninger i
lovforarbejderne:
”Den pågældende person har dog i denne situation valgfrihed ift., om personen vil
indkøbe bogen på det kommercielle marked i det tilgængelige format, eller om
personen vil anvende de nye regler til selv at fremstille et tilgængeligt format på
baggrund af samme bogtitel i et ikke-tilgængeligt format – fx hvis bogen ligeledes
findes på markedet i papirformat.”
Organisationerne finder også, at denne sætning ikke er i overensstemmelse med en
anden passage i forarbejderne, ligesom det bemærkes, at det ikke klart anføres, at
undtagelsen kun omfatter ”nødvendige” handlinger, jf. direktivets artikel 3(1).
UBVA finder, at de nye regler i § 17 b kun giver hjemmel til at fremstille
eksemplarer, hvis dette er nødvendigt, og at dette ikke vil være tilfældet, hvis der i
forvejen findes et tilgængeligt format.
Danske Dramatikere, Danske Forlag/Musikforlæggerne, UBVA, Samrådet for
Ophavsret, Foreningen af danske Scenekunstinstruktører og Dansk
Forfatterforening ønsker direktivets artikel 3, stk. 3, (tretrinstesten) overført til
den danske lovtekst, bl.a. i lyset af stigningen af Notas brugerantal. Der henvises
Side 6
også til, at tretrinstesten er rettet mod Nota og andre, der skal anvende
ophavsretsundtagelsen, hvorfor forbeholdet skal fremgå udtrykkeligt af den
danske lovtekst.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt bemyndigede enheder
må fremstille tilgængelige formater af en bog, hvis denne bog allerede er udgivet
kommercielt i et handicapegnet format, blev behandlet grundigt i forbindelse med
forhandlingerne af direktivet. Danmark var et af de lande, der ønskede at bevare
denne mulighed, men Europa-Parlamentet, EU-Kommissionen og de fleste andre
medlemslande var uenige. Det lykkedes i stedet Danmark at få sikret en adgang til
at give rettighedshaverne en kompensation, således at der på den måde kan sikres
en rimelig balance mellem hensynet til personer med syns- eller læsehandicap,
rettighedshaverne og de bemyndigede enheder. Kulturministeriet finder på den
baggrund, at der under forhandlinger blev gjort op med muligheden for at
fastsætte krav om, at undtagelsen i forslaget § 17 c ikke skal finde anvendelse, hvis
en bog mv. allerede er udgivet i et tilgængeligt format. Forbuddet mod at indføre
krav om forudgående verificering af, hvorvidt et værk er stillet kommercielt til
rådighed i tilgængelige formater, er udtrykkeligt anført i direktivets betragtning
14:
”I betragtning af den særlige karakter og det særlige anvendelsesområde for den
undtagelse, der indføres med dette direktiv, samt behovet for retssikkerhed for
målgruppen, bør det ikke være muligt for medlemsstaterne at stille yderligere krav
for anvendelsen af undtagelsen, såsom forudgående verificering af, hvorvidt
værkerne stilles kommercielt til rådighed i tilgængelige formater, end dem, der er
fastlagt i dette direktiv”.
Kulturministeriet bemærker hertil, at henvisningen til behovet for retssikkerhed
for personer med syns- eller læsehandicap tilsiger, at der ikke kan indføres
begrænsninger som ønsket af de nævnte organisationer. Dette skyldes, at personer
med syns- eller læsehandicap eller bemyndigede enheder vil være tilbageholdende
med at anvende undtagelsen, hvis de efterfølgende kunne blive mødt med en
påstand om krænkelse af ophavsretten, fordi den pågældende bog fandtes i et
egnet format på det kommercielle marked. Dette ville forspilde en stor del af
formålet med direktivet – at sikre et større udbud af tilgængelige formater til
personer med syns- eller læsehandicap.
Kulturministeriet finder på den baggrund ikke, at der i loven kan fastsættes et
krav om, at personer med syns- eller læsehandicap og bemyndigede enheder ikke
må anvende undtagelsen, hvis et værk allerede er udgivet kommercielt i et egnet
format. Dette var også intentionen bag de specielle bemærkninger til § 17 b i det
lovforslag, som har været i høring, hvoraf bl.a. følger:
”Forslaget giver mulighed for at fremstille ”tilgængelige formater”, som defineret i
forslagets § 17 a, stk. 3. Det er således en betingelse for anvendelsen af undtagelsen,
at det pågældende værk gøres tilgængeligt for en person med syns- eller
Side 7
læsehandicap, dvs. at det pågældende ikke-tilgængelige værk skal præsenteres på en
alternativ måde eller i en alternativ form, som giver personen med syns- eller
læsehandicap ligeså let og behagelig adgang til værket, som en person uden
funktionsnedsættelser eller handicap.
Dette betyder, at der ikke med de nye regler kan fremstilles et tilgængeligt format på
baggrund af fx en e-bog, der allerede er tilgængelig for en person med syns- og
læsehandicap, dvs. som er ”født tilgængelig”. Den pågældende person har dog i
denne situation valgfrihed ift., om personen vil indkøbe bogen på det kommercielle
marked i det tilgængelige format, eller om personen vil anvende de nye regler til selv
at fremstille et tilgængeligt format på baggrund af samme bogtitel i et ikke-
tilgængeligt format – fx hvis bogen ligeledes findes på markedet i papirformat.
Forslaget indeholder derimod ikke et krav om, at personen med syns- eller
læsehandicap skal afsøge markedet for, om der foreligger et tilgængeligt format af
det pågældende værk, før vedkommende anvender forslaget til § 17 b, stk. 1.
En person med én type syns- eller læsehandicap vil endvidere ikke være forhindret i
at fremstille et tilgængeligt format, selvom det pågældende værk er tilgængeligt for
personer med andre typer syns- eller læsehandicap.”
Kulturministeriet finder anledning til at præcisere, at en person med syns- eller
læsehandicap ikke er forhindret i at fremstille et tilgængeligt format af en for
vedkommende ikke-tilgængelig bog, selvom den pågældende bog også kan findes i
et tilgængeligt format på markedet. Personen behøver ikke foretage en afsøgning af
markedet, før personen anvender forslaget til § 17 c, stk. 1 (i høringsudkastet § 17
b). Dette indsættes i de specielle bemærkninger til forslagets § 17 c, stk. 1, i stedet
for den sætning, som rettighedshaverne har fundet problematisk.
Ift. tretrinstesten så vil den kunne få betydning for fortolkningen af omfanget af de
foreslåede regler. Kulturministeriet vil i de specielle bemærkninger til forslagets §
17 c uddybe forholdet til tretrinstesten, herunder ved at fastslå, at
Kulturministeriet finder, at lovforslaget opfylder kravene i tretrinstesten.
Endelig bemærker Kulturministeriet, at selvom det ikke er et krav efter
lovforslaget, så forventes det, at Nota mv. fortsat vil indgå aftaler med
rettighedshaverne om køb af tilgængelige formater, fremsendelse af masterfiler
mv. Dette skyldes, at det ofte vil være fordelagtigt eller billigere for de
bemyndigede enheder at samarbejde med rettighedshaverne. Hertil kommer, at
rettighedshaverne vil kunne modtage kompensation efter forslaget til § 17, stk. d,
når Nota mv. vælger at bruge undtagelsen i stedet for at indkøbe et tilgængeligt
format fra forlagene.
---
Blindefonden finder, at der ikke er klarhed over, hvad der forstås ved et
tilgængeligt format, og hvornår undtagelsen kan anvendes. Blindefonden læser
Side 8
bl.a. § 17 b således, at der normalt skal indgås en aftale med rettighedshaverne, før
der kan produceres tilgængelige formater.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministerier henviser til ovenstående, hvoraf følger, at brug af undtagelsen
ikke kræver, at der indgås en aftale med rettighedshaverne. Derimod forhindrer
lovforslaget ikke samarbejde mellem de bemyndigede enheder og
rettighedshaverne.
Om kompensation (§ 17 d – i høringsudkast § 17 c) og opgørelsen af de
økonomiske konsekvenser
Danske Tegneserieskabere og Tegnerne/Tegnerforbundet af 1919 er imod, at der
ikke gives økonomisk kompensation til rettighedshaverne for fremstillingen af
tilgængelige formater. Der peges bl.a. på, at Notas brugerskare er stærkt stigende.
Copydan Tekst & Node, Danske Forlag/Musikforlæggerne, Danske Medier og
Dansk Forfatterforening tilslutter sig princippet om, at der gives kompensation til
rettighedshaverne, medmindre skaden for rettighedshaverne kan anses for at være
minimal.
Copydan Tekst & Node, Danske Dramatikere, Danske Forlag/Musikforlæggerne,
VISDA, UBVA, Danske Skønlitterære Forfattere, Samrådet for Ophavsret,
Foreningen af danske Scenekunstinstruktører og Dansk Forfatterforening finder
ikke, at beskrivelsen af de økonomiske konsekvenser ved forslaget er dækkende, og
at der er grundlag for at fastslå, at forslaget vil føre til mindre betaling til
rettighedshaverne. Der peges bl.a. på, at Notas brugerskare er stigende, og at
lovændringen indebærer en væsentligt udvidet adgang til at fremstille materiale til
personer med syns- og læsehandicap. Der peges også på, at Nota ikke i dag betaler
for udlån af e-bøger fra Studieservice-ordningen, og at der sker flere udlån af e-
bøger gennem denne ordning end gennem Notas almindelige udlånsordning. Det
anføres også, at den nuværende aftale om betaling af vederlag pr. indlæst minut til
forfatterne er baseret på en forældet aftale, og at rettighedshaverne ønsker at
genforhandle denne aftale. Der rettes også kritik mod Kulturministeriets forståelse
af betragtning 14.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet har forståelse for, at en lang række organisationer ønsker en
uddybning af de forventede konsekvenser ved forslaget.
Kulturministeriet har således uddybet de forventede konsekvenser af forslaget i
afsnit 3 i de almindelige bemærkninger. Denne uddybning indeholder bl.a. en
beskrivelse af den nuværende betaling fra Nota til rettighedshaverne. Det vurderes
også, at det i lyset af betragtning 14 ikke kan afvises, at betalingen vil blive lidt
mindre end i dag, da Kulturministeriet læser betragtning 14 således, at
medlemsstaterne skal sikre, at kompensationsniveauet ikke bliver for højt.
Herudover beskrives det, at hvis Nota m.v. i fremtiden oplever en stigning i
Side 9
fremstillingen og distributionen af tilgængelige formater, vil betalingen til
rettighedshaverne samlet set kunne overstige betalingen i dag.
---
Danske Forlag/Musikforlæggerne finder ikke, at reglen om, at der ikke skal betales
kompensation, når der er tale om minimal skade, bør gælde lydbøger.
Kulturministeriets bemærkninger
Direktivets artikel 3, stk. 6, fastslår, at der kun må fastlægges
kompensationsordning inden for de begrænsninger, der er fastlagt i dette direktiv.
Disse begrænsninger er beskrevet i betragtning 14, hvor det bl.a. følger, at ”hvis en
rettighedshavers skade er minimal, bør der ikke opstå nogen pligt til at betale
kompensation”. Kulturministeriet finder ikke, at der grundlag for at fastslå, at der
aldrig vil være minimal skade, når der fremstilles og distribueres lydbøger i
tilgængelige formater.
---
Copydan Tekst & Node og Danske Forlag/Musikforlæggerne henviser begge til
lovudkastets side 26, hvor det præciseres, at:
”Hvis det tilgængelige format f.eks. laves på baggrund af en bog i et ikke-
tilgængeligt format, som en skole har indkøbt fra rettighedshaverne med det formål
at give en elev med et syns- eller læsehandicap adgang til bogen i et tilgængeligt
format, vil dette kunne tale for, at der vil være skade af minimal karakter, da
rettighedshaverne må antages at have modtaget betaling på anden vis – nemlig ved
skolens indkøb.”
Organisationerne anfører, at det i det nævnte eksempel bør præciseres, at
manglende betaling af kompensation med den begrundelse, at rettighedshaverne
allerede har modtaget betaling, forudsætter et 1:1 forhold, dvs. at der kun er ét
fremstillet eksemplar til én elev. Ellers finder organisationerne, at man kan
udnytte fx et digitalt format langt bredere end en fysisk bog. Det anføres også, at
det bør præciseres, at der ved vurderingen af kompensationens størrelse ”skal”
tages højde for, om rettighedshaverne selv har udgivet et tilgængeligt format på
det kommercielle marked.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet finder ikke, at det bør præciseres i det nævnte eksempel, at
manglende kompensation med den begrundelse, at rettighedshaverne allerede har
modtaget betaling, forudsætter et 1:1 forhold, som foreslået af Copydan Tekst &
Node og Danske Forlag/Musikforlæggerne. Dette skyldes, at størrelsen på
kompensation, herunder om der er minimal skade, vil afhænge af en række
kriterier, herunder det der er anført i de nuværende bemærkninger.
Side 10
Kulturministeriet finder endvidere ikke, at det bør præciseres, at der altid ”skal”
tages højde for, om rettighedshaverne selv har udgivet et tilgængeligt format på
det kommercielle marked, som ønsket af Copydan Tekst & Node og Danske
Forlag/Musikforlæggerne. Som det anføres i bemærkningerne til lovudkastet, bør
fastsættelsen af kompensationsniveauet tage højde for alle kriterier i direktivets
betragtning 14, herunder bl.a. rettighedshavernes mulige skade. Det har således
ikke været intentionen med forslaget, at der kan ses bort fra dette kriterium.
Lovforslaget giver dog samtidig rettighedshaverne og de bemyndigede enheder
fleksibilitet ift. indretningen af kompensationsbetalingen, og ministeriet finder, at
denne fleksibilitet vil blive begrænset, hvis ét af kriterierne blev tillagt en særlig
vægt.
---
Danske Dramatikere, Copydan Tekst & Node og Danske Forlag/Musikforlæggerne
finder, at det bør fremgå af lovbemærkningerne, at rettighedshaverne kan vælge at
rette individuelle kompensationskrav eller gå sammen i en kollektiv
forvaltningsorganisation og rejse et fælles krav gennem en sådan organisation,
herunder ift. sager for Ophavsretslicensnævnet.
Copydan Tekst & Node og Danske Forlag/Musikforlæggerne finder, at det bør
præciseres i lovbemærkningerne, at når der står ”ophavsmænd”, så dækker det
over såvel forfattere og oversættere som forlæggere, der lider økonomisk skade ved
de handlinger, der omfattes af undtagelsen fra eneretten.
Danske Medier foreslår, at beskrivelsen af direktivets betragtning 14 på s. 15 i
lovforslaget bringes i overensstemmelse med direktivteksten.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet er enigt i bemærkningerne fra Danske Dramatikere, Copydan
Tekst & Node og Danske Forlag/Musikforlæggerne om, at rettighedshaverne kan
vælge mellem individuelle krav eller kollektive aftaler. Det fastslås således i de
specielle bemærkninger til § 17 d, at lovforslaget ikke forhindrer kollektive aftaler
mellem rettighedshaverne og de bemyndigede enheder.
Kulturministeriet er også enigt i bemærkningerne fra Copydan Tekst & Node og
Danske Forlag/Musikforlæggerne om præcisering af begrebet ”ophavsmænd”. Det
præciseres således i de specielle bemærkninger til § 17 d, at såfremt
ophavsmanden har overdraget sine rettigheder til fx et forlag, og det derfor er
forlaget, som lider skade ved anvendelsen af undtagelsen, vil forlaget dog kunne
være berettiget til kompensation på samme måde som ophavsmanden.
Endeligt er Kulturministeriet enigt i bemærkningerne fra Danske Medier om
præcisering på side 14 og 15 i det lovudkast, der har været i høring. Lovforslaget
tilrettes i overensstemmelse hermed.
---
Side 11
Blindefonden finder, at det er afgørende, at Blindefonden er omfattet af
ansvarsfritagelsen i § 17 c, stk. 2, da de ellers vil skulle indgå aftale med
rettighedshaverne om betaling af kompensation. Blindefonden finder ikke, at
omfanget af denne bestemmelse er klar.
Danske Handicaporganisationer stiller spørgsmålstegn ved, om rettighedshaverne
vil lide skade, når de bemyndigede enheder fremstiller tilgængelige formater, og
henstiller til, at kompensationen ikke bliver for høj, hvilket efter organisationernes
vurdering er vigtigt, da kompensationen vil skulle tages fra de bemyndigede
organisationers budget. Dette ønskes afspejlet direkte i lovteksten. Danske
Handicaporganisationer støtter forslaget til § 17 c, stk. 2, om betalingsfritagelse
ved produktion i af materiale i punktskrift mv. Der udtrykkes derimod bekymring
over, at lovforslaget ikke forholder sig til opgørelsen af eller kompensationens
eksakte størrelse, da dette efter organisationernes vurdering kan føre til nedgang i
produktionen af tilgængelige værker. Der foreslås derfor indsat en tidsfrist for
sådanne aftaler om kompensationens størrelse.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet er enigt i, at betaling af kompensation til rettighedshaverne vil
kunne have en betydning ift. udbuddet af tilgængelige formater fra de
bemyndigede enheder. Dette synspunkt er allerede gengivet på side 20 i
høringsudkastet, hvoraf følger, at:
”Endelig vil en administrativ eller økonomiske besparelse for de bemyndigede
enheder kunne bidrage til, at flere titler end i dag vil blive stillet til rådighed for
personer med syns- eller læsehandicap.”
Denne sætning er bibeholdt i det endelige lovforslag under afsnit 3.
Som det dog beskrives i afsnit 2.3.3 i de almindelige bemærkningerne lægges der
op til kompensation til rettighedshaverne. Ministeriet finder derfor overordnet set,
at det fremsatte lovforslag indeholder en rimelig balance mellem hensynet til
personer med syns- eller læsehandicap, bemyndigede enheder og
rettighedshaverne. Ministeriet bemærker endvidere, at der under forhandlingerne
var bredt politisk ønske om en sådan ordning.
Som det følger af de almindelige bemærkningerne i lovudkastet, afsnit 2.3.3, er
intentionen med § 17 d, stk. 2, at sikre, at produktionen af tilgængelige formater i
punktskrift mv. kan fortsætte med at ske uden, at der skal indgås aftale med
rettighedshaverne. Der er tale om et område, hvor værker kun anvendes i
begrænset omfang, men hvor de tilgængelige formater i punktskrift mv. er
uundværlige for visse grupper af personer med syns- eller læsehandicap, fx
døvblinde. Bestemmelsen giver derimod ikke hjemmel til gratis at fremstille
tilgængelige værker i e-bogsformater, som uden større vanskeligheder kan tilgås af
alle og enhver, herunder personer med syns- eller læsehandicap. For disse tilfælde
vil der skulle betales kompensation til rettighedshaverne i overensstemmelse med
Side 12
forslaget til § 17 d, stk. 1, hvilket også betyder, at der ikke vil skulle betales
kompensation, hvis skaden for en rettighedshaver er minimal. Kulturministeriet
bemærker, at forslaget til § 17 d ikke betyder, at der sker en indskrænkning af
retten til at fremstille værker i medfør af forslaget til § 17 c.
---
Dansk Forfatterforening foreslår, at kompensationen håndteres i regi af kollektiv
forvaltning, fx gennem Copydan Tekst & Node.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet bemærker, at der i dag indgås aftaler mellem Nota og
rettighedshaverne om fremstilling mv. af tilgængelige formater. Visse af disse
aftaler er kollektive, fx ift. fremstilling af e-bøger, der ikke er udgivet kommercielt
i tilgængelige formater, mens andre aftaler indgås på individuel basis, fx mellem
Nota og forlagene. Kulturministeriet finder ikke, at der er særlige hensyn, der
ellers danner grundlag for tvungen kollektiv forvaltning (et stort antal brugere af
materiale – fx musik – over for et stort antal rettighedshavere), som kan begrunde,
at alle rettighedshaverne, herunder forlag, skal underlægges tvungen kollektiv
forvaltning på dette område. Ministeriet finder dog som nævnt ovenfor, at det er
relevant at præcisere, at det vil være op til rettighedshaverne selv at vurdere, om
der indgås kollektive eller individuelle aftaler med de bemyndigede enheder om
produktion og distribution af tilgængelige formater.
Om forpligtelser for de bemyndigede enheder (§ 17 e – i høringsudkastet §
17 d)
Copydan Tekst & Node og Danske Forlag/Musikforlæggerne finder, at det bør
fastslås, at bemyndigede enheder, såsom Nota, skal forpligtes til at rapportere
brugen til rettighedshavernes organisationer.
Danske Forlag/Musikforlæggerne og UBVA opfordrer til, at kravene i § 17 d stilles
til alle bemyndigede enheder uanset, om der sker en grænseoverskridende
overførsel af de tilgængelige formater. Organisationerne har oplevet, at der i dag
sker ulovlig videredistribution af tilgængelige formater til andre studerende.
Organisationerne finder endvidere, at dette er et krav efter direktivet. Endvidere
finder organisationerne, at der bør fastsættes en sanktion for overtrædelse af § 17
d. UBVA bemærker endvidere, at det som minimum bør skrives ind i
bemærkningerne, at forpligtelser for organisationerne – ud over at de kan skrives
ind i aftalerne med rettighedshaverne – vil skulle indgå i resultatkontrakter
mellem ministeriet og Nota.
Samrådet for Ophavsret ønsker, at direktivets ordlyd anvendes i § 17 d, stk. 1, nr.
3, og § 17 d, stk. 2. Samrådet for Ophavsret finder, at der bør indsættes en
lovhjemmel for kulturministeren til at fastsætte nærmere regler om de
bemyndigede enheders forpligtelser i forbindelse med bl.a. at forhindre misbrug af
reglerne.
Side 13
Kulturministeriet bemærkninger
Kulturministeriet har noteret ønsket fra rettighedshaverne om at pålægge
bemyndigede enheder forpligtelser i forbindelse med produktionen og
distributionen af tilgængelige formater, alternativt at indsætte en hjemmel til, at
kulturministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Ophavsretsloven
indeholder ikke i dag et sådant krav, men sådanne forpligtelser kan bl.a. findes i
aftaler mellem rettighedshaverne og fx Nota.
Kulturministeriet vurderer, at direktivet ikke indeholder et krav om, at
medlemsstaterne skal indføre forpligtelser for de bemyndigede enheder ud over,
hvad der gælder efter forslaget til § 17 e, dvs. hvor en bemyndiget enhed
importerer eller eksportere tilgængelige formater fra eller til bemyndigede enheder
eller personer med syns- eller læsehandicap i andre lande. Såfremt bemyndigede
enheder, der udelukkende agerer nationalt, også bliver omfattet af reglerne i § 17
d, vil der være tale om en implementering, der går videre end minimumskravene i
direktivet. Såfremt man går videre end minimumskravene i direktivet på dette
punkt, så henleder Kulturministeriet opmærksomheden på, at de nævnte
forpligtelser vil omfatte både store og små bemyndigede enheder og dermed
medføre administrative konsekvenser for alle, der servicerer personer med syns- og
læsehandicap.
Kulturministeriet finder derfor, at der ikke behov for at fastsætte yderligere
forpligtelser for de bemyndigede enheder end dem, som kræves efter direktivet,
dvs. at der ikke fastsættes forpligtelser for bemyndigede enheder, der kun agerer
nationalt. Kulturministeriet forventer dog, at bemyndigede enheder, der anvender
de nye regler, på frivillig basis indfører foranstaltninger, der kan være med til at
forhindre misbrug af det materiale, der stilles til rådighed i medfør af reglerne,
herunder for at sikre at der ikke fremstilles tilgængelige formater på baggrund af
ulovlige kopier, at de tilgængelige formater kun bruges af personer med syns- eller
læsehandicap m.v. Som det følger af de specielle bemærkninger til § 17 e kan
sådanne krav evt. fastsættes i en samarbejdsaftale mellem de bemyndigede
enheder og rettighedshaverne, som det fx er tilfældet ift. Nota i dag. Dette vil efter
ministeriets vurdering give en mere fleksibel ordning, der sikrer, at de
administrative konsekvenser for de bemyndigede enheder begrænses.
Ift. ønsket om at indføre sanktioner bemærker Kulturministeriet, at bemyndigede
enheder efter omstændighederne vil kunne mødes med en påstand om krænkelse
af ophavsretten, hvis tilgængelige værker fx sendes ud til personer uden syns- eller
læsehandicap. En praksis ift. at undgå misbrug kan være et vigtigt redskab til at
mindske risikoen herfor.
---
Blindefonden bemærker, at det ikke er beskrevet, hvordan de bemyndigede
enheder i praksis skal overholde de forpligtelser, som følger af direktivet, og hvem
de skal drøfte overholdelsen af disse krav med.
Side 14
Danske Handicaporganisationer foreslår, at der udarbejdes en vejledning om
reguleringen af bemyndigede enheder.
Kulturministeriet bemærkninger
Kulturministeriet henviser til ovennævnte, hvoraf fremgår, at bemyndigede
enheder, som kun agerer nationalt, ikke er omfattet af § 17 e. Det følger også, at de
forpligtelser, der er beskrevet i § 17 e, kan, men ikke skal, være en del af aftaler
med rettighedshaverne. Da de lovmæssige forpligtelser således er af mindre
karakter for de bemyndigede enheder, finder Kulturministeriet det ikke
nødvendigt at udarbejde en vejledning om reguleringen af de bemyndigede
enheder, som ønsket af Danske Handicaporganisationer. Kulturministeriet vil stå
til rådighed for bemyndigede enheder mv., der måtte have spørgsmål til
fortolkningen af direktivet eller loven.
Om de tilbageværende regler i ophavsretsloven (§ 17)
Copydan Tekst og Node finder, at det må være en fejl, at den nye § 17, stk. 3,
fortsat kommer til at gælde for syns- og læsehandicappede.
Kulturministeriet:
Kulturministeriet er enigt med Copydan Tekst & Node i, at det forventede
anvendelsesområde for den nye § 17, stk. 3 (tidligere § 17, stk. 4) vil være yderst
begrænset. Som det følger af de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.3, har
intentionen med forslaget været at sikre, at der ikke foretages nogen begrænsning i
de nuværende regler i § 17 ud over, hvad der kræves efter Marrakeshdirektivet, og
at det ikke kan afvises, at der kan være situationer, hvor § 17, stk. 3, fortsat kan
være relevant, bl.a. fordi der er forskel i kredsen af bemyndigede enheder.
Kulturministeriet finder derfor ikke anledning til at foretage ændringer.
Andet
Danske Forlag/Musikforlæggerne finder, at det i lovforslaget bør præciseres, at
forlagene ikke generelt er forhindret i at anvende tekniske
beskyttelsesforanstaltninger, men alene at rettighedshaverne konkret i forhold til
en læsehandicappet kan blive pålagt at fjerne tekniske
beskyttelsesforanstaltninger, så personen kan få adgang til et ellers beskyttet
værk.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet er enigt med bemærkningerne fra Danske
Forlag/Musikforlæggerne om tekniske beskyttelsesforanstaltninger, og lovforslaget
præciseres i overensstemmelse hermed. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.2.2.
---
Samrådet om Ophavsret finder, at det bør præciseres, at lydoptagne fremførelser,
der før ændringslovens ikrafttræden er indlæst iht. en eneretsaftale, ikke i medfør
af lovændringen kan kopieres eller spredes uden samtykke fra indlæseren.
Side 15
Kulturministeriets bemærkninger:
Direktivets regler tager ikke udtrykkeligt stilling til i hvilket omfang, Nota mv.
kan anvende deres eksisterende bibliotek af tilgængelige formater med
udgangspunkt i de nye regler.
Et centralt element i direktivet er at sikre retssikkerhed for bemyndigede enheder
og personer med syns- og læsehandicap, herunder når værker distribueres over
grænserne til andre medlemslande. Såfremt aftaler mv., der er indgået under den
eksisterende lovgivning, kan begrænse anvendelsen af de nye regler, vil der efter
Kulturministeriets vurdering være risiko for, at formålet med direktivet vil
forspildes. Kulturministeriet finder derfor, at det i en overgangsbestemmelse bør
præciseres, at de nye regler tillige finder anvendelse på tilgængelige formater, som
en bemyndiget enhed har fremstillet under de eksisterende regler. Det vil også
blive præciseret, at anvendelsen af de nye regler vil kunne medføre, at
eksisterende aftaler om betaling af kompensation vil skulle revideres.
---
Samrådet for Ophavsret finder, at de nye regler bør revideres i 2023.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet finder det ikke nødvendigt at indsætte en revisionsklausul, som
foreslået af Samrådet for Ophavsret. I medfør af direktivets artikel 10 skal
Kommissionen senest d. 11. oktober 2023 evaluere direktivet og i den forbindelse
evt. fremsætte et forslag til ændring af direktivet. Medlemsstaterne er i den
forbindelse forpligtet til at forsyne Kommissionen med de nødvendige oplysninger
for udarbejdelsen af denne rapport, hvorfor det må påregnes, at der vil blive set på
området i den forbindelse.
Kulturministeriet finder på den baggrund ikke, at det er nødvendigt at indsætte en
revisionsklausul.
---
Blindefonden finder, at der pålægges rettighedshaverne at give adgang til digitale
udgaver af tekster, således at tilgængelige udgaver af værker kan produceres
billigere og mere effektivt. Blindefonden finder endvidere ikke, at det er klart,
hvem der skal sikre, at ”ethvert tilgængeligt format respekterer værkets eller
frembringelsens integritet med behørigt hensyn til de ændringer, der er nødvendige
for at gøre værket eller frembringelsen tilgængeligt i det alternative format”. Endelig
finder Blindefonden, at det er problematisk, at det foreslås, at lovforslaget allerede
skal træde i kraft den 11. oktober 2018.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet finder ikke, at der bør indføres forpligtelser for
rettighedshaverne til at give adgang til digitale udgaver af tekster, da dette efter
ministeriets vurdering bedst sker ved frivillige aftaler mellem rettighedshaverne
Side 16
og de bemyndigede enheder. Kravet om, at ”ethvert tilgængeligt format respekterer
værkets eller frembringelsens integritet mv.”, er gennemført ved henvisning til bl.a.
ophavsretslovens §§ 3 og 11. Det er ministeriets vurdering, at det vil være op til
den, som fremstiller et tilgængeligt format, at overholde disse bestemmelser. Ift.
lovforslagets ikrafttræden bemærker Kulturministeriet, at dette er den senest
mulige dato for gennemførelse af direktivet. Der var under forhandlingerne af
direktivet et stort politisk ønske om hurtig ikrafttræden af direktivet, hvorfor
implementeringsfristen blev på 12 måneder.
Bilag 1
Oversigt over organisationer mv., der har afgivet høringssvar
vedr. udkast til lov om ændring af lov om ophavsret
Dato: Organisation: Bemærkninger:
12.2.2018 Rigsrevisionen
12.2.2018 Rigsarkivet
14.2.2018 Rettighedsalliancen X
14.2.2018 Østre Landsret
15.2.2018 Forbrugerombudsmanden
19.2.2018 Vestre Landsret
22.2.2018 Sø- og Handelsretten
22.2.2018 DR
23.2.2018 Datatilsynet
26.2.2018 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
7.3.2018 Forbrugerrådet Tænk
9.3.2018 Danske Dramatikere X
9.3.2018 Det Kongelige Bibliotek X
10.3.2018 Danske Tegneserieskabere X
12.3.2018 Copydan Tekst & Node X
Side 17
12.3.2018 Tegnerne/Tegnerforbundet af 1919 X
12.3.2018 Danske Forlag/Musikforlæggerne X
12.3.2018 VISDA X
12.3.2018 UBVA X
12.3.2018 Danske Skønlitterære Forfattere X
13.3.2018 Statens Museum for Kunst
13.3.2018 DBU
13.3.2018 Blindefonden X
13.3.2018 DB X
13.3.2018 Samrådet For Ophavsret X
13.3.2018 Danske Medier X
13.3.2018 Danske Handicaporganisationer X
13.3.2018 Dansk Erhverv X
13.3.2018 Danske Sceneinstruktører X
14.3.2018 Dansk Forfatterforening X
14.3.2018 Nota X
22.3.2018 KL


Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok nr. 17/03670-85
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 25. april 2018
Kære medlemmer af Folketingets Kulturudvalg
Til jeres orientering fremsender jeg hermed en kopi af det lovforslag om ændring af lov
om ophavsret, som jeg netop har fremsat. Forslaget har til formål at øge udbuddet af
litteratur i formater, der kan tilgås af personer med syns- eller læsehandicap
(”tilgængelige formater”). Dette sker ved at gøre det nemmere både for personer med
syns- eller læsehandicap og organisationer, der servicerer disse (bemyndigede
organisationer), at fremstille litteratur i handicapegnede formater. De bemyndigede
organisationer kan ligeledes sende tilgængelige formater til andre organisationer eller
direkte til personer med syns- eller læsehandicap – herunder over grænserne til andre
lande. Rettighedshaverne sikres bl.a. ved, at der skal betales kompensation.
Et udkast til lovforslag har været sendt i høring i perioden 9. februar til 13. marts 2018.
Vedlagt er de modtagne høringssvar samt kommenteret høringsnotat.
Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Mette Bock
Kulturudvalget 2017-18
L 230 Bilag 1
Offentligt