Fremsat den 25. april 2018 af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)

Fremsat den 25. april 2018 af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om hold af dyr, lov om fødevarer og lov om
foderstoffer
(Strafskærpelse som led i indsatsen mod afrikansk svinepest)
§ 1
I lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 11.
januar 2018, foretages følgende ændring:
1. I § 70 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Ved udmåling af bødestraf for overtrædelse af be-
stemmelser nævnt i stk. 1 eller overtrædelse af regler fastsat
efter stk. 3 skal det i almindelighed indgå som en skærpende
omstændighed, at der ved overtrædelsen er fremkaldt nær-
liggende fare for spredning, herunder indslæbning, af de al-
vorlige indberetningspligtige smitsomme sygdomme hos
klovbærende dyr, som er fastsat i medfør af § 25.«
Stk. 5. bliver herefter stk. 6.
§ 2
I lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 46 af 11.
januar 2017, foretages følgende ændring:
1. I § 60 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Ved udmåling af bødestraf for overtrædelse af be-
stemmelser nævnt i stk. 1 eller overtrædelse af regler fastsat
efter stk. 3 skal det i almindelighed indgå som en skærpende
omstændighed, at der ved overtrædelsen er fremkaldt nær-
liggende fare for spredning, herunder indslæbning, af de al-
vorlige indberetningspligtige smitsomme sygdomme hos
klovbærende dyr, som er fastsat i medfør af § 25 i lov om
hold af dyr.«
§ 3
I lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 52 af 11.
januar 2017, foretages følgende ændring:
1. I § 6 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Ved udmåling af bødestraf for overtrædelse af be-
stemmelser nævnt i stk. 1 eller overtrædelse af regler fastsat
efter stk. 2 skal det i almindelighed indgå som en skærpende
omstændighed, at der ved overtrædelsen er fremkaldt nær-
liggende fare for spredning, herunder indslæbning, af de al-
vorlige indberetningspligtige smitsomme sygdomme hos
klovbærende dyr, som er fastsat i medfør af § 25 i lov om
hold af dyr.«
§ 4
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Lovforslag nr. L 229 Folketinget 2017-18
Miljø- og Fødevaremin.,
Fødevarestyrelsen, j.nr. 2018-34-30-00104
CK001672
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Gældende ret
3.1.1. Smittespredning gennem foder og lignende
3.1.2. Rengøring og desinfektion af transportmidler
3.1.3. Ulovlig indførsel
3.1.4. Alvorlige indberetningspligtige smitsomme sygdomme
3.1.5. Straf for overtrædelser
3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
3.3. Lovforslagets indhold
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Danmark har et højt veterinært stade og er fri for en lang
række alvorlige indberetningspligtige smitsomme sygdom-
me som f.eks. afrikansk svinepest, klassisk svinepest og
mund- og klovesyge. Dette er resultatet af en mangeårig
målrettet indsats fra såvel myndigheder som erhverv, og ud-
gør grundlaget for den store danske eksport af levende dyr
og animalske produkter til både samhandelslande og tredje-
lande. Den internationale omsætning af husdyr og animalske
produkter er imidlertid stigende ligesom turisme og trafik
over grænserne, hvilket medfører en øget risiko for, at smit-
somme husdyrsygdomme spredes over landegrænserne. Det-
te indebærer et behov for at styrke indsatsen mod introduk-
tion af smitsomme husdyrsygdomme i Danmark.
Som led i den styrkede indsats er der brug for en skærpelse
af bødestørrelserne for overtrædelse af regler, der beskytter
mod introduktion af alvorlige indberetningspligtige smit-
somme sygdomme. Dette er begrundet i den fare, som et ud-
brud af disse sygdomme vil indebære for den danske eksport
af levende dyr og animalske produkter. En skærpelse af bø-
destørrelsen forventes især at have en præventiv effekt. Den
konkrete baggrund for lovforslaget er spredningen af afri-
kansk svinepest. Dette har aktualiseret behovet for skærpede
sanktioner for overtrædelser, som fremkalder fare for spred-
ning, herunder indslæbning, dvs. introduktion til Danmark
af de alvorlige indberetningspligtige smitsomme sygdomme
hos klovbærende dyr.
2. Lovforslagets baggrund
De alvorlige indberetningspligtige smitsomme sygdomme
kan smitte på forskellig vis. Det kan være via levende dyr,
avlsmateriale (sæd, æg og embryoner) eller insektvektorer.
Sygdommene kan smitte klovbærende dyr ved fodring med
eksempelvis fødevarer (pølser og pålæg), køkken- og ma-
daffald samt foder, ligesom smitte kan overføres via animal-
ske biprodukter herunder husdyrgødning. Desuden kan gød-
ningsforurenede transportmidler til dyr udgøre en smitterisi-
ko. Alvorlige indberetningspligtige smitsomme sygdomme
kan spredes til klovbærende dyr i Danmark via disse smitte-
veje. Eksempelvis kan mund- og klovesyge, klassisk svine-
pest og afrikansk svinepest spredes via alle de nævnte smit-
teveje, mens insektbårne sygdomme primært kan spredes
med levende dyr og insekter, der sidder i pelsen, eller i
transportmidlet.
Det kan bemærkes, at afrikansk svinepest-virus er meget
modstandsdygtigt og kan overleve i f.eks. fødevarer og fo-
der gennem længere tid. Såvel forarbejdede som uforarbej-
dede fødevarer, som indeholder virus som kan overføre syg-
dommen til svin, men er sikre for mennesker.
Afrikansk svinepest forekommer på nuværende tidspunkt i
Afrika, Rusland, Hviderusland, Ukraine og flere lande i Eu-
ropa. Sygdommen kom til Georgien i 2007 med køkken- og
madaffald fra et afrikansk skib. Køkken- og madaffaldet
blev ædt af fritgående svin på havnearealet. Efterfølgende
bredte sygdommen sig op gennem Rusland, og i 2014 spred-
te den sig fra Hviderusland til flere EU lande. I dag findes
sygdommen i EU i Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekki-
2
et, Rumænien og i Italien (på Sardinien hvortil den kom i
1978 med køkken- og madaffald fra et fragtskib).
Et stort udbrud af klassisk svinepest ramte svinebesætninger
i Nederlandene i 1997-98. Sygdommen kom til landet via et
ikke tilstrækkeligt rengjort transportmiddel fra Tyskland fra
et område, hvor der på daværende tidspunkt var udbrud af
klassisk svinepest i vildsvin. Et stort udbrud af mund- og
klovesyge ramte UK i 2001. Udbruddet skyldtes fodring
med køkken- og madaffald i en svinebesætning. Køkken- og
madaffaldet stammede formentlig fra en restaurant, som
havde anvendt ulovligt importerede fødevarer.
Afrikansk svinepest blev i 2017 spredt til Tjekkiet sandsyn-
ligvis med ulovligt indførte, virusinficerede fødevarer, der
efterfølgende blev ædt af vildsvin.
Fødevarestyrelsen følger den globale udvikling af smitsom-
me sygdomme tæt. Der udarbejdes løbende trusselsvurderin-
ger i forhold til risikoen for, at sygdommene introduceres til
Danmark via vores nabolande samt handelspartnere.
World Organisation for Animal Health (OIE) lister alvorlige
sygdomme, der kan spredes på tværs af landegrænser. Afri-
kansk svinepest, klassisk svinepest og mund- og klovesyge
er alle listet af OIE. Sygdommene er af stor betydning for
den internationale handel med dyr og animalske produkter.
Et udbrud af en af de alvorlige indberetningspligtige smit-
somme sygdomme, f.eks. afrikansk svinepest, i Danmark vil
have meget vidtgående samfundsøkonomiske og erhvervs-
mæssige konsekvenser. Således vil alle tredjelands eksport-
markeder, såsom USA, Kina, Japan og Sydkorea lukke.
Lukningen vil i mange tilfælde ikke være begrænset til den
berørte dyreart, men omfatte en bredere kreds af levende dyr
og produkter. I relation til afrikansk svinepest har DTU Ve-
terinærinstituttet beregnet, at et enkelt udbrud i Danmark
kan koste i størrelsesordenen 2-4 mia. kr. i tabte eksportom-
kostninger og udgifter til bekæmpelse af sygdommen.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Gældende ret
3.1.1. Smittespredning gennem foder og lignende
Der findes både nationalt og på EU-plan en lang række reg-
ler, som har til formål direkte eller indirekte at hindre spred-
ning af dyresygdomme gennem foder og lignende, f.eks.
strøelse. Dette omfatter også anvendelse af køkken- og ma-
daffald som foder. Straffebestemmelser for overtrædelser af
disse regler er fastsat i medfør af lov om hold af dyr, foder-
stofloven og fødevareloven.
Der er tale om både generelle regler og regler knyttet til det
enkelte konkrete udbrud. Nedenfor er nævnt de væsentligste
eksempler på disse regler.
Forordningen om animalske biprodukter (Europa-Parlamen-
tets og Rådets Forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober
2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter
og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om
ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002), fastsætter i ar-
tikel 6 generelle dyresundhedsrestriktioner for afsendelse af
animalske biprodukter og afledte produkter fra bedrifter,
virksomheder, anlæg og zoner, der er omfattet af restriktio-
ner i henhold til EF-veterinærbestemmelser eller på grund af
alvorlige smitsomme sygdomme. I artikel 11 fastsættes re-
striktioner for anvendelse af animalske biprodukter og afled-
te produkter, herunder at det er forbudt at fodre landdyr af
en given art, bortset fra pelsdyr, med forarbejdet animalsk
protein afledt af kroppe eller dele af kroppe af dyr af samme
art (kannibalismeforbuddet). Endvidere er det forbudt at
fodre opdrættede dyr, bortset fra pelsdyr, med køkken- og
madaffald. Desuden fastsættes i artikel 31 betingelserne for
omsætning af animalske biprodukter og afledte produkter til
fodring af andre opdrættede dyr end pelsdyr.
I tilknytning til forordningen om animalske biprodukter har
Kommissionen i artikel 21 i gennemførelsesforordningen
(Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. febru-
ar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rå-
dets Forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om
sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte
produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennem-
førelse af Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse
prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved
grænsen som omhandlet i samme direktiv) fastsat nærmere
betingelser for forarbejdning og omsætning af animalske bi-
produkter og afledte produkter til fodring af andre opdrætte-
de dyr end pelsdyr. I bilag X er fastsat specifikke betingelser
for fremstilling af specifikke fodermidler, herunder krav til
hvilke råvarer, der kan anvendes og til forarbejdning af fo-
dermidlerne.
I TSE forordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af
regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af vis-
se transmissible spongiforme encephalopatier) er det i arti-
kel 7, jf. bilag IV, fastsat, hvilket foder af animalsk oprin-
delse, der er tilladt at fodre til forskellige dyrearter. Bestem-
melsernes formål er at forebygge og udrydde kogalskab og
lignede TSE sygdomme (transmissible spongiforme encep-
halopatier) i husdyr. Dette gælder både for fodring med fo-
der af animalsk oprindelse og vegetabilsk foder forurenet
med animalske bestanddele.
Fødevareforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets For-
ordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle
principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om proce-
durer vedrørende fødevaresikkerhed) fastsætter i artikel 15,
at foder ikke må markedsføres eller gives til dyr, der anven-
des i fødevareproduktion, hvis det er farligt. Foder anses for
farligt, hvis det bl.a. kan have en negativ indvirkning på
dyrs sundhed. Denne bestemmelse er ved markedsførings-
forordningen (Europa-Parlamentets og Rådets Forordning
(EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og an-
vendelse af foder, ændring af Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EF) nr. 1831/2003 og ophævelse af Rådets
3
direktiv 79/373/EØF, Kommissionens direktiv 80/511/EØF,
Rådets direktiv 82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF,
93/113/EF og 96/25/EF og Kommissionens beslutning
2004/217/EF) udvidet til at gælde for foder til alle dyrearter.
Markedsføringsforordningen, bilag III, kapitel I, indeholder
en liste over materialer, som er forbudt at markedsføre eller
anvende til fodring. Blandt disse materialer er følgende rele-
vante i relation til et forbud mod salg af og fodring med far-
ligt foder og om forebyggelse af indslæbning og spredning
af alvorlige indberetningspligtige smitsomme sygdomme
blandt dyr:
– Fæces, urin og separeret indhold af fordøjelseskanalen
efter tømning eller fjernelse af denne, uanset eventuel
behandling eller blanding.
– Fast by-affald, som f.eks. husholdningsaffald.
– Emballage og dele af emballage fra produkter fra føde-
vareindustrien.
I fødevarehygiejneforordningen (Europa-Parlamentets og
Rådets Forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om
fødevarehygiejne) er det i artikel 4, stk. 1, fastsat, at primær-
producenter – herunder husdyropdrættere – skal overholde
de særlige betingelser i forordningens bilag I. Det fremgår af
bilag I, del A, punkt 4, litra h, at landmænd, der opdrætter
dyr til slagtning eller til levering af produkter, f.eks. mælk,
skal forebygge indslæbning og spredning af smitsomme
sygdomme, der kan overføres til mennesker gennem fødeva-
rer, bl.a. ved at træffe forholdsregler ved indsættelse af nye
dyr og indberette formodede udbrud af sådanne sygdomme
til myndighederne.
Der er i de sygdomsspecifikke EU-retsakter fastsat bestem-
melser om forbud mod fraførsel af dyr, animalske produkter,
foder og lignende fra udbrudszonen. Som eksempler på syg-
domsspecifikke retsakter kan nævnes Rådets direktiv
2002/60/EF om specifikke bestemmelser for bekæmpelse af
afrikansk svinepest og om ændring af direktiv 92/119/EØF
for så vidt angår Teschener syge og afrikansk svinepest, som
er implementeret i bekendtgørelse nr. 1469 af 8. december
2015 om bekæmpelse af afrikansk svinepest.
Endvidere kan nævnes Rådets direktiv 2001/89/EF om EF-
foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest, som er
implementeret i bekendtgørelse nr. 1322 af 26. november
2015 om bekæmpelse af klassisk svinepest samt Rådets di-
rektiv 2003/85/EF om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af
mund- og klovesyge, om ophævelse af direktiv 85/511/EØF
og beslutningerne 89/531/EØF og 91/665/EØF og om æn-
dring af direktiv 92/46/EØF, som er implementeret i be-
kendtgørelse nr. 1261 af 10. december 2004 om bekæmpelse
af mund- og klovesyge.
3.1.2. Rengøring og desinfektion af transportmidler
Rengøring og desinfektion af transportmidler med henblik
på at undgå introduktion af de alvorlige indberetningspligti-
ge smitsomme sygdomme er reguleret i medfør af lov om
hold af dyr.
Der er således med hjemmel i lov om hold af dyr udstedt be-
kendtgørelse nr. 1312 af 30. november 2010 om rengøring
og desinfektion af transportmidler til klovbærende dyr. Be-
kendtgørelsen implementerer dele af artikel 12 i Rådets di-
rektiv 64/432/EØF om veterinærpolitimæssige problemer
ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og dele af arti-
kel 8c i Rådets direktiv 91/68/EØF om dyresundhedsmæssi-
ge betingelser for samhandelen med får og geder inden for
Fællesskabet, hvoraf det følger, at transportmidler til klov-
bærende dyr skal rengøres og desinficeres umiddelbart efter
hver transport. Undladelse af dette vil især være alvorligt i
situationer, hvor transportmidlet har været anvendt inden for
zoner og områder med udbrud af alvorlige indberetnings-
pligtige smitsomme sygdomme.
Der er i de sygdomsspecifikke EU-retsakter fastsat bestem-
melser om, at transportmidler til dyr og andet, der udgør en
smitterisiko, efter konstatering af udbrud skal rengøres og
desinficeres, inden en udbrudszone forlades. Som eksempler
på sygdomsspecifikke retsakter kan nævnes Rådets direktiv
2002/60/EF om specifikke bestemmelser for bekæmpelse af
afrikansk svinepest og om ændring af direktiv 92/119/EØF
for så vidt angår Teschener syge og afrikansk svinepest, som
er implementeret i bekendtgørelse nr. 1469 af 8. december
2015 om bekæmpelse af afrikansk svinepest.
Endvidere kan nævnes Rådets direktiv 2001/89/EF om EF-
foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest, som er
implementeret i bekendtgørelse nr. 1322 af 26. november
2015 om bekæmpelse af klassisk svinepest samt Rådets di-
rektiv 2003/85/EF om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af
mund- og klovesyge, om ophævelse af direktiv 85/511/EØF
og beslutningerne 89/531/EØF og 91/665/EØF og om æn-
dring af direktiv 92/46/EØF, som er implementeret i be-
kendtgørelse nr. 1261 af 10. december 2004 om bekæmpelse
af mund- og klovesyge.
Forekommer afrikansk svinepest i tamsvinebesætninger,
håndteres dette efter reglerne fastsat i Rådets direktiv nr.
2002/60/EF. Der oprettes en 3-kilometers-zone (beskyttel-
seszonen) og en 10-kilometers-zone (overvågningszonen)
omkring udbrudsbesætningen. Forekommer afrikansk svine-
pest i vildsvinebestanden, bliver området, ud over reglerne i
Rådets direktiv nr. 2002/60/EF, pålagt restriktioner jf. Kom-
missionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EF. I zoner-
ne er der blandt andet restriktioner for flytning af dyr og ani-
malsk produkter. Dette betyder bl.a. at der oprettes restrikti-
onszoner (Part I, II og III) ved fund af afrikansk svinepest i
vildsvin. Part I er en bufferzone, hvor der endnu ikke er fun-
det afrikansk svinepest i inficerede vildsvin, men som græn-
ser op til områder med en inficeret population af vildsvin. I
Part II er der forekomst af en inficeret vildsvinepopulation. I
Part III er der forekomst af både en inficeret tamsvine- og
vildsvinepopulation.
Ved udbrud af klassisk svinepest og mund- og klovesyge
oprettes zoner og områder tilsvarende, som det gøres for af-
rikansk svinepest, tilpasset den konkrete sygdoms epidemio-
logi i medfør af fællesskabslovgivningen. I medfør af Rå-
4
dets direktiv nr. 2002/60/EF, som er implementeret ved be-
kendtgørelse nr. 1469 fra 2015, skal transportmidler, der har
været anvendt indenfor zoner med udbrud af afrikansk svi-
nepest rengøres og desinficeres, inden zonen forlades.
3.1.3. Ulovlig indførsel
Der findes både nationalt og på EU-plan en lang række reg-
ler, som har til formål direkte eller indirekte at hindre spred-
ning af dyresygdomme gennem ulovlig indførsel. Straffebe-
stemmelser for overtrædelser af disse regler er fastsat i med-
før af lov om hold af dyr, foderstofloven og fødevareloven.
Der er tale om både generelle regler og regler knyttet til det
enkelte konkrete udbrud. Nedenfor er nævnt de væsentligste
eksempler på disse regler.
Reglerne for indførsel af animalske produkter, herunder ani-
malsk foder, er reguleret i Rådets direktiv nr. 89/662/EØF
om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med hen-
blik på gennemførelse af det indre marked (samhandelsdi-
rektivet) og i Rådets direktiv nr. 97/78/EF om fastsættelse af
principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for
tredjelandsprodukter, der indføres til Fællesskabet (veteri-
nærkontroldirektivet). Disse direktiver er implementeret i
bekendtgørelse nr. 1570 af 12. december 2016 om veteri-
nærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer og om
straffebestemmelser for overtrædelse af relaterede EU-rets-
akter og i bekendtgørelse nr. 1614 af 11. december 2015 om
veterinærkontrol ved indførsel af avlsmateriale samt animal-
ske biprodukter og afledte produkter m.v., der ikke er be-
stemt til konsum, om registrering som importør af disse pro-
dukter og om straffebestemmelser for overtrædelse af diver-
se EU-retsakter.
Der er særlige regler for privates import eller modtagelse af
animalske produkter, herunder foder, fra tredjelande til eget
brug. Disse regler fremgår af Kommissionens forordning
(EF) nr. 206/2009 om indførsel til Fællesskabet af sendinger
af animalske produkter til eget forbrug og om ændring af
forordning (EF) nr. 136/2004. Dette indebærer, at privates
import af fødevarer til eget brug fra tredjelande er underlagt
restriktioner. Der må således hverken importeres kød, kød-
produkter, mælk eller mælkeprodukter. Øvrige animalske
produkter er underlagt mængdemæssige restriktioner.
Private må medføre eller modtage fødevarer til eget brug fra
samhandelslande. Det er dog forbudt for private, at indføre
animalske fødevarer fra lande, zoner eller områder, som er
underlagt restriktioner på grund af udbrud af dyresygdom-
me.
Forordningen om animalske biprodukter fastsætter i artikel
6 generelle dyresundhedsrestriktioner for afsendelse af ani-
malske biprodukter og afledte produkter fra bedrifter, virk-
somheder, anlæg og zoner, der er omfattet af restriktioner i
henhold til EF-veterinærbestemmelser eller på grund af al-
vorlige smitsomme sygdomme. Reglerne for indførsel af
animalske biprodukter og afledte produkter fra samhandel-
slande og tredjelande er reguleret i forordningen om animal-
ske biprodukter og gennemførelsesforordningen. For så vidt
angår samhandel af animalske biprodukter og afledte pro-
dukter til fodring af andre opdrættede dyr end pelsdyr fast-
sættes specifikke regler for denne omsætning i artikel 31 og
artikel 48 i forordningen om animalske biprodukter samt i
artikel 21 og bilag X i gennemførelsesforordningen. For så
vidt angår import fra tredjelande af animalske biprodukter
og afledte produkter til fodring af andre opdrættede dyr end
pelsdyr fastsættes specifikke regler for denne import i artikel
41 i forordningen om animalske biprodukter samt i artikel
25, stk. 3, litra a) og bilag XIV i gennemførelsesforordnin-
gen.
Der er i TSE forordningen fastsat regler bl.a. for indførsel af
dyr samt foder af animalsk og vegetabilsk oprindelse. Der
må eksempelvis ikke forekomme bestanddele fra drøvtygge-
re (eksempelvis kvæg og får) i foder til fødevareproducerede
dyr i EU for at undgå smitte med TSE sygdomme.
Der er i EU-Kommissionens forordning (EF) nr. 136/2004,
fastsat en liste over de tredjelande, hvorfra import af hø og
halm er tilladt. Der er ikke fastsat tilsvarende generelle reg-
ler for indførsel af hø og halm fra samhandelslande, men
disse produkter kan blive omfattet af restriktioner i de EU-
bestemmelser, der vedtages ved udbrud af smitsomme syg-
domme.
Reglerne for indførsel af levende dyr fra samhandelslande er
reguleret i Rådets direktiv nr. 90/425 om veterinærkontrol
og zooteknisk kontrol i samhandlen med visse levende dyr
og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gen-
nemførelse af det indre marked, Rådets direktiv nr.
64/432/EØF om veterinærpolitimæssige problemer ved han-
del inden for Fællesskabet med kvæg og svin og Rådets di-
rektiv nr. 91/68/EØF om dyresundhedsmæssige betingelser
for samhandelen med får og geder inden for Fællesskabet.
Reglerne om import af levende dyr fra tredjelande er fastlagt
i Rådets direktiv nr. 91/496/EØF om fastsættelse af princip-
perne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der
føres ind i Fælleskabet fra tredjelande, og om ændring af di-
rektiv 89/662/EØF, 90/425/EØF og 90/675/EØF. Disse di-
rektiver er implementeret ved bekendtgørelser udstedt med
hjemmel i hold af dyr, herunder bekendtgørelse nr. 1407 af
29. november 2016 om veterinærkontrol ved ind- og udfør-
sel af levende dyr.
Reglerne for indførsel af avlsmateriale er reguleret i Rådets
direktiv 88/407/EØF om fastsættelse af de veterinærpoliti-
mæssige krav i forbindelse med handelen inden for Fælles-
skabet med frosset tyresæd og indførsel heraf, Rådets direk-
tiv nr. 89/556/EØF om fastsættelse af veterinærpolitimæssi-
ge betingelser i forbindelse med handel inden for Fællesska-
bet med embryoner af tamkvæg samt med indførsel heraf fra
tredjelande, Rådets direktiv nr. 90/429/EØF om fastsættelse
af de dyresundhedsmæssige krav i forbindelse med handelen
inden for Fællesskabet med ornesæd og indførsel heraf og
Rådets direktiv 92/65/EØF om dyresundhedsmæssige betin-
gelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af
dyr samt sæd, æg og embryoner, der for så vidt angår disse
5
betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbetingel-
ser som omhandlet i bilag A, del I, til i Rådets direktiv
90/425/EØF. Disse direktiver er implementeret i en række
bekendtgørelser udstedt med hjemmel i lov om hold af dyr.
Der er i de sygdomsspecifikke EU-retsakter fastsat bestem-
melser om forbud mod fraførsel af dyr, animalske produkter,
foder og lignende fra udbrudszonen. Som eksempler på syg-
domsspecifikke retsakter kan nævnes Rådets direktiv
2002/60/EF om specifikke bestemmelser for bekæmpelse af
afrikansk svinepest og om ændring af direktiv 92/119/EØF
for så vidt angår Teschener syge og afrikansk svinepest, som
er implementeret i bekendtgørelse nr. 1469 af 8. december
2015 om bekæmpelse af afrikansk svinepest.
Endvidere kan nævnes Rådets direktiv 2001/89/EF om EF-
foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest, som er
implementeret i bekendtgørelse nr. 1322 af 26. november
2015 om bekæmpelse af klassisk svinepest samt Rådets di-
rektiv 2003/85/EF om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af
mund- og klovesyge, om ophævelse af direktiv 85/511/EØF
og beslutningerne 89/531/EØF og 91/665/EØF og om æn-
dring af direktiv 92/46/EØF, som er implementeret i be-
kendtgørelse nr. 1261 af 10. december 2004 om bekæmpelse
af mund- og klovesyge.
Forekommer afrikansk svinepest i tamsvinebesætninger,
håndteres dette efter reglerne fastsat i Rådets direktiv
2002/60/EF. Der oprettes en 3-kilometers-zone (beskyttel-
seszonen) og en 10-kilometers-zone (overvågningszonen)
omkring udbrudsbesætningen. Forekommer afrikansk svine-
pest i vildsvinebestanden, bliver området, ud over reglerne i
Rådets direktiv 2002/60/EF, pålagt restriktioner jf. Kommis-
sionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EF. I zonerne er
der blandt andet restriktioner for flytning af dyr og animal-
ske produkter. Dette betyder bl.a. at der oprettes restrikti-
onszoner (Part I, II og III) ved fund af afrikansk svinepest i
vildsvin. Part I er en bufferzone, hvor der endnu ikke er fun-
det afrikansk svinepest i inficerede vildsvin, men som græn-
ser op til områder med en inficeret population af vildsvin. I
Part II er der forekomst af en inficeret vildsvinepopulation. I
Part III er der forekomst af både en inficeret tamsvine- og
vildsvinepopulation.
Ved udbrud af klassisk svinepest og mund- og klovesyge
oprettes zoner/områder analogt som det gøres for afrikansk
svinepest, tilpasset den konkrete sygdoms epidemiologi, i
medfør af fællesskabslovgivningen.
3.1.4. Alvorlige indberetningspligtige smitsomme sygdomme
Med hjemmel i § 25 i lov om hold af dyr er der udstedt be-
stemmelser for, hvilke sygdomme der skal indberettes til
Fødevarestyrelsen, og hvornår de skal indberettes. Det dre-
jer sig om smitsomme sygdomme, som er af samfundsøko-
nomisk eller produktionsmæssig betydning at bekæmpe.
De pågældende sygdomme fremgår af lister, som findes i bi-
lag 1 til bekendtgørelse nr. 1332 af 18. november 2016 om
lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og
anmeldepligt af sygdommene. De indberetningspligtige syg-
domme er opdelt i to grupper: De alvorlige og de mindre al-
vorlige. Ved mistanke om udbrud skal de alvorlige sygdom-
me straks indberettes af dyrlægen til Fødevarestyrelsen,
mens de mindre alvorlige først skal anmeldes ved påvisning.
Reglerne forpligter alle, der holder dyr, til at tilkalde en dyr-
læge, hvis et dyr kan mistænkes for at være angrebet af en
indberetningspligtig sygdom. Dyrlægen skal søge mistanken
be- eller afkræftet.
Overvågningen af de danske dyr sker for at komme syg-
domsudbrud i forkøbet. Sunde husdyr er afgørende for en
stor produktion af husdyr og sunde fødevarer. Sygdomme
hos husdyr forebygges både af hensyn til dyrenes velfærd,
fødevaresikkerhed og handelsinteresser. Overvågning og be-
kæmpelse sker efter internationale regler og retningslinjer
fastsat i EU og OIE.
Lovforslaget er begrænset til de alvorlige indberetningsplig-
tige smitsomme sygdomme som er relevante for de klovbæ-
rende dyr. Nedenfor findes en oversigt over disse sygdom-
me.
Sygdomme hos flere dyrearter:Aujeszkys sygdom, blueton-
gue, brucellose (Brucella abortus, B. melitensis og B. suis),
Japansk hjernebetændelse, miltbrand, mund- og klovesyge,
Nipah-virus-hjernebetændelse, rabies hos andre dyr end fla-
germus, Rift Valley-feber, transmissibel spongiform encep-
halopati (TSE), herunder bovin spongiform encephalopati
(BSE) og tuberkulose (TB), vesikulær stomatitis.
Sygdomme hos hjortedyr: Chronic wasting disease (CWD)
og epizootisk hæmoragi
Sygdomme hos kvæg: enzootisk kvægleukose, infektion
med bovin herpesvirus 1, herunder infektiøs bovin rhinotra-
cheitis (IBR), kvægpest, lumpy skin disease og oksens ond-
artede lungesyge.
Sygdomme hos svin: klassisk svinepest, afrikansk svinepest
og smitsomt blæreudslæt hos svin.
Sygdomme hos får og geder: fåre- og gedekopper, fåre- og
gedepest, scrapie (klassisk og atypisk) og Q-feber.
3.1.5. Straf for overtrædelser
Den generelle straffebestemmelse for overtrædelser af regler
indenfor de områder, som er dækket af lov om hold af dyr,
er § 70 i denne lov, idet § 70, stk. 1, strafbelægger overtræ-
delser af bestemmelser i selve loven, mens § 70, stk. 3, inde-
holder hjemmel til at fastsætte straffebestemmelser for over-
trædelser af regler udstedt i medfør af loven og overtrædel-
ser af EU-retsakter på området.
Den generelle straffebestemmelse for overtrædelser af regler
indenfor de områder, som er dækket af fødevareloven, er §
60 i denne lov, idet § 60, stk. 1, strafbelægger overtrædelser
af bestemmelser i selve loven, medens § 60, stk. 3, indehol-
der hjemmel til at fastsætte straffebestemmelser for overtræ-
6
delser af regler udstedt i medfør af loven og overtrædelser af
EU-retsakter på området.
Den generelle straffebestemmelse for overtrædelser af regler
indenfor de områder, som er dækket af foderstofloven, er §
6 i denne lov, idet § 6, stk. 1, strafbelægger overtrædelser af
bestemmelser i selve loven, mens § 6, stk. 2, indeholder
hjemmel til at fastsætte straffebestemmelser for overtrædel-
ser af regler udstedt i medfør af loven og overtrædelser af
EU-retsakter på området.
Der findes ikke bestemmelser i de nævnte love, som regule-
rer en skærpelse af bødestraffen, hvor handlingen medfører
risiko for vidtgående skadevirkninger, som eksempelvis risi-
ko for smittespredning gennem foder og lignende med deraf
følgende begrænsninger i Danmarks eksportmuligheder.
På fødevarelovens område blev der ved lov nr. 1549 af 20.
december 2006, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, si-
de 988, fastsat vejledende normalbødestørrelser på en lang
række områder. I relation til ulovlig import, genindførsel,
transit og samhandel af fødevarer m.v. blev der i forarbej-
derne fastlagt en normalbødestørrelse på 10.000 kr. Denne
bødestørrelse omfatter bl.a. indførsel af fødevarer fra lande
eller områder, hvorfra der af særlige grunde ikke må ske
indførsel, og den vil således omfatte overtrædelse af en ræk-
ke af de ovenfor nævnte bestemmelser vedrørende import og
samhandel. Der er dog ikke ved denne normalbøde taget
hensyn til, om overtrædelsen har fremkaldt en mere konkret
risiko for introduktion af de alvorlige indberetningspligtige
smitsomme sygdomme.
Bortset fra dette er der ikke i retspraksis eller lovgivningen
fastsat vejledende normalbødestørrelser for de ovenfor
under pkt. 3.1.1 til 3.1.3 gennemgåede regler. Som eksempel
fra retspraksis på en sag, hvor der er straffet for overtrædel-
se af reglerne om rengøring og desinfektion af transportmid-
ler til klovbærende dyr, kan dog henvises til Retten i Grind-
steds dom af 14. januar 2005, hvor tiltalte, føreren af en last-
bil, undlod at rengøre og desinficere lastbilen efter transport
af kreaturer, inden han kørte ud for at hente grise. Tiltalte
blev kendt skyldig, og straffen blev fastsat til bøde på
10.000 kr. Det skal bemærkes, at sagen vedrørte en national
transport og ikke medførte særlig risiko for smittespredning.
3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Det er et væsentligt samfundsanliggende at fastholde Dan-
marks høje veterinære stade og dermed sikre grundlaget for
den store danske eksport af levende dyr og animalske pro-
dukter. Det er derfor af stor vigtighed, at overtrædelser af de
ovenfor nævnte regler bliver sanktioneret konsekvent og
mærkbart for hhv. virksomhederne og borgerne.
Miljø- og Fødevareministeriet finder derfor, at der er behov
for at øge den præventive indsats gennem en skærpelse af
det nuværende sanktionsniveau for handlinger, der øger risi-
koen for spredning af de alvorlige indberetningspligtige
smitsomme sygdomme. I den forbindelse skal fokus være på
at sikre gennemslagskraften ved en omfattende information,
da dette vil være en forudsætning for at opnå den maksimale
præventive effekt ved højere bødestørrelser for overtrædel-
ser, der indebærer en risiko for smittespredning. Som led i
en samlet indsats vil dette kunne medvirke til at minimere
risikoen for udbrud af de pågældende sygdomme i Dan-
mark.
Endvidere vil dyr, der bliver ramt af de pågældende syg-
domme, blive udsat for store smerter og lidelser, og det vil
derfor have meget negative konsekvenser for dyrevelfærden.
For de ramte dyr vil der være en høj grad af dødelighed. Det
er derfor Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at det
også af den grund er behov for en skærpelse af bødeniveau-
et.
Der har hidtil ikke været praksis for, at hensynet til risikoen
for smitte, herunder spredning, af de alvorlige indberet-
ningspligtige smitsomme sygdomme, er indgået konsekvent
i overvejelserne ved udmålingen af bødestørrelsen for over-
trædelse af regler, som kan indebære en risiko for smitte-
spredning.
Der er hverken i retspraksis eller lovgivningen fastsat vejle-
dende normalbødestørrelser for overtrædelse af reglerne om
smittespredning gennem foder og lignende.
I relation til overtrædelse af reglerne om rengøring og desin-
fektion af transportmidler kan der alene henvises til den
ovenfor under pkt. 3.1.2. citerede sag vedrørende manglende
rengøring og desinfektion af transportmiddel. Efter Miljø-
og Fødevareministeriets vurdering, er den i sagen fastsatte
bødestørrelse på 10.000 kr. for lav, hvis overtrædelsen inde-
bærer en nærliggende risiko for spredning af alvorlige ind-
beretningspligtige smitsomme sygdomme.
Af forarbejderne til lov nr. 1549 af 20. december 2006 om
ændring af (Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 988)
fremgår en række vejledende normalbødebødestørrelser. Så-
ledes blev den vejledende normalbødestørrelse for ulovlig
import, genindførsel, transit og samhandel af fødevarer m.v.
fastlagt til 10.000 kr. Denne bødestørrelse omfatter bl.a. ind-
førsel af fødevarer fra lande eller områder hvorfra der af
særlige grunde ikke må ske indførsel, og den vil således om-
fatte overtrædelse af en række af de ovenfor nævnte bestem-
melser vedrørende import og samhandel. Bødeniveauet bør
derfor justeres, så bødestørrelsen i større omfang afspejler
overtrædelsens alvor med fokus på at øge den præventive
effekt, så det kan medvirke til at undgå udbrud af de pågæl-
dende sygdomme i Danmark.
Disse overvejelser om bødestørrelser er baseret på overtræ-
delser begået i tilknytning til kommercielle aktiviteter. Mil-
jø- og Fødevareministeriet finder ikke, at argumentationen
med samme styrke kan anvendes over for overtrædelser be-
gået af private uden kommercielt sigte. I relation til private
vil der være tale om overtrædelser af reglerne om indførsel
til eget brug og derfor kun vedrøre små partier af mindre
værdi. Endvidere kan der være tale om privates ulovlige an-
7
vendelse af køkken- og madaffald eller andet til fodring af
hobbydyr, herunder kælegrise.
3.3. Lovforslagets indhold
Forslaget indebærer, at der indføres hjemmel til, at det ved
udmålingen af bødestørrelsen lægges til grund, som en
skærpende omstændighed, at der ved overtrædelse af regler-
ne af de i pkt. 3.1.1. til 3.1.3. beskrevne regler om beskyttel-
se mod smittespredning er fremkaldt nærliggende fare for
smitte, herunder spredning af smitte med de alvorlige indbe-
retningspligtige smitsomme sygdomme hos klovbærende
dyr, således at bødestørrelsen for disse overtrædelser kom-
mer til at afspejle alvoren.
I lyset af dette er det Miljø- og Fødevareministeriets vurde-
ring at de nævnte overtrædelser bør bedømmes på samme
måde som de alvorligste overtrædelser på fødevareområdet
generelt. Inden for fødevareloven er der således fastsat en
normalbødestørrelse på 40.000 kr. for overtrædelser, som in-
debærer markedsføring af sundhedsskadelige fødevarer. På
den baggrund er det med nærværende lovforslag hensigten,
at udgangspunktet for straffastsættelsen i førstegangstilfælde
i sager, hvor den nævnte skærpende omstændighed er til ste-
de, er en bøde på 40.000 kr. Det skal bemærkes at denne bø-
destørrelse er begrænset til overtrædelser begået i relation til
kommercielle aktiviteter.
I relation til overtrædelser begået af private uden kommerci-
elt sigte finder Miljø- og Fødevareministeriet ikke, at argu-
mentationen kan anvendes med samme styrke. Der vil såle-
des som udgangspunkt være tale om overtrædelser af væ-
sentlig mindre omfang, for eksempel en enkelt ulovligt ind-
ført pølse, og den private vil typisk have ingen eller kun me-
get begrænset økonomisk gevinst ved overtrædelsen. Desu-
den må der stilles væsentligt højere krav til de professionel-
les aktørers kendskab til reglerne end til privatpersoner. Det-
te indebærer samlet set til at normalbødestørrelsen bør diffe-
rentieres således at den for overtrædelser begået af private
uden kommercielt sigte sættes til et væsentligt lavere beløb.
Udover det allerede anførte skal også bemærkes, at der efter
Miljø- og Fødevareministeriets vurdering i disse tilfælde vil
opnås samme præventive effekt, selvom der fastsættes en
væsentlig lavere normalbøde. For privates overtrædelser fin-
der Miljø- og Fødevareministeriet derfor, at normalbøde-
størrelsen i førstegangstilfælde bør være lavere og efter mi-
nisteriets vurdering bør fastsættes til 15.000 kr.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Kontrollen af privates indførsel af ulovlige fødevarer m.v.
foretages af Toldmyndighederne i lufthavne samt som koor-
dineret indsats med politiet og Fødevarestyrelsen ved Dan-
marks grænser. Der udføres 100 % kontrol af kommerciel
import af fødevarer fra 3. lande, mens der udføres stikprøve-
kontrol af kommerciel indførsel af fødevarer fra andre EU-
lande, idet ansvaret for at hindre smittespredning derfra på-
hviler oprindelseslandet eller afsenderlandet.
Fødevarestyrelsen vurderer, at en forhøjelse af bødeniveauet
ikke vil medføre en øget udgift til kontrol.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Team Ef-
fektiv Regulering, som har vurderet, at lovforslaget ikke
medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
En forhøjelse af bødestørrelser forventes ikke at have øko-
nomiske eller administrative konsekvenser for borgere.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 23. marts
2018 til den 5. april 2018 været i høring hos følgende orga-
nisationer m.v.:
15. juni Fonden, 92-gruppen, A. P. Møller Fonden, Mortalin
A/S, A-Consult A/S, Advokatrådet, Akademirådet, Arkitekt-
foreningen, Alternativfondet, Anticimex, Arbejderbevægel-
sens Erhvervsråd, Arbejdsgiverforeningen Konditorer, Ba-
gere & Chokolademagere, Arkitektforeningen, Astma-Aller-
gi Danmark, Bager- og Konditormestre i Danmark, Bech
Food – Din Fødevarekonsulent, Biodynamisk Forbruger-
sammenslutning, Biologiforbundet, Brancheforeningen af
Farmaceutiske Industrivirksomheder i Danmark, Branche-
foreningen Genanvend Biomasse, Brancheforeningen For
Kaffe og The, Brancheforeningen for Lægemiddelvirksom-
heder i Danmark (LIF), Brancheforeningen SPT, Bryggeri-
foreningen, Bureau Veritas, Bygningskultur Danmark, Bæ-
redygtigt Landbrug, Campingrådet, CBfood ApS, Center for
Miljø og Toksikologi på DHI Vand-Miljø-Sundhed, CIBIS
– Fødevarerådgivning, Coop Danmark, Coop Trading, CO-
WI A/S, Dacopa, Dagrofa, DAKA, DAKOFA, DAKOFO,
Danish Agro, Danish Seafood Association (DSA), Danish
Transport Standard, DANKOST ApS, Danmarks Aktive
Forbrugere, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Biav-
lerforening, Danmarks Farve- og Lakindustri (FDLF), Dan-
marks Fiskeriforening, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks
Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dan-
8
marks Restauranter og Caféer, Danmarks Skibsmæglerfor-
ening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Tekniske
Universitet (DTU), Dansk Akvakultur, Dansk Akvarie Uni-
on, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Botanisk Forening,
Dansk Camping Union, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervs-
fremme, Dansk Falkejagt Klub, Dansk Falkoner Klub,
Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Fåreavl, Dansk Galop,
Dansk Gede Union, Dansk Hunderegister, Dansk Industri
(DI), Dansk Journalistforbund, Dansk Juletræer, Dansk
Kennel Klub, Dansk Kvæg, Dansk Land- og Strandjagt,
Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR), Dansk Ornitologisk
Forening, Dansk Pattedyrforening, Dansk Primat Sammen-
slutning, Dansk Ride Forbund, Dansk Selskab for Miljøret,
Dansk Skaldyrcenter, Dansk Skovforening, Dansk Super-
marked, Dansk Terrier Klub, Dansk Transport og Logistik
(DTL), Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Træfor-
ening, Dansk Vandrelaug, Danske Advokater, Danske Er-
hvervsakademier, Danske Kartofler, Danske Lammeprodu-
center, Danske Landskabsarkitekter, Danske Læskedrik Fa-
brikanter, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Dan-
ske Medier, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner,
Danske Slagtermestre, Danske Speditører, Danske Svine-
producenter, Danske Træindustrier, Danske Universiteter,
DAZA (Danske Zoologiske Haver & Akvarier), DCA – Na-
tionalt Center for Fødevarer og Jordbrug, DCE – Nationalt
Center for Miljø og Energi, De Samvirkende Købmænd,
Den Danske Brancheorganisation for Vitalmidler, Den Dan-
ske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening,
Den Danske Naturfond, Den dansk-tyske Grænsevandløbs-
kommission, Det Danske Fjerkræraad, Det Dyreetiske Råd,
Det Grønne Museum, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
– KU, Det Veterinære Sundhedsråd, Det Økologiske Råd,
Dansk Flavour Organisation (DFO), DHI – Center for Miljø
og Toksikologi, DI Fødevarer, DI Handel, Diabetesforenin-
gen, DLG, DOSO – DyreværnsOrganisationernes Samar-
bejdsOrganisation, DR, att: DR Jura, Politik og Strategi,
DTU – Center for Hygiejnisk Design, DTU – Fødevareinsti-
tuttet, DTU – Veterinærinstituttet, Dyrefondet, Dyreforsøgs-
tilsynet, Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnsforeningen Alle
Dyrs Ret, E-Branchekoden ApS, Ecscom v/Kim Iversen,
EFSA – Effectiv Food Safety Advice, Elite Food ApS, Ellen
Margrethe Basse, Aarhus Universitet, Emballageindustrien,
EMCON, Entomologisk Forening, EnviNA Foreningen af
miljø-, plan- og naturmedarbejdere I det offentlige, eSmiley,
Eurofins Steins Laboratorium, Foreningen af Byplanlæggere
(FAB), Faglig Fælles Forbund 3F, Fairtrade Mærket, FEHA,
Felis Danica, Ferskvandsfiskeriforeningen, Food Diagno-
stics ApS, Foodcare, FoodEfficiency, Forbrugerrådet Tænk,
Force Technology, Foreningen af Danske Buejægere, For-
eningen af Fiskeauktioner og Samlecentraler i Danmark,
Foreningen af Fredningsnævnsformænd i Danmark og dis-
ses suppleanter, Foreningen af Tilsynsfunktionærer, For-
eningen Biogasbranchen, Foreningen Danske Herregårdsjæ-
gere, Foreningen Fair Dog, Foreningen for Biodynamisk
Jordbrug, Foreningen for katten, Foreningen for Frit Fjer-
kræ, Foreningen Muslingeerhvervet (FME), Forsøgsdyrenes
Værn, Friluftsrådet, FS-C.dk (Food Safety Consult), Føde-
vareDanmark, Fødevare Experten, Fødevaregruppen, Føde-
varekonceptet, Fødevarer til Medicinsk Formål (FMF),
GartneriRådgivningen A/S, Gigtforeningen, Greenpeace
Danmark, Grøn Hverdag, Grønlands Selvstyre, Hatting-KS
A/S, Haveselskabet, HedeDanmark, Hedeselskabet, Helle
Tegner Anker, Københavns Universitet, HELSAM, Helse-
branchens Leverandørforening, Hestens Værn, Hjertefor-
eningen, HK-Kommunal Miljøudvalg, HORESTA, Højmar-
klaboratoriet A/S, Brancheorganisation for den danske vej-
godstransport (ITD), Jagttegnslærerforeningen, Jordbrugs-
akademikerne (JA), Jysk Jæger Og Landbrugslaug, Kalu
A/S, Kammeradvokaten, Kantineledernes Landsklub, Kel-
sen Group, KGH customs services Sverige, Kliniske Diæti-
ster, Kommissarius ved Statens Ekspropriation i Jylland,
Kommunernes Landsforening (KL), Konsumfiskeindustri-
ens Arbejdsgiverforening, Kontrolgruppen, Kopenhagen
Fur, Kost & Ernæringsforbundet, Kost, Motion & Sund for-
nuft (KMS), Kræftens Bekæmpelse, Københavns Universi-
tet, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikter-
nes Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælkeproducen-
ter, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur,
Landsforeningen Frie Bønder – Levende Land, Landsfor-
eningen Komitéen mod Dyreforsøg, Landsforeningen Prak-
tisk Økologi, Landsorganisationen Danske Fugleforeninger
(LDF), Landskontoret for Heste, Lolex aps, Lægeforenin-
gen, Maistic Bio Group, Marine Ingredients Denmark, Me-
jeriforeningen, Moesgård Museum, Møllers Fødevareråd-
givning, Nationalpark Mols Bjerge, sekretariatet, National-
park Skjoldungernes Land, Nationalpark Thy, sekretariatet,
Nationalpark Vadehavet, Natur & Ungdom, Nemhygiejne,
NOAH, NOPALAX, Nordea-fonden, Nordic Pet Food As-
sociation, Nyt Hesteliv, Nærbutikkernes Landsforening,
OASA, Orbicon, Peter Pagh, Københavns Universitet, Pla-
stindustrien, Praktiserende Landinspektørers Forening,
QESH Consult, QMS-Consult, Quality Consulting Den-
mark, Rambøll Danmark, RealDania, Region Syddanmark,
RUC – Roskilde Universitetscenter, Rådet for Bedre Hygiej-
ne, Rådet for Dyreforsøg, Rådet for Hovpleje og Hestebe-
slag, SamMark, Sammenslutningen af Danske Småøer, SE-
GES, Sills & Løndal Rådgivning ApS, Skov & Landskab
(Københavns Universitet), Skovdyrkerforeningerne, Skyde-
baneforeningen Danmark, Smiley-One, Småskovsforenin-
gen Danmark, SPF-Danmark, Statens Serum Institut, Stop
Spild Af Mad, SundhedsRådet, Syddansk Universitet, Søn-
derborg Kommune, Teknologisk Institut, TOMO Fødevare-
rådgivning, Tønder Kommune, Varefakta, Verdens Skove,
Verdensnaturfonden (WWF), Veterinærmedicinsk Industri-
forening, Videncenter for Svineproduktion, Villum-fonden,
World Animal Protection Danmark, Økologisk Landsfor-
ening, Aabenraa Kommune, Aage V. Jensens fond, Aalborg
Universitet og Aarhus Universitet.
9
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser /
mindreudgifter
Negative konsekvenser /
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
regioner
Ingen Ingen
for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for implemente-
ring af erhvervsrettet EU-regulering/Går videre end
minimumskrav i EU-regulering
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter § 70, stk. 1, i lov om hold af dyr straffes overtrædelse
af de nærmere opregnede bestemmelser med bøde, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Ef-
ter § 70, stk. 2, kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år,
hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædel-
se er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved
overtrædelsen enten er forvoldt skade på sundheden eller
fremkaldt fare herfor, eller der er opnået eller tilsigtet opnået
en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Det fremgår endvidere af § 70, stk. 3 at der kan fastsættes
straf af bøde for overtrædelser af regler udstedt i medfør af
loven eller EU-retsakter omfattet af loven. Efter § 70, stk. 4,
skal der ved udmåling af bødestraf tages hensyn til dyrehol-
dets størrelse.
Det foreslås med den nye bestemmelse i stk. 5, at der ved
udmålingen af bødestraf for overtrædelse af bestemmelser
nævnt i stk. 1 eller overtrædelse af regler fastsat efter stk. 3 i
almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed,
hvis der ved overtrædelsen er fremkaldt nærliggende fare for
spredning, herunder indslæbning, af de alvorlige indberet-
ningspligtige smitsomme sygdomme hos klovbærende dyr,
som til enhver tid er fastlagt i medfør af § 25.
Med hensyn til en nærmere afgrænsning af de alvorlige ind-
beretningspligtige smitsomme sygdomme hos klovbærende
dyr henvises til pkt. 3.1.4.
Bestemmelsen vil således alene være relevant i de tilfælde,
hvor handlingen eller undladelsen har medført en nærliggen-
de fare for, at der kan ske smittespredning. Dette vil typisk
være i situationer, hvor overtrædelsen er knyttet til områder,
zoner eller lande med udbrud af én af de omfattede sygdom-
me.
Som et konkret eksempel på en situation, hvor bestemmel-
sen vil være relevant, kan nævnes det hollandske udbrud af
klassisk svinepest i 1997-1998. Sygdommen kom til landet
via et ikke-tilstrækkeligt rengjort transportmiddel fra Tysk-
land fra et område, hvor der på daværende tidspunkt var ud-
brud af klassisk svinepest i vildsvin. Endvidere kan nævnes
tilfælde, hvor køkken- og madaffald, som indeholder pro-
dukter fra områder under restriktioner, anvendes ulovligt til
fodring af eksempelvis svin.
Formålet med den foreslåede ændring er at medvirke til at
sikre Danmarks veterinære stade, for blandt andet at kunne
fastholde de nuværende eksportmuligheder, idet en intro-
duktion eller spredning af de alvorlige indberetningspligtige
smitsomme sygdomme hos klovbærende dyr, vil have meget
negative samfundsøkonomiske konsekvenser. På den bag-
grund forudsættes det, at udgangspunkt for en overtrædelse i
disse sager, hvor de nævnte skærpende omstændigheder
foreligger, er en bøde på 40.000 kr. i førstegangstilfælde, da
de pågældende overtrædelser vil blive begået som led i
kommercielle aktiviteter mens normalbødestørrelsen for
overtrædelser i privat regi forudsættes fastsat til 15.000 kr.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at det er en forudsæt-
ning for, at en overtrædelse kan anses for at være begået i
privat regi, at der ikke har været et kommercielt sigte.
10
Ved fastlæggelsen af bødestørrelsen er det lagt til grund, at
den skal afspejle overtrædelsens alvor for derved at øge den
præventive effekt. Dette kan medvirke til at undgå udbrud af
de pågældende sygdomme i Danmark med deraf følgende
væsentlige samfundsøkonomiske og dyrevelfærdsmæssige
konsekvenser.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Til § 2
Efter § 60, stk. 1, i fødevareloven straffes overtrædelse af de
nærmere opregnede bestemmelser med bøde, medmindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Efter §
60, stk. 2, kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den
ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er be-
gået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtræ-
delsen enten er forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt
fare herfor, eller der er opnået eller tilsigtet opnået en øko-
nomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Det
fremgår endvidere af § 60, stk. 3 at der kan fastsættes straf
af bøde for overtrædelser af regler udstedt i medfør af loven
eller EU-retsakter omfattet af loven. Efter § 60, stk. 5, skal
der ved udmåling af bødestraf tages hensyn, om overtrædel-
sen har fremkaldt fare for fødevaresikkerheden eller er begå-
et som led i en systematisk eller forsætlig eller groft uagt-
som overtrædelse af fødevarelovgivningen, samt til den til-
sigtede eller opnåede berigelse og virksomhedens omsæt-
ning.
Det foreslåede nye stk. 6 indfører hjemmel til, at der ved ud-
måling af bødestraf for overtrædelse af bestemmelser nævnt
i stk. 1 eller overtrædelse af regler fastsat efter stk. 3 i al-
mindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed,
hvis der ved overtrædelsen er fremkaldt nærliggende fare for
spredning, herunder indslæbning, af de alvorlige indberet-
ningspligtige smitsomme sygdomme hos klovbærende dyr,
som til enhver tid er fastlagt i medfør af § 25 i lov om hold
af dyr.
Med hensyn til en nærmere afgrænsning af de alvorlige ind-
beretningspligtige smitsomme sygdomme hos klovbærende
dyr henvises til pkt. 3.1.4.
Bestemmelsen vil således alene være relevant i de tilfælde,
hvor handlingen eller undladelsen har medført en nærliggen-
de fare for, at der kan ske smittespredning. Dette vil typisk
være i situationer, hvor overtrædelsen er knyttet til områder,
zoner eller lande med udbrud af én af de omfattede sygdom-
me.
Som eksempler på konkrete situationer hvor bestemmelsen
vil være relevant kan nævnes udbruddet af mund- og klove-
syge i UK i 2001 hvor udbruddet blev forårsaget af fodring
af en svinebesætning med køkken- og madaffald som for-
modes at stammes fra en restaurant, som havde anvendt
ulovligt importerede fødevarer. Desuden kan nævnes udbrud
af afrikansk svinepest i den tjekkiske vildsvinebestand i
2017, hvor kilden til smitte var ulovligt indførte virusinfice-
rede fødevarer, der efterfølgende blev ædt af vildsvin. Det
førstnævnte eksempel vedrører således kommercielle aktivi-
teter, medens overtrædelsen i det andet eksempel blev begå-
et af private.
Formålet med den foreslåede ændring er at medvirke til at
sikre Danmarks veterinære stade, for blandt andet at kunne
fastholde de nuværende eksportmuligheder, idet en intro-
duktion eller spredning af de alvorlige indberetningspligtige
smitsomme sygdomme hos klovbærende dyr, vil have meget
negative samfundsøkonomiske konsekvenser. På den bag-
grund foreslås det, at normalbødestørrelsen i disse sager
fastsættes i størrelsesordenen 40.000 kr. i førstegangstilfæl-
de, når det begås i tilknytning til kommercielle aktiviteter
medens normalbødestørrelsen for overtrædelser i privat regi
forudsættes fastsat til 15.000 kr. Det skal i den forbindelse
bemærkes, at det er en forudsætning for, at en overtrædelse
kan anses for at være begået i privat regi, at der ikke har væ-
ret et kommercielt sigte.
Ved fastlæggelsen af bødestørrelsen er det lagt til grund, at
den skal afspejle overtrædelsens alvor for derved at øge den
præventive effekt. Dette kan medvirke til at undgå udbrud af
de pågældende sygdomme i Danmark med deraf følgende
væsentlige samfundsøkonomiske og dyrevelfærdsmæssige
konsekvenser.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Til § 3
Efter § 6, stk. 1, i foderstofloven straffes overtrædelse af de
nærmere opregnede bestemmelser med bøde. Det fremgår
endvidere af § 6, stk. 2, at der kan fastsættes straf af bøde
for overtrædelser af regler udstedt i medfør af loven eller
EU-retsakter omfattet af loven.
Det foreslås med det nye stk. 4, at der ved udmålingen af bø-
destraf for overtrædelse af bestemmelser nævnt i stk. 1 eller
overtrædelse af regler fastsat efter stk. 2 i almindelighed
skal indgå som en skærpende omstændighed, hvis der ved
overtrædelsen er fremkaldt nærliggende fare for spredning,
herunder indslæbning, af de alvorlige indberetningspligtige
smitsomme sygdomme hos klovbærende dyr, som til enhver
tid er fastlagt i medfør af § 25 i lov om hold af dyr.
Med hensyn til en nærmere afgrænsning af de alvorlige ind-
beretningspligtige smitsomme sygdomme hos klovbærende
dyr henvises til pkt. 3.1.4.
11
Bestemmelsen vil således alene være relevant i de tilfælde,
hvor handlingen eller undladelsen har medført en nærliggen-
de fare for, at der kan ske smittespredning. Dette vil typisk
være i situationer, hvor overtrædelsen er knyttet til områder,
zoner eller lande med udbrud af én af de omfattede sygdom-
me.
Som eksempler på konkrete situationer hvor bestemmelsen
vil være relevant kan nævnes at en fodervirksomhed køber
foder fra en restriktionszone og markedsfører det uden for
zonen. Endvidere kan nævnes en situation, hvor en land-
mand forsyner sig selv med foder fra en restriktionszone, fø-
rer det ud af zonen og fodrer sine svin med det. I begge til-
fælde er der tale om overtrædelser af de regler, som gælder
for restriktionszoner.
Formålet med den foreslåede ændring er at medvirke til at
sikre Danmarks veterinære stade, for blandt andet at kunne
fastholde de nuværende eksportmuligheder, idet en intro-
duktion eller spredning af de alvorlige indberetningspligtige
smitsomme sygdomme hos klovbærende dyr, vil have meget
negative samfundsøkonomiske konsekvenser. På den bag-
grund forudsættes det, at udgangspunkt for en overtrædelse i
disse sager, hvor de nævnte skærpende omstændigheder
foreligger, er en bøde på 40.000 kr. i førstegangstilfælde, da
de pågældende overtrædelser vil blive begået som led i
kommercielle aktiviteter.
Ved fastlæggelsen af bødestørrelsen er det lagt til grund, at
den skal afspejle overtrædelsens alvor for derved at øge den
præventive effekt. Dette kan medvirke til at undgå udbrud af
de pågældende sygdomme i Danmark med deraf følgende
væsentlige samfundsøkonomiske og dyrevelfærdsmæssige
konsekvenser.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2018. Ikraft-
trædelsestidspunktet er herved i overensstemmelse med de
fælles ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet lovgivning.
Til § 5
Lovforslagets § 5 indeholder bestemmelse om lovens terri-
toriale gyldighedsområde. Den foreslåede bestemmelse in-
debærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland,
men loven kan dog ved kongelig anordning helt eller delvist
sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-
landske forhold tilsiger.
12
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 11. ja-
nuar 2018, foretages følgende ændringer:
§ 70. --- 1. I § 70 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
Stk. 2-6. --- »Stk. 5. Ved udmåling af bødestraf for overtrædelse af be-
stemmelser nævnt i stk. 1 eller overtrædelse af regler fastsat
efter stk. 3 skal det i almindelighed indgå som en skærpende
omstændighed, hvis der ved overtrædelsen er fremkaldt nær-
liggende fare for spredning, herunder indslæbning, af de al-
vorlige indberetningspligtige smitsomme sygdomme hos
klovbærende dyr, som til enhver tid er fastlagt i medfør af §
25«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6
§ 2
I lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 46 af 11. ja-
nuar 2017, foretages følgende ændringer:
§ 60. -- 1. I § 60 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
Stk. 2-6. --- »Stk. 6. Ved udmåling af bødestraf for overtrædelse af be-
stemmelser nævnt i stk. 1 eller overtrædelse af regler fastsat
efter stk. 3 skal det i almindelighed indgå som en skærpende
omstændighed, hvis der ved overtrædelsen er fremkaldt nær-
liggende fare for spredning, herunder indslæbning, af de al-
vorlige indberetningspligtige smitsomme sygdomme hos
klovbærende dyr, som til enhver tid er fastlagt i medfør af §
25 i lov om hold af dyr.«
§ 3
I lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 52 af 11.
januar 2017, foretages følgende ændringer:
§ 6. --- 1. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
Stk. 2-3. --- »Stk. 4. Ved udmåling af bødestraf for overtrædelse af be-
stemmelser nævnt i stk. 1 eller overtrædelse af regler fastsat
efter stk. 3 skal det i almindelighed indgå som en skærpende
omstændighed, hvis der ved overtrædelsen er fremkaldt nær-
liggende fare for spredning, herunder indslæbning, af de al-
vorlige indberetningspligtige smitsomme sygdomme hos
klovbærende dyr, som til enhver tid er fastlagt i medfør af §
25 i lov om hold af dyr.«
§ 4
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
13
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold til-
siger.
14