Fremsat den 25. april 2018 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)

Fremsat den 25. april 2018 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven
(Udskydelse af forældelsesfristen i visse sager om vold mod børn i hjemmet og skærpelse af straffen for gentagen simpel vold i
nære relationer)
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 9. august
2017, som ændret bl.a. ved lov nr. 140 af 28. februar 2018
og senest ved lov nr. 257 af 10. april 2018, foretages
følgende ændringer:
1. I § 94, stk. 4, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»For overtrædelse af § 244, stk. 2, § 245 og § 246, jf. §
245, over for en person under 18 år regnes forældelsesfristen
tidligst fra den dag, den forurettede fylder 21 år, når ger-
ningsmanden på gerningstidspunktet tilhørte eller var nært
knyttet til forurettedes husstand.«
2. I § 244 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Begås forhold, der er nævnt i stk. 1, gentagne
gange over en periode af en person i eller nært knyttet til
forurettedes husstand, uden at forholdet er omfattet af § 245,
kan straffen stige til fængsel indtil 6 år.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2. § 1, nr. 1, finder også anvendelse på lovovertrædel-
ser, der er begået før lovens ikrafttræden, medmindre foræl-
delse efter de hidtil gældende regler er indtrådt før lovens
ikrafttræden.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 223 Folketinget 2017-18
Justitsmin., j.nr. 2017-731-0021
AA010643
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Regeringen ønsker et sammenhængende Danmark. Et Dan-
mark, som bygger på demokratiske værdier som frihed, rets-
sikkerhed, ligeværd, frisind, tolerance og ligestilling. Et
Danmark, hvor alle deltager aktivt. En utilstrækkelig inte-
gration har givet grobund for parallelsamfund. Her er dan-
ske værdier og normer ikke de primære, og en stor del af
borgerne deltager ikke aktivt i det danske samfund og på ar-
bejdsmarkedet.
Regeringen ønsker at forebygge og nedbryde parallelsam-
fund. Regeringen fremlagde den 1. marts 2018 udspillet Ét
Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030.
Udspillet indeholder blandt andet en række initiativer, der er
målrettet de områder i Danmark, hvor parallelsamfund er
mest udbredt, og hvor den hidtidige indsats har været util-
strækkelig.
Det fremgår bl.a. af udspillet, at regeringen ønsker en hårde-
re kurs over for vold i hjemmet.
Vold i hjemmet kan have vidtrækkende negative konsekven-
ser for børn og unges udvikling. Samtidig kan vold i hjem-
met medvirke til at fastholde børn, ægtefæller mv. i under-
trykkende familiemønstre. Børn, der er vokset op med vold i
hjemmet, er i større omfang end andre parate til selv at begå
vold senere i livet.
Det foreslås derfor at fordoble straffen for gentagen simpel
vold, når volden er begået af personer i eller nært knyttet til
den forurettedes husstand. Det foreslås endvidere at udskyde
forældelsesfristen i sager om gentagen eller grov vold mod
børn, når volden er begået af personer i eller nært knyttet til
den forurettedes husstand.
Dette lovforslag har til formål at gennemføre udspillets initi-
ativ om en hårdere kurs over for vold i hjemmet.
Lovforslaget indeholder på den baggrund et forslag om at
skærpe straffen for simpel vold, der begås gentagne gange
over en periode af en person i eller nært knyttet til forurette-
des husstand, uden at forholdet er omfattet af straffelovens §
245 om bl.a. mishandling. Det foreslås i den forbindelse, at
strafniveauet for sådanne overtrædelser fordobles sammen-
lignet med i dag.
Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om, at foræl-
delsesfristen udskydes i sager om gentagen eller grov vold
mod personer under 18 år, når volden er begået af en person
i eller nært knyttet til forurettedes husstand. Forældelsesfri-
sten vil således tidligst begynde at løbe, når den forurettede
er fyldt 21 år.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Skærpelse af straffen for gentagen simpel vold begå-
et af en person i eller nært knyttet til forurettedes hus-
stand
2.1.1. Gældende ret
Ifølge straffelovens § 244 om simpel vold straffes den, som
øver vold mod eller på anden måde angriber en andens lege-
me, med bøde eller fængsel indtil 3 år. Straffelovens § 244
omfatter tilfælde af vold, der efter deres beskaffenhed ikke
omfattes af straffelovens § 245 om vold af særlig rå, brutal
eller farlig karakter eller mishandling. Bestemmelsen omfat-
ter bl.a. lussinger, knytnæveslag, føregreb, bid og under vis-
se omstændigheder spyt i ansigtet.
Efter straffelovens § 245, stk. 1, 1. pkt., straffes den, som
udøver et legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig ka-
rakter, eller som gør sig skyldig i mishandling, med fængsel
indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade
på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en
særligt skærpende omstændighed, jf. § 245, stk. 1, 2. pkt.
Sager om grov vold er af meget forskellig karakter spæn-
dende fra f.eks. forsøg på at ramme en person med en flaske
på et diskotek til vold i form af knivstik eller mange slag og
spark på en person, der ligger ned. Det afgørende for, om et
angreb er omfattet af straffelovens § 245 stk. 1, 1. pkt., er
angrebets typiske farlighed. Et legemsangreb vil i praksis ef-
ter omstændighederne blive anset for at være af særligt rå,
brutal eller farlig karakter, hvis der er anvendt våben, herun-
der geværer, pistoler, økser og knive, eller der er kastet med
genstande, som kan påføre ofret ikke uvæsentlige skader.
Slag med redskaber, herunder ølflasker, stave, kæder mv.,
vil efter omstændighederne også kunne være omfattet af
straffelovens § 245, stk. 1. Endvidere kan vold uden anven-
delse af redskaber være omfattet af straffelovens § 245, stk.
1, hvis angrebet f.eks. er rettet mod legemsdele, der er sær-
ligt sårbare. Som eksempler herpå kan nævnes håndkantslag
mod halsen, kvælergreb og gentagne kraftige spark, spark
mod øjne eller spark mod maven på en højgravid kvinde.
Mishandling karakteriseres i almindelighed som en række
voldshandlinger udøvet ved flere lejligheder gennem en
længere periode, og som fremtræder som udslag af ger-
ningsmandens overlegne stilling i forhold til et offer. Ofre
for mishandling befinder sig ofte i et afhængighedsforhold
til gerningsmanden, f.eks. forældres mishandling af børn el-
ler mishandling mellem ægtefæller eller samlevende. Efter
2
retspraksis vil forholdet kunne straffes som mishandling ef-
ter straffelovens § 245, uanset at de enkelte tilfælde af vold
isoleret set alene har haft karakter af simpel vold. Mishand-
ling kan bl.a. foreligge, hvor forældre med jævne mellem-
rum udøver vold mod deres børn, i form af f.eks. slag med
flad hånd, riven i ørene, skubben, slag med knyttet hånd, ri-
ven i håret, slag på arme og ben med sko eller lignende.
Efter straffelovens § 245, stk. 2, straffes den, som uden for
de i stk. 1 nævnte tilfælde tilføjer en anden person skade på
legeme eller helbred, med fængsel indtil 6 år. Bestemmelsen
i straffelovens § 245, stk. 2, omfatter tilfælde, der ikke fal-
der ind under bestemmelsens stk. 1, men hvor der er forsæt
til at tilføje en anden person skade. Skade antages f.eks. at
foreligge, når angrebet har nødvendiggjort lægehjælp, eller
når det har medført længere tids sygeleje eller uarbejdsdyg-
tighed.
Straffeloven indeholder i § 245 a en bestemmelse om le-
gemsangreb i form af kvindelig omskæring. Efter bestem-
melsen straffes den, som ved et legemsangreb med eller
uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner kvin-
delige ydre kønsorganer helt eller delvis, med fængsel indtil
6 år.
Straffelovens § 246 er en strafskærpelsesbestemmelse, hvor-
efter straffen for overtrædelse af straffelovens § 245 eller §
245 a kan stige til fængsel i 10 år, hvis legemsangrebet har
været af en så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige føl-
ger eller døden til følge, at der foreligger særdeles skærpen-
de omstændigheder.
Efter straffelovens § 247, stk. 1, kan straffen forhøjes med
indtil det halve, hvis nogen af de lovovertrædelser, der er
nævnt i §§ 244-246, begås af en person, der tidligere er
dømt for forsætligt legemsangreb eller for en forbrydelse,
der har været forbundet med forsætlig vold. Det samme gæl-
der, når en lovovertrædelse som nævnt i §§ 244-246 begås
over for en person, der efter karakteren af sit arbejde er sær-
ligt udsat for vold, jf. § 247, stk. 2.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Efter de gældende regler vil tilfælde af vold udøvet ved flere
lejligheder og gennem en vis periode af personer, som for-
urettede er i et afhængighedsforhold til, ofte være omfattet
af straffelovens § 245 om mishandling.
Der vil imidlertid også være tilfælde, hvor mindre alvorlig
simpel vold anvendes som led i opdragelsen af børn eller
kontrollen af en ægtefælle, uden at forholdet har karakter af
mishandling og derved alene vil kunne straffes efter straffe-
lovens § 244 om simpel vold. Det vil f.eks. kunne være til-
fældet, hvis forældre over en årrække har slået deres barn
med flad hånd i bagdelen mange gange eller har udøvet for-
skelligartet vold som f.eks. lussinger, skub og spark.
Justitsministeriet finder, at gentagne tilfælde af simpel vold
begået af en person i eller nært knyttet til forurettedes hus-
stand bør straffes hårdere end andre overtrædelser af § 244.
Det gælder også i de situationer, hvor volden ikke har en så-
dan karakter eller et sådant omfang, at der er tale om mis-
handling efter straffelovens § 245.
Justitsministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at vold i
hjemmet kan have vidtrækkende konsekvenser for børn og
unges udvikling. En opvækst med vold i hjemmet kan end-
videre betyde øget risiko for, at ofrene selv begår vold sene-
re i livet, ligesom vold i hjemmet kan være medvirkende til
at fastholde undertrykkende familiemønstre.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at der i sager om
tilfælde af gentagen simpel vold, der begås over en periode
af en person i eller nært knyttet til forurettedes husstand –
uden at forholdet er omfattet af straffelovens § 245 – bør ske
en markant skærpelse af straffen, så straffen afspejler de
skadevirkninger, volden kan medføre.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Justitsministeriet foreslår, at der i straffelovens § 244 indfø-
res et nyt stk. 2, hvorefter gentagne tilfælde af simpel vold
begået over en periode af en person i eller nært knyttet til
forurettedes husstand, uden at forholdet er omfattet af straf-
felovens § 245, kan straffes med fængsel indtil 6 år. Dette
svarer til strafferammen for bl.a. mishandling efter straffelo-
vens § 245, stk. 1.
Det foreslås endvidere, at strafniveauet for denne type sager
fordobles. Det betyder, at der i sager, hvor der i dag f.eks.
udmåles en straf på fængsel i 3 måneder, i stedet vil skulle
udmåles en straf på fængsel i 6 måneder.
Der er ikke med lovforslaget tiltænkt en ændring af de gæl-
dende regler i straffelovens § 245, herunder vurderingen af,
hvornår der er tale om mishandling. Forhold, der i dag straf-
fes som mishandling, vil således også fremover skulle straf-
fes efter straffelovens § 245.
Det foreslås, at bestemmelsen skal finde anvendelse på vold
begået af en person i eller nært knyttet til forurettedes hus-
stand. Bestemmelsen vil således bl.a. finde anvendelse på
vold begået af personer i forurettedes husstand, f.eks. foræl-
dres, stedforældres eller plejeforældres vold mod deres børn
eller sted-/plejebørn, vold mellem søskende og vold mellem
samlevende. Bestemmelsen vil ligeledes finde anvendelse
på vold begået af personer med en nær tilknytning til hus-
standen. Det vil eksempelvis kunne være tidligere ægtefæl-
ler, der stadig jævnligt kommer i husstanden, f.eks. fordi de-
3
res fællesbørn har bopæl der, eller en onkel, der er involve-
ret i opdragelsen af børnene.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærk-
ningerne hertil.
2.2. Udskydelse af forældelsesfristen i sager om gentagen
eller grov vold mod personer under 18 år begået af en
person i eller nært knyttet til forurettedes husstand
2.2.1. Gældende ret
Straffelovens kapitel 11 om ophør af den strafbare handlings
retsfølger indeholder bestemmelser om forældelse af straf-
ansvar. Efter straffelovens § 92 straffes en lovovertrædelse
ikke, når der er indtrådt forældelse efter reglerne i straffelo-
vens §§ 93-94.
Efter straffelovens § 93 afhænger forældelsesfristens længde
som udgangspunkt af strafferammen for den pågældende
forbrydelse. Forældelsesfristen er 2 år, når strafferammen
ikke overstiger fængsel i 1 år, 5 år ved en strafferamme på
fængsel indtil 4 år, 10 år ved en strafferamme på fængsel
indtil 10 år og 15 år, når der ikke er hjemlet højere straf end
fængsel på bestemt tid.
Efter straffelovens § 94, stk. 1, regnes forældelsesfristen
som udgangspunkt fra den dag, da den strafbare virksomhed
eller undladelse er ophørt. Efter § 94, stk. 4, regnes foræl-
delsesfristen for en række forbrydelser begået over for en
person under 18 år dog tidligst fra den dag, den forurettede
fylder 21 år. Det drejer sig om § 245 a om kvindelig omskæ-
ring, § 246, jf. § 245 a, om kvindelig omskæring under sær-
deles skærpende omstændigheder, § 260, stk. 2, om tvangs-
ægteskab og § 262 a, stk. 2, om menneskehandel.
Forældelsesfristen for overtrædelser af straffelovens §§ 244,
245 og 246 (om vold og legemsangreb) i form af svanger-
skabsafbrydelse, fosterreduktion eller sterilisation uden sam-
tykke over for en person under 18 år, regnes ligeledes tid-
ligst fra den dag, den forurettede fylder 21 år.
Har gerningsmanden ved vold, ulovlig tvang efter straffelo-
vens § 260 eller på anden måde ved en strafbar handling
tvunget den forurettede til at undlade at anmelde lovovertræ-
delsen til politiet, regnes forældelsesfristen dog tidligst fra
det tidspunkt, hvor tvangen er ophørt, jf. straffelovens § 94,
stk. 4, 3. pkt.
Efter straffelovens § 94, stk. 5, afbrydes forældelsesfristen,
når den pågældende gøres bekendt med sigtelsen, eller når
anklagemyndigheden anmoder om rettergangsskridt, hvor-
ved den pågældende sigtes for overtrædelsen.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
De gældende forældelsesfrister giver en vis tid til at anmel-
de vold. For simpel vold efter straffelovens § 244 gælder der
således en 5-årig forældelsesfrist, mens forældelsesfristen er
10 år for grov vold efter straffelovens § 245 og § 246, jf. §
245.
Et barn, der udsættes for vold af en af sine primære om-
sorgspersoner, f.eks. en forælder eller stedforælder, kan
imidlertid have svært ved at fortælle om volden, mens bar-
net stadig bor hjemme. Hertil kommer, at eventuelle vidner
til volden ofte også vil stå i et nært forhold til såvel barnet
som gerningsmanden, og derfor også vil kunne have svært
ved at anmelde volden. Det samme vil efter omstændighe-
derne gøre sig gældende, hvis volden er begået af andre i el-
ler nært knyttet til barnets husstand. I sager om vold mod
navnlig små børn, vil forholdet derfor ikke sjældent være
forældet, før barnet flytter hjemmefra.
Der er derfor efter Justitsministeriets opfattelse anledning til
at overveje at udskyde forældelsesfristen i sager om vold
mod børn begået af en person i eller nært knyttet til foruret-
tedes husstand, således at forældelsesfristen først skal regnes
fra den dag, den forurettede fylder 21 år. En sådan udskudt
forældelsesfrist gælder allerede i sager om kvindelig om-
skæring af piger under 18 år, jf. straffelovens § 245 a,
tvangsægteskab af personer under 18 år, jf. straffelovens §
260, stk. 2, menneskehandel over for personer under 18 år,
jf. straffelovens § 262 a, stk. 2 og overtrædelser af straffe-
lovens §§ 244–246 i form af svangerskabsafbrydelse, for-
sterreduktion eller sterilisation uden samtykke over for en
person under 18 år.
I overvejelserne om at udskyde forældelsesfristen må der ef-
ter Justitsministeriets opfattelse lægges betydelig vægt på
hensynet til barnet, herunder navnlig at barnet kan have
svært ved at tale om volden og dermed også anmelde den,
mens barnet stadig bor hjemme. Dette hensyn skal imidler-
tid afvejes over for de grundlæggende hensyn, der ligger bag
forældelsesreglerne, herunder at straffens nyttevirkninger i
almindelighed aftager i styrke, efterhånden som tiden går.
Dette gælder både med hensyn til almenprævention, gengæl-
delseshensyn og individualprævention. I den sammenhæng
må der efter Justitsministeriets opfattelse også skulle lægges
vægt på forholdets grovhed.
Justitsministeriet finder på den baggrund og efter en samlet
afvejning af hensynet til barnet og hensynene bag forældel-
sesreglerne, at forældelsesfristen bør udskydes i sager om
grov vold efter straffelovens §§ 245 og 246, når volden er
begået over for en person under 18 år, og gerningsmanden
på gerningstidspunktet tilhørte eller var nært knyttet til for-
urettedes husstand.
4
Justitsministeriet finder endvidere, at forældelsesfristen bør
udskydes i sager, som omfattes af den nye bestemmelse i §
244, stk. 2, om gentagen simpel vold begået over en periode
af en person i eller nært knyttet til forurettedes husstand,
uden at der er tale om mishandling efter straffelovens § 245.
Justitsministeriet finder ikke, at samme hensyn gør sig gæl-
dende i sager om simpel vold efter straffelovens § 244, stk.
1. Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at simpel
vold – ud over den mere almindelige vold i form af slag,
herunder lussinger og knytnæveslag – også omfatter mindre
grove tilfælde som f.eks. føregreb og skub. En udskydelse af
forældelsesfristen for simpel vold vil således indebære, at en
gerningsmand, der f.eks. har skubbet sit 9-årige barn eller
givet det en lussing, vil kunne straffes 17 år efter volden
blev udøvet.
Det foreslås derfor, at forældelsesfristen udskydes i sager
om gentagen eller grov vold over for børn, som er begået af
en person i eller nært knyttet til barnets husstand. Udskydel-
sen vil således gælde for sager omfattet af straffelovens §
245 og § 246, jf. § 245 samt den med lovforslaget foreslåe-
de bestemmelse i § 244, stk. 2.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at straffelovens § 94, stk. 4, ændres, således at
forældelsesfristen tidligst regnes fra den dag, den forurettede
fylder 21 år, når en lovovertrædelse, som er omfattet af den
med lovforslaget foreslåede bestemmelse i § 244, stk. 2, §
245 eller § 246, jf. § 245, begås over for en person under 18
år, og gerningsmanden på gerningstidspunktet tilhørte eller
var nært knyttet til forurettedes husstand.
Den foreslåede ændring vil betyde, at gerningsmandens
strafansvar for forbrydelser begået mod en person under 18
år tidligst regnes fra den dag, den forurettede fylder 21 år,
når der er tale om gentagen vold begået af en person i eller
nært knyttet til forurettedes husstand (den foreslåede be-
stemmelse i § 244, stk. 2) grov vold eller mishandling (§
245), eller legemsangreb under særdeles skærpende om-
stændigheder (§ 246, jf. § 245).
Overtrædelsen skal efter den foreslåede bestemmelse have
været udøvet af en person, som på gerningstidspunktet til-
hørte eller var nært knyttet til forurettedes husstand, for at
forældelsesfristen udskydes. Det vil f.eks. omfatte forældre,
stedforældre, plejeforældre og søskende, men også andre
personer, der jævnligt kommer i forurettedes husstand, f.eks.
en onkel, der er involveret i opdragelsen af børnene.
Det foreslås, at udskydelsen af forældelsesfristerne for straf-
ansvaret for overtrædelser af straffelovens § 244, stk. 2, §
245 og § 246, jf. § 245 over for personer under 18 år, begået
af en person i eller nært knyttet til forurettedes husstand,
skal finde anvendelse på overtrædelser, der er begået før lo-
vens ikrafttræden, hvor forældelse efter de hidtil gældende
regler endnu ikke er indtrådt, samt på overtrædelser, der be-
gås efter lovens ikrafttræden.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærk-
ningerne hertil.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser for
kriminalforsorgen på 1 mio. kr. i 2018 og 4,1 mio. kr. årligt
fra 2019 som følge af den øgede strafmasse.
Lovforslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser for
politi, anklagemyndighed og domstole på 0,5 mio. kr. fra
2018 som følge af behandlingen af yderligere sager.
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for stat, regioner og kommuner af betydning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. til den 29.
marts 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer mv.:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrel-
sen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Den Danske Dommerfor-
ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Of-
fentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Danske
Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Amnesty
International, Danner, Dansk Kvindesamfund, Dansk So-
cialrådgiverforening, Danske Regioner, Det Kriminalpræ-
ventive Råd, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds-
og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Gadejuristen, Hjælp
Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, Joan-Søstrene,
5
Justitia, KL, Kvinderådet, Landsforeningen for Voldsramte
Kvinder, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre
(LOKK), Landsforeningen KRIM, Offerrådgivningerne i
Danmark, Retspolitisk Forening og SAVN.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vurderes at have økonomi-
ske konsekvenser for kriminalforsorgen
på 1 mio. kr. i 2018 og 4,1 mio. kr. årligt
fra 2019 som følge af den øgede straf-
masse.
Lovforslaget vurderes at have økonomi-
ske konsekvenser for politi, anklagemyn-
dighed og domstole på 0,5 mio. kr. fra
2018 som følge af behandlingen af yder-
ligere sager.
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Overimplementering af EU-retli-
ge minimumsforpligtelser (sæt X) JA NEJ
X
6
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter straffelovens § 92 straffes en lovovertrædelse ikke, når
der er indtrådt forældelse efter reglerne i straffelovens §§
93-94. Efter straffelovens § 93 afhænger forældelsesfristens
længde af strafferammen for den pågældende forbrydelse.
Efter straffelovens § 94, stk. 1, regnes forældelsesfristen
som udgangspunkt fra den dag, da den strafbare virksomhed
eller undladelse er ophørt.
Som undtagelse hertil følger det af straffelovens § 94, stk. 4,
at forældelsesfristen for en række overtrædelser begået over
for en person under 18 år dog tidligst regnes fra den dag,
den forurettede fylder 21 år.
Det foreslås, at der indsættes et nyt punktum i § 94, stk. 4,
hvorefter forældelsesfristen i sager om overtrædelse af den
foreslåede § 244, stk. 2 (gentagen simpel vold begået af en
person i eller nært knyttet til forurettedes husstand), samt
straffelovens § 245 (grov vold) og § 246, jf. § 245 (grov
vold under særdeles skærpende omstændigheder), som be-
gås over for en person under 18 år, tidligst regnes fra den
dag, den forurettede fylder 21 år, når gerningsmanden på
gerningstidspunktet tilhørte eller var nært knyttet til foruret-
tedes husstand.
Overtrædelse af straffelovens § 245 og § 246, jf. § 245, er
undergivet en forældelsesfrist på 10 år, jf. straffelovens §
93, stk. 1, nr. 3. Den foreslåede § 244, stk. 2, vil ligeledes
have en forældelsesfrist på 10 år, jf. straffelovens § 93, stk.
1, nr. 3.
Det er en forudsætning for, at forældelsesfristen udskydes,
at overtrædelsen er begået af en person, som på gernings-
tidspunktet tilhørte eller var nært knyttet til forurettedes hus-
stand. Bestemmelsen vil bl.a. finde anvendelse på vold be-
gået af forældre, stedforældre eller plejeforældre mod deres
børn eller sted-/plejebørn og vold mellem søskende. Be-
stemmelsen vil ligeledes finde anvendelse på vold begået af
personer med en nær tilknytning til husstanden, f.eks. en on-
kel der er involveret i opdragelsen af børnene. Ved vurderin-
gen af, om gerningsmanden er tilhørte eller var nært knyttet
til forurettedes husstand, vil det bl.a. kunne indgå, om ger-
ningsmanden har eller tidligere har haft folkeregisteradresse
på samme adresse som forurettede, om der er et afhængig-
hedsforhold mellem gerningsmanden og forurettede, om
gerningsmanden og forurettede er beslægtet, samt om ger-
ningsmanden jævnligt kommer i forurettedes hjem.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Efter straffelovens § 244 om simpel vold straffes den, som
øver vold mod eller på anden måde angriber en andens lege-
me, med bøde eller fængsel indtil 3 år. Straffelovens § 244
omfatter tilfælde af vold, der efter deres beskaffenhed ikke
omfattes af straffelovens § 245 om vold af særlig rå, brutal
eller farlig karakter eller mishandling. Bestemmelsen omfat-
ter bl.a. lussinger, knytnæveslag, føregreb, bid og under vis-
se omstændigheder spyt i ansigtet.
Efter straffelovens § 245, stk. 1, straffes den, som udøver et
legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller
gør sig skyldig i mishandling, med fængsel indtil 6 år.
Mishandling efter straffelovens § 245, stk. 1, karakteriseres i
almindelighed som en række voldshandlinger udøvet ved
flere lejligheder gennem en længere periode, som fremtræ-
der som udslag af gerningsmandens overlegne stilling i for-
hold til et offer. Ofre for mishandling befinder sig ofte i et
afhængighedsforhold til gerningsmanden, f.eks. forældres
mishandling af børn eller mishandling mellem ægtefæller el-
ler samlevende. Efter retspraksis vil forholdet kunne straffes
som mishandling efter straffelovens § 245, uanset at de en-
kelte tilfælde af vold isoleret set alene har haft karakter af
simpel vold. Mishandling kan bl.a. foreligge, hvor forældre
med jævne mellemrum udøver vold mod deres børn, i form
af f.eks. slag med flad hånd, riven i ørene, skubben, slag
med knyttet hånd, riven i håret, slag på arme og ben med
sko eller lignede m.v.
Det foreslås, at der i straffelovens § 244 indsættes et nyt stk.
2, hvorefter simpel vold, som er udøvet gentagne gange over
en periode af en person i eller nært knyttet til forurettedes
husstand, uden at forholdet er omfattet af straffelovens §
245, kan straffes med fængsel indtil 6 år. Dette svarer til
strafferammen for bl.a. mishandling efter straffelovens §
245, stk. 1.
Det foreslås endvidere, at strafniveauet for denne type sager
fordobles. Det betyder, at der i sager, hvor der i dag f.eks.
udmåles en straf på fængsel i 3 måneder efter straffelovens §
244, fremover vil skulle udmåles en straf på fængsel i 6 må-
neder.
Den foreslåede bestemmelse vil omfatte vold eller andre le-
gemsangreb efter straffelovens § 244, når volden eller le-
gemsangrebet er begået gentagne gange over en periode af
en person i eller nært knyttet til forurettedes husstand. En-
keltstående tilfælde af vold eller andre legemsangreb begået
af personer tilhørende den omfattede persongruppe vil såle-
des stadig skulle straffes efter straffelovens § 244, som med
lovforslaget bliver § 244, stk. 1.
7
For at den foreslåede bestemmelse kan finde anvendelse,
skal volden være udøvet over en periode. Hvor lang denne
periode skal være, afhænger af en samlet konkret vurdering.
Er der tale om meget hyppige voldsepisoder, vil selv en me-
get kort periode kunne medføre, at den foreslåede bestem-
melse finder anvendelse.
Der er ikke med lovforslaget tiltænkt en ændring af de gæl-
dende regler i straffelovens § 245, herunder vurderingen af,
hvornår der er tale om mishandling. Forhold, der i dag straf-
fes som mishandling, vil således også fremover skulle straf-
fes efter straffelovens § 245.
Det foreslås, at bestemmelsen skal finde anvendelse på vold
begået af en person i eller nært knyttet til forurettedes hus-
stand. Bestemmelsen vil således bl.a. finde anvendelse på
vold begået af personer i den forurettedes husstand, f.eks.
forældres, stedforældres eller plejeforældres vold mod deres
børn eller sted-/plejebørn, vold mellem søskende eller vold
mellem samlevende. Bestemmelsen vil ligeledes finde an-
vendelse på vold begået af personer med en nær tilknytning
til husstanden. Det vil eksempelvis kunne være tidligere æg-
tefæller, der stadig jævnligt kommer i husstanden, f.eks. for-
di deres fællesbørn har bopæl der, eller en onkel, der er in-
volveret i opdragelsen af børnene. Ved vurderingen af, om
gerningsmanden er en person i eller nært knyttet til foruret-
tedes husstand, vil det bl.a. kunne indgå, om gerningsman-
den har eller tidligere har haft folkeregisteradresse på
samme adresse som forurettede, om der er et afhængigheds-
forhold mellem gerningsmanden og forurettede, om ger-
ningsmanden og forurettede er beslægtet, samt om gernings-
manden jævnligt kommer i forurettedes hjem.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Loven finder anvendelse på lovovertrædelser, der er begået
efter lovens ikrafttræden.
Det foreslås i stk. 2, at udskydelsen af forældelsesfristerne
for strafansvaret for overtrædelser af straffelovens § 244,
stk. 2, § 245 og § 246, jf. § 245 over for personer under 18
år, begået af en person i eller nært knyttet til forurettedes
husstand, også skal finde anvendelse på overtrædelser, der
er begået før lovens ikrafttræden, medmindre forældelse er
indtrådt før lovens ikrafttræden efter de hidtil gældende reg-
ler.
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyl-
dighed og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
Færøerne har pr. 1. marts 2010 overtaget lovgivningskom-
petencen på det strafferetlige område. For Grønland gælder
en særlig kriminallov. Der er derfor ikke foreslået hjemmel
til at sætte lovforslaget i kraft for Færøerne og Grønland.
8
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 9. august
2017, som ændret bl.a. ved lov nr. 140 af 28. februar 2018
og senest ved lov nr. 257 af 10. april 2018, foretages følgen-
de ændringer:
§ 94. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. For overtrædelse af § 245 a, § 246, jf. § 245 a, §
260, stk. 2, og § 262 a, stk. 2, over for en person under 18 år
eller af § 232 over for et barn under 15 år regnes forældel-
sesfristen dog tidligst fra den dag, den forurettede fylder 21
år. Det samme gælder overtrædelse af §§ 244, 245 og 246 i
form af svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion eller sterili-
sation uden samtykke over for en person under 18 år. Hvis
gerningsmanden ved vold, ulovlig tvang efter § 260 eller på
anden måde ved en strafbar handling har tvunget forurettede
til at undlade at anmelde lovovertrædelsen til politiet, regnes
forældelsesfristen dog tidligst fra det tidspunkt, hvor tvan-
gen er ophørt.
1. I § 94, stk. 4, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»For overtrædelse af § 244, stk. 2, § 245 og § 246, jf. §
245, over for en person under 18 år regnes forældelsesfristen
tidligst fra den dag, den forurettede fylder 21 år, når ger-
ningsmanden på gerningstidspunktet tilhørte eller var nært
knyttet til forurettedes husstand.«
Stk. 5-6. ---
§ 244. Den, som øver vold mod eller på anden måde an-
griber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel
indtil 3 år.
2. I § 244 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Begås de i stk. 1 nævnte forhold gentagne gange
over en periode af en person i eller nært knyttet til forurette-
des husstand, uden at forholdet er omfattet af § 245, kan
straffen stige til fængsel indtil 6 år.«
9