Henvendelse af 24/4-18 fra Ældre Sagen, Danske Handicaporganisationer, Kost og Ernæringsforbundet, Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter

Behov for serviceeftersyn af genoptræningsplanerne
Kære medlemmer af sundheds- og ældreudvalget
Vi vil gerne opfordre jer til at sikre, at lovforslaget om frit valg til
genoptræning (L212) suppleres med et serviceeftersyn af
genoptræningsplanerne.
Centrale for kvaliteten
Genoptræningsplanerne er centrale for kvaliteten af genoptræningen. Uanset
om den skal foregå i kommunalt eller privat regi.
I lyset af det fremlagte forslag om frit valg bliver genoptræningsplanerne
endnu mere centrale. Desværre ved vi, at den eksisterende praksis, når det
gælder udformningen af og indholdet i genoptræningsplaner, er af varierende
kvalitet.
Hvis patienternes frie valg til genoptræning skal være reelt og hvis patienterne
i det hele taget skal sikres den optimale genoptræning, er der behov for at løfte
kvaliteten af genoptræningsplanerne.
Indhold i et serviceeftersyn
Vi foreslår derfor et serviceeftersyn af genoptræningsplanerne, som kan sætte
fokus på en række forhold ved genoptræningsplanerne, som vi ved ikke
fungerer optimalt. Serviceeftersynet bør blandt andet afdække:
1. Hvor mange, der har brug for en genoptræningsplan, får faktisk en? Vi
ved, at nogle patienter med behov for en genoptræningsplan udskrives
uden at få en. Vi ved også, at der er stor geografisk ulighed: På nogle
sygehuse har patienterne op til otte gange større sandsynlighed for at få en
genoptræningsplan med hjem end på andre (se
https://www.kora.dk/aktuelt/nyheder/2016/sygehuse-henviser-vidt-
forskelligt-til-genoptraening/). Og vi ved, at det stadig halter med at lave
genoptræningsplaner til psykiatriske patienter.
2. I hvilket omfang inddrages patienter i udformningen af planerne?
Selvom det fremgår af bekendtgørelsen om genoptræningsplaner, at
planen skal udformes i samarbejde med patienten, så foregår det typisk
ikke i praksis.
24-04-2018
ra@fysio.dk
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 212 Bilag 5
Offentligt
3. Hvordan er patienternes kendskab til genoptræningsplaner generelt og
deres egen konkrete plan? Hvis ikke patienterne har kendskab til
indholdet i deres egen genoptræningsplan – og dermed deres eget behov –
er det nærmest umuligt for dem at have et reelt frit valg mellem
leverandører af genoptræning.
4. Hvor mange genoptræningsplaner indeholder en tidsfrist? Vi ved, at det
som udgangspunkt er vitalt, at genoptræningen iværksættes så hurtigt som
muligt. Men der er mulighed for at tilføje en udsættelse af genoptræningen
i planen. Spørgsmålet er, hvorvidt det bliver brugt i dag og i hvilket
omfang.
5. Hvordan er genoptræningsplanerne beskrevet i dag? Indholdet af
genoptræningsplanen er afgørende for det videre forløb. Ikke mindst i en
situation, hvor der indføres frit valg til genoptræning. Derfor bør det
afdækkes om centrale informationer er tilgængelige i
genoptræningsplanen, herunder beskrivelse af funktionsevnen efter den
WHO-godkendte ICF-klassifikation, angivelse af niveau for genoptræning,
om patientens ernæringstilstand stiller særlige krav til genoptræningen
mv.
6. Kommunikationen mellem region og kommune. Kommunikationen
mellem region og kommune er afgørende for kvaliteten af genoptræningen.
Men når man taler med praktikere i begge ender af denne kommunikation,
står det klart, at den kan blive bedre.
Vi står meget gerne til rådighed for en nærmere drøftelse af indholdet i et
sådan serviceeftersyn.
Med venlig hilsen
Michael Teit Nielsen Thorkild Olesen Tina Nør Langager Ghita Parry
Vicedirektør i Ældre
Sagen
Formand i Danske
Handicap-
organisationer
Formand i
Ergoterapeut-
foreningen
Formand i Kost &
Ernæringsforbundet
Tina Lambrecht
Formand i Danske
Fysioterapeuter