Supplerende høringssvar, fra børne- og socialministeren

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.socialministeriet.dk
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Vedlagt sendes høringssvar fra Børnerådet samt et høringssvar fra forældrebestyrel-
sen i daginstitutionen Grønnebakken i Gentofte Kommune til Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven
og lov om folkeskolen (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for for-
ældre) (L 160).
De to høringssvar blev fremsendt til ministeriet efter udløb af høringsfristen den 22.
oktober 2017.
Jeg skal beklage, at de to høringssvar ikke blev fremsendt til udvalget sammen med
de øvrige høringssvar til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
Bilag
Bilag 1: Børnerådets høringssvar dateret den 14. november 2017
Bilag 2: Høringssvar fra forældrebestyrelsen i Grønnebakken, modtaget den 24. okto-
ber 2017.
Sagsnr.
2018 - 2452
Doknr.
568221
Dato
25-04-2018
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 160 Bilag 5
Offentligt
2
Bilag 1: Høringssvar fra Børnerådet
14. nov. 2017
j.nr. 3.1.6 / sgh
Børnerådets kommentarer til Forslag til Lov om ændring af dagtil-
budsloven
Børnerådet ønsker at kvittere for de tanker om legens grundlæggende
betydning for børns sociale og læringsmæssige udvikling, som er
lagt til grund for det nye lovudkast.
Det er af stor betydning, at der nu – gennem de nye læreplaner og Fæl-
les mål - skabes en tydelig udviklingsmæssig sammenhæng i børne-
nes sociale og læringsmæssige udvikling. Ved at opbygge et ”fælles
sprog” og et fælles mindset skabes forhåbentligt også bedre overgange
mellem dagtilbud og skole og mellem de enkelte dagtilbud.
I lovteksten henvises til et bredt læringsbegreb, som forsøges præci-
seret ved at nævne den kropslige, motoriske, sociale, emotionelle og
kognitive læring.
Børnerådet kunne godt ønske, at det – især for de 0-2 årige – blev
præciseret, hvor vigtig ro, omsorg og glæde er for børnenes muligheder
for at udvikle trygge og tillidsfulde relationer.
Børnerådet ser det som en god idé, at der udarbejdes forskellige lære-
planer, så 0-2 års børnegruppen har én læreplan og 3 år og frem har
en anden. På denne måde kan man både inddrage omsorgs- og tilknyt-
ningsdelen hos de små og tage højde for, hvad de forskellige alders-
grupper kan/skal inddrages i.
Børnerådet er glad for, at det eksplicit skrives, at der skal etableres et
godt pædagogisk læringsmiljø gennem hele dagen. Dagtilbuddene har i
vid udstrækning arbejdet struktureret med læreplanstemaerne, men alle
overgange mellem dagens rutiner har der ikke været særligt fokus på.
Derfor ses ofte, at legeplads tid er ”gør hvad du har lyst til”, overgange
fra fx spisning til at tage tøj på er uorganiseret og kaotisk, at der sidst
på dagen ikke er en plan, men bare ventetid på afhentning, at afleve-
ringssituationer om morgenen håndteres meget forskelligt etc. Ved at
indtænke de dagligdags rutiner vil meget tid formentlig kunne gøres
mere trygt og udviklende.
3
Børnerådet finder det meget vigtigt, at det eksplicit skrives, at man i den
pædagogiske læreplan skal beskrive, hvordan man også tager hånd om
de udsatte børn.
Børnerådet er godt tilfreds med, at der er fundet midler til efter- og vi-
dereuddannelse. En styrkelse af pædagoguddannelsens fokus på det
samme brede læringsbegreb, på tidlig indsats og forståelse for særligt
udsatte børns udviklingsmuligheder, kan dog næppe opfyldes indenfor
de afsatte midler.
Børnerådet bifalder
- Forældres ret til at blive stående på venteliste til den institution, de
primært har ønsket.
- Muligheden for tilskud til pasning på skæve tidspunkter. Man skal dog
være opmærksom på, hvordan det pædagogiske tilsyn skal føres, når
man samtidig er fritaget for udarbejdelse af pædagogisk læreplan.
- Forældres mulighed for at vælge en deltidsplads, i forbindelse med
barselsorlov.
- At kravene til de private pasningsordninger underlægges samme krav
og forventninger til arbejdet med læreplaner, som i de kommunale og
selvejende dagtilbud.
I lovforslaget lægges op til, at de SFO/fritidstilbud, der modtager
kommende skolebegyndere omkring 1. maj, enten skal arbejde videre
med læreplanstemaer fra dagtilbuddet eller Fælles mål for børnehave-
klassen (i perioden fra 1. maj til 1. august). Tanken bag dette, er positiv,
fordi man herved pointerer, at børnene ikke skal befinde sig i 3 måne-
ders ”overgangstomrum”. Men, der er alligevel en del udfordringer for-
bundet med forslaget: Børnene kommer – i hvert fald i de store byer –
ofte fra flere forskellige børnehaver, hvorved der kan være arbejdet helt
forskelligt med læreplanstemaerne. Det vil således kræve et større de-
tektivarbejde for SFO-medarbejderne, at finde ud af, hvad der har været
arbejdet med, og hvad de så kan/skal arbejde med.
Ved at bede dem følge børnehaveklassekompetenceområderne vil det
kræve at SFO og børnehaveklasselærere er enige om, hvad det er
SFO’en skal arbejde med, så man sikrer koordination.
Et alternativ forslag kunne være, at man beder SFO’erne arbejde mål-
rettet med det sociale curriculum, dvs. tage udgangspunkt i, at børnene
øver sig i at være ”en klasse”, lærer hinanden at kende, hvad det vil
sige at være en del af en gruppe, vente på tur, udsætte behov etc. –
dét, man kunne kalde at blive ”skoleparat”. Man har – i de 2-3 måneder
inden skolestart - en unik mulighed for, at arbejde med netop dette vig-
tige fokus, som så mange børn snubler over i skolestarten.
Børn, der skal starte i privatskoler eller som er tilflyttere, vil blive i bør-
nehaverne til 1. august, og de får dermed ikke samme muligheder.
I lovforslaget står, at Børne- og Socialministeren gennem bekendtgørelse kan
fastsætte 2 mål pr. læreplanstema.
4
Børnerådet finder, at dét er et unødvendigt tiltag. Gennem lovgivningen
om læreplanstemaerne (kompetenceområderne) og udarbejdelsen af
vejledninger til Masterplanen sender man et klart signal om, hvad der
bør være i fokus. Herudfra bør det være kommunerne, der udmønter
retning/indsatsområder, og de lokale ledere (som kender børnene og
forældrene), der mere præcist opstiller de mål, der skal arbejdes efter.
Det er dejligt at se, at der ikke lægges op til yderligere dokumentation,
end det man allerede har i dag.
Afslutningsvis tilslutter Børnerådet sig vigtigheden af mere forældre-
inddragelse og forældresamarbejde. At forældre både oplever et øget
fokus på samarbejdet omkring deres eget barn, og at de oplever deres
barn som en del af et fællesskab igennem de mange timer i dagtilbud-
det, er af største vigtighed.
Med venlig hilsen
Per Larsen Lone Beyer Annette Due Madsen
Formand f. Børnerådet Næstformand medlem af Børnerådet
Lisbeth Sjørup
Sekretariatschef
5
Bilag 2: Høringssvar fra forældrebestyrelsen i daginstitutionen
Grønnebakken.
Forældrebestyrelsen i Grønnebakkens bemærkninger til Udkast
lovforslag om ændring af dagtilbudsloven (Styrket kvalitet
i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.)
i høring.
Styrket kvalitet i dagtilbud (punkt 3.1)
Indledningsvis har forældrebestyrelsen i Grønnebakken særligt
bemærket, at det direkte fremgår af bemærkningerne til lov-
forslaget, at der ikke skal indføres yderligere dokumentations-
krav, registrering og procedurer mv. for dagtilbuddene oppefra,
dette kan forældrebestyrelsen kun støtte.
Forældrebestyrelsen skal dog samtidig bemærke, at en styrkelse
af dagtilbuddenes evalueringskultur i et eller andet omfang må
betyde en større administrativ byrde for både personalet og le-
delsen i det enkelte dagtilbud i hvert fald i opstartsfasen – også
selvom der er lagt op til en høj grad af frihed i forhold til doku-
mentation og evalueringsform. Dette må givetvis antages at tage
fysisk ”voksentid” væk fra børnene. Forældrebestyrelsen ønsker
derfor at gøre opmærksom, at der på dette punkt må ligge en
økonomiske merudgift, som aftaleparterne bør være særlig op-
mærksom på. Forældrebestyrelsen er dog meget positiv overfor
aftaleparternes fokus på styrkelse af det pædagogiske arbejde
herunder særligt muligheden for lokal udfoldelse.
Forældrebestyrelsen er også positiv overfor en større fokus (her-
under systematik) ved overgangen mellem dagtilbud til skole og
fritidstilbud. Der er i forvejen et rigtig fint samarbejde mellem
Grønnebakken og skolerne i Gentofte Kommune, men en mere
systematisk tilbagemelding fra skolerne efter skolestart til Grøn-
nebakken vil understøtte institutionens arbejde i endnu højere
grad. Det skal i den forbindelse også bemærkes, at Grønnebak-
ken allerede benytter sig af lokalsamfundet i form af bibliotek til
Play and Learn, og dette kun kan anbefales til andre dagtilbud.
Forældrebestyrelsen kan også kun tilslutte sig, at der i formåls-
bestemmelsen bliver indskrevet ”legen” som et grundlæggende
princip i det pædagogiske arbejde.
Endvidere er forældrebestyrelsen meget positive overfor en udvi-
delsen af forældrebestyrelsens kompetenceområde, således at
forældrebestyrelsen i højere grad også er involveret i børns læ-
ring på tværs af dagstilbud og hjem. Det skal i den forbindelse
nævnes, at forældrebestyrelsen allerede i dag har et godt og
6
konstruktivt samarbejde med Grønnebakkens ledelse og persona-
le.
Øget fleksibilitet for forældre på barsels- eller forældreor-
lov (pkt. 3.2.2.)
I forhold til muligheden for deltidsplads i et dagtilbud i forbindel-
se med barsel og forældreorlov er forældrebestyrelsen bekymret
for, at dette vil skabe en uforholdsmæssig stor administrativ byr-
de for ledelsen i det pågældende dagtilbud, blandt andet, fordi
det vil kræve en øget fleksibilitet i personalegruppen. Personalets
arbejdstid er afhængig af børnesammensætningen, og det vil så-
ledes potentielt kræve en ændring af deres arbejdstider og der-
med også en usikkerhed for dem.
Denne fleksibilitet hos personalet vil potentielt medvirke til dårli-
gere arbejdsforhold for personalet. Forældrebestyrelsen ser i for-
vejen en personalegruppe, der i hverdagen udviser høj fleksibili-
tet for at få dagligdagen til at hænge sammen.
Det vil ligeledes være en budgetmæssig udfordring forbundet
med opgaven, da en barsel og derved deltidsplads ikke kan var-
sel med eksempelvis et års varsel. En løsningsmodel kunne være,
at man under barsel og forældreorlov kunne søge om tilskud til
en fuldtidsplads, således at institutionernes økonomiske ramme
ikke bliver ændret i forbindelse med deltidspladser grundet bars-
ler.
Forældrebestyrelsen er i nogen grad bekymret for, at det pæda-
gogiske arbejde, da det vil være forskelligt hvordan den enkelte
familie ønsker at udnytte de 30 timer, og derved kan det være
svært for personalet at planlægge dagens aktiviteter, eksempel-
vis heldags ture m.m. Udfordringen for det pædagogiske arbejde
afhænger i høj grad af, hvilke rettigheder der tildeles den enkelte
familie på barsel i forbindelse med deltidspladsen. Skal det enkel-
te ”deltidsbarn” have ret til at deltage i alle aktiviteter, således at
alle aktiviteter skal tilbydes på dage, hvor ”deltidsbarnet” er til-
stede?
Forældrebestyrelsen ønsker generelt at bemærke, at det er for-
ældrebestyrelsens opfattelse, at familier med en forælder på bar-
sel allerede i dag ændrer deres brug af daginstitutionstilbud ved
at give søskendebørnene kortere dage eller flere fridage. Dette
sker både systematisk og mere spontant. Personalet er således
vant til at håndtere det ændret behov, men forskellen er, at dag-
institutionen i dag kan planlægge ugens aktiviteter uafhængig af
forældrenes ”spontanitet.” Der er således en vis frihed for dagin-
stitutionen, som dog inddrager antallet af børn de enkelte dag i
deres aktivitetsplanlægning.
Generelt har forældrebestyrelsen ikke oplevet et udtalt behov for
en deltidsordning i forbindelse med barsel, og den fleksibilitet
7
som aftaleparterne ønsker at opnå eksisterer allerede i dag – på
nær den økonomiske del i form af reduceret forældrebetaling.
Sidstnævnte mener forældrebestyrelsen kan afhjælpes på en an-
den vis. Forældrebestyrelsens ser i højere grad fleksibiliteten i
dag, da forældre på barsel reelt kan vælge at benytte dagtilbud-
det i nogle uger på fuldtid og nogle uger på deltid, uden først at
skulle søge kommunen om tilladelse.
Overordnet set mener forældrebestyrelsen, at deltidsordningen
på grund af barsel eller forældreorlov er forbundet med ufor-
holdsmæssige store administrative udfordringer, som ikke står
mål med det, aftaleparterne ønsker at opnå.
Kombinationstilbud (punkt 3.2.5)
Forældrebestyrelsen er generelt positiv overfor forslaget om
kombinationstilbud.
I forhold til forholdene for dagtilbuddet som følge af ordningen
ser forældrebestyrelsen ikke samme administrative udfordringer
som ved en midlertidig deltidsplads grundet barsel. Forældrebe-
styrelsen lægger særligt vægt på, at personalet ikke vil have
samme usikkerhed for sin arbejdstid som ved en midlertidig del-
tidsplads.
I forhold til den fleksible pasning har forældrebestyrelsen særligt
bemærket, at den ikke skal været omfattet af kravet om læring,
hvilket forældrebestyrelsen er enig i.
Forældrebestyrelsen er dog bekymret for den manglende øvre
grænse for hvor stor en del af kombinationstilbuddet, der kan
udgør den fleksible pasning. Forældrebestyrelsen mener, at der
heri kan være en udfordring for det enkelte barns læring (da der
ikke er noget krav om læring i den fleksible pasning) og mulighed
for at indgå i børnefællesskabet i dagtilbuddet. Dette vil potenti-
elt sætte større krav til det pædagogiske arbejde med det på-
gældende barn.