Ændringsforslag, fra økonomi- og indenrigsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Ændringsforslag til L 191

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L191/bilag/4/1885178.pdf

Ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov om kom-
munernes styrelse, lov om kommunale og regionale valg og
regionsloven (Bindende kommunale folkeafstemninger) (L
191)
Ændringsforslag
Af økonomi- og indenrigsministeren, tiltrådt af <>:
Til § 1
1) I den under nr. 1 foreslåede indsættelse af § 9 d ændres i 2. pkt. »kommunalbesty-
relsens beslutning efter stk. 1« til: »dens afholdelse«.
[Sproglig præcisering]
Til § 2
2) I den under nr. 2 foreslåede indsættelse af § 105 h ændres i stk. 3 »den kommunal-
bestyrelse« til: »kommunalbestyrelsen i den kommune«.
[Sproglig præcisering]
3) I den under nr. 2 foreslåede indsættelse af § 105 j indsættes i stk. 3, 1. pkt., efter
»regler fastsat i medfør af § 105 i, stk.«: »6«.
[Indsættelse af stk. nummer]
Sagsnr.
2017 - 2891
Doknr.
530152
Dato
24-04-2018
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 191 Bilag 4
Offentligt
2
Bemærkninger
Til nr. 1
Det fremgår af den i lovforslaget foreslåede § 9 d i lov om kommunernes styrelse, at er
der afholdt folkeafstemning efter §§ 9 b og 9 c, kan kommunalbestyrelsen ikke træffe
en beslutning i strid med resultatet af folkeafstemningen i kommunalbestyrelsens
funktionsperiode uden at afholde en ny folkeafstemning efter §§ 9 b og 9 c om den
pågældende beslutning. Dette gælder dog ikke, hvis resultatet af folkeafstemningen
efter dens afholdelse kommer i strid med lovgivningen eller en afgørelse, eller hvis den
beslutning, der holdes folkeafstemning om, efter kommunalbestyrelsens beslutning
efter stk. 1 bliver omfattet af § 9 b, stk. 2, nr. 1 eller 5.
Med ændringsforslaget præciseres § 9 b, 2. pkt., således, at det i bestemmelsen fast-
sættes, at begrænsningen i 1. pkt. dog ikke gælder, hvis resultatet af folkeafstemningen
efter dens afholdelse kommer i strid med lovgivningen eller en afgørelse, eller hvis den
beslutning, der holdes folkeafstemning om, efter dens afholdelse bliver omfattet af
undtagelsesgrundene i § 9 b, stk. 2, nr. 1 eller 5.
Bliver den beslutning, der holdes folkeafstemning om, forud for dens afholdelse, men
efter kommunalbestyrelsens beslutning om at udskrive en folkeafstemning efter den
foreslåede § 9 b, stk. 1, omfattet af undtagelsesgrundene i § 9 b, stk. 2, nr. 1 eller 5, vil
denne situation være reguleret af den foreslåede § 9 b, stk. 8, i lov om kommunernes
styrelse.
Der er alene tale om en sproglig præcisering af bestemmelsens indhold. Med ændrin-
gen bringes bestemmelsen i overensstemmelse med indholdet af bemærkningerne til §
9 d.
Til nr. 2
Det fremgår af den i lovforslaget foreslåede § 105 h, stk. 3, i lov om kommunale og
regionale valg, at brevstemmeafgivning på sygehuse efter § 60, stk. 1, kun kan finde
sted på sygehuse beliggende i den region, hvor kommunen er beliggende, og i andre
regioner efter aftale med vedkommende regionsråd og den kommunalbestyrelse, hvor
folkeafstemningen afholdes.
Med ændringsforslaget præciseres § 105 h, stk. 3, således, at det i bestemmelsen fast-
sættes, at brevstemmeafgivning på sygehuse efter § 60, stk. 1, kun kan finde sted på
sygehuse beliggende i den region, hvor kommunen er beliggende, og i andre regioner
efter aftale med vedkommende regionsråd og kommunalbestyrelsen i den kommune,
hvor folkeafstemningen afholdes.
Der er alene tale om en sproglig præcisering af bestemmelsens indhold, således at
formuleringen af bestemmelsen svarer til formuleringerne i tilsvarende bestemmelser,
f.eks. § 105 h, stk. 5.
Til nr. 3
Det fremgår af den i lovforslaget foreslåede § 105 j, stk. 3, i lov om kommunale og re-
gionale valg, at for hvert afstemningsområde foretager valgbestyrelsen en ny optælling
og bedømmelse af de afgivne stemmer efter § 105 i, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, og regler
fastsat i medfør af ”§ 105 i, stk.”.
3
Med ændringsforslaget indsættes i bestemmelsens sidste led en henvisning til regler
fastsat i medfør af § 105 i, stk. 6. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at
det er lov om kommunale og regionale valg § 105 i, stk. 6, bestemmelsen skal henvise
til. Med ændringsforslaget indsættes således alene et manglende stk. nummer i be-
stemmelsen.


Oversendelsesbrev til SOU

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L191/bilag/4/1885177.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
oim@oim.dk
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Jeg fremsætter hermed vedhæftede ændringsforslag til lovforslag nr. L 191, forslag til
lov om ændring af lov om kommunernes styrelse, lov om kommunale og regionale valg
og regionsloven (Bindende kommunale folkeafstemninger).
Der er tale om tekniske ændringsforslag.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Sagsnr.
2017 - 2891
Doknr.
530152
Dato
24-04-2018
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 191 Bilag 4
Offentligt