L 187 - svar på spm. 20 om muligheden for alene at påklage afgørelser om ikke-fælleskommunale projekter, fra miljø- og fødevareministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: miljø- og fødevareministeren
- Adressat: miljø- og fødevareministeren
- Stiller: Søren Egge Rasmussen
MOF L 187 - svar på spm. 20.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L187/spm/20/svar/1482983/1884437.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 23. april 2018 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 20 til L 187, forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige andre love (Ny kompetencefordeling og forenkling af sagsbehandling i forbindelse med kystbeskyttelse m.v.) stillet den 18. april 2018 af Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål nr. 20 ”Med lovforslaget skal der ikke længere træffes afgørelse om at fremme projektet, som skal kunne påklages til fuld prøvelse. Betyder lovforslaget dermed ikke, at muligheden for alene at påklage afgørelser om ikke-fælleskommunale projekter i forhold til retlige forhold reelt er en begrænsning af den indholdsmæssige mulighed for at få prøvet vurderinger om natur og miljø i klagenævnet?” Svar Der er allerede i dag retlig prøvelse, når Kystdirektoratet meddeler tilladelse til enkeltprojekter efter kystbeskyttelsesloven. Lovforslaget lægger således ikke op til en ændring af, i hvilket omfang afgørelser i enkeltsager efter kystbeskyttelsesloven kan prøves. Kommunerne vil skulle inddrage forholdet til natur og miljø i henhold til lovens § 1, stk. 1 nr. 3, og manglende inddragelse af dette hensyn vil være en retlig mangel, som kan påklages. Esben Lunde Larsen / Hans Erik Cutoi-Toft Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 L 187 endeligt svar på spørgsmål 20 Offentligt