Søfartsstyrelsens notat om kystforeningsskibe, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
Tilhører sager:
Aktører:
Oversendelsesbrev MOF – L 151 – orietering om notat fra Søfartsstyrelsen
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L151/bilag/8/1884255.pdf
Udenrigsministeriet Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg København K Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato 1 2017 - 46081 FPK 20-04-2018 L 151 - Lov om ændring af fiskeriloven (Opfølgning på ”fiskeripakken”, Bierhvervsfiskernævnets sammensætning m.v.) Vedlagt fremsendes hermed til udvalgets orientering Søfartsstyrelsens notat fra 17. april 2018 vedrørende Han Herred Havbådes foreningsfartøjers og medlemmers mulighed for at drive erhvervsfiskeri efter gældende søsikkerhedsbestemmelser. Karen Ellemann Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 L 151 Bilag 8 Offentligt
Notat - kystforeningsskibe 19042018
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L151/bilag/8/1884256.pdf
Han Herred Havbådes foreningsfartøjers og medlemmers mulighed for at drive erhvervsfiskeri efter gældende søssikker- hedsbestemmelser Som opfølgning på en drøftelse mellem fiskeri- og ligestillingsministeren, fiskeriordførerne og repræsentanter for kystfiskerforeninger den 4. april 2018 vedrørende lovforslag L 151 blev det aftalt, at Søfartsstyrelsen til illustration af de krav, der gælder på området, skulle sammenholde et antal foreningsfartøjer og foreningsmedlemmers kompetencer med de lovkrav, som gælder i forhold til erhvervsfiskeri. Der gælder således, at overgangen fra fritidsfiskeri til udøvelse af erhvervsfiskeri, som lov- forslag L 151 muliggør, indebærer, at kravene til erhvervsfiskeri i medfør af lov om sikkerhed til søs og lov om skibes besætning skal efterleves. Vurderingen af de pågældende fartøjers og personers opfyldelse af gæl- dende krav er foretaget på baggrund af oplysninger modtaget fra Han Herred Havbåde. Søfartsstyrelsen står til rådighed for vejledning af Han Herred Havbåde og tilsvarende foreninger om muligheden for, at foreningers fartøjer og medlemmer kan bringes til at opfylde søfartslovgivningens krav til er- hvervsfiskeri. Krav til fartøjer Foreningen har givet oplysninger om tre fiskefartøjer: ELBO, der er et mindre fartøj og behandles særskilt, samt NORDVEST og JAMMER- BUGT, der er større fiskerfartøjer og behandles samlet. Alle tre fartøjer vil være at betragte som erhvervsfartøjer, og de vil derfor skulle registreres i Søfartsstyrelsens skibsregister. Der er på nuværende tidspunkt et krav om betaling af et gebyr for registrering af skibe i skibs- registret, men ved et lovforslag, der er under behandling i Folketinget, forslås afgiften fjernet, så skibene kan registreres uden yderligere gebyr. Det sker med tilbagevirkende kraft gældende fra 1. januar 2018. Der beta- les årsafgift til skibsregisteret, hvis størrelse afhænger af skibets brutto- tonnage. Fartøjet ELBO har et såkaldt dimensionstal på under 20. Det betyder, at fartøjet ikke skal synes og forventes at kunne godkendes til erhvervsfi- skeri uden større ændringer til konstruktion og udstyr. Der vil dog være generelle krav til fartøjets udrustning så som redningsudstyr. For så vidt angår de to største fartøjer NORDVEST og JAMMERBUGT, har de en størrelse, der gør, at de skal synes for at kunne blive godkendt til erhvervsfiskeri. For præcist at kunne beskrive, hvilke krav der stilles til fartøjernes bygning og udstyr, kræves følgende: 17. april 2018 Vores reference: Sag nr. 2018012311 Maritim regulering og jura /map SØFARTSSTYRELSEN Fjordvænget 30 4220 Korsør Tlf. +45 72196000 Fax +45 72196001 CVR-nr. 29 83 16 10 EAN-nr. 5798000023000 sfs@dma.dk www.soefartsstyrelsen.dk ERHVERVSMINISTERIET Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 L 151 Bilag 8 Offentligt Da kravene til skibet er bestemt af skibes størrelse, er der krav om en autoriseret opmåling af fartøjerne. Foreligger den ikke, skal der foretages en opmåling for at kunne fastlægge det konkrete regel- grundlag, der gælder for fartøjerne. Der skal udføres en stabilitetsundersøgelse af et autoriseret firma og en måling af støjniveauer af hensyn til arbejdsmiljøet. På baggrund af opmålingen kan det fastslås, hvilke krav det kon- krete skib skal leve op til. Herefter kan Søfartsstyrelsen gennem- føre et syn. Prisen på et syn er 850 kr. i timen. Det vurderes at ville tage ca. 3-4 timer. Ved synet undersøges fartøjets konstrukti- on, stabilitet, maskineri, arrangementer og materialer, herunder ydersiden af skibsskroget. På baggrund af synet meddeles, hvad det konkrete fartøj eventuelt mangler for at kunne opfylde de gældende krav. Når det ved syn er konstateret, at fartøjet opfylder de gældende krav, kan det få en tilladelse til at sejle som erhvervsfiskerfartøj. Det er Søfartsstyrelsens vurdering, at begge fartøjer kan få en tilladelse til at sejle som erhvervsfiskerfartøj, men der vil være en vis mængde arbejde og omkostninger forbundet hermed for foreningen. Krav til personer, der skal føre fartøjerne For at føre et erhvervsfiskerfartøj er der krav om et sønæringsbevis. Der er oplyst om tre personer som mulige skippere af fartøjerne. En per- son har erfaring som fører af erhvervsfiskerfartøjer og behandles særskilt. To personer har ikke tidligere erhvervserfaring som fører af erhvervsfi- skerfartøjer og behandles samlet. Den person, som tidligere har været fiskeskipper på større fartøjer, vil antagelig være kvalificeret til at føre de angivne fartøjer. Det kræver ud- stedelse af bevis. For at få det udstedt skal vedkommende kontakte Sø- fartsstyrelsen og oplyse om sin sejltid på fiskefartøjer samt eventuelt an- den relevant beskæftigelse. Søfartsstyrelsen vil i den forbindelse gerne vejlede om ansøgningsprocessen. Søfartsstyrelsen vil på baggrund af op- lysningerne træffe afgørelse om, hvorvidt der kan udstedes bevis. Udste- delse af et bevis koster ca. 500 kr. For så vidt angår de to personer, der ikke har tidligere erhvervserfaring som førere af erhvervsfiskerfartøjer, er udgangspunktet, at man skal have praktisk erfaring og uddannelse som forudsætning for at kunne få udstedt sønæringsbevis som skipper. Med hensyn til den praktiske erfaring er det et krav, at man som fører af erhvervsfiskerfartøjer har erfaring med praktisk arbejde på et erhvervsfi- skerfartøj. De pågældende vil som udgangspunkt ikke opfylde det krav, men vil formentlig kunne optjene den krævede fartstid på foreningens skibe. I forhold til uddannelseskravene kan der foretages en meritvurdering for at fastlægge hvilke uddannelseskrav, der skal opfyldes. Ved denne vurde- ring tages der højde for deres erfaring med fiskeri og sejlads, og eventuelt hvilke uddannelser og kurser inden for fiskeri de allerede har gennemført. Vurderingen foretages af Fiskeriskolen i Thyborøn, som er godkendt til at foretage sådanne vurderinger. Uddannelseskravene vil fx kunne omfatte kurser svarende til det grund- læggende sikkerhedskursus for erhvervsfiskere samt kurser for førere af erhvervsfiskefartøjer. Supplerende kurser udbydes mod betaling. Pris og udbyder vil afhænge af den nødvendige uddannelses sammensætning, og kan ikke fastsættes nærmere på nuværende tidspunkt. Herudover er der i nogle tilfælde krav om radiobevis. Alle tre har radio- bevis. Om det er tilstrækkeligt afhænger af det enkelte fartøjs radioudstyr og sejladsområde, dvs. at det er fartøjets udstyr, som bestemmer hvilket bevis føreren skal have. Desuden kræves det, at alle førere af erhvervsfiskerfartøjer skal have et sundhedsbevis for søfarende og fiskere, som opnås ved en lægeundersø- gelse hos en søfartslæge. Prisen for en lægeundersøgelse er på ca. 700 kr. Det vurderes samlet, at et af de tre medlemmer af foreningen vil kunne opfylde de gældende kompetencekrav til førere af erhvervsfiskerfartøjer. To af de tre medlemmer vil skulle gennemføre supplerende uddannelse. Konklusion Lov om sikkerhed til søs og lov om skibes besætning stiller en række krav til erhvervsfiskeri. Kravene gælder uanset, om erhvervsfiskeriet gennemføres i regi af en forening eller ej. Som det fremgår ovenfor, giver de gældende regler mulighed for, at eksi- sterende kystfiskerfartøjer og besætninger vil kunne godkendes til er- hvervssejlads. Der kan dog være tale om supplerende krav, der stilles til det enkelte fartøj eller den enkelte person. Dette vil bero på en konkret bedømmelse.