L 187 - svar på spm. 2 om sikring af, at kystbeskyttelsesprojekter ikke kan skade andre, f.eks. konkrete anvisninger for at undgå læsideerosioner m.m., fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 23. april 2018
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 2 til L 187, forslag til lov om ændring af
lov om kystbeskyttelse, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM), lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige andre love (Ny
kompetencefordeling og forenkling af sagsbehandling i forbindelse med kystbeskyttelse m.v.)
stillet den 18. april 2018 af Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 2
”Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at kystbeskyttelsesprojekter ikke kan skade
andre, f.eks. konkrete anvisninger for at undgå læsideerosioner, hvor man laver moler eller
udbygger havne, og vil ministeren eventuelt kræve, at man bypasser?”
Svar
Kommunalbestyrelserne skal, når de giver tilladelser til kystbeskyttelse lægge vægt på hensynet
til kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet, herunder at
foranstaltningen ikke har en væsentlig negativ indvirkning på nabostrækninger.
Hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at et kystbeskyttelsesanlæg har en væsentlig negativ
indvirkning på naboejendomme, kan den efter en konkret vurdering i forbindelse med tilladelse
til hård kystbeskyttelse stille vilkår om kompenserende foranstaltninger, som eksempelvis
sandfodring. Hermed kan kommunalbestyrelsen sikre, at naboejendomme ikke påvirkes negativt.
Staten vil fortsat prioritere vejledningen af kommunerne, fx i form af et rejsehold. Staten stiller
derudover ny vejledning om tekniske kystbeskyttelsesmetoder til rådighed for kommunerne,
ligesom der vil komme en række konkrete værktøjer og tilbud til kommunerne.
Jeg har derfor tillid til, at kommunalbestyrelserne ud fra de lokale forhold vil kunne varetage
denne opgave på en måde, der er til gavn for både grundejere og brugere ved landets kyster.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at lov om kystbeskyttelse ikke finder anvendelse på moler og havne, der
etableres efter lov om havne. Kystdirektoratet, der bliver hørt forud for etablering af moler og
havne efter lov om havne, vil i den forbindelse vejlede om, hvorvidt der i forbindelse med det
konkrete anlæg er behov for at stille krav om videreførelse nedstrøms på kysten (bypass) af
sediment, som er ophobet som følge dette anlæg.
Såfremt et allerede etableret fast anlæg, havnebassin el.lign. giver anledning til ophobning af
sediment kan Kystdirektoratet give tilladelse til videreførelse ved bypass nedstrøms på kysten af
sedimentet. I de gældende regler er etableret et hierarki, hvorefter bypass af sediment,
nyttiggørelse af oprensnings- og uddybningsmaterialer samt dumpning af oprensnings- og
uddybningsmateriale (klapning) som hovedregel administreres i overensstemmelse med følgende
hierarki. 1) bypass, 2) nyttiggørelse og 3) klapning. Det indebærer, at der som hovedregel ikke
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 187 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
2
gives tilladelse til nyttiggørelse eller klapning af oprensnings- og uddybningsmateriale, som bør
videreføres på kysten (bypass).
Jeg ser derfor ikke umiddelbart grund til at iværksætte yderligere initiativer.
Esben Lunde Larsen / Hans Erik Cutoi-Toft