L 169 - svar på spm. 10 om, hvordan man vil håndtere de 37 ansøgninger, der er indkommet til nye havbrug, fra miljø- og fødevareministeren

Tilhører sager:

Aktører:


MOF L 169 - svar på spm. 10.pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L169/spm/10/svar/1482794/1884171.pdf

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
23. april 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 10 til L 169, forslag til lov om ændring af lov
om miljøbeskyttelse (Indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet), stillet den 19. april 2018 af Søren
Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 10 til L 169
”Vil ministeren oplyse, om det er korrekt opfattet, at det – udover de 380 t kvælstof til dambrug –
udelukkende er 43 t kvælstof til udbygning af eksisterende havbrug, der indfases med lovforslaget, og
ministeren bedes i så fald oplyse, hvordan man vil håndtere de 37 ansøgninger, der er indkommet til
nye havbrug?”
Svar
Ja, jeg kan bekræfte, at det er korrekt, at der ud af den samlede pulje på 423 tons kvælstof er afsat 43
tons kvælstof til visse eksisterende havbrug. Nye havbrug er ikke omfattet af lovforslagets
kvælstofpuljeordning, hvilket jeg også har oplyst i svar på spørgsmål 5.
Miljøstyrelsen har i henhold til bekendtgørelse om etablering og drift af havbrug modtaget 37
ansøgninger om placeringstilladelser til nye havbrug i Kattegat. Disse ansøgninger er Miljøstyrelsen i
gang med at behandle. En placeringstilladelse skal sikre, at anlæggets fysiske placering ikke er i
konflikt med andre interesser, f. eks. fiskeriinteresser, sejlruter, militære øvelsespladser,
havvindmøller eller fritidsinteresser.
Såfremt der meddeles en placeringstilladelse vil havbruget først kunne udnytte denne, når der
foreligger en endelig miljøgodkendelse. En miljøgodkendelse forudsætter, at anlægget kan drives på
stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes
sårbarhed og kvalitet. Denne vurdering vil skulle foretages efter det gældende regelgrundlag, jf. også
mit svar på spørgsmål 5. I forhold til det politisk aftalte råderum i Kattegat på 800 tons kvælstof til ny
havbrugsproduktion henvises til mit svar på spørgsmål 3.
Esben Lunde Larsen / Nis Christensen
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 169 endeligt svar på spørgsmål 10
Offentligt


MOF L 169 - svar på spm. 5.pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L169/spm/10/svar/1482794/1884172.pdf

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 16. april 2018
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 5 til L 169, forslag til lov om ændring af lov
om miljøbeskyttelse (Indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet), stillet den 12. april 2018 af Trine
Torp (SF).
Spørgsmål nr. 5 til L 169
”Hvordan vil kommunerne konkret skulle administrere kvælstofkvoten sammen med
administrationen af ny forurening af vandrammedirektivområde fra havbaserede anlæg i Kattegat?”
Svar
Det følger af lovforslaget, at godkendelsesmyndigheden, herunder kommunerne, vil skulle ansøge
Miljøstyrelsen om muligheden for at få del i kvælstof, som er afsat under ordningen.
Godkendelsesmyndighedens ansøgning vil ske som led i behandlingen af konkrete ansøgninger om
miljøgodkendelse fra dambrug og havbrug, som er omfattet af lovforslaget. Det vil således være
Miljøstyrelsen, som administrerer kvælstofpuljerne. Muligheden for at udnytte kvælstof, som tildeles
under puljerne, vil afhænge af, at godkendelsesmyndigheden kan meddele en endelig
miljøgodkendelse, hvor hensynet til en række andre miljømæssige forhold varetages. Ansøgning om
miljøgodkendelse af nye havbrug f.eks. i Kattegat vil ikke være omfattet af lovforslagets
kvælstofpuljeordning, men vil skulle vurderes i henhold til gældende regelgrundlag.
For havbrug er der delt myndighedskompetence imellem kommunerne og Miljøstyrelsen. Havbrug,
hvor det samlede anlæg er beliggende nærmere end 1 sømil fra kysten, har kommunerne som
godkendelsesmyndighed, og havbrug der helt eller delvist er beliggende længere end 1 sømil fra kysten,
har Miljøstyrelsen som godkendelsesmyndighed.
Nye havbrug skal bl.a. have en miljøgodkendelse for at kunne etablere sig. En miljøgodkendelse
forudsætter, at anlægget kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er
uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. Såfremt nye havbrug i Kattegat har
en tilstrømning af næringsstoffer til kystvande med et indsatsbehov, vil der skulle kompenseres for
denne udledning i fornødent omfang med kompenserende marine virkemidler, jf. lov nr. 680 af 8. juni
2017. Den udmøntende bekendtgørelse er endnu ikke udstedt, jf. min besvarelse af spørgsmål 6.
Esben Lunde Larsen / Katrine Nissen
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 169 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 169 endeligt svar på spørgsmål 10
Offentligt


MOF L 169 - svar på spm. 6.pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L169/spm/10/svar/1482794/1884173.pdf

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 16. april 2018
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 6 til L 169, forslag til lov om ændring af lov
om miljøbeskyttelse (Indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet), stillet den 12. april 2018 af Trine
Torp (SF).
Spørgsmål nr. 6 til L 169
”Hvad er status for udarbejdelse af vejledninger, bekendtgørelse m.v. til L 111 om kompenserende
marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug (2016-17), og hvornår forventes dette at
være på plads?”
Svar
Udmøntning af L111 om kompenserende marine virkemidler (lov nr. 680 af 8. juni 2017) er i sin
indledende fase. Ministeriet arbejder bl.a. med at afklare en række faglige problematikker, der skal
afdækkes, inden udkast til den udmøntende bekendtgørelse kan udarbejdes og færdiggøres.
Bekendtgørelsen forventes at kunne træde i kraft i 2019.
Esben Lunde Larsen / Katrine Nissen
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 169 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 169 endeligt svar på spørgsmål 10
Offentligt


MOF L 169 - svar på spm. 3.pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L169/spm/10/svar/1482794/1884174.pdf

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 16. april 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 3 til L169, forslag til lov om ændring af lov
om miljøbeskyttelse (Indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet), stillet den 12. april 2018 af Simon
Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 3 til L 169
”Vil ministeren redegøre for, hvordan undervurderingen af kvælstof- og fosforniveauet i vandmiljøet
som følge af analysefejl påvirker beregningen af det miljømæssige råderum, som aftaleparterne
Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti blev enige om at skabe i
forbindelse med aftalen om Fødevare- og landbrugspakken af 22. december 2015 og aftalen ”Dansk
akvakultur i vækst” af 30. juni 2016?”
Svar
Det antages, at der i spørgsmålet henvises til råderummet på de 800 tons kvælstof, der blev besluttet
anvendt til havbrugsproduktion i Kattegat. Med hensyn til 423 tons kvælstof i kystvandområderne
henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 1.
Jeg skal indledningsvist bemærke, at begrebet ”råderum” i forhold til de åbne havområder er en
praktisk betegnelse, der benyttes til at karakterisere differencen mellem den højeste, miljømæssigt
acceptable udledning – også kaldet loftet for udledninger - og den aktuelle udledning. Det vil sige, at
såfremt næringsstofudledningerne holdes under loftet for udledninger, vil der ifølge vurderingerne i
HELCOM på sigt opnås en god miljøtilstand for det pågældende havområde. Den begrænsende faktor
for så vidt angår udledning af næringsstoffer fra havbrugsproduktion udgøres pt. af fosfor.
Fejlene i laboratorieanalyser kan få en betydning for vurderingen af råderummets størrelse. Det
forventes, at råderummet vil blive påvirket negativt af fejlen, men det kan på nuværende tidspunkt
ikke siges i hvor høj grad. Aarhus Universitet har vurderet, at det ikke er muligt at genberegne det
miljømæssige råderum i åbne havområder på nuværende tidspunkt, idet det kræver flere
undersøgelser at udvikle de nødvendige korrektionsfaktorer til at korrigere kvælstof og fosfortallene.
Ved seneste HELCOM opgørelse
1
er der et råderum på ca. 3100 tons kvælstof, mens der for fosfor er
opgjort et råderum på 119 tons i Kattegat. Der er således en vis margin i forhold til de 800 tons
kvælstof og de 97 tons fosfor, der er aftalt udnyttet til havbrugsproduktion i forbindelse med Fødevare-
og landbrugspakken.
Esben Lunde Larsen / Katrine Nissen
1
Vedtaget på HELCOM kommisionsmøde den 5. marts 2018.
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 169 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 169 endeligt svar på spørgsmål 10
Offentligt