L 152 - svar på spm. 1 om ministeriet selv har foretaget en beregning af udviklingen af antallet af uforsikrede biler for de næste 5 og 10 år, eller har man blot taget til efterretning, at Forsikring & Pension har anslået, at lovforslagets ordning vil kunne medføre en reduktion til ca. 1/3 af det nuværende niveau på 1,6 pct., fra transport-, bygnings- og boligministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: transport-, bygnings- og boligministeren
- Adressat: transport-, bygnings- og boligministeren
- Stiller: Henning Hyllested
Svar på TRU L 152 spm. 1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L152/spm/1/svar/1482657/1883823.pdf
MINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transport-, Bygnings- og Boligudvalget Folketinget 20. april 2018 2018-1888 Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 22. marts 2018 stillet mig følgende spørgsmål vedrørende L 152 – forslag til ændring af færdselsloven (Indførelse af dagsgebyr ved manglende betaling af ansvarsforsikringspræmie for motordrevne køretøjer m.v.), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL). Spørgsmål nr. 1: Har ministeriet selv foretaget en beregning af udviklingen af antallet af uforsik- rede biler for de næste 5 og 10 år, eller har man blot taget til efterretning, at Forsikring & Pension har anslået, at lovforslagets ordning vil kunne medføre en reduktion til ca. 1/3 af det nuværende niveau på 1,6 pct.? Og vil ministeren op- lyse, hvilke antagelser der ligger til grund for Forsikring & Pensions estimat? Svar: Efter min vurdering kan der ikke foretages en beregning af udviklingen af an- tallet af uforsikrede køretøjer for de næste 5 og 10 år, som efterlyst af spørge- ren. Som det fremgår af pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger har en til- svarende ordning i Sverige medført en reduktion af andelen af uforsikrede kø- retøjer til ca. 1/3 i forhold til antallet på tidspunktet for ordningens indførelse i Sverige (fra 3 til 1 pct.). Da de danske og svenske forhold på området for ufor- sikrede køretøjer i vidt omfang er sammenlignelige, er det min opfattelse, at meget tilsiger, at indførelsen af en dagsgebyrordning vil kunne medføre en til- svarende reduktion i Danmark. Dette er også baggrunden for Forsikring & Pensions vurdering af ordningens mulige reduktionspotentiale. Med venlig hilsen Ole Birk Olesen Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 L 152 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt