Svar på spm. nr. S 701: Mener ministeren, at det er rimeligt, at en borger, som har været vant til og ønsker at gå i bad hver eneste dag, skal nøjes med væsentligt mindre, f.eks. bad en eller to gange om ugen, fordi borgeren er afhængig af personlig pleje i medfør af § 83 i lov om social service?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ældreministeren
- Spørger: Kirsten Normann Andersen
- Til: Thyra Frank
- Minister: ældreministeren
Svar på S 701.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S701/svar/1482573/1883677.pdf
Medlem af Folketinget Kirsten Normann Andersen (SF) har den 12. april 2018 stillet følgende spørgsmål nr. S 701 til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmål S 701: ”Mener ministeren, at det er rimeligt, at en borger, som har været vant til og ønsker at gå i bad hver eneste dag, skal nøjes med væsentligt mindre, f.eks. bad en eller to gange om ugen, fordi borgeren er afhængig af personlig pleje i medfør af § 83 i lov om social service?” Svar: Det er den enkelte kommunalbestyrelses ansvar at sikre, at borgerne får den nødven- dige hjælp og pleje, når de ikke længere er i stand til at klare sig selv. Den forpligtelse følger af servicelovens regler på området. Hjælpen skal gives ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov og ressourcer. Det betyder, at det serviceniveau, som er besluttet af den en- kelte kommunalbestyrelse, fx serviceniveauet for, hvor ofte borgerne skal tilbydes et bad, altid kun vil være vejledende. Den konkrete afgørelse om tildeling af hjælp vil al- tid skulle ske på baggrund af en individuel og konkret vurdering af den enkelte bor- gers behov. Det er min klare holdning som ældreminister, at en ordentlig ældrepleje er kendeteg- net ved at have fokus på værdighed og på den enkelte ældres individuelle behov for pleje og omsorg. En god og værdig ældrepleje er efter min mening også kendetegnet ved respekten for det levede liv og for den enkelte borgers vaner og ønsker. Samtidig skal plejen og omsorgen selvfølgelig også ydes ud fra den social- og sundhedsfaglige viden, der er på området, fx i form af viden om hygiejne og ældres trivsel. Det er ikke min opgave som minister at blande mig direkte i, hvordan man lokalt væl- ger at tilrettelægge og prioritere de daglige pleje- og omsorgsopgaver i ældreplejen, herunder hvor ofte der tilbydes borgerne et bad. Når det er sagt, så mener jeg per- sonligt, at fx et tilbud om bad hver anden uge er uværdigt, men det må den enkelte kommunalbestyrelse stå på mål for. Det følger nu én gang af det kommunale selv- styre. Regeringen og jeg som ældreminister prioriterer ældreområdet højt. Det har vi vist ved de seneste finanslovsaftaler, hvor vi sammen med Dansk Folkeparti har sikret markante økonomiske løft til blandt andet mere værdig ældrepleje og bedre beman- ding. Dermed har vi givet kommunerne et godt grundlag for at kunne prioritere at yde en god og værdig ældrepleje med udgangspunkt i den enkeltes behov og ønsker for plejen. Folketingets Lovsekretariat Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 20-04-2018 Enhed: AELSAM Sagsbeh.: DEPCHS Sagsnr.: 1803267 Dok. nr.: 590996 2017-18 S 701 endeligt svar Offentligt Side 2 Med venlig hilsen Thyra Frank / Charlotte Søderlund