Kopi af SUU alm. del - bilag 189: Baggrundsmateriale til lukket samråd den 20. april 2018 om indførelse af et forbud i Danmark mod drengeomskæring, hvor der ikke foreligger medicinsk begrundelse herfor

1/1
Sundheds- og Ældreudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
16. april 2018
Vedhæftet baggrundsmateriale til lukket samråd den 20. april 2018 om indfø-
relse af et forbud i Danmark mod drengeomskæring, hvor der ikke foreligger
medicinsk begrundelse herfor.
Med venlig hilsen
Hanne Schmidt,
ekspeditionssekretær
Kirkeudvalget 2017-18
KIU Alm.del Bilag 35
Offentligt


havn K
S UN OHEDS T+45 7226 9000
—
F+4572269001
OGÆLDREMINISTERIET Msum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 15-11-2016
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Enhed: Primær Sundhed,Ældrepo
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPTBH
Sagsnr.: 1609704
Dok. nr.: 205547
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 76 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Merete Riisager CIA).
Spørgsmål nr. 76:
“Vil ministeren oplyse, hvilke sundhedsmæssige fordele drengebØrn høster ved at få
skåret forhuden af?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at Sundhedsstyrelsen i 2013 foretog en undersøgelse af omskæring i
Danmark, som resulterede i notatet “Omskæring af drenge”.
Af Sundhedsstyrelsens undersøgelse fremgår følgende i forhold til helbredsmæssige
fordele ved omskæring, som jeg kan henholde mig til:
“Omskæring kan være nødvendigt af helbredsmæssige årsager som feks. forhudsfor
snævring, hvor forhuden ikke kan trækkes tilbage over penishovedet, hvilket indebæ
rer større risiko for infektion.
Det er omdiskuteret, om omskæring herudover kan have nogle sundhedsmæssige
fordele. Det skal ses i lyset af, hvor mange raske drengebørn, der skal omskæres for
at opnå et positivt helbredsresultat. Nogle af de undersøgelser, som underbygger de
positive resultater af omskæring af drengebØrn, er foretaget i Afrika, hvor de
sundhedsmæssige forhold er væsentlige anderledes end i vesten.
De dokumenterede heibredsmæssige fordele:
Nedsat risiko for urinvejsinfektioner: Drenge, som er omskåret i spædbarnsalderen,
har færre tilfælde af urinvejsinfektioner end drenge, som ikke er omskåret. Hyppig-
heden af urinvejsinfektioner hos små drenge er dog lav.
Nedsat risiko for peniskræft: Studier tyder på at peniskræft er mindre udbredt hos
omskårede mænd. Peniskræft er en generelt en sjælden sygdom.
Nedsat risiko for kønssygdomme: Omskårne mænd kan have en lavere risiko for visse
kønssygdomme, såsom HIV. WHO (World Health Organization) har udmeldt, at der er
evidens for, at mandlig omskæring reducerer risikoen for HIV hos heteroseksuelle
mænd med ca. 60%. Derfor anbefaler WHO, at mandlig omskæring bør overvejes
som en effektiv intervention mod HIV, som beskyttelse/forebyggelse i lande og regi
oner med heteroseksuelle epidemier, som feks. visse områder i Afrika. WHO under
streger, at mandlig omskæring kun delvis beskytter mod HIV og derfor kun er ét ele
ment i den samlede forebyggelse.
For så vidt angår urinvejsinfektioner, er hyppigheden i Danmark så lav, at der ikke er
grundlag for generelt at omskære drengebørn af den årsag. Peniskræft er en meget
sjælden sygdom, og derfor vil der skulle omskæres uforholdsmæssigt mange drenge-
børn, før et tilfælde af peniskræft kunne forebygges. Kønssygdomsproblematikken er
adresseret af WHO, men de forhold, hvorunder de anbefaler omskæring, er meget
forskellige fra vestlige forhold som i Danmark. Anbefalingen vedrører også voksne
mænd. Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at ingen af de store medicinske organisationer
i vesten anbefaler rutinemæssig omskæring af raske drengebørn.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde / Trine Berner Hansen
Side 2
Kirkeministeriet
Folketingets Kirkeudvalg
lov@ft.dk
Kirkeudvalget har ved brev af 1. november 2017 (KIU alm. del — spørgsmål 8) Fredehksholms Kanal 21
bedt om min besvarelse af spørgsmål: 1220 København K
www.km.dk
“Ministeren bedes kommentere henvendelse af 23. oktober 2017 fra Intact Telefon 3392 3390
Denmark vedr. afvikling af traditionen for omskæring af drengebørn jf. KIU Telefax 3392 3913
alm. del — bilag 5 “
e-post km@km.dk
Dokument nr.: 144977/17
Delte dokomentnr. bedes oplyst ved
Svar: henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 29. november 2017
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Kirkeministeriet indhentet
svarbidrag fra Sundheds- og Ældreministeriet.
Sundheds- og Ældreministeriet har i den forbindelse oplyst følgende:
“Det følger afautorisationslovens § 17, at en autoriseret sundhedsperson er
forpligtet til at udvise omsorg og samvittighedsfuldhed under udøvelsen af
sin virksomhed.
Som ved andre operative indgreb skal omskæring af drenge derfor ske
under iagttagelse af denne forpligtelse.
Sundhedsstyrelsen har med vejledning nr. 9199 af 2. april 2014 om
omskæring af drenge fastsat faglige retningslinjer for en række forhold i
relation til omskæring, som bidrager til at udfylde normen for omhu og
samvittighedsfuldhed som udtrykt i autorisationslovens § 17.
Der er b].a. i vejledningen krav om, at indgrebet foretages af en læge eller
dennes medhjælp, samt krav til hygiejneforhold, journalføring og
smertelindring. Kravene skal sikre, at lægen overholder sin pligt til at
handle med omhu og samvittighedsfuldhed.
Sundhedsstyrelsen har i 2013 lavet en undersøgelse om omskæring i
Danmark, for blandt andet at skabe et overblik over omfanget af eventuelle
sundhedsmæssige problemer, der er forbundet med rituel omskæring.
Undersøgelsen resulterede i notatet “Omskæring af drenge”.
Sundhedsstyrelsen har i undersøgelsen vurderet, at der ikke er tilstrækkelig
sundhedsfaglig dokumentation til generelt at anbefale omskæring af
drengebørn. Samtidig vurderer styrelsen, at der ikke er sådanne risici ved
indgrebet, når det foretages korrekt og af kompetente læger, at styrelsen
finder anledning til at anbefale et forbud mod rituel omskæring af
drengebørn.
Det er regeringens holdning, at omskæringer af drenge, der følger
Sundhedsstyrelsens vejledning om omskæring, ikke bør forbydes.
IIiX Kirkeministeriet
Det kan endvidere supplerende oplyses, at der den 1. januar 2017 trådte en Dokument nr.: 144977117
bekendtgørelse i kraft, som pålægger læger at foretage anmeldelse af Side 2
omskæringer til Landspatientregisteret uanset, hvor omskæringen har
fundet sted (fx i eget hjem]. Tidligere har der ikke foreligget en pligt til at
anmelde omskæringer udført uden for private sygehuse og klinikker.
Endvidere blev straffebestemmelsen for overtrædelse af
anmeldelsesforpligtelsen udvidet, således at både den læge og den sygehus-
eller klinikejer, som overtræder anmeldelsesforpligtelsen, kan straffes med
bøde.”
Jeg kan i det hele henholde mig til Sundheds- og Ældreministeriets svar.
Mette Bock
/ Christian Stigel
fuldmægtig
Kirkeministeriet
Folketingets Kirkeudvalg
lov@ft.dk
Kirkeudvalget har ved brev af 15. november 2017 (XIU alm. del — spørgsmål Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
10] bedt om min besvarelse afspørgsmal:
www.km,dk
“Vil ministeren kommentere henvendelse af 15. november 2017 fra Det Jødiske Telefon 33923390
Samfund i Danmark vedr, det jødiske omskæringsritual, jf. KIU alm. del — bilag Telefax 3392 3913
10” e-poat km@km.dk
Dokument nr.: 145625/17
DUe dok,n,,tnr, bde oplyst sed
Svar: heovendelse til Kirke,ojnistn,iet
Dato: 30. november 2017
Jeg kan henholde til mit svar af den 29. november 2017 på kirkeudvalgets
spørgsmål 8 (XIU alm. del — spørgsmål 8].
MM
Mette’k
/ Christian Stigel
fuldmægtig
nI ÇÇ2?
1i Kirkeministeriet
Folketingets Kirkeudvalg
lov@ft.dk
Kirkeudvalget har ved brev af 21. november 2017 (KIU alm. del — spørgsmål Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
11) bedt om min besvarelse afspørgsmal:
wwwkm.dk
“Ministeren bedes kommentere henvendelse af 16. november 2017 fra Cir- Telefon 3392 3390
cumlnfo.dk vedr. rituel drengeomskæring, jf. KIU alm. del — bilag 11” Telefax 3392 3913
e-post km@km.dk
Dokument nr.: 145671/17
var: Oed,oentnr bedsoplyeved
henvend&se til Ki,keminieriet
Jeg kan henho!de til mit svar af den 29. november 2017 på kirkeudvalgets
Dato: 30. november2017
spørgsmål 8 (KIU alm. del — spørgsmål 8).
Mette Bock
/ Christian Stige!
fuldmægtig
ççt2,
IX Kirkeministeriet
Folketingets Kirkeudvalg
lov@ft.dk
Kirkeudvalget har ved brev af 4. december 2017 (KIU alm. del — spørgsmål 15) Fredenksholms Kanal 21
bedt om min besvarelse af spørgsmål: 1220 København 1<
www.km.dk
“Kan ministeren redegøre for, om rituel omskæring af umyndige drengebørn Telefon 3392 3390
falder ind under grundlovens bestemmelser om religionsfrihed?” Telefax 3392 3913
e-post km@km.dk
Svar:
Dokument nr.: 158339/17
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Kirkeministeriet indhentet DeCedokunentnr.bedopIystved
svarbidrag fra Justitsministeriet.
Dato: 22. december2017
Justitsministeriet har i den forbindelse oplyst følgende:
“Justitsministeriet kan generelt oplyse, at grundlovens § 67, der
beskytter religionsfriheden, har følgende ordlyd:
“ 67. Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på
den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres
eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige
orden.”
Det antages i den statsretlige litteratur, at bestemmelsen, selv om den
efter sin ordlyd alene omfatter foreninger, også beskytter den
individuelle adgang til gudsdyrkelse, jf. Poul Andersen, Dansk
Statsforfatningsret (1954], s. 632, Henrik Zahle, Menneskerettigheder,
Dansk Forfatningsret 3, 3. udgave (2003), side 156, og Jens Peter
Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer (2015), side 408.
Anvendelsesområdet for § 67 er som nævnt “gudsdyrkelsen”, og
bestemmelsen omfatter først og fremmest de egentlige rituelle
kultiske handlinger, såsom forkyndelse, bøn, gudstjeneste, dåb m.v., jf.
bl.a. Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret, 3. udgave ved Ole Espersen
(1980], side 754, og Jens Peter Christensen, a.st., side 407.
Det har i den statsretlige litteratur været drøftet, om også handlinger,
som ikke vedrører selve gudsdyrkelsen, men som har et vist religiøst
præg, er omfattet af bestemmelsen i grundlovens § 67. Poul Andersen
antager, at en virksomhed kan være omfattet, hvis den er nært knyttet
til gudsdyrkelsen, jf. a.st., side 633. Som eksempel herpå nævnes
opførelse af kirker, ansættelse af præster og oprettelse af
præsteskoler. Alf Ross antager derimod, at foreninger til opførelse af
kirker, uddannelse af præster og missionærer falder uden for
beskyttelsen efter grundlovens § 67, fordi disse foreningers øjemed
ikke er gudsdyrkelse, jf. a.st., side 754.
Det kan ikke afvises, at omskæring af drengebørn, der er religiøst
begrundet, kan have en så nær sammenhæng med den egentlige
Kirkeministeriet
gudsdyrkelse, at handlingen omfattes af retten til at”dyrke Gud på den Dokument nr.: 158339/17
måde, der stemmer med deres overbevisning”, jf. grundlovens § 67, i Side 2
led.
Grundlovens § 67, 2. led, indeholder den begrænsning for
religionsfriheden, at den ikke beskytter gudsdyrkelse, som strider mod
sædeligheden eller den offentlige orden. Det antages i den forbindelse,
at lovgivningsmagten er overladt et vidt skøn til at bestemme de
grænser, der følger af hensynet til sædeligheden eller den offentlige
orden, jf. Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter
Germer (1973), side 374.”
Jeg kan i det hele henholde mig til Justitsministeriets svar.
Mette Bock
/ Christian Stigel
fuldmægtig
Kirkeministeriet
Folketingets Kirkeudvalg
tov@ft.dk
Kirkeudvalget har ved brev af 30. januar 2018 (KIU alm. del — spørgsmål 18) Fredenksholms Kanal 21
1220 København K
bedt om min besvarelse afspørgsmal:
www.km.dk
“Ministeren bedes kommentere henvendelse af 29. januar 2018 fra Det Jødiske Telefon 3392 3390
Samfund i Danmark vedr. omskæring afdrengebørn, jf. KIU alm. del — bilag 23.” Telefax 3392 3913
e-post km@km.dk
Dokument nr.: 15067/18
var:
Dette dok,,,e,,tt,r. bed oplt ved
henvendelve til Ki,kendnivle,iet
Jeg har noteret mig synspunkterne i henvendelse af 29. januar 2018 fra Det Dato 22. februar 2018
Jødiske Samfund i Danmark vedr. omskæring af drengebørn, jf. KIU alm. del —
bilag 23.
Jeg kan i øvrigt henvise til mit svar af 22. december 2017 på Kirkeudvalgets
spørgsmål 15 (Svar på KIU alm. del — spørgsmål 15).
Met Bock
/ Christian Stigel
fuldmægtig
FOLKETINGET
JUSTITS
Folketinget
Kirkeudvalget
Christiansborg Dato: 26 marts 2018
1240 København K Kontor: Statsrets- og Menneske-
DK Danmark Sagsbeii: Morten Holland Heide
Sagsnr.: 2018-0032/11-0001
Dok.: 673820
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 24 (Alm. del), som Folketingets
Kirkeudvalg har stillet til justitsministeren den 28. februar 2018. Spørgsmå
let er stillet efter ønske fra Karen J. Klint (5).
Søren Pape Poulsen
Caroline Østergaard Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 $400
f +4533933510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Spørgsmål nr. 24 (Alm. del) fra Folketingets Kirkeudvalg:
“Det jødiske samfund i Danmark har i flere århundrede — og
dermed også før Grundlovens vedtagelse i 1849 — praktiseret det
for dem helt afgørende religiøse ritual med omskæring af dren
gebørn få dage efter fødsel. Ministeren bedes oplyse, i hvilket
omfang dette ritual fortsat vurderes at være beskyttet af Grund-
lovens bestemmelser om religionsfrihed. Vurderes det, at detjø
diske ritual er omfattet Grundlovens bestemmelser, bedes mini
steren vurdere, hvorvidt ritualet er omfattet afordlyden om “sæ
deligheden og den offentlige orden i Grundlovens § 67. Ende
lig bedes ministeren vurdere, hvorvidt der retligt set er grundlag
for, med henvisning til Grundlovens § 67, at gøre indgreb i det
jødiske ritual om omskæring afdrengebøm.”
Svar:
Grundlovens § 67 har følgende ordlyd:
“Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på
den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet
læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den
offentlige orden.”
Som det fremgår af kirkeministerens besvarelse af 22. december 2018 af
spørgsmål nr. 15 (Alm. del) fra Folketingets Kirkeudvalg, kan det efter
Justitsministeriets opfattelse ikke afvises, at religiøst begrundet omskæring
af drengebørn er omfattet af retten ifølge grundlovens § 67, 1. led, til at
“dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning”. Der hen
vises herom til den nævnte besvarelse.
Religionsfriheden efter grundlovens § 67 er ikke ubegrænset, idet lovgiv
ningsmagten er indrømmet en adgang til at fastsætte de rammer for religi
onsfriheden, som hensynet til sædeligheden eller den offentlige orden tilsi
ger,jf. § 67,2. led.
Lovgivningsmagten er denned ikke afskåret fra at gennemføre lovgivning,
der berører gudsdyrkelse, når lovgivningen ikke har til hensigt at modvirke
den berørte gudsdyrkelse, men er begrundet i varetagelsen af andre hensyn
(til beskyttelse af sædeligheden eller den offentlige orden). Lovgivnings
magten må i den forbindelse antages at være overladt et vidt skøn. Det kan
dog ikke udelukkes, at der konkret vil kunne være et sådant misforhold mel
lem de forfulgte interesser og indgrebets betydning for borgernes gudsdyr
kelse, at også en sådan lovgivning vil kunne være i strid med grundlovens §
2
67, om end domstolene utvivlsomt vil overlade lovgivningsmagten et gan
ske betydeligt spillerum. Der henvises til Jens Peter Christensen m.fl.,
Grundloven med kommentarer, 1. udgave (2015), side 408 f.
Grundlovens § 67 indebærer omvendt, at statsmagten er afskåret fra at gribe
ind over for borgernes gudsdyrkelse i tilslutning til religiøse samfund, hvis
denne indgriben — alene — er begrundet i en afstandtagen fra den pågældende
trosretning som sådan.
Efter Justitsministeriets opfattelse kan det ikke afvises, at lovgivningsmag
ten — hvis der måtte være et politisk ønske herom — inden for rammerne af
grundlovens § 67 vil kunne indføre begrænsninger i adgangen til at lade
drengebørn omskære, forudsat at dette ikke er begrundet i en afstandstagen
fra den pågældende trosretning, men i et sagligt hensyn til at beskytte barnet.
Den endelige vurdering vil bl.a. afhænge af, hvilken begrænsning der er tale
om, og hvad den nærmere begrundelse herfor måtte være.
Det bemærkes, at det også vil skulle vurderes, om eventuelle begrænsninger
i adgangen til at lade drengebørn omskære vil kunne gennemføres inden for
rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæ
iske Menneskerettighedskonventions artikel 9 om ret til religionsfrihed.
3
Kirkeudvalet 2017-18
KIU Alm.del endeligt svar pa spørgsmal 15
Offentligt
,)I( ‘
Kirkeministeriet
Folketingets Kirkeudvalg
lov@ft.dk
Kirkeudvalget har ved brev af 4. december 201? (KIU alm. del — spørgsmål 15) Fredefikholrtn Kanat 21
bedt om min besvarelse af spørgsmål: t220Kbent1avnK
‘Kan ministeren redegøre for, om rituel omskæringafumyndige drengebørn Teon 33923390
falder ind under grundlovens bestemmelser om retigionsfrihed?’ TeWSX 33923913
e-post km@km dil
Svar;
Dokixnerilnr 158339117
Til brug for besvarelsen afspørgsmålet har Kirkeministeriet indhentet
svarbidrag fra Justitsministeriet.
0ao22 december2017
Justitsministeriet han den forbindelse oplyst følgende:
‘Justitsministeriet kan generelt oplyse, at grundlovens § 67, der
beskytter religionsfriheden, har følgende ordlyd:
‘ 67. Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på
den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres
eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige
orden.”
Det antages i den statsretlige litteratur, at bestemmelsen, selv om den
efter sin ordlyd alene omfatter foreninger, også beskytter den
individuelle adgang til gudsdyrkelse, jf. Poul Andersen, Dansk
Statsforfatningsret (1954), s. 632, Henrik Zahle, Menneskerettigheder,
Dansk Forfatningsret 3, 3. udgave (2003], side 156, og Jens Peter
Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer (2015), side 408.
Anvendelsesområdet for § 67 er som nævnt “gudsdyrkelsen”, og
bestemmelsen omfatter først og fremmest de egentlige rituelle
kultiske handlinger, såsom forkyndelse, bøn, gudstjeneste, dåb m.v., jf.
bla. Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret, 3. udgave ved Ole Espersen
(1980), side 754, og jens Peter Christensen, a.st., side 407,
Det har i den statsretlige litteratur været drøftet, om også handlinger,
som ikke vedrører selve gudsdyrkelsen, men som har et vist religiøst
præg, er omfattet af bestemmelsen i grundlovens § 67, Poul Andersen
antager, at en virksomhed kan være omfattet, hvis den er nært knyttet
til gudsdyrkelsen, jf. ast., side 633. Som eksempel herpå nævnes
opførelse af kirker, ansættelse af præster og oprettelse af
præsteskoler. Alf Ross antager derimod, at foreninger til opførelse af
kirker, uddannelse af præster og missionærer falder uden for
beskyttelsen efter grundlovens § 67, fordi disse foreningers øjemed
ikke er gudsdyrketse, jf. a.st., side 754.
Det kan ikke afvises, atomskæring afdrengebørn, der er religiøst
begrundet, kan have en så nær sammenhæng med den egentlige
ni
lAD Kirkeministeriet
gudsdyrkelse, at handlingen omfattes af retten til at “dyrke Gud på den Dokument nr 156339/17
måde, der stemmer med deres overbevisning”, jf. grundlovens § 67, i Side 2
led.
Grundlovens § 67, 2 led, indeholder den begrænsning for
retigionsfriheden, at den ikke beskytter gudsdyrkelse, som strider mod
sædeligheden eller den offentbge orden, Det antages i den forbindelse,
at lovgivnïngsmagten er overladt et vidt skøn tit at bestemme de
grænser, der følger af hensynet til sædeligheden eller den offentlige
orden, jf. Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter
Germer (1973), side 374.”
Jeg kan i det hele henholde mig til Justitsministeriets svar.
Mette Bock
/ Christian Stigel
fuldmægtig
FOLKETINGET
I
JUSTITS
Folketinget
Kirkeudvalget
Christiansborg Dato: 26. marts 2018
1240 København K Kontor: Statsrets- og Menneske
retskontoret
DK Danmark Sagsbeh: Morten Holland Heide
Sagsnr.: 20 18-0032/1 1-000 I
Dok.: 673820
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 24 (Alm. del), som Folketingets
Kirkeudvalg har stillet til justitsministeren den 28. februar 2018. Spørgsmå
let er stillet efler ønske fra Karen J. Klint (S).
Søren Pape Poulsen
/
Caroline Østergaard Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 Kobenhavn K.
T +45 7226 8400
f +4533933510
www.justitsministeriet.dk
jmjm.dk
Sporgsmål nr. 24 (Alm. del) fra Folketingets Kirkeudvalg:
“Det jødiske samfund i Danmark har i flere århundrede — og
dermed også før Grundlovens vedtagelse i 1849— praktiseret det
for dem helt afgørende religiøse ritual med omskæring af dren
gebøm få dage efter fødsel. Ministeren bedes oplyse, i hvilket
omfang dette ritual fortsat vurderes at være beskyttet af Grund-
lovens bestemmelser om religionsfrihed. Vurderes det, at detjø
diske ritual er omfattet Grundlovens bestemmelser, bedes mini
steren vurdere, hvorvidt ritualet er omfattet af ordlyden om
deligheden og den offentlige orden” i Grundlovens § 67. Ende
lig bedes ministeren vurdere, hvorvidt der retligt set er grundlag
for, med henvisning til Gnmdlovens § 67, at gøre indgreb i det
jødiske ritual om omskæring af drengebørn.”
Svar:
Grundlovens § 67 har følgende ordlyd:
“Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på
den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet
læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den
offentlige orden.”
Som det fremgår af kirkeministerens besvarelse af 22. december 2018 af
spørgsmål nr. 15 (Alm. del) fra Folketingets Kirkeudvalg, kan det efter
Justitsministeriets opfattelse ikke afvises, at religiøst begrundet omskæring
af drengebørn er omfattet af retten ifølge grundlovens § 67, 1. led, til at
“dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning”. Der hen
vises herom til den nævnte besvarelse.
Religionsfriheden efter grundlovens § 67 er ikke ubegrænset, idet lovgiv
ningsmagten er indrømmet en adgang til at fastsætte de rammer for religi
onsfriheden, som hensynet til sædeligheden eller den offentlige orden tilsi
ger,jf. § 67,2. led.
Lovgivningsmagten er dermed ikke afskåret fra at gennemføre lovgivning,
der berører gudsdyrkelse, når lovgivningen ikke har til hensigt at modvirke
den berørte gudsdyrkelse, men er begrundet i varetagelsen af andre hensyn
(til beskyttelse af sædeligheden eller den offentlige orden). Lovgivnings
magten må i den forbindelse antages at være overladt et vidt skøn. Det kan
dog ikke udelukkes, at der konkret vil kunne være et sådant misforhold mel
lem de forfulgte interesser og indgrebets betydning for borgernes gudsdyr
kelse, at også en sådan lovgivning vil kunne være i strid med grundlovens §
2
67, om end domstolene utvivlsomt vil overlade lovgivningsmagten et gan
ske betydeligt spillerum. Der henvises til Jens Peter Christensen rn.fl.,
Grundloven med kommentarer, 1. udgave (2015), side 408 f.
Grundlovens § 67 indebærer omvendt, at statsmagten er afskåret fra at gribe
ind over for borgernes gudsdyrkelse i tilslutning til religiøse samfund, hvis
denne indgriben — alene — er begrundet i en afstandtagen fra den pågældende
trosretning som sådan.
Efter Justitsministeriets opfattelse kan det ikke afvises, at lovgivningsmag
ten — hvis der måtte være et politisk ønske herom — inden for rammerne af
grundlovens § 67 vil kunne indføre begrænsninger i adgangen til at lade
drengebørn omskære, forudsat at dette ikke er begrundet i en afstandstagen
fra den pågældende trosretning, men i et sagligt hensyn til at beskytte barnet.
Den endelige vurdering vil bl.a. afhænge af, hvilken begrænsning der er tale
om, og hvad den nænnere begrundelse herfor måtte være.
Det bemærkes, at det også vil skulle vurderes, om eventuelle begrænsninger
i adgangen til at lade drengebørn omskære vil kunne gennemføres inden for
rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæ
iske Menneskerettighedskonventions artikel 9 om ret til religionsftihed.
3
Kirkeudvalget 2017-18
KIU Alm.del endeligt svar pa spørgsmal 15
Offentligt
P)’f ‘
i Kirkeministeriet
Folketingets Kirkeudvalg
lov@ft.dk
Kirkeudvalget har ved brev af4. december 2017 (Kiil alm, del — spørgsmål 15) FredeflkShOlrlU Kana’ 21
bedt om min besvarelse afspørgsmål: brUavn K
“Kan ministeren redegøre for, om rituel omskæring afumyndige drengebørn T1OtOn 33923390
falder ind under grundlovens bestemmelser om religionsfrihed?” Telelax 33923913
e-post km@km dk
Svar:
OGkumecit cl, 158339117
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Kirkeministeriet indhentet
svarbidrag fra justitsministeriet
Deb 22 dgcemb 2017
Justitsministeriet har i den forbindelse oplyst følgende:
‘Justitsministeriet kan generelt oplyse, at grundlovens § 67, der
beskytter religionsfriheden, har følgende ordlyd:
“ 67. Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på
den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres
eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige
orden.”
Det antages i den statsretlige litteratur, at bestemmelsen, selv om den
efter sin ordlyd alene omfatter foreninger, også beskytter den
individuelle adgang til gudsdyrkelse, jf. Poul Andersen, Dansk
Statsforfatningsret (1954), s. 632, Henrik Zahle, Menneskerettigheder,
Dansk Forfatningsret 3, 3. udgave (2003), side 156, og Jens Peter
Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer (2015), side 408.
Anvendelsesområdet for §67 er som nævnt “gudsdyrkelsen”, og
bestemmelsen omfatter først og fremmest de egentlige rituefle
kultiske handlinger, såsom forkyndelse, bøn, gudstjeneste, dåb m.v., jf.
bla. Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret, 3. udgave ved Ole Espersen
(1980), side 754, og lens Peter Christensen, a.st., side 407.
Det har i den statsretlige litteratur været drøftet, om også handlinger,
som ikke vedrører selve gudsdyrkelsen, men som har et vist religiøst
præg, er omfattet af bestemmelsen i grundtovens § 67. Poul Andersen
antager, at en virksomhed kan være omfattet, hvis den er nært knyttet
til gudsdyrkelsen, jf. a.st., side 633. Som eksempel herpå nævnes
opførelse af kirker, ansættelse af præster og oprettelse af
præsteskoler. Alf Ross antager derimod, at foreninger til opførelse af
kirker, uddannelse af præster og missionærer falder uden for
beskyttelsen efter grundlovens § 67, fordi disse foreningers øjemed
ikke er gudsdyrkelse, jf. a.st., side 754.
Det kan ikke afvises, at omskæring afdrengebørn, der er religiøst
begrundet kan have en så nær sammenhæng med den egentlige
Kirkeministeriet
gudsdyrkelse, at handlingen omfattes af retten til at “dyrke Gud på den Dokument nr l5339I17
måde, der stemmer med deres overbevisning”, jf. grundlovens § 674. Sde2
led.
Grundlovens § 67, 2. led, indeholder den begrænsning for
religionsfriheden, at den ikke beskytter gudsdyrkelse, som strider mod
sædeligheden eller den offentlige orden. Det antages i den forbindelse,
at Iovgivningsmagten er overladt et vidt skøn til at bestemme de
grænser, der følger af hensynet tit sædeligheden eller den offentlige
orden, jf. Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter
Germer (1973), side 374.”
Jeg kan i det hele henholde mig til Justitsministeriets svar.
(
Mette Bock
/ Christian Stigel
fuldmægtig
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
S U N 0 H E 0 5 T +45 7226 9000
— F+4572269001
OGÆLOREMINISTERIET Msum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 24-06-2016
Folketingets Uden rigsudva Ig Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPMHE
Sagsnr.: 1606689
Dok. nr.: 128711
Folketingets Udenrigsudvalg har den 20. juni 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 312
(Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Mette Gjerskov (S).
Spørgsmål nr. 312:
“Kan ministeren bekræfte MetroXpress’ oplysninger om, at udenrigsministeren på
regeringens vegne den 24. juni vil skrive under på, at det danske Folketing forpligtes
overfor FN til ikke at indføre regler om drengeomskæring? Såfremt
det kan bekræftes, bedes ministeren redegøre for rækkevidden af sådan et
løfte, og hvordan regeringen har konsulteret Folketinget i sagen?”
Svar:
Nej, jeg kan ikke bekræfte MetroXpress’ oplysninger om, at udenrigsministeren på
regeringens vegne i dag vil skrive under på, at det danske Folketing forpligtes overfor
FN til ikke at indføre regler om drengeomskæring.
Danmark er under FN5 Universal Periodic Review (UPR) blevet anbefalet ikke at æn
dre reglerne om drengeomskæring.
Det har regeringen — i tråd med tidligere regeringer, herunder S-R-SF-regeringen —
ingen planer om, og derfor har Danmark svaret bekræftende på anbefalingen.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde I Mette Tou borg Heydenreich
Henrik Rosenø — civilingeniør Tlf: 32 95 05 58
Markmandsgade 14, 1.th. E-mail: henrik.roseno@webspeed.dk
2300 København S. Website: www.Transformation.DK
København, den 5. februar 201$
Til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Vedr. undersøgelser som viser det skadelige ved omskæring af drengebørn
I et interview på youtube - “Clif High - Gaia Disinformation Agents, Q-anon, C60 & Hydrogen
Water - Pt 1” - https://wv.youtube.corn/watch?v=ffp2J$dOHP4&t=41m35s (fra 41m:35s til
49m:OOs) refererer Clif High til nogle undersøgelser i det amerikanske militær og i Tyskland, som
viser at omskæring afdrengebørn er skadeligt. Det hæmmer faktisk hjernens udvikling etc. og fører
populært sagt til at drengene som voksne bliver mere afstumpede (bemærk det dobbeittydige i det
ordvalg...)
Jeg har ikke læst selve undersøgelserne. Clif High kommer ikke med nogle eksakte henvisninger til
dem, så dette brev egner sig måske ikke direkte til at gå til udvalgets medlemmer. Men jeg vil
opfordre udvalgets sekretær eller nogle embedsmænd i Sundhedsministeriet til at finde de
undersøgelser som Clif High taler om, og gøre udvalgets medlemmer opmærksomme på hvad man
ud fra undersøgelserne kan konkludere om skadeligheden af omskæring afdrengeborn.
Med venlig hilsen
Henrik Rosenø
FOLKETINGET
4W\
(
Det Etiske Råd Sundheds- og Ældreudvalget
Att.: Formand Gorm Greisen Christiansborg
DK-i 240 København K
ørestads Boulevard 5, Bygning 37K, st.
2300 København S
www.ft.dk
ft@ft.dk
Kære medlemmer af Det Etiske Råd Ref.
Kontakt
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har på deres seneste møder drøftet Laura Purup
emnet drengeomskæring, hvor der ikke foreligger en medicinsk begrundelse
Dir, tlf. +45 3337 5547
herfor. Emnet rummet som bekendt en række overvejelser og dilemmaer, her
under etiske spørgsmål og sundhedsmæssige aspekter ved omskæring. Der-
for vil det i den videre debat være gavnligt med et bidrag fra Det Etiske Råd.
Drengeomskæring har ikke kun politisk bevågenhed men også befolkningens
interesse, og der er bl.a. stillet et borgerdrevent forslag om emnet. I Island be
handles der lige nu et forslag om et totalforbud mod at omskære drengebørn,
som naturligt også har affødt fornyet debat om emnet i Danmark.
På den baggrund har Sundheds- og Ældreudvalget besluttet at anmode Det
Etisk Råd om at tage emnet drengeomskæring, som ikke er medicinsk be
grundet op til behandling. Såfremt Rådet ønsker at imødekomme udvalgets
anmodning, appellerer udvalget til, at Rådet — så vidt muligt — behandler em
net inden for en rimelig tid, således at Rådets eventuelle udtalelse kan indgå i
den videre behandling af emnet i Folketinget.
Med venlig hilsen
Liselott Blixt
Formanden for Sundheds- og Ældreudvalget
1/i
22marts2018 4’LtlI!/
DET
Sagsnr. 1802733
Dok.nr. 574301 ..•
RAD
Ørestads Boulevard 5
Bygning 37, St.
2300 København 5
T: +45 7221 6870
M; kontakt@etiskraad.dk
W: www.etiskraad.dk
Til Sundheds- og Ældreudvalget
Det Etiske Råd takker for udvalgets anmodning om, at rådet tager emnet
drengeomskæring, som ikke er medicinsk begrundet, op til behandling.
Det Etiske Råd har på sit rådsmøde torsdag d. 22. marts besluttet at imødekomme
anmodningen fra Sundheds- og Ældreudvalget.
Rådet vil snarest muligt gå i gang med at behandle spørgsmålet og vil tilstræbe at
komme med en udtalelse inden sommerferien til Sundheds- og Ældreudvalget.
Med venlig hilsen
Det Etiske Råd
v. formand Gorm Greisen
Side 1/1
Folketinget
INTACT DEN MARK
Kirkeu Uva Iget
Forening mod bØrneomskæring
Att.: Formand Karen Klint, mf
c/o Lena Nyhus
Palthoimterrasserne 57 D
3520 Farum
Tlf.: (+45) 20 83 37 67
lena@intactdenmatk.dk
www.intactdenmark.dk
www.facebook.com/intactdenm ark
0. 23. oktober 2017
Ansøgning om foretræde
Majoriteten af Danmarks sundheds- og børneretsorganisationer har gennem de seneste år
vurderet, at omskæring af raske drengebørn er uetisk, skadeligt og potentielt farligt.
Dette bringer omskæringsritualer udført på raske mindreårige i modstrid med bl.a.
børnekonventionens artikel 24 stk. 3 “Deltagerstaterne skal tage alle effektive og passende
forholdsregler med henblik på afskaffelse af traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns
sundhed.” og med Grundlovens 67 “Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud
på den måde, der stemmer med deres overbevisning dog at intet læres eller foretages som strider
mod sædeligheden eller den offentlige orden.” De pågældende organisationer har derfor foreslået
en afvikling af traditionen men med mulighed for frivilligt tilvalg af ritualet som myndig
(organisationsoversigt i bilag).
Studier ved Rigshospitalet har vist, at kun 1,7% af Danmarks drenge under 18 får behov for
omskæring af medicinske årsager. Til gengæld vil 5,1% opleve væsentlige komplikationer i
forbindelse med indgrebet (dvs. blødninger, behov for reoperation, indlæggelseskrævende
infektioner 0.1.). Ydermere er risikoen for langstidskomplikationer i forbindelse med omskæring
betydelig, f.eks. er risikoen for at få urin rørsforsnævring op til 26 gange højere blandt omskårne
drenge og mænd end blandt intakte.
I lyset af denne nye viden om omskæringens mulige konsekvenser for den enkelte, bliver det
tydeligt, at omskæring af raske drenge er et betydeligt og risikobetonet traditionsbundet ritual, der
betøver drengebørn en række af deres kroppes naturlige funktioner og påfører dem omfattende
sundhedsmæssige risici.
Omskæring som ritual er i direkte modstrid med det enkelte individs ret til at vokse op med en
intakt krop og med muligheden for selv frit at til- eller fravælge religiøs overbevisning og evt.
konkret manifestation af denne overbevisning.
Kirkeudvalget opfordres til at anmode Kirkeministeren om at pålægge relevante trossamfund at
udvikle en praksis, der er i overensstemmelse med børns grundlæggende rettigheder, som
beskrevet ovenfor og vi vil hermed bede om tilladelse til at få foretræde for Kirkeudvalget snarest
muligt med henblik på at forelægge ovennævnte problematik og drøfte den med udvalgets
medlemmer.
Venligst
Lena Nyhus, forkvinde
Bilag 1) Liste over danske sundheds- og børnerettighedsorganisationer, der anbefalet en afvikling
af ikke-tetapeutisk omskæring af mindreårige drenge
Bilag 2) lntact Denmarks FN NGO rapport om kønslemlæstelse af drenge 2017
Stop kønslemlæstelse af både drenge og piger verden over, uanset kulturelt tilhørsforhold eller forældres religion. s. i
Folketinget
Kirkeudvalget
Att.: Formand Karen Klint, mf
Bilag i
Børnerådet
Børns Vilkår
Dansk Kirurgisk Selskab
Dansk Selskab for Almen Medicin
Dansk Sygeplejeråd
Europæiske lægers fælleserklæring
Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker
Foreningen af Danske Lægestuderende
Jordemoderforeningen
Lægeforeningen
Nordiske børneombudsmænd
Red Barnet
Sex & Samfund
— l. -
•.
Stop kønslemlæstelse af både drenge og piger verden over, uanset kulturelt tilhørsforhold eller forældres religion. s. 2
DANMARK
SUPPLERENDE NGO RAPPORT
TIL fNs BORNEKOMITE
MANDLIG KINSLEMLÆSTELSE
fokuspunkter Er ikke-terapeutisk omskæring af drenge kønslemlæstelse og en krænkelse af barnets ret til
kropslig integritet, genital autonomi og religiøs frihed? Eller er ikke-terapeutisk omskæring et ritual af kulturel
og religiøs betydning, som forældre har en ret og måske endda en pligt til at tilvælge på børnenes vegne?
KOflkIUSiOfl Omskæring uden terapeutisk indikation krænker børns grundlæggende menneskerettigheder.
For at sikre disse rettigheder skal der indføres en aldersgrænse på 18 år svarende til myndighedsalderen.
Børns grundlæggende rettigheder skal forankres i samfundet ved indførelsen af en aldersgrænse sammen
med en omfattende informationsindsats.
INTACT HENMARK INIACIPENMARKHK
Kropslïg ïniegriiei, genital auionomï og religïonslribed
1
‘i
Mandlig kønslemlæstelse
Kropslig integritet, genital autonomi og religionsfrihed
1. oktober2017
Supplerende NGO rapport til Danmarks statusrapport i forhold til ENs Børnekonvention
Femte tilbagevendende rapportering for medlemsstater til behandling i 2016— Danmark
Forfattet at lntact Denmark
Dansk version af den originale fulde engelske rapport, version 3
Intact Denmark
¾ Lena Nyhus
Paltholmterrasserne 57 D
DK-3520 Farum
Tlf.: 93 96 10 30
Mail: kontakt@intactdenmark.dk
Web: www.intactdenmark.dk
Indhold
MANDLIG KØNSLEMLÆSTELSE .1
TAK’ 4
RESUME 5
MANDLIG KØNSLEMLÆSTELSE — DEFINITION 6
MEDICINSKE ASPEKTER VED OMSKÆRING 7
SUNDHEDSMINISTERIET 7
PENIS’ ANATOMI OG FUNKTIONER 7
Homologt væv 7
Forhudsmobiitet 8
Beskyttelse 8
Seksuelle funktioner 8
HYPPIGHED 8
METODER OG OMSTÆNDIGHEDER 9
SMERTELINDRING 9
DANSK MEDICINSK FORSKNING 9
FOREBYGGELSE AF HIV/AIDS OG ANDRE SEKSUELT OVERFØRTE SYGDOMME 10
LOVGIVNINGSMÆSSIG STATUS 10
SKAL OMSKÆRES OG VIL IKKE 10
RETTEN TIL AT BLIVE HØRT 10
LÆGELIGE INDGREB UDEN SAMTYKKE 11
RETTEN TIL RELIGIONSFRIHED 12
FORÆLDREANSVAR 12
KVINDELIG KØNSLEMLÆSTELSE 12
ERKLÆRINGER FRA SUNDHEDSFAG LIGE ORGANISATIONER 13
LÆGEFORENINGEN 13
DANSK SELSKAB FOR ALMEN MEDICIN 13
JORDEMODERFORENINGEN 13
DANSK SYGEPLEJERAD 14
DANSK KIRURGISK SELSKAB 14
FAGLIGT SELSKAB FOR SUNDHEDSPLEJERSKER 14
FORENINGEN AF DANSKE LÆGESTUDERENDE 14
ERKLÆRINGER FRA BØRNERETTIGHEDSORGANISATIONER 14
FÆLLESUDTALELSE FRA DE NORDISKE BØRNEOMBUDSMÆND OG PÆDIATRISKE EKSPERTER 15
Lad drenge selv bestemme, om de skal omskæres 75
BØRNERADET 15
SEXOGSAMFUND 16
PERSONLIGE VIDNESBYRD 16
HUSSAINALI 17
ANONYM 17
ERCANALICI 18
JEREMY WILSON 18
LEO MILGROM 19
ANONYM 20
HALIME OGUZ 20
AYHANALKOLE 21
AIDAMAYCEESAY 22
2
GORAYBABA .22
MIKAEL AKTOR 23
ANTISEMITISME OG FREMMEDGØRELSE AF OMSKÆRINGSMINORITETER 23
OPLYSNINGSSTRATEGI 24
LOVGIVNINGSSTRATEGI 25
EN ATTENARS ALDERSGRÆNSE 25
IKKE-TERAPEUTISK OMSKÆRING ER LEGEMSBESKADIGELSE 25
KØNSDISKRIMINATION 25
BØRNS RET TIL AT VOKSE OP OG UDVIKLE DERES FULDE POTENTIALE 26
GODKENDELSE AF RELIGIØSE RITUALER 26
LOVGIVNINGSTILTAG 26
KONKLUSIONER 27
FORBEHOLD 27
3
Tak!
På vegne af lntact Denmark ønsker vi at takke alle de aktivister og specialister, der har bidraget til
denne rapport.
Uden jer ville vi ikke se de fremskridt, der finder sted på børnerettighedsområdet i Danmark og i
verden i dag. Uden jeres engagement og empati, var denne rapport ikke blevet til.
Lena Nyhus, forkvinde Mikael Aktor, næstformand
4
Resume
lntact Denmark er en ikke-statslig interesseorganisation for ofre for ufrivillig kønskirurgi og deres
støtter. lntact Denmarks1 mål er at fremme den fysiske integritet for børn af alle biologiske køn —
piger, drenge og interkønnede2 — så vel som religionsfriheden og den genitale autonomi for de
unge og voksne, de bliver.
Ufrivillig kønskirurgi omfatter kvindelig kønslemlæstelse (engelsk: “female genital mutilation” —
FGM), mandlig kønslemlæstelse (engelsk: ‘male genital mutilation” — MGM) og kønslemlæstelse
af interkønnede (engelsk: “intersex genital mutilation” — IGM). “Kønslemlæstelse” defineres i denne
sammenhæng som en påført beskadigelse af sunde kønsorganer hos personer under
myndighedsalderen. Begrebet beskrives rammende i Europarådets Resolution 1952, § 5 som “en
ikke-medicinsk begrundet krænkelse af børns kropslige integritet, det kan få varig indflydelse på
deres liv.”
Ifølge det Internationale NGO-Råd vedrørende Vold mod Børn, der har arbejdet i samråd med ENs
særlige repræsentant for generalsekretæren vedrørende vold mod børn, gælder det, at “alle
krænkelser af børns rettigheder kan retmæssigt beskrives som skadelige praksisser.” Det, der
karakteriserer den vold, der fremhæves i Rådets rapport Krænkelsen af børns rettigheder
Skadelige praksisser baseret på tradition, kultur, religion eller overtro er, “at de er baseret på
tradition, kultur, religion eller overtro og begås og godkendes af barnets forældre eller andre
betydningsfulde voksne i barnets omgangskreds. Faktisk nyder de ofte stadig støtte fra et flertal
inden for et samfund eller en stat.” (s.1).
Rapporten fortsætter:
Skadelige praksisser, der er baseret på tradition, kultur, religion eller overtro, begås ofte mod
små børn, der tydeligvis ikke har evnen til selv at give samtykke eller afvise dette. Antagelser
om forældres beføjelser eller rettigheder over for deres børn muliggør, at en lang række af
disse praksisser bliver begået, nogle af forældrene selv, andre af andre personer med
forældrenes formodede eller faktiske samtykke. Ikke desto mindre støtter ENs Konvention om
Barnets Rettigheder Ç’Børnekonventionen”), der er ratificeret af næsten samtlige stater, at
begrebet om forældres “rettigheder” over for børn erstattes af begrebet om forældres “ansvar”
for at sikre, at barnets tarv “kommer i første række” for forældrene (Artikel 18). (ibid.)
Mange af de praksisser, der her identificeres som skadelige, indbefatter grov eller ulovlig
diskrimination mod grupper af børn. Det kan være kønsdiskriminering, men især
diskriminering mod børn med handicaps. Nogle bygger på tradition og/eller overtro, andre på
religiøse forestillinger, og endnu andre på forkert information eller forkerte opfattelser om
børns udvikling og sundhed. Mange indbefatter ekstrem fysisk vold og smerte, der — i nogle
tilfælde med vilje — fører til død eller alvorlig skade. [...] Det Internationale NGO-Råd
vedrørende Vold mod Børn mener, at den fortsatte lovlighed og sociale og kulturelle accept af
en lang række af disse praksisser i mange stater illustrerer et omfattende svigt i de
internationale og regionale menneskerettighedsmekanismer i forhold til at fremprovokere de
nødvendige udfordringer af, forbud mod og udryddelse af disse praksisser. Omfattende
analyse og handling med fokus på børns rettigheder er derfor påkrævet nu. Først og
Organisationen er finansieret udelukkende med bidrag fra private medlemmer, og alt arbejde i organisationen foretages
frivilligt og ulønnet.
2 Interkøn er et biologisk køn. Cirka 1,7 ¾ at verdens befolkning har biologiske kønskarakteristika, der er atypiske med
hensyn til kromosomfordeling, hormonbalance, kønskirtler, kønsorganer osv. Disse børn udsættes ofte for unødvendig
og ufrivillig kirurgisk og hormonel behandling for at tilpasse dem til en binær kønsopfattelse.
Den fulde rapport er tilgængelig her:
htt://srsg.violenceaoainstchildren.org/sites/defaultlfiles/documents/docs/lnCo Report 1 5Oct.pdf
5
fremmest må der udtales et krav om hver stats direkte forpligtelse til at sikre alle børn deres
ret til fuld respekt for deres menneskelige værdighed og fysiske integritet. (ibid.)
Konventionen om Barnets Rettigheder fastholder også barnets selvstændige ret til
religionsfrihed (Artikel 14). Børn er ikke født ind i en religion. Ethvert individ har ret til
religionsfrihed. Derfor kan forældre og andre voksne ikke henvise til deres religiøse tro som
retfærdiggørelse af skadelige praksisser mod et barn, der endnu ikke kan give sit eget
informerede samtykke. (s.2).
Indtil for nyligt er mandlig omskæring kun blevet udfordret, når det er udført af ikke-lægeligt
personale under uhygiejniske omstændigheder uden smertelindring. Men en analyse ud fra
barnets rettigheder peger i retning af, at ikke-konsensuel, ikke-terapeutisk omskæring af
drenge uanset omstændighederne udgør en grov krænkelse at deres rettigheder inklusiv
deres ret til fysisk integritet, til tanke- og religionsfrihed og til beskyttelse mod fysisk og mental
vold. (s.22).
lntact Denmark mener, at rituel og ikke terapeutisk omskæring at mindreårige er omfattet af
definitionen af vold mod børn som beskrevet at Det Internationale NGO-Råd om Vold mod Børn.
Derfor må denne praksis ophøre, og en aldersgrænse på atten år må indføres.
lntact Denmarks primære fokusområder er:
• Lovsikret beskyttelse af børns universelle, umistelige menneskereftigheder til fysisk
integritet, genital autonomi og religionsfrihed.
• Fremme at information om de videnskabelige og etiske aspekter af ikke-terapeutisk
kønskirurgi med henblik på at oplyse forældre, sundhedspersonale, pædagoger og lærere
såvel som offentligheden og at styrke børns egen viden og selvstændiggørelse.
• Støtte og rådgivning til de personer og familiemedlemmer, der et påvirket af omskæring
fysisk og psykisk, også til forældre, der fortryder at have fået deres børn omskåret.4
Hovedemnet for denne supplerende rapport er kønslemlæstelsen af drenge (også omtalt som
rituel eller ikke-terapeutisk mandlig omskæring), idet denne har været genstand for intens debat i
Danmark i adskillelige år. (FGM har været forbudt siden sidst i l99Oerne).
Rapporten analyserer relevant gældende lovgivning og internationale konventioner såvel som
lægevidenskabelige data, etiske principper og yderligere relevant information med henblik på at
anvise gennemførlige metoder til implementering af fuld beskyttelse at børns ret til kropslig
integritet, genital autonomi og religionsfrihed.
Rapporten bygger på data fra Styrelsen for Patientsikkerhed,5 uafhængige medicinske studier og
repræsentative offentlige holdningsundersøgelser.
Mandlig kønslemlæstelse — definition
Mandlig kønslemlæstelse omfatter forskellige skadelige, ufrivillige procedurer overfor både børn og
voksne.
“Nogle forældre vil fortryde, at de fik deres barn omskåret på grund af barnets smerter, eller fordi der opstår
komplikationer ved proceduren. Andre på grund af en voksende forståelse for forhudens naturlige funktion, eller fordi
deres barn med alderen udvikler utilfredshed med atvære blevet omskåret. Størsteparten af de forældre, der fortryder
omskæring, lader til at gøre det af etiske grunde; de forstår gradvist, at de har krænket deres barns umistelige
rettigheder. Der foreligger endnu ikke noget videnskabeligt studie af danske forældre, der fortryder omskæring.
Siden 8. oktober2015 en sammenlægning af det tidligere Patientombuddetogtilsynsrådeti Sundhedsstyrelsen.
6
Denne supplerende rapport fokuserer på den type mandlig kønslemlæstelse, som er almindelig
kendt som rituel eller ikke-terapeutisk drengeomskæring. Proceduren indebærer en amputation af
forhuden (præputium) på penis hos drenge under myndighedsalderen (18 år).
Medicinske aspekter ved omskæring
Sundhedsminïsteriet
I 2013 udgav Sundhedsstyrelsen “Omskæring at drenge — notat”6 på opfordring af
Sundhedsministeriet efter enighed blandt alle folketingspartiernes sundhedsordførere.
Oprindeligt var notatet tænkt som en kortlægning af konsekvenser og komplikationer i forbindelse
med ikke-terapeutisk omskæring såvel som at de etiske aspekter ved operationen. Men
Sundhedsministeriet ændrede kommissoriet, og det endelige notat undersøgte ikke disse etiske
aspekter.
Skønt efterfølgende registrering viste, at Sundhedsstyrelsen kun var i stand til at dokumentere
forholdene vedrørende 20-40 % af omskæringer (de øvrige blev ikke indberettet, herunder
omskæringer foretaget illegalt eller i udlandet), konkluderede Sundhedsstyrelsen, at deres
retningslinjer generelt blev fulgt.
Kort tid efter publiceringen af notatet blev Sundhedsstyrelsen omorganiseret på grund at en mere
omfattende kritik at kvaliteten af Styrelsens arbejde. Notatet om ikke-terapeutisk omskæring blev
ikke direkte nævnt i denne sammenhæng, men både i lægelige og i politiske kredse bliver notatet
ofte atvist, dels fordi det ikke adresserer det centrale etiske dilemma, dels på grund at dets
tvivlsomme og udokumenterede konklusion om, at Styrelsens retningslinjer bliver fulgt.
Penis’ anatomi og funktioner
Internationalt er den mandlige forhuds anatomi og funktioner stadig omdiskuterede, og der er
endnu meget, der ikke er tilstrækkeligt belyst. I Danmark og i Europa generelt optattes forhuden
som en naturlig del at penis. Den er et dobbeltlaget organ med hud på ydersiden og slimhinde på
indersiden, som dækker og beskytter glans og urinrørsåbningen. Den rummer specialiseret glat
muskulatur og er rig på blodkar og sansenerver. Det følgende er ikke en udtømmende beskrivelse,
men blot en hurtig, nødvendig introduktion til forhudens anatomi.
Homologt væv
Forhuden er en fælles anatomisk struktur ved alle pattedyr med udvendige kønsorganer. Hos
mennesket er den mandlige forhud og den kvindelige torhud (klitorisforhuden) homologe, dvs, de
udvikler sig fra en fælles embryologisk struktur. På latin henviser det samme ord, præputium, til
både mandlig og kvindelig torhud. Forhuden er anatomisk sammenlignelig med øjenlågene —
begge typer dækker, beskytter og renser et bagvedliggende organ.
6 https://sundhedsstyrelsen.dk/—/media/92A1 A9B3C9E34F22A855659470CD81 FE.ashx
7
Forhudsmobilitet
Mange er uvidende om, at forhuden ved fødslen er hæftet fast til glans og almindeligvis ikke kan
trækkes tilbage i barndommen. Den er hæftet til glans med epitelvæv af samme art som det, der
hæfter en negl til fingeren. På et tidspunkt mellem barndom og pubertet opløses epitelvævet, og
forhuden bliver bevægelig. Da tidspunktet, for hvornår forhuden løsner sig, varierer betydeligt, er
det ikke i sig selv et problem, at forhuden ikke kan trækkes tilbage, med mindre der optræder
andre symptomer.7
Beskyttelse
Forhuden har mange funktioner. Den mest umiddelbare er, at den beskytter den følsomme
overflade på glans og urinrøret. I spædbarnsalderen beskytter den glans og urinrørsåbningen for
stadig kontakt med urin og afføring, og senere forebygger den, at glans gnider direkte mod tøjet.
Uden forhuden tørrer slimhinden på glans ud, ændrer karakter og mister følsomhed.
Seksuelle funktioner
Den bevægelige forhuds glidefunktion reducerer direkte friktion under seksuel aktivitet og
stimulerer glans og frenulum (det følsomme bånd, der fæstner forhuden til glans). Når penis er
erigeret, givet forhuden plads til dens forlængelse ved samtidig at blive trukket tilbage. Derved
bliver forhudens indre slimhinde vendt udad, så forhudens indre og ydre lag tilsammen bliver én
overflade, der dækket det forlængede penisskaft.
Forhuden indeholder en koncentration af meget følsomme nerver, der særligt stimuleres ved let
berøring. Disse nerver bidrager i høj grad til nydelsen under seksuel aktivitet. Dertil kommet, at når
forhudens indre slimhinde kommer i kontakt med partnerens slimhinde, forøges nydelsen. Denne
kontakt fungerer også som en forsegling, der sikrer, at den naturligt producerede smørelse så som
smegma, der produceres af både mænd og kvinder, bliver vedligeholdt og fordelt. Foruden dens
smørende funktion bidrager smegma til at bevare slimhinden på glans fugtig. Mænd producerer
smegma fra mikroskopiske fremspring fra forhudens indre slimhinde.
Indersiden af spidsen af fothuden består af en elastisk ring af væv, der kaldes frenarbåndet. Det
medvirker til forhudens bevægelighed, og sikrer at forhuden slutter sig omkring glans,når den ikke
er trukket tilbage. Hos mange mænd er frenatbåndet en særlig erogen del af penis. Det samme
gælder frenulum, der kan være endda mere følsom og erogen.
Alt i alt er forhuden en kompleks og vigtig del af pen is med en mængde praktiske og seksuelle
funktioner, som fjernes, når forhuden amputeres.
Hyppighed
Indtil slutningen af 2002 blev ikke-terapeutisk omskæring udført på privatklinikker, i private hjem og
på offentlige sygehuse. Men i 2003 stoppede man med at udføre ikke-terapeutisk omskæring på
offentlige sygehuse, angiveligt fordi man ikke længere mente, at unødvendig kirurgi skulle støttes
med offentlige midlet, og fordi en øget del af sundhedspersonalet afstod fra at foretage
operationen af etiske grunde.
Efter en række ulykkelige tilfælde, hvor omskæring havde medført alvorlige komplikationer,
forsøgte staten at kontrollere det stort set uregulerede private område for ikke-terapeutisk
omskæring af mindreårige ved at etablere et register for omskæring i 2014.
7Wright, J. E. i 994, ‘Further to the furiher fate of the foreskn’, The Medical Journal ofAustralia i 60 (3):
https:l/www.ncbi nim .nih .QovlQubmed/8295581 ?dopt=Abstract
8
Op til introduktionen af dette register var Sundhedsstyrelsen nået frem til, at omfanget af ikke
terapeutisk omskæring af drenge udgjorde et sted mellem 1000 092000 hvert år ud fra et
konservativt skøn. Dette antal nåede man frem til ved at rådføre sig med de relevante religiøse
samfund koblet sammen med en vurdering af befolkningstilvæksten i grupper med en
omskæringskultur.
Registeret var i kraft i halvandet år fra 2014, men registreringen var både inkonsekvent og
ineffektiv. Det blev kun registreret 350 årlige omskæringer ud af de forventede 1000-2000.
Registeret blev nedlagt midt i 2015.
Forskellen mellem det skønnede og det registrerede antal omskæringer kan til dels forklares med,
at et ukendt antal læger havde undladt at indsende oplysning om de omskæringer, de havde udført
eller overvåget.8 Det kan også forklares med et ukendt antal illegale omskæringer udført af
uautoriserede lægpersoner uden lægelig overvågning. Desuden kan et antal omskæringer være
blevet foretaget i udlandet på rejse til forældrenes oprindelseslande.
I september 2016 udsendte Sundhedsministeriet et regelsæt, som eksplicit gør det obligatorisk for
læger, der udfører eller overvåger omskæringer, at indsende oplysninger om disse operationer til
et nyt register, der er trådt i kraft fra første januar 2017.
Metoder og omstændigheder
Der er forskellige omskæringsmetoder. De få jødiske drenge (kun fire i 2014), der omskæres af
den jødiske mohel knyttet til den ortodokse synagoge i København, omskæres efter jødisk tradition
med brug af en sande (en spids metalgenstand) til at løsrive forhuden fra glans samt en klemme
(et ‘omskæringsskjold”) til at fastholde den løsgjorte forhud over glans, og et skalpelinstrument.
Mange sekulære jøder, muslimer og andre relevante minoriteter får omskæringen foretaget på en
privatklinik i løbet af drengens første leveår. På danske privatklinikker anvendes en såkaldt Plasti
klokke som den hyppigste metode. Efter at forhuden er løsrevet fra glans med en sande,
afklemmer dette instrument forh uden der, hvor den skal fjernes. Med denne metode kan risikoen
for voldsom blødning reduceres, fordi huden med dens blodkar forinden er ødelagt, der hvor
forh uden fjernes.
Smertelindring
Udover risikoen for voldsom blødning udgør vanskelighederne med at give smertelindring tit
spædbørn en anden komplikation. Det tilrådes ikke, at lægge spædbørn i fuld narkose, så i stedet
anvendes forskellige former for lokalbedøvelse. Ved den jødiske omskæring foretaget af mohellen
smøres drengens penis udvendigt med en smertelindrende EMLA-creme, og drengen gives
yderligere en sut dyppet i sukkervand eller vin for at aflede fra smerten. På privatklinikker
anvendes almindeligvis en lokalbedøvende blokade med injektioner ved roden af penis.
Dansk medicinsk forskning
Indenfor de seneste år er der i Danmark publiceret flere interessante medicinske studier af
konsekvenser af og mulige komplikationer ved mandlig omskæring.
8 Det danske regelsæt kræver ikke, at omskæring skal udføres at en læge, men blot at en læge skal være til stede og
overvåge operationen. Dette gør det muligt også for religiøse specialister som feks. den jødiske mohel at udføre
indgrebet.
9
Denne rapport beskæftiger sig ikke med denne forskning, da mandlig kønslemlæstelse i sidste
ende ikke har nogen medicinsk begrundelse, men tværtimod udføres uden nogen helbredsmæssig
indikation på raske personer uden deres eget samtykke.
Der er behov for yderligere forskning vedrørende konsekvenserne af og de mulige komplikationer
ved mandlig omskæring, da denne forskning kan bidrage til, at mænd, der overvejer at få foretaget
frivillig kønskirurgi, kan beslutte sig på et mere informeret grundlag.
Forebyggelse af HIV/AIDS og andre seksuelt overførte
sygdomme
Visse internationale studier, fortrinsvist udført i Afrika, har peget på, at mandlig omskæring kan
reducere overførslen at kønssygdomme som f.eks. HIV/AIDS og HPV fra kvinde til mand.
Disse stærkt omdiskuterede studier relaterer sig til seksuelt aktive voksne, ikke til børn, og vil
derfor ikke blive yderligere diskuteret i denne rapport.
lntact Denmark støtter i stedet forebyggende prævention som f.eks. kondomer og oplysende
arbejde i bestræbelserne på at reducere seksuelt overførte sygdomme.
Lovgivningsmæssïg status
Det fremgår af præamblet til FNs Børnekonvention, at “barnet som følge af sin fysiske og psykiske
umodenhed, har behov for særlig beskyttelse og omsorg, herunder passende juridisk beskyttelse,
både før og efter fødslen.” Det er i overensstemmelse med dette princip, at lntact Denmark i sit
arbejde henviser til internationale konventioner og den nationale lovgivning for at sikre alle børns
umistelige ret til kropslig integritet, genital autonomi og religionstrihed uanset køn, kulturel
baggrund eller forældrenes religion.
Skal omskæres og vil ikke
Foreningen Sex og Samfund har en åben telefonlinje for børn og unge, det hedder “Privatsnak”. I
marts 2016 lagde en elleveårig dreng en besked: “Min mor siger, at min storebror på 13 år og jeg
skal omskæres den 23. marts på en privatklinik, og vi vil ikke.”9
Sex og Samfund kontaktede Styrelsen for Patientsikkerhed for at få afklaret brødrenes retslige
status i denne situation. De fik det svar, at hverken lægen eller forældrene må tvinge drengene til
at undergå en ikke-terapeutisk omskæring, hvis de modsætter sig. At omskære drengene mod
deres vilje kan måske være strafbart.
Retten til at blive hørt
Vurderingen fra Styrelsen for Patientsikkerhed bygger på Sundhedsloven, § 20, ifølge hvilken en
patient, der ikke selv kan give informeret samtykke, skal inddrages i drøftelserne om en
behandling, og patientens tilkendegivelser skal tillægges vægt i det omfang, de er relevante i
Hele svaret kan ses her: http://privatsnak.dk/1 3-1 5/brevkasse/se-brev/?id=25 1
10
situationen. Dette er også i overensstemmelse med Børnekonventionen, artikel 12, hvor barnets
inddragelse gøres afhængig af ‘dets alder og modenhed.”
Lægelige indgreb uden samtykke
Ifølge Europarådets konvention om Beskyttelse af Menneskerettigheder og Menneskelig
Værdighed i Forbindelse med Anvendelse af Biologi og Lægevidenskab (“Bioetikkonventionen”),
artikel 6.1, må der ikke foretages medicinske indgreb på individer, der ikke er i stand til selv at give
informeret samtykke, med mindre indgrebet er til individets direkte helbredsmæssige fordel.1°
Når ikke-terapeutisk omskæring foretages på personer, der er under den alder, hvor de kan give
personligt informeret samtykke, eller når omskæring foretages på trods af personens egen
tilkendegivelse, er det i direkte modstrid med Bioetikkonventionen, artikel 6.1.
Danmark ratificerede denne konvention i 1999, og den er derfor juridisk bindende i dansk
lovgivning. Princippet i artikel 6.1 — at personer, der ikke er i stand til at give informeret samtykke,
kun må udsættes for indgreb, der er til direkte heibredsmæssig fordel — er implementeret som en
generel minimumstandard i Bekendtgørelse af Lov om Autorisation af Sundhedspersoner og om
Sundhedsfaglig Virksomhed (“Autorisationsloven”), § 17, ifølge hvilken “En autoriseret
sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og
samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler
mv.”
Ordet “medhjælp” i denne kontekst henviser generelt til ikke-lægeligt, professionelt
sundhedspersonale, f.eks. sygeplejersker. Men i Sundhedsstyrelsens Vejledning om Omskæring
af Drenge fortolkes lægens uddelegering af arbejde til en medhjælp således, at den også omfatter
enhver omskærer med eller uden nogen lægelig uddannelse eller træning. Det kan være en
jødiske mohel, men kan faktisk være hvem som helst, hvis blot denne person overvåges af en
læge, der er ansvarlig for, at Sundhedsstyrelsens vejledning følges.
I marts 2015 stillede Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg følgende spørgsmål til
Sundhedsministeren: “Finder ministeren rituel omskæring af raske drengebørn forenelig med
Bioetikkonventionens artikel 6, og vil ministeren i bekræftende fald oplyse, hvilken direkte konkret
fordel små drenge efter ministerens opfattelse høster ved rituel omskæring?”
Ifølge Ministerens svar er princippet i Bioetikkonventionens artikel 6.1 indeholdt i
Autorisationsloven, § 17, som forklaret ovenfor. Derudover svarer Ministeren, at omskæring af
drenge, der udføres efter Sundhedsstyrelsen Vejledning om Omskæring af Drenge, er i
overensstemmelse med artikel 6.1 i Bioetikkonventionen.” Ifølge denne vejledning, skal
omskæring udføres af en læge eller en medhjælp overvåget af en læge, der er forpligtet til at
udvise den nævnte omhu og samvittighedsfuldhed; operationen må kun udføres, når der foreligger
informeret samtykke fra forældremyndigheden og fra begge forældre ved delt forældremyndighed;
en dreng, der er over femten år, kan give sit eget informerede samtykke, og hvis han er yngre,
men i stand til at forstå situationen, skal han informeres og inddrages i beslutningen.12
Derimod svarede Ministeren ikke på den sidste del af spørgsmålet fra Folketingets Sundheds- og
Ældreudvalg, dvs, spørgsmålet om hvordan rituel, ikke-terapeutisk omskæring udgør en direkte
fordel for drengens sundhed. Ministeren er blevet stillet samme spørgsmål af flere borgere, der har
henvendt sig skriftligt, men indtil nu har Ministeren enten ikke villet eller ønsket at besvare denne
10 htt://www.coe.intJen/web/conventions/fuII-IistJ-/conventions/treaty/1 64, Summary, afsnit 4.
11 http://www.ft.dklsamlingl2Ol 41 /aImdeI/suu/srm/736/svar/1 242403/1516397.df
12 https://www.retsinformation.dklForms/R071 0.aspx?idl 62591
11
del af spørgsmålet. lntact Denmark tolker denne tavshed som en sandsynlig bekræftelse af en
egentlig konflikt mellem artikel 6.1 i Bioetikkonventionen og Sundhedsstyrelsens tilladelse til rituel
omskæring af mindreårige drenge, der ikke selv kan give informeret samtykke. lntact Denmark
mener derfor, at selv omskæring, der udføres efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer, er i modstrid
med artikel 6.1 i Bioetikkonventionen.
Retten til religionsfrihed
Spørgsmålet og svaret fra Sex og Samfunds Privatsnak, det blev omtalt oven for, illustrerer et
urimeligt aspekt ved lovligheden af ikke-terapeutisk omskæring af mindreårige danske drenge.
Operationen foretages på barnet på grund af forældrenes religiøse eller kulturelle ståsted og ofte
kort tid efter fødslen eller i løbet af det første leveår.
Men drengespædbørn har ingen idé om religiøs eller kulturel identitet. Først når de har nået en vis
modenhed, er de i stand til selv at have klare forestillinger om disse ting. På det tidspunkt kan de —
i overensstemmelse med svaret fra Styrelsen for Patientsikkerhed — afvise at blive omskåret, og
det kan være strafbart for forældrene at tvinge dem. Men ved at omskære drengene mens de er
for små til at give udtryk for en egen mening, blokeres denne mulighed på forhånd, og de får aldrig
friheden til at træffe deres egen beslutning.
I den forstand er omskæring en måde, hvorpå spædbørn påtvinges et permanent religiøst mærke
og dermed nægtes den teligionsfrihed, som ellers er sikret dem gennem Grundlovens artikel 67 og
7013 og i Børnekonventionen, artikel 14.
Forældreansvar
Forældre, der vælger at få omskåret deres spædbørn, kan siges at handle overfor deres børn ud
fra det forældede begreb om forældres rettigheder” frem for på grundlag af Børnekonventionens
begreb om forældres “ansvar” (Børnekonventionen, artikel 18, stk.1), der netop sætter barnets tarv
i centrum snarere end forældrenes behov.
I den forstand udgør rituel omskæring af små drenge et fait accompli. Hvis blot operationen
foretages før drengene er i stand til at give udtryk for deres egen holdning til religiøs identitet og
omskæring, accepteres det, at forældrene får det gjort, men når drengene er nået til denne
modenhed i deres udvikling, kan det være strafbart, hvis drengene har modet til at protestere.
Kvindelig kønslemlæstelse
Kvindelig kønslemlæstelse er strafbart ifølge Straffeloven, § 245a med § 7a. Loven straffer enhver
procedure, der involverer ikke-terapeutisk fjernelse af dele af kvinders ydre kønsorganer
(klitoridektomi, excision, infibulation), uanset om det sket med kvindens informerede samtykke
eller ej.
Straffelovens generelle bestemmelse omfatter både forsøg på og medvirken i en strafbat handling,
hvor selve udførelsen beskrives i den enkelte lovparagraf. Princippet om eksterritorialitet gør sig
gældende f 7a), hvilket gør kvindelig kønslemlæstelse strafbar, selv hvis indgrebet foretages i
ud landet.
Medvirken i kønslemlæstelse af en kvinde uanset dennes alder kan give op til seks års fængsel.
13
https:llwww.retsinformation.dklForms/R071 O.asjx?id45902
12
Erklæringer fra sundhedsfaglige organisationer
Flere sundhedsfaglige organisationer har givet udtryk for deres holdning i løbet af den intense
danske debat om drengeomskæring. De fleste har erklæret, at ikke-terapeutisk omskæting af
mindreårige er uetisk, fordi børnene ikke er i stand til at afgive eget samtykke. Nogle har aktivt
krævet en afskaffelse af ritualet og eventuelt en aldersgrænse, hvorimod andre generelt har
fordømt praksissen og opfordret de udøvende til at ophøre med den.
Den følgende liste er dog ikke udtømmende.
Lægeforeningen
“Lægeforeningen mener, at omskæring af drenge uden medicinsk indikation er etisk uacceptabelt,
hvis indgrebet foretages uden informeret samtykke fra den, som får foretaget indgrebet.
Omskæring af drenge bør således ikke foretages, før drengen har opnået myndighed til
selvstændigt at tilvælge indgrebet.”
Lægeforeningen ser processen henimod elimineringen af omskæring som en gradvis proces i
dialog med de involverede minoriteter, hvor det vigtigste hensyn er ‘børns helbred, herunder
minimering af uautoriserede indgreb.”14
Dansk Selskab for Almen Medicin
“Sundhedsstyrelsen har sendt ‘Vejledning om omskæring af drenge’ i høring’. DSAM’s bestyrelse
har drøftet høringsudkastet og er enige om, at der kun må udføres omskæring, når der foreligger
medicinsk indikation. Hvis der udføres omskæring uden medicinsk indikation, er der tale om
lemlæstelse.”15
Jordemoderforeningen
“Jordemoderforeningens hovedbestyrelse mener, at drenge, helt ligestillet med piger, har ret til
ikke at blive underlagt kirurgiske indgreb, som ikke er medicinsk begrundet — og vi finder, at denne
reffighed skal betyde frihed for indgreb.
Vi er vidende om, at omskæring af drengebørn har kulturel betydning for flere befolkningsgrupper,
og vi ønsker med vores udmelding udtrykkeligt ikke at signalere ligegyldighed over for denne
betydning.
Vi respekterer menneskers ret til at vælge selv at leve efter religiøse forskrifter — men vi appellerer
til alle forældre om at undlade at udøve en irreversibel påvirkning på deres drengebarn/børn.”16
14
httsJ/A.Iaeger.dkIsites/defaultIfiles/Iaegeforeningens oIitik vedroerende omskaerlng af dreneboem uden medl
cinsk indikation dec 2O16.df
http://www.dsam .dkl?FLXA=NewsletterShow&newslefterld=64
16 http://www.lordemoderforeninoen.dklaktuelt/nyheder/nyhed/artikel/omskaering-af
drengeboern/#.VYLD716OYBc.facebook
13
Dansk Sygeplejeråd
“Omskæring af drenge uden medicinsk indikation er etisk uacceptabelt, når indgrebet foretages
uden informeret samtykke fra den unge, og et sådan samtykke kan reelt først gives, når den unge
er myndig.”17
Dansk Kirurgisk Selskab
I forbindelse med høringen i 2014 af Sundhedsstyrelsens Vejledning om Omskæring af Drenge
erklærede Dansk Kirurgisk Selskab følgende: “DKS er principielt modstander af kirurgiske indgreb
på raske umyndige personer uden medicinsk indikation.”18
Selskabet anbefaler, at ikke-medicinsk omskæring af mindreårige kun udføres af uddannede
kirurger, så længe operationen er tilladt af myndighederne. Sundhedsstyrelsen fulgte ikke denne
anbefaling, men tillader, at også lægens såkaldte “medhjælp” kan udføre indgrebet.
Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker
“Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker mener, at rituel omskæring (et indgreb uden medicinsk
indikation), er ligestillet med et overgreb på barnet. Barnets oplevelse at at være et selvstændigt
individ med retten til at bestemme over egen krop bliver negligeret af de nære voksne. Barnet
oplever en unødvendig operation, som kan have sammenhæng med svære smerter. Indgrebet er
irreversibelt og kan medføre problematikker af varig karakter.”19
Foreningen af Danske Lægestuderende
‘Ved rituel drengeomskæring fjernes sundt og funktionelt væv fra et umyndigt, raskt barn, og
spørgsmålet om rituel drengeomskæring er derfor i sit udgangspunkt ikke et sundhedsspørgsmål.
Spørgsmålet om, hvorvidt rituel drengeomskæring skal være lovligt eller ej, bliver i stedet et etisk
spørgsmål og et spørgsmål om rettigheder. Derfor må læger og lægestuderende på lige fod med
alle andre mennesker i samfundet tage stilling til, om det enkelte menneskes frihed til at være
herre over egen krop skal vægtes højere end religiøse og kulturelle traditioner eller ej.
FADL mener, at det enkelte individ har ret til selv at tage beslutning om rituel omskæring, og at
retten til en intakt krop bør være uafhængig af individets køn. Da piger allerede er sikret lovmæssig
beskyttelse mod rituel omskæring i Danmark, bør drenge også sikres samme rettigheder.”20
Erklæringer fra Børnerettighedsorganisationer
En række danske og skandinaviske børnerettighedsorganisationer har udsendt erklæringer om
ikke-terapeutisk omskæring af mindreårige. Generelt opfordrer organisationerne til, at proceduren
afskaffes, og anbefalet indførelsen af en aldersgrænse svarende til myndighedsalderen.
Den følgende liste er ikke udtømmende.
17 htts://dsr.dk/roIitik-og-nyheder/nyhed/omskaering-af-drenge-boer-kun-ske-efter-den-unge-er-myndig
18 htts://issuu .com/intactdenmark/docs/h ringssvar
19
http://sundhedsplejerskennu .Iinux28.unoeuro-server.com/w-contenUuIoads/2O1 6/11 /resolution-om-rituel-omskrinci
22-10-201 4.df
20 http://fadl.dklnyheder/fadl-mener/#toggle-id-1
14
Fællesudtalelse fra de Nordiske Børneombudsmænd og
Pædiatriske Eksperter
Lad drenge selv bestemme, om de skal omskæres
Omskæring uden medicinsk ind ikation på et menneske, der ikke er i stand til at give sit
samtykke, er en overtrædelse af grundlæggende medicinske og etiske principper, fordi
indgrebet er irreversibelt, smertefuldt og kan medføre alvorlige komplikationer. Der er ingen
sundhedsmæssige grunde til at omskære drenge i de nordiske lande. Forhold, som hos
voksne mænd kan tale for omskæring, har ingen relevans for små børn i Norden. Drengene
kan selv tage stilling til indgrebet, når de bliver i stand til at give deres samtykke.
Som børneombud og medicinske eksperter mener vi, at omskæring af drengebørn er i strid
med ENs Børnekonventions Artikel 12 om børns ret til at sige deres mening i forhold, der
vedrører dem og Artikel 24 stk. 3, som siger, at børn skal beskyttes mod traditionsbundne
ritualer, som kan være skadelige for deres helbred.
FNs Menneskerettighedsråd har i 2013 opfordret alle lande til at afskaffe indgreb, som
kompromitterer børns integritet og værdighed, og som er skadelige for piger og drenges
helbred.
Vi ser det som grundlæggende, at forældrerettigheder i denne sammenhæng ikke sættes
foran børns ret til kropslig integritet. Barnets bedste skal altid komme i første række, selv om
det kan indskrænke voksnes ret til at udøve deres religiøse eller traditionsbundne ritualet. 21
Børnerådet
Børnerådet har indleveret sin egen supplerende rapport til FNs Børnerettighedskomite men har
tilladt lntact Denmark at citere et uddrag at det afsnit, der omhandler ikke-terapeutisk omskæring
af mindreårige i nærværende rapport. Børnerådet skriver:
Grundlæggende er reglen den, ikke at foretage medicinsk unødvendige indgreb. Det er
Børnerådets standpunkt, at medicinske indgreb, der ikke er nødvendige ud fra et
helbredsmæssigt synspunkt, kun bør foretages efter udtrykkeligt, frit og informeret samtykke
fra den person, indgrebet er tiltænkt.
Dette standpunkt bygger på princippet om retten til kropslig integritet og barnets ret til at blive
hørt i alle sager, der påvirker barnet. Barnets ret til at blive hørt er relevant i forhold til alle
sager, der vedrører barnet — medicinske eller andre.
Børnerådet er opmærksom på den ophedede debat om dette emne i offentligheden, blandt
religiøse ledere og mellem sundhedsfaglige eksperter. Vi anerkender, at forældre har en høj
grad af valgfrihed i opdragelsen af deres børn, og at Børnekonventionen anerkender
religionsfriheden, herunder barnets religionsfrihed.
Ikke desto mindre mener Børnerådet, at barnets tarv bedst tilgodeses ved, at man sikrer sig
barnets samtykke, før man foretager dette irreversible medicinske indgreb. Barnets tarv går
forud for andre hensyn i denne sag, fordi indgrebet er irreversibelt og kan forårsage
unødvendige komplikationer.
Børnerådet anbefaler, at det skal være et krav, at barnet giver sit eget samtykke, når det har
opnået en sådan modenhed, at det forstår implikationerne af indgrebet.
21 Oslo, 30. september 2013. http://barneombudet.no/wp-content/uploads/201 3/09/Felles-uttalelse-fra-de-nordiske-
barneombudene-og-barnemedisinske-eksperter-om-omskj%C3%A6ring-av-qutter.pdf
15
Sex og Samfund
“Sex & Samfund mener, at rituel drengeomskæring bør sidestilles juridisk med rituel
pigeomskæring, idet der i begge tilfælde er tale om fjernelse af vitalt væv fra raske børn. Desuden
må det bemærkes, at der ved den hyppigt anvendte form for pigeomskæring (sun naomskæring)
fjernes mindre væv end ved en rituelt begrundet drengeomskæring, hvorfor den retsllge
forskelsbehandling synes tvivlsom.”22
Personlige vidnesbyrd
Ikke-terapeutisk omskæring af mindreårige uden samtykke påvirker ofrene såvel som deres
familier og de fællesskaber, de er en del af.
Ifølge en nylig meningsmåling er 87 ¾ af den danske befolkning modstandere af rituel omskæring.
Begrundelserne varierer, men generelt kritiseres indgrebet med baggrund i børns umistelige ret til
kropslig integritet, genital autonomi og religionsfrihed.
Vi har bedt forskellige personer stå frem med deres personlige vidnesbyrd, for at deres stemmer
på den måde kan blive hørt af FNs Børnekomite og den internationale offentlighed.
Nogle har aldrig tidligere givet udtryk for deres holdning offentligt. Af sikkerhedshensyn er nogle af
disse personer anonyme. Det er vores erfaring, at det kan være særlig svært og endda farligt for
især muslimske kvinder at stå frem med deres modstand mod ikke-terapeutisk omskæring af
mindreårige.
Andre har valgt at stå frem med deres fulde navn og billede på trods af, at de før har været truet og
må bo på hemmelige adresser eller har været tvunget til at søge råd fra de relevante myndigheder
med henblik på deres beskyttelse.
Nogle hat oplevet indgrebet personligt og husker det som stærkt traumatisk, eller de har oplevet
komplikationer af kortere, længere eller permanent varighed. Andre føler ingen negative
konsekvenser af omskæringen, men er modstandere at indgrebet at etiske grunde.
Nogle er slægtninge til ofre at traumatiske indgreb, andre er vokset op i fællesskaber, hvor
omskæring et almindeligt, men sætter spørgsmålstegn ved traditionen ud fra børns umistelige
rettigheder.
Én ting går igen: Respekten for børns umistelige rettigheder som individet.
22
http :Hwww.sexogsamfund.dklsex-samfund/vores-arbeide/det-menec-vi/hoeringssvar/drengeomskaering.asox
16
Hussaïn Ali
Muslimsk baggrund
Studerende
(Hussain Ali ses her sammen med
Statsminister Lars Løkke Rasmussen)
“Det bør være ulovligt at omskære taske børn under atten år. Denmark er et sekulært samfund.
Omskæring krænket den personlige religionsfrihed.
Jeg mener, det er i orden at opdrage børn og vejlede dem i en bestemt religion, men de skal selv
have lov at vælge religionen. Man skal ikke tatovere et religiøst mærke på deres krop, og man skal
heller ikke skære et religiøst mærke i deres krop med omskæring.
Jeg blev omskåret, fordi mine forældre er muslimer.
Hvis mine forældre ikke havde omskåret mig, havde jeg nok selv valgt at blive omskåret i dag. Men
bare det, at jeg ikke fik valget selv i et af verdens mest demokratiske, rigeste og sekulære
samfund, gør ondt.”
Anonym
Muslimsk baggrund
Studerende
Af sikkerhedsmæssige årsager er denne
aktivist anonym
“Jeg er en stolt muslimsk kvinde. Jeg bærer hijab. Min familie har aldrig tvunget islam ned over
mig. De har aldrig tvunget mig til at gå med hijab.
Jeg valgte selv at være en troende kvinde. Jeg valgte selv at gå med hijab. Jeg har selv valgt at
tage min religion med mig, så den er synlig. Hver dag. Overalt.
Det er min religionsfrihed.
Jeg vil aldrig tvinge min religion ned over mit barn. Jeg vil aldrig tvinge min kultur ned over mit
barn. Jeg vil indføre dem i religionen stille og roligt.
Hvis min datter vælger at gå med hijab som voksen, støtter jeg hende. Jeg støtter hende også,
hvis hun vælger at lade være. Det erjo hendes frie valg.
17
Hvis jeg en dag bliver velsignet med en søn, bliver han ikke omskåret uden hans eget samtykke.
Jeg vil introducere ham til islam på samme måde, som jeg har introduceret min datter til min
religion og kultur. Hvis han så selv vælger at blive muslim og vælger at blive omskåret som
voksen, så støtter jeg ham.
Indtil da skal han beskyttes mod tvungen omskæring — kønslemlæstelse — både af mig og af
samfundet. Vi skal have indført en 18års aldersgrænse.”
Ercan Alici
Mus limsk baggrund
Socialpædagog
‘lkke-terapeutisk omskæring er i bund og grund uetisk. Barnets mening, stemme og rettigheder
bliver ignoreret og amputeret både i overført betydning og rent fysisk.
Vi svigter børnene, hvis ikke vi får sat en stopper for ikke-terapeutisk omskæring af børn. Jeg selv
blev svigtet.”
Jeremy Wilson
Kristen baggrund
Gymnasieelev
Tidligere bestyrelsesmedlem i Intact Denmark
‘Jeg blev født for tidligt, men da jeg var seks måneder gammel, fik mine forældre mig omskåret på
et stort dansk hospital.
Omskæring er næsten universelt i min mors kultur. Hun er kristen og fra Ghana. Min far er dansk.
r
18
Han vidste ikke meget om omskæring, men tænkte, at det nok var uskadeligt, og gik med til det,
fordi det betød noget for min mor.
Jeg tror ikke, nogen af dem tænkte meget på mine rettigheder. Ikke fordi de med vilje tilsidesatte
børns rettigheder. De tænkte bare aldrig på, at de faktisk gjorde skade på min krop permanent.
Det har ikke været nemt at stå frem i medierne og give udtryk for, hvor meget jeg fortryder, at jeg
blev omskåret, men jeg gør det for at støtte alle de andre ofre for kønslemlæstelse og for at
beskytte andre børn fremover.”
Leo Milgrom
Jødisk baggrund
Lærer
“Ligesom et gammelt træ med dybe, vidiforgrenede rødder, stammer jødisk omskæring fra en tid,
før vi har nogle minder om det. Ideen er essentielt destruktiv: Tag noget fra et barn, der ikke
tilhører andre end barnet selv. Det er et kropsligt tyveri. Men der er mere i det: Omskæring er en
blodrite, der er forbundet med børneofre som en uhyggelig historisk kendsgerning. Guderne
forlanger det. En virkelig tragisk løgn.
Det efterlader en familie, hvor den naturlige kærlighedskontakt bogstavelig talt er skåret i stykker.
At skære i et barns kønsorganer for forældrenes, rabbinerens, fællesskabets, lægens eller Guds
skyld gør præcist det modsatte af at bringe familien tættere sammen: Barnet er skrækslagent, dets
forståelse af kønslige, kropslige og psykologiske grænser bliver ødelagt.
Forældre, som nu mine egne, er måske ikke engang opmærksomme på, at religiøs omskæring
svarer til at detonere en bombe midt i familien: Alle bliver skadet.”
19
Anonym
Muslimsk baggrund
Studerende
Af sikkerhedsmæssige årsager et denne
aktivist anonym.
“Da min far kom til Danmark som flygtning, blev han klar over, at omskæring ikke er nødvendigt,
men snarere er skadeligt.
Det var for sent at beskytte min storebror fra indgrebet, men min far talte med sin bror om det for at
beskytte min fætter.
Desværre fik min bedstemor min fætter omskåret alligevel, mens min onkel hvilede sig. Både min
onkel og min far var rasende.
I dag er jeg aktiv i politik og i arbejdet for genital autonomi for alle børn uanset deres køn.
Jeg ser på rituel omskæring som en form for social kontrol over barnet. En person, der ufrivilligt er
blevet mærket rituelt på sin krop, kan aldrig være helt fri til at vælge sin egen vej.
Jeg er stolt over, at min far og min onkel prøvede at beskytte min bror og min fætter. Jeg vil
beskytte mine fremtidige sønner personligt, og jeg vil også have, at de er beskyttet med lovgivning.
Deres kroppe, deres valg.”
Halime Oguz
Muslimsk baggrund
Folketingskandidat
Cand.mag. i litteratur og mellemøststudier
“Det som røret mig dybest følelsesmæssigt er den massive ktænkelse, som barnet bliver udsat for
ved omskæringen. Og det uanset om børnene et ældre drenge eller spædbørn. Deres skæbne
afgøres på forhånd.
Jødiske drenge omskæres med en skarp genstand inden for de første otte dage af deres liv, mens
muslimske drenge er ældre og kan forsøge at slippe væk. Det vil ikke lykkes dem. De bliver fanget
og tvunget ned af de voksne — mange af dem — for at tvinge lemlæstelsen igennem. Der er ingen
nåde, om de så skriger af smerte eller beder om barmhjertighed. Barmhjertighed fra hvem?
20
Forældrene, som barnet skulle føle sig allertryggest ved, er pludselig dets største trussel. Jeg har
selv set det foregå. Så jeg ved det.
Når folk hævder, at ikke-terapeutisk omskæring er en rettig hed — en del af religionsfriheden —
tænker de ikke på barnets rettigheder. De tænker kun på forældrene.
Omskæring af en sund dreng er i bund og grund et fundamentalt angreb på et menneskes
personlige integritet. Når vi beskæftiger os med ligestilling mellem kønnene, må vi være parat til at
tildele drengen de samme rettigheder og den samme juridiske beskyttelse som piger.”
Ayhan Al Kole
Muslimsk baggrund
Læge
Bestyrelsesmedlem i Foreningen af Yngre
Læger
Folketingskandidat
‘Jeg blev omskåret, da jeg var fire år gammel. Som et forsvarsløst dyr blev jeg holdt nede af min
barnepige og hendes mor. Jeg blev bedøvet i skridtet, og 1-2-3, af med forhuden! Jeg kan huske
det kolde stål mod min penis, som var det i går.
Mine forældre havde prøvet at forberede mig, så godt de kunne, men da manden med tasken kom
— det var det, jeg kaldte lægen — løb jeg rundt om dagligstuen, skræmt som en kylling uden hoved.
På trods af min egen erfaring og min viden som læge, forsvarede jeg ikke-terapeutisk omskæring
indtil for nyligt, da min holdning blev udfordret at en ven, som også har en muslimsk baggrund.
Det fik mig til at indse, at ikke-terapeutisk kønskirurgi på en person, der essentielt er ude af stand
til at samtykke eller forsvare sig selv, er uetisk og uforsvarligt.
Jeg ved ikke, om jeg selv ville vælge at blive omskåret som voksen, men jeg ved, at mine
rettigheder blev krænket, da det valg blev taget fra mig.
Jeg har dedikeret mig selv til beskyttelsen af børns ret til kropslig integritet, genital autonomi og
religionsfrihed.”
21
Aida May Ceesay
Muslimsk baggrund
Studerende
Som kvinde i Vesten er mine rettigheder beskyttede. Det er ikke engang til diskussion. Det er
derimod ufatteligt for mig, at drenges rettigheder stadig ikke er beskyttede, og at forældre kan
vælge, om de vil have skåret en del af deres børns krop af eller ej. Jeg tror ikke forældre har ret til
at vælge, hvilke kropsdele deres børn kommer til at beholde.
Jeg kan godt forstå, at forældre ikke gør dette for at skade deres børn, med det er ikke desto
mindre det, der sker.”
Güray Baba
Muslimsk baggrund
BS i statskundskab
SoMe-redaktør, Intact Denmark
‘Hver dag ser jeg på min krop og bliver mindet om min lemlæstelse. De, der skulle have beskyttet
mig, lemlæstede mig.
Det er en dårlig undskyldning at kalde omskæring en kælighedshandling. Omskæring bygger ikke
på kærligheden til barnet, men på at ofre sig for fællesskabet.
Mit velbefindende som omskå ret blev der ikke taget hensyn til, men mine forældre indså ikke
konsekvenserne dengang.
Jeg føler afsky, når man siger, at børn bør omskæres, når de er spædbørn og under
smertelindring. Et voldeligt indgreb er ikke OK, bare fordi offeret blev bedøvet og ikke var i stand til
at huske det senere.
Omskæring kan ikke kaldes en legitim handling, bare fordi den er religiøs. Det er barnet, der er
permanent skåret i — ikke de religiøse forældre. Kan det virkelig kaldes religionsfrihed at
gennemtvinge en amputation på et uskyldigt barn, der ikke samtykkede?”
“Jeg har gambiansk baggrund, men jeg er født og opvokset i Danmark.
22
Mikael Aktor
Jødisk baggrund
Lektor i religionsstudier
Syddansk Universitet
Næstformand for lntact Denmark
“Jeg voksede op i l95Oerne-60erne i en liberal, sekulærjødisk familie med progressive holdninger
til børneopdragelse og børns ret til at danne deres egne meninger. Alligevel valgte mine forældre
at få omskåret mig og min storebror i synagogen i København, måske mest for at undgå konflikter
med den mere traditionelle del af familien. Da vi brødre senere stillede spørgsmål om meningen
med omskæring, vat svaret, som var helt normalt på det tidspunkt i jødiske familier, at forhuden
bare er et stykke overflødig, rudimentær hud.
Som voksen forstod jeg gennem mine egne seksuelle erfaringer, at det for mange af os virkelig
ikke forholder sig sådan. Faldet i sensitivitetsniveau, som er normalt med alderen, forøges ud over
det almindelige. Som homoseksuel har jeg desuden haft lejlighed til at tale med både omskårede
og intakte mænd om seksuel funktionalitet, og som deres partner har jeg fået min formodning
bekræftet, om at der faktisk er forskel, når det gælder seksuel funktionalitet og følsomhed.
Da min søn blev født, var jeg aldrig i tvivl om, at han skulle forblive intakt, og da han på et
tidspunkt selv spurgte mig om det, havde jeg absolut ingen problemer med at forklare ham, hvorfor
hans penis så anderledes ud end min.
Efter nærmere at have undersøgt rituel omskæring i forhold til menneskerettighederne og dansk
lovgivning er det blevet tydeligt for mig, at denne operation forbliver en problematisk anomali, som
kun accepteres i kraft af uudtalte undtagelser og tilsidesættelse af grundlæggende principper.”
Antisemitisme og fremmedgørelse af
omskæringsminoriteter
Antisemitiske holdninger er tiltagende i de vesteuropæiske lande. I gennemsnit har 24 % af disse
befolkninger antisemitiske holdninger ifølge et studie foretaget af Anti-Defamation League i 2014.
Men opgørelsen fra 2015 viser, at i Danmark begrænser det sig til 8 ¾, hvilket er et af de laveste
niveauet i Europa, skønt stadig alt for højt.
Ifølge dette studie, findes der antisemitiske holdninger blandt 69 % af den græske befolkning, 37
% af den franske og 27 % af den tyske befolkning.
23
En nylig Megafon-måling for 1V2 og Politiken bekræfter, at situationen er anderledes i Danmark.
Den danske befolkning i almindelighed er ikke antisemitisk indstillet.
Vi har ikke haft de nødvendige resurser til at finde tilsvarende undersøgelser om holdninger til
muslimer og andre minoriteter i det danske samfund. Men ifølge Politiken, er uviljen mod muslimer
mere udbredt i samfundet end antisemitismen.
lntact Denmark er aktiv modstander af racistiske og antisemitiske ytringer i omskæringsdebatten
på de sociale medier og andre steder, og vi har afvist medlemskab til personer, der ikke ønskede
eller ikke var i stand til at efterkomme organisationens antidiskriminationspolitik. Som størstedelen
af den danske befolkning er lntact Denmark optaget af spørgsmålet om mandlig kønslemlæstelse
ud fra et børnerettighedsperspektiv, ikke i opposition til børnenes forældre eller de minoriteter, de
er født indenfor.
Megafonundersøgelsen når frem til, at 87 ¾ af befolkningen støtter indførelsen af en attenårs
aldersgrænse for ikke-terapeutisk omskæring. Dette er en logisk konsekvens af en høj standard for
respekt for børns ret til beskyttelse imod skadelige praksisser så som fysisk afstraffelse osv.
Befolkningen ræsonnerer med rette, at det er irrationelt at tillade at skære i børn, når det at slå
børn anses for skadeligt og ulovligt.
Oplysningsstrategi
lntact Denmark er overbevist om, at forældre mangler viden om børns fundamentale rettigheder og
om fothudens anatomi og fysiologi, når de vælger at lade deres børn gennemgå en ikke
terapeutisk omskæring.
Derudover er vi helt klar over, at lovgivning alene aldrig fungerer som effektiv forebyggende
foranstaltning, så længe den ikke er forankret solidt i målrettet oplysning blandt de grupper, der vil
være påvirkede af en sådan lovgivning.
• Vi mener derfor, at en grundig oplysningsstrategi kombineret med lovgivning er nøglen til
udryddelse af mandlig kønslemlæstelse for generationer fremover.
Vi opfordrer derfor den danske stat til:
• Yderligere at undersøge og analysere udbredelsen af ikke-terapeutisk omskæring at
mindreårige;
• At igangsætte oplysningstiltag i de sammenhænge, hvor familier bedst bibringes en sådan
information, f.eks. indenfor sundhedssektoren (hospitaler, speciallæger og praktiserende
læger), skoler eller religiøse samfund;
• At igangsætte og styrke en bred, offentlig debat, der omfatter interkulturel og tværreligiøs
dialog, med henblik på at nå til en konsensus om børns ret til beskyttelse mod krænkelse af
deres kropslige integritet i overensstemmelse med menneskerettighederne;
• At garantere kropslig integritet, autonomi og selvbestemmelse for alle involverede personer
og sørge for passende rådgivning og støtte til familier;
• At skabe opmærksomhed om behovet for at sikre børns inddragelse i beslutninger
vedrørende deres kropslige integritet, hvor som helst det er relevant og muligt.
24
Lovgivningsstrategi
En attenårs aldersgrænse
Den nuværende myndighedsalder er atten år. lntact Denmark anbefaler, at den samme
aldersgrænse indføres for ikke-terapeutisk omskæring.
Det vil kunne hævdes, at en lavere aldersgrænse ville være tilstrækkeligt. Vi mener dog, at de
følgende betragtninger er afgørende:
• Atten år er aldersgrænsen for andre irreversible kropsænd ringer så som kosmetiske
operationer, tatovering og sterilisation;
• De sociale kontrolmekanismer kan være stærke i forbindelse med omskæring. Det er
nemmere for en myndig person (skønt ikke nødvendigvis nemt) at stå ved sin personlige
beslutning, end det er for et yngre barn;
• Omskæring kan have vidtrækkende konsekvenser og indebærer en risiko for
komplikationer. Evnen til at forstå kompleks medicinsk information såvel som de seksuelle
konsekvenser af indgrebet er en nødvendig forudsætning i beslutningsprocessen;
• Gennemsnitsalderen for den seksuelle debut i Danmark er seksten år. For at kunne tage
beslutningen om en irreversibel genital modifikation bør individet have haft tilstrækkelig tid
til at udforske sit naturlige kønsorgan, alene og/eller med en partner.
Ikke-terapeutisk omskærïng er Iegemsbeskadigelse
Der kan ikke være nogen tvivl om, at en irreversibel bortamputation af en rask, funktionel (ikke
rudimentær) del af mindreåriges kønsorganer udgør en legemlig “skade”, som en sådan er omtalt i
Børnekonventionen, artikel 19, om vold mod børn.
Da operationen involverer brugen af et instrument, der gennemskærer eller afklemmer barnets
hud, udgør den også en form for “vold”, uagtet forældrenes religiøse eller kulturelle motiver og
bedste intentioner, I sin almene kommentar til denne artikel, skriver FN’s Børnekomite: “Komiteen
for Barnets Rettigheder har effektivt afvist alle forsøg på at nedtone eller undskylde handlinger af
en voldelig karakter: Komiteen har konsistent fastholdt det standpunkt, at alle former for vold mod
børn, uanset hvor let, er uacceptable. Formuleringen ‘alle former for fysisk eller psykisk vold’
efterlader ingen plads for nogen grad af legaliseret vold mod børn. Hyppighed, omfang og hensigt
er ikke forudsætninger for definitionen af vold.”23
Kønsdiskrïmination
Ifølge Bøtnekonventionen, artikel 24, stk. 3, skal deltagerstaterne “tage alle effektive og passende
forholdsregler med henblik på afskaffelse af traditionsbundne ritualet, som er skadelige for børns
sundhed.” Denne formulering er blevet brugt som begrundelse for at forbyde kvindelig
kønslemlæstelse, men ikke mandlig kønslemlæstelse, skønt formuleringen er (og nødvendigvis må
være) kønsneutral. Denne neutralitet bliver også understreget i Børnekonventionens artikel 2, der
fastslår, at alle bestemmelser i Konventionen gælder børn uanset køn mv. (religion, nationalitet
m.m.).
23 General Comment” 13(2011), IV.A.1.
25
Det er blevet hævdet, at sundhedsrisikoen ved mandlig kønslemlæstelse er ubetydelig
sammenlignet med kvindelige kønslemlæstelse. Dette er typisk for et syn på de to former for
omskæring, der betragter dem ud fra uens kriterier, hvor kvindelig kønslemlæstelse forstås som
WHO type 2 og 3 foretaget under usikre og uhygiejniske forhold, hvorimod drengeomskæring, som
er mere indgribende end, men fysiologisk parallel til kvindelig kønslemlæstelse type 1A, forstås
som udført af læger under sikre forhold.
Børns ret til at vokse op og udvikle deres fulde potentiale
Bortset fra den kendsgerning, at alle operationer indebærer risici, og at komplikationer efter
mandlig kønslemlæstelse faktisk forekommer, er problemet med denne diskriminerende påstand
dens snævre definition af “sundhed.” Ifølge denne betragtning er det kun utilsigtede, post
operationelle komplikationer, der accepteres som “skadelige for børns sundhed”, ikke den
tilsigtede skade på penis, der påføres ved selve amputationen.
Denne snævre forståelse af sundhed er i modstrid med den meget mere holistiske definition, som
FNs Børnekomite anvender, I dens almene kommentarer til artikel 24 gøres brug af den
sundhedsopfattelse, der anbefales af WHO, nemlig af sundhed som “en tilstand af fuldstændigt
fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke udelukkende fravær af sygdom eller svagelighed.”
Børns ret til sundhed er derfor også “en ret til at vokse op og udvikle deres fulde potentiale.”24 Set i
det lys kan amputationen af en rask del af kroppen aldrig være befordrende for barnets udvikling af
dets fulde fysiske potentiale.
Godkendelse af religiøse ritualer
I Danmark hat religiøse organisationer uden for Folkekirken kunnet ansøge kirkeministeriet om
bemyndigelse til at forestå lovligt bindende vielser af trossamfundets medlemmer. Ansøgninger er
blevet vurderet af Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund, der indstiller til
Kirkeministeren.
Udvalgets formand, professor Armin W. Geertz, er tidligere refereret for det synspunkt, at hvis
jøder eller muslimer først i dag ansøgte om at blive godkendt som trossamfund, ville denne
godkendelse ikke blive givet. Udvalget har tidligere afvist en ansøgning fra et ttossamfund med
den begrundelse, at det ønskede at praktisere pigeomskæring. Det samme ville gøre sig
gældende i dag, hvis et trossamfund bad om tilladelse til at omskære drenge. Men fordi jødiske og
muslimske trossamfund har været anerkendt før oprettelsen af Det Rådgivende Udvalg i 1998,
bliver denne praksis stadig accepteret.25
Lovgivningstiltag
Konsekvensen af, at ikke-terapeutisk omskæring må anses for at være skadelig for børns sundhed
og en form for vold i Børnekonventionens forstand, må være, at staten må tage alle effektive og
passende forholdsregler med henblik på afskaffelsen af delle traditionsbundne ritual, sådan som
Børnekonventionens artikel 24 stk. 3 foreskriver det.
24
“General Comment” 15 (2013), 1.4.
25 “Omskæringer kan ikke godkendes som religiøse”, Berlingske Tidende, 20. juni 2012.
htt,://www.b.dk/nationalt/omskaeringer-kan-ikke-godkendes-som-religioese
26
Konklusioner
Ikke-terapeutisk omskæring af mindreårige krænket børns grundlæggende og umistelige
rettigheder som fastsat i ENs Konvention om Barnets Rettigheder.
For at sikre retten til kropslig integritet, genital autonomi og religionsfrihed for barnet såvel som for
den unge og voksne, det bliver, må der introduceres en aldersgrænse for ikke-terapeutisk
omskæring svarende til myndighedsalderen i kombination med omfattende informationstiltag.
Forbehold
Nærværende supplerende rapport om mandlig kønslemlæstelse at mindreårige i Danmark
repræsenteret en bestræbelse på at introducere de centrale aspekter af debatten med
udgangspunkt i offeret for praksissen, der ikke er i stand til at give eget informeret samtykke.
Vi præsenterer ikke en udtømmende redegørelse for situationen, dels fordi den er kompleks med
mange involverede parter, og dels fordi situationen udviklet sig konstant.
Vores intention har været at udvikle rapporten som et aktivt redskab, det kan introducere lovgivere
og andre interesserede parter til emnet, og som de forhåbentlig vil benytte i deres bestræbelse på
at opnå en mere omfattende forståelse af sagen med fokus på hvad, der tjener barnet bedst.
Enhver udeladelse eller misrepræsentation, der måtte være i rapporten, er utilsigtet og vil blive
rettet, hvis vi gøres opmærksom på den, i det omfang det er muligt med organisationens
begrænsede resurser.
27
DET JØDISKE SAMFUND I DANMARK
København d. 29. januar 2018
Til Kirkeudvalget, Kirkeministeriet og Justitsministeriet
Vi tillader os hermed at rette henvendelse i forbindelse med kirkeministerens svar på forespørgsel fra
Kirkeudvalget med ordlyden: “Kan ministeren redegøre for, om rituel omskæring af umyndige drengebørn
falder ind under grundlovens bestemmelser om religionsfrihed?”
Af Kirkeministeriets svar fremgår, at der er indhentet svarbidrag fra Justitsministeriet. Justitsministeriet
oplyser, at Grundlovens §67 antages at omfatte individuel adgang til gudsdyrkelse, samt at “gudsdyrkelsen”
først og fremmest omfatter “de egentlige rituelle kultiske handlinger, såsom forkyndelse, bøn,
gudstjeneste, dåb mv.”
Vi vil i denne forbindelse gerne anerkende, at kirkeministeriet via justitsministeriet ikke afviser, at jødisk
drengeomskæring, som i betydning er direkte sammenlignelig med dåben, er omfattet af religionsfriheden
og af Grundlovens §67.
Jødisk drengeomskæring er en fuldstændig central og essentiel del af den jødiske gudsdyrkelse. Den jødiske
betegnelse for omskæring er Brit Milah, der er hebraisk og betyder omskæringspagten — betegnelsen
forklarer bedre end noget andet den pagt, som Gud indgår med Abraham beskrevet i 1. Mosebog, kapitel
17. Dmskæringsritualet er selve fundamentet for Abrahams pagt med Gud, og dermed for livet som jøde.
Dmskæringsritualets væsentlighed har således ligget fast siden jødedommens oprindelse, og
drengeomskæring praktiseres også i dag aflangt hovedparten af jøder verden over, også sekulære jøder,
som identitetsbærende pagttegn.
Brit Milah kan i vigtighed sammenlignes med det kristne dåbsritual og har afgørende identitetsbetydning
for en jødisk selvforståelse. Brit Milah er en at de 613 forskrifter, der findes i De 5 Mosebøger, og som jøder
er forpligtet af.
Jødedommen har bundet sig til guddommelige love og forskrifter. Fortolkninger af disse love og forskrifter
har altid fundet sted, men jøder har holdt og holder fortsat fast i omskæringstraditionen, som har været
gennemgående og forankret i jødedommen i mere end 3000 år.
Det Jødiske Samfund vil gerne understrege, at man anser retten til at udføre Brith Milah for beskyttet af
religionsfriheden efter grundlovens § 6708 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel
9, og et indgreb vil være både ubegrundet og et alvorligt indgreb i vores frihed til at leve som danske
borgere med en anden tro end flertallet. I den forbindelse henvises der til Juristen nr. 5 2017 Side 156ff.,
hvor prof. dr. jur. emeritus og tidligere ombudsmand, Hans Gammeltoft Hansen konkluderer, at
“(MJedmindre der fremkommer en medicinsk-faglig konsensus om at omskæring har negative
sundhedsmæssige konsekvenser, vil (eller bør) en sag for EMD efter min opfattelse falde ud til, at et
totalforbud mod mandlig omskæring ikke er foreneligt med EMRK art. 9”. Det Jødiske Samfund deler denne
konklusion.
Vi er helt opmærksom på, at spørgsmålet om drengeomskæring er ganske kontroversielt i samfund, hvor
denne tradition ikke er udbredt. Men det overses ofte, at sagen i sin kerne vedrører forældres ret til at
DET JØDISKE SAMFUND I DANMARK
videregive deres tro og livsanskuelse til deres børn samt børns ret til at vokse op inden for rammerne af
deres forældres og families religion og kultur. I fraværet af nævneværdige sundhedsrisici adskiller jødisk
drengeomskæring sig ikke fra andre valg, forældre træffer for deres børn. Samfundet accepterer, at
forældre træffer en lang række direkte og indirekte beslutninger på deres barns vegne, som utvivlsomt vil
få livsvarige og irreversible konsekvenser for barnet. Selv beslutninger, der bevisligt er til direkte skade for
barnet — en kategori, som jødisk drengeomskæring ikke hører ind under — overlades til forældrenes frie og
personlige valg.
På det sundhedsmæssige område præges debatten om drengeomskæring desværre af myter og direkte
usandheder. Faktum er, at risiciene i forbindelse med jØdisk drengeomskæring er minimale. Her bør man
holde sig for øje, at
• ingen seriøse videnskabelige studier viser, at jødisk drengeomskæring af raske drenge under ordnede
og hygiejniske forhold i spædbarnsalderen har negative konsekvenser for drengens helbred, hverken på
kort eller lang sigt.
• jødisk drengeomskæring i Danmark foregår altid i fuld overensstemmelse med
Sundhedsmyndighedernes retningslinjer.
• tre studiet fra de seneste år, hvoraf det ene er publiceret i Danish Medical Journal i 2016, viser
entydigt, at drengeomskæring ikke påvirker mænds oplevelse af sex senere i livet.
• intet land i verden har et forbud mod drengeomskæring. 1/3 af jordens mandlige befolkning er
omskårede. I flere lande er drengeomskæring meget udbredt på grund af de sundhedsmæssige fordele.
Med venlig hilsen
Dan Rosenberg Asmussen
Formand
Fra: Jonas Karpantschof <JK@mosaiske.dk>
Dato: 5. april 2018 kl. 12.48.20 CEST
Til: “karen.klint@ft.dk” <karen.klint@ft.dk>
Emne: VS: Henvendelse fra Det Jødiske Samfund om borgerforslag om forbud mod omskæring
Den 1. februar i år blev der indsendt et borgerforslag, der som konsekvens indebærer et forbud
mod et afjødedommens mest grundlæggende religiøse ritualer, Brit Milah, også kendt som rituel
omskæring af drenge på ottendedagen. Borgerforslaget har i skrivende stund ikke opnået 50.000
underskrifter, og er forsynet med en anmærkning, som bruges, når der er usikkerhed om
grundlovskomplians. Alligevel ser det Jødiske Samfund i Danmark med stor bekymring på forslaget
- Et forbud mod Brit Milah vil nemlig være af fundamental betydning for jødisk religionsudøvelse,
og hermed på religionsfriheden, i Danmark.
Vi er helt opmærksomme på, at Brit Milah kan virke fremmedartet i en dansk kontekst, da det ikke
er en del afflertallets traditioner. Dette er måske også årsagen til, at debatten om
drengeomskæring er præget af mange myter og udokumenterede påstande. Men
drengeomskæring er hverken usædvanligt i andre vestlige lande, som vii Danmark identificerer os
med, eller farligt for sundheden eller seksualfunktionen.
Den aktuelle debat om drengeomskæring bæres oppe af en generel konflikt mellem det religiøse
og det sekulære. Det er vores oplevelse, at den skepsis mod religion, der er blevet normal i
majoritetens Danmark, nu truer religiøse minoriteters grundlovssikrede ret til at eksistere på lige
fod med deres sekulære medborgere.
Vi har vedhæftet et kort notat — og yderligere information kan findes på dette link, dog en kort
o p5u mme ring:
• Drengeomskæring er tilladt i alle lande i verden.
• Drengeomskæring er en fremmed skik i Danmark, men almindeligt mange steder i verden.
Hele 58% af alle amerikanske mænd og 30% af alle canadiske mænd er omskåret.
• Den danske Sundhedsstyrelse konkluderer således i deres notat om drengeomskæring
(2013),” [...J at der ikke er sådanne risici ved indgrebet, når det foretages korrekt og af
kompetente læger, at styrelsen finder anledning til at anbefale et forbud af rituel
omskæring af drengebørn.” De danske sundhedsmyndigheder er hermed på linje med
samtlige verdens nationale sundhedsvæsener og internationale sundhedsorganisationer.
• I Danmarks nabolande er retten til drengeomskæring stadfæstet som en del af
religionsfrihedsretten. Samtidig anvises, hvordan indgrebet udføres for at sikre optimale
sundhedsmæssige forhold.
Et forbud mod drengeomskæring vil ikke kun være ubegrundet, men også et alvorligt indgreb
overfor muligheden for at leve som dansk borger med en anden tro end flertallets. I de næsten
400 år, der har været jøder i Danmark, har samfundet haft tillid til, at jødiske forældre forvalter
ansvaret for deres børn på en omsorgsfuld og kærlig måde. Borgerforslaget indebærer, at det skal
straffes med op til seks års fængsel, hvis man forsøger at opdrage sit drengebarn i den jødiske tro.
I debatten bliver det ofte fremhævet, at barnets frie valg ikke bliver respekteret. Men der er tale
om et valg, der i fravær af sundhedsmæssige risici, svarer til mange af de beslutninger, som
forældre kan og fortsat bør kunne træffe på vegne af barnet.
Set i en perspektiverende sammenhæng er det vigtigt at gøre opmærksom på, at samfundet i dag
end ikke blander sig i valg truffet indenfor familien, der har en dokumenterbar negativ og
irreversibel konsekvens for barnet. Samfundet blander sig ikke via lovgivningen i, at forældre
påfører deres børn sundhedsskadelig risiko ved passiv rygning, dårlig kost, manglende motion,
alkohol under graviditet, undladelse af vaccination etc. Drengeomskæring har ingen af disse
negative konsekvenser.
Danske jøder har i 400 år været en del af det danske samfund. I de seneste godt 200 år har vi nydt
godt af den danske demokratiske tradition for religionsfrihed, pluralisme og tillid. Med et forbud
mod Brit Milah vil Danmark — muligvis som det første land i verden - kriminalisere et af de
essentielle ritualer i den jødiske religionsudøvelse.
De danske jøders vellykkede integrationshistorie hænger snævert sammen med, at man altid har
villet det danske samfund, og at samfundet har vist sig tolerant overfor de religiøse traditioner. Et
brud med denne lange danske demokratiske tradition vil derfor have store konsekvenser for
danske jøders mulighed for at udøve deres religion. Ligesom det vil have stor psykologisk
betydning for ikke religiøse kultur-jøder.
Hvis man forbyder Brit Milah, lægger man kimen til et samfund, hvor man straffer en adfærd, som
virker fremmed i forhold til majoritetens livsførelse, uanset at relevante myndigheder ikke finder
adfærden problematisk.
Jeg står naturligvis til rådighed for uddybning af disse synspunkter. Vedhæftet findes en skriftlig
uddybning af ovenstående.
Den mail er sendt til samtlige medlemmer af Sundheds- og Ældreudvalget, Kirkeudvalget,
Retsudvalget samt Social-, Indenrigs- og Børneudvalget.
Med venlig hilsen
Dan Rosen berg Asmussen
FORMAND
DET JØDISKE SAMFUND
KRYSTALGADE 12
DK-1172 KØBENHAVN K
T: +45 4015 8540
www.mosaiske.dk
DET JØDISKE SAMFUND I DANMARK
Fakta og myter om Brit Milah
- jodisk drengeomskæring
Kontekst
Den aktuelle debat om drengeomskæring bæres oppe at en generel konflikt mellem det religiøse og det
sekulære. Den skepsis mod religion, der er blevet normal i majoritetens Danmark, truer nu religiøse
minoriteters grundlovssikrede ret til at eksistere på lige fod med deres sekulære medborgere.
Fakta
• Drengeomskæring er tilladt i alle lande i verden.
• Drengeomskæring er en fremmed skik i Danmark, men almindeligt mange steder i verden. Hele 58%
at alle amerikanske mænd og 30% af alle canadiske mænd er omskåret.
• Den danske Sundhedsstyrelse konkluderer således i deres notat om drengeomskæring (2013), “[...]
at der ikke er sådanne risici ved indgrebet, når det foretages korrekt og af kompetente læger, at
styrelsen finder anledning til at anbefale et forbud af rituel omskæring af drengebørn.” De danske
sundhedsmyndigheder er hermed på linje med samtlige verdens nationale sundhedsvæsenet og
internationale sundhedsorganisationer.
• I Danmarks nabolande er retten til drengeomskæring stadtæstet som en del at religionstrihedsretten.
Samtidig anvises, hvordan indgrebet udføres for at sikre optimale sundhedsmæssige forhold.
• En række videnskabelige studier fra de seneste år viser entydigt, at der ikke er forskel på omskårne
og uomskårne mænds oplevelse af sex.
Baggrund
• Brith Milah har været praktiseret problemfrit i Danmark i 400 år.
• Omskæringsceremonien er en glædelig begivenhed i familien, og jødisk drengeomskæring er en
positiv og essentiel identitetsmarkør, som langt størstedelen at jøder verden over er omfattet at.
• Næsten alle jødiske mænd er glade for at være omskåret, og de fleste giver med glæde og stolthed
dette videre til deres sønner. Nogle forældre, for eksempel i ægteskaber mellem jøder og ikke-jøder,
vælger ikke at videreføre traditionen. Valget svarer til en lang række andre valg, som familier træffer
på deres børns vegne.
• Brit Milah er en helt central del af jødedommen. Fortolkningen af jødiske love og forskrifter har altid
fundet sted, men denne tradition har været forankret i jødedommen i mere end 3000 år. Alle jødiske
menigheder i Danmark anser Brit Milah for at være fuldstændig essentiel. Der findes ikke blandt
nogen at menighederne, hverken i Danmark eller internationalt, et ritual, der kan erstatte Brit Milah.
Lovgivning
• Retten til at udføre Brit Milah er beskyttet af religionsfriheden efter grundlovens § 67 og Den
Europæiske Menneskereffighedskonventions artikel 9.
• Intet land i verden har et forbud mod drengeomskæring.
• Intet lands sundhedsmyndigheder anbefaler et forbud mod drengeomskæring
• Jødisk drengeomskæring i Danmark foregår altid efter sundhedsmyndighedernes retningslinjer.
Konsekvenser af et forbud
• Fra andre sundhedsområder ved man, at et forbud, hvorved læger forbydes at medvirke, ofte ikke
fører til ophør, men derimod til usikre forhold og større sygelighed.
• Med forbud følger kriminalisering af helt almindelige dansk-jødiske forældre. I det aktuelle
borgerforslag foreslås således en straframme på op til seks års fængsel for at opdrage sit barn i den
jødiske tro.
• Forbud og kriminalisering af danske jøder vil på længere sigt gøre det umuligt at opretholde et
organiseret jødisk liv i Danmark.
April2078
DET JØDISKE SAMFUND I DANMARK
Usandheder om drengeomskæring
Der florerer mange usandheder om jødisk drengeomskæring i debatten. Her skal blot nævnes et lille udpluk.
• Fortalere for et forbud mod drengeomskæring sammenligner ofte drengeomskæring og FGM (female
genital mutilation). Dette er dybt useriøst. FGM er livsfarligt og giver kvinderne livsvarige,
invaliderende mén, hvorimod drengeomskæring, hvis udført på den rigtige måde og i henhold til
myndighedernes retningslinier er ufarligt. FGM bekæmpes de steder, hvor det forekommer.
Drengeomskæring benyttes derimod ved behandling af specifikke sygdomme og som del af HIV-
forebyggelse i hajrisikoområder.
• Forbudsfortalere påstår, at der findes ritualer, som kan erstatte jødisk drengeomskæring. Det passer
ikke. Der findes intet alternativt tegn. Hvis jødisk drengeomskæring forbydes, vil yngre danske jøder,
der ønsker at leve med en stærk jødisk identitet, ikke kunne udleve dette i Danmark, når de stifter
familie.
April2018 2