Spm. om at såkaldte ikke samlæste tilvalg skal have minimum 30 tilmeldte deltagere, før de udbydes og om at dette med al sandsynlighed vil betyde, at tilvalget Færøsk fremover ikke vil blive udbudt til studerende, til uddannelses- og forskningsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: FÆU alm. del (Spørgsmål 9)
Aktører:
Udvalgsspørgsmål.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/FÆU/spm/9/1883303.pdf
Færøudvalget Til: Uddannelses- og forskningsministeren Dato: 19. april 2018 Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål: FÆU alm. del Spørgsmål 9 Københavns Universitet har som led i en spareplan angiveligt besluttet, at så- kaldte ikke samlæste tilvalg skal have minimum 30 tilmeldte deltagere, før de udbydes. Dette vil med al sandsynlighed betyde, at tilvalget Færøsk fremover ikke vil blive udbudt til studerende. Ministeren bedes på denne baggrund be- svare følgende spørgsmål: – Er ministeren enig i, at der – i det danske uddannelsessystem – kun i gan- ske begrænset omfang, tilbydes undervisning i og oplysning om Færøerne og færøske forhold? – Hvor stor en udgift er pr. semester forbundet med at udbyde tilvalget Fær- øsk på Københavns Universitet, hvis det forudsættes, at faget oprettes? – Er det i overensstemmelse med regeringens ambition om at øge kendska- bet til Færøerne og færøske forhold, at undervisning i tilvalget Færøsk til- syneladende nedlægges? – Hvad er ministerens holdning til, at undervisning i og oplysning om Fæ- røerne og færøske forhold rammes så hårdt af generelle besparelser, at tilbud tilsyneladende må nedlægges som følge heraf? – Er ministeren villig til at tilvejebringe midler til, at tilvalget Færøsk – eller et tilsvarende fag – kan fortsætte? – Hvilke konkrete målsætninger har regeringen for igennem uddannelsessy- stemet at øge kendskabet til Færøerne og færøske forhold, og hvordan og hvornår påtænker regeringen at iværksætte disse? Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sjúrður Skaale (JF). Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på Sjurdur.Skaale@ft.dk og til lov@ft.dk. På udvalgets vegne Magni Arge formand 1/1 Færøudvalget 2017-18 FÆU Alm.del Spørgsmål 9 Offentligt