Lovudkast til lov om ændring af universitetsloven, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser og forskellige andre love. (Opfølgning på nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren

14. december 2017
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Jura og Internationale forhold
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
ufm@ufm.dk
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Sagsbehandler
Marianne Madsen
Tel. 72 31 79 73
MAM@ufm.dk
Ref.-nr.
17/066543-01
Side 1
Til de på vedlagte liste anførte høringsparter
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om
professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om erhvervsakademi-
er for videregående uddannelser og forskellige andre love (Opfølgning på nyt
bevillingssystem for de videregående uddannelser m.v.)
Uddannelses- og Forskningsministeriet sender herved udkast til lovforslag om
opfølgning på nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser m.v. i hø-
ring.
Udkastet til lovforslag er udarbejdet som opfølgning på aftale af 24. november
2017 mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten,
Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om nyt bevillingssy-
stem for de videregående uddannelser.
Med henblik på implementering af det nye bevillingssystem foreslås det med
udkastet til lovforslag at ændre en række af de bestemmelser i institutions- og
uddannelseslovene, der vedrører tilskud til institutionernes udbud af videregå-
ende uddannelser.
Udkastet til lovforslag indeholder desuden et forslag om at etablere hjemmel
til, at universiteterne kan erhverve kapitalandele i kapitalselskaber, som opret-
tes som led i EU- forsknings- og innovationssamarbejder, de såkaldte Know-
ledge and Innovation Communities (KIC).
Endelig foreslås der etableret hjemmel til, at uddannelses-og forskningsmini-
steren kan fastsætte nærmere regler om en række forhold af mere teknisk ka-
rakter:
 Deltagerbetaling for udenlandske studerende på erhvervsrettede vi-
deregående uddannelser (bestemmelser om deltagerbetaling flyttes
fra lov til bekendtgørelse).
 Ansatte på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.
 Forberedelseskurser til indvandrere og flygtninge.
 Betaling for skoleophold på maritime uddannelsesinstitutioner.
Et endeligt lovforslag forventes fremsat for Folketinget marts 2018.
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
L 183 Bilag 3
Offentligt
Side 2
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Udkast til lovforslag og høringsliste er ligeledes offentliggjort på Høringsporta-
len.
Uddannelses- og Forskningsministeriet skal bede om at modtage eventuelle
bemærkninger til udkastet senest
Onsdag den 17. januar 2018, kl. 12.00.
Høringssvar bedes sendt til hoeringssvar@ufm.dk med angivelse af ”Høring–
bevillingssystem” i emnefeltet.
Eventuelle spørgsmål bedes rettet til den angivne postkasse.
Med venlig hilsen
Marianne Madsen
Specialkonsulent


Høringsliste
14. december 2017
Side 1
Høring over udkast til lovforslag om opfølgning på nyt bevillingssystem
Advokatrådet
Akademiet for de Tekniske Videnskaber
Akademikerne
Akademisk Arkitektforening
Akkrediteringsrådet
Arkitektskolen Aarhus
Copenhagen Business School - Handelshøjskolen
Danmarks Akkrediteringsinstitution
Danmarks Evalueringsinstitut
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd
Danmarks Grundforskningsfond
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Danmarks Statistik
Danmarks Tekniske Universitet
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Byggeri
Dansk Erhverv
Dansk Magisterforening
Danske Erhvervsakademier
Danske Professionshøjskoler
Danske Rederier
Danske Regioner
Danske Revisorer – FSR
Danske Studerendes Fællesråd
Danske Universiteter
Datatilsynet
Designskolen Kolding
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konser-
vering
DI
Djøf
Erhvervsakademi Kolding
Erhvervsakademi Lillebælt
Erhvervsakademi Midt-Vest
Erhvervsakademi Sjælland
Erhvervsakademi Syd-Vest
Erhvervsakademi Aarhus
Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy
Erhvervsakademiet Dania
Erhvervsskolernes Elevorganisation
Fagligt Fælles Forbund – 3F
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Finanstilsynet
Forbundet af Offentlige Ansatte - FOA
Fredericia Maskinmesterskole
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd - FTF
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
L 183 Bilag 3
Offentligt
Side 2
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
HK/Stat
Ingeniørforeningen, IDA
Innovationsfonden
IT-Universitetet i København
KL
Kulturministeriets Rektorer (KUR)
Københavns Erhvervsakademi
Københavns Maskinmesterskole
Københavns Universitet
LO
Marstal Navigationsskole
MARTEC, Frederikshavn
Nyborg Søfartsskole
Professionshøjskolen Absalon
Professionshøjskolen Metropol
Professionshøjskolen UCC
Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser
Rektorkollegiet for de maritime uddannelser
Rigsrevisionen
Roskilde Universitet
Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser
SIMAC, Svendborg
Skagen Skipperskole
Skoleskibet Georg Stage
Svendborg Søfartsskole
Syddansk Universitet
Teknisk Landsforbund
University College Lillebælt
University College Nordjylland
University College Syddanmark
VIA University College
Aalborg Universitet
Århus Maskinmesterskole
Aarhus Universitet


1
Udkast til
Forslag
til
Lov om ændring af universitetsloven, lov om professionshøjskoler for
videregående uddannelser, lov om erhvervsakademier for videregående
uddannelser og forskellige andre love
(Opfølgning på nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser m.v.)
§ 1
I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, lov nr.
699 af 8. juni 2017 og § 1 i lov nr. 700 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:
1. § 19, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Tilskud og tilskuddenes størrelse til universitetets udbud af godkendte uddannelser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2,
og § 5 fastsættes på de årlige finanslove.«
2. Efter § 21 indsættes:
»§ 21 a. Universitetet kan erhverve kapitalandele i kapitalselskaber eller selskaber med en tilsvarende retsform, når
selskabet oprettes som led i EU-forsknings- og innovationssamarbejder.
Stk. 2. Universitetets samlede erhvervelse af kapitalandele i selskaber efter stk. 1 må på ethvert tidspunkt ikke overstige 5,0
mio. kr. eller 3 pct. af universitetets basisforskningsmidler, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Universitetet kan afholde udgifter til drift og administration i forbindelse med deltagelse de i stk. 1 nævnte EU-
forsknings- og innovationssamarbejder.
Stk. 4. Ministeren kan i særlige tilfælde fravige stk. 2.«
§ 2
I lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 936 af 25. august 2014, som ændret ved
§ 3 i lov nr. 1377 af 16. december 2014 og § 2 i lov nr. 700 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, indsættes efter »er«: »statsfinansierede«.
2. § 24 affattes således:
»§ 24. Uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til opgaver, der varetages af professionshøjskolen.
Stk. 2. Tilskud og tilskuddenes størrelse til de opgaver, som varetages af professionshøjskolen, jf. stk. 1, fastsættes på de
årlige finanslove.«
3. I § 30 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, hvilke udenlandske studerende professionshøjskolen
skal opkræve deltagerbetaling for. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om udarbejdelse af
beregningsgrundlag for deltagerbetaling m.v.«
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
L 183 Bilag 3
Offentligt
2
4. I § 33 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om ansættelsesvilkår for det personale ved
professionshøjskolen, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.«
§ 3
I lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 25. august 2014, som ændret ved §
2 i lov nr. 1377 af 16. december 2014 og § 3 i lov nr. 700 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, ændres »selvstændige« til: »statsfinansierede selvejende«.
2. § 24 affattes således:
Ȥ 24. Uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til opgaver, der varetages af erhvervsakademiet.
Stk. 2. Tilskud og tilskuddenes størrelse til de opgaver, som varetages af erhvervsakademiet, jf. stk. 1, fastsættes på de
årlige finanslove.«
3. I § 29 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, hvilke udenlandske studerende erhvervsakademiet skal
opkræve deltagerbetaling for. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om udarbejdelse af
beregningsgrundlag for deltagerbetaling m.v.«
4. I § 32 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om ansættelsesvilkår for det personale ved
erhvervsakademiet, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.«
§ 4
I lov om medie- og journalisthøjskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 205 af 27. februar 2013, som ændret ved § 3 i lov nr. 1614 af
26. december 2013, § 4 i lov nr. 1377 af 16. december 2014 og § 4 i lov nr. 700 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, indsættes efter »en«: »statsfinansieret«.
2. § 22 affattes således:
»§ 22. Uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til opgaver, der varetages af højskolen.
Stk. 2. Tilskud og tilskuddenes størrelse til de opgaver, som varetages af højskolen, jf. stk. 1, fastsættes på de årlige
finanslove.«
3. I § 27 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, hvilke udenlandske studerende højskolen skal opkræve
deltagerbetaling for. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om udarbejdelse af
beregningsgrundlag for deltagerbetaling m.v.«
§ 5
I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, som ændret ved § 4 i lov nr. 411 af 11. maj
2016, § 21 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 5 i lov nr. 435 af 8. maj 2017 og § 5 i lov nr. 700 af 8. juni 2017, foretages
følgende ændringer:
1. § 5, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til opgaver, der varetages af de maritime uddannelsesinstitutioner.
Stk. 2. Tilskud og tilskuddenes størrelse til de opgaver, som varetages af uddannelsesinstitutionerne, jf. stk. 1, fastsættes på
de årlige finanslove.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
2. I § 9 e indsættes som stk. 2:
3
»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om ansættelsesvilkår for det personale ved
uddannelsesinstitutionen, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.«
3. I § 20 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren fastsætte regler om
betaling for skoleophold, ophold på skoleskibe m.v. på maritime uddannelsesinstitutioner for elever på uddannelser, der er
omfattet af lov om erhvervsuddannelser.«
§ 6
I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 986 af 18. august 2017,
foretages følgende ændringer:
1. I § 22, stk. 1, indsættes som nr. 9:
»9) Forberedelseskurser for indvandrere og flygtninge.«
2. § 32, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til uddannelser omfattet af denne lov.
Stk. 2. Tilskud og tilskuddenes størrelse, jf. stk. 1, fastsættes på de årlige finanslove.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
3. §§ 35 og 36 ophæves.
§ 7
I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 315 af 5. april 2017, foretages
følgende ændringer:
1. § 4, stk. 2-4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 2.
2. I § 8 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, hvilke udenlandske studerende på videregående
uddannelser udbudt efter denne lov institutionen skal opkræve fuld deltagerbetaling for. Uddannelses- og forskningsministeren
kan endvidere fastsætte regler om udarbejdelse af beregningsgrundlag for deltagerbetaling efter 1. pkt., jf. stk. 2, samt om
deltagerbetalingens størrelse.«
§ 8
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Tilskud til videregående uddannelser
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. EU-forsknings- og innovationssamarbejder – hjemmel til erhvervelse af kapitalandele m.v.
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Forberedelseskurser for indvandrere og flygtninge
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Ansatte på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Betaling for skoleophold på maritime uddannelsesinstitutioner
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
5
1. Indledning
Danmark har brug for fagligt stærke uddannelser, der fremmer ånd, viden og kritisk sans, og giver den enkelte det bedst
mulige fundament for et virksomt liv.
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten,
Alternativet, Radikale Venstre, og Socialistisk Folkeparti blev derfor ved aftale af 24. november 2017 enige om at gennemføre
en reform af bevillingssystemet for de videregående uddannelser.
Reformen indebærer, at der indføres et nyt bevillingssystem. Det er et grundlæggende mål med det nye bevillingssystem at øge
kvaliteten i uddannelserne og styrke det ledelsesmæssige fokus på god undervisning og en bedre overgang til job efter
studierne. Det nye bevillingssystem skal derfor ikke alene tilskynde til kvantitet, men også kvalitet.
Det er ligeledes et mål med det nye bevillingssystem at skabe ensartede og klare rammer for tilskuddene til de videregående
uddannelser. Det nye bevillingssystem indebærer derfor, at tilskuddene og tilskuddenes størrelse til ordinære
heltidsuddannelser fremover vil blive fastsat på de årlige finanslove.
Med henblik på at implementere det nye bevillingssystem for de taxameterstyrede videregående uddannelser på finansloven for
finansåret 2019, foreslås det derfor med dette lovforslag at ændre en række tilskudsbestemmelser i institutions- og
uddannelseslovene på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.
Lovforslaget indeholder desuden følgende forslag til øvrige ændringer i institutions- og uddannelseslovene på Uddannelses- og
Forskningsministeriets område.
Med lovforslaget foreslås der etableret hjemmel til, at danske universiteter kan erhverve kapitalandele i kapitalselskaber eller
selskaber med en tilsvarende retsform, når selskabet er oprettet som led i EU-forsknings- og innovationssamarbejder. Dette
sker med henblik på at give universiteterne bedre mulighed for at drage nytte af de muligheder, der er for et styrket
samarbejde om forskning og innovation, f.eks. gennem deltagelse i de såkaldte Knowledge and Innovation Communities
(KIC’er).
Det foreslås endvidere, at reglerne om, hvilke udenlandske studerende på professionshøjskoler, erhvervsakademier og Medie-
og Journalisthøjskolen der skal betale deltagerbetaling, fremover blive fastsat på bekendtgørelsesniveau. Dette svarer til den
gældende ordning på universitetsområdet og det maritime uddannelsesområde.
Endelig foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler for personale ansat på vilkår
svarende til tjenestemandsvilkår, regler om forberedelseskurser til indvandrere og flygtninge samt efter forhandling med
undervisningsministeren at kunne fastsætte regler om betaling for skoleophold, ophold på skoleskibe m.v. på maritime
uddannelsesinstitutioner for elever på uddannelser, der er omfattet af lov om erhvervsuddannelser.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Tilskud til videregående uddannelser
2.1.1. Gældende ret
Uddannelses- og forskningsministeren yder tilskud til de videregående uddannelsesinstitutioner. Det følger af de gældende
bestemmelser i institutions- og uddannelseslovgivningen for universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, Medie- og
Journalisthøjskolen og maritime uddannelsesinstitutioner, at ministeren bl.a. yder tilskud til uddannelsesinstitutionernes udbud
af videregående uddannelse, dvs. universitetsuddannelser samt erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.
Grundlaget for fastsættelsen af tilskud til uddannelsesinstitutionernes udbud af videregående uddannelse er beskrevet i
institutions- og uddannelseslovgivningen. Fastsættelsen af tilskud til uddannelsesinstitutionernes udbud af uddannelser sker
primært efter et taxametertilskudsprincip, hvor tilskuddets størrelse fastsættes ud fra antallet af studenterårsværk og de
konkrete enhedstakster, der fastsættes på de årlige finanslove.
Grundlaget for fastsættelsen af tilskud til universiteternes, professionshøjskolernes, erhvervsakademiernes, Medie- og
Journalisthøjskolens og de maritime uddannelsesinstitutioners udbud af videregående uddannelse er herudover nærmere
beskrevet i anmærkningsteksten til de enkelte bevillinger på de årlige finanslove. Grundlaget for fastsættelse af tilskud er
således reguleret dels i institutions- og uddannelseslovgivningen og dels i de årlige finanslove.
På universitetsområdet følger det af universitetslovens § 19, stk. 1, at uddannelses- og forskningsministeren yder tilskud til
universiteternes undervisnings-, forsknings- og formidlingsvirksomhed og andre opgaver, som er henlagt til universiteterne.
6
Tilskud til universiteternes udbud af bl.a. godkendte bachelor- og kandidatuddannelser i Danmark ydes ud fra takster på de
årlige finanslove og antal årsstuderende samt eventuelt afsluttede studieforløb, jf. universitetslovens § 19, stk. 2, 1. pkt. Tilskud
for afsluttede forløb – færdiggørelsesbonus – udløses, når de studerende består en bacheloruddannelse eller en
kandidatuddannelse inden for normeret tid plus henholdsvis 12 måneder og tre måneder, jf. finanslovens § 19.22.
Færdiggørelsesbonus består af en samlet pulje, der fastsættes på finansloven og fordeles mellem universiteterne på baggrund
af antal studerende, der består inden for tidsgrænsen.
Tilskud til uddannelsesinstitutionernes udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser reguleres af
lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om
medie- og journalisthøjskolen, lov om maritime uddannelser og lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser samt finansloven. Uddannelserne udbydes primært af professionshøjskoler, erhvervsakademier
og Medie- og Journalisthøjskolen, men også i et mindre omfang af universiteter, jf. universitetslovens § 7, og de maritime
uddannelsesinstitutioner.
For så vidt angår professionshøjskoler, erhvervsakademier og Medie- og Journalisthøjskolen yder uddannelses- og
forskningsministeren institutionstilskud, der fastsættes på de årlige finanslove. Uddannelses- og forskningsministeren kan yde
tilskud til opgaver, der varetages af institutionerne, herunder forsknings- og udviklingsaktiviteter og samarbejde med
forskningsinstitutioner.
Uddannelses- og forskningsministeren skal endvidere yde tilskud til institutionernes administration, ledelse, bygningsdrift,
erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer. Tilskuddene til institutionernes administration, ledelse,
bygningsdrift, erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer fastlægges ud fra antallet af studenterårsværk,
årselever, dimittender og takster for disse fastsat på de årlige finanslove for grupper af uddannelser. Der henvises til § 24, stk.
1-3, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, § 24, stk. 1-3, i lov om erhvervsakademier for videregående
uddannelser og § 22, stk. 1-3, i lov om medie- og journalisthøjskolen.
Efter § 32 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser yder uddannelses- og forskningsministeren
endvidere tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter (taxametertilskud) for erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser. Tilskuddet til undervisningsudgifter bestemmes ud fra antallet af årsstuderende ved
uddannelserne og et gennemsnitligt tilskud pr. studenterårsværk, årselev eller dimittend (årsstuderende) fastlagt i de årlige
finanslove. Efter lovens § 36 yder ministeren desuden et særligt tilskud til færdiggørelse af uddannelse efter loven. Taksten
fastsættes på de årlige finanslove.
Endelig kan ministeren efter lovens § 37 fastsætte særlige tilskudsregler for uddannelser med lille tilgang, hvis det ud fra
geografiske eller erhvervsmæssige hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen. Efter samme bestemmelse kan ministeren yde
tilskud til særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser, til forsøgs- og udviklingsarbejde samt til
etablering af undervisningsmiljøer og til faglig udvikling.
Uddannelses- og forskningsministeren yder inden for en årlig ramme tilskud til de maritime uddannelsesinstitutioner. Tilskuddet
ydes til drift, bygninger, ledelse og administration af maritime uddannelser omfattet af lov om maritime uddannelser. De enkelte
tilskuds størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Der henvises til § 5, stk. 1, i lov om maritime uddannelser.
I universitetsloven, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om erhvervsakademier for videregående
uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om maritime uddannelser og lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser er der endvidere fastsat regler om administrationen af tilskuddene. Det drejer sig f.eks. om
vilkårsregler, regnskabsregler og regler om tilbagebetaling af tilskud. De nærmere regler om administrationen af tilskuddene
fremgår ligeledes af bekendtgørelser udstedt med hjemmel i de ovenfor nævnte love.
I § 24, stk. 4-6, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, § 24, stk. 4-6, i lov om erhvervsakademier for
videregående uddannelser, § 22, stk. 4-6, i lov om medie- og journalisthøjskolen, § 35 i lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser og § 4, stk. 2-5, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. er der
fastsat en række enslydende bestemmelser om, i hvilke tilfælde udenlandske studerende på videregående uddannelser kan
indgå i beregningen af tilskud til institutionen. I disse bestemmelser henvises der til bestemmelser i udlændingeloven. Det
følger endvidere af bestemmelserne, at institutionernes udbud af videregående uddannelse til andre udenlandske studerende
end dem, der indgår i beregningen af tilskud til institutionerne, skal ske som indtægtsdækket virksomhed.
På universitetsområdet og det maritime uddannelsesområde er der efter bemyndigelse fastsat tilsvarende regler på
bekendtgørelsesniveau om, hvilke udenlandske studerende der kan indgå i beregningen af tilskud til universiteterne og de
maritime uddannelsesinstitutioner, jf. universitetslovens § 19, stk. 7, og § 7, stk. 7, i lov om maritime uddannelser.
7
Det bemærkes, at administrationen af bevillingssystemet for de videregående uddannelsesinstitutioner indebærer behov for
behandling af forskellige personoplysninger i forhold til de studerende på uddannelsesinstitutionerne. I dag findes forskellige
hjemler til at indhente oplysninger fra institutionerne. Det følger f.eks. af universitetslovens § 19, stk. 8, at ministeren kan
indhente oplysninger fra universitetet til budgetteringsformål og statistiske formål og fastsætte krav til studieadministrative
systemer. Det følger af § 45, stk. 1, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, at uddannelses- og
forskningsministeren kan indhente alle nødvendige oplysninger fra professionshøjskolerne om bl.a. uddannelserne, de
studerende og medarbejderne til brug for bl.a. fastlæggelse af tilskud. Der findes en tilsvarende bestemmelse i § 44, stk. 1, i
lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, i § 39, stk. 1, i lov om medie- og journalisthøjskolen og i § 7, stk. 5, i
lov om maritime uddannelser.
Udover de oven for nævnte hjemler til at indhente oplysninger giver persondataloven hjemmel til behandling af
personoplysninger. Det følger bl.a. af lovens § 6, stk. 1, nr. 6, at behandling, herunder videregivelse, må finde sted, når
behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den
dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt. Bestemmelsen giver således mulighed
for – under iagttagelse af persondatalovens regler i øvrigt – at foretage behandlinger, herunder videregivelse, af
personoplysninger, når behandlingerne er nødvendige bl.a. med henblik på varetagelsen af opgaven med at udbetale tilskud,
som myndighederne er pålagt med de love, der regulerer institutionerne, og finansloven.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Formålet med denne del af lovforslaget er at gøre det muligt at implementere aftalen af 24. november 2017 om et nyt
bevillingssystem for de videregående uddannelser.
Det nye bevillingssystem indebærer, at sammensætningen af tilskud og tilskuddenes størrelse til ordinære videregående
heltidsuddannelser fremover vil blive fastsat på de årlige finanslove. Med henblik på at implementere det nye bevillingssystem,
foreslås det derfor at ændre henholdsvis nyaffatte en række af de bestemmelser i institutions- og uddannelseslovene, der
vedrører fastsættelse af tilskud til de taxameterstyrede videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets
område.
De bestemmelser, der foreslås ændret eller nyaffattet, er universitetslovens § 19, stk. 2, 1. pkt., § 24 i lov om
professionshøjskoler for videregående uddannelser, § 24 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, § 22 i lov
om medie- og journalisthøjskolen, § 5, stk. 1, i lov om maritime uddannelser og § 32, stk. 1, i lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
Med den foreslåede ændring af universitetslovens § 19, stk. 2, 1. pkt., vil det fremgå, at tilskud og tilskuddenes størrelse til
universitetets udbud af godkendte uddannelser i Danmark efter lovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 5 fastsættes på de årlige
finanslove. Dermed ophæves den del af bestemmelsen, der fastsætter, at tilskud fastsættes ud fra takster på de årlige
finanslove og antal årsstuderende samt eventuelt afsluttede studieforløb.
Med den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, vil det fremgå, at uddannelses- og
forskningsministeren kan yde tilskud til opgaver, der varetages af institutionerne, og at tilskud og tilskuddenes størrelse til de
opgaver, der varetages af institutionen, fastsættes på de årlige finanslove.
Med forslaget, der nyaffatter § 24 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, § 24 i lov om erhvervsakademier
for videregående uddannelser og § 22 i lov om medie- og journalisthøjskolen, vil det fremgå, at uddannelses- og
forskningsministeren kan yde tilskud til opgaver, der varetages af institutionerne, og at tilskud og tilskuddenes størrelse til de
opgaver, der varetages af institutionerne, fastsættes på de årlige finanslove.
Med forslaget vil det dermed ikke fremover fremgå af ovennævnte institutionslove, hvilke specifikke opgaver der kan gives
tilskud til, og at tilskuddene fastlægges ud fra antal studenterårsværk, årselever og dimittender og takster for disse fastsat på
de årlige finanslove. Sammensætningen af tilskud – tilskuddenes art – til institutionernes udbud af videregående uddannelser vil
med de foreslåede bestemmelser, fremover blive fastsat på de årlige finanslove.
Med den foreslåede § 32, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser vil det fremgå,
at uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til uddannelser omfattet af loven, og at tilskud og tilskuddenes
størrelse fastsættes på de årlige finanslove.
Med forslaget vil det ikke fremover fremgå af bestemmelsen, at uddannelses- og forskningsministeren yder tilskud til dækning
af de direkte undervisningsudgifter (taxametertilskud), og at tilskuddet til undervisningsudgifter bestemmes ud fra antallet af
årsstuderende ved uddannelserne og et gennemsnitligt tilskud pr. studenterårsværk, årselev eller dimittend (årsstuderende)
fastlagt i de årlige finanslove.
8
Med de ovenfor beskrevne forslag til ændringer af universitetslovens § 19, stk. 2, 1. pkt., § 24 i lov om professionshøjskoler for
videregående uddannelser, § 24 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, § 22 i lov om medie- og
journalisthøjskolen, § 5, stk. 1, i lov om maritime uddannelser og § 32, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser vil tilskuddene, som forudsat i aftalen om et nyt bevillingssystem for de videregående
uddannelser, fremover blive fastsat på de årlige finanslove.
Med forslaget ophæves endvidere § 36 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, hvorefter
uddannelses- og forskningsministeren yder et særligt tilskud til færdiggørelse af uddannelse efter en takst, der fastsættes på de
årlige finanslove, og at uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om betingelser for og beregning af det særlige
tilskud. Et eventuelt særligt tilskud i forbindelse med færdiggørelse af uddannelse, vil med lovforslaget – som de øvrige tilskud
til institutionerne – fremover skulle fastsættes på finansloven.
De øvrige regler om tilskud – herunder om administrationen af tilskudssystemet, f.eks. vilkårsregler, regler om opgørelse af
studenterårsværk, regnskabsregler og regler om tilbagebetaling af tilskud – vil som i dag fortsat fremgå af institutions- og
uddannelseslovgivningen med tilhørende bekendtgørelser. Der kan f.eks. henvises til bekendtgørelse nr. 1648 af 15. december
2016 om tilskud og revision m.v. ved universiteterne.
Med henblik på en harmonisering med reglerne på universitetsområdet og det maritime uddannelsesområde vil der med
lovforslaget blive indsat bestemmelser i § 30, stk. 2, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, § 29, stk. 2, i
lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, § 27, stk. 2, i lov om medie- og journalisthøjskolen og § 8, stk. 7, i
lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., der bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om, hvilke
udenlandske studerende institutionerne skal opkræve deltagerbetaling for.
Ved at fastsætte reglerne om hvilke udenlandske studerende institutionerne skal opkræve deltagerbetaling for på
bekendtgørelsesniveau, vil konsekvensændringer, f.eks. som følge af ændringer i udlændingeloven, fremover kunne
gennemføres administrativt.
Det er med forslaget ikke hensigten at ændre på den gældende retstilstand om, hvilke udenlandske studerende der kan indgå i
beregningen af tilskud til institutionen, og som dermed ikke skal betale for uddannelse, og hvilke udenlandske studerende der
skal betale for uddannelse.
På universitetsområdet og det maritime uddannelsesområde skal betaling for udenlandske studerende ske i form af
deltagerbetaling. Med henblik på yderligere at harmonisere reglerne foreslås det, at betaling for udenlandske studerende på
professionshøjskoler, erhvervsakademier og Medie- og Journalisthøjskolen ligeledes skal ske i form af deltagerbetaling. Dermed
vil de gældende bestemmelser om, at institutionernes udbud af videregående uddannelse til de udenlandske studerende, der
ikke indgår i beregningen af tilskud, skal ske som indtægtsdækket virksomhed, ikke blive videreført.
Ministeren kan med den foreslåede bemyndigelse endvidere fastsætte regler om institutionernes udarbejdelse af
beregningsgrundlag for deltagerbetaling m.v.. Det er hensigten, at der i en bekendtgørelse bl.a. vil blive fastsat regler om, at
det er institutionerne, der udarbejder beregningsgrundlag og fastsætter deltagerbetaling. Det bemærkes, at deltagerbetalingen
mindst vil skulle dække omkostningerne, og at institutionerne vil kunne fastsætte en deltagerbetaling, der overstiger
omkostningerne.
For så vidt angår udlandsstipendieordningen, der følger af SU-lovens afsnit I a, er det ikke hensigten, at denne ordning skal
berøres af overgangen til et nyt bevillingssystem. Med udlandsstipendieordningen kan studerende få tilskud til betaling af
studieafgift til en uddannelsesinstitution i udlandet i forbindelse med et studieophold i udlandet som led i en dansk
videregående uddannelse eller en hel videregående uddannelse på kandidatniveau i udlandet.
Udlandsstipendiet udgør den faktiske studieafgift, dog højst et beløb, der ved studieophold svarer til det tilskud, som den
danske uddannelsesinstitution modtager for den uddannelsessøgende, der er optaget på uddannelsen. Ved hele uddannelser i
udlandet udgør udlandsstipendiet højst et beløb svarende til det tilskud, som ydes til tilsvarende uddannelser i Danmark.
Med henblik på at opretholde de nuværende rammer for udlandsstipendieordningen, vil der, inden for de gældende
bemyndigelser i SU-lovens § 46 c, stk. 3, og § 46 d, stk. 4, blive foretaget de nødvendige tilpasninger af SU-bekendtgørelsens
regler om opgørelsen af udlandsstipendiets størrelse.
I forhold til behandling af personoplysninger bemærkes, at der med aftalen om et nyt bevillingssystem for de videregående
uddannelser fortsat vil være behov for behandling af personoplysninger i forbindelse med fastsættelse af tilskud. Med
behandlingen af personoplysninger i forbindelse med tilskudsberegning har der vist sig et tilsvarende behov for, at
universiteterne modtager oplysninger om de studerende fra ministeriet, herunder oplysninger om de studerendes institution,
uddannelse samt start- og sluttidspunkt for uddannelserne, i den form, som er lagt til grund for beregningen af tilskud til det
9
enkelte universitet. Universiteterne har ikke hidtil modtaget sådanne oplysninger, men behovet opstår i forhold til at kunne
vurdere beregningsgrundlaget for tilskudsudbetalingen samt fremadrettet at kunne budgettere i henhold hertil. Dette skyldes,
at der i visse tilfælde kan være forskel på de oplysninger, som kommer fra universitetet, og oplysningerne, der indgår i
beregningsgrundlaget, f.eks. hvor oplysninger om påbegyndelsestidspunkt for den studerende justeres på baggrund af
oplysninger om den pågældendes indskrivning på et andet universitet. I praksis overvejes en model for håndteringen af dette,
hvor Danmarks Statistik på baggrund af en databehandleraftale med Uddannelses- og Forskningsministeriet eller en styrelse
under ministeriet indhenter oplysninger fra universiteterne, korrigerer de nødvendige oplysninger og leverer de tilrettede
oplysninger til henholdsvis ministeriet og universiteterne. Herefter indgår de pågældende oplysninger til statistiske formål hos
Danmarks Statistik. Selvom problemstillingen indtil videre har været rejst i forhold til universiteterne, så vurderes spørgsmålet
at blive relevant også for andre institutionstyper.
Ministeriet har overvejet, om der i forbindelse med ændringerne vedrørende bevillingssystemet er behov for at ændre
bestemmelser med henblik på at kunne gennemføre de nævnte behandlinger, herunder videregivelse, af oplysninger, i relation
til administrationen af bevillingssystemet. Ministeriet vurderer dog, at de nævnte behandlinger kan gennemføres direkte med
hjemmel i persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6, og fra maj 2018 med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra
e, da der vurderes at være tale om behandlinger, som er nødvendige af hensyn til udførelse af en opgave, som henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Det bemærkes samtidig, at såfremt en institution på
baggrund af de modtagne oplysninger bliver opmærksom på, at der i enkelte tilfælde er tale om fejlregistreringer i de
studieadministrative systemer, så bør sådanne oplysninger rettes, jf. persondatalovens § 5, stk. 4, og
databeskyttelsesforordningens art. 5, stk. 1, litra d, om bl.a. berigtigelse af oplysninger sammenholdt med persondatalovens §
6, stk. 1, nr. 5 og 6, samt databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e.
Det bemærkes i øvrigt, at behandlinger, herunder videregivelse, af oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af
bevillingssystemet, skal tilrettelægges således, at behandlingerne lever op til persondatalovens – og fra maj 2018
databeskyttelsesforordningens – øvrige regler, herunder bl.a. i forhold til de registreredes rettigheder.
2.2. EU-forsknings- og innovationssamarbejder – hjemmel til erhvervelse af kapitalandele m.v.
2.2.1. Gældende ret
Flere danske universiteter har siden 2013 deltaget i europæiske forsknings- og innovationssamarbejder i de såkaldte Knowledge
and Innovation Communities (KIC´er).
KIC´er støttes med EU-midler, der administreres af The European Institute of Innovation and Technology (EIT) (Det
Europæiske Institut for Innovation og Teknologi). EIT blev i 2008 etableret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 294/2008 af 11. marts 2008 om oprettelse af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi.
EIT´s formål er at bringe erhvervsliv, forskning og højere uddannelse sammen og derved skabe den fornødne innovation til at
løse Europas store samfundsmæssige udfordringer. Dette sker bl.a. gennem etablering af KIC´er. EIT finansieres gennem
Horizon 2020 og har i perioden 2014-2020 et samlet budget på 2,3 milliarder euro.
De enkelte KIC’er har til opgave at etablere uddannelsesprogrammer, innovationsprojekter og business incubatorer, der
understøtter, at uddannelse og forskningsresultater omsættes til innovative produkter og skabelse af nye virksomheder.
Der er siden 2010 etableret seks KIC´er, og flere forventes etableret. EIT har annonceret at ville indkalde ansøgninger til
etablering af yderligere to KIC´er i januar 2018. Danske universiteter deltager i tre af de eksisterende KIC´er og kan have
interesse i at deltage i såvel øvrige eksisterende som nye KIC´er.
I forbindelse med at EIT indkalder ansøgninger til nye KIC´er, finder især universiteter og større virksomheder sammen i
europæiske ansøgningskonsortier. Hvert konsortium må i ansøgningsfasen maksimalt bestå af 50 kernepartnere.
EIT vælger det ansøgningskonsortium, som får retten til at oprette det nye KIC, og konsortiets kernepartnere skal som led heri
etablere en selvstændig juridisk enhed (juridisk person) – KIC Legal Entity, der godkendes af EIT og EU-Kommissionen.
Den juridiske enhed kan eksempelvis være en forening eller et kapitalselskab. De allerede etablerede KIC’er har typisk valgt at
etablere sig som foreninger eller i anpartsselskabslignende selskaber med begrænset hæftelse. Det er ligeledes kernepartnerne
der beslutter, i hvilket deltagerland det administrative hovedkontor for KIC Legal Entity skal være hjemmehørende. Den
juridiske enhed indgår en kontrakt med EIT om etablering af KIC’et, herunder om aktiviteter, forventede resultater og om EIT´s
finansieringsbidrag. Kontrakten indgås for en syvårig periode, hvor EIT yder medfinansiering. Efter kontraktens udløb kan der
være mulighed for at genforhandle kontrakten.
Kernepartnerne finansierer de udgifter, der er forbundet med etableringen af det konkrete KIC. Udgifterne kan – afhængig af
den valgte konstruktion – f.eks. være stiftelsesomkostninger til en forening eller et kapitalselskab samt til erhvervelse af
kapitalandele i selskaberne. Deltagerne kan ansøge om et særligt opstartsbidrag fra EIT på 2-4 millioner euro over to år.
10
I driftsfasen bidrager EIT med op til 25 pct. af KIC’ets totale budget, mens de resterende 75 pct. skal tilvejebringes af KIC-
partnerne. Egenfinansieringen kan tilvejebringes ved hjælp af KIC’ets egne indtægter fra blandt andet intellektuelle rettigheder,
kernepartnernes egne midler, herunder offentlige tilskud, offentlig støtte fra EU (især Horizon 2020- og Strukturfondsprojekter)
samt midler fra internationale, nationale og regionale fonde og organisationer. En betydelig del af partnernes bidrag til driften
kan erlægges som andet end økonomiske bidrag (”in-kind contribution”). Der vil typisk være tale om arbejdstimer eller
infrastruktur, der stilles til rådighed. Partnerne i de enkelte KIC´er betaler herudover årlige bidrag til at dække foreningens eller
kapitalselskabets omkostninger til administration.
Efter opstartsfasen på to år kan KIC’et optage yderligere kernepartnere, som da skal bidrage økonomisk på samme måde som
de øvrige kernepartnere.
Universiteterne kan efter gældende ret stifte og eje eller være medejere i et eller flere danske aktieselskaber, jf. § 4 og § 4 a i
lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (tech-trans-loven).
Der er i dag ikke hjemmel – hverken i tech-trans-loven eller i universitetsloven – til, at universiteterne kan erhverve
kapitalandele i kapitalselskaber eller selskaber med tilsvarende retsform, der er oprettet som led i EU-forsknings- og
innovationssamarbejder.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er forventningen, at EIT fremover vil lægge yderligere vægt på, at partnerne i KIC-samarbejdskonstruktionerne påtager sig
både et økonomisk og et ledelsesmæssigt ansvar. Det må derfor forventes, at der fremadrettet vil være flere konsortier, der
foreslår KIC´er oprettet som kapitalselskaber, hvilket vil indebære, at de enkelte partnere i konsortiet, herunder eksempelvis de
danske universiteter, vil skulle erhverve kapitalandele direkte i den juridiske enhed, hvormed KIC´et etableres.
Med henblik på at universiteterne også får mulighed for at kunne deltage i de EU-forsknings- og innovationssamarbejder, som
indebærer erhvervelse af kapitalandele, foreslås der etableret en hjemmel til, at et dansk universitet vil kunne erhverve
kapitalandele i kapitalselskaber eller selskaber med tilsvarende retsform, når selskabet er oprettet som led i EU-forsknings- og
innovationssamarbejder.
Det bemærkes, at der med ”EU-forsknings- og innovationssamarbejder” menes såvel EU-forskningssamarbejder, EU-
innovationssamarbejder samt kombinationer af begge.
Ved et kapitalselskab forstås en virksomhed, der udgør en selvstændig juridisk enhed, hvor kapitalejerne ikke hæfter personligt
for selskabets gæld, men alene med deres indskud i selskabet.
Kapitalselskaber er aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) og anpartsselskaber. For så vidt angår
partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) kan universitetet alene eje kapitalandele som kommanditist. Universitetet vil
således ikke kunne indgå som komplementar i et kommanditaktieselskab og dermed hæfte personligt og ubegrænset for
selskabets forpligtelser.
Omfattet af bestemmelsen er endvidere selskaber med tilsvarende retsform. Hermed vil også udenlandske selskaber med en
retsform tilsvarende aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) og anpartsselskaber blive omfattet af
bestemmelsen. For en oversigt over de nationale betegnelser for udenlandske selskaber med en tilsvarende retsform henvises
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og
tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer (Regnskabsdirektivet), der i bilag 1 indeholder en liste over
virksomhedsformer omhandlet i direktivets artikel 1, stk. 1, litra a.
Det anses for hensigtsmæssigt, at der med lovforslaget fastættes både en specifik og en variabel grænse for universiteternes
erhvervelse af kapitalandele i forbindelse med KIC-samarbejder og lignende.
Det er hensigten med den specifikke grænse på 5,0 mio. kr. at give de mindre universiteter mulighed for at deltage i EU-
forsknings- og innovationssamarbejder samtidig med, at det enkelte universitet kun påtager sig en lav risiko i forhold til
universitetets samlede økonomiske forhold. Hensigten med den variable grænse på 3 pct. er at give de større universiteter den
nødvendige fleksibilitet i forhold til at kunne deltage i flere samarbejder.
Med forslaget foreslås det således, at universitetets samlede erhvervelse af kapitalandele i kapitalselskaber eller selskaber med
en tilsvarende retsform oprettet som led i EU-forsknings- og innovationssamarbejder på ethvert tidspunkt ikke må overstige et
samlet beløb på højest 5,0 mio. kr., eller 3 pct. af universitetets basisforskningsmidler. Der er tale om en samlet ramme, og de
beløb, som universitetet anvender til erhvervelse af kapitalandele, akkumuleres over årene. Der er således ikke tale om en årlig
fornyelse af rammen. Det vil sige, at det akkumulerede beløb til erhvervelse af kapitalandele på ethvert tidspunkt maksimalt må
udgøre 5,0 mio. kr. eller op til 3 pct. af universitetets basisforskningsmidler.
11
Det er forudsat, at universitetet anvender egne midler ved erhvervelsen af kapitalandele, dvs. tilskud, indtægter og kapital
under ét.
Der vil med forslaget kunne afholdes udgifter til kapitalselskabets drift af de faglige aktiviteter i det pågældende EU-forsknings-
og innovationssamarbejde. Udgiften til faglige aktiviteter vil f.eks. kunne erlægges som andet end økonomisk bidrag (”in-kind
contribution”) typisk i form af arbejdstimer eller infrastruktur, der stilles til rådighed. Derudover vil der også være krav om
betaling til kapitalselskabets administration, såsom personale m.v.
Med lovforslaget fastsættes der ikke en økonomisk ramme for universiteternes afholdelse af udgifter til de faglige aktiviteter og
til administration. Det forudsættes, at de faglige aktiviteter er relevante og inden for de fastsatte formål for de pågældende
samarbejder. Det er endvidere forudsat, at finansieringen vil bidrage til at styrke universitetets undervisnings- og
forskningsaktiviteter. For så vidt angår udgifterne til administration forudsættes det, at der alene vil blive afholdt rimelige og
nødvendige udgifter til administration.
I de tilfælde, hvor den juridiske enhed etableres som en forening, og der derfor ikke er tale om erhvervelse af kapitalandele, vil
universitetet ligeledes kunne afholde udgifter til drift af de faglige aktiviteter samt administration.
Med forslaget foreslås der indsat en bemyndigelse, hvorefter ministeren i særlige tilfælde kan fravige bestemmelserne om, at
universitetets samlede erhvervelse af kapitalandele i de nævnte selskaber på ethvert tidspunkt ikke må overstige 5,0 mio. kr.
eller 3 pct. af universitetets basisforskningsmidler.
Det er hensigten, at bemyndigelsen f.eks. vil kunne anvendes i helt særlige situationer, hvor et universitet kan begrunde
behovet for at overstige beløbsgrænserne. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor et mindre universitet ønsker at udvide og
prioritere deltagelsen i KIC´er og lignende EU-forsknings- og innovationssamarbejder, og hvor de fastsatte grænser kommer til
at udgøre en uhensigtsmæssig barriere.
I tilfælde af, at et universitet ikke overholder de fastsatte grænser, og ministeren ikke har godkendt en fravigelse af disse, kan
reglerne i universitetslovens § 11 om regulering via tilskud eller indgriben over for universitetets ledelse finde anvendelse.
Med lovforslaget vil der udover deltagelse i KIC’er være adgang til at deltage i andre lignende EU-forsknings- og
innovationssamarbejder med erhvervelse af kapitalandele. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis den nuværende
ordning ændres eller erstattes af nye former for EU-forsknings- og innovationssamarbejder.
Med henblik på at kunne følge ordningens anvendelse og effekt forudsættes det, at eksempelvis oplysninger om resultater og
om universiteternes samlede økonomiske engagement i EU-forsknings- og innovationssamarbejder vil kunne fremgå af
universitetets årsrapport.
2.3. Forberedelseskurser for indvandrere og flygtninge
2.3.1. Gældende ret
Forberedelseskurserne blev oprindeligt etableret med baggrund i det daværende Undervisningsministeriums aktstykke nr. 301
tiltrådt af Finansudvalget den 25. maj 1994 om oprettelse af særlige ét-årige forberedelseskurser for indvandrere og flygtninge.
Kurserne blev etableret med henblik på at kvalificere deltagerne til at gennemføre lærer- eller pædagoguddannelsen eller
eventuel anden videregående uddannelse i Danmark.
Det følger af aktstykket, at forberedelseskurserne kan udbydes af udvalgte pædagog- og lærerseminarier efter ansøgning til
ministeriet. Det er efter aktstykket ikke hensigten med ordningen, at kurserne frit kan udbydes af institutionerne (de
daværende seminarier), og at ministeriet sørger for en landsdækkende fordeling af uddannelsessteder.
Uddannelsesstederne kan tilrettelægge kurserne, så de sigter mod optagelse på andre uddannelser på tilsvarende niveau.
Kurserne omfatter dansk sprog (mundtlig og skriftligt), dansk kultur, danske samfundsforhold om kulturmødeproblemer samt
kreative fag. Efter bestået kursus kan kursisten søge om optagelse på uddannelse gennem kvote 2 på lige fod med andre
ansøgere.
Uddannelses- og Forskningsministeriet godkender i dag professionshøjskolernes udbud af forberedelseskurser, herunder
hvorvidt den enkelte professionshøjskole kan udbyde kurser, der retter sig mod andre uddannelser end
professionsbacheloruddannelsen som pædagog og uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Ved
behandlingen af ansøgninger om godkendelse af udbud lægges vægt på en geografisk balance i udbuddet og et dokumenteret
behov.
12
Der ydes tilskud til kurserne efter takster fastsat på finanslovens § 19.25.02. Forberedelseskurserne udbydes for tiden af fire
professionshøjskoler. Kurserne er gratis for kursisterne, og der er mulighed for at modtage SU, jf. bilag 1 i bekendtgørelse nr.
801 af 20. juni 2017 om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen).
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af § 22, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, at uddannelses- og
forskningsministeren fastsætter regler om uddannelserne, herunder om praktik, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling,
studieordninger, adgang, indskrivning, orlov, prøver og eksamen, tilmelding til og afmelding fra prøver, bedømmelse og
censorer, anvendelse af det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS), studerendes pligt til at deltage i uddannelsesforløbet,
kriterier for udvælgelse af talentfulde studerende, der kan deltage i ekstra uddannelsesaktiviteter, jf. § 7 a, og om udstedelse af
eksamensbeviser, der kan påføres udmærkelse og anerkendelse, og om adgangskursus og adgangseksamen til
ingeniøruddannelserne og til lignende tekniske uddannelser.
Med forslaget foreslås der indsat en bemyndigelse i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser,
der giver uddannelses- og forskningsministeren mulighed for at kunne fastsætte nærmere regler om adgangskrav, formål og
udbud samt kursernes indhold, tilrettelæggelse, afvikling m.v.
Formålet med kurserne vil som hidtil være, at kursisterne opnår tilstrækkelig sproglig, kulturel og vidensmæssig baggrund for at
kunne søge ind på professionsbacheloruddannelsen som pædagog eller professionsbachelor som lærer i folkeskolen.
Ministeriet vil som hidtil kunne give tilladelse til, at udbyderne skal kunne oprette lignende kurser målrettet optagelse på andre
professionsbacheloruddannelser. Det er forventningen, at der primært vil være tale om forberedelseskurser målrettet
indslusning til øvrige uddannelser, der udbydes af professionshøjskolerne.
Den geografiske balance i udbuddet og dokumenterede behov vil indgå i behandlingen af ansøgninger om tilladelse til nye
kurser.
2.4. Ansatte på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår
2.4.1. Gældende ret
Ansættelsen på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår anvendtes tidligere på selvejende institutioner, hvor der ikke kunne ske
ansættelse som tjenestemand, jf. bekendtgørelse nr. 522 af 18. juni 1992 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende
ansatte ved erhvervsskoler, skolehjem, private seminarier, handelshøjskoler, handelshøjskoleafdelinger og teknika, som
regulerede ansættelsesformen for institutionerne, som på daværende tidspunkt hørte under Undervisningsministeriets ressort.
Ansættelsesformen anvendes ikke længere på de videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og
Forskningsministeriet, men der resterer en gruppe på ca. 600 medarbejdere, der er ansat på vilkår svarende til
tjenestemandsvilkår. Disse er for størstedelens vedkommende ansat på professionshøjskoler og erhvervsakademier og maritime
uddannelsesinstitutioner.
På professionshøjskoleområdet er der udstedt en bekendtgørelse, der specifikt vedrører ansættelsesvilkår for
tjenestemandslignende ansatte ved professionshøjskoler for videregående uddannelser m.v., jf. bekendtgørelse nr. 1176 af 8.
december 2008. Bekendtgørelse er udstedt i medfør § 33, stk. 1, jf. § 58, stk. 2, i lov om professionshøjskoler for videregående
uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1091 af 18. november 2008, der ikke giver mulighed for at fastsætte regler i en
bekendtgørelse.
Der er ikke udstedt en bekendtgørelse om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved erhvervsakademierne.
På det maritime område er reglerne i dag beskrevet i bekendtgørelse om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte
ved godkendte maskinmester- og værkstedsskoler, jf. bekendtgørelse nr. 913 af 19. november 1992. Bekendtgørelsen er
udstedt i medfør af § 1, stk. 2, i lov nr. 351 af 1. juli 1988 om statstilskud til godkendte maskinmesterskoler og
værkstedsskoler.
Lov om statstilskud til godkendte maskinmesterskoler og værkstedsskoler er efterfølgende ophævet ved lov om maritime
uddannelser, jf. lov nr. 226 af 22. april 2002. Dog følger det af lovens overgangsbestemmelser, at regler udstedt i medfør af lov
om statstilskud til godkendte maskinmesterskoler og værkstedsskoler forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af nye.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
13
Med henblik på at kunne udstede regler om ansættelse på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår for ansatte ved
professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime uddannelsesinstitutioner foreslås der indsat en bemyndigelse i lov om
professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser samt lov om
maritime uddannelser, der bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om ansættelsesvilkår for det personale ved
institutionerne, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.
Dette vil gøre det muligt at opdatere reglerne om ansættelsesvilkår for ansatte ved de uddannelsesinstitutioner, der har
medarbejdere med denne ansættelsesform, i overensstemmelse med løbende udvikling af reglerne på det ansættelsesretlige
område og i overensstemmelse med domspraksis på området m.v.
Der skal fortsat ikke være mulighed for nyansættelse af personale på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.
2.5. Betaling for skoleophold på maritime uddannelsesinstitutioner
2.5.1. Gældende ret
Uddannelses- og forskningsministeren kan efter § 20 i lov om maritime uddannelser fastsætte regler om betaling for
skoleophold, ophold på skoleskibe m.v. Hjemlen omfatter uddannelser, der udbydes i henhold til lov om maritime uddannelser,
og giver ministeren mulighed for at fastsætte regler om betaling for blandt andet kost og logi under skoleophold m.v.
Reglen omfatter primært maritime uddannelser, der kan sammenlignes med erhvervsuddannelser, f.eks.
skibsassistentuddannelserne. Skoleophold m.v. tilbydes også på det særligt tilrettelagte forløb, HF-Søfart, der kombinerer hf
med en maritim uddannelse til ubefaren skibsassistent. Derudover kan efteruddannelse for skibsassistenter gennemføres med
ophold på skolehjem.
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med forslaget indsættes der en bemyndigelse, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren efter forhandling med
undervisningsministeren vil kunne fastsætte regler om betaling for skoleophold, ophold på skoleskibe m.v. på maritime
uddannelsesinstitutioner for elever på uddannelser, der er omfattet af lov om erhvervsuddannelser.
Forslaget vil udvide uddannelses- og forskningsministerens adgang efter den gældende bestemmelse i § 20 til at fastsætte
regler om betaling for skoleophold m.v. til også at kunne omfatte elever på erhvervsuddannelser, der som led i deres
uddannelse opholder sig på en maritim uddannelsesinstitution. Derved vil f.eks. elever på skibsmekanikeruddannelsen, der er
omfattet af lov om erhvervsuddannelser, kunne få samme vilkår for ophold som eleverne på skibsassistentuddannelsen. Det
vurderes at være hensigtsmæssigt, da deres uddannelsesforløb på den maritime uddannelsesinstitution ofte vil være fælles.
Forslaget er begrænset til at omfatte elever på erhvervsuddannelser. Det skyldes, at ophold på skolehjem m.v. på maritime
uddannelsesinstitutioner gælder uddannelser, der kan sammenlignes med erhvervsuddannelser. Der ses ikke behov for en
tilsvarende adgang for elever eller studerende på andre typer af uddannelser. Det er forventningen, at der primært vil blive tale
om elever på skibsmekanikeruddannelsen.
Efter forslaget vil uddannelses- og forskningsministeren fastsætte reglerne om betaling for ophold efter forhandling med
undervisningsministeren, da undervisningsministeren har ansvaret for erhvervsuddannelserne.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Den del af lovforslaget, der gør det muligt at implementere aftalen om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser,
indebærer en række ændringer af de bestemmelser i institutions- og uddannelseslovene, der vedrører fastsættelse af tilskud.
Sammensætningen af tilskud og tilskuddenes størrelse til de videregående uddannelser vil fremover blive fastsat på de årlige
finanslove. Lovforslaget har således i sig selv ikke økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
14
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. december 2017 til den 17. januar 2018 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, Akkrediteringsrådet,
Arkitektskolen Aarhus, Copenhagen Business School – Handelshøjskolen, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danmarks
Evalueringsinstitut, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Medie- og
Journalisthøjskole, Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk
Erhverv, Dansk Magisterforening, Danske Erhvervsakademier, Danske Professionshøjskoler, Danske Rederier, Danske Regioner,
Danske Revisorer – FSR, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, Designskolen Kolding, Det
Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, DI, Djøf, Erhvervsakademi Kolding,
Erhvervsakademi Lillebælt, Erhvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Syd-Vest,
Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy, Erhvervsakademiet Dania, Erhvervsskolernes
Elevorganisation, Fagligt Fælles Forbund – 3F, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forbundet af Offentlige
Ansatte – FOA, Fredericia Maskinmesterskole, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd – FTF, HK/Stat,
Ingeniørforeningen, IDA, Innovationsfonden, IT-Universitetet i København, KL, Kulturministeriets Rektorer (KUR), Københavns
Erhvervsakademi, Københavns Maskinmesterskole, Københavns Universitet, LO, Marstal Navigationsskole, MARTEC,
Frederikshavn, Nyborg Søfartsskole, Professionshøjskolen Absalon, Professionshøjskolen Metropol, Professionshøjskolen UCC,
Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen,
Roskilde Universitet, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, SIMAC, Svendborg, Skagen
Skipperskole, Skoleskibet Georg Stage, Svendborg Søfartsskole, Syddansk Universitet, Teknisk Landsforbund, University College
Lillebælt, University College Nordjylland, University College Syddanmark, VIA University College, Aalborg Universitet, Århus
Maskinmesterskole, Aarhus Universitet.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Overimplementering af
EU-retlige
minimumsforpligtelser (X)
JA NEJ
X
15
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter universitetslovens § 19, stk. 1, yder ministeren tilskud til universitetets undervisnings-, forsknings- og
formidlingsvirksomhed og andre opgaver, som er henlagt til universitetet, jf. dog § 19, stk. 3, om universitetets udbud af ekstra
uddannelsesaktivitet og enkeltfag efter § 4 a.
Efter universitetslovens § 19, stk. 2, 1. pkt., ydes tilskud til universitetets udbud af godkendte uddannelser i Danmark efter § 4,
stk. 1, nr. 1 og 2, og § 5 ud fra takster på de årlige finanslove og antal årsstuderende samt eventuelt afsluttede studieforløb.
Tilskuddet til uddannelse er aktivitetsafhængigt og bliver beregnet efter de gældende taxameterprincipper, dvs. med et tilskud
pr. årsstuderende, der fastsættes på de årlige finanslove. Endvidere kan der ydes færdiggørelsestaxameter til det enkelte
universitet. Denne del af tilskuddet ydes på baggrund af afsluttede studieforløb, f.eks. en afsluttet bacheloruddannelse.
Grundlaget for fastsættelse af tilskud er således beskrevet dels i universitetsloven og dels i de årlige finanslove.
Med forslaget nyaffattes § 19, stk. 2, 1. pkt., således at tilskud og tilskuddenes størrelse til universitetets udbud af godkendte
uddannelser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 5 vil blive fastsat på de årlige finanslove.
Med forslaget vil det fremover ikke fremgå af universitetsloven, at tilskud fastsættes ud fra takster på de årlige finanslove og
antal årsstuderende samt eventuelt afsluttede studieforløb. Sammensætningen af tilskud – tilskuddenes art – til universiteternes
udbud af videregående uddannelser vil med den foreslåede bestemmelse, og som forudsat i aftalen om et nyt bevillingssystem
for de videregåede uddannelser, fremover blive fastsat på de årlige finanslove.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.
Til nr. 2
Universiteterne kan efter gældende ret stifte og eje eller være medejere i et eller flere danske aktieselskaber, jf. § 4 og § 4 a i
lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (tech-trans-loven).
Der er i dag ikke hjemmel – hverken i tech-trans-loven eller i universitetsloven – til, at universiteterne kan erhverve
kapitalandele i kapitalselskaber eller selskaber med tilsvarende retsform, der er oprettet som led i EU-forsknings- og
innovationssamarbejder.
Med henblik på at universiteterne også får mulighed for at kunne deltage i de EU-forsknings- og innovationssamarbejder, som
indebærer erhvervelse af kapitalandele, foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 2, at der indsættes en § 21 a i universitetsloven.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 21 a, stk. 1, vil universitetet kunne erhverve kapitalandele i kapitalselskaber eller
selskaber med tilsvarende retsform, når selskabet er oprettet som led i EU-forsknings- og innovationssamarbejder.
Ved et kapitalselskab forstås en virksomhed, der udgør en selvstændig juridisk enhed, hvor kapitalejerne ikke hæfter personligt
for selskabets gæld, men alene med deres indskud i selskabet.
Kapitalselskaber er aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) og anpartsselskaber. For så vidt angår
partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) kan universitetet alene eje kapitalandele som kommanditist. Universitetet vil
således ikke kunne indgå som komplementar i et kommanditaktieselskab og dermed hæfte personligt og ubegrænset for
selskabets forpligtelser.
Omfattet af bestemmelsen er endvidere selskaber med tilsvarende retsform. Hermed vil også udenlandske selskaber med en
retsform tilsvarende aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) og anpartsselskaber blive omfattet af
bestemmelsen. For en oversigt over de nationale betegnelser for udenlandske selskaber med en tilsvarende retsform henvises
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og
tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer (Regnskabsdirektivet), der i bilag 1 indeholder en liste over
virksomhedsformer omhandlet i direktivets artikel 1, stk. 1, litra a.
16
Med ”EU-forsknings- og innovationssamarbejder” menes såvel EU-forskningssamarbejder, EU-innovationssamarbejder samt
kombinationer af begge.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 21 a, stk. 2, må universitetets samlede erhvervelse af kapitalandele i selskaber efter det
foreslåede § 21 a, stk. 1, på ethvert tidspunkt ikke overstige et samlet beløb på 5,0 mio. kr., eller 3 pct. af universitetets
basisforskningsmidler.
Der er tale om en samlet ramme, og de beløb, som universitetet anvender til erhvervelse af kapitalandele, akkumuleres over
årene. Der er således ikke tale om en årlig fornyelse af rammen. Det vil sige, at det akkumulerede beløb til erhvervelse af
kapitalandele på ethvert tidspunkt maksimalt må udgøre 5,0 mio. kr. eller op til 3 pct. af universitetets basisforskningsmidler.
Omfanget af investeringer i kapitalandele vil afhænge af en række forskellige forhold, herunder den valgte kapitalselskabsform.
Som eksempel fremgår det af artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske
selskab (SE), at den tegnede kapital i et SE-selskab skal være på mindst 120.000 euro. Omfanget af investeringen i
kapitalandele vil endvidere afhænge af antallet af partnere i det enkelte KIC.
Det anses for hensigtsmæssigt, at der med lovforslaget fastættes både en specifik og en variabel grænse for universiteternes
erhvervelse af kapitalandele i forbindelse med KIC-samarbejder og lignende. Det er hensigten med den specifikke grænse på
5,0 mio. kr. at give de mindre universiteter mulighed for at deltage i EU-forsknings- og innovationssamarbejder samtidig med,
at det enkelte universitet kun påtager sig en lav risiko i forhold til universitetets samlede økonomiske forhold. Hensigten med
den variable grænse på 3 pct. er at give de større universiteter den nødvendige fleksibilitet i forhold til at kunne deltage i flere
samarbejder. Det er forudsat, at universitetet anvender egne midler ved erhvervelsen af kapitalandele, dvs. tilskud, indtægter
og kapital under ét.
Med den foreslåede bestemmelse i § 21 a, stk. 3, vil universitetet kunne afholde udgifter til drift og administration i forbindelse
med deltagelse i de nævnte EU-forsknings- og innovationssamarbejder. Der vil med forslaget kunne afholdes udgifter til
kapitalselskabets drift af de faglige aktiviteter i det pågældende forsknings- og innovationssamarbejde. Udgiften til faglige
aktiviteter kan f.eks. erlægges som andet end økonomisk bidrag (”in-kind contribution”) typisk i form af arbejdstimer eller
infrastruktur, der stilles til rådighed. Derudover vil der også være krav om betaling til kapitalselskabets administration, såsom
personale m.v.
Med lovforslaget fastsættes der ikke en økonomisk ramme for universiteternes afholdelse af udgifter til drift af de faglige
aktiviteter og administration. Det forudsættes, at de faglige aktiviteter er relevante og inden for de fastsatte formål for de
pågældende samarbejder. Det er endvidere forudsat, at finansieringen vil bidrage til at styrke universitetets undervisnings- og
forskningsaktiviteter. For så vidt angår udgifterne til administration forudsættes det, at der alene vil blive afholdt rimelige og
nødvendige udgifter til administration.
I de tilfælde, hvor den juridiske enhed etableres som en forening, og der derfor ikke er tale om erhvervelse af kapitalandele, vil
universitetet ligeledes kunne afholde udgifter til drift af de faglige aktiviteter samt administration.
Med lovforslaget vil der udover deltagelse i KIC´er være adgang til at deltage i andre lignende EU-forsknings- og
innovationssamarbejder med erhvervelse af kapitalandele. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis den nuværende
ordning ændres eller erstattes af nye former for EU-forsknings- og innovationssamarbejder.
Med den foreslåede bemyndigelse i § 21 a, stk. 4, vil ministeren kunne fravige det foreslåede § 21 a, stk. 2, hvoraf følger, at
universitetets samlede erhvervelse af kapitalandele i selskaber efter stk. 1 på ethvert tidspunkt ikke må overstige 5,0 mio. kr.
eller 3 pct. af universitetets basisforskningsmidler.
Det er hensigten, at bemyndigelsen f.eks. vil kunne anvendes i helt særlige situationer, hvor et universitet kan begrunde
behovet for at overstige beløbsgrænserne. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor et mindre universitet ønsker at udvide og
prioritere deltagelsen i KIC´er og lignende EU-forsknings- og innovationssamarbejder, og hvor de fastsatte grænser kommer til
at udgøre en uhensigtsmæssig barriere.
Med henblik på at kunne følge ordningens anvendelse og effekt forudsættes det, at eksempelvis oplysninger om resultater og
om universiteternes samlede økonomiske engagement i EU-forsknings- og innovationssamarbejder vil kunne fremgå af
universitetets årsrapport.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.
17
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, at professionshøjskoler er selvejende
institutioner inden for den offentlige forvaltning. Det følger imidlertid af finanslovens § 19.25 om erhvervsakademi- og
professionsbacheloruddannelser samt maritime uddannelser, at professionshøjskoler er omfattet af budgetvejledningens regler
for statsfinansierede selvejende institutioner. Der henvises til afsnit 2.11 i Finansministeriets Budgetvejledning 2016 om
bevillingstypen statsfinansieret selvejende institution. Det følger allerede af universitetsloven og lov om maritime uddannelser,
at universiteter henholdsvis maritime uddannelsesinstitutioner er statsfinansierede selvejende institutioner. Med den foreslåede
ændring af § 1, stk. 2, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser er der således alene tale om en præcisering
af institutionstypen.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 24, stk. 1, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser skal uddannelses-
og forskningsministeren yde professionshøjskolen institutionstilskud, der fastsættes på de årlige finanslove. Efter stk. 2 kan
ministeren yde tilskud til opgaver, der varetages af professionshøjskolen, herunder forsknings- og udviklingsaktiviteter og
samarbejde med forskningsinstitutioner. Efter stk. 3 skal ministeren yde tilskud til professionshøjskolens administration, ledelse,
bygningsdrift, erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer. Tilskuddene fastsættes ud fra antallet af
studenterårsværk, årselever, dimittender og takster for disse fastsat på de årlige finanslove for grupper af uddannelser.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til § 24, stk. 1-3, (Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 6727), at
professionshøjskolernes virksomhed primært finansieres dels af et institutionstilskud til basisomkostninger til drift og øvrige
opgaver, dels af taxametertilskud. Taxametertilskud er sammensat af undervisningstaxametre, bygningstaxametre,
færdiggørelsestaxametre samt tidligere også af fællesudgiftstaxametre. Tilskuddene og satserne fastsættes på de årlige
finanslove. Tilskud til de direkte undervisningsudgifter forudsættes hjemlet i lovgivningen om de pågældende uddannelser.
Grundlaget for fastsættelse af tilskud er således beskrevet dels i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser og
dels i de årlige finanslove.
Det følger af § 24, stk. 4 og 5, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, i hvilke tilfælde udenlandske
studerende på videregående uddannelser kan indgå i beregningen af tilskud efter stk. 1 og 3. Udenlandske studerende kan
efter stk. 4 indgå i beregningen, hvis de 1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse
med mulighed for varigt ophold i Danmark, 2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som
medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet
af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, 3) er udvekslet med danske studerende efter
aftale mellem institutionen og en institution i udlandet eller 4) efter EU-retten, EØS-aftalen eller andre internationale aftaler,
som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere. Medfølgende børn, som er meddelt
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, indgår i beregningen af tilskud, uanset at forælderens opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for den studerendes optagelse på uddannelsen, jf. § 24, stk. 5. Endelig
følger det af lovens § 24, stk. 6, at professionshøjskolens udbud af videregående uddannelse til andre udenlandske studerende
end dem, der er nævnt i stk. 4 og 5, og dermed indgår i beregningen af tilskud til højskolen, skal ske som indtægtsdækket
virksomhed.
Udlændingeloven er ændret i flere omgange, herunder §§ 9 a og 9 c. Disse ændringer i udlændingeloven er imidlertid ikke
blevet konsekvensrettet i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.
Med forslaget nyaffattes § 24 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil uddannelses- og forskningsministeren kunne yde tilskud til opgaver, der varetages
af professionshøjskolen. Tilskud til professionshøjskolens udbud af videregående uddannelser vil fortsat ydes med hjemmel i lov
om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovforslagets § 6, nr. 2.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil tilskud og tilskuddenes størrelse til de opgaver, som uddannelses- og
forskningsministeren vil kunne yde tilskud til efter stk. 1, blive fastsat på de årlige finanslove.
De gældende bestemmelser i § 24, stk. 1-3, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser om, at uddannelses-
og forskningsministeren skal yde institutionstilskud, kan yde tilskud til de opgaver, der varetages af institutionen, herunder
forsknings- og udviklingsaktiviteter og samarbejde med forskningsinstitutioner samt yde tilskud til institutionernes
administration, ledelse, bygningsdrift, erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer, og at tilskuddene
18
fastlægges ud fra antal studenterårsværk, årselever og dimittender og takster for disse fastsat på de årlige finanslove for
grupper af uddannelser, vil med forslaget ikke fremgå af loven.
Sammensætningen af tilskud – tilskuddenes art – til professionshøjskolernes udbud af videregående uddannelser vil med den
foreslåede bestemmelse, og som forudsat i aftalen om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser, fremover blive
fastsat på de årlige finanslove.
De regler, der fremgår af de gældende bestemmelser i § 24, stk. 4-6, i lov om professionshøjskoler for videregående
uddannelser, vil med forslaget i stedet blive fastsat på bekendtgørelsesniveau, jf. dette lovforslags § 2, nr. 3, hvorefter der vil
blive indsat en bemyndigelse i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser til uddannelses- og
forskningsministeren til at fastsætte regler om, hvilke udenlandske studerende professionshøjskolen skal opkræve
deltagerbetaling for. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.
Til nr. 3
Med forslaget indsættes en bemyndigelse i § 30, stk. 2, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, hvorefter
uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, hvilke udenlandske studerende professionshøjskolen skal opkræve
deltagerbetaling for, og om udarbejdelse af beregningsgrundlag for deltagerbetaling m.v.
De gældende regler om hvilke udenlandske studerende, der skal betale for at deltage i uddannelse på en professionshøjskole,
fremgår af lovens § 24, stk. 4-6.
Det følger af lovens § 24, stk. 4 og 5, i hvilke tilfælde udenlandske studerende på videregående uddannelser kan indgå i
beregningen af tilskud efter stk. 1 og 3. Udenlandske studerende kan efter stk. 4 indgå i beregningen, hvis de 1) er meddelt
tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark, 2) er meddelt
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et
land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 a, 3) er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandet
eller 4) efter EU-retten, EØS-aftalen eller andre internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med
danske statsborgere. Medfølgende børn, som er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, indgår i
beregningen af tilskud, uanset at forælderens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for den
studerendes optagelse på uddannelsen, jf. § 24, stk. 5. Endelig følger det af lovens § 24, stk. 6, at professionshøjskolens udbud
af videregående uddannelse til andre udenlandske studerende end dem, der er nævnt i stk. 4 og 5, og dermed indgår i
beregningen af tilskud til højskolen, skal ske som indtægtsdækket virksomhed.
Udlændingeloven er ændret i flere omgange, herunder §§ 9 a og 9 c. Disse ændringer i udlændingeloven er imidlertid ikke
blevet konsekvensrettet i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.
Med lovforslagets § 2, nr. 2, nyaffattes § 24 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, og det er alene
bestemmelser vedrørende tilskud til professionshøjskoler, der vil blive videreført i den nyaffattede bestemmelse, jf.
bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2.
Med forslaget indsættes et nyt stk. 2 i § 30 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, hvorefter uddannelses-
og forskningsministeren vil fastsætte regler om, hvilke udenlandske studerende professionshøjskolen skal opkræve
deltagerbetaling for og om udarbejdelse af beregningsgrundlag for deltagerbetaling m.v. Ved at fastsætte reglerne herom i en
bekendtgørelse vil konsekvensændringer, f.eks. som følge af ændringer i udlændingeloven, fremover kunne gennemføres
administrativt.
Uddannelses- og forskningsministeren vil med hjemmel i det foreslåede stk. 2, 1. pkt. fastsætte regler om hvilke udenlandske
studerende professionshøjskolen skal opkræve deltagerbetaling for. Det er med forslaget ikke hensigten at ændre på den
gældende retstilstand om, hvilke udenlandske studerende der kan indgå i beregningen af tilskud til professionshøjskolen, og
som dermed ikke skal betale for uddannelse, og hvilke udenlandske studerende der skal betale for uddannelse. Med hjemmel i
det foreslåede § 30, stk. 2, vil blive fastsat regler, som indholdsmæssigt svarer til de nugældende regler i lovens § 24, stk. 4 og
5. Det bemærkes, at det som hidtil vil være professionshøjskolen, der i medfør af de gældende regler træffer afgørelse om,
hvilke udenlandske studerende der skal betale for uddannelse.
Den gældende bestemmelse om, at professionshøjskolens udbud af videregående uddannelse til de udenlandske studerende,
der ikke indgår i beregningen af tilskud, skal ske som indtægtsdækket virksomhed, vil ikke blive videreført. Det følger i stedet af
19
den foreslåede bemyndigelse, at betaling skal ske som deltagerbetaling, sådan som det allerede er tilfældet på
universitetsområdet og det maritime uddannelsesområde.
Ministeren kan med den foreslåede bemyndigelse i stk. 2, 2. pkt. endvidere fastsætte regler om professionshøjskolens
udarbejdelse af beregningsgrundlag for deltagerbetaling m.v. for udenlandske studerende. Det er hensigten, at der i en
bekendtgørelse bl.a. vil blive fastsat regler om, at det er professionshøjskolen, der udarbejder beregningsgrundlag og fastsætter
deltagerbetaling. Det bemærkes, at deltagerbetalingen mindst vil skulle dække omkostningerne, og at professionshøjskolen
dermed også vil kunne fastsætte en deltagerbetaling, der overstiger omkostningerne.
Forslaget indebærer samlet set, at reglerne på professionshøjskoleområdet harmoniseres med reglerne på universitetsområdet,
idet uddannelses- og forskningsministeren med hjemmel i universitetslovens § 19, stk. 7, har fastsat regler om, hvilke
studerende på universiteterne der skal betale for deltagelse og om fastsættelse af deltagerbetaling, jf. §§ 2 og 3 i
bekendtgørelse nr. 1648 af 15. december 2016 om tilskud og revision m.v. ved universiteterne.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.
Til nr. 4
Ansættelse på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår skete tidligere på selvejende institutioner, hvor der ikke kunne ske
ansættelse som tjenestemand. Ansættelsesformen anvendes ikke længere ved nyansættelser på de videregående
uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Der resterer imidlertid en gruppe på ca. 600
medarbejdere ved disse institutioner, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. Disse er for størstedelens
vedkommende ansat på professionshøjskoler og erhvervsakademier.
På professionshøjskoleområdet er der udstedt en bekendtgørelse, der specifikt vedrører ansættelsesvilkår for
tjenestemandslignende ansatte ved professionshøjskoler for videregående uddannelser m.v., jf. bekendtgørelse nr. 1176 af 8.
december 2008. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør § 33, stk. 1, jf. § 58, stk. 2, i lov om professionshøjskoler for
videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1091 af 18. november 2008, der ikke giver mulighed for at fastsætte regler
i en bekendtgørelse.
Med forslaget indsættes en bemyndigelse i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, der bemyndiger
ministeren til at fastsætte regler om ansættelsesvilkår for det personale ved professionshøjskolen, der er ansat på vilkår
svarende til tjenestemandsvilkår. Dette vil gøre det muligt at opdatere reglerne om ansættelsesvilkår for disse medarbejdere i
overensstemmelse med løbende udvikling af reglerne på det ansættelsesretlige område og i overensstemmelse med
domspraksis på området m.v.
Der skal fortsat ikke være mulighed for nyansættelse af personale på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, at erhvervsakademier er selvstændige
institutioner inden for den offentlige forvaltning. Det følger imidlertid af finanslovens § 19.25 om erhvervsakademi- og
professionsbacheloruddannelser samt maritime uddannelser, at erhvervsakademier er omfattet af budgetvejledningens regler
for statsfinansierede selvejende institutioner. Der henvises til afsnit 2.11 i Finansministeriets Budgetvejledning 2016 om
bevillingstypen statsfinansieret selvejende institution. Det følger allerede af universitetsloven og lov om maritime uddannelser,
at universiteter henholdsvis maritime uddannelsesinstitutioner er statsfinansierede selvejende institutioner. Med den foreslåede
ændring af § 1, stk. 2, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser er der således alene tale om en præcisering
af institutionstypen.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 24, stk. 1, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser skal uddannelses- og
forskningsministeren yde erhvervsakademiet institutionstilskud, der fastsættes på de årlige finanslove. Efter stk. 2 kan
ministeren yde tilskud til opgaver, der varetages af erhvervsakademiet, herunder forsknings- og udviklingsaktiviteter og
samarbejde med forskningsinstitutioner. Efter stk. 3 skal ministeren yde tilskud til erhvervsakademiets administration, ledelse,
bygningsdrift, erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer. Tilskuddene fastlægges ud fra antallet af
studenterårsværk, årselever og takster for disse fastsat på de årlige finanslove for grupper af uddannelser.
20
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til § 24, stk. 3, (Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, side 1877), at
tilskuddene ydes dels som et institutionstilskud til basisomkostninger, drift og øvrige opgaver og dels af taxametertilskud.
Taxametertilskud er sammensat af bygningstaxameter og tidligere også af fællesudgiftstaxameter. Tilskuddene og satserne
fastsættes på de årlige finanslove. Tilskud til de direkte undervisningsudgifter og færdiggørelsestaxameter er hjemlet i
lovgivningen om de pågældende uddannelser.
Grundlaget for fastsættelse af tilskud er således beskrevet dels i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser og
dels i de årlige finanslove.
Det følger af § 24, stk. 4 og 5, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, i hvilke tilfælde udenlandske
studerende på videregående uddannelser kan indgå i beregningen af tilskud efter stk. 3. Udenlandske studerende kan efter stk.
4 indgå i beregningen, hvis de 1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med
mulighed for varigt ophold i Danmark, 2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende
barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-
aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, 3) er udvekslet med danske studerende efter aftale
mellem erhvervsakademiet og en institution i udlandet eller 4) efter EU-retten, EØS-aftalen eller andre internationale aftaler,
som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere. Medfølgende børn, som er meddelt
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, indgår i beregningen af tilskud, uanset at forælderens opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for den studerendes optagelse på uddannelsen, jf. § 24, stk. 5. Endelig
følger det af lovens § 24, stk. 6, at erhvervsakademiets udbud af videregående uddannelse til andre udenlandske studerende
end dem, der er nævnt i stk. 4 og 5, sker som indtægtsdækket virksomhed.
Udlændingeloven er ændret i flere omgange, herunder §§ 9 a og 9 c. Disse ændringer i udlændingeloven er imidlertid ikke
konsekvensrettet i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser.
Med forslaget nyaffattes § 24 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil uddannelses- og forskningsministeren kunne yde tilskud til opgaver, der varetages
af erhvervsakademiet. Tilskud til erhvervsakademiets udbud af videregående uddannelser vil fortsat ydes med hjemmel i lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovforslagets § 6, nr. 2.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil tilskud og tilskuddenes størrelse til de opgaver, som uddannelses- og
forskningsministeren vil kunne yde tilskud til efter stk. 1, blive fastsat på de årlige finanslove.
De gældende bestemmelser i § 24, stk. 1-3, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser om, at uddannelses- og
forskningsministeren skal yde institutionstilskud, kan yde tilskud til de opgaver, der varetages af institutionen, herunder
forsknings- og udviklingsaktiviteter og samarbejde med forskningsinstitutioner samt yde tilskud til institutionernes
administration, ledelse, bygningsdrift, erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer, og at tilskuddene
fastlægges ud fra antal studenterårsværk, årselever og dimittender og takster for disse fastsat på de årlige finanslove for
grupper af uddannelser, vil med forslaget ikke fremgå af loven.
Sammensætningen af tilskud – tilskuddenes art – til erhvervsakademiernes udbud af videregående uddannelser vil med den
foreslåede bestemmelse, og som forudsat i aftalen om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser, fremover blive
fastsat på de årlige finanslove.
De regler, der fremgår af de gældende bestemmelser i § 24, stk. 4-6, i lov om erhvervsakademier for videregående
uddannelser, vil med forslaget i stedet blive fastsat på bekendtgørelsesniveau, jf. dette lovforslags § 3, nr. 3, hvorefter der vil
blive indsat en bemyndigelse i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser til uddannelses- og
forskningsministeren til at fastsætte regler om, hvilke udenlandske studerende erhvervsakademiet skal opkræve
deltagerbetaling for. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 3.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.
Til nr. 3
Med forslaget indsættes en bemyndigelse i § 29, stk. 2, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, hvorefter
uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, hvilke udenlandske studerende erhvervsakademiet skal opkræve
deltagerbetaling for, og om udarbejdelse af beregningsgrundlag for deltagerbetaling m.v.
21
De gældende regler om hvilke udenlandske studerende, der skal betale for at deltage i uddannelse på et erhvervsakademi
fremgår af lovens § 24, stk. 4-6.
Det følger således af lovens § 24, stk. 4 og 5, i hvilke tilfælde udenlandske studerende på videregående uddannelser kan indgå
i beregningen af tilskud efter stk. 3. Udenlandske studerende kan efter stk. 4 indgå i beregningen, hvis de 1) er meddelt
tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark, 2) er meddelt
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et
land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 a, 3) er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem erhvervsakademiet og en institution i
udlandet eller 4) efter EU-retten, EØS-aftalen eller andre internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på
ligestilling med danske statsborgere. Medfølgende børn, som er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1,
indgår i beregningen af tilskud, uanset at forælderens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet
for den studerendes optagelse på uddannelsen, jf. § 24, stk. 5. Endelig følger det af lovens § 24, stk. 6, at erhvervsakademiets
udbud af videregående uddannelse til andre udenlandske studerende end dem, der er nævnt i stk. 4 og 5, sker som
indtægtsdækket virksomhed.
Udlændingeloven er ændret i flere omgange, herunder §§ 9 a og 9 c. Disse ændringer i udlændingeloven er imidlertid ikke
konsekvensrettet i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser.
Med lovforslagets § 3, nr. 2, nyaffattes § 24 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, og det er alene
bestemmelser vedrørende tilskud til erhvervsakademier, der vil blive videreført i den nyaffattede bestemmelse, jf.
bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 2.
Med forslaget indsættes et nyt stk. 2 i § 29 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, hvorefter uddannelses-
og forskningsministeren vil fastsætte regler om, hvilke udenlandske studerende erhvervsakademiet skal opkræve
deltagerbetaling for og om udarbejdelse af beregningsgrundlag for deltagerbetaling m.v. Ved at fastsætte reglerne herom i en
bekendtgørelse vil konsekvensændringer, f.eks. som følge af ændringer i udlændingeloven, fremover kunne gennemføres
administrativt.
Uddannelses- og forskningsministeren vil med hjemmel i det foreslåede stk. 2, 1. pkt. fastsætte regler om hvilke udenlandske
studerende erhvervsakademiet skal opkræve deltagerbetaling for. Det er med forslaget ikke hensigten at ændre på den
gældende retstilstand om, hvilke udenlandske studerende der kan indgå i beregningen af tilskud til erhvervsakademiet, og som
dermed ikke skal betale for uddannelse, og hvilke udenlandske studerende der skal betale for uddannelse. Med hjemmel i det
foreslåede § 29, stk. 2, vil der således blive fastsat regler på bekendtgørelsesniveau, som indholdsmæssigt svarer til de
nugældende regler i lovens § 24, stk. 4 og 5. Det bemærkes, at det som hidtil vil være erhvervsakademiet, der i medfør af de
gældende regler træffer afgørelse om, hvilke udenlandske studerende der skal betale for uddannelse.
Den gældende bestemmelse om, at erhvervsakademiets udbud af videregående uddannelse til de udenlandske studerende, der
ikke indgår i beregningen af tilskud, skal ske som indtægtsdækket virksomhed, vil ikke blive videreført. Det følger i stedet af
den foreslåede bemyndigelse, at betaling skal ske som deltagerbetaling, sådan som det allerede er tilfældet på
universitetsområdet og det maritime uddannelsesområde.
Ministeren kan med den foreslåede bemyndigelse i stk. 2, 2. pkt. endvidere fastsætte regler om erhvervsakademiets
udarbejdelse af beregningsgrundlag for deltagerbetaling m.v. for udenlandske studerende. Det er hensigten, at der i en
bekendtgørelse bl.a. vil blive fastsat regler om, at det er erhvervsakademiet, der udarbejder beregningsgrundlag og fastsætter
deltagerbetaling. Det bemærkes, at deltagerbetalingen mindst vil skulle dække omkostningerne, og at erhvervsakademiet
dermed også vil kunne fastsætte en deltagerbetaling, der overstiger omkostningerne.
Forslaget indebærer samlet set, at reglerne på erhvervsakademiområdet harmoniseres med reglerne på universitetsområdet,
idet uddannelses- og forskningsministeren med hjemmel i universitetslovens § 19, stk. 7, har fastsat regler om, hvilke
studerende på universiteterne der kan udløse tilskud og om fastsættelse af deltagerbetaling, jf. §§ 2 og 3 i bekendtgørelse nr.
1648 af 15. december 2016 om tilskud og revision m.v. ved universiteterne.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.
Til nr. 4
Ansættelse på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår skete tidligere på selvejende institutioner, hvor der ikke kunne ske
ansættelse som tjenestemand. Ansættelsesformen anvendes ikke længere ved nyansættelser på de videregående
uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Der resterer imidlertid en gruppe på ca. 600
22
medarbejdere ved disse institutioner, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. Disse er for størstedelens
vedkommende ansat på professionshøjskoler og erhvervsakademier.
På erhvervsakademiområdet anvendes i dag bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for
tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger med senere ændringer for
personale ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. Bekendtgørelsens hjemmel er angivet som § 23 i lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse og efter bemyndigelse fra finansministeren.
Med forslaget indsættes en bemyndigelse i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, der bemyndiger
ministeren til at fastsætte regler om ansættelsesvilkår for det personale ved erhvervsakademiet, der er ansat på vilkår svarende
til tjenestemandsvilkår. Dette vil gøre det muligt at opdatere reglerne om ansættelsesvilkår for disse medarbejdere i
overensstemmelse med løbende udvikling af reglerne på det ansættelsesretlige område og i overensstemmelse med
domspraksis på området m.v.
Der skal fortsat ikke være mulighed for nyansættelse af personale på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.
Til § 4
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om medie- og journalisthøjskolen, at medie- og journalisthøjskolen er en selvejende institution
inden for den offentlige forvaltning. Det følger imidlertid af finanslovens § 19.25 om erhvervsakademi- og
professionsbacheloruddannelser samt maritime uddannelser, at Medie- og Journalisthøjskolen er omfattet af
budgetvejledningens regler for statsfinansierede selvejende institutioner. Der henvises til afsnit 2.11 i Finansministeriets
Budgetvejledning 2016 om bevillingstypen statsfinansieret selvejende institution. Det følger allerede af universitetsloven og lov
om maritime uddannelser, at universiteter henholdsvis maritime uddannelsesinstitutioner er statsfinansierede selvejende
institutioner. Med den foreslåede ændring af § 1, stk. 2, i lov om medie- og journalisthøjskolen er der således alene tale om en
præcisering af institutionstypen.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 22, stk. 1, i lov om medie- og journalisthøjskolen skal uddannelses- og
forskningsministeren yde Medie- og Journalisthøjskolen et institutionstilskud, der fastsættes på de årlige finanslove. Efter stk. 2
kan ministeren yde tilskud til andre opgaver, der varetages af højskolen, herunder udviklings- og forskningsopgaver,
videncenterfunktioner og samarbejde med forskningsinstitutioner. Efter stk. 3 skal ministeren yde tilskud til højskolens
administration, ledelse, bygningsdrift, erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer. Tilskuddene fastlægges ud
fra antal studenterårsværk, årselever og dimittender og takster for disse fastsat på de årlige finanslove for grupper af
uddannelser.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til § 22, stk. 3, (Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, side 902), at
tilskuddene ydes dels som et institutionstilskud til basisomkostninger, drift og øvrige opgaver og dels af taxametertilskud.
Taxametertilskud er sammensat af undervisningstaxameter, bygningstaxameter, færdiggørelsestaxameter samt tidligere også af
fællesudgiftstaxameter. Tilskuddene og satserne fastsættes på de årlige finanslove. Tilskud til de direkte undervisningsudgifter
er hjemlet i lovgivningen om de pågældende uddannelser.
Grundlaget for fastsættelse af tilskud er således beskrevet dels i lov om medie- og journalisthøjskolen og dels i de årlige
finanslove.
Det følger af § 22, stk. 4 og 5, i lov om medie- og journalisthøjskolen, i hvilke tilfælde udenlandske studerende på videregående
uddannelser kan indgå i beregningen af tilskud efter stk. 1 og 3. Udenlandske studerende kan efter stk. 4 indgå i beregningen,
hvis de 1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i
Danmark, 2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende barn af en udlænding, som
dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, 3) er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem institutionen og en
institution i udlandet eller 4) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har
krav på ligestilling med danske statsborgere. Medfølgende børn, som er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c,
stk. 1, indgår i beregningen af tilskud, uanset at forælderens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a ophører efter
tidspunktet for den studerendes optagelse på uddannelsen, jf. stk. 5. Endelig følger det af lovens § 22, stk. 6, at højskolens
23
udbud af videregående uddannelse til andre udenlandske studerende end dem, der er nævnt i stk. 4 og 5, sker som
indtægtsdækket virksomhed.
Udlændingeloven er ændret i flere omgange, herunder §§ 9 a og 9 c. Disse ændringer i udlændingeloven er imidlertid ikke
konsekvensrettet i lov om medie- og journalisthøjskolen.
Med forslaget nyaffattes § 22 i lov om medie- og journalisthøjskolen.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil uddannelses- og forskningsministeren kunne yde tilskud til opgaver, der varetages
af højskolen. Tilskud til højskolens udbud af videregående uddannelser vil fortsat ydes med hjemmel i lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovforslagets § 6, nr. 2.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil tilskud og tilskuddenes størrelse til de opgaver, som uddannelses- og
forskningsministeren vil kunne yde tilskud til efter stk. 1, blive fastsat på de årlige finanslove.
De gældende bestemmelser i § 22, stk. 1-3, i lov om medie- og journalisthøjskolen om, at uddannelses- og
forskningsministeren skal yde institutionstilskud, kan yde tilskud til de opgaver, der varetages af højskolen, herunder forsknings-
og udviklingsaktiviteter og samarbejde med forskningsinstitutioner samt yde tilskud til højskolens administration, ledelse,
bygningsdrift, erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer, og at tilskuddene fastlægges ud fra antal
studenterårsværk, årselever og dimittender og takster for disse fastsat på de årlige finanslove for grupper af uddannelser, vil
med forslaget ikke fremgå af loven.
Sammensætningen af tilskud – tilskuddenes art – til højskolens udbud af videregående uddannelser vil med den foreslåede
bestemmelse, og som forudsat i aftalen om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser, fremover blive fastsat på
de årlige finanslove.
De regler, der fremgår af de gældende bestemmelser i § 22, stk. 4-6, i lov om medie- og journalisthøjskolen, vil med forslaget i
stedet blive fastsat på bekendtgørelsesniveau, jf. dette lovforslags § 4, nr. 3, hvorefter der vil blive indsat en bemyndigelse i lov
om erhvervsakademier for videregående uddannelser til uddannelses- og forskningsministeren til at fastsætte regler om, hvilke
udenlandske studerende højskolen skal opkræve deltagerbetaling for. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr.
3.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.
Til nr. 3
Med forslaget indsættes en bemyndigelse i § 27, stk. 2, i lov om medie- og journalisthøjskolen, hvorefter uddannelses- og
forskningsministeren fastsætter regler om, hvilke udenlandske studerende højskolen skal opkræve deltagerbetaling for, og om
udarbejdelse af beregningsgrundlag for deltagerbetaling m.v.
De gældende regler om hvilke udenlandske studerende, der skal betale for at deltage i uddannelse på Medie- og
Journalisthøjskolen, fremgår af lovens § 22, stk. 4-6.
Det følger således af § 22, stk. 4 og 5, i lov om medie- og journalisthøjskolen, i hvilke tilfælde udenlandske studerende på
videregående uddannelser kan indgå i beregningen af tilskud efter stk. 1 og 3. Udenlandske studerende kan efter stk. 4 indgå i
beregningen, hvis de 1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for
varigt ophold i Danmark, 2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende barn af en
udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er
meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, 3) er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem
institutionen og en institution i udlandet eller 4) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som
Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere. Medfølgende børn, som er meddelt opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, indgår i beregningen af tilskud, uanset at forælderens opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for den studerendes optagelse på uddannelsen, jf. § 22, stk. 5. Endelig følger
det af lovens § 22, stk. 6, at højskolens udbud af videregående uddannelse til andre udenlandske studerende end dem, der er
nævnt i stk. 4 og 5, sker som indtægtsdækket virksomhed.
Udlændingeloven er ændret i flere omgange, herunder §§ 9 a og 9 c. Disse ændringer i udlændingeloven er imidlertid ikke
konsekvensrettet i lov om medie- og journalisthøjskolen.
24
Med lovforslagets § 4, nr. 2, nyaffattes § 22 i lov om medie- og journalisthøjskolen, og det er alene bestemmelser vedrørende
tilskud til Medie- og Journalisthøjskolen, der vil blive videreført i den nyaffattede bestemmelse, jf. bemærkningerne til
lovforslagets § 4, nr. 2.
Med forslaget indsættes et nyt stk. 2 i § 27 i lov om medie- og journalisthøjskolen, hvorefter uddannelses- og
forskningsministeren vil fastsætte regler om, hvilke udenlandske studerende højskolen skal opkræve deltagerbetaling for, og om
udarbejdelse af beregningsgrundlag for deltagerbetaling m.v.
Uddannelses- og forskningsministeren vil med hjemmel i det foreslåede stk. 2, 1. pkt. fastsætte regler om hvilke udenlandske
højskolen skal opkræve deltagerbetaling for. Ved at fastsætte reglerne herom i en bekendtgørelse vil konsekvensændringer,
f.eks. som følge af ændringer i udlændingeloven, fremover kunne gennemføres administrativt.
Det er med forslaget ikke hensigten at ændre på den gældende retstilstand om, hvilke udenlandske studerende der kan indgå i
beregningen af tilskud til højskolen, og som dermed ikke skal betale for uddannelse, og hvilke udenlandske studerende der skal
betale for at deltage i uddannelse. Med hjemmel i det foreslåede § 27, stk. 2, vil der således blive fastsat regler, som
indholdsmæssigt svarer til de nugældende regler i lovens § 22, stk. 4 og 5. Det bemærkes, at det som hidtil vil være højskolen,
der i medfør af de gældende regler træffer afgørelse om, hvilke udenlandske studerende der skal betale for deltagelse i
uddannelse.
Den gældende bestemmelse om, at højskolens udbud af videregående uddannelse til de udenlandske studerende, der ikke
indgår i beregningen af tilskud, skal ske som indtægtsdækket virksomhed, vil således ikke blive videreført. Det følger i stedet af
den foreslåede bemyndigelse, at betaling skal ske som deltagerbetaling, sådan som det allerede er tilfældet på
universitetsområdet og det maritime uddannelsesområde.
Ministeren kan med den foreslåede bemyndigelse i stk. 2, 2. pkt. endvidere fastsætte regler om højskolens udarbejdelse af
beregningsgrundlag for deltagerbetaling m.v. for udenlandske studerende. Det er hensigten, at der i en bekendtgørelse bl.a. vil
blive fastsat regler om, at det er højskolen, der udarbejder beregningsgrundlag og fastsætter deltagerbetaling. Det bemærkes,
at deltagerbetalingen mindst vil skulle dække omkostningerne, og at højskolen dermed også vil kunne fastsætte en
deltagerbetaling, der overstiger omkostningerne.
Forslaget indebærer samlet set, at reglerne på højskolens område harmoniseres med reglerne på universitetsområdet, idet
uddannelses- og forskningsministeren med hjemmel i universitetslovens § 19, stk. 7, har fastsat regler om, hvilke studerende
på universiteterne der kan udløse tilskud og om fastsættelse af deltagerbetaling, jf. §§ 2 og 3 i bekendtgørelse nr. 1648 af 15.
december 2016 om tilskud og revision m.v. ved universiteterne.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.
Til § 5
Til nr. 1
Efter § 5, stk. 1, i lov om maritime uddannelser yder uddannelses- og forskningsministeren inden for en årlig ramme tilskud til
drift, bygninger, ledelse og administration af maritime uddannelser omfattet af loven. Det er en betingelse for at få tilskud, at
der efter ministerens skøn er behov for vedkommende undervisning. De enkelte tilskuds størrelse fastsættes på de årlige
finanslove.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen (Folketingstidende 2001-02 (1. samling), tillæg A, side 1452), at
statstilskud generelt ydes i form af et grundtilskud pr. uddannelsesinstitution samt et undervisningstilskud, et bygningstilskud
og tidligere også et fællesudgiftstilskud, der ydes ud fra den enkelte uddannelsesinstitutions antal årsstuderende. Til
korterevarende kurser kan der ydes tilskud i form af ugetakster, der fastsættes til dækning af samtlige udgifter forbundet med
aktiviteten. Til uddannelsesinstitutioner, der driver skolehjem i form af kostafdelinger, ydes statstilskud i form af et grundtilskud
pr. skolehjem samt et kosttilskud, et bygningstilskud og et tilskud for studerende, der ikke betaler for opholdet. Tilskuddene
ydes ud fra det enkelte skolehjems antal årsstuderende. De enkelte tilskuds størrelse fastsættes på de årlige finanslove.
Grundlaget for fastsættelse af tilskud er således beskrevet dels i lov om maritime uddannelser og dels i de årlige finanslove.
Med forslaget ophæves § 5, stk. 1, og i stedet foreslås indsat et nyt stk. 1 og 2 i § 5.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil uddannelses- og forskningsministeren kunne yde tilskud til opgaver, der varetages
af de maritime uddannelsesinstitutioner.
25
Tilskud til institutionens udbud af videregående uddannelser vil fortsat ydes med hjemmel i lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovforslagets § 6, nr. 2.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil tilskud og tilskuddenes størrelse til de opgaver, som uddannelses- og
forskningsministeren vil skulle yde tilskud til efter stk. 1, blive fastsat på de årlige finanslove.
Med forslaget vil det fremover ikke længere fremgå af lov om maritime uddannelser, hvilke opgaver der kan gives tilskud til, og
at tilskuddene fastlægges ud fra antal studenterårsværk, årselever og dimittender og takster for disse fastsat på de årlige
finanslove. Sammensætningen af tilskud – tilskuddenes art – til institutionens udbud af videregående uddannelser vil med den
foreslåede bestemmelse, og som forudsat i aftalen om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser, fremover blive
fastsat på de årlige finanslove.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.
Til nr. 2
Ansættelse på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår skete tidligere på selvejende institutioner, hvor der ikke kunne ske
ansættelse som tjenestemand. Ansættelsesformen anvendes ikke længere ved nyansættelser på de videregående
uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Der resterer imidlertid en gruppe på ca. 600
medarbejdere ved disse institutioner, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. Disse er for størstedelens
vedkommende ansat på professionshøjskoler og erhvervsakademier, men der findes også en mindre gruppe, der er ansat ved
de maritime uddannelsesinstitutioner.
På det maritime uddannelsesområde er der i bekendtgørelse nr. 913 af 19. november 1992 om ansættelsesvilkår for
tjenestemandslignende ansatte ved godkendte maskinmester- og værkstedsskoler med senere ændring fastsat regler for
personale ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. Bekendtgørelsens hjemmel er angivet som § 1, stk. 2, i lov om
statstilskud til godkendte maskinmesterskoler og værkstedsskoler efter finansministerens bemyndigelse og efter bemyndigelse i
bekendtgørelse nr. 570 af 26. september 1988.
Lov om statstilskud til godkendte maskinmesterskoler og værkstedsskoler er ophævet ved lov om maritime uddannelser, jf. §
25, stk. 2, i lov nr. 226 af 22. april 2002. Dog følger det af sidstnævnte lovs § 25, stk. 3, at regler udstedt i medfør af blandt
andet lov om statstilskud til godkendte maskinmesterskoler og værkstedsskoler forbliver i kraft, indtil de ophæves eller i medfør
af lov om maritime uddannelser erstattes af nye. Dette er ikke sket for så vidt angår nævnte bekendtgørelse om
ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved godkendte maskinmester- og værkstedsskoler.
Med forslaget indsættes en bemyndigelse i lov om maritime uddannelser, der bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om
ansættelsesvilkår for det personale ved uddannelsesinstitutionen, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. Dette
vil gøre det muligt at opdatere reglerne om ansættelsesvilkår for disse medarbejdere i overensstemmelse med løbende
udvikling af reglerne på det ansættelsesretlige område og i overensstemmelse med domspraksis på området m.v.
Der skal fortsat ikke være mulighed for nyansættelse af personale på vilkår svarende til tjenestemandvilkår.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.
Til nr. 3
Uddannelses- og forskningsministeren kan efter § 20 i lov om maritime uddannelser fastsætte regler om betaling for
skoleophold, ophold på skoleskibe m.v. Hjemlen omfatter uddannelser, der udbydes i henhold til lov om maritime uddannelser,
og giver ministeren mulighed for at fastsætte regler om betaling for blandt andet kost og logi under skoleophold m.v.
Reglen omfatter primært maritime uddannelser, der kan sammenlignes med erhvervsuddannelser, f.eks.
skibsassistentuddannelserne. Skoleophold m.v. tilbydes også på det særligt tilrettelagte forløb, HF-Søfart, der kombinerer hf
med en maritim uddannelse til ubefaren skibsassistent. Derudover kan efteruddannelse for skibsassistenter gennemføres med
ophold på skolehjem.
Med forslaget indsættes der i § 20 et stk. 2, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren efter forhandling med
undervisningsministeren vil kunne fastsætte regler om betaling for skoleophold, ophold på skoleskibe m.v. på maritime
uddannelsesinstitutioner for elever på uddannelser, der er omfattet af lov om erhvervsuddannelser.
26
Forslaget vil udvide uddannelses- og forskningsministerens adgang efter den gældende bestemmelse i § 20 til at fastsætte
regler om betaling for skoleophold m.v. til også at kunne omfatte elever på erhvervsuddannelser, der som led i deres
uddannelse opholder sig på en maritim uddannelsesinstitution. Derved vil f.eks. elever på skibsmekanikeruddannelsen, der er
omfattet af lov om erhvervsuddannelser, kunne få samme vilkår for ophold som eleverne på skibsassistentuddannelsen. Det
vurderes at være hensigtsmæssigt, da deres uddannelsesforløb på den maritime uddannelsesinstitution ofte vil være fælles.
Forslaget er begrænset til at omfatte elever på erhvervsuddannelser. Det skyldes, at ophold på skolehjem m.v. på maritime
uddannelsesinstitutioner gælder uddannelser, der kan sammenlignes med erhvervsuddannelser. Der ses ikke behov for en
tilsvarende adgang for elever eller studerende på andre typer af uddannelser.
Efter forslaget vil uddannelses- og forskningsministeren fastsætte reglerne om betaling for ophold efter forhandling med
undervisningsministeren, da undervisningsministeren har ansvaret for erhvervsuddannelserne.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.5.
Til § 6
Til nr. 1
Det fremgår af § 22, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, at uddannelses- og
forskningsministeren fastsætter regler om uddannelserne, herunder om praktik, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling,
studieordninger, adgang, indskrivning, orlov, prøver og eksamen, tilmelding til og afmelding fra prøver, bedømmelse og
censorer, anvendelse af det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS), studerendes pligt til at deltage i uddannelsesforløbet,
kriterier for udvælgelse af talentfulde studerende, der kan deltage i ekstra uddannelsesaktiviteter, jf. § 7 a, og om udstedelse af
eksamensbeviser, der kan påføres udmærkelse og anerkendelse, og om adgangskursus og adgangseksamen til
ingeniøruddannelserne og til lignende tekniske uddannelser.
Med forslaget indsættes et nyt § 22, stk. 1, nr. 9, som indebærer, at uddannelses- og forskningsministeren vil kunne fastsætte
regler om forberedelseskurser for indvandrere og flygtninge
Forberedelseskurserne blev oprindeligt etableret med baggrund i det daværende Undervisningsministeriets aktstykke nr. 301
tiltrådt af Finansudvalget den 25. maj 1994 om oprettelse af særlige ét-årige forberedelseskurser for indvandrere og flygtninge.
Det følger af aktstykket, at forberedelseskurserne kan udbydes af udvalgte pædagog- og lærerseminarier efter ansøgning til
ministeriet. Det er efter aktstykket ikke hensigten med ordningen, at kurserne frit kan udbydes af institutionerne (de
daværende seminarier), og at ministeriet sørger for en landsdækkende fordeling af uddannelsessteder. Uddannelsesstederne
kan tilrettelægge kurserne, så de sigter mod optagelse på andre uddannelser på tilsvarende niveau. Kurserne omfatter dansk
sprog (mundtlig og skriftligt), dansk kultur, danske samfundsforhold om kulturmødeproblemer samt kreative fag. Efter bestået
kursus kan kursisten søge om optagelse på uddannelse gennem kvote 2 på lige fod med andre ansøgere.
Der ydes tilskud til kurserne efter takster fastsat på finanslovens § 19.25.02. FIF-kurserne udbydes for tiden af fire
professionshøjskoler. Kurserne er gratis for kursisterne, og der er mulighed for at modtage SU, jf. bilag 1 i bekendtgørelse nr.
801 af 20. juni 2017 om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen).
Kurserne blev etableret med henblik på at kvalificere deltagerne til at gennemføre lærer- eller pædagoguddannelsen. Det følger
af aktstykket, at kurserne kan udbydes af pædagog- og lærerseminarier efter ansøgning til ministeriet, og at kurserne vil kunne
tilrettelægges således, at de sigter mod optagelse på andre uddannelser på tilsvarende niveau.
Ministeriet godkender professionshøjskolernes udbud af FIF-kurser, herunder hvorvidt den enkelte professionshøjskole kan
udbyde kurser, der retter sig mod andre uddannelser end lærer- eller pædagoguddannelsen. Ved behandlingen af ansøgninger
om godkendelse af udbud lægges vægt på en geografisk balance i udbuddet og et dokumenteret behov.
Med den foreslåede bemyndigelse i § 22, stk. 1, nr. 9, vil uddannelses- og forskningsministeren kunne fastsætte nærmere
regler om adgangskrav, formål og udbud samt kursernes indhold, tilrettelæggelse, afvikling m.v.
Formålet med kurserne vil som hidtil være, at kursisterne opnår tilstrækkelig sproglig, kulturel og vidensmæssig baggrund for at
kunne søge ind på professionsbacheloruddannelsen som pædagog eller professionsbachelor som lærer i folkeskolen.
Ministeriet vil som hidtil kunne give tilladelse til, at udbyderne skal kunne oprette lignende kurser målrettet optagelse på andre
professionsbacheloruddannelser. Det er forventningen, at der primært vil være tale om forberedelseskurser målrettet
indslusning til øvrige uddannelser, der udbydes af professionshøjskolerne.
Den geografiske balance i udbuddet og dokumenterede behov vil indgå i behandlingen af ansøgninger om tilladelse til nye
kurser.
27
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.
Til nr. 2
Efter § 32, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser yder uddannelses- og
forskningsministeren tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter (taxametertilskud). Tilskuddet til
undervisningsudgifter bestemmes ud fra antallet af årsstuderende ved uddannelserne og et gennemsnitligt tilskud pr.
studenterårsværk, årselev eller dimittend (årsstuderende) fastlagt i de årlige finanslove.
Efter § 32, stk. 2, fastsætter uddannelses- og forskningsministeren regler om tilskud efter stk. 1, herunder om forskudsvis
udbetaling og opgørelse af antal årsstuderende.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen i § 32, stk. 1 (Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A,
side 833), at begrebet direkte undervisningsudgifter eksempelvis omfatter lærerløn, visse materialer samt tilskud til udgifter i
forbindelse med praktikundervisning. Undervisningsmidler i form af lærebøger m.v. er ikke omfattet. Tilskuddet ydes som
taxametertilskud, herunder er det også muligt at yde et refusionstaxameter på uddannelser, hvor uddannelsesinstitutionen er
forpligtet til at afholde direkte udgifter til praktikstedet i henhold til aftale mellem nu Uddannelses- og Forskningsministeriet og
den myndighed m.v., der, jf. lovens § 26, skal stille praktikpladser til rådighed. Øvrige tilskud end tilskud til de direkte
undervisningsudgifter følger reglerne i styrelseslovgivningen for de enkelte institutioner.
Grundlaget for fastsættelse af tilskud er således beskrevet dels i lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser og dels i de årlige finanslove.
Med forslaget nyaffattes § 32 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil uddannelses- og forskningsministeren kunne yde tilskud til uddannelser omfattet af
loven. Ministeren vil efter bestemmelsen således kunne yde tilskud til uddannelsesinstitutionernes udbud af
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil tilskud og tilskuddenes størrelse til uddannelserne blive fastsat på de årlige
finanslove. Med lovforslaget vil det fremover ikke fremgå af lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, at der ydes tilskud til direkte undervisningsudgifter (taxametertilskud), som er uddybet i
bemærkningerne til bestemmelsen, og at tilskuddene fastlægges ud fra antal studenterårsværk, årselever og dimittender og
takster for disse fastsat på de årlige finanslove. Sammensætningen af tilskud – tilskuddenes art – til institutionens udbud af
videregående uddannelser vil med den foreslåede bestemmelse, og som forudsat i aftalen om et nyt bevillingssystem for de
videregående uddannelser, fremover blive fastsat på de årlige finanslove.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.
Til nr. 3
De gældende regler om, hvilke udenlandske studerende der skal betale for at deltage i erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, fremgår af lovens § 35.
Det følger således af 35, stk. 1, at udenlandske studerende kan indgå i beregningen af tilskud efter lovens §§ 32 og 36, hvis de
1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark,
2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende barn af en udlænding, som dels er
statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 a, 3) er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem institutionen og en institution i
udlandet eller 4) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på
ligestilling med danske statsborgere. Medfølgende børn, som er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1,
indgår i beregningen af tilskud, uanset at forælderens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet
for den studerendes optagelse på uddannelsen, jf. § 35, stk. 2. Endelig følger det af lovens § 35, stk. 3, at institutionens udbud
af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser til andre udenlandske studerende end dem, der er nævnt i
stk. 1 og 2, sker som indtægtsdækket virksomhed.
Udlændingeloven er ændret i flere omgange, herunder §§ 9 a og 9 c. Disse ændringer i udlændingeloven er imidlertid ikke
blevet konsekvensrettet i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
Som konsekvens af, at der i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om erhvervsakademier for
videregående uddannelser og lov om medie- og journalisthøjskolen indsættes en bemyndigelse til, at uddannelses- og
forskningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke udenlandske studerende institutionerne skal opkræve deltagerbetaling for,
28
jf. lovforslaget § 2, nr. 3, § 3, nr. 3, og § 4, nr. 3, foreslås bestemmelsen i § 35 i lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser ophævet.
Efter den gældende regel i § 36 yder uddannelses- og forskningsministeren et særligt tilskud til færdiggørelse af uddannelse
efter loven. Taksten fastsættes på de årlige finanslove. Ministeren fastsætter regler om betingelser for og beregning af det
særlige tilskud. Som en konsekvens af at grundlaget for beregningen af det tilskud, der ydes, foreslås fastlagt på de årlige
finanslove, jf. lovforslagets § 6, nr. 2, foreslås bestemmelsen i § 36 ophævet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.
Til § 7
Til nr. 1
Det følger af de gældende bestemmelser i § 4, stk. 2 og 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., i
hvilke tilfælde udenlandske studerende på videregående uddannelser kan indgå i beregningen af tilskud efter § 6, stk. 5 og 7,
jf. § 6, stk. 1 og 10.
Udenlandske studerende kan efter stk. 2, indgå i beregningen, hvis de 1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller
tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark, 2) er meddelt opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 m som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den
Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, 3) er udvekslet
med danske studerende efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandet eller 4) efter EU-retten, herunder EØS-
aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere. Medfølgende
børn, som er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, indgår i beregningen af tilskud, uanset at forælderens
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for den studerendes optagelse på uddannelsen, jf. stk.
3. Endelig følger det af lovens § 4, stk. 4, at institutionens udbud af videregående uddannelse til andre udenlandske studerende
end dem, der er nævnt i stk. 2 og 3, sker som indtægtsdækket virksomhed.
Udlændingeloven er ændret i flere omgange, herunder §§ 9 a og 9 c. Disse ændringer i udlændingeloven er imidlertid ikke
blevet konsekvensrettet i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.
Med forslaget ophæves § 4, stk. 2-4. Bestemmelserne i § 4, stk. 1 og stk. 5, der med forslaget bliver stk. 2, omhandler alene
institutionernes udbud af åben uddannelse som indtægtsdækket virksomhed.
Vedrørende institutionernes udbud af uddannelse til udenlandske studerende, foreslås der indsat et nyt § 8, stk. 7, hvorefter
uddannelses- og forskningsministeren vil fastsætte regler om, hvilke udenlandske studerende på videregående uddannelser
udbudt efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. institutionen skal opkræve fuld deltagerbetaling
for. Med bestemmelsen bemyndiges uddannelses- og forskningsministeren endvidere til at kunne fastsætte regler om
udarbejdelse af beregningsgrundlag for deltagerbetaling, jf. lovens stk. 2, samt om deltagerbetalingens størrelse. Ved at
fastsætte reglerne herom i en bekendtgørelse vil konsekvensændringer, f.eks. som følge af ændringer i udlændingeloven,
fremover kunne gennemføres administrativt.
Uddannelses- og forskningsministeren vil med hjemmel i det foreslåede § 8, stk. 7, 1. pkt., fastsætte regler om, hvilke
udenlandske studerende institutionen skal opkræve fuld deltagerbetaling for. Det er med forslaget ikke hensigten at ændre på
den gældende retstilstand om, hvilke udenlandske studerende der kan indgå i beregningen af tilskud til institutionen, og som
dermed ikke skal betale for uddannelse, og hvilke udenlandske studerende der skal betale fuld deltagerbetaling for at deltage i
uddannelse. Med hjemmel i det foreslåede § 8, stk. 7, 1. pkt., vil der således blive fastsat regler, som indholdsmæssigt svarer til
nugældende regler i lovens § 4, stk. 2 og 3. Det bemærkes, at det som hidtil vil være institutionerne, der i medfør af de
gældende regler træffer afgørelse om, hvilke udenlandske studerende der skal betale fuld deltagerbetaling for uddannelse.
Den gældende bestemmelse om, at institutionens udbud af videregående uddannelse til de udenlandske studerende, der ikke
indgår i beregningen af tilskud, skal ske som indtægtsdækket virksomhed, vil således ikke blive videreført. Det følger i stedet af
den foreslåede bemyndigelse, at betaling skal ske i form af deltagerbetaling, sådan som det allerede er tilfældet på
universitetsområdet og det maritime uddannelsesområde.
Ministeren kan med den foreslåede bemyndigelse i § 8, stk. 7, 2. pkt., endvidere fastsætte regler om udarbejdelse af
beregningsgrundlag for deltagerbetaling efter 1. pkt., jf. lovens § 8, stk. 2, hvoraf det fremgår, at institutionen skal udarbejde
et beregningsgrundlag til brug ved fastsættelse af deltagerbetalingen, og at ministeren kan fastsætte regler for udarbejdelse af
beregningsgrundlag og indhente oplysninger om beregningsgrundlag. Med forslaget vil ministeren endvidere kunne fastsætte
regler om deltagerbetalingens størrelse m.v. Det er dog udgangspunktet, at det er institutionen, der fastsætter
deltagerbetalingen. Det er i den forbindelse forudsat, at deltagerbetalingen mindst skal dække omkostningerne. Det bemærkes,
at institutionerne vil kunne fastsætte en deltagerbetaling, der overstiger omkostningerne.
29
Forslaget indebærer samlet set, at reglerne på området for lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.
harmoniseres med reglerne på universitetsområdet, idet uddannelses- og forskningsministeren med hjemmel i
universitetslovens § 19, stk. 7, har fastsat regler om, hvilke studerende på universiteterne der kan udløse tilskud og om
fastsættelse af deltagerbetaling, jf. §§ 2 og 3 i bekendtgørelse nr. 1648 af 15. december 2016 om tilskud og revision m.v. ved
universiteterne.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.
Til § 8
Det foreslås med bestemmelsen, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Universitetsloven, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om erhvervsakademier for videregående
uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om maritime uddannelser, lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser og lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. gælder ikke for Færøerne
og Grønland.
30
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18.
marts 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 411 af 11. maj
2016, lov nr. 699 af 8. juni 2017 og § 1 i lov nr. 700 af 8.
juni 2017, foretages følgende ændringer:
§ 19. ---
Stk. 2. Tilskud til universitetets udbud af godkendte
uddannelser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og
§ 5 ydes ud fra takster på de årlige finanslove og antal
årsstuderende samt eventuelt afsluttede studieforløb.
Ved uddannelser, for hvilke ministeren har fastlagt
maksimumsrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. § 4,
stk. 5, fastsættes tilskuddet i overensstemmelse hermed.
Stk. 3-11.---
1. § 19, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Tilskud og tilskuddenes størrelse til universitetets
udbud af godkendte uddannelser i Danmark efter § 4,
stk. 1, nr. 1 og 2, og § 5 fastsættes på de årlige
finanslove.«
2. Efter § 21 indsættes:
Ȥ 21 a. Universitetet kan erhverve kapitalandele i
kapitalselskaber eller selskaber med en tilsvarende
retsform, når selskabet oprettes som led i EU-forsknings-
og innovationssamarbejder.
Stk. 2. Universitetets samlede erhvervelse af
kapitalandele i selskaber efter stk. 1 må på ethvert
tidspunkt ikke overstige 5,0 mio. kr. eller 3 pct. af
universitetets basisforskningsmidler, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Universitetet kan afholde udgifter til drift og
administration i forbindelse med deltagelse de i stk. 1
nævnte EU-forsknings- og innovationssamarbejder.
Stk. 4. Ministeren kan i særlige tilfælde fravige stk. 2.«
§ 2
I lov om professionshøjskoler for videregående
uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 936 af 25. august
2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 1377 af 16. december
2014 og § 2 i lov nr. 700 af 8. juni 2017, foretages
følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. Professionshøjskoler er selvejende institutioner
inden for den offentlige forvaltning.
1. I § 1, stk. 2, indsættes efter »er«: »statsfinansierede«.
§ 24. Uddannelses- og forskningsministeren skal yde
professionshøjskolen institutionstilskud, der fastsættes
på de årlige finanslove.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan yde
tilskud til opgaver, der varetages af professionshøjskolen,
herunder forsknings- og udviklingsaktiviteter og
samarbejde med forskningsinstitutioner.
Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren skal yde
tilskud til professionshøjskolens administration, ledelse,
bygningsdrift, erhvervelse og opretholdelse af lokaler,
2. § 24 affattes således:
Ȥ 24. Uddannelses- og forskningsministeren kan yde
tilskud til opgaver, der varetages af professionshøjskolen.
Stk. 2. Tilskud og tilskuddenes størrelse til de opgaver,
som varetages af professionshøjskolen, jf. stk. 1,
fastsættes på de årlige finanslove.«
31
bygninger og arealer. Tilskuddene fastlægges ud fra
antallet af studenterårsværk, årselever, dimittender og
takster for disse fastsat på de årlige finanslove for
grupper af uddannelser.
Stk. 4. Udenlandske studerende på videregående
uddannelser kan kun indgå i beregningen efter stk. 1 og
3, hvis de
1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller
tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for
varigt ophold i Danmark,
2) er meddelt opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende
barn af en udlænding, som dels er statsborger i et
land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller
omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, jf.
dog stk. 5,
3) er udvekslet med danske studerende efter aftale
mellem institutionen og en institution i udlandet eller
4) efter EU-retten, EØS-aftalen eller andre
internationale aftaler, som Danmark har indgået, har
krav på ligestilling med danske statsborgere.
Stk. 5. En udenlandsk studerende er omfattet af stk.
4, nr. 2, uanset at forælderens opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for den
studerendes optagelse på uddannelsen.
Stk. 6. Professionshøjskolens udbud af videregående
uddannelse til andre udenlandske studerende end dem,
der er nævnt i stk. 4 og 5, sker som indtægtsdækket
virksomhed.
§ 30. ---
3. I § 30 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren
fastsætter regler om, hvilke udenlandske studerende
professionshøjskolen skal opkræve deltagerbetaling for.
Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere
fastsætte regler om udarbejdelse af beregningsgrundlag
for deltagerbetaling m.v.«
§ 33. ---
Stk. 2-3.---
4. I § 33 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan
fastsætte regler om ansættelsesvilkår for det personale
ved professionshøjskolen, der er ansat på vilkår svarende
til tjenestemandsvilkår.«
§ 3
I lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser,
jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 25. august 2014, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1377 af 16. december 2014 og § 3
i lov nr. 700 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. Erhvervsakademier er selvstændige
institutioner inden for den offentlige forvaltning.
1. I § 1, stk. 2, ændres »selvstændige« til:
»statsfinansierede selvejende«.
§ 24. Uddannelses- og forskningsministeren skal yde
erhvervsakademiet institutionstilskud, der fastsættes på
de årlige finanslove.
2. § 24 affattes således:
Ȥ 24. Uddannelses- og forskningsministeren kan yde
tilskud til opgaver, der varetages af erhvervsakademiet.
32
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan yde
tilskud til opgaver, der varetages af erhvervsakademiet,
herunder forsknings- og udviklingsaktiviteter og
samarbejde med forskningsinstitutioner.
Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren skal yde
tilskud til erhvervsakademiets administration, ledelse,
bygningsdrift, erhvervelse og opretholdelse af lokaler,
bygninger og arealer. Tilskuddene fastlægges ud fra
antallet af studenterårsværk, årselever og takster for
disse fastsat på de årlige finanslove for grupper af
uddannelser.
Stk. 4. Udenlandske studerende på videregående
uddannelser kan kun indgå i beregningen efter stk. 3,
hvis de pågældende
1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller
tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for
varigt ophold i Danmark,
2) er meddelt opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende
barn af en udlænding, som dels er statsborger i et
land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller
omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, jf.
dog stk. 5,
3) er udvekslet med danske studerende efter aftale
mellem erhvervsakademiet og en institution i
udlandet eller
4) efter EU-retten, EØS-aftalen eller andre
internationale aftaler, som Danmark har indgået, har
krav på ligestilling med danske statsborgere.
Stk. 5. En udenlandsk studerende er omfattet af stk.
4, nr. 2, uanset at forælderens opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for den
studerendes optagelse på uddannelsen.
Stk. 6. Erhvervsakademiets udbud af videregående
uddannelse til andre udenlandske studerende end dem,
der er nævnt i stk. 4 og 5, sker som indtægtsdækket
virksomhed.
Stk. 2. Tilskud og tilskuddenes størrelse til de opgaver,
som varetages af erhvervsakademiet, jf. stk. 1, fastsættes
på de årlige finanslove.«
§ 29. --- 3. I § 29 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren
fastsætter regler om, hvilke udenlandske studerende
erhvervsakademiet skal opkræve deltagerbetaling for.
Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere
fastsætte regler om udarbejdelse af beregningsgrundlag
for deltagerbetaling m.v.«
§ 32. ---
Stk. 2-3.---
4. I § 32 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan
fastsætte regler om ansættelsesvilkår for det personale
ved erhvervsakademiet, der er ansat på vilkår svarende til
tjenestemandsvilkår.«
§ 4
I lov om medie- og journalisthøjskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 205 af 27. februar 2013, som
ændret ved § 3 i lov nr. 1614 af 26. december 2013, § 4 i
lov nr. 1377 af 16. december 2014 og § 4 i lov nr. 700 af
8. juni 2017, foretages følgende ændringer:
33
§ 1.---
Stk. 2. Medie- og journalisthøjskolen er en selvejende
institution inden for den offentlige forvaltning.
1. I § 1, stk. 2, indsættes efter »en«: »statsfinansieret«.
§ 22. Ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser skal yde højskolen et
institutionstilskud, der fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser kan yde tilskud til andre
opgaver, der varetages af højskolen, herunder
udviklings- og forskningsopgaver, videncenterfunktioner
og samarbejde med forskningsinstitutioner.
Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser skal yde tilskud til højskolens
administration, ledelse, bygningsdrift, erhvervelse og
opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer.
Tilskuddene fastlægges ud fra antal studenterårsværk,
årselever og dimittender og takster for disse fastsat på
de årlige finanslove for grupper af uddannelser.
Stk. 4. Udenlandske studerende på videregående
uddannelser kan kun indgå i beregningen efter stk. 1 og
3, hvis de pågældende
1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller
tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for
varigt ophold i Danmark,
2) er meddelt opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende
barn af en udlænding, som dels er statsborger i et
land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller
omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, jf.
dog stk. 5,
3) er udvekslet med danske studerende efter aftale
mellem institutionen og en institution i udlandet eller
4) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller
internationale aftaler, som Danmark har indgået, har
krav på ligestilling med danske statsborgere.
Stk. 5. En udenlandsk studerende er omfattet af stk.
4, nr. 2, uanset at forælderens opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for den
studerendes optagelse på uddannelsen.
Stk. 6. Højskolens udbud af videregående uddannelse
til andre udenlandske studerende end dem, der er nævnt
i stk. 4 og 5, sker som indtægtsdækket virksomhed.
2. § 22 affattes således:
Ȥ 22. Uddannelses- og forskningsministeren kan yde
tilskud til opgaver, der varetages af højskolen.
Stk. 2. Tilskud og tilskuddenes størrelse til de opgaver,
som varetages af højskolen, jf. stk. 1, fastsættes på de
årlige finanslove.«
§ 27. ---
3. I § 27 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren
fastsætter regler om, hvilke udenlandske studerende
højskolen skal opkræve deltagerbetaling for. Uddannelses-
og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om
udarbejdelse af beregningsgrundlag for deltagerbetaling
m.v.«
§ 5
I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
660 af 16. maj 2015, som ændret ved § 4 i lov nr. 411 af
11. maj 2016, § 21 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, §
5 i lov nr. 435 af 8. maj 2017 og § 5 i lov nr. 700 af 8. juni
2017, foretages følgende ændringer:
34
§ 5. Uddannelses- og forskningsministeren yder inden
for en årlig ramme tilskud til drift, bygninger, ledelse og
administration af maritime uddannelser omfattet af
denne lov. Det er en betingelse for at få tilskud, at der
efter ministerens skøn er behov for vedkommende
undervisning. De enkelte tilskuds størrelse fastsættes på
de årlige finanslove.
Stk. 2-4. ---
1. § 5, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud
til opgaver, der varetages af de maritime
uddannelsesinstitutioner.
Stk. 2. Tilskud og tilskuddenes størrelse til de opgaver,
som varetages af uddannelsesinstitutionerne, jf. stk. 1,
fastsættes på de årlige finanslove.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
§ 9e.---
2. I § 9 e indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan
fastsætte regler om ansættelsesvilkår for det personale
ved uddannelsesinstitutionen, der er ansat på vilkår
svarende til tjenestemandsvilkår.«
§ 20.---
3. I § 20 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter
forhandling med undervisningsministeren fastsætte regler
om betaling for skoleophold, ophold på skoleskibe m.v. på
maritime uddannelsesinstitutioner for elever på
uddannelser, der er omfattet af lov om
erhvervsuddannelser.«
§ 6
I lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
986 af 18. august 2017, foretages følgende ændringer:
§ 22. Uddannelses- og forskningsministeren
fastsætter regler om uddannelserne, herunder om:
1)-8)---
Stk. 2-4.---
1. I § 22, stk. 1, indsættes som nr. 9:
»9) Forberedelseskurser for indvandrere og flygtninge.«
§ 32. Uddannelses- og forskningsministeren yder
tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter
(taxametertilskud). Tilskuddet til undervisningsudgifter
bestemmes ud fra antallet af årsstuderende ved
uddannelserne og et gennemsnitligt tilskud pr.
studenterårsværk, årselev eller dimittend
(årsstuderende) fastlagt i de årlige finanslove.
Stk. 2. ---
2. § 32, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud
til uddannelser omfattet af denne lov.
Stk. 2. Tilskud og tilskuddenes størrelse, jf. stk. 1,
fastsættes på de årlige finanslove.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 35. Udenlandske studerende på
erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser kan kun indgå i
beregningen efter § 32 og § 36, hvis de
1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller
tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for
varigt ophold i Danmark,
2) er meddelt opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende
barn af en udlænding, som dels er statsborger i et
land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller
omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, jf.
dog stk. 2,
3. §§ 35 og 36 ophæves.
35
3) er udvekslet med danske studerende efter aftale
mellem institutionen og en institution i udlandet eller
4) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller
internationale aftaler, som Danmark har indgået, har
krav på ligestilling med danske statsborgere.
Stk. 2. En udenlandsk studerende er omfattet af stk.
1, nr. 2, uanset at forælderens opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for den
studerendes optagelse på uddannelsen.
Stk. 3. Institutionens udbud af
erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser til andre udenlandske
studerende end dem, der er nævnt i stk. 1 og 2, sker
som indtægtsdækket virksomhed.
§ 36. Uddannelses- og forskningsministeren yder et
særligt tilskud til færdiggørelse af uddannelse efter
denne lov. Taksten fastsættes på de årlige finanslove.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler
om betingelser for og beregning af det særlige tilskud.
§ 7
I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 315 af
5. april 2017, foretages følgende ændringer:
§ 4. Uddannelsesinstitutionerne kan udbyde åben
uddannelse som indtægtsdækket virksomhed uden
tilskud efter denne lov til virksomheder eller lignende.
Uddannelsesaktiviteten kan tilrettelægges efter aftale
med den eller de pågældende virksomheder.
Stk. 2. Udenlandske studerende på videregående
uddannelser kan kun indgå i beregningen efter § 6, stk.
5 og 7, jf. § 6, stk. 1 og 10, hvis de
1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller
tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for
varigt ophold i Danmark,
2) er meddelt opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 m, som medfølgende barn af
en udlænding, som dels er statsborger i et land, der
ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet
af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 a, jf. dog stk. 3,
3) er udvekslet med danske studerende efter aftale
mellem institutionen og en institution i udlandet eller
4) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller
internationale aftaler, som Danmark har indgået, har
krav på ligestilling med danske statsborgere.
Stk. 3. En udenlandsk studerende er omfattet af stk.
2, nr. 2, uanset at forælderens opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for den
studerendes optagelse på uddannelsen.
Stk. 4. Institutionens udbud af videregående
uddannelse til andre udenlandske studerende end dem,
der er nævnt i stk. 2 og 3, sker som indtægtsdækket
virksomhed.
Stk. 5. ---
1. § 4, stk. 2-4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 2.
§ 8. ---
Stk. 2-6.---
2. I § 8 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter
regler om, hvilke udenlandske studerende på videregående
36
uddannelser udbudt efter denne lov institutionen skal
opkræve fuld deltagerbetaling for. Uddannelses- og
forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om
udarbejdelse af beregningsgrundlag for deltagerbetaling
efter 1. pkt., jf. stk. 2, samt om deltagerbetalingens
størrelse.«
§ 8
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.


Ministeren
Side 1/1
14. december 2017
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
ufm@ufm.dk
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
17/000846-06
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Til udvalgets orientering fremsendes hermed:
 Udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om professions-
højskoler for videregående uddannelser, lov om erhvervsakademier for videre-
gående uddannelser og forskellige andre love (Opfølgning på nyt bevillingssy-
stem for de videregående uddannelser m.v.).
 Høringsbrev.
 Høringsliste.
Kommenteret høringsoversigt samt høringssvar fremsendes i forbindelse med
fremsættelse af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Søren Pind
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
L 183 Bilag 3
Offentligt