L 184 - svar på spm. 3 om kommentar til henvendelsen af 6/4-18 fra IT-Politisk Forening, fra erhvervsministeren

ERHVERVSMINISTEREN
19. april 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Besvarelse af spørgsmål 3 ad L 184 stillet af udvalget den 6. april
2018.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 6/4-18 fra IT-Politisk For-
ening, jf. L 184 - bilag 4?
Svar:
Indledningsvist vil jeg gøre opmærksom på, at lovforslaget ikke ændrer
ved det gældende regelsæt for kundekendskabsproceduren, som IT-
Politisk Forening henviser til.
Det følger af den gældende bestemmelse i hvidvasklovens § 11, nr. 3, at
bankerne er forpligtet til at kende en kundes reelle ejere, når kunden er en
juridisk person, herunder fx en forening. Når bankerne skal identificere de
reelle ejere, kan bankerne tage udgangspunkt i den type virksomhed eller
anden juridisk enhed, herunder forening, kunden er.
Reelle ejere kan kun være fysiske personer, og er defineret i hvidvasklo-
ven § 2, nr. 9, hvoraf det bl.a. fremgår, at den eller de reelle ejere skal
anses som den eller de fysiske personer i et selskab, forening m.v., der i
sidste ende ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejerandelene. I de
tilfælde, hvor der ikke kan identificeres en sådan person skal den daglige
ledelse identificeres som reel ejer.
I en forening vil det ofte være foreningens bestyrelse eller direktion, hvis
foreningen har en sådan, der vil udgøre foreningens daglige ledelse, og
som dermed skal betragtes som reelle ejere. Det vil bero på en konkret
vurdering af den enkelte forening og dennes forhold.
Det vil imidlertid ikke være tilstrækkeligt alene at identificere foreningens
kasserer som den reelle ejer, som IT-Politisk Forening peger på.
Bankerne skal gennemføre rimelige foranstaltninger for at kontrollere den
eller de reelle ejeres identitet. Det beror på en konkret risikovurdering,
hvad der i det konkret tilfælde vil være rimelige kontrolforanstaltninger i
forhold til kunden.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 184 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
2/2
Der er ikke i hvidvaskloven krav om, at kunden fremviser billedlegitima-
tion. Billedlegitimation kan benyttes, når banken skal kontrollere oplys-
ningerne, men bankerne kan også benytte sig af digitale løsninger.
NemID kan bruges som en supplerende kilde i forbindelse med kontrol af
kundens identitetsoplysninger, hvor der er tale om begrænset risiko. Den
omstændighed, at NemID kan anvendes som en supplerende kilde bety-
der, at den ikke kan stå alene, som den eneste kilde, som banken benytter,
men skal sammenholdes med andre oplysninger, fx i Erhvervsstyrelsens
reelle ejerregister i CVR eller ved brug af PID cpr-tjenesten.
Det vil bero på en konkret vurdering af risikoen, om kontrollen af de ind-
hentede oplysninger om f.eks. reelle ejere, kan ske ud fra lempede kunde-
kendskabsprocedurer. Finanstilsynet har netop udstedt en vejledning om
hvordan bankerne nærmere skal gennemføre risikovurderingen.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen