KIU alm. del - svar på spm. 25 om, hvorvidt eventuelle begrænsninger i adgangen til at lade drengebørn omskære vil kunne gennemføres inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtigelser, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 25 (Alm. del), som Folketingets
Kirkeudvalg har stillet til justitsministeren den 27. marts 2018. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karen J. Klint (S).
Søren Pape Poulsen
/
Caroline Østergaard Nielsen
Folketinget
Kirkeudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 19. april 2018
Kontor: Statsrets- og Menneske-
retskontoret
Sagsbeh: Camilla Hellesø Nielsen
Sagsnr.: 2018-0032/11-0002
Dok.: 699681
Kirkeudvalget 2017-18
KIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 25 (Alm. del) fra Folketingets Kirkeudvalg:
”I forlængelse af svar på KIU alm. del – spørgsmål 24 bedes
ministeren redegøre for, hvorvidt eventuelle begrænsninger i ad-
gangen til at lade drengebørn omskære vil kunne gennemføres
inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtigelser,
herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions arti-
kel 9 om ret til religionsfrihed.”
Svar:
1. Religionsfriheden er beskyttet i Den Europæiske Menneskerettigheds-
konventions (EMRK) artikel 9, stk. 1, hvoraf det følger, at enhver har ret til
at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed. Denne ret omfatter ef-
ter bestemmelsen bl.a. frihed til enten alene eller sammen med andre, of-
fentligt eller privat at udøve sin religion eller tro gennem gudstjeneste, un-
dervisning, andagt og overholdelse af religiøse skikke.
Religionsfriheden er imidlertid ikke ubegrænset. Det følger således af
EMRK artikel 9, stk. 2, at friheden til at udøve sin religion eller tro kan
underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nød-
vendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige tryghed, for
at beskytte den offentlige orden, sundheden eller sædeligheden eller for at
beskytte andres rettigheder og friheder.
I kravet om, at begrænsningen skal være nødvendig i et demokratisk sam-
fund, ligger, at begrænsningen skal være proportional i forhold til det legi-
time hensyn, som den forfølger. Det indebærer, at begrænsningen skal være
rimelig og egnet til at opnå det legitime formål. Som udgangspunkt skal be-
grænsningen være det mindst indgribende middel til at forfølge formålet.
Medlemsstaterne er i forhold til EMRK artikel 9 som udgangspunkt overladt
en vid skønsmargin ved vurderingen af, om et indgreb er nødvendigt i et
demokratisk samfund. Menneskerettighedsdomstolen har således fremhæ-
vet betydningen af de nationale myndigheders demokratiske legitimitet og
anført, at den politiske beslutningsproces skal tillægges særlig vægt på om-
råder vedrørende generel samfundspolitik, hvor meninger i et demokratisk
samfund med rimelighed kan variere meget, og at dette især er tilfældet i
spørgsmål, hvor forholdet mellem stat og religion er på spil. Samtidig har
Menneskerettighedsdomstolen fastslået, at afgrænsningen af udstrækningen
af denne skønsmargin afhænger af, hvad der er på spil i den konkrete sag
(”have regard to what is at stake”). Der henvises bl.a. til storkammerafgø-
relsen af 1. juli 2014 i sagen S.A.S. mod Frankrig, præmis 129.
3
2. Menneskerettighedsdomstolen har så vidt ses ikke haft lejlighed til at tage
stilling til spørgsmålet om, i hvilket omfang EMRK artikel 9 er til hinder for
en begrænsning i adgangen til at lade drengebørn omskære.
Efter Justitsministeriets opfattelse kan det ikke afvises, at omskæring af
drengebørn vil kunne have en så nær sammenhæng med religionsudøvelsen,
at en begrænsning i adgangen til at lade drengebørn omskære vil kunne ud-
gøre et indgreb i retten til religionsfrihed efter EMRK artikel 9.
En sådan begrænsning vil derfor kun kunne indføres, hvis den varetager et
legitimt hensyn og er proportional.
Hvis lovgivningsmagten måtte ønske at indføre begrænsninger i adgangen
til at lade drengebørn omskære af hensyn til at beskytte barnet, vil dette efter
Justitsministeriets vurdering varetage et legitimt hensyn. Ministeriet har
ikke grundlag for at afvise, at en sådan begrænsning vil kunne være propor-
tional. Den nærmere vurdering vil bl.a. afhænge af, hvilken begrænsning der
er tale om, og hvad den nærmere begrundelse herfor måtte være.