L 177 svar på spm. 4 om hjemmel til at fastsætte nærmere regler om valuarvurderinger, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
ERU L 177 - svar på spm. 4.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L177/spm/4/svar/1481901/1882511.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 18. april 2018 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg Besvarelse af spørgsmål 4 ad L 177 stillet af udvalget den 27. marts 2018 efter ønske fra Pelle Dragsted (EL). Spørgsmål: Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 6, at erhvervsministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om valuarvurderinger, og af bemærknin- gerne til § 1, nr. 6, fremgår, at Branchen (ved Dansk Ejendomsmægler- forening, ABF, Ejendomsforeningen Danmark, FSR – danske revisorer og Finans Danmark) har udarbejdet en ny og strammere norm og vejledning for valuarvurderinger, som opløftes til bekendtgørelsesniveau. Vil mini- steren oversende den nye norm og vejledning for valuarvurderinger til udvalget, og redegøre for hovedprincipperne heri, samt oplyse om den har været sendt i høring? Vil ministeren endvidere oplyse, hvornår den kom- mende bekendtgørelse skal træde i kraft? Svar: I lovforslagets § 1, nr. 6, får erhvervsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, hvilke personer, der kan udarbejde en valuarvurde- ring, samt nærmere regler om selve udarbejdelsen af vurderingen. Der har været tilfælde med valuarvurderinger, der har varieret meget for den samme ejendom, hvilket skaber usikkerhed for aktørerne på marke- det. For at sikre mere retvisende valuarvurderinger, anvendes hjemlen til at opløfte branchens nye, opdaterede valuarnorm til bekendtgørelsesniveau, hvorved regelsættet derved kommer til at gælde for samtlige valuarer uanset medlemskab af bestemte brancheforeninger eller ej. For så vidt angår hovedprincipperne i bekendtgørelsen kan jeg oplyse, at den nye norm og vejledning lægger vægt på, at valuaren som udgangs- punkt skal udarbejde en discounted cash flow beregning, også kaldet en DCF-beregning, til brug for værdiansættelsen af ejendomme. Samtidig vil det ikke være muligt alene at benytte handelspriser for sammenlignelige boligudlejningsejendomme til værdiansættelse af andelsboligforeningens ejendom. Der ændres ikke på princippet og reglerne om, at andelsbolig- Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18 L 177 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt 2/2 foreningers ejendomme skal værdiansættes som boligudlejningsejen- domme. Det er min forventning, at bekendtgørelsen vil bidrage til at skabe mere retvisende valuarvurderinger fremadrettet. Bekendtgørelsen er fortsat under udarbejdelse, men forventes sendt i fire ugers offentlig høring ultimo april 2018 med henblik på, at bekendtgørel- sen skal træde i kraft d. 1. juli 2018. Høringen af bekendtgørelsen vil væ- re med forbehold for, at hjemlen i lovforslagets § 1, nr. 6, vedtages. Med venlig hilsen Brian Mikkelsen