Henvendelse af 16/4-18 fra Lægeforeningen

Kære Stine Brix.
Jeg skriver, fordi Lægeforeningen har en bekymring for effekten af regeringens forslag om at
indføre frit valg til genoptræning til sygehuspatienter. Forslaget førstebehandles d. 19. april.
Problem: Patienter i det nære sundhedsvæsen ikke omfattet
Vi bakker op om, at sygehuspatienter får ret til kommunal genoptræning efter 7 dage, og der
dermed bliver et veltilrettelagt patientforløb fra sygehus og videre over i det nære
sundhedsvæsen. Men vi er bekymrede for, at forslaget ikke omfatter patienter, der med en faglig
begrundelse henvises til et kommunalt genoptræningsforløb fra almen praksis eller praktiserende
speciallæge. Det drejer sig fx om ældre patienter, som kan have svært ved at klare sig hjemme,
men som ved kommunal træning og genoptræning kan bevare eller øge deres funktionsniveau.
Det gælder rygpatienter. Patienter der er faldet i eget hjem. Patienter med en dårlig skulder osv.
Konsekvenser: Forskellige ventetider afhængig af indgangen til samme tilbud
Når der kommer pres på de kommunale genoptræningscentre for at gøre plads til patienter
henvist fra sygehuset, er der grund til at frygte, at patienter med et ligeledes presserende behov
henvist fra almen praksis, speciallægepraksis eller kommunen må vente længere tid på
genoptræning. I yderste konsekvens kan der opstå et incitament til at sende patienterne via et
sygehusambulatorium for at opnå ret til hurtig genoptræning.
På længere sigt hvor det er ambitionen at færre patientgrupper skal forbi sygehuset, og flere
behandles i det nære sundhedsvæsen, er det yderst problematisk, at der er knyttet forskellige
rettigheder til at være henvist fra hhv. sygehuse eller det nære sundhedsvæsen.
Løsning: Alle patienter skal have ret til hurtig genoptræning
Lægeforeningen opfordrer derfor til, at der etableres en ordning, hvor patienter, der henvises til
genoptræning via almen praksis eller speciallæge praksis, ikke stilles ringere end patienter, som
henvises fra sygehuset.
Vedlagt kort notat om lovforslag L212.
Med venlig hilsen
Andreas Rudkjøbing
Formand
Lægeforeningen
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Danmark
Mobile: +45 23801240
E-mail:ark@dadl.dk
Web: www.laeger.dk
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 212 Bilag 2
Offentligt


Lægeforeningen
Notat
Vedr. Lovforslag L 212 – Lov om ændring af sundhedsloven
(frit valg til genoptræning)
Lovforslagets indhold
Hvis kommunalbestyrelsen ikke inden for syv dage efter udskrivning fra sygehus kan tilbyde
opstart af genoptræningen, har borgeren ret til at modtage genoptræningen hos en privat
leverandør, som KL har indgået aftale med. Angiver genoptræningsplanen, at genoptrænin-
gen af sundhedsfaglige grunde først skal sættes i gang på et senere tidspunkt end udskriv-
ningstidspunktet, regnes fristen dog fra dette tidspunkt.
Lægeforeningens høringssvar
Lægeforeningen bakker i sit høringssvar op om regeringens forslag, men peger samtidig på,
at patienter der henvises til genoptræning fra hhv. alment praktiserende læger og praktise-
rende speciallæger efter § 86 i lov om social service bør omfattes af en tilsvarende ret til frit
valg efter 7 dages ventetid. Danske Patienter og Danske Ældreråd rejser samme forslag i de-
res høringssvar.
Både almen praksis og speciallægepraksis henviser patienter til kommunal genoptræning – i
en række tilfælde som alternativ til sygehusbehandling. I almen praksis er der tale om en
varieret patientgruppe. Det kan typisk være ældre patienter, som har svært ved at klare sig
hjemme, der ved kommunal træning/genoptræning kan bevare eller øge deres funktionsni-
veau. Det kan også være rygpatienter eller patienter der fx er faldet i eget hjem o.lign. Det er
imidlertid patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for træning/genoptræning sva-
rende til patienter som henvises til genoptræning efter sygehusbehandling.
Sundheds- og Ældreministeriets bemærkninger til Lægeforeningens forslag
Sundheds- og Ældreministeriet anfører i lovforslagets høringsnotat følgende argumenter
imod Lægeforeningens forslag:
1) At der ikke er et krav om lægefaglig vurdering af behovet for genoptræning
2) At der ikke foreligger krav om en genoptræningsplan
3) At der derfor ikke vil være et veldefineret starttidspunkt for en eventuel frist
4) At kommunalbestyrelsen ved identifikation af behov må formodes at igangsætte genop-
træning uden unødig ventetid
Lægeforeningens bemærkninger hertil:
16. april 2018
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 212 Bilag 2
Offentligt
Side 2/2
Ad 1) Uanset at der ikke er et krav om lægefaglig vurdering i servicelovens bestemmel-
ser, så vil patienter der henvises til genoptræning fra almen praksis eller speciallæge-
praksis altid blive henvist på baggrund af en lægefaglig vurdering.
Ad 2) Uanset at der ikke er et krav om en genoptræningsplan vil der typisk foreligge en
korrespondance inklusiv faglig begrundelse mellem læge og kommune i forbindelse med
henvisning til genoptræning.
Ad 3) Kommunalbestyrelsens modtagelsestidspunkt for lægens henvisning vil på samme
vis som udskrivningstidspunkt for sygehuspatienter kunne udgøre starttidspunkt for en
frist. Og tilsvarende vil det af korrespondancen mellem læge og kommune kunne
fremgå, hvis genoptræningen af faglige årsager bør starte på et senere tidspunkt.
Ad 4) Forventningen om at kommunalbestyrelsen i alle tilfælde må formodes at igang-
sætte genoptræning uden unødig ventetid modbevises af de faktiske tal for igangsæt-
telse af kommunale genoptræningsforløb, som jo også har været grundlaget for lov-
forslaget.
Mens beboere i Lemvig, Hjørring, Faxe og Solrød Kommuner i 2016 ventede fire til syv
dage på at starte i et almindeligt kommunalt genoptræningstilbud, så måtte borgere i
Slagelse, Egedal, Fredericia og Herlev vente 25 til 31 dage på at komme i tilsvarende
træningsforløb1
. Det er nærliggende, at lovforslaget føre til, at der i kommuner med lang
ventetid sker en prioritering af sygehuspatienter med ret til genoptræning indenfor 7
dage frem for øvrige patienter.
1
E-sundhed (medianventetid): www.esundehd.dk/sundehdsaktivitet/synlige resultater/Tabel.