BEU alm. del - svar på spm. 572 om, hvor meget dagpengesatserne skal reguleres, hvis der skal kompenseres for den gevinst, som beskæftigede har af regeringens forslag om indførelse af fjernelse af loftet for beskæftigelsesfradraget og for indførelse af et nyt jobfradrag, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
18. april 2018
J.nr. 2017-6115
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Finn Sørensen
Finn.S@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. august 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
572 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 572:
”Vil ministeren oplyse, hvor meget dagpengesatserne skal reguleres, hvis der skal
kompenseres for den gevinst, som beskæftigede har af regeringens forslag om ind-
førelse af fjernelse af loftet for beskæftigelsesfradraget og for indførelse af et nyt
jobfradrag.”
Svar:
Jeg har anmodet Finansministeriet om at bidrage til besvarelsen af spørgsmålet. Fi-
nansministeriet oplyser i den forbindelse følgende:
”I regeringens udspil Sådan forlænger vi opsvinget - Jobreformens fase II foreslås
det bl.a. at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget og at indføre et målrettet job-
fradrag til de lavestlønnede.
Beskæftigelsesfradraget er et fradrag, der omfatter borgere, der har arbejdsind-
komst. Overførselsmodtagere, herunder dagpengemodtagere, der kun modtager
overførselsindkomst, er således ikke omfattet. Beskæftigelsesfradraget er indført
for at gøre det mere attraktivt at være i beskæftigelse frem for at modtage overfør-
selsindkomst.
Det maksimale beskæftigelsesfradrag opnås efter gældende regler ved en årlig ind-
komst på ca. 351.200 kr. (2018-niveau). Den maksimale dagpengesats udgør
18.633 kr. pr. måned svarende til en årlig indkomst på 221.020 kr. i 20181
. Fjernel-
se af loftet over beskæftigelsesfradraget ville således ikke have nogen betydning
for dagpengemodtageren, såfremt denne var berettiget til beskæftigelsesfradrag.
Det målrettede jobfradrag til de lavest lønnede har – ligesom beskæftigelsesfradra-
get – til formål at øge den økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse frem for
på overførselsindkomst. Jobfradraget omfatter derfor kun borgere, der har arbejds-
indkomst. Overførselsmodtagere, herunder dagpengemodtagere er således ikke om-
fattet af det målrettede jobfradrag.
1
Dagpengesatsen for 2018 er opgjort på baggrund af Familietypemodellen inkl. 3 karens-
dage.
Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 572
Offentligt
2
Jobfradrag foreslås at udgøre et ligningsmæssigt fradrag på 30 pct. af den del af ar-
bejdsindkomsten (inkl. pensionsindbetalinger), som overstiger 174.000 kr. (2018-
niveau), dog maksimalt 17.500 kr. Fradraget indkomstaftrappes med 10 pct. af den
del af arbejdsindkomsten (inkl. pensionsindbetalinger), som overstiger 394.400 kr.
Jobfradraget indfases gradvist frem mod 2023.
Ved fuld indfasning af det målrettede jobfradrag i 2023 vil en dagpengemodtager,
der får den maksimale sats pr. år på 221.020 kr.2
, således opnå et fradrag svarende
til 14.106 kr.3
Ligesom andre ligningsmæssige fradrag kan jobfradraget fratrækkes
i kommuneskat og sundhedsbidrag4
. Det svarer til en årlig skattelempelse på 3.607
kr.
Skal en dagpengemodtager kompenseres for den gevinst, som beskæftigede har af
regeringens forslag om indførelsen af et nyt jobfradrag, skal dagpengesatsen såle-
des forøges med ca. 4905
kr. om måneden, når der tages højde for 3 årlige karens-
dage.”
Jeg kan henholde mig til Finansministeriets bidrag.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2
Det forudsættes, at dagpengesatsen i 2018-niveau er omtrent uændret i 2023.
3
0,30*(221.020-174.000)= 14.106
4
Den gennemsnitlige kommuneskat inkl. kirkeskat udgør 25,6 pct. mens sundhedsbidraget
udgør 1 pct. i 2018.
5
Ved bundskattesats på 12,20 pct. gældende fra 2022.