BEU alm. del - svar på spm. 544 om at redegøre for, hvad meromkostningen vil være ved at afskaffe satspuljereguleringen af dagpengene, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: BEU alm. del (Spørgsmål 544)
Aktører:
Svar på BEU 544
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/BEU/spm/544/svar/1481844/1882382.pdf
Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 18. april 2018 J.nr. 2017-6115 Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. august 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 544 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø- rensen (EL). Spørgsmål nr. 544: Ministeren bedes redegøre for, hvad meromkostningen vil være ved at afskaffe satsreguleringen af dagpengene og i stedet regulere dem i takt med pris- og lønud- viklingen. Der tages udgangspunkt i det aktuelle ledighedstal. Opgørelserne bedes beregnet med de faktiske omkostninger, samt med tilbageløb, men uden adfærd. Svar: Det skønnes, at en regulering med pris- og lønudviklingen i stedet for satsregule- ringen samlet set vil medføre mindreudgifter på ca. 3,1 mio. kr. inklusive adfærd. Hvis man anvender reguleringen med pris- og lønudviklingen i stedet for satsregu- leringen, men fortsat med afdæmpet regulering skønnes udgifterne til arbejdsløs- hedsdagpenge i 2017 at udgøre 16.395,3 mio. kr. eller 1,3 mio. kr. mindre end efter de gældende regler. Efter skat og tilbageløb skønnes mindreudgiften at udgøre 0,6 mio. kr. i 2017. Det bemærkes, at beregningen af konsekvenserne af anvendelse af et andet grundlag for reguleringen af satserne kun er foretaget for et enkelt år. Der skønnes ikke at være betydelige beskæftigelsesvirkning af, at anvende regule- ring med pris- og lønudviklingen i stedet for satsreguleringen i 2017. Således ville der være et fald på knap 10 fuldtidspersoner på dagpenge i 2017 i forhold til gæl- dende regler. Som følge af denne ændrede adfærd skønnes en mindreudgift på ca. 2,0 mio. kr. til dagpenge end efter gældende regler. Efter forskellen i skat og tilba- geløb for lønindkomsten i forhold til dagpengene skønnes mindreudgiften at udgø- re ca. 2,5 mio. kr. i 2017. I de ovenstående skøn forudsættes, at der med det aktuelle ledighedstal forstås den skønnede ledighed i 2017, som lå til grund for budgetteringen af udgifterne til ar- bejdsløshedsdagpenge på finansloven for 2017. Budgetteringen af udgifter til ar- bejdsløshedsdagpenge i 2017 på finansloven for 2017 er baseret på en skønnet bruttoledighed på 108.000 fuldtidspersoner i 2017 ifølge Økonomisk Redegørelse, december 2016. Der er på finansloven for 2017 budgetteret med udgifter til arbejdsløshedsdagpenge på 16.396,6 mio. kr. Der er anvendt en afdæmpet regulering på 1,6 pct. Satsregule- ringen er på 2,0 pct., mens der er et fradrag som følge af den afdæmpede regulering på 0,4 pct. i 2017. Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 544 Offentligt 2 Ifølge Økonomisk Redegørelse, december 2017, skønnes lønningerne i den private sektor at stige med 2,5 pct. i 2017, mens forbrugerpriser skønnes at stige med 1,2 pct.1 I forhold til en samlet pris- og lønudvikling forudsættes det, at prisstigninger vægter 40 pct. og lønstigninger 60 pct.2 På dette grundlag fås en samlet skønnet pris- og lønstigning i 2017 på 1,98 pct. Venlig hilsen Troels Lund Poulsen 1 Økonomi- og Indenrigsministeriet, Økonomisk Redegørelse, december 2017, bilagstabel B.20 og B.21. 2 Moderniseringsstyrelsen udarbejder et generelt pris- og lønindeks for den statslige sektor til brug for fastprisberegninger. I den forbindelse anvendes et vægtet gennemsnit, hvor stig- ningen i lønninger vægter med 60 pct. og forbrugerpriserne med 40 pct.