Fremsat den 18. april 2018 af Lisbeth Bech Poulsen (SF), Kirsten Normann Andersen (SF) og Trine Torp (SF)

Fremsat den 18. april 2018 af Lisbeth Bech Poulsen (SF), Kirsten Normann Andersen (SF) og Trine Torp (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at sikre forbrugernes rettigheder ved køb og vedligeholdelse af elektriske
apparater
Folketinget pålægger regeringen inden den 1. januar 2019 at iværksætte en række initiativer, der gavner forbrugernes rettig-
heder ved køb af elektroniske husholdningsprodukter, herunder:
1) at indføre et forbud mod, at producenter af elektriske
apparater bevidst designer deres produkter til at have
en begrænset levetid – såkaldt planlagt forældelse,
2) at forbyde virksomheder at tage et gebyr for undersø-
gelse af produkter inden for reklamationsperioden,
3) at forlænge reklamationsperioden,
4) at pålægge producenter at oplyse produktets estimerede
levetid og at sikre, at reservedele til produktet kan er-
hverves i denne periode.
Beslutningsforslag nr. B 141 Folketinget 2017-18
AX021343
Bemærkninger til forslaget
Samfundet er inde i en udvikling, hvor »køb og kasser«
mere og mere præger virkeligheden.
Ofte er det ufrivilligt, at vi kasserer de ting, vi ejer. Det
kan være, fordi de bryder sammen langt tidligere, end vi for-
ventede, eller fordi det er alt for dyrt at få tingene repareret,
i forhold til hvad det koster at købe nyt. Desuden er det ikke
nemt at købe holdbare produkter, fordi man ikke kan se på
et produkt, hvor længe det holder – ligesom det er svært at
gennemskue, hvor krævende og dyr en reparation vil være.
Selv den bevidste forbruger har derfor svært ved at handle.
Ud over det økonomiske tab for den enkelte forbruger be-
laster det ressourcer, miljø og klima, hver gang vi vælger at
kassere i stedet for at reparere. Vi producerer mere og mere
affald, jf. Miljøministeriets rapport »Fremskrivning af gene-
rering og behandling af affald«, Frida 2015, Miljøprojekt nr.
1659, 2015. Det er en udvikling, der kommer til at ligge os
til last, hvis ikke vi gør noget. Den udvikling ønsker for-
slagsstillerne at modvirke gennem en række politiske tiltag
som avanceret genbrug, cirkulær økonomi m.m. Områder,
hvor Danmark heldigvis – bl.a. gennem ressourcestrategier
– er i gang, men hvor der stadig er plads til markante for-
bedringer. Hver gang vi smider væk, gør det et indhug i vo-
res tilgængelige ressourcer, fordi graden af genbrug sjældent
er på 100 pct.
Forbrugere bliver gradvis mere bevidste om at foretage
indkøb på en mere bæredygtig måde. Med dette beslutnings-
forslag ønsker Socialistisk Folkeparti at gøre det nemmere at
vælge produkter, der er funktionsdygtige i en længere perio-
de, og som samtidig kan repareres nemmere og uden større
omkostninger. Det skal være nemmere og mere gennem-
skueligt at vælge et elektrisk apparat, der holder og på den
måde ikke belaster ressourcer, miljø og klima så hårdt.
Det tyske miljøministerium har foretaget en undersøgelse
af elektriske apparaters levetid. Den viser, at der er sket et
bekymrende stort fald i produkternes levetid, jf. artiklen
»Hårde hvidevarer dør tidligere og tidligere«, www.ing.dk,
den 3. marts 2015. Eksempelvis viser undersøgelsen, at va-
skemaskiners levetid er et problem. I perioden 2004 til 2012
er den procentvise andel af apparater, der skal udskiftes på
grund af en defekt, fordoblet. Det er en bekymrende udvik-
ling, som forslagsstillerne ønsker at ændre på.
For at blive ved vaskemaskinen som et genkendeligt ek-
sempel vil det for de fleste være en større investering. Det
må antages, at der ikke er nogen, der køber en vaskemaskine
med forventning om, at den kun holder i 2 år. Derfor giver
det mening, at reklamationsperioden på eksempelvis hårde
hvidevarer svarer til den forventede levetid. Forslagsstiller-
ne vil gerne have reklamationsperioden forlænget.
Forbrugeren skal endvidere sikres større gennemsigtighed
og bedre oplysning om, hvor længe det kan forventes at et
produkt er funktionsdygtigt. Dette ønsker forslagsstillerne
skal ske ved at indføre en mærkningsordning, der skal skabe
større tryghed for forbrugeren, og samtidig skal det gøre det
nemmere at foretage mere bæredygtige indkøb af hårde hvi-
devarer og andre elektriske apparater. Som supplement til en
sådan ordning ønsker forslagsstillerne endvidere, at virk-
somhederne sikrer, at der kan erhverves de nødvendige re-
servedele til det apparat, der måske ellers måtte have været
kasseret, fordi det enten er for dyrt eller besværligt at an-
skaffe reservedele. Initiativet skal gøre det nemmere for for-
brugeren at anskaffe sig et produkt, der er holdbart også på
den lange bane.
Initiativerne i beslutningsforslaget skal også tilgodese
virksomhederne, der fremstiller elektriske apparater. Produ-
centerne skal gives et positivt incitament til at fremstille
produkter, der er mere holdbare og nemmere at få repareret.
Sådanne produkter kan prissættes højere, og på den måde
har forslaget en kommerciel fordel for virksomhederne. En
højere pris er ikke til gene, da produktet er af bedre kvalitet
og ikke skal udskiftes så ofte.
Beslutningsforslaget indeholder endvidere forslag om et
forbud mod planlagt forældelse, det vil sige, at fabrikanten
bevidst designer sine produkter til at blive ringere eller helt
holde op med at fungere efter et stykke tid. Et eksempel, der
står stærkt, er batteriet i Apples iPhone; det bliver sløvt og
mister gradvis sin holdbarhed, jf. artiklen »Apple indrøm-
mer: Jo vi gør din telefon langsommere, men der er en god
grund til det«, www.cw.dk/art/242055, den 21. december
2017.
Tendensen med planlagt forældelse er med til at forstærke
brug og smid væk-kulturen, der ikke er gavnlig for andre
end de virksomheder, der ønsker at narre og udnytte forbru-
gerne. Derfor er der brug for at gøre op med denne måde at
fremstille elektronik på. Når produkter fremstilles, med be-
vidst henblik på at forbrugeren skal ty til at købe et nyt i ste-
det for at få det repareret, er det til stor gene både for den
enkelte forbruger og for miljøet. Forbrugerrådet Tænk har
kraftigt kritiseret såkaldt planlagt forældelse og efterlyser
politiske tiltag.
Beslutningsforslaget skal være med til at bære danskernes
forbrug mod en mere cirkulær økonomi, noget forslagsstil-
lerne ved, at regeringen også er optaget af.
Eksempelvis udtalte miljøminister, Esben Lunde Larsen,
den 7. juni 2017, at han ser et stort potentiale i cirkulær øko-
nomi. Han sagde bl.a., at Danmark er moralsk forpligtet her-
til, fordi landet har de nødvendige ressourcer. Se https://
www.regeringen.dk/cirkulaer-oekonomi/video-esben-lunde-
larsen/. Forslagsstillerne er enige med regeringen i, at Dan-
mark har et ansvar, og derfor fremsætter Socialistisk Folke-
parti dette beslutningsforslag, der skal gøre det nemmere for
danskerne at få produkter, der holdere længere, frem for at
udskifte dem.
Forbrugerrådet Tænk oplyser, at danske forbrugere ofte
bliver mødt med et gebyr for at få et produkt undersøgt for
en defekt, jf. artiklen »Det holder ikke! « på www.taenk.dk.
2
Socialistisk Folkeparti mener, at gebyret kan føre til, at pro-
duktet bliver udskiftet i stedet for at blive forsøgt repareret.
Forbrugerrådet Tænk oplyser også, at 7 ud af 10 danskere
har kasseret et produkt, der kunne have været repareret, og
at 9 ud af 10 personer mener, at det er vigtigt, at deres pro-
dukter kan repareres. Der henvises til Forbrugerrådet Tænks
notat af 11. oktober 2017 »Produkter skal kunne holde og
kunne repareres«.
Andre EU-lande har allerede indført en længere reklamati-
onsfrist end de 2 år, som Danmark har.
I Finland findes der ingen specifik periode, og Holland har
ingen begrænsninger. Norge har 2 år, og 5 år på genstande,
der har en væsentlig længere levetid. Storbritannien har 6 år,
Spanien 3 år, og Sverige ligeledes 3 år, for varer købt efter
den 1. april 2015. Frankrig har endvidere indført en lovgiv-
ning, der tvinger producenter til at oplyse forbrugeren om
levetiden på hårde hvidevarer, herunder at oplyse, hvor læn-
ge man vil kunne få reservedele, og i Europa-Parlamentet
arbejdes der for et forbud mod såkaldt planlagt forældelse.
Der henvises til Forbrugerrådet Tænks notat »Bedre, billige-
re og bæredygtige produkter i handlen«, maj 2015, og For-
brugerrådet Tænks notat »Produkter skal kunne holde og
kunne repareres«, den 11. oktober 2017, samt artiklen »Så
længe gælder reklamationsretten i EU« af 17. september
2012 på www.samvirke.dk.
Danmark halter således efter en række lande, der vareta-
ger forbrugerens interesse bedre. Det ønsker Socialistisk
Folkeparti at ændre med dette beslutningsforslag.
Forslagsstillerne diskuterer gerne de præcise metoder og
tidsfrister. Det afgørende er at nå målet om, at produkter
skal konstrueres, så de holder længere og er lette at reparere.
3
Skriftlig fremsættelse
Lisbeth Bech Poulsen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at sikre forbrugernes
rettigheder ved køb og vedligeholdelse af elektriske
apparater.
(Beslutningsforslag nr. B 141)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4