BEU alm. del - svar på spm. 539 om at redegøre for en sammenstilling af de samlede årlige omkostninger til dagpenge, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
18. april 2018
J.nr. 2017-6115
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Finn Sørensen
Finn.S@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. august 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
539 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 539:
Ministeren bedes redegøre for en sammenstilling af de samlede årlige omkostnin-
ger til dagpenge i perioden 2005-2017 og fremskrevet fra 2017-2023, hvis det an-
tages, at der ikke havde fundet en mindreregulering sted. Opgørelserne bedes be-
regnet med de faktiske omkostninger, samt med tilbageløb, men uden adfærd.
Svar:
Det henvises til svaret på BEU 538 i forhold til størrelsen af merudgifterne, hvis
der ikke havde fundet en mindreregulering sted i perioden 2005-2023.
De samlede årlige omkostninger til dagpenge efter de gældende regler og uden
mindrereguleringerne fremgår af tabel 1. Der er vist både udgifterne før skat og til-
bageløb og udgifterne efter skat og tilbageløb. Udgifterne efter gældende regler i
årene 2022-2023 er angivet med udgifterne i 2021 og udgifter uden den afdæmpede
regulering i årene 2022-2023 skal således set i forhold til dette udgiftsniveau.
Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 539
Offentligt
2
Tabel 1. Udgifter til dagpenge efter gældende regler og uden mindrere-
guleringer (uden adfærdsvirkninger). Mio. kr. løbende priser
Udgifter til dagpenge efter gældende
regler
Udgifter til dagpenge uden mindreregu-
leringer (uden adfærdsvirkninger)
Før skat og tilba-
geløb
Efter skat og tilba-
geløb
Før skat og tilbage-
løb
Efter skat og tilba-
geløb
2005 20.405,2 9.628,7 20.436,4 9.643,4
2006 15.955,2 7.528,9 16.027,0 7.562,7
2007 11.595,5 5.471,6 11.680,4 5.511,7
2008 7.943,2 3.748,2 8.022,3 3.785,5
2009 14.734,0 6.952,6 14.916,9 7.038,9
2010 21.674,6 10.227,7 21.991,6 10.377,3
2011 21.014,0 9.916,0 21.315,8 10.058,4
2012 22.128,4 10.441,8 22.521,5 10.627,4
2013 19.730,9 9.310,5 20.075,8 9.473,2
2014 17.619,7 8.314,3 17.944,0 8.467,3
2015 16.773,7 7.915,1 17.077,9 8.058,7
2016 15.856,3 7.482,2 16.197,7 7.643,3
2017 16.396,6 7.737,1 16.825,3 7.939,4
2018 15.541,5 7.333,6 16.119,5 7.606,4
2019 15.386,3 7.260,4 16.078,3 7.586,9
2020 15.616,6 7.369,1 16.441,3 7.758,2
2021 15.630,2 7.375,5 16.578,9 7.823,2
2022 15.630,2 7.375,5 16.703,1 7.881,8
2023 15.630,2 7.375,5 16.828,1 7.940,7
Anm: Mindrereguleringer omfatter både mindrereguleringen i forhold til lønudviklingen og den afdæmpede regulering.
Udgifter til dagpenge omfatter udgifterne på 17.32.01.10 Dagpenge ved arbejdsløshed og 17.32.11.10 Uddannelses-
ydelse til forsikrede ledige. De faktiske udgifter i årene 2005-2016 er regnskabstal, mens der er tale om budgetterede
udgifter i 2017-2021. Udgifterne i 2022-2023 er angivet med udgifterne i 2021.
Kilde: De årlige finanslove og finansloven for 2018 samt egne beregninger.
De skønnede adfærdsmæssige konsekvenser uden mindreregulering i tabel 2 er lig
adfærdsvirkningen i svaret på BEU 538 tabel 4.
I første kolonne af tabel 2 er vist beskæftigelsesvirkningen i form af lavere struktu-
rel beskæftigelse. Den lavere beskæftigelse medfører en tilsvarende stigning i an-
tallet af dagpengemodtagere, som fremgår af den anden kolonne. Således ville der
fx være et fald i beskæftigelsen på ca. 3.000 fuldtidspersoner og en tilsvarende
stigning på ca. 3.000 fuldtidspersoner på dagpenge i 2017 uden mindreregulering i
forhold til gældende regler.
I tredje kolonne er vist merudgiften til dagpenge grundet ændret adfærd, hvis der
ikke havde været mindreregulering. I den sidste kolonne er vist den samlede mer-
udgift inkl. merudgiften som følge af, at der er mindre skat og tilbageløb via af-
giftssystemet af dagpenge, end af den alternative lønindkomst.
3
Tabel 2. Adfærdsmæssige konsekvenser ved merudgifter uden mindre-
regulering. Mio. kr. i løbende priser
Strukturel
beskæftigelsesvirkning
Dagpengemodtagere
ved ændret adfærd,
fuldtidspersoner
Merudgifter til
dagpenge ved
ændret adfærd
Merudgifter efter
skat og tilbage-
løb ved ændret
adfærd
2005 -300 300 65 90
2006 -800 800 170 225
2007 -1.100 1.100 230 305
2008 -1.400 1.400 290 380
2009 -1.800 1.800 385 510
2010 -2.200 2.200 475 630
2011 -2.200 2.200 465 615
2012 -2.600 2.600 555 730
2013 -2.200 2.200 465 610
2014 -2.100 2.100 450 595
2015 -2.000 2.000 425 560
2016 -2.300 2.300 505 665
2017 -3.000 3.000 650 855
2018 -4.300 4.300 935 1.230
2019 -5.300 5.300 1.165 1.530
2020 -6.300 6.300 1.390 1.825
2021 -7.300 7.300 1.620 2.115
2022 -8.200 8.200 1.845 2.405
2023 -9.100 9.100 2.065 2.690
Anm: De adfærdsmæssige konsekvenser er beregnet på bagrund af de mellemfristede forløb af dagpengeledige fra
Finansministeriet. samt en anvendt elasticitet for ydelsesændring på 1.47 beregnet på baggrund af dagpengemodel-
len.
Kilde: De årlige finanslove og finanslovforslaget for 2018, mellemfristede dagpengeforløb fra Finansministeriet, samt
egne beregninger.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen


Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
18. april 2018
J.nr. 2017-6115
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Finn Sørensen
Finn.S@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. august 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
538 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 538:
Ministeren bedes redegøre for udviklingen i mindrereguleringen i forhold til løn-
udviklingen af dagpengene i perioden 2005-2017, herunder for effekten af satsre-
guleringen, skattereform 2012 og andre skattemæssige ændringer. Redegørelsen
bedes opstillet i tabel for den årlige mindreregulering med angivelse af effekterne
fra de enkelte reformer. Endvidere bedes udviklingen i reguleringen fremskrevet til
2023 på baggrund af de nuværende regler. Opgørelserne bedes beregnet med de
faktiske omkostninger, samt med tilbageløb, men uden adfærd.
Svar:
Den årlige regulering af arbejdsløshedsdagpenge sker dels i henhold til reglerne for
satsreguleringsprocenten og dels i henhold til den afdæmpede regulering af forskel-
lige overførselsindkomster, jf. Aftale mellem den daværende SRSF-regering, Ven-
stre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni 2012.
Satsreguleringsprocenten
Den årlige regulering af overførselsindkomster mv., herunder arbejdsløshedsdag-
penge, fastsættes efter reglerne i Lov om en satsreguleringsprocent. Ifølge denne
lov fastsættes der for hvert finansår en satsreguleringsprocent, en tilpasningspro-
cent og en satstilpasningsprocent. Disse regler bygger på en bred politisk aftale
mellem alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten og omfatter også
de årlige satspuljeaftaler.
Forholdet mellem lønudviklingen og satsreguleringsprocenten er vist i figur 1. Hvis
lønudviklingen er mindre end eller lig med 2,0 pct. svarer satsreguleringen til løn-
udviklingen. Hvis lønudviklingen er mellem 2,1 og 2,3 pct. er satsreguleringspro-
centen 2,0. Hvis lønudviklingen er større end 2,3 pct. er satsreguleringsprocenten
lig med lønudviklingen minus 0,3 pct.
Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 539
Offentligt
2
Figur 1. Forholdet mellem lønudviklingen og satsreguleringen
Lønudviklingen i pct. Satsregulering i pct. Eksempel
Mindre end eller lig med 2,0 Lig lønudviklingen
Hvis lønudvikling er 1,5 pct.
er satsreguleringen 1,5 pct.
2,1 - 2,3 2,0
Hvis lønudvikling er 2,2 pct.
er satsreguleringen 2,0 pct.
Større end 2,3
Lig lønudviklingen fratrukket
0,3 pct.
Hvis lønudvikling er 2,5 pct.
er satsreguleringen 2,2 pct.
Ifølge Lov om en satsreguleringsprocent er der følgende sammenhæng mellem
satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten:
 Tilpasningsprocenten for et finansår er lig den procentvise udvikling i års-
lønnen i lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0 pct.
Lønåret er det år, der ligger to år forud for finansåret.
 Beregningen af satstilpasningsprocenten afhænger af niveauet for lønud-
viklingen og tilpasningsprocenten:
o Hvis ændringen i årslønnen er 2,0 pct. eller lavere, er satstilpas-
ningsprocenten lig tilpasningsprocenten.
o Hvis ændringen i årslønnen er højere end 2,0 pct. svarer satstilpas-
ningsprocenten til den del af tilpasningsprocenten, der eventuelt
overstiger 0,3.
o Hvis tilpasningsprocenten dog er mellem 0,0 pct. og 0,3 pct., er
satstilpasningsprocenten 0,0 pct.
 Satsreguleringsprocenten for et finansår er 2,0 procent tillagt satstilpas-
ningsprocenten.
Dette indebærer eksempelvist, at tilpasningsprocenten er lig 0,4 pct., hvis lønudvik-
lingen er 2,4 pct. i lønåret (2,4 – 2,0). Idet tilpasningsprocenten derved overstiger
0,3 pct., vil satstilpasningsprocenten være lig 0,1 pct. (0,4 – 0,3). Derved vil satsre-
guleringsprocenten være 2,1 pct. (2,0 + 0,1).
Ifølge § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. reguleres arbejdsløshedsdagpen-
gene med satsreguleringsprocenten, jf. dog nedenfor om afdæmpet regulering efter
§ 47 a.
Afdæmpet regulering
Som følge af Aftale mellem den daværende SRSF-regering, Venstre og Det Kon-
servative Folkeparti om en skattereform af juni 2012 foretages der en afdæmpet re-
gulering af forskellige overførselsindkomster, herunder arbejdsløshedsdagpenge i
perioden 2016-2023. I 2016 reguleres de omfattede overførselsindkomster med
satsreguleringsprocenten fratrukket 0,3 procent, i 2017 fratrukket 0,4 procent og i
årene 2018-2023 fratrukket 0,75 procent, jf. § 47 a i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring mv.
3
Samlet regulering på dagpengeområdet
Størrelsen af satsreguleringsprocenten for årene 2005-2018 samt den afdæmpede
regulering fra 2016-2023 fremgår af tabel 1.
I tabellens første kolonne fremgår den lønudvikling, der ligger til grund for satsre-
guleringen. I tredje kolonne fremgår den mindreregulering, som satsreguleringen
udgør i forhold til den lønudvikling, der ligger til grund for fastsættelsen af tilpas-
ningsprocenten (lønåret to år forud for finansåret).
Tabel 1. Satsregulering og afdæmpet regulering 2005-
2023. Procent
Lønudvikling
(2 år forud)
Satsreguleringspct. Mindreregulering
ift. lønudvikling
Afdæmpet regu-
lering
2005 2,2 2,0 0,2
2006 2,3 2,0 0,3
2007 2,7 2,4 0,3
2008 3,2 2,9 0,3
2009 3,4 3,1 0,3
2010 4,0 3,7 0,3
2011 1,9 1,9 0,0
2012 3,2 2,9 0,3
2013 1,6 1,6 0,0
2014 1,8 1,8 0,0
2015 1,5 1,5 0,0
2016 1,4 1,4 0,0 0,3
2017 2,2 2,0 0,2 0,4
2018 2,2 2,0 0,2 0,75
2019 0,75
2020 0,75
2021 0,75
2022 0,75
2023 0,75
Kilde: Bekendtgørelser om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebe-
løbet for de pågældende år samt Lov om arbejdsløshedsforsikring mv.
Til illustration af de beskrevne reguleringer af overførselsindkomster kan nævnes
reguleringerne for 2018. Tilpasningsprocent for 2018 udgør 0,2. Dermed udgør
satstilpasningsprocenten 0,0 og satsreguleringsprocenten 2,0. Den faktiske regule-
ring af arbejdsløshedsdagpenge i 2018 efter afdæmpet regulering udgør dermed
1,25 procent. (2,0 – 0,75).
Set i forhold til lønudviklingen betyder selve satsreguleringen, at dagpengene regu-
leres med 0,2 pct.-point mindre i 2018. Den afdæmpede regulering betyder, at re-
guleringen af dagpengene i 2018 er yderligere 0,75 pct.-point mindre end lønudvik-
lingen.
Tabel 2 viser størrelsen af det årlige dagpengemaksimum for årene 2005-2018. Den
anden kolonne i tabel 2 viser størrelsen af dagpengemaksimum, hvis der ikke have
været en mindreregulering i forhold til lønudviklingen. Den tredje kolonne i tabel 2
viser størrelsen af dagpengemaksimum, hvis der heller ikke havde været den af-
4
dæmpede regulering. Satsreguleringen for årene 2019-2023 kendes af gode grunde
ikke i dag, og det er derfor til illustration af virkningen af den afdæmpede regule-
ring forudsat, at dagpengemaksimum er uændret i forhold til 2018.
Tabel 2. Årligt dagpengemaksimum 2005-2023. Kr.
Faktisk dagpenge-
maksimum
Dagpengemaksimum
uden mindreregule-
ring ift. lønudviklingen
Dagpengemaksimum
uden
afdæmpet regulering
2005 170.040 170.300
2006 173.420 174.200
2007 177.580 178.880
2008 182.780 184.600
2009 188.500 190.840
2010 195.520 198.380
2011 199.160 202.020
2012 204.880 208.520
2013 208.260 211.900
2014 211.900 215.800
2015 215.020 218.920
2016 217.360 221.260 222.040
2017 220.788 225.200 226.560
2018 223.596 228.504 231.912
2019 223.596 233.652
2020 223.596 235.404
2021 223.596 237.168
2022 223.596 238.944
2023 223.596 240.732
Anm: Dagpengemaksimum for 2017 er opgjort på grundlag af dels dagpengesatsen for de første 26 uger, dels må-
nedssatsen for de sidste 6 måneder. Dette er en følge af overgangen til det månedsbaserede dagpengesystem pr. 1.
juli 2017. Dagpengemaksimum for årene 2019-2023 er angivet med beløbet i 2018.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger.
Tabel 3 viser de faktiske udgifter til arbejdsløshedsdagpenge i årene 2005-2016 og
de budgetterede udgifter i 2017-2021. Derudover er der for årene 2021-2023 angi-
vet de budgetterede udgifter i 2021, da budgetteringen af udgifterne på finansloven
for 2018 kun omfatter udgifterne frem til og med 2021. Satsreguleringen for de på-
gældende år kendes som nævnt ikke på nuværende tidspunkt.
I den anden kolonne i tabel 3 er vist merudgiften før adfærd til dagpenge i årene
2005-2018, hvis satsreguleringen ikke havde været mindre end lønudviklingen. Da
satsreguleringen på nuværende tidspunkt ikke kendes for årene fra 2019 og frem er
ændringen i merudgiften før adfærd i årene 2019-2021 alene en følge af ændringen
i de samlede udgifter til dagpenge. I årene 2022-2023 er merudgiften før adfærd i
2021 videreført uændret, da det er forudsat, at de samlede udgifter til dagpenge er
uændrede.
5
I den tredje kolonne i tabel 3 er vist merudgiften før adfærd til dagpenge i årene
2016-2023, hvis der ikke havde været en afdæmpet regulering. Udgangspunktet for
merudgiften i årene 2022-2023 er den budgetterede dagpengeudgift i 2021.
I den fjerde kolonne i tabel 3 er vist den samlede merudgift før adfærd til dagpen-
ge, hvis der ikke havde været såvel mindreregulering som afdæmpet regulering. I
den sidste kolonne er denne merudgift opgjort efter skat og tilbageløb via afgiftssy-
stemet.
Tabel 3. Udgifter til dagpenge og merudgifter uden
mindreregulering og afdæmpet regulering. Mio. kr. i
løbende priser (uden adfærdsvirkninger)
Udgifter til
dagpenge
Merudgifter
uden
Mindreregulering
(uden adfærd)
Merudgifter
uden afdæm-
pet regulering
(uden adfærd)
Merudgifter i
alt (uden ad-
færd)
Merudgifter i
alt efter skat
og tilbageløb
men før ad-
færd
2005 20.405,2 31,2 31,2 14,7
2006 15.955,2 71,8 71,8 33,9
2007 11.595,5 84,9 84,9 40,1
2008 7.943,2 79,1 79,1 37,3
2009 14.734,0 182,9 182,9 86,3
2010 21.674,6 317,0 317,0 149,6
2011 21.014,0 301,8 301,8 142,4
2012 22.128,4 393,1 393,1 185,5
2013 19.730,9 344,9 344,9 162,7
2014 17.619,7 324,3 324,3 153,0
2015 16.773,7 304,2 304,2 143,6
2016 15.856,3 284,5 56,9 341,4 161,1
2017 16.396,6 327,7 101,0 428,7 202,3
2018 15.541,5 341,1 236,9 578,0 272,8
2019 15.386,3 337,7 354,2 692,0 326,5
2020 15.616,6 342,8 481,9 824,7 389,2
2021 15.630,2 343,1 605,6 948,7 447,7
2022 15.630,2 343,1 729,8 1.072,9 506,3
2023 15.630,2 343,1 854,8 1.197,9 565,2
Anm: Udgifter til dagpenge omfatter udgifterne på 17.32.01.10 Dagpenge ved arbejdsløshed og 17.32.11.10 Uddan-
nelsesydelse til forsikrede ledige. De faktiske udgifter i årene 2005-2016 er regnskabstal, mens der er tale om budget-
terede udgifter i 2017-2021. Udgifterne i 2022-2023 er angivet med udgifterne i 2021.
Kilde: De årlige finanslove og finansloven for 2018 samt egne beregninger.
Der er spurgt til virkningen efter skat og tilbageløb men uden adfærd, såfremt regu-
leringen ændres. Når de økonomiske ministerier skønner over virkningen af et poli-
tisk tiltag, tilstræbes det altid, at der foretages så retvisende skøn som muligt. Det
indebærer blandt andet, at der indregnes middelrette skøn for eventuelle adfærdsef-
6
fekter, såfremt det vurderes, at der er tilstrækkeligt empirisk belæg for disse effek-
ter.
Det er empirisk velunderbygget, at der er en adfærdsvirkning af dagpengesatsen på
arbejdsudbuddet og den strukturelle beskæftigelse. Således vurderes det, at den
strukturelle beskæftigelse ville have været lavere uden mindreregulering og af-
dæmpet regulering
Merudgifter før adfærd i tabel 3 repræsenterer således ikke et middelret skøn for
saldovirkningen af de alternative reguleringer af dagpengene. Nedenfor skønnes
adfærdsvirkninger af de alternative reguleringer, der er spurgt til. De konkrete ad-
færdseffekter, som lægges til grund, bygger på det empiriske grundlag, som blev
udarbejdet i forbindelse med Dagpengekommissionens arbejde.
Tabel 4 viser de skønnede adfærdsmæssige konsekvenser uden mindreregulering
og afdæmpet regulering. I første kolonne af tabel 4 er vist beskæftigelsesvirkningen
i form af lavere strukturel beskæftigelse. Den lavere beskæftigelse medfører en til-
svarende stigning i antallet af dagpengemodtagere, som fremgår af den anden ko-
lonne. Således ville der fx være et fald i beskæftigelsen på ca. 3.000 fuldtidsperso-
ner og en tilsvarende stigning på ca. 3.000 fuldtidspersoner på dagpenge i 2017
uden mindreregulering og afdæmpet regulering i forhold til gældende regler.
I tredje kolonne er vist merudgiften til dagpenge grundet ændret adfærd, hvis der
ikke havde været såvel mindreregulering som afdæmpet regulering. I den sidste ko-
lonne er vist den samlede merudgift inkl. merudgiften som følge af, at der er min-
dre skat og tilbageløb via afgiftssystemet af dagpenge, end af den alternative løn-
indkomst.
7
Tabel 4. Adfærdsmæssige konsekvenser ved merud-
gifter uden mindreregulering og afdæmpet regulering.
Mio. kr. i løbende priser
Strukturel
beskæftigelsesvirkning
Dagpengemodtagere
ved ændret adfærd,
fuldtidspersoner
Merudgifter til
dagpenge ved
ændret adfærd
Merudgifter efter
skat og tilbage-
løb ved ændret
adfærd
2005 -300 300 65 90
2006 -800 800 170 225
2007 -1.100 1.100 230 305
2008 -1.400 1.400 290 380
2009 -1.800 1.800 385 510
2010 -2.200 2.200 475 630
2011 -2.200 2.200 465 615
2012 -2.600 2.600 555 730
2013 -2.200 2.200 465 610
2014 -2.100 2.100 450 595
2015 -2.000 2.000 425 560
2016 -2.300 2.300 505 665
2017 -3.000 3.000 650 855
2018 -4.300 4.300 935 1.230
2019 -5.300 5.300 1.165 1.530
2020 -6.300 6.300 1.390 1.825
2021 -7.300 7.300 1.620 2.115
2022 -8.200 8.200 1.845 2.405
2023 -9.100 9.100 2.065 2.690
Anm: De adfærdsmæssige konsekvenser er beregnet på bagrund af de mellemfristede forløb af dagpengeledige fra
Finansministeriet. samt en anvendt elasticitet for ydelsesændring på 1.47 beregnet på baggrund af dagpengemodel-
len.
Kilde: De årlige finanslove og finanslovforslaget for 2018, mellemfristede dagpengeforløb fra Finansministeriet, samt
egne beregninger.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen