BEU alm. del - svar på spm. 537 om at redegøre for udviklingen i dagpengenes dækningsgrad, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
18. april 2018
J.nr. 2017-6115
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Finn Sørensen
Finn.S@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. august 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
537 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 537:
”Ministeren bedes – i tabelform - redegøre for udviklingen i perioden 1985–2017 i
dagpengenes dækningsgrad, dvs. kompensationsgraden i procent beregnet på bag-
grund af den maksimale dagpengesats for fuldtidsledige i forhold til den gennem-
snitlige årsløn (uden pension og feriepenge) i lønintervaller på 200.000 kr. –
250.000 kr. stigende med 50.000 og op til 500.000.”
Svar:
Kompensationsgraden kan måles på flere måder alt afhængigt af, hvilket løn-
begreb, der anvendes. I nedenstående beregning af kompensationsgraden er an-
vendt lønoplysninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel.
I denne model opgøres den gennemsnitlige årsløn for forskellige familietyper i pe-
rioden fra 1994 til 2016. Den anvendte årsløn er eksklusive pension, men inklusive
feriepenge.
Der er beregnet kompensationsgraden for hhv. en gennemsnitlig privatansat LO-
arbejder og en privatansat funktionær. I figur 1 og 2 er vist udviklingen i kompen-
sationsgraden i perioden 1994 til 2016 målt som den maksimale dagpengesats i
forhold til den gennemsnitlige årsløn for hhv. en LO-arbejder og en funktionær. I
tabel 1 er vist tallene bag figurerne.
Det fremgår af figur 1, at kompensationsgraden for en gennemsnitlig LO-arbejder
steg i perioden 2008 til 2014, hvilket skyldes de relativt lave lønstigninger for den-
ne gruppe i kølvandet på finanskrisen. Det kan således nævnes, at den gennemsnit-
lige årlige lønstigning i perioden 1994 til 2008 lå på 2,6 pct., mens den tilsvarende
lønstigning i perioden 2009 til 2014 lå på 1,0 pct.
Det fremgår af figur 2, at kompensationsgraden for en gennemsnitlig funktionær er
faldet i stort set hele perioden fra 1994 til 2016. Det kan nævnes, at den gennem-
snitlige årlige lønstigning i perioden 1994 til 2008 for denne gruppe lå på 2,9 pct.,
mens den tilsvarende lønstigning i perioden 2009 til 2014 lå på 2,4 pct.
Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 537
Offentligt
2
Figur 1. Udviklingen i dagpengenes kompensationsgrad for en gennemsnitlig pri-
vatansat LO-arbejder 1994-2016.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel, august 2017
Figur 2. Udviklingen i dagpengenes kompensationsgrad for en gennemsnitlig pri-
vatansat funktionær 1994-2016.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel, august 2017
40,0%
45,0%
50,0%
55,0%
60,0%
65,0%
70,0%
75,0%
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
40,0%
45,0%
50,0%
55,0%
60,0%
65,0%
70,0%
75,0%
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
3
Tabel 1. Kompensationsgrader for hhv. gennemsnitlig privatansat LO-arbejder og
funktionær i perioden 1994 til 2016.
LO-arbejder Funktionær
Dp.maks.
Dp.maks.
korr. for AMB Årsløn Komp.grad Årsløn Komp.grad
1994 132.340 139.305 211.206 66,0% 274.913 50,7%
1995 132.860 141.340 211.389 66,9% 278.394 50,8%
1996 135.980 146.215 216.445 67,6% 281.081 52,0%
1997 136.500 148.370 223.333 66,4% 288.658 51,4%
1998 139.880 152.043 228.399 66,6% 298.294 51,0%
1999 143.520 156.000 237.323 65,7% 311.726 50,0%
2000 148.200 161.087 242.436 66,4% 321.706 50,1%
2001 152.880 166.174 249.197 66,7% 327.720 50,7%
2002 157.040 170.696 257.338 66,3% 338.440 50,4%
2003 161.980 176.065 263.877 66,7% 351.314 50,1%
2004 166.660 181.152 276.344 65,6% 360.780 50,2%
2005 170.040 184.826 277.550 66,6% 368.423 50,2%
2006 173.420 188.500 284.543 66,2% 381.969 49,3%
2007 177.580 193.022 295.458 65,3% 398.905 48,4%
2008 182.780 198.674 309.703 64,1% 409.215 48,6%
2009 188.500 204.891 315.403 65,0% 412.695 49,6%
2010 195.520 212.522 317.430 67,0% 433.233 49,1%
2011 199.160 216.478 318.447 68,0% 452.471 47,8%
2012 204.880 222.696 322.175 69,1% 457.026 48,7%
2013 208.260 226.370 325.731 69,5% 464.814 48,7%
2014 211.900 230.326 328.672 70,1% 472.734 48,7%
2015 215.020 233.717 334.608 69,8% 484.579 48,2%
2016 217.360 236.261 341.937 69,1% 495.208 47,7%
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel, august 2017
Der findes ikke lønstatistik over udviklingen i gennemsnitslønnen i de enkelte løn-
intervaller, som fremgår af spørgsmålet. Til belysning af kompensationsgraderne
for forskellige størrelser af lønindkomsten er der i tabel 2 vist kompensationsgra-
den i 2016 for de lønindkomster, der ligger i midten af de i spørgsmålet angivne in-
tervaller. Dermed forudsættes lønintervallerne implicit at være i 2016 lønniveau.
Tabel 2. Kompensationsgrad i 2016 ved forskellige eksempler på lønindkomst.
Lønindkomst: Kompensationsgrad:
225.000 90,0%
275.000 85,9%
325.000 72,7%
375.000 63,0%
425.000 55,6%
475.000 49,7%
Kilde: Egne beregninger
4
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen