Kommenteret høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2013-14
L 21 Bilag 1
Offentligt


Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok nr. 1858260
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
3. oktober 2013
Hermed fremsendes til Kulturudvalgets orientering kommenteret høringsnotat samt
indkomne høringssvar vedrørende udkast til lov om folkehøjskoler.
Lovforslaget har været sendt i offentlig høring. Høringsfristen var den 16. august 2013.
Med venlig hilsen
Marianne Jelved
Kulturudvalget 2013-14
L 21 Bilag 1
Offentligt


Dok. nr. 1856366
Kommenteret høringsnotat
01. oktober 2013
Kommenteret høringsnotat om forslag til lov om folkehøjskoler
Kulturministeriet sendte den 18. juni 2013 et udkast til forslag til lov om
folkehøjskoler i offentlig høring. Høringsfristen var den 16. august 2013.
Ved høringsfristens udløb var der modtaget 18 høringssvar, jf. bilag 1.
I det følgende redegøres for hovedsynspunkterne i de modtagne høringssvar.
*****
Kommunernes Landsforening (KL), Landsorganisationen i Danmark (LO), FSR –
Danske Revisorer,Dansk Industri, Datatilsynet og Dansk Arbejdsgiverforening har
ikke haft bemærkninger til lovforslagets indhold.
Der er modtaget indholdsmæssige bemærkninger fra Djursland Folkehøjskole,
Institut for Menneskerettigheder, Dansk Folkeoplysningssamråd,
Grænseforeningen, Danske Handicaporganisationer, Bornholms Højskole, Frie
Fagskoler, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Grundtvigsk Forum,
Efterskoleforeningen, Rigsrevisionen og Danmarks Privatskoleforening.
1. Overordnede bemærkninger til lov om folkehøjskoler.
Djursland Folkehøjskole finder, at en særskilt lov kommer højskolerne til gavn, og
at ændringer i store træk stemmer overens med forhåbningerne til en ny lov.
Dansk Folkeoplysnings Samråd udtrykker tilfredshed med lovforslaget.
Folkehøjskolernes Forening i Danmark finder, at lovforslaget i store træk
imødekommer de ønsker, som foreningen har haft til en ny, selvstændig lov om
folkehøjskoler og finder, at lovforslaget i sin opbygning og sit sprog rammer dagens
folkehøjskole godt ind.
Grundtvigsk Forum har fremsendt bemærkninger til de almindelige bemærkninger
i loven vedrørende, at folkehøjskoler ikke er en del af skolesystemet, da højskolen
er en del af uddannelsesverdenen, men ikke en del af skolesystemet eller en del af
de videregående uddannelser. Grundtvigsk Forum bemærker samtidig, at det ikke
er korrekt beskrevet, at tilskud til højskolen historisk hænger sammen med
kostskoleformen.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet har noteret bemærkningerne fra Djursland
Folkehøjskole, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Folkehøjskolernes Forening
i Danmark og Grundtvigsk Forum.
Kulturudvalget 2013-14
L 21 Bilag 1
Offentligt
Side 2
Kulturministeriet imødekommer Grundtvigsk Forums bemærkning om
formuleringen af bemærkningerne, for så vidt angår tilskud til
folkehøjskoler i et historisk perspektiv. Kulturministeriet har på den
baggrund justeret de almindelige bemærkninger.
Kulturministeriet skal bemærke, for så vidt angår kommentaren om
højskolernes del af skolesystemet, at der med udtrykket, at ”højskoler er en
del af skolesystemet” ikkeangives, at højskolerne er en del af det formelle
uddannelsessystem. Der udtrykkes alene, at højskolerne er en del af det
offentligt støttede tilbud om undervisning på skoler, ligesom det også er
tilfældet for andre frie skoler.
2. Bemærkninger til administrative fællesskaber, folkeoplysende
virksomhed og geografisk og bygningsmæssig enhed
Efterskoleforeningen bemærker, at lovforslagets § 3, stk. 2, om muligheden for, at
en folkehøjskole kan varetage administrative opgaver for andre folkehøjskoler,
godkendt efter denne lov, er for snæver. Der efterlyses mulighed for, at en skole
kan udføre administrative opgaver for minimum andre frie skoler og foreninger
efter skriftlig aftale og mod betaling.
Dansk Folkeoplysnings Samråd hæfter sig positivt ved, at folkehøjskolerne får
mulighed for at lave lokal oplysningsvirksomhed og bruge skolens midler på det,
således at højskolerne kan indgå i lokalt samarbejde omkring
oplysningsvirksomhed og derved styrke lokalsamfundet og udvide dettes
læringsmuligheder og udvikling af deltagelse og demokrati.
Grænseforeningen bemærker i relation til lovforslagets § 3, stk. 3, om at skolen i
begrænset omfang må anvende egne midler til folkeoplysningsvirksomhed i
Danmark, at formuleringen ”Folkehøjskolen kan ikke få statstilskud til denne
virksomhed” er misvisende, og foreslår, at formuleringen ændres.
Grundtvigsk Forum bemærker, at bemærkningsteksten til lovudkastet kan
risikere at indsnævre folkehøjskolernes mulighed for indtægtsdækket virksomhed,
idet der i bemærkningerne står, at folkehøjskolerne ikke må udøve erhvervsmæssig
virksomhed eller forenings- eller folkeoplysende virksomhed efter
folkeoplysningsloven.
Folkehøjskolernes Forening i Danmark hilser muligheden for at anvende egne
midler til folkeoplysningsvirksomhed velkommen, men finder, at bemærkningerne
om, at folkehøjskoler ikke må udøve erhvervsmæssig virksomhed er en stramning i
forhold til hidtidig praksis, hvor folkehøjskoler fx kan udleje ledig kapacitet,
afholder kurser uden for loven m.v.
Foreningen finder supplerende, at der til lovforslagets § 3, stk. 4, om at en skole,
der er berettiget til tilskud, uanset at den har bygninger og arealer, der ligger uden
for skolens geografiske og bygningsmæssige enhed, må erhverve nye bygninger
Side 3
uden for skolens geografiske og bygningsmæssig enhed under visse
forudsætninger, bør tilføjes, at nye bygninger og arealer kan ligge i samme afstand,
som de bygninger og arealer, de afløser.
Foreningen finder i tilknytning hertil, at lovforslagets § 17 om, at skolen skal
offentliggøre sit værdigrundlag på sin hjemmeside, udarbejde en årsplan og en
indholdsplan udelukkende bør omfatte skolens virksomhed i henhold til
lovforslagets § 1 (formål) og § 3, stk. 3 (folkeoplysningsvirksomhed), dvs. ikke
skolens indtægtsdækkede virksomhed uden for loven og øvrig virksomhed.
Foreningen bemærker desuden, at bestemmelsen om, at der ikke må ydes forening-
og folkeoplysende virksomhed efter folkeoplysningsloven er overflødig.
Kulturministeriets bemærkninger:
Den gældende lov om frie kostskoler indeholder grundlæggende betingelser
for tilskud til frie kostskoler, som bl.a. blev indsat som værn mod
koncerndannelse og misbrug af statslige midler. Dette er bl.a.
bestemmelsen om, at en skoles midler alene må komme skolens skole- og
undervisningsvirksomhed til gode. Med lovforslaget viderefører
Kulturministeriet disse værnsregler, men foreslår dem på visse områder og
i begrænset omfang lempet.
Med lovforslaget foreslås i § 3, stk. 2, som en undtagelse til § 3, stk. 1, nr. 2,
bl.a., at folkehøjskoler får mulighed for at varetage administrative opgaver
for andre folkehøjskoler, der er godkendt efter denne lov. En udvidelse
heraf til øvrige skoleformer ligger uden for Kulturministeriets ressort.
Kulturministeriet har oversendt høringssvaret til Ministeriet for Børn og
Undervisning.
Med lovforslaget foreslås i § 3, stk. 3, som en undtagelse til § 3, stk. 1, nr. 2,
at skolens midler i begrænset omfang vil kunne anvende egne midler til
folkeoplysningsvirksomhed i Danmark. Formålet er at give mulighed for, at
skolen i højere grad kan styrke den lokale forankring ved at udføre
virksomhed, der ikke nødvendigvis kan karakteriseres som kursus- og
undervisningsvirksomhed. Kulturministeriet imødekommer
Grænseforeningens bemærkning og redigerer bemærkningsteksten, således
at der ikke henvises til statstilskud, men alene til tilskud efter denne lov.
Kulturministeriet bemærker, at det ikke er hensigten med undtagelsen i §
3, stk. 3, at ændre på hidtidig praksis i forhold til fx skolernes udleje af
ledig bygningskapacitet m.v. Det fremgår af lovudkastets specielle
bemærkninger til hovedreglen i § 3, stk. 1, nr. 2, at bestemmelsen ikke har
til formål at hindre skolens øvrige aktiviteter i overensstemmelse med
hidtidig praksis, dvs. så længe aktiviteterne har et begrænset omfang, ikke
er erhvervsvirksomhed og kommer skolens skole- og
undervisningsvirksomhed til gode. Det er Kulturministeriets vurdering, at
dette omfatter den hidtidige praksis som nævnt af Folkehøjskolernes
Side 4
Forening i Danmark. Kulturministeriet har dog præciseret
bemærkningerne i overensstemmelse med foreningens og Grundtvigske
Forums ønsker.
Det bemærkes, at der med lovforslagets § 3, stk. 4, i vidt omfang er tale om
en videreførelse af den gældende lovs § 6, stk. 2, dog med en sproglig
justering. Formålet med bestemmelsen er bl.a., at skoler, der er godkendt
før den 1. januar 1994, og dermed har bevaret retten til tilskud med den
daværende geografiske og bygningsmæssige enhed, gradvist vil kunne
komme nærmere en opfyldelse af kravet om geografisk og bygningsmæssig
enhed, hvorfor Kulturministeriet ikke imødekommer Folkehøjskolernes
Forening i Danmarks bemærkning herom.
Det bemærkes sluttelig, at Kulturministeriet finder det hensigtsmæssigt at
lade skolens årsplan omfatte alle skolens aktiviteter for at skabe
gennemsigtighed og offentlighed omkring skolernes virke, jf. lovforslagets §
17, hvor Folkehøjskolernes Forening i Danmarks bemærkning herom ikke
imødekommes.
3. Bemærkninger angående elever med handicap og
specialundervisning.
Danske Handicaporganisationer bemærker med henvisning til lovforslagets § 13,
stk. 2, om at kurser skal være åbne for alle, at det er helt afgørende, at ingen
folkehøjskoler kan opstille krav til deltagelse, som kan være en barriere for
personer med handicap. Det bemærkes derudover, at folkehøjskoler har samme
inklusionsforpligtelse som det øvrige uddannelsessystem, men at det er udmærket,
at der med lovforslagets §§ 16 og 27 sikres muligheder for særlig støtte i
undervisningen til elever med særlige behov som følge af handicap/sygdom.
Institut for Menneskerettigheder bemærker bl.a. til lovforslagets § 17 om, at
skolerne på sine hjemmesider skal offentliggøre værdigrundlag og årsplan, at loven
generelt ikke regulerer tilgængelighed for personer med handicap, hvilket bør
overvejes.
Djursland Folkehøjskole bemærker, at i lovforslagets § 27, stk. 1., der vedrører
statens tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for
elever med særlige behov m.v., bør kulturministerens mulighed for at fastsætte et
maksimum for det antal elever, der ydes tilskud til, udgå. Djursland Folkehøjskole
finder, at denne mulighed strider imod lovforslagets § 13, stk. 2, om, at et
højskolekursus skal være åbent for alle samt FN’s handicapkonvention, og at
reglerne om tilskud til specialundervisning og specialpædagogisk bistand til svært
handicappede elever på frie kostskoler i forvejen sætter begrænsninger på
mængden af specialundervisning, der kan ydes på en skole.
Institut for Menneskerettigheder bemærker til lovforslagets § 27, stk. 2, der
vedrører statens tilskud til dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af
Side 5
Kulturministeriet, til lærertimer, praktisk medhjælp og hjælpemidler til elever
med svære handicap, at lovforslaget bør udvides, således at alle merudgifter
forbundet med et højskoleophold for personer med handicap, kompenseres, så der
sikres lige muligheder for deltagelse.
Rigsrevisionen bemærker til lovforslagets § 27, stk. 3, at Kvalitets- og
Tilsynsstyrelsen ikke bør nævnes ved navn, således at der tages højde for
eventuelle fremtidige organisationsændringer m.v.
Kulturministeriets bemærkninger:
Det er et klart udgangspunkt i folkehøjskoleloven, at skolerne er åbne for
alle med forskellige forudsætninger, ligesom det forudsættes, at
folkehøjskolerne har inklusionsforpligtelser i overensstemmelse med
kravene til uddannelsessystemet.
Det bemærkes, at kulturministeren i lovforslagets § 17, stk. 3, har hjemmel
til at fastsætte nærmere regler om års- og indholdsplanerne, og at det
fremgår af bemærkningerne hertil, at hjemlen påtænkes udmøntet i en
bekendtgørelse, der fx kan indeholde regler om hvad planerne nærmere
skal indeholde. Det kan i den forbindelse være relevant at overveje, om der
kan stilles krav til beskrivelse af skolernes handicaptilgængelighed.
Kulturministeriet bemærker, for så vidt angår bemærkningerne til § 27,
stk. 1 og 2, at der er tale om en uændret videreførelse af gældende ret, dog
med sproglig justering. Kulturministeriet finder ikke grundlag for at ændre
på de pågældende bestemmelser og bemærker, at de stillede forslag til § 27,
stk. 1 og 2, ville medføre merudgifter for staten.
Kulturministeriet har justeret § 27, stk. 3, som følge af bemærkningerne
fra Rigsrevisionen.
4. Bemærkninger angående tillægstakst for mentorordning
Folkehøjskolernes Forening i Danmark finder, at lovforslagets § 25, stk. 2, nr. 1, jf.
§ 24, stk. 1, nr. 3, om tillægstakst for unge uden kompetencegivende uddannelse i
hvis uddannelsesplan der indgår et ophold på en folkehøjskole, og som har
tilknyttet en mentor fra skolens mentorordning bør udvides. Foreningen finder, at
taksten også skal gælde elever, der ikke gennemfører 12 uger af et kursus, idet
skolernes særlige mentorindsats er udgiftskrævende fra første dag af opholdet.
Samtidig foreslås, at da mentorindsatsen skal være beskrevet på skolens
hjemmeside, bør det fremgå af loven.
Foreningen finder desuden, at det i lovforslagets § 29 om, at staten kan yde tilskud
til hel eller delvis dækning af deltagerbetaling på kurser af mindst 12 ugers
varighed for udenlandske elever, bør fastsættes, at kulturministeriet kan
bemyndige en skoleforening til at fordele og administrere tilskuddene – hvilket
Side 6
svarer til lovforslagets § 30 om støtte til danske elevers deltagelse i kurser på
statsanerkendte folkehøjskoler i andre nordiske lande.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet kan imødekomme foreningens forslag vedrørende
lovforslagets § 25, stk. 2, nr. 1, så elever, der er tilmeldt, men ikke
gennemfører 12 uger af et kursus, kan udløse tillægstaksten. Forslaget vil
medføre en merudgift, som finansieres inden for det samlede kulturbudget.
Forslaget om, at det skal fremgå af loven, at mentortaksten skal beskrives
på skolens hjemmeside, imødekommes.
Kulturministeriet kan imødekomme foreningens bemærkninger, for så vidt
angår § 29, hvilket er indført i lovudkastet og bemærkningerne hertil.
5. Bemærkninger vedrørende øvrige skolegrupper
Frie Fagskoler, Efterskoleforeningen og Danmarks Privatskoleforening bemærker,
at de ændringer, der lægges op til med lovforslaget i en række administrative
regler, bør ændres tilsvarende for de frie fagskoler og efterskoler.
Efterskoleforeningen har kommenteret konkret på en række af lovforslagets
bestemmelser med de bemærkninger, at ændringerne tilsvarende bør indføres for
frie kostskoler generelt, herunder bl.a. ændring vedrørende skolens geografiske og
bygningsmæssige enhed, mulighed for at indgå lejemål og etablere fælles ejerskab,
ændring i statslige tilskudsregler m.fl. Det bemærkes, at det er væsentligt, at
begrebet frie kostskoler opretholdes som foreslået, idet det dog er uheldigt, at frie
kostskoler i konsekvensrettelserne i lov om frie kostskoler omtales som skolerne.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet bemærker, at der alene er foretaget
konsekvensændringer i lov om frie kostskoler som følge af, at folkehøjskoler
udskilles og reguleres selvstændigt. Kulturministeriet har videreformidlet
de pågældende høringssvar til Undervisningsministeriet til eventuel videre
foranstaltning.
6. Øvrige bemærkninger
Djursland Folkehøjskole bemærker, at de nuværende regler i
tilskudsbekendtgørelsen om, at der højst kan ydes tilskud til specialundervisning
til 50 % af højskolens elever medfører, at højskolen ikke kan søge midler til
specialundervisning til alle de elever, der reelt har brug for det. På den baggrund
foreslås det, at reglerne ændres.
Danske Handicaporganisationer bemærker, at lovforslagets § 31, stk. 3, om, at
kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til nedsættelse af en elevs elevbetaling,
præciseres, således at et sådant tilskud ikke omfattes af betalingsloven. Samtidig
bemærkes, at det er uheldigt, at Egmont Højskole og Nørgaards Højskole, der er
Side 7
landets mest tilgængelige højskoler, begrænses til kun at måtte udbyde
undervisning og prøver efter lov om almen voksenuddannelse, jf. lovforslagets § 39,
stk. 5, hvorfor bestemmelsen foreslås udvidet.
Folkehøjskolernes Forening i Danmark bemærker til lovforslagets almindelige
bemærkninger, at også indførelse af betalingsloven i 2001 medvirkede til, at
elevtallet faldt, idet antallet af dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere m.v.,
der fik mulighed for at tage på højskole som led i en uddannelsesrettet indsats,
faldt som følge af en omlægning og ændret incitamentsstruktur samt at
betalingsloven stadig har en negativ indvirkning på, at disse grupper kan få
tilbudt et højskoleophold som led i en uddannelsesplan. Foreningen stiller
spørgsmålstegn ved, om en vækst i ungdomsarbejdsløsheden har medvirket til en
stigning i elevtallet, som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger.
Foreningen har desuden sproglige justeringsforslag til bemærkningerne til
lovforslagets § 13 om undervisning af bred almen karakter. Foreningen henviser
til, at en kommende vejledning om undervisning af bred almen karakter bør
tydeliggøre, at dette også omfatter undervisning, der sigter på at give elever og
kursister etiske og oplevelsesmæssige erkendelser, som ikke umiddelbart kan
verbaliseres og forklares forstandsmæssigt.
Foreningen bemærker til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 14 om
undervisning, at det er vigtigt, at der ikke ændres på den nuværende praksis i
tilskudsbekendtgørelsen, hvorefter pædagogisk tilrettelagt samvær kan indgå som
dele af de 5 hele undervisningsdage.
Rigsrevisionen bemærker, at loven ikke indeholder begrænsninger i forhold til
anvendelsen af finansielle instrumenter i forbindelse med lånoptagelse og
lignende, hvilket de senere år har vist, at flere skoler og kommuner er kommet i
økonomiske vanskeligheder bl.a. pga. store tab i forbindelse med indgåelsen af
renteswapaftaler. På den baggrund anbefaler Rigsrevisionen, at Kulturministeriet
begrænser mulighederne for anvendelsen af finansielle instrumenter i forbindelse
med optagelsen af lån. Derudover bemærker Rigsrevisionen, at det forudsættes, at
kommende regler af kulturministeren om folkehøjskolernes regnskaber udstedes
inden lovens ikrafttræden den 1. august 2014.
Bornholms Højskole bemærker, at det er glædeligt, at lovforslaget gør det nemmere
at oprette nye højskoler, men at det tilsvarende bør gøres vanskeligere at nedlægge
eksisterende skoler, samt at der bør indføjes særregler for skoler i landets
grænseområder, fx ved at lempe reglerne for udenlandske elever eller lempelse i
reglerne for unge på kontanthjælp, overførselsindkomst, førtidspensionister,
arbejdsløse m.fl. ved at samtænke beskæftigelsesindsatsen med muligheden for et
højskoleophold.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet har noteret bemærkningerne fra Djursland
Folkehøjskole, Folkehøjskolernes Forening i Danmark og Rigsrevisionen
Side 8
om revision af bekendtgørelser og vejledninger. Kulturministeriet vil
inddrage relevante parter i udarbejdelsen heraf, ligesom bekendtgørelser
vil blive sendt i offentlig høring forinden ikrafttræden.
Kulturministeriet har på baggrund af Rigsrevisionens bemærkninger om
finansielle instrumenter i forbindelse med optagelsen af lån indført en ny
bestemmelse til § 7, hvor kulturministeren gives hjemmel til at fastsætte
nærmere regler om skolernes lånoptagelse. Det er hensigten, at hjemlen vil
blive udmøntet i en bekendtgørelse og kan indebære regler, der f.eks. kan
begrænse skolernes optagelse af særligt risikable låneformer.
Kulturministeriet kan imødekomme Danske Handicaporganisationers
bemærkning til lovudkastet, for så vidt angår Egmont Højskole og
Nørgaards Højskole, og har præciseret de specielle bemærkninger til
lovudkastets § 15 om, at prøver og eksamener, bortset fra prøver til
forberedende voksenundervisning, ikke kan holdes på en folkehøjskole, så
det fremgår, at bestemmelsen alene retter sig mod rettighedsgivende
prøver i uddannelsessystemet.
Kulturministeriet har sprogligt justeret lovudkastets almindelige
bemærkninger på baggrund af Folkehøjskolernes Forening i Danmarks
kommentar om årsagen til fald i ungdomsårgangene og vækst i
ungdomsarbejdsløsheden samt bemærkninger til lovforslagets § 13 om
undervisning af bred almen karakter.
Kulturministeriet bemærker, for så vidt angår bemærkningerne fra
Bornholms Højskole, at det ikke er hensigten med lovforslaget at ændre på
vilkårene for drift af folkehøjskoler skolerne imellem. Kulturministeriet
finder på den baggrund ikke grundlag for at indføre særregler for
folkehøjskoler i grænseområder. Kulturministeriet har oversendt
høringssvaret til Beskæftigelsesministeriet til orientering, for så vidt angår
Bornholms Højskoles bemærkning om beskæftigelsesindsatsen.
Side 9
Bilag 1
Skrevet med fed: Bemærkninger til lovforslagets indhold
Høringssvar til udkast til lov om folkehøjskoler
1. Dansk Arbejdsgiverforening
2. Dansk Industri
3. Danmarks Privatskoleforening
4. Rigsrevisionen
5. Efterskoleforeningen
6. Folkehøjskolernes Forening i Danmark
7. FSR – Danske Revisorer
8. Landsorganisationen i Danmark (LO)
9. Frie Fagskoler
10. Bornholms Højskole
11. Danske Handicaporganisationer
12. Grænseforeningen
13. Dansk Folkeoplysnings Samråd
14. Kommunernes Landsforening (KL)
15. Institut for Menneskerettigheder
16. Djursland Folkehøjskole
17. Grundtvigsk Forum
18. Datatilsynet


Kulturudvalget 2013-14
L 21 Bilag 1
Offentligt