ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markedsføring og brug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer, ændring af bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 og ophævelse af forordning (EU) nr. 98/2013 om markedsføring og brug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer

Tilhører sager:

Aktører:


    SWD_2018_105_DA_DOCUMENTDETRAVAIL_f

    https://www.ft.dk/samling/20181/kommissionsforslag/KOM(2018)0209/kommissionsforslag/1481748/1900033.pdf

    DA DA
    EUROPA-
    KOMMISSIONEN
    Strasbourg, den 17.4.2018
    SWD(2018) 105 final
    ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
    RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN
    Ledsagedokument til
    forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
    om markedsføring og brug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer, ændring af bilag XVII
    til forordning (EF) nr. 1907/2006 og ophævelse af forordning (EU) nr. 98/2013 om
    markedsføring og brug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer
    {COM(2018) 209 final} - {SWD(2018) 104 final}
    Europaudvalget 2018
    KOM (2018) 0209
    Offentligt
    1
    Resumé
    Konsekvensanalyse – ledsagedokument til forslag til forordning om markedsføring og brug af udgangsstoffer til
    eksplosivstoffer, ændring af bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 og ophævelse af forordning (EU) nr.
    98/2013 om markedsføring og brug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer
    A. Behov for handling
    Hvorfor? Hvad er problemstillingen? Højst 11 linjer
    Forordning (EU) nr. 98/2013 regulerer markedsføring og brug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer (dvs. kemiske
    stoffer, som kan misbruges til fremstilling af hjemmelavede eksplosivstoffer). Selv om forordningen har
    begrænset tilgængeligheden af udgangsstoffer til eksplosivstoffer for almindelige borgere og forbedret
    indberetningen af mistænkelige transaktioner, viste evalueringen, at de vigtigste mål kun delvist er blevet nået.
    To vigtige problemer består. For det første misbruges udgangsstoffer til eksplosivstoffer fortsat til fremstilling af
    hjemmelavede eksplosivstoffer, hvilket udgør en trussel mod EU-borgernes sikkerhed. For det andet står de
    økonomiske aktører stadig over for unødvendige hindringer for den frie bevægelighed for sådanne stoffer i det
    indre marked. Disse problemer skyldes: i) et uhensigtsmæssigt niveau for begrænsninger, (ii) nye og skiftende
    trusler, iii) utilstrækkeligt kendskab i forsyningskæden, iv) fravær af effektiv anvendelse og håndhævelse af den
    eksisterende kontrol, v) opsplitning af begrænsnings- og kontrolsystemet og vi) mangel på klarhed i
    forordningen. Uden indgriben fra EU's side, må problemer forventes at fortsætte.
    Hvilke resultater forventes der af initiativet? Højst 8 linjer
    Initiativet har til formål at forhindre misbrug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer og sikre et højt
    sikkerhedsniveau ve yderligere at begrænse adgangen til visse udgangsstoffer til eksplosivstoffer, styrke
    kontrollen, tilpasse begrænsningerne til den skiftende trussel, øge de kompetente myndigheders håndhævelse
    og forbedre overførsel af oplysninger i forsyningskæden. Det indre marked vil komme til at fungere bedre ved at
    lette samhandelen i EU og forhindre konkurrencefordrejning, samt ved at skabe klarhed i forordningen og
    ensartet anvendelse af reglerne.
    Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan? Højst 7 linjer
    På grund af den tværnationale karakter af problemerne er der behov for en EU-indsats. Terrorangreb med
    hjemmelavede eksplosivstoffer har fundet sted i forskellige medlemsstater, og truslen er fortsat høj. Hvis
    terrorister kommer i besiddelse af udgangsstoffer i medlemsstater med færre begrænsninger/mindre kontrol, kan
    de bruge dem til at begå angreb overalt. Denne praksis kun kan forhindres, hvis medlemsstaterne harmoniserer
    deres kontrolsystemer og håndhæver reglerne ensartet. De hindringer og den usikkerhed, som de økonomiske
    aktører oplever, er resultatet af fragmenterede begrænsnings- og kontrolsystemer og mangel på klarhed i
    forordningen. Disse problemer kan kun løses ved at harmonisere medlemsstaternes lovgivning og skabe klarhed
    i forordningens bestemmelser, hvilket kun kan ske på EU-plan.
    B. Løsninger
    Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsninger er overvejet? Foretrækkes en
    bestemt løsning frem for andre? Hvorfor? Højst 14 linjer
    Følgende strategiske løsningsmodeller er blevet overvejet:
    • løsningsmodel 0 (referencescenarie) – Kommissionen vil i samråd med det stående udvalg vedrørende
    udgangsstoffer fortsætte med at overvåge og lette anvendelsen af forordningen
    • Løsningsmodel 1 (ikke-lovgivningsmæssig) vil styrke anvendelsen af forordningen med
    ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger
    • Løsningsmodel 2 (lovgivningsmæssig – revision af den eksisterende ramme), vil øge nyttevirkningen og
    effektiviteten af begrænsningerne, de offentlige myndigheders håndhævelse og overholdelsen i
    leverandørkæden
    • Løsningsmodel 3 (lovgivningsmæssig – gennemgang af den nuværende ramme) – indføre yderligere
    kontroller i leverandørkæden.
    Efter analyse og sammenligning af de forskellige løsningsmodeller blev løsningsmodel 2 udpeget som den
    foretrukne løsningsmodel. Denne løsningsmodel tager både de identificerede problemer op og bidrager til de
    generelle og specifikke mål. Desuden vil de foreslåede foranstaltninger styrke og præcisere den nuværende
    lovramme uden at røre ved de væsentlige kendetegn. Da den eksisterende forordning i det mindste delvist har
    2
    nået sine vigtigste mål, forekommer en fuldstændig ændring unødvendig.
    Hvem støtter hvilken løsning? Højst 7 linjer
    Løsningsmodel 2 er den foretrukne løsningsmodel hos alle de interessentgrupper, der er blevet hørt
    (fremstillingsvirksomheder, detailhandlere, almindelige borgere, offentlige myndigheder). Nogle foranstaltninger
    modtager mere støtte fra nogle af interessentgrupperne end andre, men interessenterne er enige i de store
    linjer. Løsningsmodel 2 kan kombineres med visse ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger fra løsningsmodel
    1. Løsningsmodel 1 alene opfattes som utilstrækkelig, mens løsningsmodel 3 generelt anses for
    uforholdsmæssig og for kostbar at gennemføre.
    C. Den foretrukne løsnings virkninger
    Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers
    fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)? Højst 12 linjer
    Løsningsmodel 2 opfylder de generelle mål i initiativet og vil i vid udstrækning bidrage ligeligt til alle de mål, der
    relaterer sig til sikkerhed og det indre marked. Den sociale virkning af de foreslåede politiske foranstaltninger vil
    være positiv, navnlig med hensyn til folkesundhed og nye beskæftigelsesmuligheder i forsknings- og
    udviklingssektoren på grund af behovet for alternative produkter og produkter med lavere koncentrationer af
    stoffer, der er underlagt begrænsninger. Den samlede økonomiske virkning vil være negativ, men løsningsmodel
    2 vil have en positiv indvirkning på konkurrencen og vil skabe mere lige vilkår for alle fremstillingsvirksomheder.
    Ingen positive miljømæssige virkninger forventes.
    Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes –
    ellers omkostningerne ved de vigtigste af de mulige løsninger)? Højst 12 linjer
    Løsningsmodel 2 vil have svagt negative økonomiske virkninger. De vigtigste grupper, der berøres, er
    forbrugerne (mindre produktvalg) og producenterne (faldende forbrug og efterspørgsel efter produkter underlagt
    begrænsninger). I lyset af størrelsen af markedet for så vidt angår almindelige borgere vil der derfor ikke være
    nogen væsentlig indvirkning på omsætningen inden for den kemiske sektor som helhed. Den præcise
    miljøpåvirkning er vanskelig at vurdere, men et potentielt skift til mindre miljøvenlige stoffer og anvendelse af
    større mængder af samme produkt i lavere koncentrationer vil have en negativ indvirkning på miljøet. Hvis
    forbrugerne anvender større mængder, vil dette også medføre øget emballering og transport. Med hensyn til den
    sociale indvirkning vil de foreslåede foranstaltninger have en negativ indvirkning på visse ikke-professionelle
    forbrugere af udgangsstoffer til eksplosivstoffer, som anvender disse stoffer til fritidsinteresser eller huslige
    aktiviteter. Den nøjagtige virkning afhænger af det pågældende stof og de til rådighed værende alternativer.
    Hvordan påvirker den foretrukne løsning virksomhederne, herunder de små og mellemstore
    virksomheder og mikrovirksomhederne? Højst 8 linjer
    De foreslåede foranstaltninger vil få en stærkere indvirkning på virksomheder, der specialiserer sig i levering af
    (stærkt koncentrerede) udgangsstoffer til eksplosivstoffer underlagt begrænsninger sammenlignet med
    virksomheder, der tilbyder en bredere vifte af produkter, herunder alternativer til stofferne. Foranstaltningerne
    forventes at have en positiv indflydelse på SMV'er og mikrovirksomheder, som ofte har mindre salgsmængder
    og måske ikke har kapacitet til at diversificere deres produktudbud. Foranstaltningerne bør ikke desto mindre
    gennemføres fuldt ud for at sikre et højt sikkerhedsniveau.
    Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder?
    Højst 4 linjer
    Den foretrukne løsningsmodel vil øge omkostningerne og den administrative byrd for nationale myndigheder,
    men de foreslåede foranstaltninger vil ikke få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder.
    Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger? Højst 6 linjer
    Løsningsmodel 2 vil have en marginal indvirkning på de grundlæggende rettigheder. De foreslåede
    foranstaltninger vil have en svagt negativ indvirkning på friheden til at drive egen virksomhed og retten til
    beskyttelse af personoplysninger.
    D. Opfølgning
    Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse? Højst 4 linjer
    To år efter fristen for gennemførelse vil Kommissionen forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet
    for at gøre status over initiativet. En formel evaluering af effektiviteten, relevansen, konsistensen og
    merværdien på EU-plan af regelrammen vil blive gennemført seks år efter fristen for gennemførelse.
    3