ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning om styrkelse af sikkerheden ved unionsborgeres identitetskort og ved opholdsdokumenter, der udstedes til unionsborgere og deres familiemedlemmer, som udøver deres ret til fri bevægelighed

Tilhører sager:

Aktører:


    SWD_2018_111_DA_DOCUMENTDETRAVAIL_f

    https://www.ft.dk/samling/20181/kommissionsforslag/KOM(2018)0212/kommissionsforslag/1481742/1900036.pdf

    DA DA
    EUROPA-
    KOMMISSIONEN
    Strasbourg, den 17.4.2018
    SWD(2018) 111 final
    ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
    RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN
    Ledsagedokument til
    Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning om styrkelse af sikkerheden ved
    unionsborgeres identitetskort og ved opholdsdokumenter, der udstedes til
    unionsborgere og deres familiemedlemmer, som udøver deres ret til fri bevægelighed
    {COM(2018) 212 final} - {SWD(2018) 110 final}
    Europaudvalget 2018
    KOM (2018) 0212
    Offentligt
    2
    Resumé
    Konsekvensanalyse af Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning om styrkelse af sikkerheden ved
    unionsborgeres identitetskort og ved opholdsdokumenter, der udstedes til unionsborgere og deres
    familiemedlemmer, som udøver deres ret til fri bevægelighed
    A. Behov for handling
    Hvorfor? Hvad er problemstillingen? Højst 11 linjer
    De vigtigste problemer, der tages op i initiativet, som vedrører fri bevægelighed og indre sikkerhed, er:
     utilstrækkeligt sikre nationale identitetskort og opholdsdokumenter, som udstedes til familiemedlemmer,
    som ikke er EU-borgere
     offentlige og private enheders utilstrækkelige anerkendelse af identitetskort og opholdsdokumenter
     kompleksiteten ved udstedelse, håndtering og administration af disse dokumenter.
    Disse problemer skyldes hovedsagelig forskelle og manglende ensartethed i identitetskorts og
    opholdsdokumenters udformning, design og layout samt utilstrækkelig koordinering, kendskab og uddannelse
    hos interessenter, der er involveret i håndteringen af dokumenterne. Disse problemer gøre det mere kompliceret
    på pålidelig vis at identificere et dokuments indehaver og autentificere det og øger risikoen for misbrug eller
    fejlagtig afvisning (f.eks. i forbindelse med grænsepassage, administrativ registrering eller adgang til tjenester).
    Alt dette medfører betydelige byrder og omkostninger for a) EU-borgere og deres familiemedlemmer, når de
    rejser eller udøver deres ret til fri bevægelighed, b) offentlige myndigheder, f.eks. grænsevagter, og c) offentlige
    og private enheder, f.eks. socialsikringstjenester, banker og flyselskaber.
    Hvilke resultater forventes der af initiativet? Højst 8 linjer
    Dette forslag har to generelle formål:
    • at forbedre sikkerheden i EU og ved EU's grænser
    • at gøre det lettere for EU-borgere at udøve retten til at færdes og opholde sig frit i EU.
    Forslagets specifikke mål er:
    • at øge anerkendelsen og autentificeringen af identitetskort og opholdsdokumenter og bekæmpe dokumentfalsk
    • at forbedre identifikationen af personer på grundlag af identitetsdokumenter
    • at øge kendskabet til dokumenterne og de rettigheder, der knytter sig til dem, herunder gennem uddannelse
    • at gøre borgerens dagligdag lettere, mindske bureaukratiet og sænke alle interessenters omkostninger.
    Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan? (nærhedsprincippet) Maksimalt 7 linjer
    Der er brug for en indsats fra EU's side for at fremme den frie bevægelighed og øge sikkerhedsniveauet i EU,
    eftersom begge spørgsmål har en grænseoverskridende dimension og ikke kan håndteres af medlemsstaterne
    hver for sig. Der er brug for sammenhængende og passende foranstaltninger, der kan løse de konstaterede
    problemer. Det kræver en EU-omfattende tilgang, så der skabes sammenhæng i de nye regler for udformning og
    sikkerhedselementer i identitetskort og opholdsdokumenter, og så samarbejdet på tværs af grænserne styrkes.
    Hvis de nationale foranstaltninger ikke koordineres, kan de skabe yderligere problemer (og følgelig betragtelige
    omkostninger) for europæiske borgere, nationale myndigheder og erhvervslivet/den private sektor.
    B. Løsninger
    Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsninger er overvejet? Foretrækkes en
    bestemt løsning frem for andre? Hvorfor? Højst 14 linjer
    Løsningerne er inddelt i grupper: a) Identitetskort, b) opholdsdokumenter og c) processer, med henblik på at
    afspejle, hvilke konkrete foranstaltninger der behøves for at løse problemerne i de enkelte grupper. De kan ikke
    sammenlignes med hinanden.
    Løsning 0: bevarelse af status quo
    ID-løsninger: Identitetskorts udformning og sikkerhed
    - ID SOFT): Ikkebindende foranstaltninger vedrørende identitetskort (f.eks. oplysning og uddannelse)
    - ID 1): ID SOFT + fastlæggelse af fælles minimumskrav for identitetskorts udformning og sikkerhed
    - ID 2): ID SOFT + ID 1) med fælles udformning af identitetskort, herunder obligatoriske fingeraftryk
    - ID3): ID SOFT med mulighed for at udstede et EU-identitetskort ud over de nationale identitetskort
    RES-løsninger: Opholdsdokumenters udformning og sikkerhed
    3
    - RES SOFT): Ikkebindende foranstaltninger vedrørende opholdsdokumenter
    - RES 1): RES SOFT + harmonisering af et begrænset antal opholdsdokumentoplysninger
    - RES 2): RES SOFT + RES 1) med fælles udformning af opholdsdokumenter, der udstedes til
    familiemedlemmer, som ikke er EU-borgere
    - RES 3): RES SOFT + RES 1) med fælles udformning af alle opholdsdokumenter
    PROCESS-løsninger: processer for dokumentudstedelse og informationsudveksling mellem
    medlemsstaterne
    - PROCESS SOFT): skabe flere og bedre muligheder for at anmode om og modtage dokumenter
    - PROCESS 1): PROCESS SOFT og mulighed for at udstede identitetskort gennem konsulære netværk
    De foretrukne løsninger er ID 1), RES 2) og PROCESS SOFT).
    Hvem støtter hvilken løsning? Højst 7 linjer
    Rådet understreger i sine konklusioner vigtigheden af sikre identitetskort og opholdsdokumenter. Mange
    nationale myndigheder og NGO'er støtter ikkebindende foranstaltninger vedrørende alle typer af dokumenter
    (alle SOFT-løsninger). Nogle nationale myndigheder, der arbejder med spørgsmål vedrørende fri bevægelighed
    (AT, CZ, HR, DK, NL, MT og PL), ser ikke noget behov for lovgivning, mens andre (BG, CY, DE, EE, EL, FI, IE,
    PT, RO, SI og SK) går ind for at indføre minimumselementer i identitetskort (ID 1). Flere nationale myndigheder
    (CY, DK, EE, FR, EL og LU) er stemt for en harmonisering af opholdskort for familiemedlemmer, som ikke er
    EU-borgere, på grundlag af den fælles udformning af opholdstilladelser (RES 2). Et flertal af de hørte EU-
    borgere støtter den mere vidtgående EU-harmonisering af nationale identitetskort (ID 2) og går ind for generel
    harmonisering af opholdsdokumenter (RES 3).
    C. Den foretrukne løsnings virkninger
    Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers
    fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)? Højst 12 linjer
    Den foretrukne løsning vil give direkte fordele på mange områder, om end de vanskeligt lader sig kvantificere.
    Den foreliggende dokumentation viser, at øget anerkendelse af dokumenter og øget dokumentsikkerhed vil
    resultere i direkte og tilbagevendende omkostningsbesparelser og lette den administrative byrde for borgere og
    deres familiemedlemmer, offentlige myndigheder (f.eks. grænsevagter, der udfører dokumentkontrol) og
    offentlige og private tjenesteudbydere (f.eks. flyselskaber, sundhedssektoren, banker og forsikring og
    socialsikringsorganer).
    Af indirekte fordele ved de foretrukne løsninger kan nævnes en nedbringelse af omfanget af dokumentfalsk og
    identitetstyveri og et generelt højere sikkerhedsniveau (mindre kriminalitet, svig og terrorisme) i EU og ved EU's
    grænser. De forbedrede dokumenter vil også lette den frie bevægelighed for personer, fordi de vil gøre det
    hurtigere, lettere og sikrere at anvende dokumenterne.
    Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes –
    ellers omkostningerne ved de vigtigste af de mulige løsninger)? Højst 12 linjer
    Ikkebindende foranstaltninger kan tilpasses medlemsstaternes behov.
    (Engangs)efterlevelsesomkostningerne ved indfasningen af de opgraderede dokumenter vil være forskellige fra
    medlemsstat til medlemsstat afhængigt af kvaliteten af de dokumenter, der udstedes i dag. I de fleste tilfælde vil
    omkostningerne kunne holdes nede ved at tilpasse indfasningen til dokumenternes naturlige udskiftningscyklus.
    For så vidt angår nationale identitetskort og opholdskort for familiemedlemmer, som ikke er EU-borgere, kan
    medlemsstaterne bygge videre på den eksisterende infrastruktur (kortlæsere, dokumentscannere og udstyr til
    indsamling og kontrol af biometriske data) og processerne i forbindelse med fremstilling af pas og
    opholdstilladelser. Der forventes ikke ekstra administrations- og reguleringsomkostninger af betydeligt omfang.
    Udfasningen af de svage identitetskort med henblik på hurtigere at øge sikkerheden vil medføre omkostninger i
    en række medlemsstater. Udfasningen af de opholdskort for familiemedlemmer, som ikke er EU-borgere, der
    ikke opfylder kravene, vil også medføre ekstra (engangs)omkostninger. Disse omkostninger vil stå i forhold til
    den hastighed, hvormed udfasningen foretages.
    Hvorvidt efterlevelsesomkostningerne i forbindelse med nye dokumenter overvæltes på borgerne, afhænger af
    medlemsstaternes myndigheder. Den foretrukne løsning vil ikke påføre erhvervslivet væsentlige omkostninger.
    Hvordan påvirker den foretrukne løsning virksomhederne, herunder de små og mellemstore
    virksomheder og mikrovirksomhederne? Højst 8 linjer
    Den foretrukne løsning vil øge erhvervslivets, herunder SMV'ers og mikrovirksomheders tillid til de
    4
    identifikationsdokumenter, som potentielle kunder fra andre medlemsstater fremviser, og dermed udvide dets
    forretningsmuligheder. Det er af særlig interesse for mindre virksomheder, som ikke har de økonomiske og
    menneskelige ressourcer, der skal til for at udvikle processer, ekspertise og efteruddannelse med henblik på
    korrekt håndtering af identifikationsdokumenter. Den større ensartethed mellem de forskellige typer af
    dokumenter vil også frembyde muligheder for kortproducenter.
    Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder?
    Højst 4 linjer
    Den finansielle virkning vil være forskellig fra medlemsstat til medlemsstat, afhængigt af hvor store ændringer
    der skal foretages (efterlevelsesomkostninger i forbindelse med indfasningen), og hvor hurtigt forbedringerne
    gennemføres (efterlevelsesomkostninger i forbindelse med udfasning). Disse omkostninger kan dog holdes
    nede, eftersom udskiftningen i hovedsagen forventes at følge den naturlige udskiftningscyklus.
    I sidste ende vil alle nationale myndigheder opnå tidsbesparelser inden for forvaltning og offentlige tjenester.
    Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger? Højst 6 linjer
    Den foretrukne løsning vil indvirke på personers grundlæggende rettigheder, og navnlig få så vidt angår
    chartrets artikel 7, respekt for privatliv, og artikel 8, beskyttelse af personoplysninger. Der følges samme
    fremgangsmåde som ved EU-lovgivning om biometriske pas og opholdstilladelser. Der vil blive taget særlige
    hensyn i forbindelse med indsamling af biometriske data fra mindreårige. Den foretrukne løsning vil indeholde
    sikkerhedsforanstaltninger og sikre registreredes rettigheder i henhold til den generelle forordning om
    databeskyttelse, herunder adgang til effektive retsmidler.
    D. Opfølgning
    Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse? Højst 4 linjer
    Ud over regelmæssig overvågning foreslås det, at Kommissionen forelægger en gennemførelsesrapport for
    Europa-Parlamentet og Rådet tre år efter de lovgivningsmæssige foranstaltningers anvendelsesdato.