Aktstykke om indgåelse af en 15-årig uopsigelig lejeaftale med Aarhus Universitets Forskningsfond

Tilhører sager:

Aktører:


CE000643 Aktstykke lejemål Forum

https://www.ft.dk/samling/20171/aktstykke/aktstk.91/aktstykke/1481693/1882053.pdf

Uddannelses- og Forskningsministeriet. København, den 17. april 2018.
a. Uddannelses- og Forskningsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Aarhus Uni‐
versitet (AU) indgår en 15-årig uopsigelig lejeaftale med Aarhus Universitets Forskningsfond ved
datterselskabet AUFF Invest P/S (AUFF) om et skræddersyet lejemål, der opføres som en integreret
del af Det Nye Universitetshospital (DNU) i Aarhus ved Skejby. Lejemålet udgør i alt 3.436 m2
(brutto). Den årlige husleje udgør 4,4 mio. kr., hvorved de samlede lejeudgifter i uopsigelighedspe‐
rioden maksimalt vil andrage 66 mio. kr.
Udgiften i hele lejeperioden afholdes af AU.
b. Baggrund
AU er en statsfinansieret, selvejende institution, som udbyder videregående uddannelser, varetager
forskningsaktiviteter samt leverer forskningsbaseret rådgivning til nationale og internationale myn‐
digheder.
AU udbyder via AU Health, der er det sundhedsvidenskabelige fakultet ved AU, uddannelser og
laver forskning indenfor de sundhedsvidenskabelige discipliner. AU har et langvarigt samarbejde
med hospitalsvæsenet i Region Midtjylland og er via Institut for Klinisk Medicin (IKM) ansvarlig for
den kliniske patientnære forskning og den translationelle dyreeksperimentelle forskning, som bl.a.
foregår på hospitalernes lokaliteter. Medarbejderne, der udfører forskningen, er fortrinsvis kliniske
professorer og lektorer, der har delt ansættelse mellem universitetet og hospitalet. En række af AU’s
forskningsaktiviteter er således i dag spredt på forskellige hospitaler i Aarhus, som Aarhus Universi‐
tetshospital (AUH) frem mod 2022 løbende fraflytter med henblik på at samle alle sine afdelinger i
Det Nye Universitetshospital (DNU) ved Skejby.
Samlokaliseringen af AUH i DNU betyder, at AU er nødt til at flytte dele af sine nuværende aktivi‐
teter fra AUH’s lokaler. Samtidig oplever AU et behov for yderligere faciliteter til sundhedsviden‐
skabelig forskning. Med henblik på at kunne videreføre og fremtidssikre det tværgående forsknings‐
samarbejde mellem AU og AUH, ønsker AU derfor at etablere et lejemål i bygningen Forum, der
opføres som en integreret del af DNU. Lejemålet skal indeholde nye faciliteter til sundhedsvidenska‐
belig forskning, herunder et immun- og stamcellelaboratorie og en biobank til opbevaring af biolo‐
gisk materiale, samt samle visse eksisterende faciliteter, der i dag ligger spredt.
Skræddersyet lejemål i Forum
Aktstykke nr. Folketinget -NaN
CE000643
Finansudvalget 2017-18
Aktstk. 91
Offentligt
Region Midtjylland er bygherre for DNU, der skal bygges i tilknytning til det eksisterende Aarhus
Universitetshospital i Skejby til et samlet hospitalskompleks på i alt ca. 400.000 m2. Nybyggeriet
omfatter bygningen Forum, som forventes at udgøre ca. 25.000 m2 og kommer bl.a. til at indeholde
en række forsknings- og undervisningsfaciliteter for både hospitalsansatte ved Regionen og ansatte
ved AU.
Region Midtjylland har som bygherre for det samlede Forum-byggeri indgået en betinget aftale
med AUFF, der giver AUFF mulighed for at opføre et selvstændigt lejemål til AU i forbindelse med
opførelsen af Forum. Lejemålet til AU opføres i en ejerlejlighedskonstruktion, således at AUFF vil
være bygherre for AU’s andel af Forum og efterfølgende udleje denne til AU.
AUFF og AU vil indgå en lejekontrakt med 15 års uopsigelighed med et opsigelsesvarsel herefter
på 18 måneder. Lejemålet er tidsbegrænset, således at det under alle omstændigheder ophører 40 år
efter lejemålets begyndelsesdato. Lejemålet er uopsigeligt fra udlejers side i hele den 40-årige perio‐
de.
AU’s lejemål i Forum udgør i alt ca. 3.436 m2 (brutto). Disse er fordelt på 734 m2 laboratorier,
1.428 m2 biobank og 1.273 m2 kontorfaciliteter. Byggeriet forventes igangsat i 2019 og være klar til
indflytning medio 2022.
Den årlige husleje vil udgøre 4,4 mio. kr.
Nuværende og fremadrettede lokaliteter og arealanvendelse
De aktiviteter, der skal flyttes til Forum, er i dag placeret på adresserne Oluf Palmes Allé 13 og
Palle Juul-Jensens Boulevard 82 i Aarhus. Aktiviteterne omfatter IKM Sekretariatet, Åreforkalkning/
nyreforskningsenheden og Good Clinical Practice-enheden.
Det nye lejemål i Forum vil desuden huse en række nye faciliteter. Der etableres en såkaldt bio‐
bank, som skal bruges til opbevaring af biologisk materiale, der indsamles i forbindelse med forsk‐
ningsprojekter. I dag opbevares dette materiale på flere forskellige lokaliteter på hospitalerne. AUs
behov for opbevaring af biologisk materiale er stærkt stigende, og de nuværende opbevaringsmulig‐
heder giver ikke mulighed for udvidelse af kapaciteten. Foruden IKM forventes andre dele af AU at
gøre brug af biobanken. Hertil forventes aktiviteterne Immun og stamcellelab samt Comparative Me‐
dicine Lab etableret ved flytningen til Forum.
Det nye lejemål i Forum vil udgøre 3.436 m2 (brutto), svarende til en udvidelse på 2.193 m2 som
følge af tilførslen af de nye aktiviteter.
Lejemålet skal alene huse forskningsaktiviteter, idet AU’s sundhedsvidenskabelige uddannelsesak‐
tiviteter gennemføres på andre lokaliteter.
Tabel 1. Nuværende og fremadrettet arealanvendelse (brutto m2)
2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Palle Juul-Jensens Boulevard 82 1.127 1.127 1.127 1.127 1.127
- Heraf IKM Sekretariat 700 700 700 700 700
- Heraf Dyrestald* 224 224 224 224 224
- Heraf Åreforkalkning/Nyreforsk‐
ning
202 202 202 202 202
Oluf Palmes Allé 13 119 119 119 119 119
- Heraf Good Clinical Practice-en‐
heden
119 119 119 119 119
Forum 3.436 3.436
2
- Heraf IKM Sekretariat 253 253
- Heraf Åreforkalkning/Nyreforsk‐
ning
869 869
- Heraf Good Clinical Practice-en‐
heden
163 163
- Heraf Clinical Trial Unit-enhe‐
den**
41 41
- Heraf Immun og stamcellelab** 396 396
- Heraf Comparative Medicine
Lab**
286 286
- Heraf Biobank** 1.428 1.428
I alt 1.246 1.246 1.246 1.246 1.246 3.436 3.436
Anm. : Manglende summering skyldes afrunding
* IKM’s gnaverdyrestalde vil fremover blive samlet i et driftsfællesskab med Region Midtjylland, der vil varetage lejemålet til den fælles dyrestald.
Derfor fremgår dyrestalden ikke som en aktivitet efter 2021.
** Nye aktiviteter, som vil blive oprettet efter etableringen i lejemålet i Forum.
I 2017 var der, på de adresser der flyttes til det nye lejemål i Forum, i alt ansat 57 årsværk, fordelt
på 12 årsværk videnskabeligt personale og 45 årsværk teknisk administrativt personale. Dette forven‐
tes efter udvidelsen forøget med 10 årsværk. Herudover vil det nye lejemål også blive benyttet af
ph.d.-studerende og andre studerende, der bidrager til sundhedsvidenskabelige forskningsaktiviteter.
Løbende omkostninger
Efter indflytning i Forum vil AU’s årlige huslejeudgift til de nye faciliteter andrage ca. 4,4 mio. kr.,
mens AU’s årlige driftsomkostninger fra 2022 forventes at udgøre 1,9 mio. kr. Samlet set vil der væ‐
re tale om en forøgelse af AU’s årlige husleje- og driftsomkostninger på ca. 4,7 mio. kr., hvilket af‐
spejler etableringen af de nye faciliteter.
Tabel 2. Løbende årlige omkostninger (Mio. kr., 2018-prisniveau)
Nuværende
2018*
Nyt 2022 Nettoændring
Husleje 1,6 4,4 2,8
Drift 0,0 1,9 1,9
I alt 1,6 6,3 4,7
Anm. : Driftsudgifterne i de nuværende lejemål er indeholdt i huslejen.
*Inkl. dyrestald, der ikke flytter med, jf. tabel 1.
AU havde i 2016 en omsætning på i alt 6.403 mio. kr. og et overskud på 200 mio. kr. Egenkapita‐
len ultimo 2016 udgjorde 847 mio. kr. Uddannelses- og Forskningsministeriet vurderer, at AU har en
sund økonomi, og at AU er i stand til at påtage sig den økonomiske forpligtigelse lejekontrakten
medfører.
c. Sagen forelægges Finansudvalget, idet den samlede lejeforpligtelse opgjort for hele uopsigelig‐
hedsperioden under ét udgør over 60 mio. kr., hvilket forudsætter Finansudvalgets tilslutning, jf.
budgetvejledningens pkt. 2.11.5.3.
3
e. Uddannelses- og Forskningsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Aarhus Uni‐
versitet (AU) indgår en 15-årig uopsigelig lejeaftale med Aarhus Universitets Forskningsfond ved
datterselskabet AUFF Invest P/S om et skræddersyet lejemål, der opføres som en integreret del af
Det Nye Universitetshospital (DNU) i Aarhus ved Skejby. Lejemålet udgør i alt 3.436 m2. Den årlige
husleje udgør 4,4 mio. kr., hvorved de samlede lejeudgifter i uopsigelighedsperioden maksimalt vil
andrage 66 mio. kr.
Udgiften i hele lejeperioden afholdes af AU
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 17. april 2018
SØREN PIND
/ Nicolai Ebsen
Til Finansudvalget.
4