B 104 - svar på spm. 3 om det foreslåede system sikrer, at personer som har overtrådt betingelserne for indrejse i Europa, og som formodes stadig at befinde sig inden for Schengens område, vil være registreret enten i EU's ind- og udrejsesystem eller et andet sted, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Kenneth Kristensen Berth
B 104 - svar på spm. 3.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/beslutningsforslag/B104/spm/3/svar/1481409/1881409.pdf
Ministeren Side 1/1 17. april 2018 Asyl og Visum Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2018 - 6449 Akt-id 412136 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 13. april 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 3 til B 104 efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 3 til B 104: Sikrer det foreslåede system, at personer, som har overtrådt betingelserne for indrejse i Europa, og som formodes stadig at befinde sig inden for Schengens område, vil være registreret enten i EU's ind- og udrejsesystem eller et andet sted, eller har Danmark mulighed for at operere med en længere grænse for sletning end de fem år (jf. svar på spørgsmål 2)? Svar: Det fremgår af artikel 34, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 af 30. november 2017 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem, at hvis der ikke er registreret nogen udrejse efter datoen for udløb af det tilladte ophold, lagres oplysningerne i fem år efter udløbsdatoen for det tilladte ophold. Det følger endvidere af forordningens artikel 34, stk. 3, at ind- og udrejsesystemet automatisk underretter medlemsstaterne tre måneder forud for planlagt sletning af oplysninger om personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet, således at medlemsstaterne har mulighed for at træffe passende foranstaltninger. Ved udløbet af lagringsperioden slettes de pågældende oplysninger automatisk fra ind- og udrejsesystemets centrale system, jf. forordningens artikel 34, stk. 5. Inger Støjberg / Jeppe Kirkeskov Winkel Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18 B 104 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt