Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 10. april 2018
Tilhører sager:
Aktører:
AX21327
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l145/20171_l145_betaenkning.pdf
Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 10. april 2018 Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Indkvartering og forsørgelse af flygtninge og asylansøgere, advisering af kommunerne om visse afgørelser i klagesager og ændring af beregningen af varigheden af et indrejseforbud) [af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)] 1. Ændringsforslag Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget. Udlæn- dinge- og integrationsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-4 og 6, herunder om deling af lovforslaget. Enhedsli- stens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 5. Alternativets medlemmer af udvalget har stillet ændrings- forslag nr. 7. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 8. februar 2018 og var til 1. behandling den 21. februar 2018. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Inte- grationsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren sendte den 6. oktober 2017 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del – bilag 4. Den 8. februar 2018 sendte udlændinge- og integrationsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Spørgsmål Udvalget har stillet 16 spørgsmål til udlændinge- og inte- grationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har be- svaret. 3. Udtalelse fra udlændinge- og integrationsministeren Udlændinge- og integrationsministeren har over for ud- valget oplyst følgende: »Punkt 2.5.2 i de almindelige be- mærkninger i forslaget (Udlændinge- og Integrationsmini- steriets overvejelser) indeholder desværre en faktuel fejl. Det fremgår således af punkt 2.5.2 i de almindelige bemærk- ninger: »Udlændingemyndighederne har endvidere vejledt gene- relt om Ouhrami-dommens konsekvenser og myndigheder- nes opfølgning herpå på udlændingemyndighedernes hjem- meside www.nyidanmark.dk. Endvidere er ambassaderne orienteret herom med henblik på, at den ændrede beregning af indrejseforbuds varighed kan indgå i ambassadernes be- handling af visumsager m.v., og således at ambassaderne kan vejlede herom i relevant omfang, herunder navnlig vej- lede evt. berørte udlændinge, der henvender sig til ambassa- derne.« Udlændingemyndighederne har rettelig først vejledt om Ouhrami-dommens konsekvenser den 26. februar 2018 på baggrund af et brev fra Udlændinge- og Integrationsministe- riet herom af 23. februar 2018. Bemærkningerne bør således rettelig være (ændring ind- sat med kursiv): »Udlændingemyndighederne har den 26. februar 2018 vejledt generelt om Ouhrami-dommens konsekvenser og myndighedernes opfølgning herpå på udlændingemyndighe- dernes hjemmeside www.nyidanmark.dk. Endvidere er am- bassaderne blevet orienteret herom med henblik på, at den ændrede beregning af indrejseforbuds varighed kan indgå i ambassadernes behandling af visumsager mv., og således at ambassaderne kan vejlede herom i relevant omfang, herun- der navnlig vejlede evt. berørte udlændinge, der henvender sig til ambassaderne.« Det kan i øvrigt oplyses, at Rigspolitiet og Rigsadvokaten ligeledes ved breve af 23. februar 2018 har modtaget Justits- ministeriets vurdering af Ouhrami-dommens betydning for politiets og anklagemyndighedens arbejde med henblik på den praktiske gennemførelse af relevante tiltag.« Til lovforslag nr. L 145 Folketinget 2017-18 AX021327 4. Indstillinger og politiske bemærkninger Udvalget vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget. Et flertal i udvalget (S, V, LA og KF) indstiller de under A og B nævnte lovforslag til vedtagelse med de af ministe- ren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod æn- dringsforslag nr. 5 og 7. Et mindretal i udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller det under A nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behand- ling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsfor- slag. Mindretallet indstiller det under B nævnte forslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Enhedslistens medlemmer af udvalget kan ikke støtte den del, der foreslås udskilt som A. Baggrunden er, at forslaget afskærer psykisk syge og mentalt handicappede, der døm- mes for en lovovertrædelse, fra privat indkvartering og ad- gang til arbejdsmarkedet. Enhedslisten mener, at dette må bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, sådan som det er anført i Retspolitisk Forenings høringssvar. Enhedslisten har fremsat et ændringsforslag til lovforsla- gets del B. Ændringsforslaget tager sigte på at sikre, at min- dreårige asylansøgere, der indkvarteres privat hos deres her- boende forældre, sikres fuld gratis adgang til undersøgelse og behandling hos læger og tandlæger og på hospitaler efter samme regler som dem, der gælder for mindreårige asylan- søgere, der er indkvarteret på et asylcenter. Såfremt dette ændringsforslag vedtages, kan Enhedslisten støtte lovforsla- gets del B. Vedtages det ikke, finder Enhedslisten, at det er for usikkert, hvorvidt mindreårige asylansøgere, der ind- kvarteres hos herboende forældre, får den adgang til sund- hedsydelser, som børn i Danmark skal have. I så fald vil En- hedslisten stemme imod. Enhedslisten ønsker at understrege, at det er vigtigt, at asylansøgende børn, hvis forældre befin- der sig i Danmark, hurtigst muligt får adgang til indkvarte- ring hos forældrene. Enhedslisten ønsker, at denne adgang til privat indkvartering udvides til – efter en konkret vurde- ring – også at kunne omfatte indkvartering hos andre myndi- ge, nære familiemedlemmer her i landet. Et andet mindretal i udvalget (DF) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse. Mindretallet indstiller det under B nævnte forslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af ministeren stillede æn- dringsforslag og imod ændringsforslag nr. 5 og 7. Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be- tænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 5. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af udval- get: a Ændringsforslag om deling af lovforslaget 1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold: A. »Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ind- kvartering og forsørgelse af flygtninge og asylansøgere, ad- visering af kommunerne om visse afgørelser i klagesager og ændring af beregningen af varigheden af et indrejseforbud m.v.)« omfattende § 1, nr. 1-4, 6, 7 og 9-11, og §§ 2 og 3. B. »Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Kodifi- cering af praksis for privat indkvartering hos herboende for- ældre og justering af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt for mindreårige asylansøgere)« omfattende § 1, nr. 5 og 8, § 2, stk. 1, og § 3. [Forslag om deling af lovforslaget] b Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag Til § 1 2) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 14 a, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »lovovertrædelse« ordet: »begået«. [Præcisering af ordlyden] 3) I den under nr. 6 foreslåede affattelse af § 42 k, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »lovovertrædelse« ordet: »begået«. [Præcisering af ordlyden] 4) I den under nr. 7 foreslåede affattelse af § 42 l, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »lovovertrædelse« ordet: »begået«. [Præcisering af ordlyden] c Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag Til § 1 Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, RV og SF): 5) I det under nr. 5 foreslåede § 42 a, stk. 3, nr. 5, indsæt- tes som 2. pkt.: »Udlændingen får dog udgifterne til nødvendige sund- hedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen i med- før af stk. 1.« [Forslag om, at Udlændingestyrelsen skal afholde udgifterne til visse ydelser] Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af et fler- tal (S, DF, V, LA og KF): 6) Nr. 8 affattes således: »8. I § 42 l, stk. 3, 1. pkt., og stk. 5, 3. pkt., indsættes efter »ægtefælle«: »eller, hvis udlændingen er mindreårig, hos herboende forældre«.« [Præcisering af ordlyden] 2 U n d e r æ n d r i n g s f o r s l a g t i l æ n d r i n g s f o r s l a g n r . 6 Af et mindretal (ALT), tiltrådt af et mindretal (EL, RV og SF): 7) I den ved ændringsforslag nr. 6 foreslåede ændring af § 42 l, stk. 3, 1. pkt., og stk. 5, 3. pkt., ændres »forældre« til: »familiemedlemmer«. [Mulighed for indkvartering hos anden familie foruden for- ældre] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Det foreslås, at lovforslaget deles, således at visse af for- slagene om indkvartering og forsørgelse af flygtninge og asylansøgere, advisering af kommunerne om visse afgørel- ser i klagesager og ændring af beregningen af varigheden af et indrejseforbud samles i et selvstændigt lovforslag, mens forslagene om kodificering af praksis for privat indkvarte- ring hos herboende forældre og justering af Udlændingesty- relsens forsørgelsespligt for mindreårige asylansøgere sam- les i et andet lovforslag. Til nr. 2-4 Ændringsforslagene præciserer ordlyden af de foreslåede nye affattelser af udlændingelovens § 14 a, stk. 2, nr. 3, § 42 k, stk. 2, nr. 3, og § 42 l, stk. 2, nr. 3. Forslagene har alene til formål at udvide vandelskravet, ved at også personer, der opfylder betingelserne for straffri- hed, selv om de har begået alvorlig kriminalitet, og som grundet mental tilstand idømmes en anden retsfølge, der in- debærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, udeluk- kes fra muligheden for at tage arbejde, fra ordningen om op- hold i egenfinansieret bolig og fra ordningen om privat ind- kvartering. Da lovforslaget ikke herudover har til hensigt at ændre gældende ret, foreslås en præcisering af ordlyden, således at bestemmelserne i øvrigt videreføres. Til nr. 5 Det foreslås, at Udlændingestyrelsen skal afholde udgif- terne til nødvendige sundhedsmæssige ydelser for mindreå- rige asylansøgere, der er indkvarteret privat hos herboende forældre i medfør af udlændingelovens § 42 l, stk. 3, hvis anvendelsesområde foreslås udvidet med det fremsatte lov- forslag. Forslaget indebærer således, at Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt efter udlændingelovens § 42 a, stk. 1, også skal gælde for disse mindreårige asylansøgere, for så vidt angår udgifter til nødvendige sundhedsmæssige ydelser. Undtaget fra Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt vil dermed alene være udgifterne til den mindreårige asylansø- gers underhold, som vil skulle afholdes af forældrene, med- mindre særlige grunde foreligger. Der henvises herom til be- mærkningerne til § 1, nr. 8, i det fremsatte lovforslag. Ændringsforslaget stilles for at sikre, at mindreårige asyl- ansøgere, der indkvarteres hos herboende familie, i praksis opnår samme adgang til sundhedsydelser som andre min- dreårige asylansøgere – uafhængigt af den herboende fami- lies økonomiske formåen. Til nr. 6 Der er tale om en præcisering af ordlyden, således at det tydeliggøres, at bestemmelserne omfatter dels asylansøgere, der ønsker privat indkvartering hos en herboende ægtefælle, dels mindreårige asylansøgere, der ønsker privat indkvarte- ring hos herboende forældre. Til nr. 7 Det foreslås, at mindreårige udlændinge, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelo- vens § 7, kan indkvartere sig privat hos anden familie på samme vilkår, som der efter det fremsatte lovforslag foreslås at skulle gælde for privat indkvartering hos herboende for- ældre. Med en mindreårig udlænding forstås i denne sam- menhæng en udlænding under 18 år. Forslaget indebærer således, at mindreårige asylansøgere vil kunne opnå tilladelse til privat indkvartering hos et her- boende familiemedlem, indtil udlændingen meddeles op- holdstilladelse, udrejser eller udsendes, på betingelse af at udlændingen indgår en kontrakt med Udlændingestyrelsen i overensstemmelse med udlændingelovens § 42 l, stk. 4. Forslaget indebærer endvidere, at betingelsen i udlændin- gelovens § 42 l, stk. 5, 1. pkt., om, at boligen er placeret i en kommune, hvortil der kan visiteres flygtninge på grundlag af de aftalte eller fastsatte kommunekvoter, jf. integrations- lovens § 8, heller ikke gælder for mindreårige asylansøgere, der ønsker privat indkvartering hos et herboende familie- medlem. En mindreårig udlænding vil fortsat være udelukket fra ordningen om privat indkvartering, hvis udlændingen er om- fattet af udlændingelovens § 42 l, stk. 2, eller hvis ikke Ud- lændingestyrelsen efter en konkret vurdering finder, at hen- synet til den mindreåriges tarv taler derfor, jf. udlændingelo- vens § 42 l, stk. 5, 2. pkt. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 8, i det fremsatte lovforslag. Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Carsten Kudsk (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Mads Fuglede (V) Erling Bonnesen (V) Jan E. Jørgensen (V) Laura Lindahl (LA) Villum Christensen (LA) Naser Khader (KF) Dan Jørgensen (S) Kaare Dybvad (S) Thomas Jensen (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S) nfmd. Mattias Tesfaye (S) Finn Sørensen (EL) 3 Nikolaj Villumsen (EL) Carolina Magdalene Maier (ALT) Josephine Fock (ALT) Marlene Borst Hansen (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Karsten Hønge (SF) Holger K. Nielsen (SF) Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 46 Dansk Folkeparti (DF) 37 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34 Enhedslisten (EL) 14 Liberal Alliance (LA) 13 Alternativet (ALT) 10 Radikale Venstre (RV) 8 Socialistisk Folkeparti (SF) 7 Det Konservative Folkeparti (KF) 6 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Tjóðveldi (T) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1 4 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 145 Bilagsnr. Titel 1 Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministe- ren 2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 Ændringsforslag og udtalelse, fra udlændinge- og integrationsministe- ren 4 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 5 1. udkast til betænkning 6 Ændringsforslag, fra udlændinge- og integrationsministeren 7 2. udkast til betænkning 8 3. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 145 Spm.nr. Titel 1 Spm. om, hvordan man kan sikre, at det er de biologiske forældre, mindreårige kommer til at bo hos, til udlændinge- og integrationsmini- steren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om, hvor mange der i dag vil kunne anvende denne ordning om privat indkvartering af mindreårige, til udlændinge- og integrationsmi- nisteren, og ministerens svar herpå 3 Spm., om ministeren er enig i, at det giver bedre mulighed for at kon- trollere, hvor asylansøgere er, hvis de opholder sig på asylcentre frem for i privat indkvartering, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm., om ministeren vil udarbejde ændringsforslag om deling af for- slaget, således at privat indkvartering af mindreårige udskilles i sepa- rat forslag, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om at bekræfte, at der alene er tale om en skærpelse af straffri- hedskravet, for så vidt angår personer, der på grund af deres mentale tilstand ikke er i stand til at afsone en frihedsstraf og derfor i stedet er idømt f.eks. forvaring eller behandling, til udlændinge- og integrati- onsministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om ministeriets vurdering af forholdet mellem Danmarks inter- nationale forpligtelser, herunder særlig FN’s handicapkonvention, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om ministeriets vurdering af forholdet mellem Danmarks inter- nationale forpligtelser, herunder særlig FN’s børnekonvention, til ud- lændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om redegørelse for, om det med lovforslaget er sikret, at børn, der indkvarteres hos herboende forældre, sikres sundhedsydelser på mindst samme niveau, som hvis børnene havde været indkvarteret på asylcentre, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå 5 9 Spm. om, hvorfor adgangen for mindreårige til at bo hos anden fami- lie end forældre ikke er inddraget i forslaget, til udlændinge- og inte- grationsministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm., om ministeren vil udarbejde ændringsforslag med tilhørende be- mærkninger, der giver mulighed for mindreårige på samme lempelige vilkår at blive indkvarteret hos anden familie, til udlændinge- og inte- grationsministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om, hvordan mindreårige i privat indkvartering bliver stillet i forhold til adgang til almene sundhedsydelser, hvis de er privat ind- kvarteret hos herboende familie, men deres sag endnu ikke er afgjort, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om, hvorfor ministeren finder skærpelsen af strafkravet i forhold til privat indkvartering og adgang til arbejdsmarkedet nødvendig, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm., om svarene på spm. 7 og 8 skal forstås således, at børn, der ind- kvarteres hos forældrene, ikke har garanti for sundhedsydelser på samme niveau, som hvis de havde været indkvarteret på asylcentre, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm., om ministeren anerkender, at Danmark efter børnekonventionen er forpligtet til at give alle børn, der opholder sig i Danmark, den samme adgang til sundhedsydelser, til udlændinge- og integrationsmi- nisteren, og ministerens svar herpå 15 Spm. om eksempler på sundhedsydelser, som forældrene overtager an- svaret for at betale, når asylansøgerbørn indkvarteres hos forældrene, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm., om ministeren vil yde teknisk bistand til udarbejdelse af et æn- dringsforslag med tilhørende bemærkninger, der sikrer, at mindreårige asylansøgere, der indkvarteres privat hos deres herboende forældre, sikres fuld gratis adgang til undersøgelse og behandling hos læger og tandlæger og på hospitaler efter samme regler som dem, der gælder for mindreårige asylansøgere, der er indkvarteret på et asylcenter, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå 6