Redegørelse om ældreområdet 2018

Redegørelse nr. R 11 (13/4 2018) Folketinget 2017-18
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 13/4 18 om ældreområdet 2018.
(Redegørelse nr. R 11).
Ældreministeren (Thyra Frank):
INDLEDNING
Danmark er et stærkt velfærdssamfund, og vi drager omsorg
for de ældre borgere, der har brug for hjælp, så de får frihe-
den til at leve et godt og værdigt ældreliv. Det samfund øn-
sker regeringen at udvikle og styrke, så vi får mest mulig vel-
færd for pengene til gavn for den enkelte ældre. Danskerne
bliver i disse år ældre. Det er afgørende, at de ekstra leveår
bliver gode og fulde af livsindhold. For regeringen har en
værdig ældrepleje med stor selvbestemmelse for den enkelte
en høj prioritet.
REGERINGENS ÆLDREPOLITIK
Regeringens udgangspunkt er, at en værdig ældrepleje hører
til grundstenene i vores velfærdssamfund. Det skal vi værne
om og udvikle.
Regeringen ønsker, at ældre mennesker skal have mulighed
for at klare sig selv så længe som muligt. Ældre skal kunne
leve et aktivt liv sammen med andre mennesker og skal ople-
ve deres alderdom som værdig. En god ældrepleje handler
bl.a. om værdier. Den handler om, at ældre mennesker på et
tidspunkt i deres liv, hvor de har oplevet og erfaret mere end
de fleste, skal have lov til at blive set og respekteret som dem,
de er.
I marts 2018 præsenterede regeringen sine visioner for æl-
dreområdet »Værdighed i ældreplejen – en hjertesag«. I visio-
nen er der opsat fire klare pejlemærker for, hvad regeringen
vil opnå med de initiativer, der er igangsat på ældreområdet
de seneste år.
ÆLDREOMRÅDET I UDVIKLING
I 2012 og 2013 blev der afgivet to kommissionsrapporter på
ældreområdet.
Den første kommissionsrapport blev afgivet i februar 2012,
hvor Ældrekommissionen – Kommission om livskvalitet og
selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem – offentliggjorde
rapporten »Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem«.
Kommissionen mente, at fundamentet for plejen og omsor-
gen på plejehjem bør tage udgangspunkt i de fem grundlæg-
gende værdier, om indflydelse på eget liv, respekt for forskel-
lighed, medmenneskeligheden i fokus, gode oplevelser hver
dag og en værdig afslutning på livet, der også ligger til grund
for regeringens ældrepolitik.
Med udgangspunkt i de fem værdier kom kommissionen
med i alt 43 konkrete anbefalinger til, hvordan man kan øge
livskvaliteten for beboerne på plejehjem, så de kan leve et
trygt og værdigt liv. Kommissionsrapporten blev udsendt til
alle plejehjem, og Sundhedsstyrelsen igangsatte et program,
der fulgte op på anbefalingerne.
I juli 2013 afgav Hjemmehjælpskommissionen rapporten
»Fremtidens hjemmehjælp – ældres ressourcer i centrum for
en sammenhængende indsats«. Kommissionen tog afsæt i, at
der bliver flere ældre i fremtiden, og at de ældre fremover vil
udgøre en mere differentieret gruppe. Hjemmehjælpskom-
missionen opdelte de ældre i tre grupper:
1) Ældre borgere, som kan klare sig helt uden hjælp.
2) Ældre borgere, der oplever funktionstab som følge af syg-
dom og alderdom. De har brug for hjælp – primært i form
af hjælp til selvhjælp og egenomsorg og bl.a. understøttet
af teknologiske hjælperedskaber og anden teknologi.
3) Ældre borgere med omfattende og komplekse plejebehov i
eget hjem.
Hjemmehjælpskommissionen fandt, at tilrettelæggelsen af
fremtidens ældrepleje skulle tage afsæt i det mere differentie-
rede ældrebillede, at der skal tages højde for det potentiale,
som den voksende gruppe af ressourcestærke ældre kan bi-
drage med, og at det samtidig skal sikres, at der er den rette
hjælp og støtte til de borgere, som er så svage, at de har brug
for omfattende hjælp.
Hjemmehjælpskommissionen mente, at der var behov for
et paradigmeskifte, som skulle omlægge praksis på hjemme-
hjælpsområdet. Der skulle ske et skifte fra at gøre noget for
borgerne til at gøre noget i samarbejde med borgerne. Man
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringens ældre-
politik tager afsæt i fem grundlæggende værdier:
– Indflydelse på eget liv
– Respekt for forskellighed
– Medmenneskeligheden i fokus
– Gode oplevelser hver dag
– En værdig afslutning på livet
Pejlemærkerne, som ligger i forlængelse af regeringens vær-
dier for den gode ældrepleje, er:
– Styrkelse af de ældres selvbestemmelse
– Bedre plads til de pårørende
– Adgang til fællesskabet for alle
– Mere nærvær ved livets afslutning
2
skulle tilbage til, at hjælpen skulle være mere i overensstem-
melse med servicelovens oprindelige målsætning om »hjælp
til selvhjælp« og fremme af den enkeltes mulighed for at kla-
re sig selv. Det skulle ske gennem en styrket forebyggelses-
indsats, en mere systematisk rehabiliteringsindsats og en
øget målretning af indsatsen i forhold til svage ældre, som
har omfattende og komplekse behov. Til at understøtte dette
skifte kom Hjemmehjælpskommissionen med 29 anbefalin-
ger.
På baggrund af Hjemmehjælpskommissionens anbefalin-
ger blev bl.a. serviceloven ændret, så kommunerne nu skal
tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsfor-
løb til personer, som er i målgruppen for at modtage hjemme-
hjælp, og som vurderes at kunne få gavn af et sådant forløb,
med det formål, at de bliver mere selvhjulpne og oplever en
større uafhængighed i hverdagen.
Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger lå også til
grund for, at lovgivningen om de forebyggende hjemmebe-
søg blev ændret, så de kan tilrettelægges mere målrettet og
fleksibelt.
ØKONOMIEN PÅ ÆLDREOMRÅDET
En samlet opgørelse af kommunernes regnskaber viser, at
kommunernes udgifter til ældreområdet er steget med 4,0
mia. kr. fra 2007 til 2016, når der tages højde for løft til ældre-
området, der følger af finanslovsaftalerne for 2014, 2015 og
2016. Der er således samlet set blevet prioriteret stigende ud-
gifter til ældreområdet over de senere år, jf. tabel 1. Hvis man
sammenligner udviklingen i ældreudgifter med kommuner-
nes samlede serviceudgifter, så er ældreudgifternes andel af
de samlede serviceudgifter steget fra godt 16 pct. i 2008 til
godt 18 pct. i 2016.
DEN DEMOGRAFISKE UDVIKLING
Fra 2009 til 2018 er antallet af borgere på 65 år og derover ste-
get fra ca. 875.000 til ca. 1.116.000 borgere, svarende til en
stigning på 27 pct. Stigningen er især sket blandt de 70-74 åri-
ge, hvor antallet er steget med ca. 113.000 personer fra 2009 til
2018, jf. figur 1. Til sammenligning er der kommet knap
30.000 flere ældre på 80 år og derover i samme periode.
Der er regionale forskelle i forhold til hvor stor en andel af
befolkningen, der er over 65 år. 22 pct. af befolkningen bosid-
dende i Region Sjælland er 65 år og derover, mens det samme
gælder for ca. 17 pct. af befolkningen i Region Hovedstaden.
Blandt ældre borgere ses en overvægt af kvinder, hvilket
hænger sammen med kvinders længere levetid.
3
Siden 1990 er befolkningens størrelse vokset fra ca. 5,1 mio.
indbyggere i 1990 til knap 5,8 indbyggere i 2018, og antals-
mæssigt er den ældre befolkning over 75 år vokset med ca.
110.000 personer. Andelen af den ældre befolkning har ud-
gjort en nogenlunde konstant andel af befolkningen siden
1990. I 1990 udgjorde eksempelvis borgere på 75+ år ca. 7,5
pct. af befolkningen. I 2016 udgjorde borgere over 75 år no-
genlunde den samme andel eller knap 8 pct. af befolkningen.
I de kommende år forventes andelen af 75+-årige at stige fra
knap 9,0 pct. i 2020 til godt 11,5 pct. i 2030 og knap 15 pct. i
2050 for så at falde til ca. 14 pct. i 2060, jf. figur 2.
Den fremtidige udvikling i befolkningen skal ses i lyset af,
at store generationer fra efterkrigsårene i dag er blandt de
ældste borgere i vores samfund. Fødselsraten var særlig høj
for årgangene i efterkrigsårene. I perioden fra 1940’erne og
frem til sidst i 1960’erne blev der i gennemsnit født 80.000
børn om året. De største årgange ses i årene 1944-47, hvor der
blev født knap 100.000 børn om året.
En person født i slutningen af 1940’erne er i dag omkring
70 år gammel. Og en person fra 1960’erne er i 50-60 års alde-
ren. Med andre ord har de store generationer trukket sig til-
bage fra arbejdsmarkedet eller nærmer sig tilbagetræknings-
alderen, og disse generationer vil de kommende 10-30 år
være blandt de ældste i vores samfund.
Da stigningen i antallet af ældre i høj grad afspejler gene-
rationseffekter i de kommende år, er der – set i et længere
perspektiv – tale om en midlertidig stigning. I årene 2020-35
ses i gennemsnit en stigning i antallet af ældre 65+ år og 75+
år på hhv. 21.000 og 17.000 personer om året. Og i årene 2035-
50 ses i gennemsnit en stigning på hhv. 5.000 og 12.000 perso-
ner.
4
MIDDELLEVETID
Den forventede udvikling i antallet af ældre afspejler dog
ikke kun generationseffekter, men også en forventet stigning i
befolkningens middellevetid og restlevetid for den ældre be-
folkning. I 1990 var middellevetiden for en 0-årig dreng 72 år
og restlevetiden for en 60-årig mand var 17,5 år. I 2016 kunne
en 0-årig dreng forvente at blive knap 80 år gammel, mens en
65-årig kunne forventes at leve 18 år mere. Restlevetiden er
en smule højere for kvinder. I 2016 kunne en 0-årig pige for-
vente at blive ca. 83 år gammel, mens en 65-årig kvinde kun-
ne forvente at leve 21 år mere. Forskellen i levetiden mellem
mænd og kvinder er derfor også blevet mindre i samme peri-
ode – både den forventede levetid for 0-årige og restlevetiden
for 65-årige.
Middellevetiden forventes fortsat at stige. Der ses dog en
gennemsnitlig lavere stigning i levetiden i fremtidige år sam-
menlignet med de historiske år. I 2050 kan en 0-årig dreng
forvente at blive 86 år gammel, og en 0-årig pige kan forvente
at blive godt 88 år gammel. Derudover fortsætter indsnæv-
ringen af forskellen i middellevetid mellem mænd og kvin-
der.
SUND ALDRING
Stigende levetid kan være et udtryk for, at befolkningen har
et bedre helbred og flere gode leveår i dag i forhold til tidlige-
re.
Det fremgår af figur 3, at en stor del af befolkningen, også
de ældre aldersgrupper, vurderer deres eget helbred som
fremragende, vældig godt eller godt. Der er i perioden 2010
til 2017 sket et mindre fald i andelen af befolkningen, der vur-
derer deres eget helbred som fremragende, vældig godt eller
godt fra 85,0 procent til 83,2 procent.
For de ældste aldersgrupper ses dog den modsatrettet ten-
dens. Blandt borgerne på 75 år og derover er der en positiv
udvikling i andelen, der vurderer eget helbred som fremra-
gende, vældig godt eller godt blandt både mænd og kvinder
fra 2010 til 2017. For mænd og kvinder i aldersgruppen 65–74
år er der en lille positiv stigning i vurderingen af eget helbred
fra 2010–2013, hvorefter der er et lille fald fra 2013 til 2017.1
Det er bemærkelsesværdigt, at en større andel af de 65 – 74
årige vurderer, at de har et godt helbred, sammenlignet med
aldersgruppen 55 – 64 år.2
ENSOMHED/SOCIALE RELATIONER
De personlige og menneskelige omkostninger ved ensomhed
er store. Ensomheden hos ældre forringer deres livskvalitet
og har en række alvorlige, sundhedsmæssige konsekvenser
som fx forhøjet blodtryk, dårlig søvn, stress og hjerte-kar-syg-
domme. Dertil kommer, at der er en sammenhæng mellem
ensomhed og øget dødelighed.3
Særligt svækkede ældre mennesker er udsat for ufrivillig
ensomhed. Fysisk svækkelse kan betyde, at den ældre har
svært ved at komme ud blandt andre. Samtidig har ældre
ikke den daglige kontakt med andre mennesker, som bl.a. føl-
ger, når man er på arbejdsmarkedet.
Figur 4 viser andelen af danskere, der føler sig ofte uøn-
sket alene i 2010, 2013 og 2017. Generelt er andelen, der ofte
føler sig uønsket alene steget i perioden, men denne udvik-
ling er ikke sket for de ældste aldersgrupper. Særligt for æl-
dre over 75 år er der et fald i andelen, der ofte føler sig uøn-
sket alene.
1
Danskernes sundhed, Den nationale sundhedsprofil 2017, Sund-
hedsstyrelsen, 2018.
2
Danskernes sundhed, Den nationale sundhedsprofil 2017, Sund-
hedsstyrelsen, 2018
3
Styrket indsats mod ensomhed hos ældre mennesker med meget
hjemmehjælp, Sundhedsstyrelsen, 2016 og Review: Forebyggelse
af ældres selvmord – evidensbaseret viden, Sundhedsstyrelsen,
2014
5
Gruppen af 65-74 årige er hos både mænd og kvinder den
aldersgruppe, der føler sig mindst ofte uønsket alene. Ældre
mænd på 75 år og derover er ikke mere uønsket alene end an-
dre aldersgrupper, mens ældre kvinder på 75 år og derover er
blandt de to aldersgrupper, der oftest føler sig uønsket ale-
ne.4
I rapporten »Ensomhed i befolkningen« anslås det, at 33.000
ældre føler sig ensomme5
.
Andre undersøgelser konkluderer, at op mod 50 procent af de
ældre, der modtager personlig pleje, ofte eller en gang imel-
lem føler sig uønsket alene, og 25 pct. oplever ofte eller en
gang imellem at føle sig alene blandt andre.6
REHABILITERING
Kommunerne har siden 1. januar 2015 været forpligtet til at
tilbyde et tidsafgrænset, korterevarende og målorienteret re-
habiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne,
hvis det vurderes at kunne forbedre borgerens funktionsevne
og dermed nedsætte borgerens behov for personlig og prak-
tisk hjælp. Rehabilitering kan støtte svækkede ældre i at be-
vare og vedligeholde aktiviteter i dagligdagen og dermed be-
vare størst mulig livskvalitet.
En undersøgelse i otte kommuner fra juni 2017 viser, at
størstedelen af borgerne (65 pct.) mener, at et rehabiliterings-
forløb har hjulpet dem til at klare flere ting selv i hverdagen.
Samtidig oplever omkring otte ud af ni borgere, at de er
blevet inddraget og lyttet til undervejs i rehabiliteringsforlø-
bet. Undersøgelsen viser endvidere, at en stor del af borgerne
(60 pct.) oplever, at deres livskvalitet er blevet bedre på grund
af den rehabiliterende indsats.7
Medarbejderne er også glade for at arbejde med en rehabi-
literende indsats. 83 pct. af de medarbejdere, der flere gange
om dagen arbejder med rehabilitering i hjemmeplejen, finder
deres arbejde meningsfuldt mod 57 pct. af dem, der sjældnere
eller aldrig arbejder rehabiliterende i hjemmeplejen.8
Ofte er det kommunerne selv, der tilrettelægger rehabilite-
ringsforløbene, men flere kommuner er også begyndt at ind-
drage private leverandører, der helt eller delvist står for reha-
biliteringsforløbene. Ifølge en undersøgelse foretaget af Ram-
bøll benytter 50 pct. af kommunerne private leverandører til
at varetage rehabiliteringsforløbene. Ud af de kommuner, der
benytter private aktører, benytter 38 pct. de private aktører til
hele forløb, hvorimod 63 pct. benytter dem til dele af forløbe-
ne.9
FRIT VALG
Frit valg af leverandør af hjemmehjælp blev indført i 2003 og
betyder, at kommunerne har pligt til at etablere rammerne
for, at modtagere af praktisk hjælp, personlig pleje og mad-
service efter servicelovens § 83 kan vælge mellem forskellige
leverandører. Borgerne har i vidt omfang taget det frie valg til
sig. Som det fremgår af tabel 2, angiver godt 60 pct. af de bor-
gere, der modtager hjemmehjælp, at frit valg af leverandør er
vigtigt eller meget vigtigt for dem.
4
Danskernes sundhed, Den nationale sundhedsprofil 2017, Sund-
hedsstyrelsen, 2018.
5
Ensomhed i befolkningen, forekomst og metodiske overvejelser,
Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, 2015
6
Styrket indsats mod ensomhed hos ældre mennesker med meget
hjemmehjælp, Sundhedsstyrelsen, 2016
7
Praksisundersøgelse af Servicelovens § 83 a, gennemført af Ram-
bøll på vegne af Sundheds- og Ældreministeriet, juni 2017.
8
At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet menings-
fuldt, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analy-
se og Forskning, 2016.
9
Praksisundersøgelse af Servicelovens § 83 a, gennemført af Ram-
bøll på vegne af Sundheds- og Ældreministeriet, juni 2017
6
Lidt over en tredjedel af hjemmehjælpsmodtagerne benytter
en privat leverandør. Andelen, der benytter en privat leve-
randør, steg fra 2010 til 2014, hvorefter andelen er faldet lidt,
jf. tabel 3.
Knap halvdelen af de modtagere, der udelukkende modta-
ger praktisk hjælp, benytter en privat leverandør. 8 pct. af de
modtagere, der udelukkende modtager personlig pleje, be-
nyttede en privat leverandør i 2016. Andelen af modtagere,
der udelukkende modtager personlig pleje fra en privat leve-
randør, er steget i perioden 2010-2015, men faldet lidt fra 2015
til 2016, jf. tabel 3.
I 2016 var knap 39.000 borgere visiteret til madservice. Af
disse har 16.600 borgere valgt en privat leverandør, hvilket
svarer til en andel på ca. 43 pct. Fra 2010 til 2013 var der en
stigning i andelen af modtagere af madservice, der vælger
private leverandører, mens andelen har ligget stabilt omkring
43 pct. fra 2013 til 2016.
TILFREDSHED MED HJÆLPEN
På landsplan er der ca. 146.000 modtagere af hjemmehjælp i
eget hjem (2016). Hvert andet år gennemfører Sundheds- og
Ældreministeriet en repræsentativ undersøgelse blandt hjem-
mehjælpsmodtagerne, som måler tilfredsheden med hjælpen.
Undersøgelserne viser generelt en meget høj tilfredshed, jf.
tabel 4. I den seneste undersøgelse fra 2017 svarede 79 pct. af
de hjemmehjælpsmodtagere, der modtager praktisk hjælp, at
de var tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen. For modta-
gere af personlig pleje svarede 84 pct. tilsvarende, at de var
tilfredse eller meget tilfredse. Blandt beboere på plejehjem og
i plejebolig er tilfredsheden endnu højere. Her angav 91 pct. i
den seneste undersøgelse at være tilfredse eller meget tilfred-
se med såvel den praktiske hjælp som den personlige pleje.
7
VELFÆRDSTEKNOLOGI
Velfærdsteknologiske løsninger bliver mere og mere udbredt
på ældreområdet. Ved økonomiaftalerne for 2014 blev det af-
talt at understøtte en landsdækkende udbredelse af fire velaf-
prøvede og velfungerende velfærdsteknologier på ældreom-
rådet. Udbredelsen af forflytningsteknologien – »fra 2 til 1« –
gør det muligt, at der kun er behov for én medarbejder, hvor
der før var behov for to, når en borger skal flyttes fra fx sen-
gen over i en stol. Installering af vasketoiletter giver borgeren
mulighed for selv at kunne håndtere toiletbesøg uden hjælp
fra personale eller pårørende. Indførelse af spiserobotter gi-
ver borgere med funktionsnedsættelse i arme og hænder
større selvhjulpenhed og mere selvbestemmelse ved indta-
gelse af måltider. Og endelig har bedre brug af hjælpemidler
betydet, at borgere i højere grad kan hjælpes til at blive mest
muligt selvhjulpne og uafhængige af fx pleje og praktisk
hjælp.
Udbredelse og brug af de velfungerende teknologier har
ført til en række forbedringer for både borgere, medarbejdere
og pårørende. Borgerne oplever større tryghed, nærhed, selv-
stændighed og generelt øget livskvalitet. Udbredelsen af tek-
nologierne har desuden givet et bedre fysisk arbejdsmiljø,
medarbejdernes faglighed og faglig udvikling er blevet styr-
ket, og samtidigt har mere selvhjulpne borgere betydet øget
fleksibilitet i opgaveløsningen for den enkelte medarbejder.
Derudover oplever borgerens pårørende eller ægtefælle at
blive aflastet, da borgeren i højere grad selv kan håndtere fx
toiletbesøg. Foruden forbedringerne for borgere og medarbej-
dere i kommunerne har de deltagende kommuner samlet set
dokumenteret varige økonomiske gevinster på 521 mio. kr.
ved indførslen af de fire velfærdsteknologier.10
DEMENS
Demens er betegnelsen for en gruppe af sygdomme, der ud-
vikler sig i en række faser med forskellige symptomer og for-
skellige behov. En af de hyppigst forekommende demenssyg-
domme er Alzheimers.
I dag har ca. 35.000 danskere over 65 år fået stillet en de-
mensdiagnose. Men det anslås, at op mod 87.000 danskere
har en demenssygdom. Det anslås, at omkring 15.000 nye til-
fælde af demens konstateres hvert år.11
Som det fremgår af tabel 5, har det Nationale Videnscenter
for Demens lavet en prognose for antal personer med demens
i Danmark frem mod 2040. Prognosen viser blandt andet, at
der i 2040 vil være op imod 150.000 personer med demens i
Danmark.12
Pårørende til mennesker med demens kan ofte være meget
belastede. Mange bruger al deres tid på at drage omsorg for
deres pårørende med demens. Andre har også et arbejde, de
skal passe. Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens er op
imod 300.000-400.000 danskere nære pårørende til en person,
der lider af en demenssygdom.13
REKRUTTERING OG SYGEFRAVÆR BLANDT
MEDARBEJDERE I ÆLDREPLEJEN
Flere tusinde offentligt ansatte i ældresektoren yder hver dag
en dedikeret indsats for, at vores ældre medborgere med
svækket helbred har et liv med værdighed og livskvalitet.
Personalet er med til at sikre en ældrepleje af høj kvalitet,
så bl.a. ældre borgere med svækket helbred kan leve et hver-
dagsliv med værdighed og et godt livsindhold. Samtidig pe-
ger eksterne analyser på, at der nu og i årene fremover kan
være udfordringer med at rekruttere tilstrækkeligt med soci-
10 Slutmåling Det Fælleskommunale program for udbredelse af vel-
færdsteknologi 2014 – 2016, KL, 2017.
11
http://www.videnscenterfordemens.dk/statistik/
12
http://www.videnscenterfordemens.dk/statistik/
13 Sundhedsstyrelsens hjemmeside – Tema om pårørende til menne-
sker med demens
8
al- og sundhedspersonale i kommunerne. En survey-rapport
af KL fra august 2017 viser14
, at knap 3 ud af 4 kommuner op-
lever mangel på kvalificeret arbejdskraft på ældreområdet.
Samme tendens fremgår af Arbejdsmarkedsbalancen for 2.
halvår af 2017, hvor der rapporteres om ’omfattende mangel’
på social- og sundhedsassistenter i hele landet. I Dansk Syge-
plejeråds nationale plejecenterundersøgelse fra 2016 konsta-
teres det overordnet, at knap halvdelen af plejecentrelederne
efterspørger flere sygeplejetimer pr. beboer.
Desuden fremhæver KL i en analyse fra 201715
, at den
kommunale sektor er karakteriseret ved en større andel ældre
ansatte sammenlignet med andre sektorer, ligesom tilbage-
trækningsalderen for kommunalt ansatte er lavere sammen-
lignet med resten af arbejdsmarkedet. Hertil viser analysen
også, at sundhedsplejersker og sygeplejersker samt social- og
sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er
blandt de ældste kommunalt ansatte. Eksempelvis er 26 pct.
af social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassi-
stenter i kommunerne 55 år eller derover, og de kan derfor
forventes inden for en kort årrække at gå på pension.
Sygefraværet blandt kommunalt ansatte social- og sund-
hedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er højere end
fraværet blandt kommunalt ansatte generelt. Sygefraværet
målt i dagsværk pr. årsværk er 16 for social- og sundheds-
medarbejdere og 11,9 dagsværk for alle kommunalt ansatte.16
Et højt sygefravær i ældreplejen viser, at der eksisterer et
potentiale for at udnytte ressourcerne bedre til gavne for de
ældre borgere, og et højt sygefravær kan også bidrage til at
forstærke presset på arbejdsstyrken. Sygefraværet kan også
udgøre et problem for de ældreborgere, da fraværet fx kan
føre til mindre kontinuitet i plejen, når de ældre borgere mø-
des af vikarer eller andre medarbejdere.
86 pct. af social- og sundhedspersonalet er ansat på del-
tid17. Social- og sundhedshjælperes gennemsnitlige timetal
var 31 timer om ugen i 2017, mens social- og sundhedsassi-
stenter gennemsnitligt timetal var 32,2 timer om ugen i
201718
.
INITIATIVER PÅ ÆLDREOMRÅDET
Regeringen har prioriteret ældreområdet højt, og siden 2015
er der igangsat en lang række initiativer på ældreområdet
bl.a. sammen med Dansk Folkeparti i de seneste finanslovsaf-
taler samt med satspuljepartierne. Nedenfor gennemgås en
række af initiativerne kronologisk.
Værdighedspolitikker og værdighedsmilliard
Med finanslovsaftalen for 2016 blev det besluttet, at kommu-
nerne skal formulere en værdighedspolitik, hvor den enkelte
kommune skal beskrive sine overordnede værdier og priori-
teringer på ældreområdet. Det blev endvidere aftalt at styrke
kommunernes arbejde med en værdig ældrepleje ved at tilfø-
re ældreområdet 1 mia. kr. årligt fra 2016 og frem.
Genoptræning
Ca. halvdelen af alle genoptræningsplaner udarbejdes til per-
soner over 65 år. I satspuljeaftalen 2017 blev der afsat 90 mio.
kr. til nedbringelse af ventetiden efter udskrivning fra syge-
hus. For at nedbringe ventetiden til genoptræning yderligere
blev der i finanslovsaftalen for 2018 desuden aftalt at indføre
frit valg til genoptræning i de tilfælde, hvor ventetiden til
genoptræning i kommunalt regi overstiger syv dage efter ud-
skrivningen fra sygehus. I de tilfælde vil borgerne få ret til at
vælge et privat alternativ i stedet.
Klippekort til plejehjemsbeboerne
Finanslovsaftalen for 2017 styrkede plejehjemsbeboernes
selvbestemmelsesret, når det handler om selv at prioritere,
hvad de ønsker hjælp til. Den enkelte plejehjemsbeboer fik
med et nyt klippekort ca. en halv times ekstra hjælp og støtte
om ugen, og beboeren bestemmer selv, hvordan den halve
time skal bruges. Der blev afsat 380 mio. kr. årligt fra 2017 og
frem til klippekortet. Midlerne i 2017 og 2018 udmøntes som
en pulje, hvorefter midlerne vil blive fordelt gennem bloktil-
skuddet.
Flere plejecentre får egne køkkener
Med køkkenpuljen, der følger af finansloven for 2017, blev
der givet 425 mio. kr. i tilskud til at renovere, etablere eller
genetablere knap 800 køkkener på plejecentre i hele Dan-
mark, så maden kan laves tættere på de ældre i lokale køkke-
ner på hvert enkelt plejecenter.
Den nationale demenshandlingsplan 2025
Regeringen og satspuljepartierne indgik i december 2016 en
aftale om den nationale demenshandlingsplan 2025. Hand-
lingsplanen opstiller tre mål for demensindsatsen frem mod
2025: 1) Danmark skal have 98 demensvenlige kommuner, 2)
Flere mennesker med demens skal udredes og 3) 80 % skal
have en specifik diagnose. Desuden udmøntes 470 mio. kr. til
23 konkrete initiativer.
Afbureaukratiseringsindsats på ældreområdet
I december 2016 igangsatte ældreministeren og KL et arbejde
om forenkling af regler og dokumentations-krav i ældreple-
jen. Rapporten, der blev offentliggjort januar 2018, indehol-
der 14 anbefalinger. KL og Sundheds- og Ældreministeriet er
enige om at følge op på anbefalingerne i rapporten. Emnet
indgår også i Sammenhængsreformen, Kuglegravningen af
ældreområdet, »Meld en regel« på velfærdsområdet samt i
frikommuneforsøg, hvor kommuner bl.a. kan søge om at bli-
ve undtaget for regler på ældreområdet.
Ledelseskommission
Som et led i regeringens sammenhængsreform er der nedsat
en ledelseskommission, der skal se på den offentlige ledelse.
God ledelse giver bedre kvalitet i velfærdsydelserne og bi-
drager til den bedst mulige velfærd for pengene til gavn for
borgere og virksomheder. Ledelseskommission skal kortlæg-
ge og analysere den offentlige ledelse og komme med kon-
14
Arbejdsudbud og rekruttering i kommunerne, KL, 2017
15
Arbejdsudbud og rekruttering i kommunerne, KL, 2017
16
Det bemærkes, at social- og sundhedsassistenter samt social- og
sundhedshjælpere i kommunerne også er beskæftiget på en række
andre sektor områder end ældreområdet, samt at det samlede an-
tal ansatte på ældreområdet omfatter en række andre stillingska-
tegorier end social- og sundhedsassistenter samt social- og sund-
hedshjælpere. Det skal dog fremhæves, at omtrent ni af ti social-
og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere under ét
er beskæftiget på ældre- og handicapområdet.
17
Social- og sundhedspersonale omfatter følgende stillingskategori-
er: Hjemmehjælpere, social- og sundhedshjælpere, social- og
sundhedspersonale ikke-udd., og sygehjælpere. Opgørelsen in-
kluderer ikke elever, fleksjob og plejere. Kilde: Kommunernes og
regionernes løndatakontor (KRL)
18
Gns. besk. månedslønnede. Kilde: Kommunernes og regionernes
løndatakontor (KRL)
9
krete anbefalinger, der kan styrke kvaliteten af offentlig ledel-
se – herunder i ældreplejen – i fremtiden.
Tryghed om det frie valg på ældreområdet
For at sikre tryghed om det frie valg for de ældre indgik rege-
ringen i oktober 2017 en aftale med alle Folketingets partier,
der skal forebygge konkurser blandt private leverandører.
Kommunerne skal fremover sikre, at de indgår kontrakt med
robuste virksomheder. Serviceloven ændres, så kommunerne
forpligtes til løbende – og mindst én gang årligt – at efterbe-
regne deres afregningspriser samt lave beredskabsplaner for
håndteringen af eventuelle konkurser blandt private leveran-
dører af hjemmepleje.
Plejehjemsoversigt
Det skal være nemmere for de ældre og deres pårørende at
træffe et oplyst valg om, hvilket plejehjem de ønsker at bo på.
Derfor etableres der en plejehjemsoversigt, hvor de enkelte
plejehjem, plejeboliger og friplejeboliger i Danmark skal ty-
deliggøre hvilke værdier og prioriteter, de arbejder efter i
hverdagen. Oversigten skal være enkel og brugervenlig, så
de kommende plejehjemsbeboere får en klar fornemmelse af,
på hvilke plejehjem de vil føle sig hjemme. Plejehjemsover-
sigten er en del af satspuljeaftalen for 2018.
Tilsyn
Med satspuljeaftalen 2018 er der afsat 60 mio. kr. til i en for-
søgsperiode på fire år at føre et risikobaseret tilsyn med den
social- og plejefaglige indsats på plejecentre, midlertidige
pladser og hjemmeplejeenheder med henblik på at udvikle
og afprøve et uafhængigt og risikobaseret tilsyn med den so-
cial- og plejefaglige indsats.
Nationalt videnscenter for en værdig pleje
Som led i satspuljeaftalen 2018 er der afsat 59,7 mio. kr. til i
fire år at etablere et nationalt videnscenter for en værdig ple-
je. Videnscenteret skal særligt have fokus på, hvordan der
sikres en værdig ældrepleje i kommunerne til gavn for både
de ældre og deres pårørende.
Pulje til mere hjemlighed på plejehjem
Plejehjem er den enkelte beboers hjem og ikke en institution,
hvor man opholder sig midlertidigt. Med satspuljen for 2018
er der afsat 20 mio. kr. i 2021 til en pulje, hvor kommuner,
selvejende institutioner, friplejeboligleverandører og andre,
der ejer eller driver plejecentre, kan søge midler til at skabe
mere hjemlige rammer med afsæt i beboernes ønsker.
Ensomme skal have klippekort til fælleskab
Ensomme ældre hjemmehjælpsmodtagere skal i en række
forsøgskommuner have mulighed for at få et fælleskabsklip-
pekort, der kan bruges til ekstra hjælp til ledsagelse til aktivi-
teter eller tilbud i frivillige foreninger og det øvrige civilsam-
fund, fx mandeklubber, cykling uden alder, spisevenner m.v.
Der er i satspuljen for 2018 afsat 29,4 mio. kr. over fire år til
forsøg med fælleskabsklippekort i 8-10 kommuner.
Udbredelse af indsatsen LÆR AT TACKLE hverdagen som
pårørende
Med satspuljen for 2018 udbredes kursusforløbet »LÆR AT
TACKLE hverdagen som pårørende« til alle landets kommu-
ner. Kursusforløbet er målrettet voksne pårørende til menne-
sker med demens og andre langvarige sygdomme. Formålet
med initiativet er at forebygge, at rollen som pårørende bliver
så belastende, at den medfører mistrivsel, isolation, ensom-
hed, stress og/eller depression hos den pårørende. Der er af-
sat 15,8 mio. kr. over fire år.
Bedre bemanding på plejehjem og i hjemmeplejen
Til at styrke bemandingen i hjemmeplejen og på plejehjem,
plejecentre og friplejeboliger blev der med finansloven for
2018 afsat 500 mio. kr. årligt til at ansætte nye medarbejdere
eller opjustere arbejdstiden for eksisterende medarbejdere.
Bedre indsats mod sygefravær
Regeringen og Dansk Folkeparti blev med finanslovsaftalen
for 2018 enige om, at det er vigtigt at styrke indsatsen for at
reducere sygefraværet i ældreplejen til gavn for medarbejder-
ne og de ældre borgere. Der er derfor afsat en ansøgningspul-
je til nye kommunale initiativer, der systematisk skal ned-
bringe sygefraværet i ældreplejen på 10 mio. kr. i 2018 og 20
mio. kr. årligt i perioden 2019-2021.
En værdig død
Der er med finansaftalen for 2018 afsat 60 mio. kr. årligt til at
understørre kommunerne i deres opgave med at sikre ældre
døende, som kommunerne er i kontakt med, en god og vær-
dig afslutning på livet. Det kan bl.a. ske ved involvere ci-
vilsamfundet, fx ved at inddrage frivillige fra vågetjenester.
Hjælp og aflastning til pårørende
Pårørende skal have gode vilkår. For at understøtte kommu-
nernes pårørende indsats er der med finansloven for 2018 af-
sat 60 mio. kr. årligt til, at kommunerne kan forbedre hjælpen
til pårørende. Som led i initiativet indføres en forpligtigelse
for kommunerne til i deres værdighedspolitikker at beskrive,
hvorledes kommunerne understøtter pårørende.
Kvalitet i ældreplejen
I finanslovsaftalen for 2018 er der enighed om, at de ældre
borgere skal have mest muligt ud af de penge, der anvendes
på området, hvorfor kvaliteten og resultaterne af den indsats,
der leveres, bør være i fokus i fremtidens ældrepleje. Regerin-
gen og Dansk Folkeparti vil derfor i løbet af 2018 drøfte den
videre vej frem for kvalitetsudvikling af ældreområdet, her-
under muligheden for løbende af følge udviklingen i kvalite-
ten og resultaterne af indsatsen for de ældre.
Styrket frit valg på ældreområdet
For at styrke de ældres frie valg blev der med finanslovsafta-
len for 2018 afsat 25 mio. kr. årligt i perioden 2018-2021 til en
forsøgsordning, der systematisk skal afprøve, hvordan man
kan understøtte en øget inddragelse af private leverandører i
udførelsen af rehabiliteringsforløb samt udvidet brug af frit-
valgsbeviser på madservice.
Forsøg med friinstitutioner
Som led i Sammenhængsreformen gennemføres et forsøg
med friinstitutioner på bl.a. ældreområdet, hvor de enkelte
plejehjem får mere frihed til at styrke kvaliteten samtidig
med, at den målrettede opfølgning på resultater, kvalitet og
effektivitet styrkes. I forsøget kigger man både på lokal, kom-
munal og statslig regulering, som tager tid fra kerneopgaven.
Forsøget løber i perioden 2018 – 2021.
Etablering af seniorfællesskaber
Flere ældre skal have opfyldt drømmen om at bo i et senior-
bofællesskab. Sundheds- og Ældreministeriet, Transport-,
10
Bygnings- og Boligministeriet og Erhvervsministeriet har
derfor igangsat en fælles undersøgelse af mulighederne for at
understøtte og udbrede etableringen af flere seniorbofælles-
skaber i Danmark, både som ejer-, andels- og almene boliger.
Hermed slutter redegørelsen.