Betænkning afgivet d. 10/4-18

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. L 120

    https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L120/bilag/9/1879697.pdf

    Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 10. april 2018
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og
    forskellige andre love
    (Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg)
    [af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)]
    1. Ændringsforslag
    Udlændinge- og integrationsministeren har stillet 3 æn-
    dringsforslag til lovforslaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 13. december 2017 og var
    til 1. behandling den 11. januar 2018. Lovforslaget blev ef-
    ter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og In-
    tegrationsudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren
    sendte den 17. oktober 2018 dette udkast til udvalget, jf.
    UUI alm. del – bilag 12. Den 15. december 2017 sendte ud-
    lændinge- og integrationsministeren de indkomne hørings-
    svar og et notat herom til udvalget.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
    1 skriftlig henvendelse fra Landsforeningen Social Anstæn-
    dighed.
    Udlændinge- og integrationsministeren har over for ud-
    valget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 1 spørgsmål til udlændinge- og inte-
    grationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har be-
    svaret.
    3. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (DF, V, LA, KF) indstiller lovforsla-
    get til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovfor-
    slaget, da det er en udmøntning af en aftale, som Dansk Fol-
    keparti har indgået med regeringen. Den står DF selvfølge-
    lig bag. Helt grundlæggende handler det om, at det skal væ-
    re mindre attraktivt at komme til Danmark som flygtning og
    som familiesammenført, og det bidrager lovforslaget til.
    DF støttede genindførelsen af starthjælpen/integrationsy-
    delsen. Ydelsen bliver med dette forslag reduceret yderlige-
    re med 3 pct. Herudover bliver dansktillægget omlagt til en
    danskbonus, fordi der har været tilfælde, hvor personer på
    integrationsydelsen har fået mere, end hvad en dansk kon-
    tanthjælpsmodtager har fået, fordi de har modtaget dansktil-
    læg. Det retter forslaget op på.
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker i
    øvrigt, at der fortsat er et behov for at stramme yderligere op
    i forhold til tilstrømningen til Danmark. Det opfordrer DF
    regeringen til at arbejde videre med.
    Et mindretal i udvalget (EL, ALT, RV, SF) indstiller for-
    slaget til forkastelse ved 3. behandling.
    Enhedslistens medlemmer af udvalget kan ikke støtte for-
    slaget og tager skarpt afstand fra både den yderligere gene-
    relle forringelse af satserne for integrationsydelse og fra om-
    lægningen af dansktillægget til en bonus. Integrationsydel-
    sen er i forvejen så lav, at den modvirker integration, fordi
    borgere, der skal leve for så få penge, afskæres fra deltagel-
    se i en lang række aktiviteter og sociale sammenhænge, der
    kræver en vis økonomi. Særlig børn rammes hårdt, fordi de
    ikke kan deltage i fællesskaber på lige fod med andre børn i
    skolen og i fritidsaktiviteter. Opstår der en ny parlamenta-
    risk situation, vil det have høj prioritet for Enhedslisten at få
    Til lovforslag nr. L 120 Folketinget 2017-18
    AX021321
    Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
    L 120 Bilag 9
    Offentligt
    afskaffet integrationsydelsen og erstattet den med kontant-
    hjælp.
    Et andet mindretal i udvalget (S) vil ved 3. behandling
    stemme hverken for eller imod. Mindretallet vil stemme for
    de stillede ændringsforslag.
    Socialdemokratiets medlemmer af udvalget vil gerne sik-
    re et stærkt socialt sikkerhedsnet til dem, der står i en svær
    situation. Samtidig ønsker S først og fremmest at sikre, at al-
    le får et job og forsørger sig selv. Og at integrationen kan
    følge med.
    Det er langtfra nogen enkel opgave at sikre den rimelige
    balance i ydelserne, som der bør være. Men der er brug for
    en ny balance, for at vi i Danmark kan bevare den velfærds-
    model, vi kender.
    Socialdemokratiet vil derfor nedsætte en ydelseskommis-
    sion, der skal komme med anbefalinger til, hvordan vi ska-
    ber et mere sammenhængende og balanceret ydelsessystem,
    som bl.a. sikrer, at nytilkomne ikke modtager højere ydelser
    end herboende, og at der er de rigtige balancer mellem hen-
    synet til integration, deltagelse på arbejdsmarkedet, incita-
    mentet til at tage en uddannelse og rimelige muligheder for
    hjemmeboende børn - ligesom S ønsker, at ydelserne tager
    hensyn til forskellige udgifter til husleje i forskellige egne af
    Danmark.
    Indtil dette arbejde er færdigt, er det Socialdemokratiets
    politik at acceptere integrationsydelsen, men at supplere den
    med en børnepakke, der skal sikre, at børnene ikke betaler
    en uforholdsmæssig høj pris for, at deres forældre mangler
    et job. Samtidig foreslår Socialdemokratiet at investere pro-
    venuet fra integrationsydelsen i et målrettet løft af skoler og
    daginstitutioner i udsatte områder.
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
    tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
    med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
    at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
    tænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af udval-
    get:
    Til titlen
    1) Titlen affattes således:
    »Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integra-
    tionsloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lig-
    ningsloven
    (Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af
    dansktillæg).«
    [Korrektion af lovforslagets titel]
    Til § 1
    2) Nr. 8 affattes således:
    »8. I § 25 b, stk. 3, ændres »§§ 22-24, jf. dog stk. 10, eller
    som får beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, og som ikke er om-
    fattet af stk. 1, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 5«
    til: »§§ 23 og 24, og som ikke er omfattet af stk. 1, kan den
    samlede hjælp pr. person, jf. stk. 6«.«
    [Der er tale om konsekvensændringer som følge af § 1, nr.
    9]
    3) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 25 b, stk. 5, nr. 1, der bliver til stk. 6, nr. 1, ændres
    »dansktillæg« til: »danskbonus«.«
    [Konsekvensrettelse]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Der er tale om en teknisk korrektion i titlen, således at
    samtlige fire love, der ændres, nævnes i titlen.
    Til nr. 2
    Der er tale om konsekvensændringer som følge af forsla-
    get om at indsætte et nyt stk. 4 i § 25 b, jf. § 1, nr. 9, der
    indebærer, at loftsstørrelserne for integrationsydelsesmodta-
    gere udskilles fra loftstørrelserne for uddannelseshjælps-
    modtagere. I den oprindelig foreslåede affattelse af § 1, nr.
    8, var der ikke taget højde for, at dette tillige vil gøre sig
    gældende for personer, der får beregnet hjælp efter lovens §
    26, stk. 2. Der henvises til bemærkningerne i lovforslaget til
    § 1, nr. 9.
    Til nr. 3
    Forslaget er en konsekvens af, at dansktillæg foreslås
    omlagt til en danskbonus, jf. de under lovforslagets § 1, nr.
    2 og 3, foreslåede ændringer i § 22, stk. 4, i lov om aktiv so-
    cialpolitik.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF)
    Carsten Kudsk (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Mads Fuglede (V) Erling Bonnesen (V)
    Jan E. Jørgensen (V) Laura Lindahl (LA) Villum Christensen (LA) Naser Khader (KF) Dan Jørgensen (S)
    Kaare Dybvad (S) Thomas Jensen (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S) nfmd. Mattias Tesfaye (S) Finn Sørensen (EL)
    2
    Nikolaj Villumsen (EL) Carolina Magdalene Maier (ALT) Josephine Fock (ALT) Marlene Borst Hansen (RV)
    Sofie Carsten Nielsen (RV) Karsten Hønge (SF) Holger K. Nielsen (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    3
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 120
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringssvar og høringsnotat fra udlændinge- og integrationsministe-
    ren
    2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 Ændringsforslag, fra udlændinge- og integrationsministeren
    4 Henvendelse af 28/2-18 fra Landsforeningen Social Anstændighed
    5 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    6 Ændringsforslag, fra udlændinge- og integrationsministeren
    7 1. udkast til betænkning
    8 2. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 120
    Spm.nr. Titel
    1 Spm., om at kommentere henvendelsen af 28/2-18 fra Landsforenin-
    gen Social Anstændighed, til udlændinge- og integrationsministeren,
    og ministerens svar herpå
    4