L 160 - svar på spm. 1 om, hvorledes klagemulighederne er/vil være for private passere henholdsvis før og efter lovforslagets ikrafttræden, fra børne- og socialministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SOU L 160 - svar på spm. 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L160/spm/1/svar/1480036/1878941.pdf
Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.socialministeriet.dk .dk Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 26. marts 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (L 160) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V). Spørgsmål nr. 1: ”Kan ministeren præcisere, hvorledes klagemulighederne er/vil være for private passere henholdsvis før og efter lovforslagets ikrafttræden?” Svar: Jeg kan oplyse, at det følger af dagtilbudslovens § 97, at kommunalbestyrelsens afgø- relser efter dagtilbudsloven kan indbringes for Ankestyrelsen med mindre, at andet er fastsat i dagtilbudsloven eller lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Efter gældende regler kan forældre, der ønsker deres barn passet i en privat pas- ningsordning klage til Ankestyrelsen, hvis kommunen ikke godkender en pasningsafta- le mellem forældrene og den private børnepasser, ligesom forældre med børn i en privat pasningsordning kan klage, hvis en kommune vurderer, at den private pasning ikke praktiseres i overensstemmelse med pasningssaftalen og derfor trækker en god- kendelse af en pasningsaftale tilbage, jf. § 81, stk. 1 og 6. Forældre med børn i dagtilbud (privat og kommunal daginstitution og dagpleje) kan ikke klage til Ankestyrelsen over optagelse i dagtilbud. Efter gældende regler kan alle forældre, uanset om barnet er i dagtilbud eller privat pasningsordning, klage til kommunalbestyrelsen over forvaltningens afgørelser. Her- udover kan alle rette henvendelse til det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen, som fører tilsyn med kommunerne, hvis man oplever, at kommunen ikke overholder den gæl- dende lovgivning. Det er Tilsynet, der vurderer, om der er grundlag for at rejse en sag. Forslaget om ændring af dagtilbudsloven (L 160) i relation til klageadgang ved privat pasning medfører, at forældre ikke vil kunne klage til Ankestyrelsen over kommunens afgørelser efter § 81, stk. 1 og 6, hvis kommunen ikke godkender en pasningsaftale mellem forældrene og den private pasningsordning eller trækker en godkendelse til- bage. Formålet med ændringen i L 160 er at ligestille klageadgangen for godkendelse af privat pasning med de regler, der i øvrigt gælder for forældre i relation til at klage over optagelse af børn i dagtilbud. Efter de gældende regler er det er det således alene Sagsnr. 2018-1970 Doknr. 562502 Dato 12-04-2018 Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 L 160 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt 2 forældre, der ønsker deres børn passet i en privat pasningsordning, der kan klage til Ankestyrelsen. Lovforslaget ændrer ikke ved, at alle forældre fortsat kan klage til kommunalbestyrel- sen, hvis de ikke er enige i forvaltningens afgørelse. Herudover har alle fortsat mulig- hed for at rette henvendelse til det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen. Med venlig hilsen Mai Mercado