Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om illoyal handelspraksis i relationer mellem virksomheder i fødevareforsyningskæden

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 12.4.2018
COM(2018) 173 final
2018/0082 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om illoyal handelspraksis i relationer mellem virksomheder i fødevareforsyningskæden
{SWD(2018) 91 final} - {SWD(2018) 92 final} - {SWD(2018) 93 final}
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0173
Offentligt
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Landbrugere, forarbejdningsvirksomheder, handlende, grossister, detailhandlende og
forbrugere er alle aktører i fødevareforsyningskæden. Mindre aktører i
fødevareforsyningskæden er særlig udsatte for at blive ofre for illoyal handelspraksis på grund
af deres generelt svage forhandlingsposition sammenlignet med den forhandlingsstyrke, som
større aktører i kæden har. Landbrugsproducenter er særlig sårbare over for illoyal
handelspraksis, da de ofte mangler en forhandlingsposition, der kan matche
forhandlingsstyrken hos de samarbejdspartnere, der køber deres produkter. Dette skyldes, at
de kun har begrænsede alternative muligheder for at få deres produkter ud til forbrugerne.
Der er almindelig enighed om, at illoyal handelspraksis forekommer i hele
fødevareforsyningskæden. I tre meddelelser siden 2009 har Kommissionen fokuseret på
fødevareforsyningskæden og illoyal handelspraksis.
I juni 2016 opfordrede Europa-Parlamentet i en beslutning1
Kommissionen til at fremlægge et
forslag til en retlig ramme på EU-plan, som omhandler illoyal handelspraksis. I december
2016 opfordrede Rådet Kommissionen til tilpas hurtigt at gennemføre en konsekvensanalyse
med henblik på at foreslå en EU-lovgivningsramme eller andre ikkelovgivningsmæssige
tiltag, der kan imødegå illoyal handelspraksis2
. I september 2016 offentliggjorde Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport, hvori det opfordrer Kommissionen og
medlemsstaterne til straks at træffe foranstaltninger til forebyggelse af illoyal handelspraksis
ved at etablere et EU-harmoniseret netværk af håndhævende myndigheder med dette formål
for øje, således at der skabes lige konkurrencevilkår på det indre marked3
.
I sin rapport fra 2016 udpegede Kommissionen en række områder, hvor der kan opnås
yderligere forbedringer med hensyn til både medlemsstaternes lovgivning om illoyal
handelspraksis og frivillige initiativer fra industriens side. Kommissionen forpligtede sig til
før udløbet af dens mandat at revurdere behovet for EU-foranstaltninger i kampen mod illoyal
handelspraksis i lyset af den efterfølgende udvikling. Forventningerne om forbedringer blev
ikke opfyldt fuldt ud, hvilket der redegøres nærmere for i konsekvensanalysen (afsnit 3.3).
Når der forekommer illoyal handelspraksis, kan det sætte aktørernes indtjening og margener
under pres, hvilket kan føre til en uhensigtsmæssig fordeling af ressourcerne og endda sætte
ellers levedygtige og konkurrencedygtige aktører ud af spillet. For eksempel vil en ensidig
reduktion af en aftalt mængde letfordærvelige varer med tilbagevirkende kraft svare til et
indtægtstab for en aktør, som har svært ved at finde alternative afsætningsmuligheder for de
pågældende varer. For sen betaling for letfordærvelige produkter, efter at de er leveret og
solgt videre af køberen, indebærer ekstra økonomiske omkostninger for leverandøren.
Forpligtes leverandøren til at tage produkter, som køberen ikke har fået solgt, tilbage efter
leverancen kan dette udgøre en uberettiget overførsel af risiko til leverandøren, som får
konsekvenser for dennes sikkerhed og investeringer. Hvis en leverandør tvinges til at bidrage
til en distributørs generelle markedsføringsaktiviteter i en butik uden at drage en tilsvarende
fordel, kan det medføre en uberettiget sænkelse af leverandørens avance.
1
Europa-Parlamentets beslutning af 7. juni 2016 om illoyal handelspraksis i fødevarekæden
(2015/2065(INI)).
2
Rådets konklusioner af 12. december 2016 om styrkelse af landbrugernes stilling i
fødevareforsyningskæden og bekæmpelse af illoyal handelspraksis.
3
COM(2016) 32 finalaf 30. september 2016.
DA 2 DA
I lyset af en landbrugspolitik, der er blevet markant mere markedsorienteret, er god
forvaltning af fødevareforsyningskæden blevet stadig vigtigere for aktørerne, navnlig
landbrugsproducenterne. Forslaget bør sikre, at disse aktører er i stand til at konkurrere på
rimelige vilkår, og derved bidrage til at øge kædens generelle effektivitet. Illoyal
handelspraksis, der udøves af aktører i en stærk og lovlig forhandlingsposition, og ineffektive
klagemuligheder vil sandsynligvis underminere den økonomiske levedygtighed for andre
aktører i kæden. En sådan svag forvaltning vil sikkert også undergrave tilliden til
fødevareforsyningskædens generelle retfærdighed og funktionsmåde.
Fødevareforsyningskæden består af en lang række vertikalt beslægtede markeder. Den er
kendetegnet ved store forskelle på den relative forhandlingsstyrke blandt mindre, mellemstore
og store virksomheder. Koncentrationsniveauet i leddene efter primærproduktionen er høj i
alle medlemsstaterne. I nogle tilfælde berører illoyal handelspraksis svagere producenter
såsom landbrugsproducenter, selv om de ikke udsættes direkte for den, idet
ekstraomkostninger, der skyldes illoyal handelspraksis, væltes over på forudgående led i
fødevareforsyningskæden til det svageste led, som ofte er landbrugerne. Den negative effekt,
som illoyal handelspraksis har længere nede i kæden, f.eks. mellem detailhandlende og
forarbejdningsvirksomheder, kan således forplante sig bagud i kæden og til sidst nå
landbrugerne.
At der findes særlige regler om illoyal handelspraksis i 20 medlemsstater, vidner om den
udbredte bekymring over denne praksis på nationalt plan. Der er imidlertid store forskelle på,
hvordan illoyal handelspraksis behandles i medlemsstaterne. I visse medlemsstater er
beskyttelsen mod illoyal handelspraksis enten ineffektiv eller ikke eksisterende.
Den almindelige (aftale)ret kan forbyde visse former for praksis, og de parter, som har oplevet
illoyal handelspraksis, har adgang til klage og domstolsprøvelse ved en civil domstol. Det kan
dog i realiteten være vanskeligt at håndhæve den almindelige aftaleret i det omfang, at den
omfatter den her omhandlede form for praksis. Den svage part i en handelstransaktion ønsker
ofte ikke at indgive en klage af frygt for at skade forretningsforholdet med den stærke part
("frygtfaktoren").
Forskellene på medlemsstaternes reguleringsmæssige tilgang til bekæmpelse af illoyal
handelspraksis medfører endvidere ulige konkurrencevilkår for aktørerne. Med den
nuværende fragmenterede tilgang afhænger aktørernes beskyttelse mod illoyal handelspraksis
af, hvilken medlemsstat de opererer i. Divergerende regler vil uvilkårligt indebære forskellige
konkurrencevilkår.
Der forekommer også kun meget begrænset koordinering blandt medlemsstaternes
håndhævende myndigheder, da der ikke findes formelle koordineringsstrukturer på EU-plan.
En sådan koordinering kunne forbedre medlemsstaternes håndhævelsespraksis generelt.
Det frivillige forsyningskædeinitiativ, Supply Chain Initiative (SCI),4
er et privat
brancheinitiativ, som har til formål at begrænse illoyal handelspraksis. Der er truffet lignende
nationale foranstaltninger i medlemsstaterne som supplement til de nationale obligatoriske
foranstaltninger. Siden det blev oprettet, har SCI spillet en vigtig rolle i medlemsstaterne med
hensyn til at øge bevidstheden om illoyal handelspraksis og fremme retfærdig handelspraksis.
Det har løbende udviklet sig og for nylig udnævnt en uafhængig formand. Det skaber et forum
for tidlig udenretslig tvistbilæggelse. SCI vil dog sandsynligvis ikke udvikle sig til at udgøre
en omfattende ramme for styring af forholdene, som overflødiggør offentlige
styringsforanstaltninger, herunder håndhævelse. Det er frivilligt at deltage i SCI, og initiativet
4
http://www.supplychaininitiative.eu/. SCI blev formelt oprettet i 2013, men dets "Principles of Good
Practice", som er en slags adfærdskodeks, stammer fra 2011.
DA 3 DA
omfatter endnu ikke alle aktører i fødevareforsyningskæden. Selv om en række
detailhandlende er medlemmer af SCI, deltager deres indkøbsforeninger eksempelvis ikke i
SCI, og det samme gælder de organisationer, der repræsenterer landbrugsproducenterne.
Sidstnævnte har ikke sluttet sig til SCI, da initiativet efter deres mening ikke sikrer
tilstrækkelig fortrolighed for de klagende parter og ikke rummer mulighed for uafhængige
undersøgelser eller sanktioner5
. Organisationer, der repræsenterer landbrugsproducenterne,
deltager dog i de nationale forsyningskædeinitiativer.
Visse begrænsninger af en frivillig kodeks kan også være af strukturel art. SCI har ingen
kompetence til at pålægge sanktioner, og SCI's afgørelser offentliggøres ikke (ingen
afskrækkende virkning). Behandlingen af tvister mellem to parter sikrer ikke fortrolighed med
hensyn til klager, ikke engang i procedurens indledende faser. Desuden er det ikke muligt at
foretage undersøgelser på eget initiativ. Årsagen bag den fortsat lave deltagelse blandt
landbrugsproducenter i SCI skal findes i betænkeligheder vedrørende effektiv håndhævelse.
Dertil kommer, at et frivilligt initiativ ikke i sig selv kan afhjælpe fragmenteringen af reglerne
om illoyal handelspraksis i medlemsstaterne.
Derfor har nærværende direktivforslag til formål at mindske forekomsten af illoyal
handelspraksis i fødevareforsyningskæden ved at indføre en fælles minimumsstandard for
beskyttelse i hele EU, som består af en kort liste over specifikke former for forbudt illoyal
handelspraksis. Beskyttelsen dækker små og mellemstore leverandører i
fødevareforsyningskæden, der sælger fødevarer til købere, som ikke er små og mellemstore
aktører. Den skal bidrage til at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, hvilket er
et mål for den fælles landbrugspolitik i henhold til artikel 39 i TEUF.
Den foreslåede ordnings afskrækkende virkning forstærkes af bestemmelser om
minimumskrav til de nationale kompetente myndigheders håndhævelse. Sidst, men ikke
mindst, vil en mekanisme til koordinering blandt de håndhævende myndigheder, som
understøttes af Kommissionen, åbne mulighed for udveksling af data om antallet og arten af
de undersøgelser, der foretages i forbindelse med overtrædelser. Mekanismen vil desuden
udgøre et forum for udveksling af bedste praksis, idet dens formål vil være at gøre
håndhævelsen mere effektiv.
De foreslåede foranstaltninger supplerer de eksisterende foranstaltninger i medlemsstaterne og
SCI-initiativets adfærdskodeks (minimumsharmonisering).
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
På EU-plan findes der endnu ikke horisontale regler om illoyal handelspraksis mellem
virksomheder. Rimelighed i forbindelse med virksomheders indbyrdes markedsaktiviteter er
et specifikt mål i direktiv 2006/114/EF, som omhandler krav vedrørende vildledende og
sammenlignende reklame. Bestemmelserne i ovennævnte direktiv tager imidlertid ikke hånd
om handelspraksis i relationer mellem virksomheder som omhandlet i dette forslag.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Konkurrencelovgivningen har et andet anvendelsesområde end reglerne om illoyal
handelspraksis. Illoyal handelspraksis er en ensidig praksis, som i de fleste tilfælde ikke
indebærer en tilsidesættelse af konkurrencereglerne, da dette kræver, at der er tale om en
dominerende position på et bestemt marked, og påpegning af et misbrug af denne position,
som påvirker markedet generelt. Reglerne om illoyal handelspraksis vedrører situationer, hvor
der er tale om en ulige forhandlingsposition (oftest uden nogen dominerende position på
5
Europa-Kommissionen, rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om illoyal
handelspraksis i business-til-business-fødevareforsyningskæden, januar 2016, s. 8.
DA 4 DA
markedet). De forbyder virksomheder at pålægge deres handelspartnere betingelser og vilkår,
der betragtes som uberettigede eller uforholdsmæssig krævende eller imødekommes uden
vederlag (uden at det nødvendigvis har en indvirkning på markedet generelt). Således vil
reglerne om illoyal handelspraksis være forenelige med og supplere EU's konkurrenceregler.
Reguleringsmæssige afvigelser og manglende beskyttelse af en art, der svarer til illoyal
handelspraksis, har givet anledning til EU-initiativer til beskyttelse af forbrugere mod
virksomheder. Nogle medlemsstater har udvidet deres regler, så de også omfatter nationale
relationer mellem virksomheder. Der er en del fælles træk ved EU's regler for virksomheders
adfærd over for forbrugere og medlemsstaternes nuværende bestemmelser om illoyal
handelspraksis i forbindelse med transaktioner mellem virksomheder, navnlig hvad angår
fokus på den svage part i en handelstransaktion.
I direktiv 2011/7/EU om bekæmpelse af forsinket betaling er det fastsat, at de
betalingsbetingelser, der fastsættes i kontrakter om handelstransaktioner mellem
virksomheder, ikke bør overskride 30 kalenderdage, men at denne frist kan forlænges til 60
kalenderdage, medmindre parterne udtrykkeligt enes om noget andet i kontrakten, og forudsat
at det ikke er meget urimeligt for kreditor. Det, at der ikke er en bindende maksimal
betalingsfrist ved transaktioner mellem virksomheder, udnyttes således ofte til at kræve
frister, der er meget længere, end hvad der er rimeligt for kreditor, eller som ikke kan
begrundes ud fra praksis i branchen eller kontraktens art. Med forslaget sigtes der derfor mod
at fastsætte en maksimal betalingsfrist på 30 kalenderdage ved transaktioner mellem
virksomheder, der vedrører køb og salg af fødevarer. Denne frist er bindende og må under
ingen omstændigheder overskrides. Dette forslag udgør lex specialis for så vidt angår
betalingsfrister i kontrakter, der ligger inden for direktivets anvendelsesområde, men
direktivets bestemmelser gælder generelt fortsat i tilfælde af for sen betaling, hvad angår de
øvrige bestemmelser, navnlig de dele, som vedrører betalinger og renter, kompensation,
urimelige kontraktvilkår og praksisser, hasteprocedurer ved indhentning af betalingsordrer,
betalingsplaner og ejendomsforbehold.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Et af de vigtigste formål med den fælles landbrugspolitik er at sikre landbrugsbefolkningen en
rimelig levestandard (artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF). EU's forfatningsmæssige fokus på producenternes ve og vel er unikt for
landbrugssektoren, og det afspejler den fælles landbrugspolitiks overordnede ansvar for
europæisk landbrug. I traktaten anføres fire andre mål for den fælles landbrugspolitik, nemlig
at forøge landbrugets produktivitet, stabilisere markederne, sikre forsyningerne og sikre
forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer.
I traktatens artikel 39 præciseres det, at den fælles landbrugspolitik skal sikre
landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard og øge landbrugets produktivitet, stabilisere
markederne, sikre forsyningerne og sikre forbrugerne rimelige priser. I artikel 40 foreskrives
det, at den fælles markedsordning bør udelukke forskelsbehandling af producenter. Af artikel
43 fremgår det, at den fælles markedsordning skal sikre samhandelen inden for Unionen
betingelser svarende til dem, der gælder på et nationalt marked.
Der er en risiko for, at kludetæppet af regler om illoyal handelspraksis i medlemsstaterne og
manglen på regler gør det vanskeligt at nå målet om at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig
levestandard. Illoyal handelspraksis lægger pres på landbrugsproducenternes indkomst og
DA 5 DA
udgør en fare for deres bedrifters rentabilitet. Det ligger således inden for den fælles
landbrugspolitiks anvendelsesområde at regulere denne praksis.
Manglen på fælles rammer for illoyal handelspraksis står i skarp kontrast til andre områder
under den fælles landbrugspolitik, som er relevante for aktørerne, herunder
konkurrenceregler, regler om statsstøtte og handelsnormer. På disse områder fastsættes der i
den fælles markedsordning (forordning (EU) nr. 1308/2013) fælles regler, der er relevante for
de markedsvilkår, som aktørerne oplever i EU, for at bidrage til den økonomiske og sociale
samhørighed og sikre lige vilkår på det indre marked.
Ifølge artikel 38, stk. 2 og 3, i TEUF vedrører den fælles landbrugspolitik primært de
landbrugsvarer, der er opregnet i bilag I til TEUF. EU-Domstolen har imidlertid udtrykkeligt
bekræftet, at fødevarer, der ikke er opregnet i bilag I til TEUF (produkterne i bilag I betragtes
som "landbrugsvarer" i traktaten), kan være omfattet af retsakter, som vedtages i
overensstemmelse med artikel 43 i TEUF, hvis dette bidrager til opnåelse af et eller flere af
den fælles landbrugspolitiks mål, og landbrugsvarer er hovedsageligt omfattet6
.
Ved en tilgang, der skal beskytte landbrugsproducenterne og deres sammenslutninger
(kooperativer og andre organisationer), skal der desuden tages hensyn til eventuelle indirekte
negative følgevirkninger, som de måtte lide under pga. illoyal handelspraksis, der opstår
længere nede i fødevareforsyningskæden, dvs. hos aktører, som ikke er landbrugere, men hvis
svage forhandlingsposition i den efterfølgende del af kæden gør dem sårbare over for illoyal
handelspraksis. Beskyttelse af leverandører længere nede i kæden mod illoyal handelspraksis
forebygger utilsigtede konsekvenser for landbrugere, som skyldes, at handel flyttes over til
deres investorejede konkurrenter – f.eks. i forarbejdningsleddet – som ikke nyder beskyttelse
(f.eks. en lavere retlig risiko for, at købere beskyldes for illoyal handelspraksis).
På denne baggrund kan artikel 43 i TEUF, som giver EU-lovgiveren retlige beføjelser til at
fastsætte en fælles ordning af markederne for landbrugsvarer i EU, i princippet udgøre
retsgrundlaget for foranstaltninger vedrørende illoyal handelspraksis, der opstår i
fødevareforsyningskæden, for så vidt angår handel med fødevarer, som stammer fra
landbrugsproducenter.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Der findes ingen fælles EU-regler, som fastlægger en europæisk minimumsstandard for
beskyttelse ved at tilnærme eller harmonisere medlemsstaternes divergerende foranstaltninger
vedrørende illoyal handelspraksis. I mangel af EU-foranstaltninger savner medlemsstaterne
koordineringsmekanismer, der sikrer en sådan tilnærmelse, og de har heller ingen åbenbare
incitamenter til selv at skabe overensstemmelse. Der findes endnu ikke nogen
minimumsstandard for beskyttelse mod illoyal handelspraksis i medlemsstaterne til trods for
Kommissionens anbefalinger i dens meddelelser.
Nogle medlemsstater har slet ingen særlige regler, der beskytter mod illoyal handelspraksis.
Andre undlader at tage hånd om vigtige aspekter ved effektiv håndhævelse af reglerne på
området. Dette fører til utilstrækkelig beskyttelse af sårbare aktører, navnlig
landbrugsproducenter. Dertil kommer, at de frivillige kodekser, herunder SCI (i det omfang,
at det anvendes i medlemsstaten), ikke kan erstatte offentlige styringsforanstaltninger trods
deres positive indvirkning på området for begrænsning af illoyal handelspraksis i privat regi.
Der er således behov for EU-foranstaltninger, der målrettes mod problemet med utilstrækkelig
beskyttelse mod illoyal handelspraksis, idet der fastlægges en fælles minimumsstandard for
hele EU. Flere års drøftelser, analyser og anbefalinger har i praksis kun forbedret situationen i
6
EU-Domstolens dom af 2. juli 2009 i sag C-343/07, præmis 50-51.
DA 6 DA
begrænset omfang. EU-lovgivning er derimod et middel, der kan sikre en sådan
minimumsstandard for beskyttelse i hele EU, bl.a. med hensyn til koordinering og
håndhævelse.
Effektive EU-regler opnås i kraft af en minimumsstandard, der er fælles for medlemsstaterne,
og som indfører beskyttelse i de medlemsstater, der i dag mangler regler, som beskytter mod
illoyal handelspraksis. Den valgte tilgang står i rimeligt forhold til de pågældende problemer
og de foranstaltninger, som medlemsstaterne allerede har truffet. Der fastlægges ingen
overordnede EU-rammer for illoyal handelspraksis i medlemsstaterne. I tråd med princippet
om minimal harmonisering fokuseres der i stedet på en kort liste over åbenlyse former for
illoyal handelspraksis, idet det overlades til medlemsstaterne at fastholde deres nuværende
tiltag eller træffe mere vidtrækkende foranstaltninger. Mere vidtrækkende nationale regler om
illoyal handelspraksis og frivillige kodekser som SCI vil ikke blive erstattet, men snarere
suppleret. En minimumsstandard på EU-plan forventes således at føre til synergier snarere
end at udligne fordelene ved de nuværende ordninger. Endvidere fastlægges der i det
foreslåede direktiv en række effektive håndhævelsesmæssige beføjelser, som har vist sig at
være et effektivt middel til at bekæmpe frygtfaktoren, øge den afskrækkende virkning og
forbedre mulighederne for retlig prøvelse i medlemsstaterne. Igen er den valgte tilgang
baseret på et minimum af harmonisering, idet reglerne håndhæves af medlemsstaternes
myndigheder og ikke en central myndighed. Endelig omfatter direktivforslaget, at der
etableres et koordineringsnetværk bestående af håndhævende myndigheder, som med
opbakning fra Kommissionen vil gøre det muligt at udveksle bedste håndhævelsespraksis og
udgøre en platform for drøftelser og forbedring af anvendelsen af reglerne om illoyal
handelspraksis. Erfaringerne fra Det Forenede Kongeriges Grocery Code Adjudicator's
håndhævelse af bestemmelserne om illoyal handelspraksis viser, at en effektiv
beskyttelsesordning kan mindske forekomsten af illoyal handelspraksis og sikre bedre
muligheder for at klage over denne praksis.
Foranstaltningerne på EU-plan, som skal supplere medlemsstaternes ordninger og SCI, består
af fælles regler om illoyal handelspraksis, der skal forbedre styringen af
fødevareforsyningskæden og tilstræbe målet om at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig
levestandard (artikel 39 i TEUF). Den anvendte tilgang består af delvis (minimal)
harmonisering, og der tages hensyn til de positive følgevirkninger af markedsdrevne
kontraktlige aftaler mellem parterne. Da illoyal handelspraksis forekommer i hele
fødevareforsyningskæden og har konsekvenser, som med stor sandsynlighed rammer
landbrugsproducenterne, giver det god mening at bekæmpe den ud fra en helhedsorienteret
tilgang og målrette indsatsen i hele kæden.
• Proportionalitetsprincippet
Der er forskel på ambitionerne i de løsningsmodeller, som behandles i konsekvensanalysen.
Med hensyn til effektiv løsning af problemerne egner alle modellerne sig i princippet fint til at
bidrage til at opnå de udpegede mål, som består i at mindske forekomsten af illoyal
handelspraksis og afhjælpe problemet med utilstrækkelig beskyttelse. Der er dog grænser for,
hvor meget henstillinger fra EU's side kan gøre for at bidrage til opnåelsen af de opstillede
mål. Kommissionens henstillinger til medlemsstaterne og SCI i 2014 og 2016 har ikke haft
optimal effekt, hvilket til dels skyldes, at visse resultater kan afhænge af, at der anlægges en
fælles obligatorisk tilgang. Derfor anlægges der i nærværende direktiv en tilgang, der sikrer
mere effektiv opnåelse af målet om et fælles minimumsniveau for beskyttelse i
medlemsstaterne og – som påvist i visse medlemsstater – kan afhjælpe nogle af de udpegede
problemer vedrørende illoyal handelspraksis, herunder mangler med hensyn til håndhævelse.
Det lader i øvrigt til, at mindre gennemgribende midler sandsynligvis ikke vil kunne sikre lige
så effektiv opnåelse af målene.
DA 7 DA
Den anlagte tilgang er baseret på forsigtighed i flere henseender, og den står således i et
rimeligt forhold til det tilstræbte mål. Der foreslås delvis harmonisering snarere end fuld
harmonisering. Medlemsstaterne vil fortsat kunne fastsætte regler om illoyal handelspraksis,
der rækker ud over minimumsstandarderne for beskyttelse i dette direktivforslag (dog med
forbehold af gældende EU-ret). Desuden foreslås der i direktivet en tilgang, der er baseret på
decentral håndhævelse i medlemsstaterne. Direktivet supplerer gældende regler, herunder de
regler, der er fastlagt i kraft af frivillige initiativer såsom SCI. Således sigtes der i direktivet
ikke mod at fastlægge alle de fremgangsmåder, der kan betragtes som illoyal handelspraksis.
Der udarbejdes blot en kort liste over forbudte former for illoyal handelspraksis. Beskyttelsen
omfatter kun SMV'er, der opererer som leverandører i fødevareforsyningskæden, og der
gribes således ikke ind i forretningsforholdene blandt større aktører, der ikke er så tilbøjelige
til at blive berørt af illoyal handelspraksis, eller som kan forventes at kunne modstå et
uberettiget pres fra illoyal handelspraksis og ikke i samme udstrækning som SMV'er vil blive
genstand for den frygtfaktor, der beskrives i konsekvensanalysen.
Proportionalitetsprincippet behandles i afsnit 3.2 og 3.3 i konsekvensanalysen. Kendetegnene
ved den foretrukne løsningsmodel, som sikrer, at forslaget står i et rimeligt forhold til
ovenstående, behandles i afsnit 5 og 6 samt i afsnit 8, hvor den foretrukne løsningsmodel
præsenteres.
• Valg af retsakt
Den valgte retsakt er et direktiv, da en tilgang med blød lovgivning risikerer at vise sig
ineffektiv med hensyn til at sikre de ønskede grundlæggende lige vilkår. Ved valget af et
direktiv som den rette retsakt i forbindelse med foranstaltninger til bekæmpelse af illoyal
handelspraksis er opmærksomheden også rettet mod nærhedsprincippet. Et direktiv gør det
muligt for medlemsstaterne at integrere det ønskede minimum af beskyttelse i deres nationale
retsorden på en måde, som er forenelig med deres valg af love, forskrifter og administrative
bestemmelser.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Da der endnu ikke findes EU-lovgivning til bekæmpelse af illoyal handelspraksis, er det på
nuværende tidspunkt ikke muligt at fremlægge en evidensbaseret evaluering af, hvor effektive
EU-foranstaltningerne er. En række medlemsstater har imidlertid foretaget forudgående eller
efterfølgende evalueringer af deres politikkers effektivitet og ydeevne med hensyn til illoyal
handelspraksis.
• Høringer af interesserede parter
Denne proces omfattede høringer om den indledende konsekvensanalyse, en åben offentlig
høring, målrettede høringer blandt interesserede parter i fødevareforsyningskæden
(virksomheder i kæden og forbrugerorganisationer), en høring af medlemsstaterne, en
akademisk workshop om illoyal handelspraksis i fødevareforsyningskæden (tilrettelagt af Det
Fælles Forskningscenter), ad hoc-møder med interesserede parter i fødevareforsyningskæden
og samspil med grupper for civil dialog om den fælles landbrugspolitik. Det primære formål
med høringsprocessen var at indsamle dokumentation, der skulle danne grundlag for
konsekvensanalysen.
De interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger og fremlægge
dokumentation vedrørende problemafgrænsning, politiske mål, behovet for EU-
DA 8 DA
foranstaltninger, politiske løsninger, løsningernes sandsynlige indvirkning og spørgsmål om
gennemførelse, herunder overvågning og håndhævelse.
Mange interesserede parter anfører, at der hyppigt forekommer skadelig illoyal handelspraksis
i fødevareforsyningskæden, og de bakker op om retlige foranstaltninger på EU-plan (med
undtagelse af detailsektoren), herunder minimumsstandarder for håndhævelse. (Større)
detailhandlende mener ikke, at illoyal handelspraksis er udbredt, og modsætter sig EU-
foranstaltninger. Forbrugerorganisationerne deltog kun i begrænset omfang i
høringsprocessen, men udtrykte interesse for at blive inddraget i den lovgivningsmæssige
fase.
90 % af respondenterne i den åbne offentlige høring var helt eller delvist enige i, at der
anvendes fremgangsmåder i fødevareforsyningskæden, som kan betragtes som illoyal
handelspraksis. Disse resultater var stort set de samme for alle grupper af interesserede parter
(producenter, forarbejdningsvirksomheder, handlende, forskere osv.), med undtagelse af
detailsektoren (12 % var helt eller delvist enige i, at der forekommer illoyal handelspraksis i
fødevarekæden). De mest skadelige praksisser, som blev udpeget under høringen, var i brede
træk de samme som dem, der påpeges i forsyningskædeinitiativets principper for god praksis.
Samlet set mente 87 % af respondenterne, at EU bør træffe foranstaltninger (58 %: i
samarbejde med medlemsstaterne; 29 %: EU på egen hånd). For så vidt angår effektiv
håndhævelse anførte respondenterne primært gennemsigtige undersøgelser og resultater
(94 %), mulighed for bøder i tilfælde af tilsidesættelse af reglerne (93 %), mulighed for at
indgive kollektive klager (92 %), mulighed for at modtage og behandle fortrolige klager
(89 %), udpegelse af en kompetent myndighed (89 %) og mulighed for at foretage
undersøgelser på eget initiativ (73 %).
De interesserede parters bidrag blev indarbejdet i konsekvensanalysen (i hele teksten) og taget
i betragtning i forslaget til direktivet. Mens de fleste interesserede parter efterlyste omfattende
regulering af flere former for illoyal handelspraksis i fødevareforsyningskæden, peger
Kommissionens forslag i retning af en mere begrænset tilgang, der kun omfatter nogle få
former for særlig skadelig illoyal handelspraksis. Kommissionen er i vid udstrækning enig
med hovedparten af de interesserede parter i, at det er vigtigt at sikre en stærk
håndhævelseskapacitet hos medlemsstaternes myndigheder og koordinering af håndhævelsen
på EU-plan.
• Indhentning og brug af ekspertbistand
Ud over ovennævnte høring af interessenter var konsekvensanalysen baseret på en bred vifte
af videnskabelig og juridisk ekspertise og anvendt viden. Ved fastlæggelsen af
referencegrundlaget blev der indsamlet oplysninger fra medlemsstaterne, som blev behandlet
og analyseret af eksterne juridiske eksperter. Derudover blev der indsamlet oplysninger om de
mulige konsekvenser af løsningsmodellerne fra medlemsstaterne og fra offentligt tilgængelig
information. Mere overordnet omfatter dokumentationsgrundlaget for konsekvensanalysen
data og oplysninger, der er indhentet gennem ovennævnte høringer, en akademisk workshop
og en teknisk rapport, uafhængige litteraturgennemgange og udveksling af oplysninger med
medlemsstater og tredjelande, som har erfaringer med regulering af illoyal handelspraksis. For
eksempel skriver Det Forenede Kongeriges konkurrencemyndighed i sin rapport "The supply
of groceries in the UK market investigation" fra 2008, at visse former for illoyal
handelspraksis kan have en negativ indvirkning på konkurrencen og forbrugernes velfærd. I
en undersøgelse foretaget for GD GROW i 2016 ser Areté nærmere på
forsyningskædeinitiativets begrænsninger med hensyn til at afhjælpe illoyal handelspraksis.
Og i en rapport om illoyal handelspraksis fra 2013 bekræfter SEO den store rolle, som frygten
for repressalier spiller i sager vedrørende illoyal handelspraksis.
DA 9 DA
I forbindelse med konsekvensanalysen er der endvidere gjort brug af den interne ekspertise
hos både forskerne ved Det Fælles Forskningscenter, navnlig dets enhed, som fokuserer på
økonomien i landbruget, og de økonomiske og juridiske eksperter i GD AGRI.
Akademisk workshop om illoyal handelspraksis i fødevareforsyningskæden
Sammen med GD AGRI afholdt Det Fælles Forskningscenter i juli 2017 en workshop under
overskriften "Unfair trading practices in the food supply chain" (illoyal handelspraksis i
fødevareforsyningskæden). Mere end et dusin deltagere på denne workshop kom fra
universiteter i hele EU og fra USA.
På grundlag af resultaterne fra workshoppen og med støtte fra en række akademiske ordførere
har Det Fælles Forskningscenter udarbejdet en teknisk rapport, hvori det bekræftes, at der
forekommer illoyal handelspraksis i fødevareforsyningskæden, og der henvises til det
omfattende regulerings- og analysearbejde på området.
Undersøgelse af de nationale regler om illoyal handelspraksis i medlemsstaterne
Gennem en spørgeskemaundersøgelse fik Kommissionen feedback fra medlemsstaterne om
deres erfaringer med regler om illoyal handelspraksis og om de data og oplysninger, som de
kan dele i den forbindelse. Medlemsstaterne blev navnlig anmodet om at i) fremlægge
opdaterede oplysninger om forekomsten, gennemførelsen og håndhævelse af national
lovgivning om illoyal handelspraksis, som var blevet indsamlet ved en tidligere undersøgelse i
2015, ii) udveksle oplysninger fra konsekvensanalyser, som de måtte have foretaget i
forbindelse med beslutningstagning om nationale regler for illoyal handelspraksis og iii)
fremlægge data og oplysninger om de administrative omkostninger, som offentlige
forvaltninger pålægges pga. indførelsen af nationale regler om illoyal handelspraksis.
Medlemsstaternes svar blev brugt som input til det overblik, der gives i dokumentet "Specific
regulations on unfair trading practices in Member States in the business-to-business retail
supply chain" (Cafaggi, F. og P. Iamiceli, bilag F til konsekvensanalysen). Derudover brugte
GD AGRI medlemsstaternes overslag over deres administrative omkostninger i forbindelse
med indførelsen og håndhævelsen af deres nationale regler om illoyal handelspraksis, da
generaldirektoratet udarbejdede konsekvensanalysen og skitserede de forskellige
løsningsmodeller.
Analyse af virkningerne af regulering af illoyal handelspraksis
GD COMP's cheføkonom har fremlagt en analyse af de mulige virkninger af reguleringen af
handelspraksis i fødevareforsyningskæden og bl.a. udpeget de mulige fordele og ulemper (for
aktørerne og forbrugerne) ved regulering af forskellige former for praksis.
• Konsekvensanalyse
GD AGRI forelagde Udvalget for Forskriftskontrol konsekvensanalysen den 21. februar 2018.
Udvalget afgav en negativ udtalelse den 23. februar 2018. Det anmodede om, at der blev
arbejdet videre på den, og bad om at få den forelagt igen. Udvalget påpegede flere mangler,
som skulle udbedres i en revideret udgave. En revideret udgave af analysen blev forelagt
udvalget den 5. marts 2018, og bestyrelsen afgav den 12. marts 2018 en positiv udtalelse med
visse forbehold. I bilag I til konsekvensanalysen findes der en oversigt over bestyrelsens
anbefalinger og de ændringer, der er foretaget.
De forskellige politiske løsningsmodeller præsenteres og beskrives i afsnit 5 i
konsekvensanalysen. Derefter evalueres modellerne, hvorefter de kombineres i en række
plausible og differentierede pakker (afsnit 6.4). Den foretrukne løsningsmodel præsenteres i
afsnit 8. I bilag E beskrives den anvendte metode og vurderingen af modellernes effektivitet
og virkning og af deres bagvedliggende elementer.
DA 10 DA
Følgende betragtninger vedrørende løsningsmodellernes elementer har stor betydning. På
grundlag af den foreliggende dokumentation synes det ikke at være berettiget at foretage en
detaljeret harmonisering af reglerne om illoyal handelspraksis i fødevareforsyningskæden i
EU. En tilgang med delvis harmonisering og materielle regler om illoyal handelspraksis kan
imødekomme medlemsstaternes strengere regler om illoyal handelspraksis og samtidig
indføre en fælles minimumsstandard for beskyttelse i EU, der understøtter målet om at
mindske forekomsten af illoyal handelspraksis.
En generel bestemmelse om at forbyde illoyal handelspraksis ville sikre en fælles standard for
beskyttelse mod illoyal handelspraksis i medlemsstaterne. Medlemsstaternes myndigheder
ville fortolke den fra sag til sag, men den ville skabe forventninger om ensartet anvendelse.
En generel bestemmelse kunne således i realiteten komme til at indebære en grad af
harmonisering, der kunne forårsage spændinger med hensyn til medlemsstaternes nuværende
ordninger, som ofte afhænger af generelle nationale forbud. Forbud mod bestemte former for
illoyal handelspraksis – som der lægges op til i dette direktivforslag – har ikke denne brede
harmoniseringseffekt. Konkret formulerede forbud mod bestemte former for illoyal
handelspraksis vil desuden mindske den manglende retssikkerhed i forbindelse med
handelstransaktioner, som kan forekomme som følge af et mere generelt forbud. Det er målet,
at reglerne i kraft af deres særtræk skal være forudsigelige for aktørerne og til at arbejde med
for de myndigheder, der skal håndhæve dem.
Det er nødvendigt at skelne mellem praksisser, der beskrives i klare og utvetydige vendinger i
leveringsaftalen mellem parterne, før transaktionen indledes, og praksisser, som opstår efter,
at transaktionen er indledt, uden at der på forhånd er truffet aftale om dem i klare og
utvetydige vendinger. Den første kategori vil sandsynligvis give parterne visse
effektivitetsgevinster, mens dette sandsynligvis ikke vil være tilfældet for den anden. Ved
fastlæggelsen af bestemte former for illoyal handelspraksis i dette forslag tages der således
hensyn til kontraktlige aftaler mellem parter, medmindre disse ikke med rimelighed kan anses
for at sikre effektivitetsgevinster, f.eks. hvis de giver den stærke part vage og uspecificerede
beføjelser til ensidigt at træffe beslutninger om sådanne praksisser, efter at transaktionen er
indledt (uforudsigelighed), eller hvis en bestemt praksis i sagens natur er urimelig.
I de foreslåede regler om illoyal handelspraksis fokuseres der på produkter, der er opført i
bilag I til TEUF, og som er beregnet til anvendelse i fødevarer og som forarbejdede
landbrugsvarer, som der handles med i hele fødevareforsyningskæden. Alle handlede
fødevarer er således omfattet. Når andre aktører end SMV'er køber disse produkter i kæden,
skal EU's regler om illoyal handelspraksis overholdes. Dette omfattende anvendelsesområde
er i overensstemmelse med SCI'ernes tilgang og med medlemsstaternes foranstaltninger til
bekæmpelse af illoyal handelspraksis. Hvis kun de landbrugsvarer, der er opført i bilag I, var
omfattet, ville der være en risiko for at skabe forvridninger i forsyningskæden, som i sidste
ende kunne have en negativ indvirkning på handelen med landbrugsvarer og på
landbrugsproducenterne.
Målrettet beskyttelse af små og mellemstore leverandører i fødevareforsyningskæden er
berettiget, da det ofte er disse aktører, der ikke kan forsvare sig mod illoyal handelspraksis på
grund af deres svage forhandlingsposition. Desuden er der en risiko for negative konsekvenser
for så vidt angår foranstaltninger, der påvirker kontraktforholdet mellem større aktører. Selv
om illoyal handelspraksis i konsekvensanalysen udelukkende defineres ud fra et hensyn til
rimelighed, er målrettet beskyttelse derfor mere passende på dette stadie. Ud fra samme
begrundelse skal reglerne gælde for andre aktører end små og mellemstore købere i
fødevareforsyningskæden, da disse kan udnytte deres forhandlingsstyrke over for mindre
aktører på en måde, som skaber mulighed for at anvende illoyal handelspraksis.
DA 11 DA
Det, at der findes myndigheder, som har kompetence til at håndhæve regler om illoyal
handelspraksis, og de proceduremæssige beføjelser, som de tillægges, har vist sig at være
vigtige for aktørernes opfattelse af, at der foretages effektiv håndhævelse, hvor der tages hånd
om de grundlæggende årsager til, at de aktører, der oplever illoyal handelspraksis, ikke gør
brug af deres klagemuligheder (frygtfaktoren). Medlemsstaterne pålægges således at udpege
en kompetent myndighed med ansvar for håndhævelse af reglerne om illoyal handelspraksis
og at give denne myndighed visse håndhævelsesmæssige minimumsbeføjelser, idet de henter
inspiration fra bedste praksis i medlemsstaternes nuværende ordninger.
EU-reglerne bør ledsages af en mekanisme til koordinering af indsatsen hos de forskellige
kompetente myndigheder, der sikrer, at reglerne anvendes på koordineret vis, og som skal
lette udvekslingen af bedste praksis. Det er vigtigt, at der også indsamles data fra
medlemsstaternes rapportering, som kan danne grundlag for en fremtidig gennemgang af
foranstaltningerne. Kommissionen vil fremme netværkssamarbejdet ved at afholde årlige
møder, der baseres på årlige rapporter om anvendelse af reglerne, som medlemsstaternes
kompetente myndigheder fremlægger.
For så vidt angår den indvirkning, som regler om illoyal handelspraksis vil få, er det
vanskeligt at give et præcist skøn over, hvor store fordele der vil være for aktørerne. Hver
enkelt form for illoyal handelspraksis, som der målrettes mod, har dog en mærkbar negativ
indvirkning på deres bundlinje pga. uberettiget overførsel af risici og usikkerhed, der kan
tilskrives omkostninger, som de ikke ville pådrage sig på et konkurrencepræget marked.
Næsten alle respondenterne i de mange undersøgelser, som der refereres til i denne
konsekvensanalyse, er bekymrede over brugen af illoyal handelspraksis og den skade, som
den forvolder, og de forventer en positiv effekt af indførelsen af offentlige (EU-)regler om
illoyal handelspraksis, som håndhæves effektivt. For eksempel berettes der om, at Grocery
Code Adjudicator i Det Forenede Kongerige været effektiv med hensyn til at mindske
forekomsten af illoyal handelspraksis.
I afsnit 2.5 og 6.2.1 i konsekvensanalysen vurderes den skade, som illoyal handelspraksis
forårsager. En undersøgelse blandt landbrugsproducenter og -kooperativer i 2013, som var
baseret på en bred definition af illoyal handelspraksis, viste, at den forvolder anslåede skader
til en værdi af mere end 10 mia. EUR om året. Flere fødevareproducenter, som i 2011 deltog i
en undersøgelse baseret på en bred definition af illoyal handelspraksis, rapporterede, at deres
omkostninger i forbindelse med illoyal handelspraksis udgjorde 0,5 % af deres omsætning,
hvilket svarer til 4,4 mia. EUR, hvis de ekstrapoleres til hele fødevareindustriens samlede
omsætning samme år.
De forventede fordele ved at mindske forekomsten af illoyal handelspraksis kan betragtes som
omkostninger for de stærke aktører, som tidligere har anvendt dem, men ikke længere må
anvende dem på grund af reglerne om illoyal handelspraksis. Ud fra samfundsmæssige hensyn
og hensyn til retfærdighed betragtes disse fordele, som kan tilskrives, at leverandører udsættes
for illoyal handelspraksis, imidlertid ikke som berettigede i udgangspunktet. Det følger heraf,
at fordelene ved et forbud mod illoyal handelspraksis opvejer denne særlige form for "skade".
De største omkostninger for de aktører, der skal efterleve de nye regler om illoyal
handelspraksis, vil være omkostninger til overholdelse af reglerne. Her er der generelt tale om
omkostninger, der udelukkende vedrører uddannelse og efterlevelse af reglerne. De foreslåede
regler om illoyal handelspraksis pålægger ikke nogen aktører at udføre bestemte aktiviteter.
De forbyder blot en bestemt adfærd, der betragtes som urimelig. I øvrigt har underskriverne af
SCI'er allerede pådraget sig omkostninger til overholdelse, idet de udviser respekt for
SCI'ernes frivillige kodeks. En af de større detailhandlende har f.eks. haft
DA 12 DA
engangsomkostninger på 200 000 EUR til uddannelse af medarbejderne i SCI-
adfærdskodeksen.
En delvis harmonisering af reglerne om illoyal handelspraksis på EU-plan forventes kun at få
begrænsede følgevirkninger for forbrugerne. Ved den åbne offentlige høring hævdede
aktørerne generelt ikke, at illoyal handelspraksis (f.eks. fra SCI'ers side) indebærer fordele for
forbrugerne, f.eks. i kraft af lavere forbrugerpriser, som der åbnes mulighed for takket være
fortjenstmargener, der hentes hos leverandører længere oppe i forsyningskæden i kraft af
illoyal handelspraksis. Det hævdes undertiden, at forbrugerpriserne påvirkes negativt af
forbud mod salg til under kostprisen, men disse forbud indgår ikke i konsekvensanalysen. De
forbrugerorganisationer, der har reageret på høringen, bakker op om offentlige regler om
illoyal handelspraksis, da de forventer, at illoyal handelspraksis vil få en mere langsigtet
negativ indvirkning på forbrugerpriserne.
Medlemsstaterne vil skulle gennemføre reglerne om illoyal handelspraksis i deres nationale
lovgivning. Valget af et direktiv giver medlemsstaterne en skønsmargen til at beslutte,
hvordan de vil foretage gennemførelsen. Medlemsstaterne har lov til at vedtage og anvende
strengere nationale love på deres område, der tager sigte på at beskytte små og mellemstore
købere og de leverandører, der specifikt er nævnt i dette direktiv. Illoyal handelspraksis har i
årenes løb været genstand for en række uensartede lovgivningsforanstaltninger i
medlemsstaterne. Derfor har hovedparten af medlemsstaterne allerede fastlagt rammer for
kontrol med illoyal handelspraksis. Indvirkningen af EU-regler om illoyal handelspraksis på
medlemsstaternes lovgivning vil afhænge af (anvendelsesområdet for) de nuværende
nationale regler. I de tilfælde, hvor der slet ikke findes nogen rammer, vil medlemsstaten
skulle gennemføre de nye foranstaltninger og bl.a. udpege en håndhævende myndighed. En
eksisterende myndigheds (f.eks. en national konkurrencemyndigheds) kompetenceområde kan
dog udvides, hvilket er forekommet i en række medlemsstater. Således kan omkostningerne til
gennemførelsen til en vis grad absorberes af nuværende strukturer i medlemsstaterne, og de
kan derfor blive begrænsede. Eksempelvis kan det nævnes, at driftsomkostningerne hos Det
Forenede Kongeriges Grocery Code Adjudicator lå på 1 786 000 GBP i regnskabsåret
2015/2016 og blot 622 000 GBP i regnskabsåret 2016/2017. Størstedelen af forskellen kan
tilskrives en omfattende undersøgelse af en enkelt detailhandlende i 2015/2016.
Endelig forventes reglerne om illoyal handelspraksis ikke at få nogen væsentlig direkte
indvirkning på miljøet, selv om de aktører, der ikke rammes af illoyal handelspraksis, måske
får et øget økonomisk råderum til at investere i miljømæssigt bæredygtige og klimavenlige
produktionsmetoder og til at forebygge madspild eller kan føle sig mindre presset til at
kompensere for den mistede margin ved at "springe over, hvor gærdet er lavest" med hensyn
til miljølovgivningen og lovgivningen om fødevaresikkerhed.
• Målrettet regulering og forenkling
SMV'er forventes at drage fordel af forslaget. De kan ganske vist også påføres omkostninger i
forbindelse med overholdelse, men dette blev ikke fremhævet som et problem i svarene på
høringen. Desuden gælder der allerede frivillige regler såsom reglerne i SCI-regi, uanset
størrelse.
• Grundlæggende rettigheder
Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering. EU
er fast besluttet på at opretholde en høj standard med hensyn til grundlæggende rettigheder. Et
retfærdigt og effektivt system til beskyttelse mod illoyal handelspraksis vil forbedre de
interesserede parters muligheder for at drive virksomhed (se artikel 16 i Den Europæiske
Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder). EU-lovgivningen skal respektere de
DA 13 DA
rettigheder, der er nedfældet i chartret (artikel 51 og 52 i chartret). Håndhævelsesbeføjelserne
skal derfor udformes på en måde, som er forenelig med retten til et forsvar (artikel 48 i
chartret), f.eks. ved at sikre adgang til effektive retsmidler, som gør det muligt at udfordre
afgørelser truffet af håndhævende myndigheder, som pålægger sanktioner. Navnlig for så vidt
angår fortrolig behandling af klager skal der sikres en balance med hensyn til retten til et
forsvar.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget vil kun få begrænsede virkninger for EU's budget. Det vil indebære et årligt
koordineringsmøde blandt medlemsstaternes håndhævende myndigheder i Bruxelles samt
oprettelse og forvaltning af et websted til Kommissionens informationsudveksling.
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelse og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Der findes ingen relevante statistikker på EU-plan i Eurostats database, der kan tjene som
primære kilder til data om overvågning og evaluering af dette direktiv. Kommissionen vil
bruge statistikker om producenter, forarbejdningsvirksomheder og forbrugerpriser, der enten
indsamles gennem Eurostat eller direkte i forbindelse med den fælles markedsordning, som
grundlag for økonometrisk arbejde til støtte for overvågningen og evalueringen af direktivet.
Overvågningen og evalueringen vil derfor afhænge af data, der indsamles inden for rammerne
af nærværende direktiv, primært ved hjælp af årlige rapporter fra de nationale kompetente
myndigheder. Disse rapporter vil indeholde detaljerede beskrivelser af myndighedernes
aktiviteter med hensyn til anvendelse og håndhævelse af reglerne i henhold til nærværende
direktiv, f.eks. hvad angår antallet af modtagne klager (uanset fortrolighed), antallet af
iværksatte undersøgelser (på eget initiativ eller efter anmodning) samt andelen af sager, der
fører til registrering af overtrædelser. De årlige rapporter vil også omfatte konkrete former for
praksis og erfaringer, som skal fremme anvendelsen af bedste praksis. Dette vil blive
suppleret med undersøgelser af holdningen blandt virksomheder i EU (lige fra
landbrugsproducenter til detailhandlende), der minder om de undersøgelser, som en række
medlemsstater og frivillige initiativer allerede gennemfører. Både erfaringerne og
holdningerne er vigtige faktorer, der påvirker adfærden hos virksomhederne i det indre
marked. Endelig vil Kommissionen også selv foretage eller bestille økonomiske
undersøgelser, der har til formål at måle indvirkningen af nationale regler og frivillige
initiativer på de forskellige former for praksis på mikro- og makroøkonomisk plan.
Ifølge de indikatorer, der udpeges i konsekvensanalysen, vil Kommissionen evaluere denne
politiks effektivitet, relevans, sammenhæng og merværdi for EU. Den vil eventuelt også tage
andre relevante evalueringskriterier i betragtning, f.eks. oplysninger om forsyningsselskaber,
egenkapital, antagelighed eller koordinering (med medlemsstaternes regler og frivillige
selvreguleringsinitiativer). Disse indikatorer kan danne grundlag for den evaluering, der skal
fremlægges tidligst tre år efter direktivets ikrafttrædelse for at sikre, at der foreligger et
tilstrækkeligt datasæt.
Der kræves ikke nogen gennemførelsesplan for dette direktiv, som har et begrænset
anvendelsesområde, ikke indeholder forslag om fuldstændig harmonisering og ikke indebærer
særlige udfordringer med hensyn til teknik, overholdelse eller timing. Desuden fastsættes der
ved selve direktivet flere støtteforanstaltninger og en mekanisme til samarbejde mellem de
håndhævende myndigheder, ligesom der oprettes et websted til dette formål.
DA 14 DA
• Forklarende dokumenter (for direktiver)
Af de årsager, der nævnes ovenfor i afsnittet om gennemførelsesplaner, vil Kommissionen
ikke anmode medlemsstaterne om forklarende dokumenter vedrørende gennemførelsen.
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Det foreslåede direktiv består af 14 artikler.
I artikel 1 fastsættes genstanden for direktivet, hvori der ved en tilgang baseret på delvis
(minimal) harmonisering indføres en minimumsstandard for beskyttelse mod illoyal
handelspraksis på tværs af medlemsstaterne. Beskyttelsen gælder kun for leverandører i form
af SMV'er i fødevareforsyningskæden og disses salg til købere, som ikke er SMV'er.
Artikel 2 indeholder definitioner af termer, der anvendes ofte i direktivet, f.eks. "køber",
"leverandør", "små og mellemstore virksomheder", "fødevarer" og "letfordærvelige
fødevarer". Disse definitioner bidrager til at fastlægge direktivets anvendelsesområde.
For så vidt angår produktdækning omfatter direktivet "fødevarer", dvs. de landbrugsvarer, der
er opført i bilag I til TEUF til brug som fødevarer, herunder fiske- og akvakulturprodukter
samt forarbejdede landbrugsvarer til brug som fødevarer – dvs. forarbejdede fødevarer, som
ikke er omfattet af bilag I til TEUF.
Foranstaltningernes anvendelsesområde fastlægges dels ud fra forholdet mellem leverandører
og købere og dels ud fra produktdækningen. Anvendelsesområdet gælder for hele
fødevareforsyningskæden og omfatter illoyal handelspraksis, som kan forplante sig bagud og i
sidste ende lægge pres på landbrugerne – enten direkte eller indirekte. Beskyttelsen omfatter
små og mellemstore landbrugsproducenter (herunder deres producentorganisationer såsom
kooperativer) og andre SMV, der fungerer som leverandører i kæden, mens reglerne om
illoyal handelspraksis begrænser adfærden hos købere, der ikke er SMV'er.
I forslaget tages der hensyn til, at en skriftlig aftale ikke nødvendigvis altid indeholder
bestemmelser om illoyal handelspraksis, som i princippet kan forekomme på alle stadier i
handelstransaktionen mellem en køber og en leverandør i fødevareforsyningskæden, bl.a. efter
at der er indgået en aftale.
Fødevareforsyningskæden består af indbyrdes forbundne vertikale forsyningsforbindelser, og
illoyal handelspraksis, der forekommer på efterfølgende trin i kæden, kan have en negativ
indvirkning på landbrugsproducenterne og kædens generelle effektivitet. I forslaget
begrænses begrebet "leverandør" derfor ikke til landbrugsproducenter og deres organisationer.
Det omfatter derimod alle leverandører, herunder producenter og distributører, i hele kæden,
forudsat at der er tale om små og mellemstore virksomheder.
Navnlig i fremstillingssektoren udgør SMV'er en forholdsvis stor andel. I forslagets
dækningsområde tages der hensyn til, at små og mellemstore mellemhandlere, som ikke er i
stand til at modstå illoyal handelspraksis, der udøves af købere, som ikke er SMV'er, kan
vælte omkostningerne fra denne praksis over på deres egne leverandører, nemlig
landbrugsproducenterne. Desuden kan udenlandske leverandører, der er etableret uden for
Unionen, påberåbe sig forbuddet, hvis de sælger til købere, der er etableret i EU.
Artikel 3 indeholder en liste over forbudte former for illoyal handelspraksis. I stk. 2 gøres
forbuddet betinget af parternes kontraktfrihed. Med andre ord overlades det til parterne at
vurdere, om der er tale om illoyal handelspraksis, og de har mulighed for at træffe deres egne
valg i kraft af en aftale. Parterne må dog ikke træffe aftale om de former for illoyal
handelspraksis, der er opført i stk. 1, på grund af disses iboende urimelige karakter.
DA 15 DA
I stk. 1 forbydes det blandt andet, at købere først betaler deres leverandører efter mere end 30
dage, hvis der er tale om levering af letfordærvelige produkter. Denne bestemmelse udgør kun
lex specialis for fødevaresektoren for så vidt angår de bestemmelser, der vedrører
betalingsbetingelserne i direktivet om bekæmpelse af forsinket betaling, som gælder for alle
økonomiske sektorer. Blandt de forbudte former for praksis kan også nævnes annullering af
ordrer på letfordærvelige produkter med kort varsel samt ensidige ændringer af vilkårene i en
leveringsaftale med tilbagevirkende kraft. Denne adfærd, som skaber en uforholdsmæssig
risikofordeling til gavn for køberen, er åbenlyst urimelig og bør forbydes.
Andre former for praksis, som er urimelige, når de anvendes uden aftale, kan være acceptable
og endda øge effektiviteten til gensidig gavn, hvis de er omfattet af en aftale mellem parterne.
Derfor bør de behandles anderledes i reglerne om illoyal handelspraksis for at åbne mulighed
for en effektivitetsfremmende adfærd, som i sidste ende sikrer passende forsyninger og priser.
Vilkårene i en sådan aftale skal være klare og utvetydige. En vagt formuleret aftale, der giver
den ene part mulighed for på et senere tidspunkt at fastsætte vilkårene med hensyn til disse
former for praksis, er uforudsigelig og må derfor ikke tillade en sådan adfærd og forhindre, at
den betegnes som illoyal handelspraksis.
Blandt disse former for illoyal handelspraksis kan nævnes returnering af ikke afsatte
produkter eller affaldsprodukter. Betaling for oplagring, udstilling eller anden fremvisning af
en leverandørs fødevarer kan frembringe effektivitetsgevinster til gavn for begge
aftalepartnere og dermed føre til win-win-situationer. Dette gælder også for promoverings- og
markedsføringsaktiviteter. Køberen skal give leverandøren et omkostningsestimat, hvis denne
anmoder om det. I tilfælde af markedsføring og oplagring, udstilling eller anden fremvisning
skal køberen efter anmodning også fremlægge et omkostningsestimat.
Denne praksis er acceptabel, hvis parterne er enige, og hvis betalingen for oplagring og anden
fremvisning af produkter baseres på objektive og rimelige omkostningsestimater.
Leverandørens bidrag til promovering af produkter eller køberens markedsføring kan også
være effektive, hvis parterne er enige.
I artikel 4 pålægges medlemsstaterne at udpege en kompetent håndhævende myndighed med
ansvar for de forbudte former for illoyal handelspraksis. Allerede eksisterende håndhævende
myndigheder, f.eks. på området for konkurrencelovgivning (nationale
konkurrencemyndigheder), kan udpeges som kompetent myndighed for at opnå
stordriftsfordele.
Artikel 5 handler om klager, og her foreskrives det, at den håndhævende myndighed skal
kunne behandle fortrolige klager og efter anmodning beskytte klagerens identitet. Også
producentorganisationer og sammenslutninger af disse bør kunne indgive en klage hos den
håndhævende myndighed, ikke kun på egne vegne som aftalepartner, men også som
repræsentant for deres medlemmers (eller medlemmernes medlemmers) interesser, hvis disse
medlemmer er SMV'er.
I henhold til artikel 6 har de håndhævende myndigheder de nødvendige beføjelser til at
indlede en undersøgelse på eget initiativ eller på baggrund af en klage for at indsamle
oplysninger, bringe en krænkelse til ophør eller pålægge bøder og til at offentliggøre de
afgørelser, der er truffet, for at opnå en afskrækkende virkning.
Bestemmelser om koordinering og samarbejde mellem håndhævende myndigheder er fastsat i
artikel 7. Dette samarbejde omfatter årlige møder, der befordres af Kommissionen, og årlige
rapporter, som de håndhævende myndigheder skal fremlægge. I det omfang, at det er muligt,
bør medlemsstaternes håndhævende myndigheder yde gensidig bistand i forbindelse med
deres undersøgelser.
DA 16 DA
I forslagets artikel 8 præciseres det, at medlemsstaterne gerne må fastsætte yderligere regler,
der har til formål at bekæmpe illoyal handelspraksis, og som rækker ud over denne
minimumsstandard på EU-plan, så længe reglerne om det indre marked respekteres.
I artikel 9 fastlægges medlemsstaternes rapporteringsforpligtelser. Her åbnes der mulighed
for, at Kommissionen kan vedtage en gennemførelsesretsakt på dette område, hvori den kan
fastlægge nyttige retningslinjer.
Artikel 10 indeholder bestemmelser om den udvalgsprocedure, der skal hjælpe
Kommissionen i den henseende.
I artikel 11 foreskrives en evaluering, som Kommissionen skal foretage tidligst tre år efter
direktivets ikrafttrædelse, og en foreløbig rapport om gennemførelsen af direktivet.
Bestemmelser om gennemførelsen af direktivet findes i artikel 12. Her beskrives
standardproceduren for direktiver.
Artikel 13 vedrører direktivets ikrafttrædelse. Endelig foreskrives det i artikel 14, at
direktivet er rettet til medlemsstaterne.
DA 17 DA
2018/0082 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om illoyal handelspraksis i relationer mellem virksomheder i fødevareforsyningskæden
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43,
stk. 2, og
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg7
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,8
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I tre meddelelser fra Kommissionen siden 20099
har fokus været rettet mod, hvordan
fødevareforsyningskæden fungerer, herunder forekomsten af illoyal handelspraksis.
Illoyal handelspraksis defineres i den sammenhæng som en praksis, der klart afviger
fra god praksis på handelsområdet, er i strid med god tro og redelig handlemåde, og
som en handelspartner ensidigt påtvinger en anden. Kommissionen har foreslået en
række ønskelige egenskaber ved de nationale og frivillige rammer for bekæmpelse af
illoyal handelspraksis i fødevareforsyningskæden. Ikke alle disse egenskaber er blevet
en del af de retlige rammer og frivillige ordninger for styring i medlemsstaterne, og
forekomsten af denne praksis er således stadig et fokusområde i de politiske drøftelser
i Unionen.
(2) I juni 2016 opfordrede Europa-Parlamentet i en beslutning10
Kommissionen til at
fremlægge et forslag til en retlig ramme på EU-plan, som omhandler illoyal
handelspraksis. I december 2016 opfordrede Rådet Kommissionen til tilpas hurtigt at
gennemføre en konsekvensanalyse med henblik på at foreslå en EU-
lovgivningsramme eller andre ikkelovgivningsmæssige tiltag, der kan imødegå illoyal
7
EUT C […] af […], s. […].
8
EUT C […] af […], s. […].
9
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget – En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa (COM(2009)
591).
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget – Bekæmpelse af illoyal handelspraksis i business-til-business-
fødevareforsyningskæden (COM(2014) 472).
Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om illoyal handelspraksis i business-til-
business-fødevareforsyningskæden (COM(2016) 32 final).
10
Europa-Parlamentets beslutning af 7. juni 2016 om illoyal handelspraksis i fødevarekæden
(2015/2065(INI)).
DA 18 DA
handelspraksis11
. Kommissionen har udarbejdet en konsekvensanalyse på baggrund af
både en åben offentlig høring og en række målrettede høringer.
(3) En række forskellige aktører i fødevareforsyningskæden beskæftiger sig med
produktion, forarbejdning, markedsføring, distribution og detailsalg af fødevarer.
Kæden er klart den vigtigste kanal til forsyning af fødevarer "fra jord til bord". De
nævnte aktører handler med fødevarer, dvs. primære landbrugsvarer, herunder
fiskevarer og akvakulturprodukter som opført i bilag I til traktaten, der er bestemt til
anvendelse som fødevarer, og andre fødevarer, som ikke er opført i bilaget, men består
af forarbejdede landbrugsvarer til anvendelse som fødevarer.
(4) Der er en vis forretningsrisiko ved al økonomisk aktivitet, men landbrugsproduktion er
et særlig usikkert område på grund af afhængigheden af biologiske processer, da
landbrugsvarer i større eller mindre omfang er letfordærvelige og sæsonbetingede, og
da vejrforholdene også spiller ind. I lyset af en landbrugspolitik, der er blevet markant
mere markedsorienteret end tidligere, er beskyttelse mod illoyal handelspraksis blevet
vigtigere for aktørerne i fødevareforsyningskæden og navnlig for
landbrugsproducenterne og deres organisationer.
(5) Aktørernes antal og størrelse varierer i de forskellige led i fødevareforsyningskæden.
Forskellene med hensyn til forhandlingsposition hænger sammen med koncentrationen
af aktører og kan skabe mulighed for urimelig udnyttelse af forhandlingsstyrken ved
brug af illoyal handelspraksis. Illoyal handelspraksis er særlig skadelig for små og
mellemstore aktører i fødevareforsyningskæden. De landbrugsproducenter, der leverer
landbrugsråvarer, er hovedsageligt små og mellemstore aktører.
(6) De fleste medlemsstater, men ikke alle, har fastsat særlige nationale regler, der
beskytter leverandører mod illoyal handelspraksis, som opstår i relationer mellem
virksomheder i kæden. Selv hvis der er mulighed for at gøre brug af aftaleretten eller
selvreguleringsinitiativer, begrænses denne muligheds praktiske værdi af frygten for
repressalier mod personer, som klager. Visse medlemsstater, som har fastlagt særlige
regler om illoyal handelspraksis, overlader derfor håndhævelsen af dem til
administrative myndigheder. Der er imidlertid stor forskel på de regler, som
medlemsstaterne har fastsat om illoyal handelspraksis.
(7) Der bør på EU-plan indføres en minimumsstandard for beskyttelse mod visse former
for åbenlys illoyal handelspraksis for at mindske forekomsten af denne praksis og
bidrage til at sikre en rimelig levestandard for landbrugsproducenterne. Den bør gavne
alle landbrugsproducenter eller enhver fysisk eller juridisk person, der leverer
fødevarer, herunder producentorganisationer og sammenslutninger af
producentorganisationer, forudsat at alle disse opfylder definitionen på
mikrovirksomheder eller små og mellemstore virksomheder som omhandlet i bilaget
til Kommissionens henstilling 2003/361/EF12
. Disse mikroleverandører og små og
mellemstore leverandører er særlig sårbare over for illoyal handelspraksis og er mindst
i stand til at overvinde den, uden at det får konsekvenser for deres økonomiske
levedygtighed. Da det økonomiske pres på de små og mellemstore virksomheder, som
illoyal handelspraksis forårsager, ofte lægges ned gennem kæden og når helt ud til
landbrugsproducenterne, bør reglerne om illoyal handelspraksis også beskytte små og
mellemstore leverandører i mellemleddene efter primærproduktionen. Det bør desuden
undgås, at beskyttelsen af disse mellemled får utilsigtede konsekvenser (navnlig med
11
Rådets konklusioner af 12. december 2016 om styrkelse af landbrugernes stilling i
fødevareforsyningskæden og bekæmpelse af illoyal handelspraksis.
12
EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36.
DA 19 DA
hensyn til uberettigede prisstigninger) i form af, at handel ledes væk fra
landbrugsproducenter og deres sammenslutninger, som producerer forarbejdede
produkter, og over til leverandører, der ikke er beskyttet.
(8) Leverandører, der er etableret uden for Unionen, bør kunne påberåbe sig EU's
minimumsstandard, når de sælger fødevarer til købere, der er etableret i Unionen, for
at undgå uønskede fordrejninger, som følger af beskyttelsen af leverandører fra EU.
(9) De relevante regler bør gælde for handelspraksis hos andre aktører end små og
mellemstore aktører i fødevareforsyningskæden, da de normalt har en relativt stærkere
forhandlingsposition, når de handler med små og mellemstore leverandører.
(10) Da de fleste medlemsstater allerede har – om end divergerende – nationale regler om
illoyal handelspraksis, er det hensigtsmæssigt at anvende et direktiv til at indføre en
minimumsstandard for beskyttelse i henhold til EU-retten. Dette bør gøre det muligt
for medlemsstaterne at indarbejde de relevante regler i deres nationale retsorden på en
sådan måde, at der sikres en sammenhængende ordning. Medlemsstaterne bør ikke
udelukkes fra at vedtage og anvende strengere nationale love inden for deres område,
som beskytter små og mellemstore leverandører og købere mod illoyal handelspraksis,
der opstår i relationer mellem virksomheder i fødevareforsyningskæden, dog med
forbehold af de gældende begrænsninger i EU-retten, som skal sikre et velfungerende
indre marked.
(11) Da illoyal handelspraksis kan forekomme på alle stadier ved salget af fødevarer, dvs.
før, under eller efter transaktionen, bør medlemsstaterne sikre, at bestemmelserne i
dette direktiv gælder for denne praksis, uanset hvor den forekommer.
(12) Når det skal vurderes, om en bestemt handelspraksis er urimelig, er det vigtigt at
mindske risikoen for at begrænse brugen af rimelige og effektivitetsfremmende aftaler
mellem parterne. Der bør derfor sondres mellem de former for praksis, der beskrives i
klare og utvetydige vendinger i leveringsaftalerne mellem parterne, og andre former
for praksis, som forekommer, efter at transaktionen er indledt, uden at parterne på
forhånd er enedes om dem i klare og utvetydige vendinger, således at det kun er
ensidige og retrospektive ændringer af leveringsaftalens relevante betingelser, der er
forbudt. Visse former for handelspraksis betragtes imidlertid som urimelige på grund
af deres art, og parterne bør ikke have kontraktfrihed til at afvige fra dem.
(13) For at sikre effektiv håndhævelse af forbuddene i dette direktiv bør medlemsstaterne
udpege en myndighed, som har ansvaret for at håndhæve dem. Denne myndighed bør
enten kunne handle på eget initiativ eller på baggrund af klager fra parter, der berøres
af illoyal handelspraksis i fødevareforsyningskæden. Hvis en klager anmoder om, at
vedkommendes identitet holdes hemmelig på grund af frygt for repressalier, bør de
håndhævende myndigheder i medlemsstaterne imødekomme anmodningen.
(14) I kraft af klager fra producentorganisationer eller disses sammenslutninger kan der
sikres beskyttelse af identiteten hos medlemmer af organisationerne, som er små og
mellemstore leverandører og mener, at de udsættes for illoyal handelspraksis. De
håndhævende myndigheder i medlemsstaterne bør således kunne modtage og reagere
på klager fra sådanne aktører, idet de beskytter de sagsøgtes proceduremæssige
rettigheder.
(15) Medlemsstaternes håndhævende myndigheder bør have de nødvendige beføjelser, som
gør det muligt for dem at foretage effektiv indsamling af faktuelle oplysninger ved at
anmode om dem. Hvis det er relevant, bør de have beføjelse til at beordre, at en
forbudt praksis indstilles. Afskrækkende midler, f.eks. beføjelser til at pålægge bøder
DA 20 DA
og offentliggøre resultater af undersøgelser, kan tilskynde til adfærdsændringer og
udenretslige løsninger mellem parterne, og de bør derfor være omfattet af de
håndhævende myndigheders beføjelser. Kommissionen og de håndhævende
myndigheder i medlemsstaterne bør samarbejde tæt for at sikre en fælles tilgang til
anvendelsen af de regler, der er fastlagt i dette direktiv. Navnlig bør de håndhævende
myndigheder yde bistand til hinanden, f.eks. ved at udveksle oplysninger og hjælpe
med undersøgelser, som har en grænseoverskridende dimension.
(16) For at fremme effektiv håndhævelse bør Kommissionen hjælpe med at tilrettelægge
møder mellem medlemsstaternes håndhævende myndigheder, hvor de kan udveksle
bedste praksis og relevante oplysninger. Kommissionen bør oprette og drive et
websted, som skal lette disse udvekslinger.
(17) De bestemmelser, der er fastlagt i dette direktiv, bør ikke forringe medlemsstaternes
muligheder for at opretholde gældende bestemmelser, som er mere vidtrækkende, eller
vedtage sådanne bestemmelser i fremtiden, dog med forbehold af de gældende
begrænsninger i EU-retten, som skal sikre et velfungerende indre marked.
Bestemmelserne gælder sideløbende med frivillige styringsforanstaltninger.
(18) Kommissionen bør løbende have et overblik over gennemførelsen af dette direktiv i
medlemsstaterne. Desuden bør Kommissionen kunne vurdere, hvor effektivt dette
direktiv er. Med henblik herpå bør de håndhævende myndigheder i medlemsstaterne
fremlægge årlige rapporter for Kommissionen. For at sikre ensartede betingelser for
gennemførelsen af denne rapporteringsforpligtelse bør Kommissionen tillægges
gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201113
. Forvaltningskomitéen
for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter bør bistå Kommissionen i
denne procedure.
(19) Af hensyn til en effektiv gennemførelse af politikken til bekæmpelse af illoyal
handelspraksis i relationer mellem virksomheder i fødevareforsyningskæden bør
Kommissionen undersøge anvendelsen af dette direktiv og forelægge Europa-
Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget en rapport. Ved undersøgelsen bør der navnlig også fokuseres på, om
det – ud over at beskytte små og mellemstore leverandører – i fremtiden vil være
berettiget at beskytte små og mellemstore aftagere af fødevarer i forsyningskæden —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. I dette direktiv fastlægges en minimumsliste over forbudte former for illoyal
handelspraksis mellem købere og leverandører i fødevareforsyningskæden, og der
fastsættes minimumsregler vedrørende håndhævelse og aftaler om koordinering
mellem håndhævende myndigheder.
2. Dette direktiv finder anvendelse på visse former for illoyal handelspraksis, der
forekommer i forbindelse med salg af fødevarer fra leverandører, der er små og
mellemstore virksomheder, til købere, der ikke er små eller mellemstore
virksomheder.
13
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
DA 21 DA
3. Direktivet gælder for leveringsaftaler, der indgås efter datoen for anvendelsen af de
bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, og som der henvises til i artikel 12,
stk. 1, andet afsnit.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
a) "køber": enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Unionen, og som
køber fødevarer gennem handel. Betegnelsen "køber" kan omfatte en gruppe af
sådanne fysiske og juridiske personer
b) "leverandør": enhver landbrugsproducent eller enhver fysisk eller juridisk
person, som sælger fødevarer, uanset vedkommendes etableringssted.
Betegnelsen "leverandør" kan omfatte en gruppe af sådanne
landbrugsproducenter eller fysiske og juridiske personer, herunder
producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer
c) "små og mellemstore virksomheder": virksomheder som omhandlet i den
definition af begrebet mikrovirksomheder og små og mellemstore
virksomheder, der er fastlagt i bilaget til Kommissionens henstilling
2003/361/EF14
d) "fødevarer": produkter, der er opført i bilag I til traktaten, og som er beregnet
til konsum, samt produkter, der ikke er opført i nævnte bilag, men som er
forarbejdet på basis af disse produkter og beregnet til konsum
e) "letfordærvelige fødevarer": fødevarer, som bliver uegnede til konsum,
medmindre de opbevares, behandles, emballeres eller på anden måde
konserveres for at forhindre, at de bliver uegnede.
Artikel 3
Forbud mod illoyal handelspraksis
1. Medlemsstaterne sikrer, at følgende former for handelspraksis er forbudt:
a) En køber betaler en leverandør for letfordærvelige fødevarer senere end 30
kalenderdage efter modtagelsen af leverandørens faktura eller senere end 30
kalenderdage efter datoen for levering af de letfordærvelige fødevarer, alt efter
hvilken dato der er den seneste. Dette forbud griber ikke ind i
– de konsekvenser af for sen betaling og de retsmidler, der er fastlagt i
direktiv 2011/7/EU
14
Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og
mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
DA 22 DA
– køberens og leverandørens mulighed for at aftale en værdidelingsklausul,
jf. artikel 172a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1308/201315
.
b) En køber annullerer ordrer på letfordærvelige fødevarer med så kort varsel, at
en leverandør ikke med rimelighed kan forventes at finde en alternativ måde at
afsætte eller anvende de pågældende produkter på.
c) En køber ændrer ensidigt og med tilbagevirkende kraft vilkårene i
leveringsaftalen med hensyn til en leverings eller forsynings hyppighed, timing
eller omfang, kvalitetsstandarderne eller priserne på fødevarerne.
d) En leverandør kompenserer for det fødevarespild, der forekommer hos en
køber, og som ikke skyldes leverandørens forsømmelighed eller fejl.
2. Medlemsstaterne sikrer, at følgende former for handelspraksis er forbudt, medmindre
der er truffet aftale om dem i klare og utvetydige vendinger ved indgåelsen af
leveringsaftalen:
a) En køber returnerer ikkeafsatte fødevarer til en leverandør.
b) En køber kræver betaling fra en leverandør som betingelse for oplagring,
udstilling eller anden fremvisning af leverandørens fødevarer.
c) En leverandør betaler for salgsfremstød for fødevarer, som køberen sælger.
Køberen skal – hvis denne iværksætter salgsfremstødet – på forhånd angive
salgsfremstødsperioden og den mængde fødevarer, der forventes bestilt.
d) En leverandør betaler for køberens markedsføring af fødevarer.
3. Hvis køberen anmoder om en betaling i de situationer, der beskrives i stk. 2, litra b),
c) og d), skal køberen efter anmodning fra leverandøren give denne et overslag over
betalingen pr. enhed eller samlet, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt, og – for så
vidt angår situationerne i stk. 2, litra b) og d), desuden et overslag over
omkostningerne og grundlaget for dette overslag.
4. Medlemsstaterne sikrer, at de forbud, der er fastlagt i stk. 1 og 2, udgør overordnede
obligatoriske bestemmelser, som finder anvendelse i enhver situation, der falder
inden for deres anvendelsesområde, uanset den lovgivning, som i andre henseender
finder anvendelse på leveringsaftalen mellem parterne.
Artikel 4
Udpeget håndhævende myndighed
Hver medlemsstat udpeger en offentlig myndighed, der skal håndhæve forbuddet i artikel 3 på
nationalt plan (den "håndhævende myndighed").
15
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles
markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72,
(EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).
DA 23 DA
Artikel 5
Klager og fortrolighed
1. En leverandør skal indgive en eventuel klage til den håndhævende myndighed i den
medlemsstat, hvor den køber, der mistænkes for at have udøvet en forbudt
handelspraksis, er etableret.
2. Producentorganisationer eller sammenslutninger af disse, hvis medlemmer eller
medlemmers medlemmer mener, at de udsættes for en forbudt handelspraksis, har ret
til at indgive en klage.
3. Hvis klageren anmoder om det, skal den håndhævende myndighed sikre fortrolig
behandling af klagerens identitet og eventuelle andre oplysninger, hvis
offentliggørelse efter klagerens mening vil skade dennes interesser. Klageren skal
angive, hvilke oplysninger der skal behandles fortroligt, i en eventuel anmodning om
fortrolighed.
4. Hvis der efter den håndhævende myndigheds mening ikke er et tilstrækkeligt
grundlag for at behandle en klage, skal den underrette klageren om årsagen.
Artikel 6
Den håndhævende myndigheds beføjelser
Medlemsstaterne sikrer, at den håndhævende myndighed har de fornødne ressourcer, og
tillægger den beføjelser til at:
a) indlede og gennemføre undersøgelser på eget initiativ eller på grundlag af en klage
b) pålægge købere og leverandører at fremlægge alle de oplysninger, der er nødvendige
for at foretage undersøgelser om den forbudte handelspraksis
c) træffe beslutninger, hvori den fastslår overtrædelser af de forbud, der er fastsat i
artikel 3, og pålægge køberen at ophøre med den forbudte handelspraksis.
Myndigheden kan undlade at træffe en sådan beslutning, hvis den indebærer en risiko
for at afsløre en klagers identitet eller offentliggøre andre oplysninger, hvis
offentliggørelse efter klagerens mening skader dennes interesser, forudsat at klageren
har udpeget de pågældende oplysninger i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3,
d) pålægge overtrædelsens ophavsmand en bøde. Bøden skal være virkningsfuld, stå i
forhold til overtrædelsens art, varighed og grovhed og have afskrækkende virkning
e) offentliggøre sine beslutninger vedrørende litra c) og d)
f) informere købere og leverandører om sine aktiviteter i årlige rapporter, hvori
myndigheden bl.a. beskriver antallet af modtagne klager og de undersøgelser, som
den har iværksat og afsluttet. For hver undersøgelse skal rapporten indeholde en kort
beskrivelse af undersøgelsens emne og resultat.
DA 24 DA
Artikel 7
Samarbejde mellem håndhævende myndigheder
1. Medlemsstaterne sikrer, at de håndhævende myndigheder samarbejder effektivt med
hinanden og yder hinanden gensidig bistand i forbindelse med undersøgelser, der har
en grænseoverskridende dimension.
2. De håndhævende myndigheder mødes én gang om året for at drøfte anvendelsen af
dette direktiv på grundlag af de i artikel 9, stk. 1, omhandlede årlige rapporter og
bedste praksis inden for det område, som det dækker. Kommissionen leder disse
møder.
3. Kommissionen opretter og driver et websted, der gør det muligt at udveksle
oplysninger mellem de håndhævende myndigheder og Kommissionen, navnlig med
hensyn til de årlige møder.
Artikel 8
Nationale regler
Medlemsstaterne kan fastsætte regler, der har til formål at bekæmpe illoyal handelspraksis, og
som rækker ud over de bestemmelser, der er fastsat i artikel 3, 5, 6 og 7, forudsat at disse
nationale regler er forenelige med reglerne for det indre markeds funktion.
Artikel 9
Indberetning fra medlemsstaterne
1. Senest den 15. marts hvert år sender medlemsstaterne Kommissionen en rapport om
illoyal handelspraksis i relationer mellem virksomheder i fødevareforsyningskæden.
Denne rapport skal navnlig indeholde alle relevante data om anvendelsen og
håndhævelsen af bestemmelserne i nærværende direktiv i den pågældende
medlemsstat det foregående år.
2. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter:
a) regler om de oplysninger, som er nødvendige for anvendelsen af stk. 1
b) ordninger for behandling af de oplysninger, der skal sendes, og regler om
oplysningernes indhold og form
c) procedurer for at overføre eller stille oplysninger og dokumenter til rådighed
for medlemsstaterne, internationale organisationer, kompetente myndigheder i
tredjelande eller offentligheden, såfremt der tages hensyn til beskyttelsen af
personoplysninger og landbrugsproducenternes og virksomhedernes
berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke røbes.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 10,
stk. 2.
DA 25 DA
Artikel 10
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Komitéen for den Fælles Markedsordning for
Landbrugsprodukter, der er nedsat ved artikel 229 i forordning (EU) nr. 1308/2013.
Denne komité er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011
anvendelse.
Artikel 11
Vurdering
1. Tidligst tre år efter datoen for dette direktivs anvendelse foretager Kommissionen en
evaluering af dette direktiv og forelægger en rapport om de vigtigste resultater for
Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget.
2. Medlemsstaterne giver Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at
udarbejde denne rapport.
3. Seks måneder efter datoen for gennemførelsen af dette direktiv forelægger
Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet samt Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg og Regionsudvalget en statusrapport om gennemførelsen og
anvendelsen af direktivet.
Artikel 12
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest seks måneder efter direktivets
ikrafttrædelsesdato de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at
efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og
bestemmelser.
De anvender disse love og bestemmelser fra 12 måneder efter direktivets
ikrafttrædelse.
Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere
regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale
bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 13
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på femtedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
DA 26 DA
Artikel 14
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
DA 27 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
1.2. Berørt(e) politikområde(r)
1.3. Forslagets/initiativets art
1.4. Mål
1.5. Forslagets/initiativets begrundelse
1.6. Varighed og finansielle virkninger
1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige
finansielle ramme
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
DA 28 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om illoyal handelspraksis i
relationer mellem virksomheder i fødevareforsyningskæden.
1.2. Berørt(e) politikområde(r)
Landbrugspolitik
Konkurrencepolitik
1.3. Forslagets/initiativets art
X Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning
 Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et
pilotprojekt/en forberedende foranstaltning16
 Forslaget/initiativet drejer sig om forlængelse af en eksisterende foranstaltning
 Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny
foranstaltning
1.4. Mål
1.4.1. Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet
vedrører
Forslaget tager sigte på at begrænse illoyal handelspraksis, som skyldes en ulige
forhandlingsposition i fødevareforsyningskæden, og dermed bidrage til
kommissionsformand Junckers fjerde prioritet vedrørende "et stærkere og mere fair
indre marked med et styrket industrigrundlag", som omsættes i den fælles
landbrugspolitiks overordnede mål om "bæredygtig fødevareproduktion".
1.4.2. Specifikke mål
Specifikt mål nr.
Opretholde markedsstabiliteten
Øge landbrugsproducenternes indtægter
Forbedre landbrugets konkurrenceevne
16
Jf. finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra a) hhv. b).
DA 29 DA
1.4.3. Forventede resultater og virkninger
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.
1. Mindske forekomsten af illoyal handelspraksis
2. Bidrage til at sikre lige konkurrencevilkår
3. Skabe effektive klagemuligheder
Virkning: At styrke landbrugsproducenternes position i fødevarekæden, hvilket vil få
en positiv indvirkning på deres indtægt.
1.4.4. Virknings- og resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.
Ad 1. Virksomheders anmeldelse af forekomsten af de forskellige former for illoyal
handelspraksis (andelen af virksomheder, der anmelder, og anmeldelsernes
hyppighed, de anslåede omkostninger i forbindelse med illoyal handelspraksis)
Ad 1. Virksomheders overholdelsesomkostninger
Ad 1. Potentielle konsekvenser af omlægning af handel til skade for de beskyttede
parter
Ad 2. Tilpasning af anvendelsen af regler om illoyal handelspraksis (f.eks. antal
ændringer af nationale regler med henblik på tilnærmelse af praksis)
Ad 2. Antal vedtagne anbefalinger af bedste praksis
Ad 2. Opgivne administrative omkostninger for medlemsstaterne
Ad 2. Relative ændringer af produktions- og forbrugerpriser
Ad 3. Antal modtagne klager (anonyme og andre)
Ad 3. Antal mæglingsmøder, hvis relevant
Ad 3. Antal indledte undersøgelser (på eget initiativ eller efter anmodning)
Ad 3. Antal sager, der har ført til påpegning af en overtrædelse
1.5. Forslagets/initiativets begrundelse
1.5.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt
Dette forslag tager sigte på at begrænse illoyal handelspraksis i
fødevareforsyningskæden ved at sikre et minimum af beskyttelse i hele EU i kraft af
rammer, der forbyder de groveste former for illoyal handelspraksis og åbner
muligheder for at klage. Ved at fjerne elementer, der mindsker effektiviteten, vil
forslaget desuden gøre fødevareforsyningskæden mere velfungerende generelt.
1.5.2. Merværdien ved en indsats fra EU's side (det kan skyldes forskellige faktorer, f.eks.
fordele ved koordination, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet).
Med henblik på dette punkt skal der ved "Merværdien ved en indsats fra EU's side"
forstås værdien af EU's intervention, som supplerer værdien af den indsats,
medlemsstaterne gør alene.
Begrundelse for handling på EU-plan (ex ante)
DA 30 DA
I artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) anføres
det, at den fælles landbrugspolitik har til formål at sikre landbrugsbefolkningen en
rimelig levestandard. I artikel 40 foreskrives det, at den fælles markedsordning skal
udelukke forskelsbehandling af landbrugsproducenter. Af artikel 43 fremgår det, at
den fælles markedsordning skal sikre samhandelen inden for Unionen betingelser
svarende til dem, der gælder på et nationalt marked.
De fleste medlemsstater har fastsat regler om illoyal handelspraksis, men anlagt
forskellige tilgange til problemet og beslægtede foranstaltninger, som ikke er
harmoniseret. Medlemsstaterne mangler koordineringsmekanismer, og de har ikke de
fornødne incitamenter til selv at skabe overensstemmelse. Der er behov for
foranstaltninger på EU-plan for at sikre et minimum af beskyttelse mod illoyal
handelspraksis i hele EU og garantere lige vilkår for alle producenter.
Forventet merværdi på EU-plan (ex post)
Et minimum af beskyttelse mod illoyal handelspraksis i fødevareforsyningskæden i
alle medlemsstaterne og dermed en mere velfungerende og effektiv
fødevareforsyningskæde. Lige vilkår for landbrugsproducenter.
1.5.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Købere og leverandører har i visse tilfælde forskellig forhandlingsstyrke, og dette
kan indebære illoyal handelspraksis, hvor de berørte leverandørers fortjeneste sættes
under pres, og resultere i en uhensigtsmæssig fordeling af ressourcerne, som gør
fødevareforsyningskæden mindre effektiv.
Landbrugsproducenter er særligt sårbare leverandører, fordi de ofte er afhængige af
større samarbejdspartnere længere nede i kæden for at få deres produkter ud til
forbrugerne. Desuden begrænses deres råderum af, at produktionstiden er lang, og at
deres produkter typisk er letfordærvelige.
Nærværende forslag er resultatet af længere drøftelser. I 2013 gennemførte
Kommissionen en offentlig høring om emnet, og i 2016 efterlyste både Europa-
Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg handling på
området for illoyal handelspraksis.
1.5.4. Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Forslaget supplerer gældende EU-bestemmelser om urimelig handelspraksis i
virksomheders adfærd over for forbrugere. Hidtil er der ikke fastsat nogen
horisontale EU-regler om illoyal handelspraksis mellem virksomheder. Forslaget
supplerer også andre områder af relevans for aktører, der allerede er underlagt fælles
regler om bl.a. konkurrence, statsstøtte og handelsnormer.
DA 31 DA
1.6. Varighed og finansielle virkninger
 Forslag/initiativ af begrænset varighed
–  Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ
–  Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
X Forslag/initiativ af ubegrænset varighed
– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
– derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)17
X Direkte forvaltning ved Kommissionen
– X i dens tjenestegrene inklusive dens personale i EU's delegationer
–  i gennemførelsesorganer
 Delt forvaltning med medlemsstaterne
 Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
–  tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
–  internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
–  EIB og Den Europæiske Investeringsfond
–  de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209
–  offentligretlige organer
–  privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver,
i det omfang at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–  privatretlige organer, der er undergivet lovgivningen i en medlemsstat, og som
har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som
stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–  personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke foranstaltninger
inden for FUSP i henhold til afsnit V i TEU, og som er identificeret i den
relevante basisretsakt.
– Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
17
Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på
webstedet BudgWeb:
https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx
DA 32 DA
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
En gang om året:
Hver medlemsstat forelægger senest den 15. marts hvert år Kommissionen en rapport
ved brug af et system baseret på informationsteknologi. Rapporten skal navnlig
indeholde alle relevante data om anvendelsen og håndhævelsen af bestemmelserne i
nærværende direktiv.
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
2.2.1. Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r),
betalingsvilkår og kontrolstrategi
De generelle risici, der kan udpeges i tilknytning til bestemmelserne i forslaget,
vedrører forslagets effektivitet og ikke EU's udgifter i betragtning af de forholdsvis
små beløb, der er tale om.
Disse risici kan vedrøre mangler hos den administrative håndhævende myndighed,
bl.a. med hensyn til behandling af klager og fortrolighed, medlemsstaternes
rapportering og Kommissionens tilsyn.
De årlige rapporter og møder samt det særlige websted, der oprettes, bør sikre
behørig opfølgning med hensyn til gennemførelsen af direktivet i EU's
medlemsstater.
2.2.2. Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres
for at afbøde dem
Det budget, der er afsat til dette forslag, gennemføres af Kommissionen ved direkte
forvaltning i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i artikel 32 i
forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende
Unionens almindelige budget (finansforordningen).
I henhold til finansforordningen har Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling
af Landdistrikter etableret den organisatoriske struktur og de interne
kontrolprocedurer, der er passende for opfyldelsen af politikken og kontrolmålene, i
overensstemmelse med interne kontrolstandarder, som er vedtaget af Kommissionen,
og under behørigt hensyn til de risici, der er forbundet med det forvaltningsmiljø,
hvori politikken gennemføres.
2.2.3. Vurdering af og begrundelse for kontrollernes omkostningseffektivitet
(kontrolomkostningerne ÷ værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den
forventede risiko for fejl (ved betaling og afslutning)
Kontrollen af lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der foretages på
basis af det nye direktiv, vil være omfattet af de nuværende bestemmelser om direkte
forvaltning i Kommissionen.
Udgifter, som dette forslag indebærer, vil ikke føre til en stigning i fejlprocenten for
Den Europæiske Garantifond for Landbruget i betragtning af de ubetydelige beløb,
der er tale om, og gennemførelsesmetoden (direkte forvaltning).
DA 33 DA
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller planlagte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien
til bekæmpelse af svig.
Kommissionen træffer passende foranstaltninger til at sikre, at EU's finansielle
interesser beskyttes, når der gennemføres foranstaltninger, der finansieres i henhold
til denne forordning, ved hjælp af foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption
og andre ulovlige forhold, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres
uregelmæssigheder, ved tilbagesøgning af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter
omstændighederne ved sanktioner, der skal være effektive, forholdsmæssige og have
afskrækkende virkning, i overensstemmelse med artikel 325 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af
18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle
interesser og afsnit IV i finansforordningen, som gælder for Unionens almindelige
budget.
Kommissionen eller dens befuldmægtigede og Revisionsretten har beføjelse til
gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle kontrahenter og
underkontrahenter, som har modtaget EU-midler. OLAF er bemyndiget til at foretage
kontroller og inspektioner hos økonomiske aktører, der enten direkte eller indirekte
har nydt godt af disse midler, i overensstemmelse med de procedurer, som er fastlagt
i Rådets forordning (EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996, for at fastslå, om der er
begået svig. Afgørelser, aftaler og kontrakter, der hidrører fra gennemførelsen af
forordningen, giver udtrykkeligt Kommissionen, herunder OLAF, og Revisionsretten
ret til at foretage disse revisioner, kontroller og inspektioner på stedet.
DA 34 DA
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige
finansielle ramme
 Eksisterende udgiftsposter på budgettet
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne.
Udgiftsomr
åde i den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Udgiften
s art
Bidrag
Udgiftsområde 2: Bæredygtig vækst:
naturressourcer
Udgiftsområde 5: Administration
OB/IOB
18
fra
EFTA-
lande
19
fra
kandidatlan
de
20
fra
tredjeland
e
iht.
finansforordningen
s artikel 21, stk. 2,
litra b)
05 01 02 11 – Eksternt personale og andre
administrationsudgifter til støtte for
politikområdet "landbrug og udvikling af
landdistrikter" – Andre
administrationsudgifter
05 08 09 – Den Europæiske Garantifond
for Landbruget (EGFL) – operationel
teknisk bistand
IOB NEJ NEJ NEJ NEJ
18
OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
19
EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
20
Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
DA 35 DA
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
2 Bæredygtig vækst: naturressourcer
DG AGRI
År2020
21 År2021 År2022 År2023
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
I ALT
 Aktionsbevillinger
05 08 09 – Den Europæiske Garantifond for
Landbruget (EGFL) – operationel teknisk
bistand
Forpligtelser 1. 0,05 0,05 0,05 0,05 Så længe direktivet er i kraft Indekseres
Betalinger 2. 0,05 0,05 0,05 0,05 Så længe direktivet er i kraft Indekseres
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for
særprogrammer
22
3. - - - -
Bevillinger I ALT
For GD AGRI
Forpligtelser =1+3 0,05 0,05 0,05 0,05 Så længe direktivet er i kraft Indekseres
Betalinger =2+3 0,05 0,05 0,05 0,05 Så længe direktivet er i kraft Indekseres
21
År 2020 er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.
22
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning,
direkte forskning.
DA 36 DA
 Aktionsbevillinger I ALT
Forpligtelser 4. 0,05 0,05 0,05 0,05 Så længe direktivet er i kraft Indekseres
Betalinger 5. 0,05 0,05 0,05 0,05 Så længe direktivet er i kraft Indekseres
 Administrationsbevillinger finansieret over
bevillingsrammen for særprogrammer I ALT
6. - - - -
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 2
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser =4+ 6 0,05 0,05 0,05 0,05 Så længe direktivet er i kraft Indekseres
Betalinger =5+ 6 0,05 0,05 0,05 0,05 Så længe direktivet er i kraft Indekseres
DA 37 DA
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
5 "Administration"
i mio. EUR (tre decimaler)
År2020 År2021 År2022 År2023
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
I ALT
DG: AGRI
 Menneskelige ressourcer 0,215 0,215 0,215 0,215 Så længe direktivet er i kraft Indekseres
 Andre administrative udgifter (et årligt møde med håndhævende
myndigheders eksperter)
0,017 0,017 0,017 0,017 Så længe direktivet er i kraft Indekseres
I ALT GD AGRI Bevillinger 0,232 0,232 0,232 0,232 0,232 Indekseres
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme
(Forpligtelser i alt =
betalinger i alt)
0,232 0,232 0,232 0,232 0,23 Indekseres
i mio. EUR (tre decimaler)
År2020
23 År2021 År2022 År2023
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
I ALT
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-5
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser 0,282 0,282 0,282 0,282
Så længe direktivet er i
kraft
Indekseres
Betalinger 0,282 0,282 0,282 0,282
Så længe direktivet er i
kraft
Indekseres
23
År 2020 er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.
DA 38 DA
3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
– X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
Der angives
mål og
resultater

År2020 År2021 År2022 År2023
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer
længere (jf. punkt 1.6)
I ALT
RESULTATER
Type
24
Resul
tatern
es
gnsnt
l.
omko
stnin
ger
Nr.
Omko
stning
er
Nr.
Omko
stning
er
Nr.
Omko
stning
er
Nr.
Omko
stning
er
Nr.
Omk
ostni
nger
Nr.
Omko
stning
er
Nr.
Omko
stning
er
Antal
resulta
ter i
alt
Omkostn
inger i
alt
For alle tre SPECIFIKKE MÅL
25
Oprettelse og
drift af websted
Brug af
websted
0,05 1 0,05 1 0,05 1 0,05 1 0,05 Så længe direktivet er i kraft Indeksere
s
Subtotal for specifikke mål
1 0,05 1 0,05 1 0,05 1 0,05 Så længe direktivet er i kraft Indeksere
s
OMKOSTNINGER I ALT
1 0,05 1 0,05 1 0,05 1 0,05 Så længe direktivet er i kraft Indeksere
s
24
Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).
25
Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål…" Webstedet oprettes specifikt med henblik på udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes myndigheder og
Kommissionens tjenestegrene, og som sådan bidrager det til at styrke landbrugernes position i fødevarekæden i hele EU, forbedre deres konkurrenceevne, øge deres
indtægt og opretholde markedsstabilitet.
DA 39 DA
3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.3.1. Resumé
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af
administrationsbevillinger
– X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger
som anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
År2020
26
År2021 År2022 År2023
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer
længere (jf. punkt 1.6)
I ALT
UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer 0,215 0,215 0,215 0,215 Så længe direktivet er i kraft Indekseres
Andre administrative
udgifter
0,017 0,017 0,017 0,017 Så længe direktivet er i kraft Indekseres
Subtotal
UDGIFTSOMRÅDE 5i
den flerårige finansielle
ramme
0,232 0,232 0,232 0,232 0,232 Indekseres
uden for
UDGIFTSOMRÅDE
5
27
i den flerårige
finansielle ramme
Menneskelige ressourcer
Andre udgifter af
administrativ art
Subtotal
uden for
UDGIFTSOMRÅDE 5i
den flerårige finansielle
ramme
I ALT 0,232 0,232 0,232 0,232 0,232 Indekseres
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i
forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet,
eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
26
År 2020 er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.
27
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer
og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
DA 40 DA
3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige ressourcer
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige
ressourcer
– X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer
som anført herunder:
Overslag angives i årsværk
År202
0
År202
1
År 2022
År
2023
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere
(jf. punkt 1.6)
 Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
05 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens
repræsentationskontorer) 1,5 1,5 1,5 1,5 Så længe direktivet er i kraft
XX 01 01 02 (i delegationer)
XX 01 05 01 (indirekte forskning)
10 01 05 01 (direkte forskning)
 Eksternt personale (i årsværk)
28
XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede
bevillingsramme)
XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og JED i
delegationerne)
XX 01 04 yy
29 - i hovedsædet
- i delegationer
XX 01 05 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning)
10 01 05 02 (KA, UNE, V – direkte forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
I ALT 1,5 1,5 1,5 1,5 Så længe direktivet er i kraft
XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til
aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som
tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de
budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
Tre AD-tjenestemænd, deltid, 50 %
Eksternt personale
3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
– X Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle
ramme
–  Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i
den flerårige finansielle ramme.
28
KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED:
junioreksperter ved delegationerne.
29
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
DA 41 DA
–  Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller
at den flerårige finansielle ramme revideres.
3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen
– Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med
tredjemand
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
– X Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.