B 104 - svar på MFU spm. 2 om ministeren vil forklare, hvorfor overtrædelser af ophold ved for sen udrejse fjernes efter 5 år, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller/MFU: Kenneth Kristensen Berth
B 104 - svar på spm. 2.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/beslutningsforslag/B104/spm/2/svar/1480004/1878881.pdf
Ministeren Side 1/2 12. april 2018 Asyl og Visum Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2018 - 5873 Akt-id 405931 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 5. april 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 2 til B 104 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Kenneth Kristensen Berth (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 2 til B 104: Vil ministeren forklare, hvorfor overtrædelser af ophold ved for sen udrejse fjernes efter 5 år? Hvorfor er denne information ikke interessant efter en så kort periode? Svar: Det fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 af 30. november 2017 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem at personoplysninger om tredjelandsstatsborgere, der ikke er udrejst fra medlemsstaternes område inden udløbet af det tilladte ophold, kan opbevares i fem år. Formålet med at opbevare personoplysningerne i ind- og udrejsesystemet er at sikre, at grænsevagterne har mulighed for at foretage den nødvendige risikoanalyse, der kræves i medfør af Schengengrænsekodeksen. Det fremgår endvidere af forordningen, at de personoplysninger, der registreres i ind- og udrejsesystemet, ikke bør opbevares længere, end hvad der er strengt nødvendigt i forhold til de formål, hvortil oplysningerne behandles. Der er således under forhandlingerne og vedtagelsen af forordningen opnået enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet om, at en opbevaringsperiode på fem år er tilstrækkelig til at sikre, at grænsevagterne har mulighed for at foretage den nødvendige risikoanalyse. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18 B 104 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Side 2/2 Det bemærkes, at Danmark som følge af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggende ikke deltog i Rådets vedtagelse af forordningen. Inger Støjberg / Jeppe Kirkeskov Winkel