Fremsat den 11. april 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 11. april 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet1)
(Nedsættelse af elvarmeafgiften)
§ 1
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr.
308 af 24. marts 2017, som ændret senest ved § 1 i lov nr.
104 af 13. februar 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »40,0 øre pr. kWh (2020-tal
baseret på 2015-niveau)« til: »25,3 øre pr. kWh (2015-ni-
veau) fra og med den 1. maj 2018 til og med den 31. decem-
ber 2019, på 20,4 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den
1. januar 2020 til og med den 31. december 2020 og på 30,2
øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2021«.
2. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »(2020-tal baseret på 2015-
niveau)« til: »(2015-niveau)«.
3. § 6, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
4. I § 11, stk. 3, 7. pkt., ændres »med 49,8 øre pr. kWh
(2015-niveau)« til: »nedsat med satsen pr. kWh, der følger
af § 6, stk. 1, 1. pkt., efter regulering ifølge § 6, stk. 2, 1.
pkt.«
5. § 11, stk. 3, 10. og 11. pkt., ophæves.
6. I § 11, stk. 3, ændres i 13., 14. og 17. pkt., der bliver 11.,
12. og 15. pkt. »12. pkt.« til: »10. pkt.«
7. I § 11, stk. 3, 15. pkt., der bliver 13. pkt., ændres »13. og
14. pkt.« til: »11. og 12. pkt.«
8. I § 11, stk. 5, 1. og 2. pkt., ændres »12. pkt.« til: »10.
pkt.«, og i stk. 5, 2. pkt., ændres »13.-16. pkt.« til: »11.-14.
pkt.«
9. § 11, stk. 9, 9. pkt., ophæves.
10. § 11, stk. 16, 4. pkt., ophæves.
11. § 11, stk. 18, 4. pkt., ophæves.
12. § 11 f, stk. 1, 4. pkt., ophæves.
13. Bilag 2 ophæves.
14. Bilag 3 a ophæves.
15. Bilag 4 ophæves.
16. Bilag 5 ophæves.
17. Bilag 8 ophæves.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning fra og med den 1. maj 2018.
Stk. 3. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperio-
den påbegyndes inden lovens virkningstidspunkt og afsluttes
efter dette tidspunkt, beregnes den ændrede afgift af så stor
en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens virknings-
tidspunkt til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold
til den samlede afregningsperiode.
Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for de efterføl-
gende afgiftsnedsættelser pr. 1. januar 2020 og 1. januar
2021 og frem.
1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure
med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
Lovforslag nr. L 217 Folketinget 2017-18
Skattemin., j.nr. 2018-416
AN013351
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har
den 12. november 2017 indgået aftale om erhvervs- og
iværksætterinitiativer. Forslaget har til formål at udmønte en
del af denne aftale. Aftaleparterne ønsker, at det bliver billi-
gere at være dansker, og at den grønne omstilling fremmes.
På denne baggrund foreslås en nedsættelse af elvarmeafgif-
ten. Af aftalen fremgår, at elvarmeafgiften nedsættes pr. 1.
januar 2019.
Ydermere er der den 2. februar 2018 indgået forståelse
mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om at fremrykke
nedsættelsen af elvarmeafgiften til 1. maj 2018. Der blev
med Vækstplan DK afsat en ramme på 300 mio. kr. årligt
fra 2016 til skattemæssig succession til erhvervsdrivende
fonde. Det har taget længere tid at udvikle en model for suc-
cession til erhvervsdrivende fonde end oprindeligt forventet,
hvorfor en del af midlerne udmøntes til at fremrykke ned-
sættelsen af elvarmeafgiften.
Med dette lovforslag gennemføres nedsættelsen og frem-
rykningen af elvarmeafgiften.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Elvarmeafgiften – dvs. afgiften på elektricitet anvendt til
opvarmning af helårsboliger og afgiften på elektricitet an-
vendt til eksempelvis vandvarmere og varmepumper i
momsregistrerede virksomheder, er næsten dobbelt så høj
som energiafgiften på fossile brændsler til rumvarme.
Med nedsættelsen reduceres udgifterne til varme for de
mange familier, der bruger el som opvarmning i deres boli-
ger. Forslaget vil derfor være til gavn for helt almindelige
danskere og for dansk erhvervsliv.
Forslaget vil endvidere være til gavn for den grønne om-
stilling. Med en nedsættelse af elvarmeafgiften øges tilskyn-
delsen til at anvende eldrevne varmepumper mv. i fjernvar-
meproduktionen såvel som i husholdninger og i erhvervsli-
vet. Det vil også øge tilskyndelsen til at anvende overskud-
svarme. Nedsættelse af elvarmeafgiften vil dermed fremme
elektrificeringen i varmeforsyningen og styrke den grønne
omstilling.
Det er samfundsøkonomisk en god forretning at lempe af-
giften på elvarme, da det minimerer afgiftsspændet til fossi-
le brændsler og biomasse. Derved tages et skridt i retning af
en mere hensigtsmæssig indretning af afgiftssystemet.
Med forslaget nedsættes elvarmeafgiften således pr. 1.
maj 2018 fra 40,7 øre pr. kWh (2018-niveau) til 25,7 øre pr.
kWh i 2018 og 2019 – dvs. en nedsættelse på 15 øre pr.
kWh. I 2020 foreslås en nedsættelse på 20 øre pr. kWh,
mens nedsættelsen i 2021 og frem foreslås at udgøre 10 øre
pr. kWh.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Nedsættelse af elvarmeafgiften
2.1.1. Gældende ret
Elvarmeafgiften udgør 40,7 øre pr. kWh i 2018. Satsen er
baseret på et grundbeløb, der er fastsat i 2015-niveau. Satsen
med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh reguleres årligt efter ud-
viklingen i nettoprisindekset, jf. § 32 a i lov om energiafgift
af mineralolieprodukter m.v. Dette indebærer, at afgiftsni-
veauet stiger i takt med øvrige prisstigninger som følge af
inflation. Grundbeløbet udgør 40 øre pr. kWh i 2015-niveau.
De fremtidige satser er endnu ikke fastsat.
Den almindelige afgift på elektricitet udgør 91,4 øre pr.
kWh i 2018.
Efter lov om afgift af elektricitet (herefter elafgiftsloven)
findes to forskellige områder, hvor den nedsatte sats vedrø-
rende elvarme finder anvendelse.
Den nedsatte afgift på elvarme finder anvendelse på for-
brug af elektricitet i helårsboliger, der opvarmes ved elektri-
citet, når forbruget af elektricitet overstiger 4.000 kWh år-
ligt, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt.
Derudover finder den nedsatte afgift på elvarme anvendel-
se for momsregistrerede virksomheder, idet nedsættelsen
gælder den almindelige rumvarmeafgift m.v. på el. Momsre-
gistrerede virksomheder kan således efter elafgiftslovens §
11, stk. 3, 7. pkt., få tilbagebetalt nævnte almindelige afgift
af elektricitet ned til 40,7 øre pr. kWh i 2018 for en række
nærmere afgrænsede formål. Det gælder bl.a. afgiftspligtig
elektricitet, som forbruges i vandvarmere, varmepumper til
opvarmning af brugsvand, elektriske radiatorer, strålevar-
meanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og
lignende anlæg, der anvendes til fremstilling af rumvarme,
herunder leverancer af fjernvarme.
2.1.2. Lovforslaget
Det foreslås at nedsætte elvarmeafgiften med 15 øre pr.
kWh (2018-niveau) fra og med den 1. maj 2018 til og med
den 31. december 2019.
Det foreslås derudover, at elvarmeafgiften nedsættes med
20 øre pr. kWh (2018-niveau) fra og med den 1. januar 2020
til og med den 31. december 2020.
Det foreslås yderligere, at elvarmeafgiften nedsættes med
10 øre pr. kWh (2018-niveau) fra og med den 1. januar 2021
og frem.
Nedsættelsen foreslås at finde anvendelse for den almin-
delige rumvarmeafgift, der gælder for momsregistrerede
virksomheder, og for elvarmeafgiften vedrørende forbrug af
elektricitet i elopvarmede helårsboliger, der overstiger 4.000
kWh årligt.
Afgiftssatsen for elvarme er baseret på et grundbeløb, der
er fastsat i 2015-niveau, og den del af satsen, der ligger ud
over 4,6 øre pr. kWh, reguleres årligt efter udviklingen i net-
toprisindekset, jf. § 32 a i lov om energiafgift af mineralolie-
2
produkter m.v. I forslaget foreslås grundbeløbet, der fastsæt-
tes i 2015-niveau ændret. De foreslåede satser i elvarmeaf-
giften i 2015-niveau og 2018-niveau fremgår af tabel 1.
Tabel 1. Foreslåede satser i elvarmeafgiften
Øre pr. kWh Grundbeløb 2015-niveau 2018-niveau
Gældende 40,0 40,7
Foreslåede ændringer:
1. maj 2018 - 31. december 2019 25,3 25,7
1. januar 2020 - 31. december 2020 20,4 20,7
1. januar 2021 og frem 30,2 30,7
Det foreslås desuden at foretage enkelte tekniske ændrin-
ger i elafgiftsloven, da elafgiftsloven indeholder en række
bilag, der vedrører satser for forskellige afgiftsperioder, som
er forældede eller ikke er retvisende som følge af, at satser-
ne reguleres efter nettoprisindekset. Det foreslås derfor at
ophæve disse bilag.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Med forslaget reduceres elvarmeafgiften med 15 øre pr.
kWh fra og med den 1. maj 2018, hvilket medfører et umid-
delbart mindreprovenu på 175 mio. kr. i 2018, jf. tabel 2. I
2019, hvor nedsættelsen er gældende for hele året, er det
umiddelbare mindreprovenu 285 mio. kr. For 2020 reduce-
res elvarmeafgiften med 20 øre pr. kWh (2018-niveau), hvil-
ket medfører et mindreprovenu på 405 mio. kr. Fra 2021 og
frem foreslås elvarmeafgiften reduceret med 10 øre pr. kWh
(2018-niveau), hvilket medfører et mindreprovenu på 215
mio. kr. i 2021.
Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser af lavere afgift på elvarme
Mio. kr. (2018-niveau) Varig
virkning
2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Finansår 2018
Umiddelbart mindreprovenu 160 175 285 405 215 225 225 230 235 160
Mindreprovenu efter tilbage-
løb 160 170 275 390 210 225 225 225 225 155
Mindreprovenu efter tilbage-
løb og adfærd 90 145 210 305 115 110 120 125 125 135
Grundlaget for elvarmeafgiften forventes at stige det førs-
te par år, hvilket primært skyldes afviklingen af PSO-afgif-
ten, der medfører et øget incitament til at anvende elvarme.
Da el-varmeforbruget på længere sigt forventes at udvikle
sig langsommere end væksten i real BNP, skønnes det vari-
ge umiddelbare mindreprovenu at være 160 mio. kr.
Adfærdseffekterne består af to effekter. En nedsættelse af
elvarmeafgiften medfører et øget forbrug af el. Det ekstra
forbrug af el til elvarme, medfører et øget provenu for sta-
ten. Samtidig reducerer nedsættelsen af elvarmeafgiften om-
kostningerne ved at bruge el til opvarmning i forhold til VE
og fossile brændsler. Det øgede elvarmeforbrug medfører, at
der anvendes færre afgiftsbelagte fossile brændsler, hvilket
isoleret set medfører et mindreprovenu. Samlet set medfører
adfærdsvirkningerne dog et positivt merprovenu, hvilket re-
ducerer den umiddelbare provenuvirkning ganske betragte-
ligt. De samlede adfærdseffekter slår gradvist igennem og
antages at have fuld effekt efter 5 år, fra lempelserne er ved-
taget.
I 2025 skønnes mindreprovenuet efter tilbageløb og ad-
færd at udgøre 125 mio. kr. Det varige mindreprovenu efter
tilbageløb og adfærd er skønnet til 90 mio. kr. Arbejdsud-
buddet forventes at stige med godt 5 mio. kr.
Med den varige lempelse af elvarmeafgiften på 10 øre pr.
kWh reduceres omkostningerne til at anvende elvarme bety-
deligt. For et parcelhus med et årligt opvarmningsbehov på
16.000 kWh, hvor der anvendes en elvarmepumpe, vil lem-
pelsen medføre en årlig besparelse på godt 650 kr. pr. år
inkl. moms. Det er under forudsætning af, at elvarmepum-
pen har en virkningsgrad på 3, dvs. der anvendes 1 kWh el
til at fremstille 3 kWh varme. I 2020, hvor lempelsen udgør
3
20 øre pr. kWh elvarme, er besparelsen godt 1.300 kr. inkl.
moms.
Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige admini-
strative konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Det skønnes, at erhvervslivet anvender cirka 25 procent af
den el, der anvendes til elvarme. De lempede satser for el-
varmen medfører en umiddelbar afgiftslempelse for er-
hvervslivet på godt 40 mio. kr. i 2018 stigende til godt 100
mio. kr. i 2020, jf. tabel 3. Fra 2021 opnår erhvervslivet en
umiddelbar afgiftslempelse på godt 50 mio. kr. årligt.
Tabel 3. Umiddelbare samlede lempelser for erhvervslivet
Mio. kr. (2018-niveau) Varig virkning 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Umiddelbar lempelse 40 45 70 100 55 55 55 60 60
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vur-
derer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser
under 4 mio. kr. årligt for erhvervslivet. De bliver derfor ik-
ke kvantificeret yderligere.
Forslaget kan medføre begrænsede administrative byrder
for erhvervslivet m.v. i form af tilretning af fakturering m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
En nedsættelse af elvarmeafgiften forventes at øge dansk
elforbrug. Med en nedsættelse øges tilskyndelsen til at an-
vende eldrevne varmepumper m.v. i fjernvarmeproduktio-
nen såvel som i husholdninger og erhvervene. Det vil også
øge tilskyndelsen til at nyttiggøre overskudsvarme, hvor
temperaturen ofte skal hæves ved brug af varmepumper.
Nedsættelse af elvarmeafgiften vil dermed fremme elektrifi-
ceringen i varmeforsyningen og den grønne omstilling.
Det er Skatteministeriets vurdering, at den permanente
lempelse med 10 øre pr. kWh forventes at øge elforbruget til
elvarme med ca. 0,5 mia. kWh. Vurderingen er forbundet
med en vis usikkerhed. Stort set al elproduktion sker inden
for EU’s kvotesektor, hvor den samlede mængde CO2 er be-
grænset af mængden af CO2-kvoter. Den samlede CO2-ud-
ledning fra elproduktion er således bestemt af kvotesyste-
met. En højere CO2-udledning fra Danmark vil give sig ud-
slag i en marginalt højere kvotepris, hvilket på sigt vil redu-
cere CO2-udledningen tilsvarende andre steder inden for
EU’s kvoteområde.
Nedsættelsen af elvarmeafgiften vil reducere omkostnin-
gerne ved at anvende elvarme relativt til individuel opvarm-
ning med brug af fossile brændsler, der ikke er omfattet af
EU’s kvotesektor. Skifte fra ikke-kvoteomfattet varme til
kvoteomfattet elvarme vil reducere CO2-udledningen i ikke-
kvotesektoren med ca. 50.000 t CO2. Desuden vil elvarme i
et vist omfang erstatte opvarmning fra brændeovne m.v.,
hvilket vil reducere udledningen af partikler.
Forslaget har således positive miljømæssige konsekven-
ser.
7. Forholdet til EU-retten
Loven notificeres som udkast i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535
(informationsproceduredirektivet). Der er tale om en skatte-
mæssig foranstaltning, hvorfor der ikke gælder nogen stand
still-periode.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. februar
2018 til den 21. marts 2018 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet,
Affald Plus, Akademikerne, Aluminium Danmark, Arbej-
derbevægelsens Erhvervsråd, ARI, Biobrændselsforeningen,
Blik- og Rørarbejderforbundet, borger- og retssikkerheds-
chefen i SKAT, Brancheforeningen for Decentral Kraftvar-
me, Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Brancheforenin-
gen for Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for Skov,
have og park forretninger, Bryggeriforeningen, Business
Danmark, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, DAK-
OFA, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocam-
pere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Naturfred-
ningsforening, Danmarks Skibskredit, Danmarks Skibskre-
ditfond, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsfor-
ening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk
Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center,
Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Maskinhandlerfor-
ening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Retur-
system A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening,
Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske
Halmleverandører, DANVA, Det Økologiske Råd, DI, DI
Transport, Digitaliseringsstyrelsen, Eksportrådet, Emballa-
geIndustrien, Energi Danmark, Energi- og Olieforum, Ener-
giforum Danmark, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitil-
synet, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Fi-
nans Danmark, Finansforbundet, Forbrugerrådet Tænk, For-
eningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Lystbå-
dehavne i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,
Foreningen Biogasbranchen, Foreningen Danske Kraftvar-
meværker, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pen-
4
sion, Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer, FSE,
FSR - danske revisorer, FTF, GAFSAM, Grafisk Arbejdsgi-
verforening, Greenpeace Danmark, HK-Kommunal, HK-
Privat, HOFOR, HORESTA, IBIS, InvesteringsFonds-
Branchen, Justitia, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen, Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer,
Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforenin-
gen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsskatteretten,
Ledernes Hovedorganisation, LO, Lokale Pengeinstitutter,
Mellemfolkeligt Samvirke, Miljøstyrelsen, Mineralolie
Brancheforeningen, Moderniseringsstyrelsen, Nasdaq OMX
Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Mil-
jø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter for
Vedvarende Energi, Nærbutikkernes Landsforening, Olie
Gas Danmark, Partnerskabet for brint og brændselsceller,
Plastindustrien, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Dan-
mark, Restaurationsbranchen.dk, Sammenslutningen af Ka-
rosseribyggere og Autooprettere i Danmark, Sammenslut-
ningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Sammen-
sluttede Danske Energiforbrugere, SEGES, Serviceforbun-
det, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteankestyrelsen, SMVdan-
mark, SRF Skattefaglig Forening, Søfartens Ledere, Søfarts-
styrelsen, Vedvarende Energi, VELTEK, Vin og Spiritus
Organisationen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDen-
mark, WWF, Ældre Sagen og Økologisk Landsforening.
9. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/ mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/ Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Forslaget medfører et varigt mindrepro-
venu efter tilbageløb og adfærd på 90
mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Ingen nævneværdige.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Det skønnes, at erhvervslivet anvender
cirka 25 procent af den el, der anvendes
til elvarme. De lempede satser for elvar-
men medfører en umiddelbar afgiftslem-
pelse for erhvervslivet på godt 40 mio. kr.
i 2018 stigende til godt 100 mio. kr. i
2020. Fra 2021 opnår erhvervslivet en
umiddelbar afgiftslempelse på godt 50
mio. kr. årligt.
Ingen.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Forslaget vurderes ikke at medføre næv-
neværdige administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen. Ingen.
Miljømæssige konsekvenser Nedsættelse af elvarmeafgiften vil frem-
me elektrificeringen i varmeforsyningen
og den grønne omstilling ved at øge til-
skyndelsen til at nyttiggøre overskudsvar-
me og øge tilskyndelsen til at anvende el-
drevne varmepumper m.v.
Nedsættelsen af elvarmeafgiften vil redu-
cere CO2-udledningen i ikke-kvotesekto-
ren med ca. 50.000 t. Desuden vil elvarme
i et vist omfang erstatte opvarmning fra
brændeovne m.v., hvilket vil reducere ud-
ledningen af partikler.
Ingen.
5
Forholdet til EU-retten Loven notificeres i sin helhed som udkast i overensstemmelse med Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (informationsproceduredirektivet). Der
er tale om en skattemæssig foranstaltning, hvorfor der ikke gælder nogen stand still-
periode.
Går videre end minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., vedrører afgiftssatserne
for elektricitet til opvarmning af helårsboliger. Det følger af
denne bestemmelse, at for forbrug af elektricitet, der oversti-
ger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, som opvarmes ved
elektricitet, betales en afgift på 40,0 øre pr. kWh i 2015-ni-
veau.
Grundbeløbet på 40 øre pr. kWh er fastsat i 2015-niveau.
Det følger af elafgiftslovens § 6, stk. 2, 1. pkt., at satsen med
undtagelse af 4,6 øre pr. kWh reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Den del af satsen,
der ligger ud over 4,6 øre pr. kWh, reguleres derfor årligt ef-
ter udviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af
Danmarks Statistik. Dette indebærer, at afgiftsniveauet sti-
ger i takt med øvrige prisstigninger som følge af inflation.
Satsen udgør 40,7 øre pr. kWh i 2018.
Den almindelige elafgift udgør 91,4 øre pr. kWh i 2018,
jf. elafgiftslovens § 6, stk. 1, 2. pkt. Denne sats gælder såle-
des for de første 4.000 kWh årligt forbrug i helårsboliger,
som opvarmes ved elektricitet.
Det følger af den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, 1. pkt.,
at afgiftssatsen for afgiftspligtig elektricitet, der bruges til
opvarmning af helårsboliger, og som overstiger 4.000 kWh
årligt, ændres til 25,3 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med
den 1. maj 2018 til og med den 31. december 2019, til 20,4
øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2020 til
og med den 31. december 2020 og varigt til 30,2 øre pr.
kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2021.
Nedsættelsen af elvarmeafgiften vil øge tilskyndelsen til
at anvende eldrevne varmepumper m.v. i fjernvarmeproduk-
tionen såvel som i husholdninger og i erhvervslivet og øge
tilskyndelsen til at anvende overskudsvarme. Nedsættelsen
vil dermed fremme elektrificeringen i varmeforsyningen og
styrke den grønne omstilling. Der henvises i øvrigt til lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Elafgiftslovens § 6, stk. 1, 2. pkt., angiver den almindelige
sats for afgift af elektricitet. Satsen er angivet i 2020-tal ba-
seret på 2015-niveau.
Det foreslås at foretage en konsekvensændring, så bestem-
melsens formulering svarer til den foreslåede formulering i
§ 1, nr. 1, hvor satserne er angivet i 2015-niveau.
Til nr. 3
Det følger af elafgiftslovens § 6, stk. 2, 2. pkt., at satserne
for elafgiftslovens § 6, stk. 1, i perioden 2015-2019 er som
anført i lovens bilag 2.
Det foreslås at ophæve elafgiftslovens § 6, stk. 2, 2. pkt.,
som følge af den foreslåede § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at
satserne fremgår direkte af elafgiftslovens § 6 og ikke af et
bilag til elafgiftsloven, som det er tilfældet efter gældende
ret. Bilaget er ikke retvisende som følge af, at satserne regu-
leres efter nettoprisindekset, jf. § 32 a i lov om energiafgift
af mineralolieprodukter m.v. Dette indebærer, at afgiftsni-
veauet stiger i takt med øvrige prisstigninger som følge af
inflation.
Det vil skabe en større klarhed over afgiftsniveauet, hvis
satserne fremgår direkte af elafgiftslovens § 6, stk. 1. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 13.
Til nr. 4
Det følger af elafgiftslovens § 11, stk. 3, 7. pkt., der ydes
tilbagebetaling af afgift for afgiftspligtig elektricitet til for-
mål, som er nævnt i elafgiftslovens § 11, stk. 3, 1., 3. eller 4.
pkt. Bestemmelsen vedrører muligheden for delvis tilbage-
betaling af elafgift for momsregistrerede virksomheder, der
har anvendt afgiftspligtig elektricitet til eksempelvis vand-
varmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand, elektri-
ske radiatorer m.v.
Efter gældende ret ydes der tilbagebetaling af elafgift med
49,8 øre pr. kWh (2015-niveau) for afgiftspligtig elektricitet
anvendt til sådanne formål. Efter gældende ret fremgår såle-
des ikke den endelige afgiftssats, der skal betales, men det
beløb, der kan tilbagebetales.
Ordningen adskiller sig fra den nedsatte sats for elopvar-
mede helårsboliger, da der er tale om en tilbagebetalingsord-
ning og ikke en nedsat sats. Efter tilbagebetaling vedrørende
momsregistrerede virksomheder er der tale om samme afgift
pr. kWh efter begge ordninger.
Det foreslås derfor i § 1, nr. 3, at ændre bestemmelsens
formulering, så der ikke fremgår et tilbagebetalingsbeløb,
men i stedet henvises til de faktiske satser, der fremgår af §
6. Det kan give anledning til forvirring, at satserne er formu-
leret forskelligt. Formålet med ændringen er at gøre det me-
6
re klart, hvad den faktiske afgiftssats er. Det foreslås på den-
ne baggrund at ensarte formuleringen.
Ændringen vil bevirke, at der skabes større klarhed over
den afgiftssats, der skal betales for afgiftspligtig elektricitet,
der anvendes af momsregistrerede virksomheder til eksem-
pelvis vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugs-
vand, elektriske radiatorer m.v.
Til nr. 5
Elafgiftslovens § 11, stk. 3, 10. pkt., er en henvisning til
lovens bilag 3 a, hvori afgiftssatserne for elafgiftslovens §
11, stk. 3 i perioden 2012-2014 er fastsat.
Det foreslås at ophæve elafgiftslovens § 11, stk. 3, 10.
pkt., da bilag 3 a ikke længere er relevant og derfor foreslås
ophævet i § 1, nr. 11.
Elafgiftslovens § 11, stk. 3, 11. pkt., vedrører indeksering
af tilbagebetalingssatsen, der fremgår af § 11, stk. 3, 7. pkt.,
i elafgiftsloven.
Det foreslås i § 1, nr. 3, at ændre bestemmelsens formule-
ring, så der ikke fremgår et tilbagebetalingsbeløb, men i ste-
det henvises til de faktiske satser, der fremgår af § 6.
Det fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 2, 1. pkt., at satser-
ne med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh reguleres efter § 32 a i
lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Det foreslås på denne baggrund at ophæve elafgiftslovens
§ 11, stk. 3, 11. pkt., da bestemmelsen er overflødig som
følge af det foreslåede § 1, nr. 3.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den
foreslåede ophævelse af elafgiftslovens § 11, stk. 3, 10. og
11. pkt., i lovens § 1, nr. 4 og 5.
Til nr. 7
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den
foreslåede ophævelse af elafgiftslovens § 11, stk. 3, 10. og
11. pkt., i lovens § 1, nr. 4 og 5.
Til nr. 8
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den
foreslåede ophævelse af elafgiftslovens § 11, stk. 3, 10. og
11. pkt., i lovens § 1, nr. 4 og 5.
Til nr. 9
Elafgiftslovens § 11, stk. 9, 9. pkt., i elafgiftsloven er en
henvisning til lovens bilag 4, hvori afgiftssatserne for elaf-
giftslovens § 11, stk. 9, i perioden 2010-2014 er fastsat.
Det foreslås at ophæve elafgiftslovens § 11, stk. 9, 9. pkt.,
i elafgiftsloven, da bilag 4 ikke længere er relevant og derfor
foreslås ophævet i § 1, nr. 12.
Til nr. 10
Elafgiftslovens § 11, stk. 16, 4. pkt., er en henvisning til
lovens bilag 5, hvori afgiftssatserne for elpatronordningen i
elafgiftsloven i 2014 er fastsat.
Det foreslås at ophæve elafgiftslovens § 11, stk. 16, 4.
pkt., da bilag 5 ikke længere er relevant og derfor foreslås
ophævet i § 1, nr. 13.
Til nr. 11
Elafgiftslovens § 11, stk. 18, 4. pkt., er en henvisning til
lovens bilag 8, hvori afgiftssatserne for elafgiftslovens § 11,
stk. 19, i perioden 2010-2012 er fastsat.
Det foreslås at ophæve elafgiftslovens § 11, stk. 18, 4.
pkt., da bilag 8 ikke længere er relevant og derfor foreslås
ophævet i § 1, nr. 14.
Til nr. 12
Elafgiftslovens § 11 f, stk. 1, 4. pkt., er en henvisning til
lovens bilag 5, hvori afgiftssatserne for elpatronordningen i
elafgiftsloven i 2014 er fastsat.
Det foreslås at ophæve elafgiftslovens § 11 f, stk. 1, 4.
pkt., da bilag 5 ikke længere er relevant og derfor foreslås
ophævet i § 1, nr. 13.
Til nr. 13
Elafgiftslovens bilag 2 vedrører afgiftssatsen for elektrici-
tet, der anvendes til opvarmning af helårsboliger, samt den
almindelige afgiftssats på elektricitet i perioden fra og med
den 1. januar 2015 til og med den 31. december 2019.
Det foreslås at ophæve elafgiftslovens bilag 2 som følge
af det foreslåede § 1, nr. 1, hvor satserne foreslås at fremgå
direkte af elafgiftslovens § 6. Bilaget er ikke retvisende som
følge af, at satserne reguleres efter nettoprisindekset, jf. § 32
a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Dette
indebærer, at afgiftsniveauet stiger i takt med øvrige pris-
stigninger som følge af inflation.
Det vil skabe en større klarhed over afgiftsniveauet, hvis
satserne fremgår direkte af elafgiftslovens § 6, stk. 1.
Til nr. 14
Elafgiftslovens bilag 3 a vedrører satser for elafgiftslovens
§ 11, stk. 3, i perioden 2012-2014.
Det foreslås at ophæve elafgiftslovens bilag 3 a, da bilaget
er forældet.
Til nr. 15
Elafgiftslovens bilag 4 vedrører satser for elafgiftslovens
§ 11, stk. 9, i perioden 2010-2014.
Det foreslås at ophæve elafgiftslovens bilag 4, da bilaget
er forældet.
Til nr. 16
Elafgiftslovens bilag 5 vedrører satser for elpatronordnin-
gen i elafgiftsloven i 2014.
Det foreslås at ophæve elafgiftslovens bilag 5, da bilaget
er forældet.
7
Til nr. 17
Elafgiftslovens bilag 8 vedrører satser for elafgiftslovens
§ 11, stk. 19, i perioden 2010-2012.
Det foreslås at ophæve elafgiftslovens bilag 8, da bilaget
er forældet.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter be-
kendtgørelsen i Lovtidende. Elafgift betales senest den 15.
måned i den måned, der følger efter måneden med de af-
giftspligtige leverancer. Det er derfor nødvendigt, at forsla-
get træder i kraft senest omkring midten af maj måned for at
give de registrerede virksomheder tilstrækkelig tid til at til-
passe deres fakturering m.v. Loven gælder hverken for Fær-
øerne eller Grønland, fordi den lov, der ændres, ikke gælder
for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel
til at sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland.
Det foreslås i stk. 2, at loven har virkning fra den 1. maj
2018. Det er forudsat, at lovforslaget vedtages omkring mid-
ten af maj måned. Virkningstidspunktet medfører, at forsla-
get vil have tilbagevirkende kraft, idet det også vil finde an-
vendelse for afgiftspligtige leverancer, der sker inden lov-
forslagets bekendtgørelse. Lovforslaget er dog udelukkende
af lempende karakter.
Det foreslås i stk. 3, at den ændrede afgift for løbende le-
verancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden
lovens virkningstidspunkt og afsluttes efter dette tidspunkt,
beregnes af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra
lovens virkningstidspunkt til afregningsperiodens afslutning
udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Er afreg-
ningsperioden eksempelvis perioden med månederne marts,
april, maj og juni i 2018, og der er leveret 2.000 kWh i af-
regningsperioden, vil der skulle betales afgift med 40,7 øre
pr. kWh for 1.000 kWh for marts og april (i alt 61 dage) og
med 25,7 øre pr. kWh for 1.000 kWh for maj og juni (i alt
61 dage).
Det foreslås i stk. 4, at stk. 3 finder tilsvarende anvendelse
for de efterfølgende afgiftsnedsættelser pr. 1. januar 2020 og
1. januar 2021 og frem. Såfremt afregningsperioden eksem-
pelvis påbegyndes inden den 1. januar 2020 og afsluttes ef-
ter dette tidspunkt, beregnes den ændrede afgift af så stor en
del af leverancen, som tidsrummet fra afgiftsændringen til
afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den sam-
lede afregningsperiode.
8
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende lov Lovforslaget
§ 1
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 308 af 24. marts 2017, som ændret senest
ved § 1 i lov nr. 104 af 13. februar 2018, foretages
følgende ændringer:
§ 6. Stk. 1. Af forbrug af elektricitet i helårsboli-
ger, der opvarmes ved elektricitet, betales en afgift
på 40,0 øre pr. kWh (2020-tal baseret på 2015-ni-
veau) af den del af forbruget, der overstiger 4.000
kWh årligt. Af andet forbrug af elektricitet betales
en afgift på 89,8 øre pr. kWh (2020-tal baseret på
2015-niveau).
Stk. 2-4. - - -
1. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »40,0 øre pr. kWh
(2020-tal baseret på 2015-niveau)« til: »25,3 øre
pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. maj
2018 til og med den 31. december 2019, på 20,4
øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. ja-
nuar 2020 til og med den 31. december 2020 og
på 30,2 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med
den 1. januar 2021«.
§ 6. - - - 2. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »(2020-tal baseret
på 2015-niveau)« til: »(2015-niveau)«.
Stk. 1. - - -
Stk. 2. Satserne i stk. 1 med undtagelse af 4,6 øre
pr. kWh reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift
af mineralolieprodukter m.v. I perioden 2015-2019
er satserne dog som anført i bilag 2.
3. § 6, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
Stk. 2-4. - - -
§ 11. - - -
Stk. 1-2. - - -
Stk. 3. Tilbagebetalingen kan ikke finde sted for
afgiftspligtig elektricitet og varme, som forbruges i
vandvarmere, varmepumper til opvarmning af
brugsvand, elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg,
varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og
lignende anlæg, der anvendes til fremstilling af rum-
varme, herunder varme, som leveres fra virksomhe-
den. Undtaget er dog forbrug af elektricitet i rumvar-
meaggregater, der midlertidigt placeres i et lokale
for at dække et kortvarigt rumvarmebehov. Endvide-
re ydes der ikke tilbagebetaling af afgiften af elektri-
citet og varme, der direkte eller indirekte anvendes
til fremstilling af kulde, som leveres fra virksomhe-
den. Tilbagebetaling kan heller ikke finde sted for
elektricitet og varme, der direkte eller indirekte an-
4. I § 11, stk. 3, 7. pkt., ændres »med 49,8 øre pr.
kWh (2015-niveau)« til: »nedsat med satsen pr.
kWh, der følger af § 6, stk. 1, 1. pkt., efter regule-
ring ifølge § 6, stk. 2, 1. pkt.«
9
vendes til fremstilling af kulde, eller af kulde leveret
til virksomheden til køling af rum, hvor kølingen
sker af komfortmæssige hensyn. Tilbagebetaling kan
heller ikke finde sted for elektricitet, der er medgået
til fremstilling af varme, som er leveret til virksom-
heden, og som virksomheden forbruger som rumvar-
me eller varmt vand eller leverer til andre. Der ydes
dog tilbagebetaling for afgiften af varme, der forbru-
ges i lukkede anlæg til fremstilling eller forarbejd-
ning af varer, og som indirekte bidrager til rumop-
varmning, såfremt højst 10 pct. af den energi, der er
forbrugt i anlægget, bidrager til rumopvarmning. For
afgiftspligtig elektricitet til formål, som er nævnt i
1., 3. eller 4. pkt., ydes dog tilbagebetaling af afgift
nævnt i § 6, stk. 1, 2. pkt., med 49,8 øre pr. kWh
(2015-niveau), herunder for ydelser omfattet af stk.
2. For modtagelse af leverancer, som er baseret på
elektricitet, finder 7. pkt. ikke anvendelse. 7. pkt.
finder heller ikke anvendelse for elforbrug, for hvil-
ket der sker tilbagebetaling af afgift efter denne lovs
øvrige regler. I perioden 2012-2014 ydes tilbagebe-
taling efter 7. pkt. med de satser, som fremgår af bi-
lag 3 a. Satsen for tilbagebetaling, som er nævnt i 7.
pkt., reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v.
Tilbagebetaling kan desuden ikke finde sted for af-
giftspligtig elektricitet, som forbruges til lagring af
energi i komponenter til fremdrift af registrerede el-
drevne køretøjer. For energi i komponenter som
nævnt i 12. pkt., som leveres som elektricitet til det
kollektive elnet, tilbagebetales afgiften dog til virk-
somheden. For energi i komponenter som nævnt i
12. pkt., som leveres som elektricitet til interne elnet
i en virksomhed til dens eget forbrug, tilbagebetales
afgiften efter reglerne i denne lov for tilbagebetaling
for forbrug af elektricitet. Anvendelsen af 13. og 14.
pkt. forudsætter, at der er foretaget opgørelse efter
måler af den leverede elektricitet. Den målte elektri-
citet kan tillægges en forholdsmæssig andel af ener-
gisvindet i forbindelse med lagringen af energien i
komponenten, når omfanget af energisvindet kan do-
kumenteres af virksomheden. 12. pkt. finder ikke an-
vendelse for reparatører af køretøjer, i det omfang de
oplader komponenter til fremdrift af fremmede el-
drevne køretøjer, i forbindelse med at de reparerer
disse.
Stk. 4-22. - - -
10
§ 11. - - -
Stk. 1-4. - - -
Stk. 5. For at tilbagebetaling kan finde sted efter
stk. 1, nr. 1, skal den elektricitet, som anvendes til
lagring af energi i komponenter til fremdrift af regi-
strerede eldrevne køretøjer, og for hvilken tilbagebe-
taling ikke kan finde sted, jf. stk. 3, 12. pkt., være
opgjort særskilt efter måler eller efter 2. pkt. Er der
ikke foretaget en særskilt opgørelse efter måler af
den elektricitet, som anvendes til lagring af energi i
komponenter til fremdrift af registrerede eldrevne
køretøjer, jf. stk. 3, 12. pkt., kan forbruget fastsættes
til 460 kWh pr. måned for ethvert registreret eldrevet
køretøj, som oplades i virksomheden, og stk. 3,
13.-16. pkt., finder ikke anvendelse. Forud for hver
kalendermåned, hvori 2. pkt. skal finde anvendelse,
skal der foreligge en oversigt over de omfattede kø-
retøjer i virksomheden. For at der kan ydes tilbage-
betaling efter stk. 3, 7. pkt., skal den tilbagebeta-
lingsberettigede mængde elektricitet være opgjort
som den faktiske mængde elektricitet forbrugt i de
nævnte anlæg opgjort efter måler. Et af de øvrige ne-
denstående principper kan dog vælges, såfremt virk-
somheden kan godtgøre, at den derved ikke opnår
øget tilbagebetaling af afgift efter denne lov, ud over
hvad den kan opnå ved opgørelse efter 4. pkt. Virk-
somheder kan vælge mellem følgende principper
ved opgørelsen af den mængde elektricitet, som ikke
er berettiget til tilbagebetaling efter stk. 3:
5. § 11, stk. 3, 10. og 11. pkt., ophæves.
6. I § 11, stk. 3, ændres i 13., 14. og 17. pkt., der
bliver 11., 12. og 15. pkt. »12. pkt.« til: »10. pkt.«
7. I § 11, stk. 3, 15. pkt., der bliver 13. pkt., æn-
dres »13. og 14. pkt.« til: »11. og 12. pkt.«
8. I § 11, stk. 5, 1. og 2. pkt., ændres »12. pkt.« til:
»10. pkt.«, og i stk. 5, 2. pkt., ændres »13.-16.
pkt.« til: »11.-14. pkt.«
1) Den faktiske mængde elektricitet forbrugt i de
nævnte anlæg opgjort efter måler.
2) Den fremstillede mængde varme opgjort efter
måler ganget med 1,1.
3) Den installerede effekt ganget med 350 timer pr.
måned eller den målte driftstid.
Stk. 6-22. - - -
§ 11. - - -
Stk. 1-8. - - -
9. § 11, stk. 9, 9. pkt., ophæves.
Stk. 9. I det omfang en del af det varme vand eller
varme, som ikke er omfattet af stk. 3, efterfølgende
nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet
til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilba-
gebetaling efter lov om energiafgift af mineralolie-
produkter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og
koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas m.v.
og denne lov med 50,0 kr. pr. gigajoule (GJ) varme
11
(2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I det om-
fang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst
33,0 pct. af det samlede vederlag for varmeleveran-
cen. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der
kan ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 13, jf. §
11, stk. 15, i lov om energiafgift af mineraloliepro-
dukter mv., sker der ingen nedsættelse af tilbagebe-
talingen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebe-
talingen for eget forbrug til opvarmning af rum eller
fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30.
september. Der skal heller ikke ske nedsættelse af
tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af
rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt der ind-
betales en afgift på 10 kr. pr. m² pr. måned i denne
periode. Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 6,
sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varme-
pumper omfattet af stk. 3, nedsættes tilbagebetalin-
gen dog kun for den del af den nyttiggjorte varme,
der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen.
Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug
af elektricitet i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggø-
res, ydes der ikke tilbagebetaling. I perioden
2010-2014 er satsen nævnt i 1. pkt. som anført i bi-
lag 4.
Stk. 10-22. - - -
§ 11. - - -
Stk. 1-15. - - -
10. § 11, stk. 16, 4. pkt., ophæves.
Stk. 16. Varmeproducenter, der leverer varme uden
samtidig produktion af elektricitet til de kollektive
fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få
tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgifts-
pligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de
samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjern-
varmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet ve-
drører, hvis virksomheden er et værk, som 1) har
kraft-varme-kapacitet efter stk. 18 eller 2) havde
kraft-varme-kapacitet efter stk. 18 den 1. oktober
2005 eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energi-
afgift af mineralolieprodukter m.v. Den del af afgif-
ten, der overstiger 74,4 kr. pr. GJ varme ab værk
(2015-niveau) eller 26,7 øre pr. kWh varme ab værk
(2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved frem-
stillingen af varme anvendes både afgiftspligtig
elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller
energikilder, nedsættes de 74,4 kr. pr. GJ fjernvarme
(2015-niveau) eller 26,7 øre pr. KWh fjernvarme
12
(2015-niveau) forholdsmæssigt. I perioden
2010-2014 er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som an-
ført i bilag 5. Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter §
32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v.
Stk. 17-22. - - -
§ 11. - - -
Stk. 1-17. - - -
11. § 11, stk. 18, 4. pkt., ophæves.
Stk. 18. Virksomheder, der er momsregistrerede,
kan vælge at foretage særlig opgørelse af tilbagebe-
taling af afgift. For elektricitet til fremstilling af var-
me, for hvilken en varmeproducent får delvis tilba-
gebetaling af afgift efter stk. 17, tilbagebetales den
resterende afgift af denne elektricitet til forbrugeren
af varmen. Tilbagebetalingen af den resterende afgift
nedsættes med 2,0 pct.
For perioden 2010-2012 nedsættes tilbagebetalin-
gen af den resterende afgift som anført i bilag 8. Det
er en betingelse for tilbagebetaling, at virksomheden
anvender varmen til formål nævnt i stk. 3, 6. pkt., el-
ler stk. 4. En forholdsmæssig del af varmen kan hen-
regnes til anvendelser, som er nævnt i 5. pkt., i de
tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendel-
ser, som er nævnt i 5. pkt., som andre anvendelser i
virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres.
Reglerne om fordeling i § 11, stk. 5, nr. 4, i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. finder til-
svarende anvendelse.
Stk. 19-22. - - -
§ 11 f. - - - 12. § 11 f, stk. 1, 4. pkt., ophæves.
Stk. 1. Varmeproducenter, der producerer varme
uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilba-
gebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligti-
ge varer anvendt til fremstilling af varme til eget for-
brug i virksomheden via interne varmesystemer, hvis
virksomheden er et værk, som 1) har kraft varme-ka-
pacitet efter stk. 2 eller 2) havde kraft-varme-kapaci-
tet efter stk. 2 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfat-
tet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolie-
produkter m.v. Den del af afgiften, der overstiger
58,9 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller
21,2 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau), til-
bagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme
anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter denne
lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes
de 58,9 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller
13
21,2 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau) for-
holdsmæssigt. Indtil år 2015 er satserne i 2. og 3.
pkt. som anført i bilag 5. Satserne i 2. og 3. pkt.
(2015-niveau) reguleres efter § 32 a i lov om energi-
afgift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 2-5. - - -
13. Bilag 2 ophæves.
14. Bilag 3 a ophæves.
15. Bilag 4 ophæves.
16. Bilag 5 ophæves.
17. Bilag 8 ophæves.
14