Svar på spm. nr. S 673: Mener ministeren, at det er godt, at dansk biogas får statsstøtte to gange ved eksport til Sverige, og vil ministeren tage initiativ til at ændre på vilkårene?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm S 673.pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S673/svar/1479454/1877675.pdf

Side 1/1
Ministeren
Dato
10. april 2018
J nr. 2018-1113
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Folketingsmedlem Søren Egge Rasmussen (EL) har d. 3. april 2018 stillet mig føl-
gende spørgsmål S 673, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 673.:
"Mener ministeren, at det er godt, at dansk biogas får statsstøtte to gange
ved eksport til Sverige, og vil ministeren tage initiativ til at ændre på vilkå-
rene?”
Svar
I den artikel, som spørgsmålet henviser til, er jeg selv citeret for at sige, at det er
uklogt, at den samme biogas støttes både i Danmark og Sverige. Det mener jeg
fortsat.
Det er desuden min opfattelse, at de danske skatteydere får fuld gavn af den dan-
ske statsstøtte. Den biogas, som er produceret og støttet i Danmark, indgår fuldt ud
i opgørelsen af mængden af vedvarende energi i den danske energiforsyning.
Dermed tæller biogassen også med til at opfylde Danmarks forpligtelser i EU for
udbygningen med vedvarende energi.
Det er endvidere min opfattelse, at Sverige ikke kan tælle den biogas, der på denne
måde importeres fra Danmark, med i deres opfyldelse af EU-målsætningerne om at
nå en vis andel af vedvarende energi.
Jeg har drøftet problemstillingen med min svenske kollega, og jeg ved, at sagen
også har været drøftet på embedsmandsplan på tværs af Øresund. Fra dansk side
er der taget skridt til at sikre, at biogassen - i det medfølgende certifikat - har en
besked med fra Danmark om, at der allerede er givet støtte, når den sælges til
svenskerne
Under alle omstændigheder vil jeg sørge for, at dialogen mellem de danske og
svenske myndigheder fortsætter.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
2017-18
S 673 endeligt svar
Offentligt