MFU spm. om ministeren vil yde teknisk bistand til formuleringen af et ændringsforslag, til forsvarsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Udvalgsspørgsmål.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L155/spm/11/1877652.pdf
Forsvarsudvalget Til: Forsvarsministeren Dato: 10. april 2018 Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål: L 155 Forslag til lov om ændring af lov om Center for Cybersikkerhed. (Konsekvens- ændringer som følge af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo- ven). Af forsvarsministeren (Claus Hjort Frederiksen) Spørgsmål 11 Ministeren bedes yde teknisk bistand til formuleringen af ændringsforslag, der indebærer: – At Center for Cybersikkerhed ikke længere er en del af Forsvarets Efterret- ningstjeneste, men i stedet bliver en selvstændig civil myndighed indenfor forsvarsministerens ressort. – At alle Center for Cybersikkerheds aktiviteter i relation til gennemførelsen af NIS direktivet, i alle sektorer, som en del af loven om CFCS er omfattet af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, således at en- kelte dele kun i særlige tilfælde af hensyn til f.eks. statens sikkerhed kan undtages, mens udgangspunktet er, at alt er omfattet af databeskyttelses- forordning og databeskyttelseslov. Såfremt de nævnte ændringer i Lov om Center for Cybersikkerhed gør det nødvendigt også at stille ændringsforslag til L 139, bedes dette oplyst og i gi- vet fald bedes det angivet, hvilke ændringer i L 139, der er nødvendige. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Lisbeth Bech Poulsen (SF). Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 20. april 2018. Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på Lisbeth.Poulsen@ft.dk og til lov@ft.dk. På udvalgets vegne Rasmus Jarlov formand 1/1 Forsvarsudvalget 2017-18 L 155 Spørgsmål 11 Offentligt