Henvendelse af 5/4-18 fra Det Jødiske Samfund vedr. borgerforslag om forbud mod omskæring af drenge
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KIU alm. del (Bilag 34)
Aktører:
Fakta_og_myter_britmilah_04042018
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/KIU/bilag/34/1877256.pdf
April 2018 1 Fakta og myter om Brit Milah - jødisk drengeomskæring Kontekst Den aktuelle debat om drengeomskæring bæres oppe af en generel konflikt mellem det religiøse og det sekulære. Den skepsis mod religion, der er blevet normal i majoritetens Danmark, truer nu religiøse minoriteters grundlovssikrede ret til at eksistere på lige fod med deres sekulære medborgere. Fakta • Drengeomskæring er tilladt i alle lande i verden. • Drengeomskæring er en fremmed skik i Danmark, men almindeligt mange steder i verden. Hele 58% af alle amerikanske mænd og 30% af alle canadiske mænd er omskåret. • Den danske Sundhedsstyrelse konkluderer således i deres notat om drengeomskæring (2013), ” […] at der ikke er sådanne risici ved indgrebet, når det foretages korrekt og af kompetente læger, at styrelsen finder anledning til at anbefale et forbud af rituel omskæring af drengebørn.” De danske sundhedsmyndigheder er hermed på linje med samtlige verdens nationale sundhedsvæsener og internationale sundhedsorganisationer. • I Danmarks nabolande er retten til drengeomskæring stadfæstet som en del af religionsfrihedsretten. Samtidig anvises, hvordan indgrebet udføres for at sikre optimale sundhedsmæssige forhold. • En række videnskabelige studier fra de seneste år viser entydigt, at der ikke er forskel på omskårne og uomskårne mænds oplevelse af sex. Baggrund • Brith Milah har været praktiseret problemfrit i Danmark i 400 år. • Omskæringsceremonien er en glædelig begivenhed i familien, og jødisk drengeomskæring er en positiv og essentiel identitetsmarkør, som langt størstedelen af jøder verden over er omfattet af. • Næsten alle jødiske mænd er glade for at være omskåret, og de fleste giver med glæde og stolthed dette videre til deres sønner. Nogle forældre, for eksempel i ægteskaber mellem jøder og ikke-jøder, vælger ikke at videreføre traditionen. Valget svarer til en lang række andre valg, som familier træffer på deres børns vegne. • Brit Milah er en helt central del af jødedommen. Fortolkningen af jødiske love og forskrifter har altid fundet sted, men denne tradition har været forankret i jødedommen i mere end 3000 år. Alle jødiske menigheder i Danmark anser Brit Milah for at være fuldstændig essentiel. Der findes ikke blandt nogen af menighederne, hverken i Danmark eller internationalt, et ritual, der kan erstatte Brit Milah. Lovgivning • Retten til at udføre Brit Milah er beskyttet af religionsfriheden efter grundlovens § 67 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 9. • Intet land i verden har et forbud mod drengeomskæring. • Intet lands sundhedsmyndigheder anbefaler et forbud mod drengeomskæring • Jødisk drengeomskæring i Danmark foregår altid efter sundhedsmyndighedernes retningslinjer. Konsekvenser af et forbud • Fra andre sundhedsområder ved man, at et forbud, hvorved læger forbydes at medvirke, ofte ikke fører til ophør, men derimod til usikre forhold og større sygelighed. • Med forbud følger kriminalisering af helt almindelige dansk-jødiske forældre. I det aktuelle borgerforslag foreslås således en straframme på op til seks års fængsel for at opdrage sit barn i den jødiske tro. • Forbud og kriminalisering af danske jøder vil på længere sigt gøre det umuligt at opretholde et organiseret jødisk liv i Danmark. Kirkeudvalget 2017-18 KIU Alm.del Bilag 34 Offentligt April 2018 2 Usandheder om drengeomskæring Der florerer mange usandheder om jødisk drengeomskæring i debatten. Her skal blot nævnes et lille udpluk. • Fortalere for et forbud mod drengeomskæring sammenligner ofte drengeomskæring og FGM (female genital mutilation). Dette er dybt useriøst. FGM er livsfarligt og giver kvinderne livsvarige, invaliderende mén, hvorimod drengeomskæring, hvis udført på den rigtige måde og i henhold til myndighedernes retningslinier er ufarligt. FGM bekæmpes de steder, hvor det forekommer. Drengeomskæring benyttes derimod ved behandling af specifikke sygdomme og som del af HIV- forebyggelse i højrisikoområder. • Forbudsfortalere påstår, at der findes ritualer, som kan erstatte jødisk drengeomskæring. Det passer ikke. Der findes intet alternativt tegn. Hvis jødisk drengeomskæring forbydes, vil yngre danske jøder, der ønsker at leve med en stærk jødisk identitet, ikke kunne udleve dette i Danmark, når de stifter familie.
Det jødiske samfund
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/KIU/bilag/34/1877258.pdf
Fra: Jonas Karpantschof <JK@mosaiske.dk> Dato: 5. april 2018 kl. 12.48.20 CEST Til: "karen.klint@ft.dk" <karen.klint@ft.dk> Emne: VS: Henvendelse fra Det Jødiske Samfund om borgerforslag om forbud mod omskæring _____________________________ Den 1. februar i år blev der indsendt et borgerforslag, der som konsekvens indebærer et forbud mod et af jødedommens mest grundlæggende religiøse ritualer, Brit Milah, også kendt som rituel omskæring af drenge på ottendedagen. Borgerforslaget har i skrivende stund ikke opnået 50.000 underskrifter, og er forsynet med en anmærkning, som bruges, når der er usikkerhed om grundlovskomplians. Alligevel ser det Jødiske Samfund i Danmark med stor bekymring på forslaget - Et forbud mod Brit Milah vil nemlig være af fundamental betydning for jødisk religionsudøvelse, og hermed på religionsfriheden, i Danmark. Vi er helt opmærksomme på, at Brit Milah kan virke fremmedartet i en dansk kontekst, da det ikke er en del af flertallets traditioner. Dette er måske også årsagen til, at debatten om drengeomskæring er præget af mange myter og udokumenterede påstande. Men drengeomskæring er hverken usædvanligt i andre vestlige lande, som vi i Danmark identificerer os med, eller farligt for sundheden eller seksualfunktionen. Den aktuelle debat om drengeomskæring bæres oppe af en generel konflikt mellem det religiøse og det sekulære. Det er vores oplevelse, at den skepsis mod religion, der er blevet normal i majoritetens Danmark, nu truer religiøse minoriteters grundlovssikrede ret til at eksistere på lige fod med deres sekulære medborgere. Vi har vedhæftet et kort notat – og yderligere information kan findes på dette link, dog en kort opsummering: Drengeomskæring er tilladt i alle lande i verden. Drengeomskæring er en fremmed skik i Danmark, men almindeligt mange steder i verden. Hele 58% af alle amerikanske mænd og 30% af alle canadiske mænd er omskåret. Den danske Sundhedsstyrelse konkluderer således i deres notat om drengeomskæring , ” […] at der ikke er såda e risi i ved i dgre et, år det foretages korrekt og af kompetente læger, at styrelsen finder anledning til at anbefale et forbud af rituel o skæri g af dre ge ør .” De da ske su dheds y digheder er her ed på li je ed samtlige verdens nationale sundhedsvæsener og internationale sundhedsorganisationer. I Danmarks nabolande er retten til drengeomskæring stadfæstet som en del af religionsfrihedsretten. Samtidig anvises, hvordan indgrebet udføres for at sikre optimale sundhedsmæssige forhold. Et forbud mod drengeomskæring vil ikke kun være ubegrundet, men også et alvorligt indgreb overfor muligheden for at leve som dansk borger med en anden tro end flertallets. I de næsten 400 år, der har været jøder i Danmark, har samfundet haft tillid til, at jødiske forældre forvalter ansvaret for deres børn på en omsorgsfuld og kærlig måde. Borgerforslaget indebærer, at det skal straffes med op til seks års fængsel, hvis man forsøger at opdrage sit drengebarn i den jødiske tro. Kirkeudvalget 2017-18 KIU Alm.del Bilag 34 Offentligt I debatten bliver det ofte fremhævet, at barnets frie valg ikke bliver respekteret. Men der er tale om et valg, der i fravær af sundhedsmæssige risici, svarer til mange af de beslutninger, som forældre kan og fortsat bør kunne træffe på vegne af barnet. Set i en perspektiverende sammenhæng er det vigtigt at gøre opmærksom på, at samfundet i dag end ikke blander sig i valg truffet indenfor familien, der har en dokumenterbar negativ og irreversibel konsekvens for barnet. Samfundet blander sig ikke via lovgivningen i, at forældre påfører deres børn sundhedsskadelig risiko ved passiv rygning, dårlig kost, manglende motion, alkohol under graviditet, undladelse af vaccination etc. Drengeomskæring har ingen af disse negative konsekvenser. Danske jøder har i 400 år været en del af det danske samfund. I de seneste godt 200 år har vi nydt godt af den danske demokratiske tradition for religionsfrihed, pluralisme og tillid. Med et forbud mod Brit Milah vil Danmark – muligvis som det første land i verden - kriminalisere et af de essentielle ritualer i den jødiske religionsudøvelse. De danske jøders vellykkede integrationshistorie hænger snævert sammen med, at man altid har villet det danske samfund, og at samfundet har vist sig tolerant overfor de religiøse traditioner. Et brud med denne lange danske demokratiske tradition vil derfor have store konsekvenser for danske jøders mulighed for at udøve deres religion. Ligesom det vil have stor psykologisk betydning for ikke religiøse kultur-jøder. Hvis man forbyder Brit Milah, lægger man kimen til et samfund, hvor man straffer en adfærd, som virker fremmed i forhold til majoritetens livsførelse, uanset at relevante myndigheder ikke finder adfærden problematisk. Jeg står naturligvis til rådighed for uddybning af disse synspunkter. Vedhæftet findes en skriftlig uddybning af ovenstående. Den mail er sendt til samtlige medlemmer af Sundheds- og Ældreudvalget, Kirkeudvalget, Retsudvalget samt Social-, Indenrigs- og Børneudvalget. Med venlig hilsen Dan Rosenberg Asmussen FORMAND DET JØDISKE SAMFUND KRYSTALGADE 12 DK-1172 KØBENHAVN K T: +45 4015 8540 www.mosaiske.dk