Fremsat den 3. oktober 2013 af Marie Krarup (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Kristian Thuelsen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Martin Henriksen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 3. oktober 2013 af Marie Krarup (DF), Alex Ahrendtsen (DF),
Kristian Thuelsen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Martin Henriksen (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om
ny forberedelsesskole for unge (reform af hf)
Folketinget opfordrer undervisningsministeren til at opret-
te en ny forberedelsesskole for unge med dette hovedind-
hold:
a. Skolen skal udgøre et alternativt uddannelsesforløb,
som ligger mellem de gymnasiale uddannelser og er-
hvervsuddannelserne.
b. Skolen skal være målrettet unge, der efter 9. eller 10.
klasse ikke har interesse for en gymnasial uddannelse
med henblik på efterfølgende videregående uddannelse
eller endnu ikke er klar til at træffe et erhvervsvalg og
dermed til at tage en erhvervsuddannelse.
c. Skolen skal udgøres af et 2-årigt modulopbygget forløb
med fag på B- og C-niveau, som kan afsluttes med en
eksamen efter 1 eller 2 år.
d. Bestået eksamen efter et 2-årigt forløb skal være ad-
gangsgivende til de fleste professionsbacheloruddan-
nelser, og man skal kunne påbegynde en erhvervsud-
dannelse efter 1 eller 2 år.
e. Hvis en ung undervejs fortryder ikke at have valgt
gymnasiet, skal det være muligt for denne efter 2 år at
supplere med et 3. år på f.eks. VUC, hvor den unge kan
lægge A-niveauer på sin eksamen og få adgang til vide-
regående uddannelser.
f. Der skal fastsættes adgangskrav for optagelse på sko-
len.
Beslutningsforslag nr. B 7 Folketinget 2013-14
AX015318
Bemærkninger til forslaget
Baggrund for forslaget
Ministeriet for Børn og Undervisning udgav i december
2012: »Endnu bedre uddannelser – for unge og voksne«. Det
fremgår bl.a. af dette udspil, at andelen af en ungdomsår-
gang, som søger direkte ind på en erhvervsuddannelse efter
9. eller 10. klasse, er faldet fra 32 pct. i 2001 til 20 pct. i
2012. Samtidig er andelen, som søger direkte ind på en
gymnasial uddannelse, steget fra 58 til 72 pct. Denne pro-
blemstilling tager forslagsstillerne også op i Dansk Folke-
partis seneste uddannelsesudspil: »Sådan vil Dansk Folke-
parti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne« af 3. sep-
tember 2013.
Det fremgår også, at mange unge, der begynder på en ung-
domsuddannelse, falder fra. Frafaldet er især et problem på
erhvervsuddannelserne, hvor 47 pct. af alle elever falder fra
i løbet af deres uddannelse. På gymnasierne er der i gen-
nemsnit ca. 13 pct. af eleverne, som ikke fuldfører uddan-
nelsesforløbet. Mange unge, som vælger en gymnasial ud-
dannelse, benytter ikke deres eksamen til at påbegynde en
videregående uddannelse, og nogle vælger at starte på en ny
ungdomsuddannelse, f.eks. en erhvervsuddannelse, som de
kunne have gennemført direkte efter grundskolen. Mange
må endvidere gennemføre gymnasiale suppleringskurser for
at kunne blive optaget på en videregående uddannelse.
Undervisningsministerens forslag til at imødegå disse ud-
fordringer er, jf. pressemeddelelse af 7. december 2012,
flere og bedre undervisningstimer til eleverne, en mere dif-
ferentieret undervisning, så alle får den undervisning, der
svarer til deres niveau og forudsætninger. Samtidig skal læ-
rer og elever være mere sammen både i forbindelse med den
traditionelle undervisning og ved lektiehjælp og skriftligt ar-
bejde.
Dansk Folkeparti finder, at ovennævnte fakta viser, at der
er tale om et enormt spild af ressourcer i forbindelse med
ungdomsuddannelserne. Det giver ikke mening, at unge be-
gynder med at tage en studentereksamen for bagefter at star-
te på en erhvervsuddannelse, eller at unge med en studente-
reksamen må gennemføre suppleringskurser for at kunne
blive optaget på universitetet.
Dansk Folkeparti afviser undervisningsministerens forslag
om, at mere differentiering i undervisningen, mere undervis-
ningstid og mere lektiehjælp i gymnasiet kan løse proble-
merne. Det vil koste, men det vil ikke virke. For det giver
ikke mening at kræve mere undervisningsdifferentiering i
den enkelte gymnasieklasse, når sandheden er, at eleverne
vil have meget mere glæde af at blive sorteret efter interes-
ser og evner.
Dansk Folkeparti finder, at der er brug for at gentænke
ungdomsuddannelserne, og at der er brug for at indrette for-
skellige uddannelser til forskellige grupper af unge. Gymna-
siet skal fastholdes for unge, der senere ønsker at studere på
de videregående uddannelser, og som har gode boglige re-
sultater fra folkeskolen. Erhvervsuddannelserne skal fasthol-
des for unge, der har truffet et erhvervsvalg tidligt i deres liv
og er klar til at tage en praktisk uddannelse. Men som man
kan se af søgningen og frafaldet, jf. ovenfor, er der ikke
mange unge, der er klar til dette valg efter 10. klasse. Derfor
bruges gymnasiet i dag som en varmestue for de uafklarede.
Denne brug sænker niveauet for alle på gymnasiet og udgør
et samfundsøkonomisk spild. Dansk Folkeparti foreslår der-
for, at der bliver oprettet en ny ungdomsuddannelse, der
overtager hf’s nuværende plads de fleste steder, jf. nedenfor.
Forslagets indhold
Dansk Folkeparti foreslår, at der oprettes en ny forbered-
elsesskole for unge. 2-årigt hf nedlægges derfor på en række
uddannelsesinstitutioner, da ressourcerne i stedet skal bru-
ges på forberedelsesskolen, – dog består muligheden for at
tage den klassiske hf-uddannelse på VUC og ved særlig an-
søgning på andre uddannelsesinstitutioner. Dansk Folkeparti
ønsker således med dette beslutningsforslag både at oprette
en ny skoleform og at målrette det eksisterende hf til i høje-
re grad at gælde voksne studerende.
Forberedelsesskolen skal udgøre et uddannelsesforløb,
som falder mellem de gymnasiale uddannelser og erhvervs-
uddannelserne. Skolen skal give boglig ballast uden at være
studieforberedende til videregående uddannelser og samti-
dig være med til at kvalificere erhvervsvalget for de unge.
Skolen skal være målrettet unge, der efter 9. eller 10. klasse
ikke har interesse for en gymnasial uddannelse med henblik
på efterfølgende videregående uddannelse eller endnu ikke
er klar til at træffe erhvervsvalg og dermed til at tage en er-
hvervsuddannelse. Der skal fastsættes adgangskrav for opta-
gelse på skolen, ligesom der bør fastsættes adgangskrav for
de øvrige ungdomsuddannelser.
Skolen skal bestå af et 2-årigt modulopbygget forløb med
gode, gedigne boglige fag på C- og B-niveau – lidt tilsva-
rende den måde, som nogle unge i dag bruger hf (men uden
akademiske og studieforberedende elementer). Modulop-
bygningen skal gøre det muligt at afslutte forløbet med en
eksamen efter 1 eller 2 år.
Bestået eksamen efter et 2-årigt forløb skal være adgangs-
givende til de fleste professionsbacheloruddannelser.
Det skal være muligt for skolerne at tone den 2-årige for-
beredelsesskole til forskellige professionsbacheloruddannel-
ser, sådan som visse hf-kurser allerede gør med den nuvæ-
rende hf-uddannelse.
Skolen skal ikke være en omvej til gymnasiet, som skal
fastholdes som en samlet 3-årig pakke, der vælges umiddel-
bart efter 9. klasse. Hvis en ung fortryder ikke at have valgt
gymnasiet, skal det være muligt for denne efter 2 år at sup-
plere med et 3. år på VUC, hvor den unge kan lægge A-ni-
veauer på sin forberedelseseksamen og få adgang til videre-
gående uddannelser. Det nuværende hf på VUC skal derfor
bibeholdes som det klassiske hf, dvs. en studentereksamen
for voksne. Samtidig skal skoler og kurser i særlige tilfælde
stadig kunne oprette den klassiske hf. Dette kan ske efter an-
søgning, hvor det vil være et hovedkrav, at den 2-årige klas-
2
siske hf-uddannelse er målrettet voksne studerende. Dette
indebærer, som nævnt ovenfor, at de fleste nuværende 2-åri-
ge hf-uddannelser erstattes med den nye forberedelsesskole.
Da forberedelsesskolen er et alternativ for de unge til de
gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne, og da
skolen foreslås oprettet i nuværende hf-bygninger og med de
nuværende hf-lærere og undervisningsmaterialer, vurderes
forslaget ikke at have økonomiske konsekvenser for staten
eller skolerne.
På længere sigt må der forventes en frigørelse af ressour-
cer, da det offentlige skal bruge færre midler på, at unge stu-
derende skifter uddannelsesretning, da forberedelsesskolen
vil kvalificere de unges uddannelsesvalg.
Partierne, der stemmer for beslutningsforslaget, indkaldes
af den ansvarlige minister for at drøfte den konkrete ud-
forming af et lovforslag.
3
Skriftlig fremsættelse
Marie Krarup (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ny forberedelsesskole
for unge (reform af hf).
(Beslutningsforslag nr. B 7)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4