Svar på spm. nr. S 656: Finder ministeren det tilfredsstillende, at alle danske lønmodtagere de facto er tvunget til at lade deres penge investere i tobaksaktier via ATP og ikke har nogen mulighed for at frasige sig disse investeringer, på trods af at tobak er den største dræber herhjemme med 13.600 årlige dødsfald, at den eneste rammekonvention, som verdenssundhedsorganisation WHO har vedtaget, drejer sig om at begrænse tobak, og at FN’s Global Impact har sat tobak i samme kategori som klyngebomber ved at ekskludere tobaksindustrien fra sin liste over industrier, man kan investere i, hvis man vil fremme bl.a. miljømæssig ansvarlighed, menneskerettigheder og modarbejde børnearbejde?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spørgsmål nr. S 656.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S656/svar/1479142/1877150.pdf

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
9. april 2018
J.nr. 2018 - 2252
Folketingets Lovsekretariat
lov@ft.dk
Flemming Møller Mortensen (S)
Fleming.M.Mortensen@ft.dk
Folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen (S) har den 3. april 2018 stillet
følgende spørgsmål nr. S 656, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 656:
”Finder ministeren det tilfredsstillende, at alle danske lønmodtagere de facto er
tvunget til at lade deres penge investere i tobaksaktier via ATP og ikke har nogen
mulighed for at frasige sig disse investeringer, på trods af at tobak er den største
dræber herhjemme med 13.600 årlige dødsfald, at den eneste rammekonvention,
som verdenssundhedsorganisation WHO har vedtaget, drejer sig om at begrænse
tobak, og at FN’s Global Impact har sat tobak i samme kategori som klyngebomber
ved at ekskludere tobaksindustrien fra sin liste over industrier, man kan investere i,
hvis man vil fremme bl.a. miljømæssig ansvarlighed, menneskerettigheder og
modarbejde børnearbejde?”
Svar:
ATP er en selvstændig, selvejende institution, som ledes af et repræsentantskab, en
bestyrelse og en direktør. Repræsentantskabet og bestyrelsen består – foruden for-
manden – af arbejdsmarkedets parter. Det er ATP’s bestyrelse, der fastlægger ret-
ningslinjerne for ATP’s investeringer.
Det er derfor ikke mig som beskæftigelsesminister, der bestemmer ATP’s investe-
ringspolitik. Men jeg er ansvarlig for ATP-loven, hvori Folketinget har fastsat de
overordnede rammer for ATP’s investeringer.
Det følger af ATP-lovens § 26, at ATP skal investere sine aktiver således, at med-
lemmernes interesser varetages bedst muligt. Det fremgår yderligere af bestemmel-
sen, at ATP ved investering af aktiverne skal tilstræbe en opretholdelse af aktiver-
nes realværdi.
Det betyder, at ATP’s investeringer skal søge at opnå den bedst mulige forrentning
af medlemmernes midler, og at ATP ikke må bruges medlemmernes penge med
andre formål for øje.
Det betyder omvendt ikke, at det er det eneste hensyn, ATP skal varetage, når ATP
investerer medlemmernes penge – loven medfører ikke, at ATP har pligt til at opnå
det bedst mulige afkast for enhver pris. Der er rum i ATP-loven for, at ATP kan
fastlægge etiske rammer og retningslinjer, hvilket ATP også har gjort.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at bestyrelsen har fastsat retningslinjer for social
ansvarlighed i investeringer. Bestyrelsen har også en politik for aktivt ejerskab,
2017-18
S 656 endeligt svar
Offentligt
2
som bidrager til den rette balance mellem fokus på social ansvarlighed og fokus på
at skabe det bedst mulige afkast til danskerne.
På den baggrund finder jeg som udgangspunkt ikke grundlag for at tage initiativ til
en nærmere lovregulering af, hvordan ATP’s investeringer skal målrettes.
Jeg har i øvrigt inviteret Beskæftigelsesudvalget, Finansudvalget samt Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget til en teknisk gennemgang af ATP’s internationale in-
vesteringer her i Beskæftigelsesministeriet. I den forbindelse vil jeg bede ATP om
også at komme nærmere ind på deres investeringer i tobaksindustrien.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen