Svar på spm. nr. S 669: Hvad er udenrigsministerens holdning til Israels brug af voldelige midler over for demonstrerende i Gazastriben, hvor der meldes om 18 dræbte og op mod tusind sårede, fordømmer ministeren disse angreb, og vil han føre en kritisk dialog med den israelske ambassadør i Danmark desangående?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udenrigsministeren
- Til: Anders Samuelsen
- Spørger: Rasmus Nordqvist
- Minister: udenrigsministeren
Svar S 669.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S669/svar/1478620/1876392.pdf
Udenrigsministeriet Folketingets Lovsekretariat Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato 2018 - 14600 MENA 5. april 2018 Svar på § 20-spørgsmål nr. S 669 stillet den 3. april 2018 af Rasmus Nordqvist (ALT) til udenrigsministeren. Spørgsmål Hvad er udenrigsministerens holdning til Israels brug af voldelige midler over for demonstrerende i Gazastriben, hvor der meldes om 18 dræbte og op mod tusind sårede, fordømmer ministeren disse angreb, og vil han føre en kritisk dialog med den israelske ambassadør i Danmark desangående? Svar Jeg er meget bekymret over den spændte situation, som nu udspiller sig ved grænsen mellem Gaza og Israel. Tabstallet i forbindelse med demonstrationen den 30. marts er en sørgelig understregning af, hvor langt vi er fra at nå målet om en fredelig og forhandlet to-statsløsning mellem israelere og palæstinensere. Der er fortsat mange uklarheder om det nærmere forløb af begivenhederne, herunder hvorfor tabstallet blev så højt, og hvilken rolle Hamas spillede i den sammenhæng. FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR) er ved at søge at kortlægge omstændighederne. Grundlæggende er det regeringens og EU’s politik, at Israel har ret til at leve i fred og sikkerhed, herunder at beskytte sine grænser, idet brugen af magt i alle tilfælde skal udøves med proportionalitet. Samtidig er det regeringens og EU’s politik, at palæstinenserne har ret til en stat som led i en forhandlet to-statsløsning. Det er også hovedbudskaberne i erklæringen fra EU’s Høje repræsentant den 31. marts. De seneste hændelser i Gaza understreger derfor på ny behovet for en hurtig genoptagelse af forhandlingerne om to-statsløsningen mellem Israel og det palæstinensiske selvstyre og en genetablering af selvstyrets fulde kontrol over Gaza. Med venlig hilsen Anders Samuelsen Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk 2017-18 S 669 endeligt svar Offentligt