Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 5. april 2018

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 5. april 2018
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter,
ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love
(Indefrysning af stigninger i grundskylden for 2018-2020, forsigtighedsprincip ved fastsættelse af beskatningsgrundlag for
grundskyld, dækningsafgift af erhvervsejendomme og ejendomsværdiskat m.v.)
[af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 9 ændringsforslag til lovfor-
slaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2018 og var til
1. behandling den 13. marts 2018. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og skatteministeren sendte den 15. december
2017 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 82.
Den 28. februar 2018 sendte skatteministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforsla-
get til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-
me hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at En-
hedslisten ser positivt på, at der med lovforslaget etableres
en indefrysningsordning. Efter Enhedslistens opfattelse bør
man på sigt overgå til en exitbeskatning med mulighed for
løbende indefrysning af boligskatterne, så man både undgår
at blive beskattet ud af sin bolig og samtidig også sikrer, at
de store boliggevinster, der sker ved salg af boligen, beskat-
tes. Enhedslisten kan dog ikke støtte det samlede lovforslag,
fordi Enhedslisten er imod det foreslåede forsigtighedsprin-
cip, der giver en potentielt stor skattelettelse, uagtet om
ejendomsvurderingen er præcis eller ej, ved simpelt hen at
give et nedslag på 20 pct. i det grundlag, der betales ejen-
domsskat ud fra. Det kan Enhedslisten ikke støtte. Derudo-
ver er lovforslaget en del af den samlede boligskatteaftale,
som Enhedslisten er imod, da Enhedslisten ikke mener, at
aftalen som helhed er fordelingsmæssigt afbalanceret.
Et andet mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget
til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme
imod de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA, RV
og KF):
Til § 1
1) I det under nr. 4 foreslåede kapitel 2 udgår i § 9 b, stk.
1, 1. pkt., »og registreres sådanne ændringer ved vurderin-
gen pr. 1. september 2018 eller senere,«.
Til lovforslag nr. L 171 Folketinget 2017-18
AX021291
[Tildeling af startår ved ændringer af en ejendom, der regi-
streres ved vurderinger foretaget før den 1. september 2018]
2) I det under nr. 4 foreslåede kapitel 2 ændres i § 9 c, stk.
1, 1., 2. og 4. pkt., »på« til: »10 dage efter«.
[Ændring af forfaldstidspunktet for indefrosne beløb]
3) I det under nr. 4 foreslåede kapitel 2 ændres i § 9 c, stk.
1, 1. pkt., »anmærkningsfrit« til: »endeligt«.
[Justering af tidspunktet for forfald af indefrosne beløb ved
ejerskifte]
4) I det under nr. 4 foreslåede kapitel 2 ændres i § 9 c, stk.
1, 4. pkt., »den vurdering, hvori ændringen første gang ind-
går« til: »vurderinger for det vurderingsår, hvor ændringen
første gang indgår i vurderingen«.
[Justering af tidspunktet for forfald af indefrosne beløb i til-
fælde, hvor en ejendom ændrer anvendelse, så den ikke læn-
gere er omfattet af den midlertidige indefrysningsordning]
5) I det under nr. 4 foreslåede kapitel 2 ændres i § 9 c, stk.
1, 5. pkt., »der ydes fortsat lån« til: »den nye ejer indtræder i
lånet«.
[Præcisering af, at den nye ejer indtræder i lån ydet til den
tidligere ejer ved overdragelse af en ejendom mellem ægte-
fæller]
6) I det under nr. 4 foreslåede kapitel 2 ændres i § 9 c, stk.
2, 1. pkt., »10« til: »20«.
[Forlængelse af perioden mellem forfaldstidspunkt for inde-
frosne beløb og seneste rettidige betalingsdato fra 10 til 20
dage]
7) I det under nr. 4 foreslåede kapitel 2 indsættes i § 9 c,
stk. 2, efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Falder seneste rettidige betalingsdato på en lørdag, søn-
dag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hver-
dag.«
[Udskydelse af seneste rettidige betalingsdato i tilfælde,
hvor denne falder på en lørdag, søndag eller helligdag]
Ny paragraf
8) Efter § 8 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01
I lov nr. 61 af 16. januar 2017 om ændring af lov om
vurdering af landets faste ejendomme og lov om kommunal
ejendomsskat (Videreførelse af vurderingerne med 1 år,
fremrykning af beskatningsgrundlaget og udvidelse af den
ekstraordinære revisionsbestemmelse) foretages følgende
ændring:
1. § 3, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. § 2 har for ejerboliger virkning fra og med den 1.
januar 2019 og for andre ejendomme fra og med den 1. ja-
nuar 2020.««
[Ændring af virkningstidspunktet for fremrykning af beskat-
ningsgrundlaget for grundskyld og dækningsafgift]
Nye paragraffer
9) Efter § 10 indsættes som nye paragraffer:
Ȥ 02
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af
17. november 2017, som ændret ved § 33 i lov nr. 1555 af
19. december 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 14 c, stk. 4, ændres »Endelig« til: »Yderligere«.
2. I § 14 c indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Ved opgørelse af formue efter § 14 b fratrækkes
et beløb svarende til det samlede lån ydet efter kapitel 2 i
lov om lån til betaling af grundskyld m.v. Ved den årlige
opgørelse af formuen hver den 1. januar, jf. § 39 a, i årene
2019-2021 fratrækkes dog et beløb svarende til det samlede
lån den 31. december i det forudgående år. Beløbet fratræk-
kes i perioden fra den 1. juli 2018 til den 31. marts 2021.«
3. I § 72 d, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »senest er indberet-
tet til skattemyndighederne,«: »i perioden fra den 1. juli
2018 til den 31. marts 2021 fratrukket et beløb svarende til
størrelsen af det samlede lån den 31. december i det forud-
gående år ydet efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af
grundskyld m.v.«
§ 03
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1209 af 17. november 2017, som ændret ved § 32 i lov nr.
1555 af 19. december 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 20, stk. 4, ændres »Endelig« til: »Yderligere«.
2. I § 20 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Ved opgørelse af formue efter § 19 fratrækkes et
beløb svarende til det samlede lån ydet efter kapitel 2 i lov
om lån til betaling af grundskyld m.v. Ved den årlige opgø-
relse af formuen hver den 1. januar, jf. § 39, i årene
2019-2021 fratrækkes dog et beløb svarende til det samlede
lån den 31. december i det forudgående år. Beløbet fratræk-
kes i perioden fra den 1. juli 2018 til den 31. marts 2021.«
§ 04
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269
af 21. marts 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 1000 af 30.
august 2015, § 8 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 og § 5 i lov nr.
1669 af 26. december 2017, foretages følgende ændring:
1. I § 85 a, stk. 7, 1. og 2. pkt., ændres »lov om lån til beta-
ling af ejendomsskatter« til: »kapitel 1 i lov om lån til beta-
ling af grundskyld m.v.««
2
[Beløb indefrosset i medfør af den midlertidige indefry-
sningsordning fratrækkes ved formueopgørelse for ret til
helbredstillæg og supplerende pensionsydelse samt konse-
kvensændringer som følge heraf og som følge af foreslået
ændring af lovtitel]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det foreslås med ændringsforslaget, at i det under lovfor-
slagets § 1, nr. 4, foreslåede § 9 b, stk. 1, 1. pkt., udgår »og
registreres sådanne ændringer ved vurderingen pr. 1. sep-
tember 2018 eller senere«. Hermed vil også ændringer som
nævnt i § 33, stk. 16-18, i lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse 1067 af 30. august 2013,
der registreres ved vurderinger, der foretages før den 1. sep-
tember 2018, føre til tildeling af et nyt startår.
Ved startår forstås det år, som stigninger i grundskylden
skal sammenlignes med til brug for opgørelse af lån til beta-
ling af stigninger i grundskylden. Udgangspunktet for den
foreslåede indefrysningsordning er, at startåret fastsættes til
2017, og derfor vil lånebeløbet skulle opgøres som den årli-
ge nominelle stigning i grundskylden i forhold til grundskyl-
den for skatteåret 2017. Opgørelsen af, hvilket beløb der
ydes lån til i årene efter ejerskiftet, vil skulle foretages under
hensyntagen til reglerne om stigningsbegrænsning af grund-
skylden, jf. lov om kommunal ejendomsskat § 1, stk. 2.
Ved lov nr. 61 af 16. januar 2017 er beskatningsgrundla-
get for grundskyld og dækningsafgift fra skatteåret 2019
fremrykket med 1 år, så forskydningen mellem vurderings-
året og beskatningsåret på 2 år reduceres til 1 år.
Grundskylden for 2017 beregnes således på grundlag af
vurderingen pr. 1. oktober 2015, og grundskylden for 2018
beregnes på grundlag af vurderingen pr. 1. oktober 2016,
mens grundskylden for 2019 efter fremrykningen beregnes
på grundlag af vurderingen pr. 1. september 2018.
Da grundskylden for 2017 som udgangspunkt vil være
sammenligningsgrundlag for opgørelsen af stigninger i
grundskylden under den foreslåede indefrysningsordning,
vil det som udgangspunkt være forholdene på ejendommen
ved vurderingen pr. 1. oktober 2015, der sammenlignes
med.
Efter det fremsatte lovforslag vil der kun skulle tildeles et
nyt startår, hvis der er tale om ændringer af ejendomme, der
registreres ved vurderinger, der foretages pr. 1. september
2018 eller senere. En ændring, der registreres ved vurderin-
gen pr. 1. oktober 2016, vil derfor ikke føre til tildeling af et
nyt startår.
Tildeles der ikke et nyt startår i forbindelse med ændrin-
ger registreret ved vurderinger pr. 1. oktober 2016, vil der
imidlertid kunne opstå tilfælde, hvor der ved opgørelsen af
det beløb, der vil skulle ydes lån til, sammenlignes med det
samme ikke ændrede grundlag i hele perioden for den mid-
lertidige indefrysningsordning.
Foretages en ændring af en ejendom, og registreres denne
ændring ved vurderingen pr. 1. oktober 2016, foreslås det
med det fremsatte lovforslag, at der ikke skal tildeles et nyt
startår. Derfor vil grundskylden for 2017 forblive sammen-
ligningsgrundlaget for stigninger i grundskylden.
Da grundskylden i 2017 er beregnet på grundlag af vur-
deringen pr. 1. oktober 2015, hvor ændringen endnu ikke
var foretaget, vil stigninger i grundskylden skulle opgøres
ud fra forholdene på ejendommen, inden ændringen er fore-
taget. Dette vil gøre sig gældende i hele indefrysningsperio-
den fra 2018-2020, medmindre der på et senere tidspunkt i
perioden sker ændringer af ejendommen, som medfører til-
deling af et nyt startår.
Det foreslås derfor med ændringsforslaget at ændre det
foreslåede § 9 b, stk. 1, 1. pkt., således, at der også vil skulle
tildeles et nyt startår ved ændringer, der registreres ved vur-
deringer foretaget før den 1. september 2018. På den måde
vil også ændringer af en ejendom, der registreres ved vurde-
ringer foretaget pr. 1. oktober 2016, føre til, at det beløb,
ejeren af ejendommen herefter ydes lån til, opgøres som
stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grund-
skylden for det skatteår, hvor ændringen første gang indgår i
grundlaget for beregning af grundskyld.
Det er ikke muligt at udskille den stigning i grundskyl-
den, som følger af en af de omfattede ændringer, fra de stig-
ninger, som følger af f.eks. en forhøjelse af grundskyldspro-
millen, den almindelige prisudvikling eller bortfald af fra-
drag for forbedringer af grundværdien.
På den baggrund er det alene muligt at udforme en ord-
ning, hvorefter der ikke skal kunne ydes lån til betaling af
stigninger, der skyldes ændringer på ejendommen, hvis eje-
ren helt undtages fra indefrysningsordningen i det år, æn-
dringen indgår i grundlaget for beregning af grundskyld, og
tildeles et nyt startår, jf. det under lovforslagets § 1, nr. 4,
foreslåede § 9 b, stk. 1, 2. pkt.
Det vil sige, at ejeren i det år, hvor ændringen får betyd-
ning for grundskylden, ikke vil skulle ydes lån efter den
foreslåede ordning. Ejeren vil således skulle betale den sam-
lede grundskyld i det pågældende år, herunder også stignin-
gen, uanset om denne skyldes en stigning i grundværdien,
en højere grundskyldspromille eller en fysisk ændring af
ejendommen med heraf følgende højere grundværdi eller en
kombination af disse forhold. Det svarer til tilfælde, hvor
ejendommen overtages af en ny ejer, jf. den under lovforsla-
gets § 1, nr. 4, foreslåede § 9 c, hvor den nye ejer i købsåret
heller ikke vil kunne ydes lån til betaling af stigninger i
grundskylden.
Er der foretaget en ændring af ejendommen som nævnt i
§ 33, stk. 16-18, i lov om vurdering af landets faste ejen-
domme, jf. lovbekendtgørelse 1067 af 30. august 2013,
f.eks. i maj 2016 (før vurderingsterminen), er ændringen re-
gistreret ved den vurdering, der er foretaget pr. 1. oktober
2016. Vurderingen pr. 1. oktober 2016 udgør grundlaget for
beregning af grundskyld for skatteåret 2018, som dermed
med ændringsforslaget foreslås at blive nyt startår for bereg-
ning af de beløb, der fremover skal ydes lån til. I et sådant
tilfælde vil der ikke ydes lån for skatteåret 2018, men først
fra skatteåret 2019, hvor der ydes lån til stigningen i grund-
skylden fra 2018 til 2019.
3
Til nr. 2
Det foreslås med ændringsforslaget, at forfaldstidspunk-
tet for lån efter den midlertidige indefrysningsordning ud-
skydes med 10 dage.
Efter lovforslaget foreslås det, at lån, der forfalder ved
ejerskifte, som udgangspunkt skal forfalde på datoen for
tinglysning af anmærkningsfrit skøde. Tinglyses i forbindel-
se med ejerskiftet et betinget skøde, vil lånet imidlertid skul-
le forfalde til betaling på datoen for tinglysning af betinget
skøde.
Efter lovforslaget foreslås det desuden, at lån, der forfal-
der, fordi en ejendom ændrer anvendelse, så den ikke længe-
re er omfattet af den midlertidige indefrysningsordning, skal
forfalde til betaling på datoen for offentliggørelse af den
vurdering, hvori ændringen første gang indgår.
Det foreslås således med lovforslaget, at lån vil skulle
forfalde på datoen for henholdsvis tinglysning af anmærk-
ningsfrit skøde, tinglysning af betinget skøde eller offentlig-
gørelse af den vurdering, hvori ændringen første gang ind-
går. Med ændringsforslag nr. 3 og 4 foreslås dette ændret, så
lån vil skulle forfalde på datoen for henholdsvis tinglysning
af endeligt skøde, tinglysning af betinget skøde eller offent-
liggørelse af vurderinger for det vurderingsår, hvor ændrin-
gen første gang indgår i vurderingen.
Det er imidlertid først muligt at udsende opkrævningen af
forfaldne lån umiddelbart efter disse datoer. Låntager vil
dermed først kunne modtage opkrævningen af et forfaldent
lån, et stykke tid efter at lånet er forfaldet.
Det foreslås derfor med ændringsforslaget, at forfalds-
tidspunktet for lån efter den midlertidige indefrysningsord-
ning udskydes med 10 dage. Dermed vil der være en periode
på 10 dage fra datoen for henholdsvis tinglysning eller of-
fentliggørelse til forfaldsdatoen. I den periode vil kommu-
nerne kunne udsende opkrævningen til låntager, så der er
mulighed for, at låntager kan modtage opkrævningen, før lå-
net forfalder.
Det vil eksempelvis betyde, at tinglyses et betinget skøde
den 20. juli 2018, vil lånet skulle forfalde den 30. juli 2018.
Den sidste rettidige betalingsdato vil efter det fremsatte lov-
forslag herefter være den 9. august 2018. Denne frist fore-
slås med ændringsforslag nr. 6 ændret, således at den sidste
rettidige betalingsdato i eksemplet vil være den 19. august
2018.
Til nr. 3
Det foreslås med ændringsforslaget, at det under lovfor-
slagets § 1, nr. 4, foreslåede § 9 c, stk. 1, 1. pkt., ændres, så
tinglysning af endeligt skøde medfører forfald af lån ved
ejerskifte i stedet for tinglysning af anmærkningsfrit skøde.
Ved et anmærkningsfrit skøde forstås et skøde uden rets-
anmærkninger. Både et betinget skøde og et endeligt skøde
kan være anmærkningsfrit, ligesom både et betinget og et
endeligt skøde kan være tinglyst med retsanmærkninger.
Ved et endeligt skøde forstås et skøde, der er tinglyst ende-
ligt uden betingelser.
Efter forslaget til § 9 c, stk. 1, 1. pkt., skal lån ydet i med-
før af den midlertidige indefrysningsordning forfalde ved
ejerskifte af den ejendom, der er ydet lån til betaling af stig-
ninger i grundskylden for.
For at sikre, at tidspunktet for lånets forfald ved ejerskifte
svarer bedst muligt til det tidspunkt, hvor en ejendomshan-
del afsluttes, foreslås det med ændringsforslaget, at den
foreslåede bestemmelse justeres, så tinglysning af endeligt
skøde medfører lånets forfald.
Med ændringsforslag nr. 2 foreslås det desuden, at for-
faldstidspunktet bliver 10 dage efter henholdsvis tinglysning
af anmærkningsfrit skøde, tinglysning af betinget skøde eller
offentliggørelse af den vurdering, hvori ændringen første
gang indgår, jf. bemærkningerne til nr. 2. Med ændringsfor-
slag nr. 3 og 4 foreslås endvidere, at lån vil skulle forfalde
på datoen for henholdsvis tinglysning af endeligt skøde,
tinglysning af betinget skøde eller offentliggørelse af vurde-
ringer for det vurderingsår, hvor ændringen første gang ind-
går i vurderingen. Det vil betyde, at lån vil forfalde 10 dage
efter tinglysning af et endeligt skøde.
Ændringsforslaget ændrer ikke på, at lån vil skulle forfal-
de ved tinglysning af et betinget skøde, hvis et sådant tingly-
ses, jf. bemærkningerne til det under lovforslagets § 1, nr. 4,
foreslåede § 9 c, stk. 1, 2. pkt. Efter ændringsforslag nr. 2 vil
lån skulle forfalde 10 dage efter f.eks. tinglysning af betin-
get skøde.
Til nr. 4
Det foreslås med ændringsforslaget, at det under lovfor-
slagets § 1, nr. 4, foreslåede § 9 c, stk. 1, 4. pkt., ændres, så
offentliggørelse af vurderinger for det vurderingsår, hvor
ændringen første gang indgår i vurderingen, medfører
forfald af lån i tilfælde, hvor en ejendom ændrer anvendelse,
så den i sin helhed ikke længere er en ejendomstype som
nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10.
Det foreslås med lovforslaget, at lån i tilfælde, hvor en
ejendom ændrer anvendelse, så den i sin helhed ikke længe-
re er en ejendomstype som nævnt i ejendomsværdiskattelo-
vens § 4, nr. 1-10, skal forfalde til betaling på datoen for of-
fentliggørelse af den vurdering, hvori ændringen første gang
indgår.
Det er imidlertid systemteknisk ikke muligt at lade lånet
forfalde til betaling på dette tidspunkt. Når vurderingen ud-
sendes til ejeren af den pågældende ejendom, har KMD,
som skal administrere det it-system, der skal håndtere den
midlertidige indefrysningsordning, således endnu ikke mod-
taget datafilen med de nødvendige oplysninger fra SKAT
om, hvilke ejendomme der skal være omfattet af den midler-
tidige indefrysningsordning, og hvilke der ikke skal. Denne
datafil leveres kort tid før den generelle offentliggørelse af
vurderinger i det relevante år. Ved den generelle offentlig-
gørelse af vurderinger i det relevante år forstås det tids-
punkt, hvor vurderingerne offentliggøres på SKATs hjem-
meside og på Den Offentlige Informationsserver, OIS. Tids-
punktet for den generelle offentliggørelse af vurderinger i
det relevante år ligger efter tidspunktet for udsendelse af
vurderingerne til ejerne.
På den baggrund foreslås det med ændringsforslaget, at
den foreslåede bestemmelse ændres, så offentliggørelse af
vurderinger for det vurderingsår, hvor ændringen første
4
gang indgår i vurderingen, medfører lånets forfald i tilfælde,
hvor en ejendom ændrer anvendelse, så den ikke længere er
omfattet af den foreslåede midlertidige indefrysningsord-
ning.
Det vil eksempelvis betyde, at såfremt der er ydet lån for
en ejendom, som ændrer anvendelse i marts 2019 og heref-
ter ikke længere er en ejendomstype som nævnt i ejendoms-
værdiskattelovens § 4, nr. 1-10, vil lånet skulle forfalde på
tidspunktet for offentliggørelse af vurderinger i 2020. Æn-
dringen vil således registreres ved vurderingen foretaget pr.
1. september 2019, som offentliggøres i 2020. Med æn-
dringsforslag nr. 2 foreslås det desuden, at forfaldstidspunk-
tet bliver 10 dage efter henholdsvis tinglysning af endeligt
skøde, tinglysning af betinget skøde eller offentliggørelse af
den vurdering, hvori ændringen første gang indgår, jf. be-
mærkningerne til nr. 2. Med ændringsforslag nr. 3 og 4 fore-
slås det endvidere, at lån vil skulle forfalde på datoen for
henholdsvis tinglysning af endeligt skøde, tinglysning af be-
tinget skøde eller offentliggørelse af vurderinger for det vur-
deringsår, hvor ændringen første gang indgår i vurderingen.
Det vil i eksemplet ovenfor betyde, at lånet forfalder 10
dage efter datoen for offentliggørelse af vurderinger i 2020.
Til nr. 5
Det foreslås med ændringsforslaget, at det i det under
lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede § 9 c, stk. 1, 5. pkt., præ-
ciseres, at den nye ejer indtræder i lånet ydet til den tidligere
ejer i tilfælde, hvor en ejendom eller en del af en ejendom
overtages af en ægtefælle.
Det fremgår af det under lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåe-
de § 9 c, stk. 1, 5. pkt., at »Overtages en ejendom eller en
del af ejendommen af ejerens ægtefælle, forbliver lån uanset
stk. 1, 1.-3. pkt., indestående, og der ydes fortsat lån.«
Med lovforslaget foreslås det således, at lån ydet i med-
før af den midlertidige indefrysningsordning ikke vil skulle
forfalde, hvis en ejendom eller en del af en ejendom over-
drages mellem ægtefæller. Overtager ejerens ægtefælle eje-
rens ejendom eller en del heraf, vil lånet vedrørende den del
af ejendommen, der overtages, således skulle forblive inde-
stående, og der vil fortsat skulle ydes lån.
Ægtefællens overtagelse af en ejendom eller en del af en
ejendom omfatter f.eks. overdragelse ved salg, overdragelse
som gave og skifte i forbindelse med ejerens død.
Det er intentionen med lovforslaget, at såfremt ejeren
overtager en ejendom eller en del heraf, vil ægtefællen, som
herefter er den nye ejer, skulle indtræde i det lån, der er ydet
den tidligere ejer, og der vil fortsat skulle ydes lån vedrøren-
de den overtagne ejendom. Det foreslås, at dette præciseres i
§ 9 c, stk. 1, 5. pkt., så det klart fremgår af lovteksten.
Til nr. 6
Det foreslås med ændringsforslaget at forlænge perioden
mellem forfaldstidspunktet og den sidste rettidige betalings-
dato fra 10 til 20 dage.
Det foreslås i det i lovforslaget foreslåede § 9 c, stk. 2, 1.
pkt., at den sidste rettidige betalingsdato for lån, der forfal-
der til betaling efter den midlertidige indefrysningsordning,
skal være 10 dage efter forfaldsdatoen, jf. det foreslåede § 9
c, stk. 1, 1., 2. eller 4. pkt.
Der kan være tilfælde, hvor det kan være svært for kom-
munerne at nå at sende opkrævningen ud og samtidig give
borgeren en rimelig frist til at betale det forfaldne lånebeløb
inden for 10 dage, eksempelvis på grund af helligdage,
fremsendelse af opkrævning pr. post m.v.
Det foreslås derfor med ændringsforslaget, at perioden
forlænges med 10 dage, så den sidste rettidige betalingsdato
for lån, der forfalder til betaling efter den midlertidige inde-
frysningsordning, er 20 dage efter forfaldsdatoen.
Til nr. 7
Det foreslås med ændringsforslaget, at den seneste retti-
dige betalingsdato, såfremt denne falder på en lørdag, søn-
dag eller helligdag, udskydes til den følgende hverdag.
Det foreslås i det under lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåe-
de § 9 c, stk. 2, 1. pkt., at den senest rettidige betalingsdato
for lån, der forfalder til betaling efter den midlertidige inde-
frysningsordning, skal være 10 dage efter forfaldsdatoen, jf.
det foreslåede § 9 c, stk. 1, 1., 2. eller 4. pkt.
Efter lovforslaget kan den seneste rettidige betalingsdato
dermed også falde på en lørdag, søndag eller helligdag. Det
foreslås, at dette ændres, så der ved fastsættelsen af den se-
neste rettidige betalingsdato tages højde for lørdage, sønda-
ge og helligdage, således at den seneste rettidige betalings-
dato altid vil falde på en hverdag.
Til nr. 8
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konserva-
tive Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Ra-
dikale Venstre indgik den 18. november 2016 forlig om et
nyt ejendomsvurderingssystem.
Ifølge forliget skal beskatningsgrundlaget for grundskyld
og dækningsafgift fremrykkes med 1 år, så forskydningen
mellem vurderingsåret og beskatningsåret på 2 år reduceres
til 1 år. Formålet er bl.a. at sikre større samtidighed mellem
ejendomsvurderingen og opkrævningen af grundskyld og
dækningsafgift.
Fremrykningen skal ifølge forliget ske fra og med skatte-
året 2019 for grundskyld for ejerboliger og fra og med skat-
teåret 2020 for grundskyld og dækningsafgift for andre ejen-
domme (erhvervsejendomme m.v.).
Fremrykningen blev udmøntet med lov nr. 61 af 16. janu-
ar 2017.
Efter ikrafttrædelsesbestemmelsen i den nævnte lovs § 3,
stk. 3, har fremrykningen af beskatningsgrundlaget for
grundskyld og dækningsafgift virkning fra den 1. januar
2019. Det vil sige, at fremrykningen har virkning for både
ejerboliger og erhvervsejendomme m.v. i skatteåret 2019.
Af bemærkningerne til ikrafttrædelsesbestemmelsen
fremgår det ligeledes, at opkrævningen af grundskyld og
dækningsafgift for både ejerboliger og erhvervsejendomme
m.v. i skatteåret 2019 sker på grundlag af ejendomsvurde-
ringen i 2018.
Der er i lov nr. 61 af 16. januar 2017 således ikke taget
hensyn til, at ejerboliger og erhvervsejendomme m.v. vurde-
res forskudt hvert andet år.
5
Intentionen med forliget om et nyt ejendomsvurderings-
system er, at fremrykningen for erhvervsejendomme m.v.,
skal ske fra og med skatteåret 2020 – og ikke fra 2019, som
tilfældet er efter gældende regler.
Det foreslås derfor, at ikrafttrædelsesbestemmelsen æn-
dres, så fremrykningen af beskatningsgrundlaget for grund-
skyld og dækningsafgift, for så vidt angår erhvervsejendom-
me m.v. sker i overensstemmelse med forliget om et nyt
ejendomsvurderingssystem, dvs. fra og med skatteåret 2020.
Det foreslås således med ændringsforslaget, at opkræv-
ningen af grundskyld for ejerboliger i skatteåret 2019 skal
ske på grundlag af ejendomsvurderingen i 2018, og at op-
krævningen af grundskyld og dækningsafgift for erhvervs-
ejendomme m.v. i skatteåret 2020 skal ske på grundlag af
ejendomsvurderingen i 2019.
I forbindelse med tidligere vurderinger af de provenu-
mæssige konsekvenser af forliget om et nyt ejendomsvurde-
ringssystem, herunder ved udformningen af lov nr. 61 af ja-
nuar 2017, er det indregnet, at fremrykningen af beskat-
ningsgrundlaget for erhvervsejendomme m.v. skal ske fra og
med skatteåret 2020. Der fremgår således ikke en provenu-
virkning fra erhvervsejendomme m.v. i 2019.
Den utilsigtede fremrykning af beskatningsgrundlaget for
erhvervsejendomme m.v. til skatteåret 2019, sådan som be-
stemmelsen var formuleret i lov nr. 61 af 16. januar 2017,
ville isoleret set have indebåret et merprovenu efter tilbage-
løb på ca. 30 mio. kr. i 2019.
Ændringsforslaget, der sikrer overensstemmelse med for-
liget om et nyt ejendomsvurderingssystem, indebærer såle-
des formelt set et isoleret mindreprovenu efter tilbageløb fra
erhvervsejendomme på ca. 30 mio. kr. i 2019, da det utilsig-
tede merprovenu ved gældende lov i 2019 annulleres. Æn-
dringsforslaget medfører derimod ikke et mindreprovenu i
forhold til tidligere vurderinger af de provenumæssige kon-
sekvenser af forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem.
Til nr. 9
Ad § 02 Ændringer af lov om social pension
Efter de gældende regler i lov om social pension er det en
betingelse for ret til helbredstillæg efter § 14 a og suppleren-
de pensionsydelse (ældrecheck) til folkepensionister efter §
72 d, at pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samle-
vers samlede likvide formue ikke overstiger en fastsat for-
muegrænse. Formuegrænsen udgør 86.000 kr. (2018-ni-
veau). Det fremgår af lovens § 14 b, at ved opgørelsen af li-
kvid formue indgår indestående i pengeinstitutter m.v., kurs-
værdien af obligationer, pantebreve i depot, kursværdien af
deponerede børsnoterede aktier, kursværdien af investe-
ringsforeningsbeviser, kontantbeholdning og andre værdipa-
pirer, herunder værdipapirer i udlandet. Efter lovens § 14 c
ses der ved opgørelse af formuen efter § 14 b bort fra en
række nærmere angivne erstatninger, godtgørelser og afkast
heraf.
Kommunalbestyrelsen lægger ved sin afgørelse om ydel-
se af helbredstillæg og supplerende pensionsydelse Udbeta-
ling Danmarks afgørelse om størrelsen af pensionistens og
en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide for-
mue efter §§ 14 b og 14 c til grund.
Udbetaling Danmark træffer hver den 1. januar afgørelse
om størrelsen af formue efter § 14 b, stk. 2, nr. 1-5, på
grundlag af de oplysninger, der senest er indberettet til skat-
temyndighederne efter skattekontrollovens afsnit II. Er der
indtrådt væsentlige ændringer, som vil have betydning for
udbetalingen af helbredstillægget, træffer Udbetaling Dan-
mark afgørelse om formuen på grundlag af pensionistens og
en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den
aktuelle formue. Udbetaling Danmark træffer hver den 1. ja-
nuar afgørelse om størrelse af formuen efter § 14 b, stk. 2,
nr. 6 og 7, på baggrund af de senest modtagne oplysninger
fra pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever.
Udbetaling Danmark træffer afgørelse om formuens stør-
relse på ny i løbet af året, hvis pensionisten anmoder herom
og kan dokumentere, at den samlede likvide formue ikke
overstiger formuegrænsen. Udbetaling af helbredstillæg ef-
ter § 14 a kan ske med virkning fra tidspunktet fra anmod-
ningen og ikke med tilbagevirkende kraft, selv om formuen
er reduceret til under formuegrænsen på et tidligere tids-
punkt. Der henvises til § 39 a i lov om social pension.
Den supplerende pensionsydelse kan udbetales til folke-
pensionister, som inden den 1. januar i det pågældende år er
berettiget til pension, og som i øvrigt opfylder betingelserne
herfor, jf. § 72 d. Den supplerende pensionsydelse udbetales
ikke, hvis pensionisten og en eventuel ægtefælles eller sam-
levers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen for
tildeling af helbredstillæg. Den likvide formue opgøres pr.
1. januar efter § 14 b, stk. 2 og 3, og § 14 c på grundlag af
de oplysninger, der efter skattekontrollovens afsnit II senest
er indberettet til skattemyndighederne, og på grundlag af
pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers op-
lysninger om likvid formue, jf. § 72 d, stk. 2.
Det foreslås, at der i lovens § 14 c indsættes et stk. 5,
hvorefter der ved opgørelse af formue efter § 14 b fratræk-
kes et beløb svarende til det samlede lån ydet efter kapitel 2
i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. Det foreslås end-
videre, at der ved den årlige opgørelse af formuen hver den
1. januar, jf. § 39 a, i årene 2019-2021 dog fratrækkes et be-
løb svarende til det samlede lån den 31. december i det for-
udgående år. Det foreslås endelig, at beløbet fratrækkes i pe-
rioden fra den 1. juli 2018 til den 31. marts 2021.
Med lovforslaget er der bl.a. foreslået en midlertidig in-
defrysningsordning for ejerboliger for skatteårene
2018-2020, hvorefter kommunen automatisk skal yde lån til
fysiske ejere af ejerboliger til betaling af alle nominelle stig-
ninger i grundskylden i forhold til 2017, hvis stigningen for
den enkelte ejer for det pågældende år overstiger 200 kr.
Lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning vil
først skulle forfalde i forbindelse med et eventuelt ejerskifte,
hvor boligejeren typisk realiserer en gevinst. Ved ejerskifte
mellem ægtefæller vil lån dog ikke forfalde til betaling. Ef-
ter den foreslåede ordning forrentes lån ikke, ligesom der ik-
ke vil skulle stilles sikkerhed ved pant i ejendommen.
Af lovforslaget fremgår det, at lån ydet efter den midler-
tidige indefrysningsordning vil skulle videreføres i en
permanent indefrysningsordning fra og med 2021, medmin-
dre ejeren fravælger dette.
6
Regeringen ønsker at sikre, at retten til ældrecheck og
helbredstillæg ikke påvirkes af, at der spares op til betaling
af lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning. På
den baggrund foreslås det, at der ved opgørelse af formue
efter § 14 b fratrækkes et beløb svarende til det samlede lån
ydet efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld
m.v. Ved den årlige opgørelse af formuen hver den 1. janu-
ar, jf. § 39 a i lov om social pension, fratrækkes dog i årene
2019-2021 et beløb svarende til størrelsen af det samlede lån
den 31. december i det forudgående år. Beløbet fratrækkes i
perioden fra den 1. juli 2018 til den 31. marts 2021.
Med forslaget sikres det, at folkepensionister får mulig-
hed for løbende at spare et beløb op svarende til størrelsen
af det til enhver tid samlede aktuelle lån ydet efter den mid-
lertidige indefrysningsordning, uden at dette får konsekven-
ser for retten til helbredstillæg. Pensionisten vil således have
mulighed for at spare op med henblik på betaling i 2021 af
lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning, uden at
dette påvirker retten til helbredstillæg.
Med henblik på at sikre, at Udbetaling Danmark ved den
årlige opgørelse af formuen hver den 1. januar i årene
2019-2021 har tilgængelige oplysninger om størrelsen af det
samlede aktuelle lån, foreslås det, at der ved den årlige op-
gørelse af formuen hver den 1. januar, jf. § 39 a, i årene
2019-2021 dog fratrækkes et beløb svarende til størrelsen af
det samlede aktuelle lån den 31. december i det forudgående
år. Det betyder, at en eventuel forhøjelse af lånet pr. 1. janu-
ar i opgørelsesåret ikke indgår i fradraget ved opgørelsen af
formuen efter § 14 b.
Med det fremsatte lovforslag foreslås det, at indefrysning
af stigninger i grundskylden for 2018 skal ske fra grund-
skyldsrater vedrørende 2. halvår.
Det foreslås på den baggrund, at et beløb svarende til det
samlede lån ydet efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af
grundskyld m.v. fratrækkes fra den 1. juli 2018. Der foreta-
ges først et fradrag, når der er ydet et lån. Der foreslås fast-
sat en dato, den 1. juli 2018, fra hvilket tidspunkt Udbeta-
ling Danmark skal undersøge, om der er ydet et lån, og hvor
Udbetaling Danmark i givet fald skal fradrage et tilsvarende
beløb ved opgørelse af likvid formue, når der ansøges om
helbredstillæg.
Med lovforslaget er der ikke foreslået regler om betingel-
ser for betaling af lån i situationer, hvor boligejeren i 2021
fravælger videreførelse af lånet.
Med henblik på at sikre, at pensionistens opsparing til be-
taling af indefrosne beløb ikke påvirker retten til helbredstil-
læg fra den 1. juli 2018, og for at sikre, at pensionisten får
en periode til at sørge for, at lånet betales, foreslås det, at et
beløb svarende til lån ydet efter den midlertidige indefry-
sningsordning fratrækkes i perioden til og med den 31.
marts 2021. Det betyder, at der ved opgørelsen af likvid for-
mue pr. 1. januar 2021 fortsat skal foretages fradrag for et
beløb svarende til det samlede lån pr. 31. december 2020, og
at fradraget skal foretages, indtil lånet er betalt, dog længst
til og med den 31. marts. Efter dette tidspunkt må det for-
ventes, at lån kan være betalt. Fra den 1. april 2021 vil der
ikke længere kunne foretages fradrag.
Efter den gældende bestemmelse i § 72 d skal der til fol-
kepensionister, som inden den 1. januar i det pågældende år
er berettiget til pension, og som i øvrigt opfylder betingel-
serne i § 72 d, udbetales en årlig supplerende pensionsydel-
se. Ydelsen udgør 17.200 kr. (2018-niveau). Den suppleren-
de pensionsydelse udbetales ikke, hvis pensionistens og en
eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue
overstiger formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg.
Formuegrænsen er 86.000 kr. (2018-niveau). Den likvide
formue opgøres pr. 1. januar efter reglerne for opgørelse af
likvid formue for helbredstillæg.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne vedrørende æn-
dringsforslaget til § 14 c i lov om social pension.
Det foreslås, at det fremgår af § 72 d, stk. 2, at der i pe-
rioden fra den 1. juli 2018 til den 31. marts 2021 ved opgø-
relsen af den likvide formue pr. 1. januar fratrækkes et beløb
svarende til størrelsen af det samlede lån pr. 31. december i
det forudgående år ydet efter kapitel 2 i lov om lån til beta-
ling af grundskyld m.v.
Med lovforslaget er der bl.a. foreslået en midlertidig in-
defrysningsordning for ejerboliger for skatteårene
2018-2020, hvorefter kommunen automatisk skal yde lån til
fysiske ejere af ejerboliger til betaling af alle nominelle stig-
ninger i grundskylden i forhold til 2017, hvis stigningen for
den enkelte ejer for det pågældende år overstiger 200 kr.
Lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning vil
først skulle forfalde i forbindelse med et eventuelt ejerskifte,
hvor boligejeren typisk realiserer en gevinst. Ved ejerskifte
mellem ægtefæller vil lån dog ikke forfalde til betaling. Ef-
ter den foreslåede ordning forrentes lån ikke, ligesom der ik-
ke vil skulle stilles sikkerhed ved pant i ejendommen.
Regeringen ønsker at sikre, at retten til ældrecheck og
helbredstillæg ikke påvirkes af, at der spares op til betaling
af lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning. På
den baggrund foreslås det, at der ved opgørelse af formue
efter § 14 b fratrækkes et beløb svarende til det samlede lån
ydet efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld
m.v.
Med henblik på at sikre, at Udbetaling Danmark ved den
årlige opgørelse af formuen hver den 1. januar i årene
2019-2021 har tilgængelige oplysninger om størrelsen af det
samlede aktuelle lån, foreslås det, at der ved den årlige op-
gørelse af formuen hver den 1. januar, jf. § 39 a, i årene
2019-2021 dog fratrækkes et beløb svarende til størrelsen af
det samlede aktuelle lån den 31. december i det forudgående
år. Det betyder, at en eventuel forhøjelse af lånet pr. 1. janu-
ar i opgørelsesåret ikke indgår i fradraget ved opgørelsen af
formuen efter § 14 b.
Pensionisten vil således have mulighed for ekstra opspa-
ring, uden at dette påvirker retten til ældrecheck og hel-
bredstillæg, og således have mulighed for at betale lånet til-
bage efter udløbet i 2020 af den midlertidige indefrysnings-
ordning vedrørende grundskyld.
Med lovforslaget er der ikke foreslået regler om betingel-
ser for betaling af lån i situationer, hvor boligejeren i 2021
fravælger videreførelse af lånet.
Beløbet fratrækkes i perioden fra den 1. juli 2018 til den
31. marts 2021. Retten til ældrecheck, som udbetales i janu-
7
ar/februar 2021, vil således heller ikke blive påvirket af
eventuel opsparing til indfrielse af lånet – hvorved pensioni-
sten har tid til at tage stilling til at fravælge låneordningen
og indfri lånet. Vælger pensionisten ikke at fravælge låne-
ordningen, vil det indefrosne lån ikke medføre fradrag ved
opgørelsen af likvid formue efter den 31. marts 2021.
Ad § 03 Ændring af lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Efter de gældende regler i lov om højeste, mellemste, for-
højet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (gammel
ordning før 2003) er det en betingelse for ret til helbredstil-
læg efter § 18, at pensionistens og en eventuel ægtefælles el-
ler samlevers samlede likvide formue ikke overstiger en
fastsat formuegrænse. Formuegrænsen udgør 86.000 kr.
(2018-niveau). Det fremgår af lovens § 19, at ved opgørel-
sen af likvid formue indgår indestående i pengeinstitutter
m.v., kursværdien af obligationer, pantebreve i depot, kurs-
værdien af deponerede børsnoterede aktier, kursværdien af
investeringsforeningsbeviser, kontantbeholdning og andre
værdipapirer, herunder værdipapirer i udlandet. Efter lovens
§ 20 ses ved opgørelse af formuen efter § 19 bort fra en ræk-
ke nærmere angivne erstatninger, godtgørelser og afkast her-
af.
Kommunalbestyrelsen lægger ved sin afgørelse om ydel-
se af helbredstillæg Udbetaling Danmarks afgørelse om
størrelsen af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller
samlevers samlede likvide formue efter §§ 19 og 20 til
grund.
Udbetaling Danmark træffer hver den 1. januar afgørelse
om størrelsen af formue efter § 19, stk. 2, nr. 1-5, på grund-
lag af de oplysninger, der senest er indberettet til skattemyn-
dighederne efter skattekontrollovens afsnit II. Er der indtrådt
væsentlige ændringer, som vil have betydning for udbetalin-
gen af helbredstillægget, træffer Udbetaling Danmark afgø-
relse om formuen på grundlag af pensionistens og en even-
tuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle
formue. Udbetaling Danmark træffer hver den 1. januar af-
gørelse om størrelse af formuen efter § 19, stk. 2, nr. 6 og 7,
på grund af de senest modtagne oplysninger fra pensionisten
og en eventuel ægtefælle eller samlever.
Udbetaling Danmark træffer afgørelse om formuens stør-
relse på ny i løbet af året, hvis pensionisten anmoder herom
og kan dokumentere, at den samlede likvide formue ikke
overstiger formuegrænsen. Udbetaling af helbredstillæg ef-
ter § 18 a kan ske med virkning fra tidspunktet fra anmod-
ningen og ikke med tilbagevirkende kraft, selv om formuen
er reduceret til under formuegrænsen på et tidligere tids-
punkt. Der henvises til § 39 i lov om højeste, mellemste, for-
højet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Det foreslås, at der i lovens § 20 indsættes et stk. 5, hvor-
efter der ved opgørelse af formue efter § 19 fratrækkes et
beløb svarende til det samlede lån ydet efter kapitel 2 i lov
om lån til betaling af grundskyld m.v. Det foreslås endvide-
re, at der ved den årlige opgørelse af formuen hver den 1. ja-
nuar, jf. § 39, i årene 2019-2021 dog fratrækkes et beløb
svarende til det samlede lån den 31. december i det forudgå-
ende år. Det foreslås endelig, at beløbet fratrækkes i perio-
den fra den 1. juli 2018 til den 31. marts 2021.
Med lovforslaget er der bl.a. foreslået en midlertidig in-
defrysningsordning for ejerboliger for skatteårene
2018-2020, hvorefter kommunen automatisk skal yde lån til
fysiske ejere af ejerboliger til betaling af alle nominelle stig-
ninger i grundskylden i forhold til 2017, hvis stigningen for
den enkelte ejer for det pågældende år overstiger 200 kr.
Lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning vil
først skulle forfalde i forbindelse med et eventuelt ejerskifte,
hvor boligejeren typisk realiserer en gevinst. Ved ejerskifte
mellem ægtefæller vil lån dog ikke forfalde til betaling. Ef-
ter den foreslåede ordning forrentes lån ikke, ligesom der ik-
ke vil skulle stilles sikkerhed ved pant i ejendommen. Af
lovforslaget fremgår det, at lån ydet efter den midlertidige
indefrysningsordning vil skulle videreføres i en permanent
indefrysningsordning fra og med 2021, medmindre ejeren
fravælger dette.
Regeringen ønsker at sikre, at retten til helbredstillæg ik-
ke påvirkes af, at der spares op til betaling af lån ydet efter
den midlertidige indefrysningsordning. På den baggrund
foreslås det, at der ved opgørelse af formue efter § 19 fra-
trækkes et beløb svarende til det samlede lån ydet efter kapi-
tel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. Det foreslås
endvidere, at der ved den årlige opgørelse af formuen hver
den 1. januar, jf. § 39 i lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v., dog fratræk-
kes et beløb i årene 2019-2021 svarende til størrelsen af det
samlede lån den 31. december i det forudgående år. Det
foreslås endelig, at beløbet fratrækkes i perioden fra den 1.
juli 2018 til den 31. marts 2021.
Med forslaget sikres det, at førtidspensionister efter gam-
mel ordning får mulighed for løbende at spare et beløb op
svarende til størrelsen af det til enhver tid samlede lån ydet
efter den midlertidige indefrysningsordning, uden at dette
får konsekvenser for retten til helbredstillæg. Pensionisten
vil således have mulighed for at spare op med henblik på be-
taling i 2021 af lån ydet efter den midlertidige indefry-
sningsordning, uden at dette påvirker retten til helbredstil-
læg.
Med henblik på at sikre, at Udbetaling Danmark ved den
årlige opgørelse af formuen hver den 1. januar i årene
2019-2021 har tilgængelige oplysninger om størrelsen af det
samlede aktuelle lån, foreslås det, at der ved den årlige op-
gørelse af formuen hver den 1. januar, jf. § 39, i årene
2019-2021 dog fratrækkes et beløb svarende til størrelsen af
det samlede aktuelle lån den 31. december i det forudgående
år. Det betyder, at en eventuel forhøjelse af lånet pr. 1. janu-
ar i opgørelsesåret ikke indgår i fradraget ved opgørelsen af
formuen efter § 19.
Med det fremsatte lovforslag foreslås det, at indefrysning
af stigninger i grundskylden for 2018 skal ske fra grund-
skyldsrater vedrørende 2. halvår.
Det foreslås på den baggrund, at et beløb svarende til det
samlede lån ydet efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af
grundskyld m.v. fratrækkes ved opgørelse af pensionistens
likvide formue i perioden fra den 1. juli 2018, fra hvilket
tidspunkt Udbetaling Danmark skal undersøge, om der er
ydet et lån, og hvor Udbetaling Danmark i givet fald skal
8
fradrage et tilsvarende beløb ved opgørelse af likvid formue,
når der ansøges om helbredstillæg.
Med lovforslaget er der ikke foreslået regler om betingel-
ser for betaling af lån i situationer, hvor boligejeren i 2021
fravælger videreførelse af lånet.
Med henblik på at sikre, at pensionistens opsparing til be-
taling af indefrosne beløb ikke påvirker retten til helbredstil-
læg fra 1. juli 2018, og for at sikre, at pensionisten får en pe-
riode til at sørge for, at lånet betales, foreslås det, at et beløb
svarende til lån ydet efter den midlertidige indefrysnings-
ordning fratrækkes i perioden til og med den 31. marts 2021.
Det betyder, at der ved opgørelsen af likvid formue pr. 1. ja-
nuar 2021 fortsat skal foretages fradrag for et beløb svaren-
de til det samlede lån pr. 31. december 2020, og at fradraget
skal foretages, indtil lånet et betalt, dog længst til og med
den 31. marts 2021. Efter dette tidspunkt må det forventes,
at lån kan være betalt. Fra den 1. april 2021 vil der ikke læn-
gere kunne foretages fradrag.
Ad § 04 Ændring af lov om aktiv socialpolitik
Efter den gældende regel i § 85 a i lov om aktiv socialpo-
litik kan der ydes efterlevelseshjælp til personer, hvis ægte-
fælle eller samlever afgår ved døden. Efterlevelseshjælp er
betinget af, at den efterlevende levede sammen med ægte-
fællen/samleveren på fælles bopæl her i landet de seneste 3
år forud for dødsfaldet. Efterlevelseshjælp udbetales som et
engangsbeløb til den efterlevende, hvis den beregnede års-
indtægt ikke overstiger 377.553 kr. (2018-niveau). Hjælpen
kan højst udgøre 14.677 kr. (2018-niveau) og nedsættes ved
en beregnet årsindtægt over 241.636 kr. (2018-niveau).
Hjælpen bortfalder ved en beregnet årsindtægt, der oversti-
ger 377.553 kr. (2018-niveau).
Det fremgår af § 85 a, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik,
at i opgørelsen af den beregnede årsindtægt indgår endvide-
re 30 pct. af den efterlevendes formue og formuerettigheder
ud over 151.019 kr. (2018-niveau). Den beregnede årsind-
tægt indeholder således en indtægtsdel og et formuetillæg.
Formuen opgøres netto. Hvilke elementer der indgår i be-
regningen af formuetillægget, fremgår nærmere af bekendt-
gørelse nr. 553 af 28. april 2015 om efterlevelseshjælp.
Personer, der er omfattet af reglerne i lov om lån til beta-
ling af ejendomsskatter, kan ansøge om efterlevelseshjælp
som lån. I § 85 a, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik er det
fastsat, at til personer, der er omfattet af reglerne i lov om
lån til betaling af ejendomsskatter, kan forskellen mellem
den beregnede hjælp (efter § 85 a, stk. 4, i lov om aktiv so-
cialpolitik) og en beregning af hjælpen, hvor der foretages
fradrag af den formue og de formuerettigheder, der består af
fast ejendom, der tjener som bolig for den efterlevende, efter
anmodning ydes som lån. Lånet ydes efter reglerne i lov om
lån til betaling af ejendomsskatter.
Som konsekvens af den foreslåede ændring af titlen på
lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. det fremsatte
lovforslags § 1, nr. 1, og som konsekvens af, at de regler,
der efter gældende ret henvises til i lov om aktiv socialpoli-
tik, efter det fremsatte lovforslags § 1, nr. 2, fremover vil
være indeholdt i kapitel 1 i lov om lån til betaling af grund-
skyld m.v., foreslås det at ændre de to henvisninger til »lov
om lån til betaling af ejendomsskatter« i § 85 a, stk. 7, i lov
om aktiv socialpolitik til »kapitel 1 i lov om lån til betaling
af grundskyld m.v.«
De foreslåede ændringer indebærer, at den gældende rets-
tilstand fastholdes.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Udbetalingsreglerne for den supplerende pensionsydelse
(ældrechecken) og helbredstillæg giver personer i målgrup-
pen en tilskyndelse til at holde deres likvide formue på et
lavt niveau, da de ellers ikke får supplerende pensionsydelse
og helbredstillæg.
Den midlertidige indefrysningsordning er automatisk i
2018-2020 og kan først fravælges (på bagkant) i 2021. Hvis
personer i målgruppen for den supplerende pensionsydelse
(ældrechecken) og helbredstillæg opbygger likvid opsparing
for at spare op til betaling af den opbyggede gæld i indefry-
sningsordningen (og dermed holde en samlet set uændret
nettoopsparing), kan det med gældende regler medføre en
lavere udbetaling af supplerende pensionsydelse (ældre-
checken) og helbredstillæg.
Samspillet mellem den midlertidige, automatiske indefry-
sningsordning og de gældende udbetalingsreglerne for den
supplerende pensionsydelse (ældrechecken) og helbredstil-
læg giver således ydelsesmodtagerne en tilskyndelse til at
nedbringe deres nettoopsparing, da de ellers risikerer ikke at
få udbetalt supplerende pensionsydelse (ældrecheck) og hel-
bredstillæg.
Med ændringsforslaget neutraliseres denne tilskyndelse
for målgruppen til at nedbringe nettoopsparingen.
Ændringsforslaget indebærer, at der ved opgørelsen af
formuen fratrækkes et beløb svarende til størrelsen af det
samlede aktuelle lån til betaling af stigninger i grundskylden
for skatteårene 2018-2020. Ændringsforslaget skønnes på
baggrund af foreliggende oplysninger om folkepensionister
og ejendomsoplysninger – isoleret set – at medføre, at op til
ca. 400 ekstra pensionister i 2019, 1.400 ekstra pensionister
i 2020 og 2.800 ekstra pensionister i 2021 vil komme under
den likvide formuegrænse for den supplerende pensions-
ydelse (ældrecheck) og helbredstillæg. Heraf vurderes 140
pensionister i 2019, 440 pensionister i 2020 og 890 pensio-
nister i 2021 at have en positiv personlig tillægsprocent og
dermed være berettiget til den supplerende pensionsydelse
og/eller helbredstillæg.
Skønnet er behæftet med nogen usikkerhed og forudsæt-
ter, at grundskyldsbetalingen stiger med den maksimale re-
guleringsprocent på 7 pct. om året i 2018-2020. For de fle-
stes vedkommende vil der formentlig være tale om stignin-
ger i grundskylden på mindre end 7 pct. Det er således vur-
deringen, at skønnet lægger en øvre grænse for, hvor mange
flere pensionister der vil være berettiget til den supplerende
pensionsydelse (ældrechecken) og helbredstillæg.
På det grundlag skønnes ændringsforslaget isoleret set at
medføre ydelsesmæssige offentlige merudgifter før skat og
tilbageløb til den supplerende pensionsydelse og helbredstil-
læg på op til 2 mio. kr. i 2019, op til 6 mio. kr. i 2020 og op
til 13 mio. kr. i 2021, svarende til op til 1 mio. kr. i 2019, op
til 3 mio. kr. i 2020 og op til 7 mio. kr. i 2021 efter skat og
tilbageløb.
9
Disse isolerede økonomiske konsekvenser skal imidlertid
ses i lyset af, at den midlertidige indefrysningsordning kan
medføre begrænsede offentlige mindreudgifter til den sup-
plerende pensionsydelse (ældrechecken) og helbredstillæg.
Således kan de omfattede personer have et ønske om at øge
deres likvide formue (muliggjort af den sparede boligskat
her og nu) svarende til den opbyggede gæld i indefrysnings-
ordningen, så deres nettoopsparing er uændret. Denne po-
tentielle mindreudgift er ikke indregnet i de samlede økono-
miske konsekvenser ved boligforliget.
På den baggrund skønnes lovforslaget om den midlertidi-
ge indefrysningsordning og ændringsforslaget samlet set at
have begrænsede konsekvenser for de offentlige udgifter til
den supplerende pensionsydelse og helbredstillæg.
Det skønnes endvidere med betydelig usikkerhed, at for-
slaget vil medføre administrative merudgifter for Udbetaling
Danmark til implementeringsomkostninger på op til størrel-
sesordenen 6,5 mio. kr. samt øgede driftsomkostninger på
1-2 mio. kr. årligt. De administrative merudgifter vedrører
en opgavevaretagelse, som Udbetaling Danmark har overta-
get fra kommunerne, og reguleres dermed i kommunernes
administrationsbidrag til Udbetaling Danmark.
De samlede økonomiske konsekvenser for kommunerne
af ændringsforslaget skal forhandles med de kommunale
parter.
Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Mikkel Dencker (DF)
René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V)
Torsten Schack Pedersen (V) Mads Fuglede (V) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. May-Britt Kattrup (LA)
Anders Johansson (KF) Per Husted (S) Jens Joel (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S)
Peter Hummelgaard Thomsen (S) Lea Wermelin (S) fmd. Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT)
René Gade (ALT) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
10
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 171
Bilagsnr. Titel
1 Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2 Udkast til tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget
3 Fastsat tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget
4 Endelig revideret tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget
5 Ændringsforslag, fra skatteministeren
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 171
Spm.nr. Titel
1 Spm. om at undersøge muligheden for valgfrihed i forhold til den mid-
lertidige kommunale indefrysningsordning i 2018-2020 for stigninger
i grundskylden, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2 Spm. om at bekræfte, at implementeringen af det nye ejendomsvurde-
ringssystem fortsat forventes at holde tidsplanen, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå
11