L 144 - svar på spm. 9 om, hvilke data operatører henholdsvis udbydere skal indberette i tilfælde af en såkaldt hændelse, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om net- og informationssikkerhed for domænenavnssystemer og visse digitale tjenester. (Spørgsmål 9)
Aktører:
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
- Stiller: Lisbeth Bech-Nielsen
- Stiller: Karin Gaardsted
ERU L 144 - svar på spm. 9.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L144/spm/9/svar/1478434/1876135.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 6. april 2018 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg Besvarelse af spørgsmål 9 ad L 144 stillet af udvalget den 19. marts 2018 efter ønske fra Karin Gaardsted (S) og Lisbeth Bech Poulsen (SF) Spørgsmål: Hvilke data skal operatører henholdsvis udbydere indberette i tilfælde af en såkaldt hændelse? Svar: Hvilke oplysninger, operatører af væsentlige tjenester henholdsvis udby- dere af digitale tjenester skal indberette ved hændelser følger af lovforsla- gets § 5 og § 9. Operatører af væsentlige tjenester og udbydere af digitale tjenester skal i tilfælde af, at en væsentlig hændelse indtræder, indberette hændelsen via et indberetningsskema på virk.dk. Indberetningsskemaet er udarbejdet i overensstemmelse med NIS-direktivet, og en operatør eller udbyder vil derfor skulle angive oplysninger, der skal gøre det muligt for henholdsvis Erhvervsstyrelsen eller Finanstilsynet og Center for Cybersikkerhed at vurdere omfanget af hændelsen, herunder at fastslå eventuelle grænse- overskridende konsekvenser af hændelsen. Operatører og udbydere vil derfor skulle indberette antallet af brugere, der er berørt af hændelsen, hændelsens årsag og varighed, hvor stort et geo- grafisk område, herunder hvilke lande der er berørt af hændelsen og om eventuelle grænseoverskridende konsekvenser. Derudover vil udbydere af digitale tjenester skulle indberette om omfanget af eventuelle konsekven- ser for økonomiske og samfundsmæssige aktiviteter, såfremt de har op- lysninger herom. Derudover vil de pågældende operatører eller udbydere også skulle oplyse om kontaktoplysninger på den virksomhed eller myndighed, som indbe- retningen vedrører, samt oplysninger på en person, som kan kontaktes i firmaet. Der skal derudover ikke angives personoplysninger. Hvis hændelsen skyldes en fejl hos en tredjepartsudbyder af digitale tje- nester, skal dette angives. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18 L 144 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt 2/2 Endelig skal håndteringen af hændelsen beskrives, herunder hvilke foran- staltninger, der er truffet for at håndtere hændelsen. Med venlig hilsen Brian Mikkelsen