Om forfølgelsen af Falun Gong-udøvere og andre politisk og religiøst forfulgte fanger i Kina.

Tilhører sager:

Aktører:


    V 45

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20171/forslag/V45/20171_V45.pdf

    Til forespørgsel nr. F 20
    Forslag til vedtagelse nr. V 45
    Folketinget 2017-18
    Fremsat den 5. april 2018
    Forslag til vedtagelse
    Af Claus Kvist Hansen (DF), Søren Søndergaard (EL) og Rasmus Nordqvist (ALT):
    Folketinget udtrykker sin bekymring over udviklingen i Kina, som er præget af yderligere centralisering
    af magten og forstærket undertrykkelse af de demokratiske rettigheder. Folketingets bekymring gælder
    også udviklingen i Hongkong, hvor det hidtidige demokratiske råderum indsnævres, bl.a. med angreb på
    demokratibevægelsen og afsættelse af oppositionelle parlamentarikere.
    Folketinget opfordrer Kina til at respektere sin befolknings grundlæggende menneskerettigheder og
    stoppe forfølgelsen af demokratiaktivister, fagforeningsfolk, nationale og religiøse mindretal, herunder
    Falun Gong, tibetanere, kristne og uighurer. Folketinget opfordrer regeringen til at fremføre disse krav
    over for de kinesiske myndigheder og i alle forsamlinger, hvor menneskerettigheder står på dagsordenen.
    Samtidig noterer Folketinget sig den kritik, som er blevet rejst af Kina for menneskerettighedsstridig
    organhøst, og kræver, at Kina øjeblikkelig standser anvendelsen af organer fra personer, der ikke frit har
    ladet sig registrere som organdonorer. Folketinget opfordrer til, at samarbejde mellem kinesiske og dan-
    ske sundhedsinstitutioner indstilles, indtil Kina har implementeret en transparent og troværdig organtrans-
    plantationspraksis.