Fremsat den 5. april 2018 af Miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)

Fremsat den 5. april 2018 af Miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække og forskellige andre love
(Målrettet kvælstofregulering m.v.)
§ 1
I lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 3. maj 2017,
foretages følgende ændringer:
1. I § 1 ændres »gødning og« til: »gødning,«, og efter »til-
tag« indsættes: »og yde tilskud til foranstaltninger«.
2. I § 7, stk. 1, nr. 3, ændres »lov om miljøgodkendelse m.v.
af husdyrbrug.« til: »lov om husdyrbrug og anvendelse af
gødning m.v.«
3. I § 7, stk. 1, indsættes som nr. 4 og 5:
»4) Virksomheden har ansøgt om tilskud til reduktion af
den samlede kvote for kvælstof efter regler fastsat i en
tilskudsordning etableret af miljø- og fødevareministe-
ren i medfør af § 24 c.
5) Virksomheden har ikke opfyldt betingelserne for at an-
vende de kvælstofreducerende virkemidler i særlige
områder, som virksomheden har indgivet ansøgning
om tilskud til inden udløbet af ansøgningsfristen for det
pågældende ansøgningsår, efter regler fastsat i en til-
skudsordning etableret af miljø- og fødevareministeren
i medfør af § 24 c.«
4. § 7 a ophæves.
5. I § 11, stk. 7, 1. pkt., ændres »miljøgodkendt anlæg, der
forbrænder affald,« til: »forbrændingsanlæg eller til et bræn-
dingsanlæg«.
6. I § 11, stk. 7, 2. pkt., ændres »miljøgodkendt forbræn-
dingsanlæg« til: »forbrændingsanlæg eller brændingsan-
læg«.
7. § 18 a, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Miljø- og fødevareministeren fastsætter krav om, at virk-
somheder i særlige områder årligt skal etablere efterafgrø-
der. Kravet skal i 2018 svare til en samlet kvælstofreduktion
på 1.025 t kvælstof i forhold til kystvande og 3.774 t kvæl-
stof i rodzonen til både grundvand og kystvande, jf. dog stk.
2. For 2019 skal kravet svare til en samlet kvælstofreduktion
på 1.167 t kvælstof i forhold til kystvande, 4.260 t kvælstof i
rodzonen til både grundvand og kystvande og yderligere 278
t kvælstof i rodzonen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Der kan ved opgørelse af kravet efter stk. 1, fradra-
ges den kvælstofreducerende effekt af kvælstofreducerende
virkemidler, der er anmeldt efter regler fastsat i en tilskuds-
ordning etableret af miljø- og fødevareministeren.
Stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere regler om kravet ef-
ter stk. 1, herunder om afgrænsningen af de særlige områ-
der, hvori efterafgrøderne skal placeres, om efterafgrødernes
nærmere placering i områderne, på hvor stor en del af virk-
somhedens areal efterafgrøder skal etableres og om bereg-
ningen heraf, om hvilke afgrødetyper der kan anvendes som
efterafgrøder, og om dyrkningen af disse.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
8. I § 18 a, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »efter en konkret
vurdering« til: »i særlige tilfælde«, og »2018, dog således at
der samlet set maksimalt overføres 10 pct. af indsatsbehovet
for 2017« ændres til: »det følgende år«.
9. I § 18 a indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Ministeren kan på baggrund af en samlet vurde-
ring af gennemførte indsatser, marginaludvaskningen og tal
for kvælstofudledningen m.v. justere den indsats for 2019,
der er fastsat i stk. 1, 3. pkt.«
10. § 18 b, stk. 1, affattes således:
»Virksomheder, som har indgivet ansøgning om tilskud
til kvælstofreducerende virkemidler efter regler fastsat i en
Lovforslag nr. L 216 Folketinget 2017-18
Miljø- og Fødevaremin.,
Landbrugsstyrelsen, j.nr. 17-1161-000001
CK001654
tilskudsordning etableret af miljø- og fødevareministeren,
kan reducere virksomhedens efterafgrødekrav pålagt i med-
før af § 18 a med et areal, der svarer til det efterafgrødeare-
al, der ved udløbet af ansøgningsfristen er omfattet af ansøg-
ningen for det pågældende ansøgningsår.«
11. I § 18 b, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., ændres »det målrettede
efterafgrødekrav« til: »efterafgrødekravet«.
12. I § 19, stk. 1 og 2, ændres »§ 18« til: »§§ 18 og 18 a«.
13. I § 19, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at visse af
ordningerne efter stk. 1 og 2, kun kan anvendes som alterna-
tiv til etablering af efterafgrøder fastsat i medfør af § 18.«
14. I § 24, 3. pkt., indsættes efter »forbrændingsanlæg«: »og
brændingsanlæg«.
15. Efter kapitel 5 indsættes:
»Kapitel 5 a
Tilskudsordninger
§ 24 c. Miljø- og fødevareministeren kan yde nationalt til-
skud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder.
Stk. 2. Ministeren fastsætter regler om, hvilke virkemidler
der kan ydes tilskud til. Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om betingelser for at opnå tilskud, om beregning af
tilskud, om udbetaling af tilskud, om ansøgning om tilskud
m.v. samt om administration af tilskudsordningerne.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at tilskudsmod-
tager i hele perioden, hvor betingelser for tilskud skal være
opfyldt, skal underrette ministeren, hvis betingelserne for
tilskud ikke er opfyldt.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om kontrol, om
nedsættelse af tilskud og om tilbagebetaling af uberettiget
udbetalt tilskud, herunder om betaling af renter.«
16. § 26, stk. 1 og 2, affattes således:
»Afgørelser truffet i henhold til regler udstedt i medfør af
§ 24 c, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, som om-
handlet i § 3, stk. 1, nr. 4-6, i lov om Miljø- og Fødevarekla-
genævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden admini-
strativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de klagepunkter, der er anført i klagen.«
17. I § 26 a, stk. 1, ændres »§ 21 a og« til: »§ 21 a,«, og ef-
ter »§ 24« indsættes: »og tilskudsordninger etableret i med-
før af § 24 c«.
§ 2
I lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 256 af 21. marts 2017, som ændret
ved § 15 i lov nr. 341 af 27. april 2011 om ændring af
årsregnskabsloven og forskellige andre love (Obligatorisk
digital kommunikation mellem virksomheder og det
offentlige, skattefritagelse af Fornyelsesfondens
garantiordning m.v.), foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, nr. 2, udgår »anden«.
2. § 3, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Gødningsopbevaringsanlæg: Bygning eller anden fast
placeret indretning, hvor der opbevares husdyrgødning,
restvand eller ensilagesaft.«
3. Efter § 3, stk. 1, nr. 3, indsættes som nyt nummer:
»4) Ensilageopbevaringsanlæg: Bygning eller anden fast
placeret indretning, hvor der opbevares ensilage.«
Nr. 4-7 bliver herefter nr. 5-8.
4. § 3, stk. 1, nr. 8, ophæves.
5. I § 5 c ændres »driftsherren« til: »den ansvarlige for drif-
ten«.
6. I § 5 h, stk. 4, 3. pkt., ændres »biogas-« til: »biogasanlæg,
forbrændingsanlæg, brændingsanlæg«.
7. I § 5 h, stk. 7, ændres »miljøgodkendt anlæg, der forbræn-
der affald,« til: »forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg«.
8. I § 5 r, stk. 1, 2. pkt., ændres »og forbrændingsanlæg« til:
», forbrændingsanlæg og brændingsanlæg«.
9. I § 16 a, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »fjerkræ«: »(høns,
kalkuner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler, duer, fasaner,
agerhøns og strudsefugle, der opdrættes eller holdes i fan-
genskab med henblik på avl, produktion af kød eller konsu-
mæg eller levering af vildt til udsætning)«.
10. I § 42, stk. 3, ændres »en af de i stk. 1 nævnte husdyr-
brug« til: »et af de husdyrbrug eller anlæg, der er nævnt i
stk. 1,«, og »husdyrbruget« ændres til: »den ansvarlige for
driften«.
11. I § 43 ændres »husdyrbruganlæg« til: »husdyranlæg«.
§ 3
I lov nr. 204 af 28. februar 2017 om ændring af lov om
lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om
miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets anvendelse af gødning
og om plantedække og forskellige andre love, foretages
følgende ændring:
2
1. I § 10, stk. 1, ændres: »1. januar 2007« til: »1. august
2017« og »efterfølgende har foretaget ændringer eller udvi-
delser, der har medført, at de« udgår.
§ 4
I lov nr. 341 af 27. april 2011 om ændring af
årsregnskabsloven og forskellige andre love foretages
følgende ændring:
1. § 15, nr. 1, ophæves.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. § 1, nr. 2, 5-11 og 14, § 2, nr. 1-5 og 7-11, og § 4
træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 3. § 1, nr. 1, 3, 4, 12, 13 og 15-17, træder i kraft den
1. januar 2019.
Stk. 4. § 2, nr. 6, træder i kraft den 1. august 2019.
Stk. 5. Regler fastsat i medfør af § 7 a, stk. 2, og § 18 a,
stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 3. maj 2017, forbliver
i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i
medfør af § 7, stk. 3, jf. § 1, nr. 3 og 4, og § 18 a, stk. 4, jf. §
1, nr. 7 og 8.
§ 6
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets indhold
3.1. Frivillig tilskudsordning om kvælstofreducerende
virkemidler
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
3.2. Obligatorisk krav om efterafgrøder
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
3.3. Alternativ opfyldelse af obligatorisk krav om efter-
afgrøder
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
3.4. Forbrænding og brænding af husdyrgødning og for-
arbejdet husdyrgødning
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
3.5. Overgangsbestemmelser for visse husdyrbrug
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
3.6. Ændringer i husdyrbrugloven i øvrigt
3.6.1. Særligt om definitionerne af gødnings- og ensi-
lageopbevaringsanlæg
3.6.1.1. Gældende ret
3.6.2. Særligt om definitionen af fjerkræ
3.6.2.1. Gældende ret
3.6.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget fremsættes med henblik på ændring af lov om
jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf.
lovbekendtgørelse nr. 433 af 3. maj 2017 (herefter gøds-
kningsloven). Endvidere indeholder lovforslaget forslag om
ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 21. marts 2017 med
senere ændringer (herefter husdyrbrugloven), forslag om
ændring af lov nr. 204 af 28. februar 2017 om ændring af
lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljø-
beskyttelse, lov om jordbrugets anvendelse af gødning og
om plantedække og forskellige andre love samt forslag om
ændring af lov nr. 341 af 27. april 2011 om ændring af års-
regnskabsloven og forskellige andre love. Med de foreslåede
ændringer af gødskningsloven bliver det muligt fra 1. januar
2019 at iværksætte første del af den målrettede kvælstofre-
gulering, som fremgår af aftalen om en Fødevare- og land-
brugspakke af 22. december 2015 indgået af den tidligere
regering (Venstre) sammen med Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti, og Aftale om mål-
rettet regulering indgået den 16. januar 2018 af regeringen
(Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance)
og Dansk Folkeparti.
Med lovforslaget foreslås miljø- og fødevareministeren be-
myndiget til at fastsætte et krav om etablering og placering
af efterafgrøder i 2019 og til at etablere en tilskudsordning
med kompensation for kvælstofreducerende virkemidler i
særlige områder. Den foreslåede ordning bygger videre på
den målrettede efterafgrødeordning for 2017 og 2018, der
blev vedtaget ved lov nr. 310 af 4. april 2017, jf. lovforsla-
gets afsnit 3.1. og 3.2. og bemærkningerne til § 1, nr. 7 og
16.
Ordningen foreslås udvidet i 2019, således at der åbnes op
for, at virksomhederne får mulighed for at anvende andre
kvælstofreducerende virkemidler end etablering af efteraf-
grøder til opfyldelse af virksomhedens forpligtelser efter
ordningen, jf. lovforslagets afsnit 3.1. og 3.3. og bemærk-
ningerne til § 1, nr. 12 og 16. Formålet med forslaget er at
give den enkelte virksomhed en større fleksibilitet ved tilret-
telæggelse af driften af virksomheden i forbindelse med op-
fyldelsen af den miljøforpligtelse, som virksomheden har
påtaget sig eller er blevet pålagt efter ordningen. Med forsla-
get bliver det muligt for den enkelte virksomhed at vælge
det kvælstofreducerende virkemiddel, som den pågældende
på baggrund af de lokale forhold vurderer, er det mest miljø-
og omkostningseffektive virkemiddel at anvende i virksom-
heden. Forslaget indebærer dermed en yderligere målretning
af kvælstofreguleringen i Danmark, som forudsat i aftalen
om Fødevare- og landbrugspakken (hvorfor ordningen i sin
helhed herefter benævnes målrettet regulering i lovforsla-
get).
Reguleringen skal i lighed med den gældende ordning om
målrettede efterafgrøder bidrage til at håndtere det indsats-
behov, som følger af de lempelser af kvælstofreguleringen,
som blev vedtaget efter indgåelsen af aftalen om Fødevare-
og landbrugspakken. Reguleringen skal endvidere bidrage
til opfyldelsen af indsatsbehovet fastsat i vandområdeplaner-
ne, jf. lovforslagets afsnit 8.
4
Lovforslaget indeholder ændringer til den eksisterende ord-
ning om målrettede efterafgrøder. Den målrettede efteraf-
grødeordning blev indført i 2017 med henblik på at opnå en
samlet kvælstofreduktion i 2017 og 2018 på 1.186 tons
kvælstof i forhold til kystvande, 3.729 tons kvælstof i rodzo-
nen i forhold til grundvand og yderligere 1.934 tons kvæl-
stof i rodzonen. Ændringerne indebærer bl.a. et opdateret
indsatsbehov og hjemmel til i 2018 at fradrage målrettede
efterafgrøder anmeldt efter den frivillige målrettede efteraf-
grødeordning, i et krav om etablering af målrettede efteraf-
grøder, jf. lovforslagets afsnit 3.2. og bemærkningerne til §
1, nr. 7 og 11.
De foreslåede foranstaltninger bidrager til at sikre opfyldel-
se af Danmarks EU-retlige forpligtelser på miljøområdet,
herunder særligt Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. decem-
ber 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget
af nitrater der stammer fra landbruget (nitratdirektivet) og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23.
oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesska-
bets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet),
jf. lovforslagets afsnit 8.
Lovforslaget indeholder desuden justeringer i gødskningslo-
vens og husdyrbruglovens regler om fratrækning af kvælstof
og fosfor i gødningsregnskabet i forbindelse med forbræn-
ding af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning. De
foreslåede ændringer indebærer en tilpasning af den nationa-
le lovgivning til Kommissionens forordning (EU) nr.
142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om
sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte
produkter, som ikke er bestemt til konsum (herefter bipro-
duktforordningen), og om gennemførelse af Rådets direktiv
97/78/EF for så vidt angår visse prøver og genstande, der er
fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i
samme direktiv (med senere ændringer) (herefter gennemfø-
relsesforordningen), for så vidt angår brugen af husdyrgød-
ning og forarbejdet husdyrgødning som brændsel i bræn-
dingsanlæg, jf. lovforslagets afsnit 3.4. og bemærkningerne
til § 1, nr. 5, 6 og 14, og § 2, nr. 6-8.
Herudover foreslås en række mindre præciseringer og juste-
ringer af husdyrbrugloven, herunder bl.a. præciseringer af
enkelte af lovens definitioner og begreber, som kan give an-
ledning til tvivl, jf. lovforslagets afsnit 3.6. og bemærknin-
gerne til § 2, nr. 1-5 og nr. 9-11.
Endelig indeholder lovforslaget en ændring af overgangsbe-
stemmelsen i lov nr. 204 af 28. februar 2017 med henblik på
at etablere det fornødne retlige grundlag for at bringe visse
mindre husdyrbrug, som utilsigtet ikke er omfattet af de
gældende overgangsbestemmelser, ind i godkendelses- og
tilladelsesordningen i husdyrbrugloven, jf. lovforslagets af-
snit 3.5. og bemærkningerne til § 3, nr. 1.
2. Lovforslagets baggrund
Når afgrøder tilføres kvælstofholdig gødning, er der risiko
for, at overskydende kvælstof (primært i form af nitrat) ud-
vaskes til vandmiljøet. Risikoen for udvaskning af kvælstof
fra landbrugsarealer er størst, når afstrømningen af vand fra
markerne er stor, og når der ikke er plantevækst på marke-
rne, der kan optage kvælstoffet. Vandet fra planternes rod-
zone transporteres via dræn og grundvand til vandløb og sø-
er og herfra videre mod åbne kyster og fjorde. Særligt i ef-
terårsperioden og henover vinteren kan afstrømningen af
vand fra rodzonen være stor som en følge af, at jorden vand-
mættes, som dermed sætter gang i afstrømningen fra rodzo-
nen. Afstrømningen fortsætter frem til foråret. Når vandet
transporteres væk fra rodzonen, følger evt. overskydende
kvælstof med, og kvælstoffet udvaskes således til vandmil-
jøet. Kvælstofudvaskning kan føre til algevækst (eutrofie-
ring) og iltsvind i vandmiljøet.
Plantedække, herunder efterafgrøder, er velegnet til at op-
samle det kvælstof, der ellers ville risikere at blive udvasket
til vandmiljøet. Hvis en mark er ubevokset om efteråret, sti-
ger nitratindholdet i jorden som følge af omsætningen af or-
ganisk stof. En efterafgrøde kan optage kvælstoffet om ef-
teråret og kan således medvirke til, at nitratindholdet i jor-
den forbliver på et lavt niveau. Der vil således være mindre
kvælstof i jorden, som kan udvaskes til vandmiljøet i løbet
af vinterhalvåret.
Bevoksning om efteråret har med andre ord stor betydning
for, hvor meget kvælstof der udvaskes.
For at gøre fødevare- og landbrugssektoren bedre rustet til at
øget eksporten og skabe mere vækst og beskæftigelse indgik
den daværende regering (Venstre), Dansk Folkeparti, Libe-
ral Alliance og det Konservative Folkeparti den 22. decem-
ber 2015 aftale om en Fødevare- og landbrugspakke. Med
aftalen introduceredes et paradigmeskifte for miljøregulerin-
gen af landbruget, således at den fremtidige regulering mål-
rettes. Hensigten var at skabe et rum til fortsat vækst og ud-
vikling af dansk landbrug i områder, således at den fremtidi-
ge miljøregulering målrettes, så indsatsen gøres, der hvor
der er brug for den.
Aftalen indebar et opgør med en række generelle tiltag i
kvælstofreguleringen af landbruget, bl.a. i forhold til land-
brugsvirksomhedernes årlige gødningsanvendelse ved at ud-
fase reduktionen af kvælstofnormer i forhold til økonomisk
optimum og ophævelse af kravet om udlæg af randzoner
omkring søer og vandløb. De nødvendige lovgivningsmæs-
sige ændringer blev vedtaget af Folketinget ved lov nr. 186
af 2. marts 2016 om ændring af gødskningsloven og lov nr.
79 af 27. januar 2016 om ophævelse af lov om randzoner.
For at modvirke at de aftalte ændringer af kvælstofregulerin-
gen ville medføre forringelse af miljøtilstanden i det danske
vandmiljø, fremgår det af aftalen, at der skulle etableres en
overgangsordning i 2017 og 2018 om målrettede efterafgrø-
der, og at den målrettede regulering skulle indfases fra 2019.
5
Den målrettede efterafgrødeordning for 2017 og 2018 skulle
i første række bestå af en frivillig tilskudsordning, og der
blev derfor samlet afsat 187 mio. kr. på finansloven i 2017
og 2018 til den frivillige målrettede efterafgrødeordning.
For at sikre opnåelse af den nødvendige miljøeffekt blev den
frivillige efterafgrødeordning suppleret af en mulighed for at
fastsætte et obligatorisk krav om etablering af målrettede ef-
terafgrøder i tilfælde af, at der ikke i medfør af den frivillige
tilskudsordning blev anmeldt arealer med efterafgrøder i det
omfang og med den placering, der var en forudsætning for
opnåelse af miljøeffekten. Muligheden for fastsættelse af et
obligatorisk efterafgrødekrav blev vedtaget ved lov nr. 310
af 4. april 2017 om ændring af gødskningsloven.
Aftaleparterne bag Fødevare- og landbrugspakken er den 16.
januar 2018 blevet enige om en Aftale om målrettet regule-
ring, der sætter rammerne for den første generation af den
målrettede regulering. Det følger af aftalen, at den målrette-
de regulering skal beskytte Danmarks grundvand, kystvand
og natur samtidig med, at paradigmeskiftet fra generel regu-
lering til målrettet regulering giver erhvervsøkonomiske ge-
vinster. Regeringen ønsker med indførslen af den målrettede
regulering en målrettet tilgang til miljøreguleringen for deri-
gennem at forbedre de erhvervsøkonomiske betingelser for
den enkelte landmand.
Det er intentionen, at lovforslaget skal bidrage til at gøre fø-
devare- og landbrugserhvervet bedre rustet til at øge råvare-
grundlaget og eksporten, samt medvirke til at skabe vækst
og beskæftigelse i hele Danmark. Ved indførsel af målrettet
regulering sikres bedre produktionsvilkår for landbruget,
samtidig med at en række af de centrale miljøudfordringer,
Danmark står overfor, håndteres på sammenhængende og
ansvarlig vis. Kvælstofudledningen reduceres, og regule-
ringsindsatsen målrettes grundvand og kystvand der, hvor
der er et indsatsbehov. Dermed sikres både en optimal be-
skyttelse af grundvand og kystvand mod kvælstof og en op-
timal udnyttelse af landbrugsjorden.
Den målrettede regulering indføres fra 2019 og indfases
med en tredjedel om året med henblik på opnåelse af en
kvælstofreduktion på 1.167 tons i kystvande i 2019, 2.333
tons i kystvande i 2020 og 3.500 tons i kystvande i 2021.
Den målrettede regulering bygger videre på den målretning,
der er blevet introduceret med den målrettede efterafgrøde-
ordning, hvor indsatsen geografisk målrettes de områder,
hvor der er et kvælstofreduktionsbehov. Indsatsen søges i
første omgang håndteret ved frivillighed. Med den målrette-
de regulering øges fleksibiliteten i forhold til den målrettede
efterafgrødeordning, da der åbnes for mulighed for at anven-
de andre kvælstofreducerende virkemidler end efterafgrøder
til opfyldelse af den enkelte virksomheds miljøforpligtelse.
Den målrettede regulering indebærer dermed, at den enkelte
virksomhed kan vælge det kvælstofreducerende virkemid-
del, som den pågældende på baggrund af de lokale forhold
vurderer, er det mest miljø- og omkostningseffektive virke-
middel at anvende i virksomheden, og dermed en yderligere
målretning af den danske kvælstofregulering.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Frivillig tilskudsordning om kvælstofreducerende virke-
midler
3.1.1. Gældende ret
Miljø- og fødevareministeren er ved tekstanmærkning nr.
170 til § 24.23.07 i finansloven for 2017 og 2018, bemyndi-
get til at yde tilskud til etablering af målrettede efterafgrø-
der. Ministeren kan i medfør af bemyndigelsen fastsætte
nærmere regler om betingelser og vilkår for at opnå tilskud,
om beregning af tilskud, om udbetaling af tilskud, om an-
søgning m.v. samt om administrationen af ordningen. Her-
udover er ministeren bemyndiget til at fastsætte regler om
kontrol af ordningen og om anvendelse af digital kommuni-
kation, herunder om digital anvendelse af bestemte it-syste-
mer, særlige digitale formater og digital signatur eller lig-
nende. Den frivillige målrettede efterafgrødeordning blev
etableret pr. 1. februar 2017, jf. bekendtgørelse nr. 109 af
30. januar 2017 om nationalt tilskud til målrettede efteraf-
grøder, som afløst af bekendtgørelse nr. 320 af 5. april 2017,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 985 af 18. august 2017.
Ordningen er videreført i 2018, jf. bekendtgørelse nr. 1759
af 29. december 2017 om nationalt tilskud til målrettede ef-
terafgrøder (herefter tilskudsbekendtgørelsen). Ordningen er
en fokuseret indsats og er målrettet de områder, hvor der er
størst behov for en kvælstofreducerende indsats. Behovet for
etablering af efterafgrøder er opgjort efter en analyse af,
hvor stort et kvælstofreduktionsbehov der er i forhold til
grundvand og kystvand i de enkelte områder.
Tilskud ydes som de minimis-støtte i overensstemmelse
med Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18.
december om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten
om den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-
støtte i landbrugssektoren (herefter de minimis-forordnin-
gen).
Målrettede efterafgrøder skal være etableret efter normale
driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvæl-
stofoptagelse i efteråret, og efterafgrøderne skal bestå af
korsblomstrede afgrøder, korn, græs, honningurt eller ciko-
rie sået før eller efter høst, eller frøgræs der efter høst fort-
sætter som efterafgrøde, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 9, nr.
1 og 2. De målrettede efterafgrøder skal som udgangspunkt
være sået senest den 1. august i ansøgningsåret. Korsblom-
strede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug, hy-
bridrug, vårbyg og havre skal dog senest være sået den 20.
august i ansøgningsåret, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 9, nr.
3. Destruktionsfristen for de målrettede efterafgrøder er som
udgangspunkt den 20. oktober i ansøgningsåret, jf. § 9, nr. 4.
Det ansøgte areal med efterafgrøder skal efter tilskudsbe-
kendtgørelsens § 8, nr. 8, anvendes til dyrkning af en forårs-
sået afgrøde i det kalenderår, der følger umiddelbart efter
ansøgningsåret. De målrettede efterafgrøder må bl.a. ikke
anvendes til at opfylde krav om efterafgrøder i medfør af an-
6
den lovgivning, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 9, nr. 5, litra
b.
Ansøgning om tilskud skal indgives elektronisk ved hjælp af
Miljø- og Fødevareministeriets Fællesskema via ministeriets
Tast Selv-service i perioden 1. februar til 20. april, jf. til-
skudsbekendtgørelsens § 6, stk. 1. Fællesskemaet er et ske-
ma, der er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen med tilknyttet
markkort og påkrævet dokumentation, der skal anvendes til
ansøgning om f.eks. direkte støtte til landbrugere efter
grundbetalingsordningen, jf. bekendtgørelse nr. 1259 af 26.
oktober 2016. Reglerne om ansøgning om støtte via Fælles-
skemaet er fastsat i § 9 i bekendtgørelse nr. 1697 af 15. de-
cember 2017 om markblok og elektronisk Fællesskema.
Der kan alene søges om tilskud til marker, som er registreret
som beliggende i et særligt udpeget ID15-område, jf. til-
skudsbekendtgørelsens § 8, nr. 2, og § 5, stk. 3. De særlige
ID15-områder offentliggøres i Miljø- og Fødevareministeri-
ets Internet Markkort, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 4, stk.
2. Tilskudsmodtageren kan efter udløb af ansøgningsfristen
foretage ændringer i ansøgningen om tilskud i Fællesskema-
et, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 6, stk. 4. Der kan dog efter
ansøgningsfristen ikke tilføjes arealer eller marker i ansøg-
ningen, der vil øge det samlede areal, som tilskudsmodtage-
ren har søgt om tilskud til. Det er derimod muligt at flytte
rundt på de ansøgte arealer, så længe det sker inden for det
samme ID15-område, som der er søgt tilskud til.
Tilskudssatsen udgør som udgangspunkt 700 kr. pr. hektar,
jf. tilskudsbekendtgørelsens §§ 12 og 13. Tilskuddet nedsæt-
tes, hvis forskellen mellem det samlede ansøgte areal og det
samlede konstaterede areal udgør over 10 pct. af det samle-
de konstaterede areal, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 14. I
tilfælde, hvor der er sket udbetaling af tilskud i strid med be-
tingelserne i tilskudsbekendtgørelsen, kan hele eller dele af
tilskuddet kræves tilbagebetalt, jf. § 18. Ved opgørelse af til-
bagebetalingskravet tillægges der renter, hvis fristen for til-
bagebetalingen er overskredet. Efter gødskningslovens § 7 a
og tilskudsbekendtgørelsens § 20 får en virksomhed endvi-
dere reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperio-
den, hvis den ikke har udlagt de arealer med efterafgrøder,
der er ansøgt om tilskud til.
Landbrugsstyrelsen træffer afgørelse om tilskud og foretager
kontrol i forbindelse med administrationen efter tilskudsbe-
kendtgørelsen.
Efter § 49, stk. 1, i lov nr. 1715 af 27. december 2016 om
Miljø- og Fødevareklagenævnet, og tekstanmærkning nr.
170, stk. 4, til finansloven for 2018 vedrørende § 24.23.07,
kan afgørelser truffet i henhold til regler udstedt i medfør af
tekstanmærkningen påklages til Miljø- og Fødevareklagen-
ævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger. Mil-
jø- og Fødevareklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
3.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det foreslås i § 1, nr. 15, at miljø- og fødevareministeren i
gødskningslovens § 24 c bemyndiges til at yde nationalt til-
skud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder.
Formålet med bestemmelsen er, at ministeren i medfør af
bemyndigelsen kan etablere en frivillig tilskudsordning i
2019, hvorefter virksomheder kan ansøge om tilskud til eta-
blering af efterafgrøder i særlige områder i lighed med den
tilskudsordning, som er etableret i 2017 og 2018 i medfør af
tekstanmærkning nr. 170 til § 24.23.07 i finansloven for
2017 og 2018. Den foreslåede bemyndigelse i § 24 c er dog
bredere end den, der følger af tekstanmærkningen, da det er
hensigten, at den tilskudsordning, der etableres i medfør af
bemyndigelsen i § 24 c fra 2019, jf. § 5, stk. 3, også vil rum-
me mulighed for at ansøge om tilskud til andre kvælstofre-
ducerende virkemidler end etablering af efterafgrøder.
Da der er tale om en national tilskudsordning, er det en for-
udsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at der afsættes
midler på finansloven til etableringen af ordningen. Det er
ligeledes en forudsætning, at den nationale tilskudsordning
etableres inden for rammerne af statsstøttereglerne, herunder
de minimis-reglerne.
Miljø- og fødevareministeren foreslås i gødskningslovens §
24 c, stk. 2, 1. pkt., bemyndiget til at fastsætte regler om,
hvilke virkemidler der kan ydes tilskud til. Den foreslåede
bemyndigelse i § 24 c, stk. 2, 1. pkt., indebærer, at ministe-
ren med henblik på at sikre den forudsatte miljøeffekt af til-
skudsordningen kan fastsætte, hvilke kvælstofreducerende
virkemidler der kan ansøges om tilskud til. I 2019 er der i et
stort antal ID15-områder behov for en kvælstofreducerende
indsats med henblik på at imødegå forringelser af grund-
vandsforekomster og/eller kystvande, jf. lovforslagets afsnit
8. Det er derfor hensigten, at det kun vil blive muligt at an-
søge om tilskud til de kvælstofreducerende virkemidler, der
har en grundvandseffekt. Som et eksempel på et kvælstofre-
ducerende virkemiddel, der kan fastsættes i medfør af den
foreslåede bemyndigelse, kan nævnes frivillig reduktion af
virksomhedens samlede kvote for kvælstof for den på an-
søgningstidspunktet igangværende planperiode. Det er lige-
ledes hensigten, at det bliver muligt at ansøge om tilskud til
kvælstofreducerende virkemidler i form af mellemafgrøder,
energiafgrøder, tidligt såede vinterafgrøder og afbrænding af
fiberfraktionen af forarbejdet husdyrgødning. Hvis der op-
står viden om miljøeffekten af andre alternative virkemidler,
vil det inden for bemyndigelsen også være muligt at lade
disse virkemidler indgå i tilskudsordningen.
Miljø- og fødevareministeren foreslås i gødskningslovens §
24 c, stk. 2, 2. pkt., bemyndiget til at fastsætte regler om be-
tingelser for at opnå tilskud, om beregning af tilskud, om
udbetaling af tilskud, om ansøgning om tilskud m.v. samt
om administration af tilskudsordningerne. Det er hensigten
at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler
om, hvilke betingelser tilskudsmodtageren skal opfylde for
at kunne opnå tilskud. Der kan f.eks. være tale om, at til-
skudsmodtageren skal drive det ansøgte areal som ejer eller
forpagter ved udløbet af ansøgningsfristen. Det er endvidere
hensigten, at der i medfør af bemyndigelsen fastsættes nær-
7
mere regler vedrørende de enkelte kvælstofreducerende vir-
kemidler, således at den forudsatte kvælstofreducerende ef-
fekt af tilskudsordningen opnås. Det er derfor hensigten, at
der i medfør af bemyndigelsen fastsættes nærmere regler
om, hvilke afgrødetyper der kan anvendes, om etablerings-
og destruktionsfrister, og om omregningsfaktorer m.v.
Herunder forventes det i medfør af den foreslåede bemyndi-
gelse at fastsætte regler om, at ansøgningen om tilskud skal
indgives til Landbrugsstyrelsen via et ansøgningsskema ud-
arbejdet af styrelsen.
Det er hensigten, at de særlige områder (ID15-områder og
kystvandoplande, hvor der er et indsatsbehov), hvori der kan
søges tilskud til kvælstofreducerende tiltag vil blive afgræn-
set i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 24 c, stk. 2,
og som hidtil blive vist i Miljø- og Fødevareministeriets In-
ternet Markkort.
Det er endvidere hensigten, at der i medfør af den foreslåede
bemyndigelse vil blive fastsat en tilskudssats, der angives
som en beløbsstørrelse pr. hektar efterafgrøder.
Det er hensigten, at tilskudsordningen indrettes således, at
indsatsbehovet i det enkelte særlige område i ansøgningssy-
stemet vil blive omsat, så det fremgår heraf, hvor mange
hektar efterafgrøder der samlet set skal udlægges i det en-
kelte område til opfyldelse af dettes indsatsbehov. I forbin-
delse med ansøgningen vil tilskudsmodtager skulle angive,
hvilket virkemiddel der ansøges om tilskud til. Hvis der an-
søges om tilskud til andre kvælstofreducerende virkemidler
end efterafgrøder, bliver effekten af det pågældende virke-
middel omregnet til en angivelse i hektar efterafgrøder ved
hjælp af en omregningsfaktor. Omregningen af virkemidlets
effekt til en angivelse i hektar efterafgrøder er nødvendig, da
tilskudssatsen, som det fremgår ovenfor, vil blive fastsat
som et beløb pr. hektar efterafgrøde.
I ansøgningsskemaet vil tilskudsmodtageren skulle angive, i
hvilke områder efterafgrøderne placeres. Tilskudsmodtage-
ren kan ikke flytte efterafgrøderne til andre ID15-områder
end dem, hvor der er ansøgt til. Det er dog muligt at flytte
efterafgrøderne inden for de områder, hvortil der er ansøgt.
Det er hensigten, at det ikke vil blive muligt for økologiske
virksomheder at søge om tilskud til etablering af efterafgrø-
der. Dette skyldes, at økologiske virksomheder i 2018 ikke
vil blive pålagt krav om udlægning af målrettede efterafgrø-
der, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, da udfasningen af kvælstof-
normreduktionen ikke har indebåret ændringer i den mæng-
de kvælstofholdig gødning, som disse virksomheder kan an-
vende inden for rammerne af reguleringen vedrørende den
økologiske produktionsmetode. Økologiske og ekstensive
arealer, eksempelvis permanent græs, fritages ligeledes fra
reguleringen i 2019, idet den gennemsnitlige udvaskning fra
denne type arealer i forvejen er lav. Det er derfor Miljø- og
Fødevareministeriets vurdering, at økologiske og ekstensive
arealer allerede er på det udvaskningsniveau, der skal opnås
med reguleringen i 2019.
Det foreslås endvidere i § 24 c, stk. 3, at der kan fastsættes
regler om, at tilskudsmodtager i hele perioden, hvor betin-
gelser for tilskud skal være opfyldt, skal underrette ministe-
ren, hvis betingelserne for tilskud ikke er opfyldt. Det er
hensigten, at der vil blive fastsat regler om oplysningspligt i
tilfælde, hvor betingelserne for tilskud ikke er opfyldt, her-
under om hvordan denne oplysningspligt kan opfyldes.
Endelig foreslås ministeren i § 24 c, stk. 4, bemyndiget til at
fastsætte regler om kontrol, om nedsættelse af tilskud og om
tilbagebetaling af uberettiget udbetalt tilskud, herunder om
betaling af renter. Det er hensigten, at der i medfør af be-
stemmelsen fastsættes regler om en forholdsmæssig nedsæt-
telse af tilskuddet i tilfælde af, at det ved kontrol konstatere-
de areal afviger fra det ansøgte areal. Endvidere kan der
fastsættes regler om tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalt
tilskud i tilfælde, hvor overtrædelsen først konstateres, efter
tilskuddet er udbetalt. Der forventes desuden at blive fastsat
bestemmelser om kontrol af tilskudsmodtagers overholdelse
af betingelserne for tilskud.
Hvis det ved en kontrol konstateres, at tilskudsmodtageren
ikke har opfyldt betingelserne for tilskud, f.eks. hvis tilskud-
smodtageren ikke har etableret de ansøgte hektar efterafgrø-
der, er det hensigten, at tilskudsmodtageren vil få nedsat til-
skuddet, således at støttenedsættelsen vil udgøre et større
beløb end det beløb, som skulle være udbetalt for arealet,
hvor der er konstateret overtrædelser. Der kan dog fastsættes
en bagatelgrænse, sådan at mindre overtrædelser ikke med-
fører en yderligere støttenedsættelse.
Hvis tilskudsmodtageren via ændringer i ansøgningsskemaet
efter ansøgningsfristens udløb oplyser om, at tilskudsmodta-
geren alligevel ikke ønsker at etablere alle de anmeldte hek-
tar efterafgrøder, vil tilskudsmodtageren alene miste et be-
løb svarende til det beløb, der skal udbetales for arealet, der
alligevel ikke etableres med efterafgrøder. Tilskudsmodta-
geren vil således ikke få en yderligere støttenedsættelse. En
forudsætning herfor er dog, at tilskudsmodtageren har fore-
taget ændringerne i ansøgningsskemaet inden varsling af
kontrol, og inden der ved kontrol er konstateret overtrædel-
ser af reglerne. Tilskudsmodtageren vil dog få reduceret den
samlede kvote for kvælstof for planperioden efter den fore-
slåede bestemmelse i gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 5,
hvis tilskudsmodtageren efter ansøgningsfristen oplyser om,
at tilskudsmodtageren alligevel ikke etablerer de ansøgte
hektar efterafgrøder, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 3.
Det foreslås, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, at afgørelser truffet
efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i
gødskningslovens § 24 c, efter gødskningslovens § 26, stk.
1, skal kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Det foreslås endvidere i gødskningslovens § 26, stk. 2, 1.
pkt., at klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet skal indgi-
ves skriftligt via 1. instansen ved anvendelse af digital selv-
betjening. Hvis den påklagede afgørelse fastholdes af den
myndighed, der har truffet afgørelse i 1. instans, skal myn-
digheden snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3
8
uger efter modtagelsen af klagen videresende denne til kla-
geinstansen, jf. forslaget til gødskningslovens § 26, stk. 2, 2.
pkt. Det foreslås i gødskningslovens § 26, stk. 2, 3. pkt., at
klagen ved videresendelsen skal være ledsaget af den påkla-
gede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens be-
dømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes be-
mærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter.
Den foreslåede klageadgang i de foreslåede bestemmelser i
gødskningslovens § 26, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr.
16, svarer til klageadgangen i den gældende tilskudsordning
om målrettede efterafgrøder.
Det foreslås endvidere, at miljø- og fødevareministeren be-
myndiges til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital
kommunikation mellem virksomheden og Miljø- og Fødeva-
reministeriet i forbindelse med tilskudsordninger etableret i
medfør af den foreslåede bemyndigelse i gødskningslovens
§ 24 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, om ændring af gøds-
kningslovens § 26 a, stk. 1. Den foreslåede ændring indebæ-
rer, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at
kommunikation mellem virksomhederne og Landbrugssty-
relsen skal foregå digitalt, herunder om anvendelse af be-
stemte it-systemer, særlige digitale formater og digital sig-
natur. Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede be-
myndigelse i gødskningslovens § 26 a, stk. 1, vil blive fast-
sat krav om, at ansøgning om tilskud skal ske digitalt i Mil-
jø- og Fødevareministeriets Tast selv-service.
Kravene om anvendelse af digital kommunikation og anven-
delse af bestemte it-systemer, som ministeren foreslås be-
myndiget til at fastsætte i medfør af gødskningslovens § 26
a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, svarer til de krav om
digital kommunikation og anvendelse af bestemte it-syste-
mer, som er fastsat i den gældende tilskudsordning om mål-
rettede efterafgrøder i medfør af stk. 2, 3. pkt., i tekstan-
mærkning nr. 170 til § 24.23.07 i finansloven for 2017 og
2018.
De øvrige regler i gødskningslovens kapitel 6 om admini-
stration af loven vil finde anvendelse for den tilskudsord-
ning, der etableres i medfør af den foreslåede bestemmelse i
gødskningslovens § 24 c. Dette indebærer bl.a., at miljø- og
fødevareministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil,
om nødvendigt til enhver tid mod behørig legitimation uden
retskendelse har adgang til virksomheden for at udføre kon-
trol, samt at virksomhedens ejer eller de hos denne ansatte
skal yde fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen, jf.
gødskningslovens § 28.
3.2. Obligatorisk krav om efterafgrøder
3.2.1. Gældende ret
Gødskningsloven har efter lovens § 1 til formål at regulere
jordbrugets anvendelse af gødning og fastsætte krav om eta-
blering af plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag
med henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof. I
medfør af loven er der fastsat kvælstofreducerende foran-
staltninger, herunder bl.a. krav om etablering af 240.000
hektar efterafgrøder på landsplan, og krav om at virksomhe-
dernes forbrug af kvælstof ikke må overstige virksomhedens
samlede kvote for kvælstof.
Som det fremgår ovenfor af afsnit 2, blev den målrettede ef-
terafgrødeordning iværksat som opfølgning på aftalen om
Fødevare- og landbrugspakken af 22. december 2015, hvor-
ved det blev aftalt, at der skulle ske udfasning af reduktio-
nen af kvælstofnormerne som kvælstofreducerende virke-
middel fra og med planperioden 2016/2017, og at en række
målrettede indsatser som udgangspunkt af frivillig karakter
skulle iværksættes, som en del af paradigmeskiftet for miljø-
reguleringen af landbruget.
Den målrettede efterafgrødeordning består af to dele, hvoraf
den ene del udgøres af den frivillige tilskudsordning om eta-
blering af målrettede efterafgrøder, som er beskrevet oven-
for i afsnit 3.1. Den anden del af den målrettede efterafgrø-
deordning indebærer mulighed for at fastsætte et obligato-
risk og ukompenseret krav om udlægning af målrettede ef-
terafgrøder efter gødskningslovens § 18 a.
Den obligatoriske del af den målrettede efterafgrødeordning,
som kan fastsættes i medfør af gødskningslovens § 18 a, er
sekundær i forhold til den frivillige målrettede efterafgrøde-
ordning etableret i medfør af tekstanmærkning nr. 170 til §
24.23.07 i finansloven for 2017 og 2018, hvilket indebærer,
at den obligatoriske ordning kun bliver iværksat, hvis der ik-
ke er tilstrækkelig tilslutning til den frivillige tilskudsord-
ning til at opnå den forudsatte miljøeffekt.
Efter gødskningslovens § 18 a, stk. 1, er miljø- og fødevare-
ministeren bemyndiget til at fastsætte krav om etablering og
placering af målrettede efterafgrøder i kalenderårene 2017
og 2018, svarende til en samlet kvælstofreduktion på 1.186
tons kvælstof i forhold til kystvande, 3.729 tons kvælstof i
rodzonen i forhold til grundvand samt yderligere 1.934 tons
kvælstof i rodzonen.
Hensigten med iværksættelsen af det obligatoriske målrette-
de efterafgrødekrav er at opnå den kvælstofreduktion, der er
forudsat opnået ved den frivillige målrettede efterafgrøde-
ordning, men som ikke opnås på grund af, at der ikke er an-
meldt efterafgrøder i det omfang eller efter den placering,
der er forudsat ved den frivillige målrettede efterafgrødeord-
ning.
Efter gødskningslovens § 18 a, stk. 2, kan den kvælstofredu-
cerende effekt af målrettede efterafgrøder anmeldt i den fri-
villige efterafgrødeordning, beregningsmæssigt fradrages i
forbindelse med afgørelse af, om der er behov for at fastsæt-
te et obligatorisk krav om målrettede efterafgrøder efter
gødskningslovens § 18 a, stk. 1. Bestemmelsen indebærer, at
der kun fastsættes et målrettet efterafgrødekrav i de områ-
der, hvor indsatsbehovet ikke er opnået fuldt ud ved den fri-
villige målrettede efterafgrødeordning. Ved opgørelsen skal
der derfor tages højde for, hvor mange hektar efterafgrøder,
9
samt deres placering, der er anmeldt under den frivillige
målrettede efterafgrødeordning.
Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 18 a,
stk. 3, bemyndiget til at fastsætte regler om, at dele af den
kvælstofreduktion for 2017, der er fastsat i stk. 1, efter en
konkret vurdering kan medtages i den kvælstofreducerende
indsats i 2018. Det fremgår af bestemmelsen, at der samlet
set maksimalt overføres 10 pct. af indsatsbehovet for 2017
på landsplan. Bestemmelsen indebærer, at et eventuelt re-
stindsatsbehov på op til 10 pct. for 2017 kan overføres til
den kvælstofreducerende indsats, der skal opnås i 2018, så-
fremt den kvælstofreduktion, der er fastsat i § 18 a, stk. 1,
ikke er opnået i tilstrækkeligt omfang i forbindelse med den
frivillige efterafgrødeordning i 2017.
Vurderingen af, om indsatsbehovet i 2017 er opfyldt, er
foretaget efter udløbet af ansøgningsfristen vedrørende den
frivillige målrettede efterafgrødeordning den 21. april 2017,
jf. § 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 320 af 5. april 2017 om
nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder, der henviser til
den ansøgningsfrist, der er fastsat i bekendtgørelse om
markblok og elektronisk Fællesskema, jf. § 7, stk. 1, i be-
kendtgørelse nr. 1417 af 29. november 2016, jf. § 14, stk. 2,
i bekendtgørelse nr. 1697 af 15. december 2017.
Efter § 21 i bekendtgørelse nr. 1649 af 18. december 2017
om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag (herefter
plantedækkebekendtgørelsen), er der i medfør af gøds-
kningslovens § 18 a, stk. 3, udskudt et restindsatsbehov fra
2017 til 2018. Den øvrige del af indsatsbehovet for 2017 er
opnået ved den frivillige målrettede efterafgrødeordning i
2017, hvorfor bemyndigelsen i gødskningslovens § 18 a,
stk. 1, til at fastsætte et obligatorisk efterafgrødekrav ikke er
udnyttet i 2017.
Ved beregningerne af indsatsbehovet i forhold til kystvande,
der fremgår af § 18 a, stk. 1, er der indgået effekter af lem-
pelser og af baseline som beskrevet i rapport fra Aarhus
Universitet (2015): ”Revurdering af baseline”. Desuden ind-
går effekt af ophør med randzoner, effekt af akvakultur, vå-
dområder, minivådområder, skovrejsning m.v.
Indsatsbehovet for grundvand i § 18 a, stk. 1, er opgjort ved
inddragelse af de af ovenstående elementer, der har betyd-
ning i forhold til udvaskningen. Det fastlagte indsatsbehov
tager udgangspunkt i beregninger fra GEUS, som er foreta-
get med Den Nationale Kvælstofmodel, der kan beregne
kvælstoffets transport og retention fra jord til kyst. En andel
af kvælstoffet vil omsættes i transporten fra overfladen til
udledningen i vandmiljøet. Denne omsætning betegnes som
retentionen.
I tilfælde af at det viser sig, at det opgjorte behov for den
kvælstofreducerende indsats fastsat i § 18 a, stk. 1, er be-
hæftet med fejl, er miljø- og fødevareministeren i gøds-
kningslovens § 18 a, stk. 4, bemyndiget til at fastsætte regler
om, at indsatsen tilpasses den nye opgørelse. Bemyndigel-
sen er ikke udnyttet i 2017.
Afgrænsningen af de områder, hvori der kan blive fastsat
krav om målrettede efterafgrøder efter § 18 a, stk. 1, vil ske
med udgangspunkt i den samme opdeling, som anvendes i
den frivillige målrettede efterafgrødeordning (ID15-områ-
der), og som fremgår af Landbrugsstyrelsens kort over vej-
ledende behov for målrettede efterafgrøder. Kortet kan tilgås
via styrelsens hjemmeside.
Krav om målrettede efterafgrøder fastsættes ved bekendtgø-
relse. Bekendtgørelsen vil indeholde koordinater over de
områder, hvor der skal etableres målrettede efterafgrøder.
Bekendtgørelsen vil blive suppleret af et kort over de pågæl-
dende områder, hvor der skal etableres målrettede efteraf-
grøder. Kortet vil kunne tilgås via Landbrugsstyrelsens
hjemmeside.
Som det er tilfældet med efterafgrødekravet fastsat i medfør
af gødskningslovens § 18, vil det målrettede efterafgrøde-
krav i medfør af gødskningslovens § 18 a, stk. 1, blive fast-
sat som en procentsats i forhold til virksomhedens efteraf-
grødegrundareal. Visse virksomheder kan have arealer, der
er beliggende i flere oplande, hvor der kan være fastsat for-
skellige efterafgrødekrav, og der vil derfor blive fastsat reg-
ler om beregning af kravet, således at efterafgrøderne place-
res, hvor der er et indsatsbehov.
De afgrødetyper, der kan anvendes til opfyldelse af efteraf-
grødekravet, krav om etableringstidspunkt o.lign. efter hen-
holdsvis §§ 18 og 18 a er ens.
Det efterafgrødekrav, der kan fastsættes i medfør af gøds-
kningslovens § 18 a, supplerer de efterafgrødekrav, der er
fastsat i medfør af gødskningslovens § 18 og husdyrbruglo-
vens § 5 e. Dette indebærer, at arealer udlagt med målrettede
efterafgrøder ikke vil kunne anvendes til samtidig at opfylde
de øvrige efterafgrødekrav. Det vil dog være muligt at an-
vende de målrettede efterafgrøder til samtidigt at opfylde
forpligtelsen i kvægundtagelsen om, at 80 pct. eller mere af
arealet skal dyrkes med en afgrøde med højt kvælstofoptag
og en lang vækstsæson (fx græsefterafgrøder), jf. § 43, stk.
2, og bilag 2, i bekendtgørelse nr. 865 af 23. juni 2017 om
erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.
med senere ændringer (herefter husdyrgødningsbekendtgø-
relsen). En forudsætning herfor er dog, at betingelserne
under begge ordninger opfyldes.
Virksomheder, der er autoriseret til økologisk jordbrugspro-
duktion eller er under omlægning med henblik på at opnå
autorisation til økologisk jordbrugsproduktion (herefter de
økologiske virksomheder), vil blive undtaget fra kravet om
målrettede efterafgrøder, der fastsættes i medfør af gøds-
kningslovens § 18 a. Dette skyldes, at udfasningen af kvæl-
stofnormreduktionen ikke har indebåret ændringer i den
mængde kvælstofholdig gødning, som disse virksomheder
kan anvende inden for rammerne af reguleringen vedrørende
den økologiske produktionsmetode. Det er derfor fundet
unødvendigt at pålægge økologiske virksomheder et yderli-
gere efterafgrødekrav.
10
Ligeledes vil virksomheder med et efterafgrødegrundareal
på under 10 hektar være undtaget fra krav om målrettede ef-
terafgrøder i medfør af § 18 a. Grænsen er identisk med den
hektargrænse, der er fastsat i plantedækkebekendtgørelsens
§ 2, stk. 1, for så vidt angår efterafgrødekrav fastsat i medfør
af gødskningslovens § 18, stk. 1.
Efter gødskningslovens § 18 b, stk. 1, kan de virksomheder,
som ved ansøgningsfristens udløb har indgivet ansøgning
om tilskud til arealer med efterafgrøder efter den frivillige
efterafgrødeordning, fradrage disse arealer i det målrettede
efterafgrødekrav fastsat i medfør af gødskningslovens § 18
a.
For at sikre at den kvælstofreducerende effekt af det obliga-
toriske målrettede efterafgrødekrav opnås, vil efterafgrøde-
kravets størrelse i de områder, hvor der skal fastsættes et så-
dant krav, blive fastsat således, at det svarer til det individu-
elle områdes indsatsbehov, og der tages herved højde for
fradragsmuligheden i gødskningslovens § 18 b, stk. 1.
Efter gødskningslovens § 18 b, stk. 2, er miljø- og fødevare-
ministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om
fradragsordningen i § 18 b, stk. 1, herunder om fradragets
størrelse. Det er hensigten, at ordningen etableres således, at
virksomhederne kan fradrage de arealer, som de har indgivet
ansøgning om tilskud til under den frivillige målrettede ef-
terafgrødeordning, i det obligatoriske målrettede efterafgrø-
dekrav fastsat i medfør af § 18 a, stk. 1, i det omfang, at den
kvælstofreducerende effekt af efterafgrøder i oplandet ikke
reduceres. Fradragets størrelse vil som udgangspunkt blive
fastsat i forhold til det areal, som virksomheden har indgivet
ansøgning om tilskud til ved ansøgningsfristens udløb. Fra-
draget foretages, uanset om efterafgrøderne rent faktisk
etableres, da miljøeffekten under alle omstændigheder sik-
res, fordi virksomheden ved manglende etablering af målret-
tede efterafgrøder får reduceret virksomhedens samlede
kvote for kvælstof i medfør af gødskningslovens § 7 a. Der
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4,
vedrørende den automatiske kvotereduktion.
Efter gødskningslovens § 18 b, stk. 3, kan miljø- og fødeva-
reministeren fastsætte regler om, at en del af det obligatori-
ske målrettede efterafgrødekrav fastsat efter gødskningslo-
vens § 18 a, stk. 1, kan reduceres for en virksomhed, hvis
det individuelle efterafgrødekrav overstiger et nærmere fast-
sat niveau, i det omfang reduktionen ikke får negativ betyd-
ning for opfyldelsen af indsatsbehovet i det eller de ID15-
områder, hvori virksomhedens arealer er beliggende.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at den enkelte virk-
somhed ikke bliver pålagt et målrettet efterafgrødekrav, der
er større end, hvad der ville svare til en 20 pct. reduktion af
virksomhedens samlede kvælstofkvote.
Som det fremgår ovenfor, så er det en forudsætning for re-
duktionen af virksomhedens individuelle efterafgrødekrav
efter gødskningslovens § 18 b, stk. 3, at det ikke får negativ
betydning for opfyldelsen af indsatsbehovet i det eller de på-
gældende ID15-områder. Såfremt der viser sig et behov for
etablering af efterafgrøder i større omfang for den enkelte
virksomhed, end hvad der ville svare til en 20 pct. reduktion
af virksomhedens samlede kvælstofkvote, vil gødskningslo-
vens § 18 a, stk. 3, kunne anvendes til at fastsætte regler om
overførsel af et mindre indsatsbehov til den følgende plan-
periode, således at virksomhedens samlede kvælstofkvote
ikke reduceres mere end 20 pct.
Hvis en virksomhed ønsker at benytte sig af muligheden ef-
ter regler fastsat i medfør af miljø- og fødevareministerens
bemyndigelse i gødskningslovens § 18 b, stk. 3, for at få
nedsat det målrettede efterafgrødekrav, er det muligt i med-
før af bemyndigelsen at fastsætte, at virksomheden skal do-
kumentere, at det målrettede efterafgrødekrav er større end,
hvad der ville svare til en 20 pct. reduktion af virksomhe-
dens samlede kvælstofkvote.
Efter gødskningslovens § 18 b, stk. 4, kan miljø- og fødeva-
reministeren fastsætte regler om, at virksomheder, der be-
nytter sig af bestemmelser om reduktion af en del af det
målrettede efterafgrødekrav fastsat i medfør af stk. 3, skal
foretage gødningsplanlægning efter gødskningslovens § 21.
Virksomheder, der er registreret i Register for Gødnings-
regnskab efter gødskningslovens § 2, skal allerede efter
gødskningslovens § 21 foretage en gødningsplanlægning for
dyrkede og udtagne arealer, herunder efterafgrødearealerne.
Der er dog ikke fuldstændig sammenfald mellem den gruppe
af virksomheder, der kan registreres efter gødskningslovens
§ 2, og de virksomheder, som kan blive omfattet af regler
fastsat i medfør af bemyndigelserne i gødskningslovens ka-
pitel 3. Bestemmelsen i § 18 b, stk. 4, indebærer, at miljø-
og fødevareministeren som dokumentation kan fastsætte
krav om, at alle virksomheder, der ønsker at benytte sig af
den reduktionsordning, som kan fastsættes i medfør af § 18
b, stk. 3, skal udarbejde en gødningsplanlægning efter § 21,
stk. 1.
Miljø- og fødevareministeren kan efter gødskningslovens §
18 b, stk. 4, 2. pkt., fastsætte nærmere regler om planlægnin-
gen, herunder dens udformning, indhold og indberetning.
Gødningsplanlægningen efter gødskningslovens § 21 skal
ikke indberettes. Bemyndigelsen i gødskningslovens § 18 b,
stk. 4, 2. pkt., indebærer, at ministeren kan fastsætte regler
om, at gødningsplanlægningen skal indberettes til Land-
brugsstyrelsen i forbindelse med ordningen etableret efter §
18 b, stk. 3. Ligeledes vil ministeren efter bemyndigelsen i §
18 b, stk. 4, 2. pkt., kunne fastsætte tidspunktet for foreta-
gelsen og indberetningen af gødningsplanlægningen.
Det følger af gødskningslovens § 21 a, stk. 1, at virksomhe-
den hvert år skal indberette virksomhedens samlede areal,
hvorpå der er etableret plantedække, efter regler fastsat i
medfør af §§ 18 og 18 a. Miljø- og fødevareministeren er i §
21 a, stk. 2, 1. pkt., bemyndiget til at fastsætte nærmere reg-
ler om indberetningen.
Det følger endvidere af § 21 a, stk. 2, 2. pkt., at ministeren
er bemyndiget til at fastsætte krav om, at virksomheden an-
11
giver efterafgrødernes placering på virksomhedens arealer.
Formålet med bemyndigelsen er at sikre en effektiv kontrol
af det målrettede efterafgrødekrav, herunder særligt, om ef-
terafgrøderne er etableret i de berørte områder. Som det
fremgår ovenfor, er der ikke fastsat et obligatorisk efteraf-
grødekrav efter § 18 a i 2017. Bemyndigelsen i gødsknings-
lovens § 21 a, stk. 2, 2. pkt., er derfor heller ikke udnyttet
endnu.
3.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Formålet med lovforslaget er at videreføre den målrettede
efterafgrødeordning i 2018 og udvide ordningen, således at
der også kan fastsættes et efterafgrødekrav i 2019. I 2019 vil
virksomhedernes fleksibilitet i opfyldelsen af efterafgrøde-
kravet blive øget, idet der gives mulighed for anvendelse af
alternative virkemidler til etablering af efterafgrøder.
Lovændringen skal bl.a. bidrage til Danmarks opfyldelse af
nitratdirektivet og vandrammedirektivet og er en opfølgning
på aftalen om Fødevare- og landbrugspakken mellem den
daværende regering (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Al-
liance og Det Konservative Folkeparti fra 22. december
2015.
I forlængelse af aftalen om Fødevare- og landbrugspakken
blev regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti og
Liberal Alliance) og Dansk Folkeparti enige om en aftale
om målrettet regulering til gavn for både erhverv, vandmiljø
og natur, så Danmark kan sætte nye standarder for bæredyg-
tig landbrugsproduktion. I aftalen er der lagt op til, at den
målrettede kvælstofregulering i 2019 bygger videre på regu-
leringen af den målrettede efterafgrødeordning i 2017 og
2018, dog således at landmandens fleksibilitet øges. Det føl-
ger således af aftalen, at landmanden fra 2019 vil kunne
vælge at opfylde efterafgrødekravet ved anvendelse af alter-
nativer til efterafgrøder.
Det følger endvidere af aftalen, at den målrettede regulering
i 2021 skal bidrage med en reduktion af landbrugets kvæl-
stofudledning til kystvande på ca. 3.500 tons kvælstof. Ind-
fasningen af indsatsen sker med en tredjedel årligt fra 2019,
dvs. ca. 1.167 tons i 2019 og 2.333 tons i 2020.
Indsatsen i 2019-2021 fremgår af aftalen om Fødevare- og
landbrugspakken, hvor det fremgår, at målrettet regulering
indfases med 1.167 tons kvælstof til kystvande i 2019, 2.333
tons kvælstof til kystvande i 2020 og 3500 tons kvælstof til
kystvande i 2021. Indsatsen i 2021 er herefter indarbejdet i
grundlaget for vandområdeplanerne 2015-2021. Efter bereg-
ning og placering af ikke-forringelsesindsatsen i de enkelte
oplande er indsatsen til gradvis forbedring herefter fordelt,
således at de nævnte indsatsniveauer i de enkelte år nås.
Indsatsen i 2018 er en indsats, der alene skal bidrage til at
sikre mod forringelse af vandmiljøets tilstand som følge af
lempelserne i Fødevare- og landbrugspakken.
Indsatsen i forhold til at imødegå forringelse i 2018 og
2019-2021 er beregnet ud fra samme grundlæggende forud-
sætninger som anvendt ved fastlæggelse af indsats i 2017 i
den målrettede efterafgrødeordning, idet ikke-forringelses-
indsatsen for 2020 og 2021 dog er samlet i 2019, bortset fra
indsats til imødegåelse af forringelse som følge af akvakul-
tur, som er placeret i 2020. For så vidt angår grundvand er
indsatsen for årene 2018-2021 beregnet på baggrund af en
gennemført optimering af den Nationale Kvælstofmodel
(2017).
Den målrettede regulering skal på samme måde som den
målrettede efterafgrødeordning i 2017 og 2018 beskytte
Danmarks grundvand, kystvandmiljø og natur samtidig med,
at den målrettede regulering giver erhvervsøkonomiske ge-
vinster ved at målrette miljøindsatserne til de områder, hvor
der er et særligt behov for indsats.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at den mål-
rettede efterafgrødeordning i 2017 har opnået sit formål, ef-
tersom der i tilstrækkeligt omfang blev ansøgt om tilskud til
udlægning af de målrettede efterafgrøder, idet der dog blev
overført et mindre antal hektar efterafgrøder til efterafgrøde-
ordningen i 2018. Endvidere har landbrugserhvervet vist
medansvar ved at påtage sig at løfte indsatsbehovet via den
frivillige tilskudsordning. Det har således ikke været nød-
vendigt at fastsætte et obligatorisk efterafgrødekrav efter §
18 a i 2017, idet indsatsbehovet er opnået via den frivillige
ordning og ved udskydelse af en mindre indsats til 2018. På
denne baggrund vurderer ministeriet, at ordningen skal vide-
reføres i 2019.
Ordningen vil ligesom i 2017 bygge på et princip om frivil-
lighed før obligatoriske krav. Ordningen lægger dermed i
høj grad op til, at landbrugserhvervet tager ansvar for at løf-
te indsatsbehovet. Til gengæld kompenseres de virksomhe-
der, som påtager sig ansvar, økonomisk for deres indsats.
Det vil således kun være i tilfælde, hvor indsatsbehovet ikke
løftes i tilstrækkeligt omfang via den frivillige tilskudsord-
ning, at der bliver pålagt obligatoriske, ukompenserede ef-
terafgrødekrav. Virksomhedernes mulighed for at fradrage
efterafgrøder anmeldt under den frivillige ordning i et obli-
gatorisk efterafgrødekrav, betyder samtidigt, at de virksom-
heder, som har deltaget i den frivillige ordning, ved virk-
somhedens opgørelse af sit evt. obligatoriske krav godskri-
ves de hektar, som virksomheden frivilligt har påtaget sig at
etablere.
Med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 7, får
miljø- og fødevareministeren bemyndigelse til at fastsætte et
efterafgrødekrav i særlige områder, hvor der er behov for en
kvælstofreduktionsindsats i 2019.
Den foreslåede ændring i gødskningslovens § 18 a, stk. 1,
indebærer, at ministeren i 2018 kan fastsætte et samlet krav
på 1.025 tons kvælstof til kystvande og 3.774 tons kvælstof i
rodzonen til både grundvand og kystvande. For 2019 skal
kravet svare til en samlet kvælstofreduktion på 1.167 tons
kvælstof i forhold til kystvande, 4.260 tons kvælstof i rodzo-
12
nen til både grundvand og kystvande og yderligere 278 tons
kvælstof i rodzonen.
Indsatsbehovet i stk. 1, er opgjort i forhold til kystvand og
grundvand, samt i forhold til hvor meget kvælstof der om-
sættes i transporten fra overfladen til udledningen i vandmil-
jøet (retention). I det opgjorte indsatsbehov for 2018 er der
taget højde for, at der er overført et restindsatsbehov for
2017.
Det er hensigten, at der i forbindelse med udmøntningen af
kravet i stk. 1, vil blive foretaget en opgørelse af indsatsbe-
hovet i hver af de ca. 3.000 ID15-områder, der findes i Dan-
mark.
ID15-områder er topografisk afgrænsede oplande, som i
gennemsnit er på 15 km2, beliggende inden for et kystvan-
dopland. Der findes 90 kystvandoplande i Danmark. ID15-
områderne er identificeret ved et områdenummer og er af-
grænset som vist i Miljø- og Fødevareministeriets Internet
Markkort. Kystvandoplande består af et antal ID15-områder.
Den geografiske afgrænsning af de 90 kystvandoplande
fremgår af kortmaterialet i vandplanerne for 2. planperiode.
Som det fremgår ovenfor, så vil der kun blive fastsat et krav
om udlægning af efterafgrøder i medfør af bemyndigelsen i
§ 18 a, stk. 1, hvis efterafgrødeindsatsen efter den frivillige
ordning i det enkelte år ikke har været tilstrækkelig til at op-
fylde indsatsbehovet i det pågældende år.
Konstateringen af, hvorvidt der fortsat er et indsatsbehov i
forhold til grundvand i de enkelte områder eller de kystvan-
de, som de pågældende områder afvander til, vil derfor ske
efter udløbet af ansøgningsfristen for den frivillige ordning i
2018 og 2019.
Før der pålægges et krav om etablering af efterafgrøder, vil
indsatsbehovet, der i § 18 a, stk. 1, er angivet i tons kvæl-
stof, blive omregnet til det antal hektar efterafgrøder, der
skal etableres. Der vil for hvert kystvandopland og ID15-
område blive fastlagt, hvor mange hektar efterafgrøder der
skal etableres i området for at opnå indsatsbehovet.
Visse virksomheder kan have arealer, der er beliggende i
flere oplande, hvor der kan være fastsat forskellige efteraf-
grødekrav. Det er hensigten, at der fastsattes regler om be-
regning af virksomhedens samlede krav, således at efteraf-
grøderne placeres, hvor der er et indsatsbehov.
Økologiske virksomheder vil i 2018 ikke blive pålagt krav
om udlægning af målrettede efterafgrøder, da udfasningen af
kvælstofnormreduktionen ikke har indebåret ændringer i den
mængde kvælstofholdig gødning, som disse virksomheder
kan anvende inden for rammerne af reguleringen vedrørende
den økologiske produktionsmetode. Økologiske og ekstensi-
ve arealer, eksempelvis permanent græs, fritages ligeledes
fra reguleringen i 2019, idet den gennemsnitlige udvaskning
fra denne type arealer i forvejen er lav. Det er derfor Miljø-
og Fødevareministeriets vurdering, at økologiske og eksten-
sive arealer allerede er på det udvaskningsniveau, der skal
opnås med reguleringen i 2019.
Det foreslås i § 18 a, stk. 2, at der ved opgørelse af kravet
efter stk. 1, kan fradrages den kvælstofreducerende effekt af
kvælstofreducerende virkemidler, f.eks. efterafgrøder, an-
meldt efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret af
miljø- og fødevareministeren.
Som det fremgår ovenfor, er det hensigten, at der kun vil
blive fastsat et efterafgrødekrav i de områder, hvor indsats-
behovet ikke er opnået fuldt ud ved de frivillige tilskudsord-
ninger om kvælstofreducerende virkemidler i henholdsvis
2018 og 2019. Ved fastsættelsen af kravet efter stk. 1, skal
der derfor tages højde for effekten af virkemidler anmeldt i
den frivillige tilskudsordning for det pågældende ansøg-
ningsår angivet i hektar efterafgrøder, herunder effekten af
virkemidlernes placering.
For at sikre, at den kvælstofreducerende effekt opnås, vil ef-
terafgrødekravet i de områder, hvor der skal fastsættes et så-
dant krav, dog blive fastsat således, at det svarer til det indi-
viduelle områdes fulde indsatsbehov, jf. § 18 a, stk. 1 og 2.
Ministeren foreslås i § 18 a, stk. 3, bemyndiget til at fastsæt-
te nærmere regler om kravet efter stk. 1, herunder om af-
grænsningen af de særlige områder, hvori efterafgrøderne
skal placeres, om efterafgrødernes nærmere placering i om-
råderne, på hvor stor en del af virksomhedens areal efteraf-
grøder skal etableres og om beregningen heraf, om hvilke
afgrødetyper der kan anvendes som efterafgrøder og om
dyrkningen af disse m.v. Den foreslåede bemyndigelse er
ny, og med den foreslåede bestemmelse lovfæstes ministe-
rens mulighed for bl.a. at fastsætte regler om, hvilket afgrø-
detyper der kan anvendes som efterafgrøder, og nærmere
regler om dyrkning af efterafgrøderne, herunder etablerings-
og destruktionsfrister.
Det er hensigten, at der for efterafgrøder etableret til opfyl-
delse af krav fastsat i medfør af § 18 a vil blive fastsat
samme regler for afgrødetyper og dyrkning af efterafgrøder-
ne, herunder etablerings- og destruktionsfrister for eftergrø-
der, som ifølge plantedækkebekendtgørelsen gælder for ef-
terafgrødekravet fastsat efter § 18, stk. 1. For at opnå den
forudsatte effekt af efterafgrødekravet er det hensigten at
fastsætte regler om, at arealer udlagt med efterafgrøder til
opfyldelse af efterafgrødekravet fastsat efter gødskningslo-
vens § 18 a ikke samtidig kan anvendes til opfyldelse af øv-
rige efterafgrødekrav.
Det er endvidere hensigten, at efterafgrødekravet efter § 18
a fastsættes i procent af virksomhedens efterafgrødegrund-
areal i det pågældende ID15-område eller kystvandopland.
Det er herudover hensigten, at virksomheder med et efteraf-
grødegrundareal på under 10 hektar ikke forpligtes til at eta-
blere efterafgrøder i medfør af § 18 a. Der gælder en tilsva-
rende begrænsning for efterafgrødekrav fastsat i medfør af
gødskningslovens § 18, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, 3. pkt., i plante-
dækkebekendtgørelsen.
13
Det er hensigten, at der vil blive udstedt en bekendtgørelse,
som indeholder koordinater over de områder, hvor der skal
etableres efterafgrøder efter § 18 a. Et kort over områderne
vil endvidere kunne tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemme-
side.
Som det fremgår ovenfor, er formålet med gødskningslo-
vens § 18 b, stk. 1, at sikre, at virksomhederne ved bereg-
ningen af virksomhedens evt. obligatoriske efterafgrødekrav
godskrives de hektar med efterafgrøder, som virksomheden
via tilskudsordningen frivilligt har påtaget sig at etablere.
Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr. 10, at de virksom-
heder, som har indgivet ansøgning om tilskud til kvælstofre-
ducerende virkemidler efter regler i en tilskudsordning etab-
leret af miljø- og fødevareministeren, for det pågældende
ansøgningsår kan reducere virksomhedens efterafgrødekrav
pålagt i medfør af § 18 a med et areal, der svarer til det ef-
terafgrødeareal, der ved udløbet af ansøgningsfristen er om-
fattet af ansøgningen for det pågældende ansøgningsår.
3.3. Alternativ opfyldelse af obligatorisk krav om efterafgrø-
der
3.3.1. Gældende ret
Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 19,
stk. 1, bemyndiget til at etablere særlige ordninger, som den
enkelte virksomhed kan vælge som alternativ til etablering
af efterafgrøder efter § 18.
Formålet med bestemmelsen er at give de virksomheder, der
er omfattet af krav om udlægning af efterafgrøder fastsat i
medfør af gødskningslovens § 18, en større fleksibilitet ved
tilrettelæggelsen af driften af virksomheden. Fleksibiliteten
består i, at virksomhederne kan opfylde deres forpligtelser
fastsat i medfør af § 18, ved at anvende andre virkemidler,
der har en tilsvarende kvælstofreducerende effekt som efter-
afgrøder. Hvis det på grund af f.eks. vejrmæssige eller
driftsmæssige årsager ikke er hensigtsmæssigt at etablere ef-
terafgrøder, vil virksomheden fortsat kunne opfylde sit krav,
selvom der anvendes et alternativt virkemiddel.
Det er en forudsætning for iværksættelse af disse alternative
ordninger, at der er tilstrækkelig viden om miljøeffekten af
det enkelte virkemiddel.
Bemyndigelsen i gødskningslovens § 19, stk. 1, er udnyttet i
plantedækkebekendtgørelsen til at fastsætte følgende ord-
ninger om virkemidler med kvælstofreducerende effekt, som
kan anvendes til opfyldelse af efterafgrødekravet fastsat i
medfør af gødskningslovens § 18, stk. 1, i stedet for etable-
ring af efterafgrøder:
– Udlægning af mellemafgrøder, jf. plantedækkebekendt-
gørelsens § 6.
– Arealer etableret med energiafgrøder, jf. plantedækkebe-
kendtgørelsens § 7.
– Braklagte arealer etableret med græs, jf. plantedækkebe-
kendtgørelsens § 8.
– Braklagte arealer langs vandløb og rundt om søer, jf.
plantedækkebekendtgørelsens § 9.
– Afbrænding af fiberfraktionen af forarbejdet husdyrgød-
ning, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 10.
– Tidlig såning af vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og tri-
ticale, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 11.
For at sikre at effekten af de alternative virkemidler mod-
svarer efterafgrødernes effekt, er miljø- og fødevareministe-
ren i gødskningslovens § 19, stk. 3, bl.a. bemyndiget til at
fastsætte nærmere regler om ordningerne fastsat i medfør af
gødskningslovens § 19, stk. 1, herunder om frister og om-
regningsfaktorer, samt krav om til- og afmelding m.v.
Denne bemyndigelse er anvendt til at fastsætte en omreg-
ningsfaktor for hver af de enkelte virkemidler, og andre be-
tingelser, som skal være opfyldt for, at de alternative virke-
midlers effekt modsvarer efterafgrødevirkemidlets effekt.
Sådanne øvrige betingelser kan angå, hvilke afgrødearter der
kan anvendes, frister for såning og destruktion m.v.
Da der er tale om frivillige ordninger, som den enkelte virk-
somhed kan vælge at anvende i stedet for at etablere efteraf-
grøder, og med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt
grundlag for kontrollen med efterafgrødekravet, er der end-
videre i medfør af bemyndigelsen i gødskningslovens § 19,
stk. 3, i plantedækkebekendtgørelsens § 15 fastsat frister for
til- og afmelding af ordningerne.
Virksomheder, der er omfattet af kravet om etablering af ef-
terafgrøder, og som i en planperiode etablerer flere hektar
med efterafgrøder, end der skal til for at opfylde planperio-
dens efterafgrødekrav, har mulighed for at ”opspare” effek-
ten af de ekstra udlagte hektar med efterafgrøder (også be-
nævnt som overskud af efterafgrøder), jf. plantedækkebe-
kendtgørelsens § 12. Efterafgrøder, der er etableret f.eks. til
opfyldelse af efterafgrødekrav fastsat i medfør af anden lov-
givning, kan ikke anvendes til opsparing, medmindre dette
er tilladt efter den pågældende lovgivning. Dette kan f.eks.
være efterafgrøder, der er udlagt som miljøfokusområder ef-
ter reglerne i bekendtgørelse nr. 1259 af 26. oktober 2016
om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordnin-
gen m.v.
Overskud af efterafgrøder kan efter plantedækkebekendtgø-
relsens § 13 anvendes i en senere planperiode til opfyldelse
af den valgte planperiodes efterafgrødekrav eller overføres
til en anden virksomhed til opfyldelse af denne virksomheds
efterafgrødekrav. Der er fastsat visse betingelser for overfør-
sel af overskud af efterafgrøder mellem virksomheder, og
der er fastsat differentierede omregningsfaktorer, således at
der tages højde for den eventuelle forskel på, hvor meget or-
ganisk gødning henholdsvis den afgivende og modtagende
virksomhed udbringer pr. hektar harmoniareal. De betingel-
ser, som er fastsat for overførsel mellem virksomheder, er
fastsat for at sikre miljøeffekten.
Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 19,
stk. 2, bemyndiget til at etablere pilotprojektordninger, hvor-
14
efter en eller flere virksomheder kan ansøge om at anvende
lokale virkemidler som alternativ til udlægning af efteraf-
grøder til opfyldelse af efterafgrødekravet fastsat i medfør af
gødskningslovens § 18. I medfør af bemyndigelsen i § 19,
stk. 2, er der oprettet en pilotprojektordning om præcisions-
landbrug, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 18.
Bemyndigelsen i gødskningslovens § 19, stk. 3, til at fast-
sætte frister og omregningsfaktorer, samt krav om til- og af-
melding m.v. med henblik på at sikre, at effekten af de alter-
native virkemidler modsvarer efterafgrødernes effekt, om-
fatter også pilotprojektordningerne, der kan fastsættes i
medfør af gødskningslovens § 19, stk. 2.
Pilotprojektordningerne i medfør af § 19, stk. 2, etableres i
modsætning til ordningerne fastsat i medfør af lovens § 19,
stk. 1, som ansøgningsordninger. Miljø- og fødevareministe-
ren er derfor i gødskningslovens § 19, stk. 4, 1. pkt., bemyn-
diget til at fastsætte regler om ansøgningens indgivelse, ind-
hold, oplysninger og formkrav. Ministeren er endvidere i
gødskningslovens § 19, stk. 4, 2. pkt., bemyndiget til at fast-
sætte individuelle vilkår i afgørelserne, der angår det kon-
krete projekt, der er omfattet af ansøgningen.
Det er efter gældende ret ikke muligt at anvende alternative
virkemidler til opfyldelse af virksomhedernes målrettede ef-
terafgrødekrav fastsat i medfør af § 18 a.
3.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 12, at ministerens be-
myndigelser i gødskningslovens § 19, stk. 1 og 2, udvides,
således at det bliver muligt at fastsætte regler om, at virk-
somhederne også kan anvende alternative virkemidler til
etablering af efterafgrøder med henblik på opfyldelse af det
efterafgrødekrav, der fastsættes i medfør af gødskningslo-
vens § 18 a.
Med henblik på at sikre enkelthed og gennemskuelighed for
den enkelte virksomhed er det hensigten, at betingelser og
frister vedrørende alternativerne til udlægning af efterafgrø-
der til opfyldelse af krav fastsat i medfør af § 18 a, der fast-
sættes efter gødskningslovens § 19, stk. 3 og 4, så vidt mu-
ligt følger de betingelser og frister, der gælder for alternative
virkemidler til opfyldelse af efterafgrødekrav fastsat i med-
før af § 18. Såfremt de gældende regler i plantedækkebe-
kendtgørelsen ændres, forventes reglerne for efterafgrøder
efter § 18 a, ændret tilsvarende.
For at sikre den forudsatte effekt af alternativer til opfyldel-
se af efterafgrødekravet fastsat efter § 18 a, vil der i medfør
af § 19, stk. 3, blive stillet krav om, at alternativerne etable-
res i det samme ID15-område eller kystvandopland, som ef-
terafgrødekravet skal opfyldes i.
Som det fremgår af lovforslagets § 5, stk. 3, foreslås det, at
den foreslåede ændring af gødskningslovens § 19, stk. 1 og
2, træder i kraft 1. januar 2019. Det er hensigten, at mulig-
heden for at anvende alternative virkemidler til opfyldelse af
efterafgrødekrav fastsat i medfør af § 18 a, vil blive tilgæn-
gelig for virksomhederne fra planperioden 2019/2020, som
påbegyndes den 1. august 2019, som en del af målrettet re-
gulering.
I 2019 skal der i et stort antal ID15-områder gennemføres en
indsats med henblik på at imødegå forringelser af grund-
vandsforekomster. Det vil derfor i forhold til opfyldelse af
efterafgrødekrav fastsat i medfør af gødskningslovens § 18
a, være nødvendigt at begrænse muligheden for at anvende
alternative virkemidler til ordninger om virkemidler, der har
en grundvandseffekt.
Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr. 13, at miljø- og
fødevareministeren i gødskningslovens § 19, stk. 3, 2. pkt.,
bemyndiges til at fastsætte, at visse af ordningerne efter §
19, stk. 1 og 2, kun kan anvendes som alternativ til etable-
ring af efterafgrøder fastsat i medfør af § 18.
Det er derfor hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i
gødskningslovens § 19, stk. 3, 2. pkt., vil blive anvendt til at
fastsætte, at muligheden for at anvende braklagte arealer
langs vandløb og søer som alternativ til efterafgrøder be-
grænses til opfyldelse af efterafgrødekravet fastsat efter §
18. Dette gælder tillige muligheden for at overføre oversky-
dende efterafgrødearealer i en planperiode (opsparing) til
opfyldelse af efterafgrødekrav i en senere planperiode eller
overdragelse af efterafgrødearealerne til en anden virksom-
hed til opfyldelse af denne virksomheds efterafgrødekrav.
3.4. Forbrænding og brænding af husdyrgødning og forar-
bejdet husdyrgødning
3.4.1. Gældende ret
Efter gødskningslovens § 5 må forbruget af kvælstof til gød-
ningsformål i en planperiode ikke overstige den samlede
kvote for kvælstof i planperioden. Gødskningslovens §§
10-14 indeholder bestemmelser om beregning af virksomhe-
dens forbrug af kvælstof i husdyrgødning, forarbejdet hus-
dyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og
handelsgødning.
Husdyrbrugloven indeholder i § 5 a en bemyndigelse for
miljø- og fødevareministeren til bl.a. at fastsætte regler om
lofter for den højest tilladelige mængde udbragt fosfor pr.
hektar fra gødning. Bemyndigelsen er udnyttet i husdyrgød-
ningsbekendtgørelsens kapitel 13. Husdyrbruglovens §§ 5
g-5 k indeholder bestemmelser om beregning af jordbrugs-
virksomhedens forbrug af fosfor i husdyrgødning, forarbej-
det husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgød-
ning og handelsgødning svarende til gødskningslovens §§
10-14.
Til brug for beregning af virksomhedens forbrug af hen-
holdsvis kvælstof og fosfor er der i de to love fastsat regler
for indberetning af til- og fraførsel af gødning og lageropgø-
relse. Bl.a. er miljø- og fødevareministeren i gødskningslo-
15
vens § 11, stk. 7, 1. pkt., bemyndiget til at fastsætte regler
om, at kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgød-
ning afsat til et miljøgodkendt anlæg, der forbrænder affald,
kan fratrækkes i jordbrugsvirksomhedens forbrug af kvæl-
stof. En tilsvarende bemyndigelse for så vidt angår fratræk-
ning af fosfor findes i husdyrbruglovens § 5 h, stk. 7.
Bemyndigelsen i gødskningslovens § 11, stk. 7, 1. pkt., er
anvendt til at fastsætte en bestemmelse i gødskningsbe-
kendtgørelsens § 13, stk. 3, om, at kvælstofindholdet i den
husdyrgødning, der i planperioden er anvendt til forbræn-
ding i anlæg, der er godkendt i henhold til den til enhver tid
gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald,
kan fratrækkes i gødningsregnskabet. I medfør af husdyr-
bruglovens § 5 h, stk. 7, er der fastsat en tilsvarende bestem-
melse i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 52, stk. 3, for så
vidt angår muligheden for at fratrække fosfor.
Ministeren er endvidere i gødskningslovens § 11, stk. 7, 2.
pkt., bemyndiget til at fastsætte regler om, at kvælstof i hus-
dyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, som jordbrugs-
virksomheder har afbrændt i eget miljøgodkendt forbræn-
dingsanlæg, på visse nærmere fastsatte betingelser kan fra-
trækkes i virksomhedens forbrug af kvælstof.
Denne bemyndigelse er sammen med § 11, stk. 7, 1. pkt.,
hjemmel til gødskningsbekendtgørelsens § 13, stk. 3, der er
beskrevet ovenfor. Endvidere er der i medfør af bemyndi-
gelsen i § 11, stk. 7, 2. pkt., i gødskningsbekendtgørelsens §
33 fastsat regler for forbrændingsanlæg, der tilhører registre-
rede virksomheder. Reglerne fastsat i gødskningsbekendtgø-
relsens § 33 skal sikre, at forbrændingsanlægget ved kon-
trollen kan dokumentere, at der er forbrændt den mængde
husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning i anlægget,
som er opgivet i gødningsregnskabet. Yderligere skal regler-
ne sikre, at selve forbrændingen er udført, så der efter for-
brænding ikke er kvælstof tilstede i asken. Dette skal yderli-
gere understøttes af krav til prøvetagning. Formålet er i sin
helhed at sikre, at der ikke vil kunne udbringes et kvælstof-
holdigt restprodukt på landbrugsjorden, som ikke fremgår af
gødningsregnskabet.
Husdyrbrugloven indeholder ikke en bemyndigelse svarende
til gødskningslovens § 11, stk. 7, 2. pkt., i forhold til fosfor,
fordi fosfor i modsætning til kvælstof ikke forsvinder ved
forbrænding. Dette begrænser anvendelsesområdet for hus-
dyrgødningsbekendtgørelsens § 52, stk. 3, til fosfor i hus-
dyrgødning afgivet til forbrænding på anlæg og ikke fosfor i
husdyrgødning forbrændt på virksomhedens eget forbræn-
dingsanlæg.
3.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Nærværende lovforslag skal bl.a. fjerne en af barriererne for
alternativ anvendelse af husdyrgødning. Det foreslås at ænd-
re gødskningslovens § 11, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 5
og 6, således at miljø- og fødevareministeren får bemyndi-
gelse til at fastsætte regler om fratrækning af kvælstof i hus-
dyrgødning og forarbejdet husdyrgødning i virksomhedens
forbrug af kvælstof i tilfælde, hvor virksomheden har afsat
husdyrgødningen eller den forarbejdede husdyrgødning til et
forbrændingsanlæg eller et brændingsanlæg eller har for-
brændt husdyrgødningen eller den forarbejdede husdyrgød-
ning i virksomhedens eget forbrændingsanlæg eller bræn-
dingsanlæg.
I forhold til husdyrbrugloven foreslås bemyndigelsen i § 5 h,
stk. 7, affattet således, at den også giver mulighed for at
fastsætte regler om, at jordbrugsvirksomheden kan fratræk-
ke fosfor i fosforregnskabet, når gødningen er afsat til bræn-
dingsanlæg. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 7.
For jordbrugsvirksomheder, som har eget forbrændingsan-
læg eller brændingsanlæg, og som afsætter asken fra for-
brændt husdyrgødning uden for jordbrugsvirksomheden, bli-
ver det efter lovforslagets § 2, nr. 6, muligt fra den 1. august
2019 at trække fosforen i den afsatte forbrændte husdyrgød-
ning fra i virksomhedens samlede forbrug af fosfor. I den
forbindelse vil der i medfør af husdyrbruglovens § 5 h, stk.
3, jf. § 5 d, blive fastsat regler om jordbrugsvirksomhedens
maksimale ultimolager af fosfor i forbrændt husdyrgødning.
Det er hensigten, at jordbrugsvirksomheden maksimalt må
have et ultimolager på 50 pct. af den husdyrgødning, forar-
bejdede husdyrgødning og aske fra forbrændt husdyrgød-
ning, der er produceret eller modtaget i planperioden. Her-
ved ændres husdyrgødningsbekendtgørelsens eksisterende
loft over størrelsen af jordbrugsvirksomhedens eventuelle
akkumulering af fosfor i husdyrgødningslageret til også at
omfatte lageret af restproduktet fra forbrændt husdyrgød-
ning.
Et forbrændingsanlæg til husdyrgødning og forarbejdet hus-
dyrgødning er et anlæg, der forbrænder husdyrgødning og
fraktioner af husdyrgødning fra en eller flere husdyrprodu-
center eller fra et eller flere forarbejdningsanlæg, og som
ved forbrænding omdanner husdyrgødningen eller den forar-
bejdede husdyrgødning til energi, røggasser og aske. For-
brændingsanlæg skal efter gældende ret være godkendt i
overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelsen
om anlæg, der forbrænder affald.
Et brændingsanlæg er et anlæg, som er godkendt artikel 24,
stk. 1, litra d, i biproduktforordningen til brænding af hus-
dyrgødning som brændsel. For at blive godkendt skal anlæg-
get opfylde betingelserne i gennemførelsesforordningen.
Gennemførelsesforordningen til biproduktforordningen blev
ændret ved Kommissionens forordning (EU) Nr. 592/2014
af 3. juni 2014. Ændringsforordningen fastsætter rammer for
anvendelse af fjerkrægødning som brændsel på gårdanlæg,
herunder driftsbetingelser for brændingsanlægget og beskri-
velse af typer af anlæg, gødningen kan brændes på.
Gennemførelsesforordningen til biproduktforordningen blev
ændret igen ved Kommissionens forordning (EU) Nr.
2017/1262 af 12. juli 2017. Med denne ændring er der ble-
vet åbnet op for en bredere anvendelse af husdyrgødning
16
som brændsel, under forudsætning af at betingelserne for
brænding beskrevet i forordningen er overholdt.
Den gældende regulering i gødskningsloven og husdyrbrug-
loven og regler udstedt i medfør heraf tager ikke i tilstræk-
kelig grad højde for anvendelsen af husdyrgødning og forar-
bejdet husdyrgødning som brændsel i brændingsanlæg god-
kendt efter regler fastsat i gennemførelsesforordningen til
biproduktforordningen. De foreslåede ændringer af gøds-
kningsloven og husdyrbrugloven om brændingsanlæg er så-
ledes et forslag om tilpasning af den nationale lovgivning til
gennemførelsesforordningen, for så vidt angår brugen af
husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning som brændsel
i brændingsanlæg.
Med forslaget er det hensigten at fastsætte regler, der lige-
stiller brænding af husdyrgødning i brændingsanlæg god-
kendt efter artikel 24, stk. 1, litra d, i biproduktforordningen
med forbrænding i miljøgodkendte forbrændingsanlæg i re-
lation til mulighederne for at trække kvælstof henholdsvis
fosfor ud af gødningsregnskabet. Samtidig indebærer forsla-
get, at jordbrugsvirksomhederne får et incitament til at an-
vende asken fra forbrændt husdyrgødning som gødning og
dermed nyttiggøre fosforressourcen i asken.
3.5. Overgangsbestemmelser for visse husdyrbrug
3.5.1. Gældende ret
Etablering af husdyrbrug kræver forudgående godkendelse
eller tilladelse efter husdyrbruglovens § 16 a, stk. 1 og 2, og
§ 16 b, stk. 1. Disse regler trådte i kraft 1. august 2017 som
følge af ændringerne af husdyrbrugloven, der følger af lov
nr. 204 af 28. februar 2017 om ændring af lov om miljøgod-
kendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse, lov
om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække
og forskellige andre love (Ny regulering af husdyrbrug m.v.
og indførelse af generelle regler for anvendelse af gødning
på arealer og for husdyrbrug m.v. som udmøntning af dele
af fødevare- og landbrugspakken samt ændringer som følge
af VVM-direktivet m.v.). Det, der kræver godkendelse eller
tilladelse efter de nævnte bestemmelser, er etablering af hus-
dyrbrug. Godkendelsespligten gælder ved etablering af hus-
dyrbrug med en ammoniakemission på mere end 3.500 kg
NH3-N pr. år eller med flere end 2.000 stipladser til fede-
svin, flere end 750 stipladser til søer eller flere end 40.000
stipladser til fjerkræ, jf. § 16 a, stk. 1 og 2.
Etablering af husdyrbrug, der ikke er omfattet af godkendel-
sespligt, kræver tilladelse efter § 16 b, stk. 1. For at der er
tale om et husdyrbrug, skal der på en ejendom være eller bli-
ve mere end 100 m2 produktionsareal. Kravet om tilladelse
udløses således som udgangspunkt ved etablering af mere
end 100 m2 produktionsareal på ejendommen. Efter § 7 i be-
kendtgørelse nr. 1380 af 30. november 2017 om godkendel-
se og tilladelse m.v. af husdyrbrug (herefter husdyrgodken-
delsesbekendtgørelsen) er tilladelseskravet dog i visse tilfæl-
de hævet til 150-300 m2 produktionsareal. Hvad der forstås
ved produktionsareal, er nærmere reguleret i husdyrgodken-
delsesbekendtgørelsen og omfatter navnlig det areal i stalde-
ne, hvor dyrene er.
Efter de regler, der gjaldt før 1. august 2017, krævede eta-
blering af husdyrbrug tilladelse eller godkendelse efter hus-
dyrbruglovens nu ophævede §§ 10-12. Hvorvidt der var
krav om tilladelse eller godkendelse afhang af dyreholdets
størrelse udtrykt i antallet af dyreenheder på husdyrbruget.
Der henvises herom i øvrigt til lovforslaget, jf. Folketingsti-
dende 2016-17, A, L 114 som fremsat, side 52, bl.a. pkt.
5.3.1.1.1.
Overgangsbestemmelserne i § 10 i lov nr. 204 af 28. februar
2017 om ændring af bl.a. husdyrbrugloven fastsætter, hvor-
når godkendelsespligten eller tilladelseskravet i husdyrbrug-
lovens § 16 a, stk. 1 og 2, og § 16 b, stk. 1, får virkning for
husdyrbrug, der er etableret før nævnte lovs ikrafttræden.
Det følger af overgangsbestemmelserne, at husdyrbrug, der
er tilladt eller godkendt efter de tidligere gældende §§ 10-12
i husdyrbrugloven, bliver omfattet af krav om godkendelse
eller tilladelse efter den gældende lovs §§ 16 a, stk. 1 og 2,
og § 16 b, stk. 1, når husdyrbruget foretager ændringer eller
udvidelser, som kan indebære forøget forurening eller andre
virkninger på miljøet. På samme måde følger det af over-
gangsbestemmelserne, at husdyrbrug, der er etableret før 1.
januar 2007, hvor husdyrbrugloven (hovedloven) trådte i
kraft, bliver omfattet af pligten til at indhente en godkendel-
se eller tilladelse efter § 16 a, stk. 1 og 2, og § 16 b, stk. 1,
når husdyrbruget foretager ændringer eller udvidelser.
Indtil de pågældende husdyrbrug eventuelt foretager udvi-
delser eller ændringer, der bringer dem ind under godken-
delses- og tilladelsesordningen i husdyrbruglovens §§ 16 a
og 16 b via overgangsbestemmelserne, vil de være reguleret
af deres hidtidige retsgrundlag, dvs. den tilladelse, godken-
delse, anmeldelse m.v., der fastsætter produktionsrammen
for det enkelte husdyrbrug, samt husdyrbrugslovens regler
om påbud, herunder evt. regler om revurdering og retsbe-
skyttelse m.v., afhængig af den konkrete situation.
3.5.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår overordnet af lovbemærkningerne til over-
gangsbestemmelserne i § 10 i lov nr. 204 af 28. februar
2017, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 114 som fremsat,
at det har været hensigten, at alle typer af husdyrbrug, der er
etableret før ændringslovens ikrafttræden den 1. august
2017, skal omfattes af pligten til at indhente en godkendelse
eller tilladelse efter § 16 a, stk. 1 og 2, og § 16 b, stk. 1, når
husdyrbruget foretager ændringer eller udvidelser i nærmere
bestemt omfang.
Efter ordlyden af § 10, stk. 1 og 2, er husdyrbrug, der er lov-
ligt etableret i perioden fra 1. januar 2007, hvor husdyrbrug-
loven (hovedloven) trådte i kraft, og frem til 1. august 2017,
hvor lov nr. 204 af 28. februar 2017 (ændringslov) trådte i
kraft, men uden at være omfattet af krav om tilladelse eller
17
godkendelse efter de før 1. august 2017 gældende regler,
dog ved en fejl ikke omfattet. Det drejer sig om ejendomme,
der er husdyrbrug efter den gældende definition i husdyr-
bruglovens § 3, stk. 1, nr. 1, og hvor der lovligt er etableret
et dyrehold på op til og med 15 dyreenheder i overensstem-
melse med de regler, der gjaldt før 1. august 2017. Sådanne
husdyrbrug er således utilsigtet ikke omfattet af pligten til at
indhente en forudgående godkendelse eller tilladelse efter §
16 a, stk. 1 og 2, og § 16 b, stk. 1, ved ændringer eller udvi-
delser. De er dog omvendt ikke forhindret i at ansøge om
godkendelse eller tilladelse efter §§ 16 a eller 16 b og reg-
lerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.
De pågældende husdyrbrug vil som udgangspunkt være re-
guleret af husdyrbruglovens generelle krav til placering,
husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om bl.a. indretning
og drift af stalde, krav til opbevaring af gødning og ensilage
m.v. og pligt til forudgående anmeldelse af stalde, mødding-
pladser, gyllebeholdere m.v. og eventuelle udvidelser af ek-
sisterende dyrehold. Endvidere er de omfattet af bl.a. hus-
dyrbruglovens §§ 42 og 43 om kommunalbestyrelsens ad-
gang til i visse tilfælde at meddele påbud om at nedbringe
forurening eller ophøre med bestemte aktiviteter. Kriteriet
for meddelelse af påbud efter § 42 er, om et konkret husdyr-
brug medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forure-
ning eller nærliggende risiko herfor.
I forbindelse med forhåndsanmeldelser efter § 70 i husdyr-
gødningsbekendtgørelsen, byggesagsbehandling, naboklager
m.v. vil kommunalbestyrelsen kunne få forhåndskendskab
til udvidelser eller ændringer af disse husdyrbrug og i den
forbindelse kunne tilkendegive, at den pågældende udvidel-
se eller ændring f.eks. forventes at medføre krav om be-
grænsning af husdyrbrugets forurening gennem påbud efter
lovens § 42.
Den nærmere udformning af et eventuelt påbud vil afhænge
af den konkrete sag, og indholdet vil efter omstændigheder-
ne kunne være meget lig en godkendelse eller tilladelse efter
§§ 16 a eller 16 b. Formelt er der dog tale om påbud, der
f.eks. ikke er omfattet af retsbeskyttelse, offentlighedsproce-
durer m.v.
Det er efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse uhen-
sigtsmæssigt, at de pågældende husdyrbrug ikke er undergi-
vet samme regulering som øvrige husdyrbrug. Af hensyn til
formålet med godkendelses- og tilladelsesordningen og til
klarhed i reguleringen for såvel ejere m.v. af sådanne min-
dre husdyrbrug som omboende og administrerende myndig-
heder bør den nugældende – og utilsigtede – retstilstand æn-
dres snarest muligt.
Det foreslås på den baggrund i lovforslagets § 3, at over-
gangsbestemmelsen i § 10, stk. 1, i lov nr. 204 af 28. februar
2017 om ændring af bl.a. husdyrbrugloven ændres, således
at pligten til at indhente en forudgående godkendelse eller
tilladelse efter § 16 a, stk. 1 og 2, eller § 16 b, stk. 1, også
gælder for husdyrbrug, som er lovligt etableret i perioden fra
den 1. januar 2007 til og med den 31. juli 2017 uden tilladel-
se og godkendelse efter de tidligere gældende regler i hus-
dyrbruglovens §§ 10-12. Forslaget indebærer, at de pågæl-
dende husdyrbrug omfattes af krav om godkendelse eller til-
ladelse, når de foretager udvidelser eller ændringer efter
ikrafttrædelsen af bestemmelsen.
Det foreslås endvidere, at ændringen træder i kraft snarest
muligt efter vedtagelsen.
Indtil ændringen er trådt i kraft, vil husdyrbrugene navnlig
være reguleret af reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen,
herunder anmeldepligten, kommunalbestyrelsens eventuelle
påbud og forbud efter husdyrbruglovens §§ 42 og 43 samt
regler i anden lovgivning. Et husdyrbrug vil dog også frivil-
ligt kunne søge om godkendelse eller tilladelse i overens-
stemmelse med husdyrbruglovens §§ 16 a og 16 b og hus-
dyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Derved vil husdyrbrugets
miljøpåvirkning konkret blive vurderet, og rammerne for
produktionen vil blive udtrykt i vilkår omfattet af retsbe-
skyttelse m.v., som gælder for godkendelser og tilladelser.
Dette vil bl.a. kunne være hensigtsmæssigt af hensyn til in-
vesteringssikkerhed, finansieringsmuligheder m.v.
3.6. Ændringer i husdyrbrugloven i øvrigt
Lovforslagets § 2 indeholder udover de ændringer af hus-
dyrbrugloven, der er beskrevet i afsnit 3.4., navnlig justerin-
ger af husdyrbruglovens definitioner af fjerkræ, husdyran-
læg og gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg, jf. bemærk-
ningerne under afsnit 3.6.1. og 3.6.2.
Der foreslås desuden en mindre ændring af husdyrbruglo-
vens § 5 c, således at der anvendes den kønsneutrale beteg-
nelse »den ansvarlige for driften« fremfor »driftsherren«.
Herudover foreslås det at rette nogle mindre fejl i husdyr-
bruglovens §§ 42 og 43, således at det, der er omfattet af
disse bestemmelser, er husdyrbrug, husdyranlæg og gød-
nings- og ensilageopbevaringsanlæg. Der henvises om disse
ændringer til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 5, 10 og
11.
3.6.1. Særligt om definitionerne af gødnings- og ensilageop-
bevaringsanlæg
3.6.1.1. Gældende ret
Husdyrbruglovens § 3, stk. 1, indeholder definitioner af de
centrale ord og begreber i loven. Visse definitioner er ind-
byrdes sammenhængende. I relation til godkendelses- og til-
ladelsesordningen i lovens §§ 16 a og 16 b er husdyrbrug
det helt centrale begreb. Ved husdyrbrug forstås det eller de
husdyranlæg, der tilsammen har et produktionsareal på mere
end 100 m2, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og an-
dre driftsbygninger m.v. til brug for husdyrhold, som ligger
på samme ejendom.
Lovens § 3, stk. 1, nr. 2, indeholder i forlængelse heraf en
definition af gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg, som
18
danner grundlag for såvel forståelsen af begrebet husdyr-
brug, lovens bestemmelser om placering af anlæg på hus-
dyrbrug som regler i medfør af loven om f.eks. krav til ind-
retning, drift og placering af ensilagepladser, gyllebeholdere
m.v.
Ved gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg forstås bygnin-
ger eller andre fast placerede indretninger, hvor der opbeva-
res husdyrgødning, ensilage eller lign. Sådanne anlæg er
ifølge bemærkningerne til bestemmelsen bl.a. køre- og plan-
siloer til opbevaring af ensilage og gyllebeholdere, mød-
dingpladser og containere.
Der er fastsat regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen om
bl.a. krav til opbevaring af ensilage, husdyrgødning, res-
tvand, og ensilagesaft, herunder krav til indretning og drift
af anlæg.
3.6.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det foreslås, at definitionen af gødnings- og ensilageopbe-
varingsanlæg erstattes af selvstændige definitioner for gød-
ningsopbevaringsanlæg henholdsvis ensilageopbevaringsan-
læg. Formålet hermed er at tydeliggøre, at der tale om for-
skellige anlæg og at gøre definitionerne mere praktisk an-
vendelige. Forslaget er primært af lovteknisk karakter, og
der tilsigtes ikke ændringer i øvrigt som følge af forslaget.
Det foreslås, at der ved et ensilageopbevaringsanlæg forstås
en bygning eller en anden fast placeret indretning, hvor der
opbevares ensilage. Det vil som hidtil navnlig omfatte ensi-
lagepladser og plan- og køresiloer.
Det foreslås, at der ved et gødningsopbevaringsanlæg forstås
en bygning eller en anden fast placeret indretning, hvor der
opbevares husdyrgødning, restvand eller ensilagesaft. Med
forslaget præciseres det således i selve ordlyden, hvilke ty-
per af gødning der er omfattet af definitionen. Omfattet af
definitionen er f.eks. møddingpladser, gyllebeholdere, mød-
dingsaftbeholdere, restvandsbeholdere, ensilagesaftbeholde-
re.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
2, nr. 2 og 3.
3.6.2. Særligt om definitionen af fjerkræ
3.6.2.1. Gældende ret
Efter husdyrbruglovens § 16 a, stk. 2, nr. 3, er der godken-
delsespligt for etablering af husdyrbrug med flere end
40.000 stipladser til fjerkræ (IE-husdyrbrug).
Fjerkræ forstås i overensstemmelse med lovens § 3, stk. 1,
nr. 8, der definerer fjerkræ som høns, kalkuner, perlehøns,
ænder, gæs, vagtler, duer, fasaner og agerhøns, der opdræt-
tes eller holdes i fangenskab med henblik på avl, produktion
af kød eller konsumæg eller levering af vildt til udsætning.
Reglerne om godkendelsespligt for fjerkræ, herunder defini-
tionen af fjerkræ, tager sigte på opfyldelse af forpligtelser i
navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissio-
ner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening)
(herefter IE-direktivet).
3.6.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det foreslås, at lovens § 16 a, stk. 2, nr. 3, ændres således, at
det fremgår direkte af bestemmelsen, hvilke typer af fjerkræ
der er omfattet af godkendelsespligt efter bestemmelsen.
Samtidig foreslås det, at strudsefugle (ratitae) indføjes i op-
listningen af fjerkrætyper, idet strudsefugle ved en fejl ikke
tidligere er omfattet af opregningen i definitionen af fjerkræ.
Herved bliver der fuld overensstemmelse med IE-direktivets
definition på fjerkræ.
Godkendelsespligten vil herefter omfatte husdyrbrug med
flere end 40.000 stipladser til fjerkræ i form af høns, kalku-
ner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler, duer, fasaner, agerhøns
og strudsefugle, der opdrættes eller holdes i fangenskab med
henblik på avl, produktion af kød eller konsumæg eller leve-
ring af vildt til udsætning.
I Fødevarestyrelsens centrale husdyrregister (CHR) er der,
ud over hold i zoologiske haver, aktuelt registreret færre end
20 strudsefuglehold. Miljø- og Fødevareministeriet vurde-
rer, at der ikke er husdyrbrug med så store hold af strudsef-
ugle, at disse anses for at være IE-husdyrbrug og omfattet af
godkendelsespligt efter § 16 a, stk. 2, nr. 3.
Som konsekvens af forslaget om at tilføje opregningen af
fjerkrætyper i lovens § 16 a, stk. 2, nr. 3, foreslås det, at de-
finitionen af fjerkræ i den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 8,
ophæves.
Der henvises til i øvrigt til bemærkningerne til forslagets §
2, nr. 4 og 9.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Landbrugsstyrelsens samlede administrative ressourcefor-
brug til den kombinerede ordning med frivillig indsats og
målrettede krav estimeres til 5,1 mio. kr. for 2018 og 12,6
mio. kr. for 2019. Midlerne anvendes til yderligere kompe-
tenceudvikling, sagsbehandling, kontrol, brug af telemåling
samt udvikling af it og drift af ordningen, som bliver mere
kompliceret end den forudgående ordning i 2017 og 2018.
Staten yder tilskud til frivillig udlægning af efterafgrøder i
2019 under ᾽de minimis-reglerne᾽ i henhold til Kommissio-
nens forordning (EU) Nr. 1408/2013 af 18. december 2013.
For så vidt angår ændringen af gødskningslovens § 11, stk.
7, og § 24 samt husdyrbruglovens § 5 h, stk. 4, og § 5 r om
19
håndteringen af kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet
m.v. i forbindelse med brænding, er der på nuværende tids-
punkt ingen danske erfaringer med anvendelse af husdyr-
gødning og forarbejdet husdyrgødning som brændsel. Lov-
forslaget medfører imidlertid, at der i forbindelse med Mil-
jø- og Fødevareministeriets administration af ændringerne
vedrørende brænding af husdyrgødning og forarbejdet hus-
dyrgødning må forventes øgede omkostninger til den admi-
nistration og kontrol, der er forbundet med virksomhedernes
indberetning af til- og fraførsel af husdyrgødning og restpro-
dukter, samt den administrative og fysiske kontrol af gød-
ningsregnskaber. Endvidere vil der være omkostninger for-
bundet med tilpasninger i Miljø- og Fødevareministeriets it-
systemer.
Der forventes svagt forøgede administrative opgaver i Mil-
jø- og Fødevareministeriet i forbindelse med registrering og
behandling af indberetninger fra nye leverandører af gød-
nings- og restprodukter.
De samlede udgifter vedrørende ændringen af bestemmel-
serne om forbrændingsanlæg og brændingsanlæg finansieres
inden for Miljø- og Fødevareministeriets eksisterende ram-
mer.
Lovforslaget vil ikke have økonomiske og administrative
konsekvenser for regioner og kommuner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har været i præhøring hos Team Effektiv Re-
gulering (Erhvervsstyrelsen). Team Effektiv Regulering vur-
derer, at lovforslaget i sig selv ikke medfører administrative
konsekvenser for erhvervslivet. Miljø- og Fødevareministe-
riet deler denne vurdering.
Lovforslaget indeholder en række bemyndigelser, der, i det
omfang de benyttes, vil blive konkretiseret i selvstændige
bekendtgørelser med dertilhørende erhvervsøkonomiske og
-administrative konsekvenser.
Den foreslåede ordning om krav om etablering af efterafgrø-
der i særlige områder vil kunne udgøre ekspropriation og
berettige til (fuldstændig) erstatning, jf. grundlovens § 73.
Om en virksomhed rammes så økonomisk intensivt, at der er
tale om et ekspropriativt indgreb, må bero på en konkret
vurdering. Den endelige afgørelse af dette spørgsmål henhø-
rer under domstolene.
I det omfang brænding af husdyrgødning kan bidrage til at
opretholde husdyrproduktionen på et eksisterende niveau el-
ler inden for de gældende harmoniregler skabe grundlag for
at øge produktionen, må muligheden for brænding vurderes
at have en positiv effekt på virksomhedernes indtjeningsmu-
ligheder. Det samme gør sig gældende for de jordbrugsvirk-
somheder, der har en husdyrproduktion, der begrænses af
fosforarealkrav i medfør af husdyrbrugloven, og hvor afgi-
velse og transport af forbrændt husdyrgødning til andre jord-
brugsvirksomheder bliver et lønsomt alternativ til afgivelse
og transport af husdyrgødningen fra husdyrproduktionen.
Da der ikke er danske erfaringer med brænding af husdyr-
gødning som brændsel, og det ikke er muligt at vurdere om-
fanget af brænding, er det ikke muligt at kvantificere den
mulige gevinst for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Den nuværende kvælstofregulering er pt. forankret i vand-
områdeplanerne for vandrammedirektivets anden planperio-
de (2015-2021), der er baseret på en opdatering og viderefø-
relse af vandrammedirektivets første planperiode
(2009-2015). Vandområdeplanerne udgør en samlet plan for
at forbedre det danske vandmiljø. I anden planperiode skal
der ske en reduktion af kvælstofudledningen til kystvande
på i alt ca. 7.000 tons, mens en resterende indsats på ca.
6.200 tons udskydes til tredje planperiode, der løber fra
2021-2027.
Det følger af aftalen om Fødevare- og landbrugspakken, at
3.500 tons af indsatsen på ca. 7.000 tons i anden planperiode
skal realiseres ved kollektive indsatser – vådområder, lav-
bundsprojekter, minivådområder og skovrejsning – mens de
resterende 3.500 tons realiseres ved den målrettede regule-
ring. Den målrettede regulering indføres fra 2019 og indfa-
ses med en tredjedel om året, således at der realiseres en
kvælstofreduktion på 1.167 tons i kystvande i 2019, 2.333.
tons i kystvande i 2020 og 3.500 tons i kystvande i 2021.
Den foreslåede regulering af efterafgrødekrav i dette lovfor-
slag bidrager i 2018 samlet til en kvælstofreducerende effekt
på 1.025 t kvælstof i forhold til kystvande og 3.774 t kvæl-
stof i rodzonen til både grundvand og kystvande. I 2019 bi-
drager det foreslåede efterafgrødekrav til en samlet kvæl-
stofreduktion på 1.167 t kvælstof i forhold til kystvande,
4.260 t kvælstof i rodzonen til både grundvand og kystvande
og yderligere 278 t kvælstof i rodzonen. Lovforslaget vil så-
ledes i sig selv have en positiv effekt for miljøet, svarende
til dette indsatsbehov.
De foranstaltninger, der iværksættes i medfør af bemyndi-
gelsen i lovforslagets § 1, nr. 7, bidrager til at reducere Dan-
marks samlede udledninger af drivhusgasser.
De foreslåede ændringer af reglerne om kvælstof- og fosfor-
regnskab i forhold til brænding af husdyrgødning på bræn-
dingsanlæg kan tilskynde virksomheder til i højere grad at
brænde husdyrgødning.
Ved forbrænding af husdyrgødning omdannes næsten hele
gødningens kvælstofværdi til frit kvælstof eller forskellige
kvælstofforbindelser med ilt (NOx), der udledes med røg-
gassen. Disse emissioner vil dog være begrænset af fastsatte
20
grænseværdier. Ved anvendelse af asken fra forbrændt hus-
dyrgødning til gødningsformål skal der bl.a. tages hensyn
til, at husdyrgødningens indhold af tungmetaller ved bræn-
dingen koncentreres i asken. Hvis asken ikke genanvendes
til gødningsformål, vil der være tab af fosfor, og eventuel
deponering skal ske efter gældende regler herfor. Da jord-
brugsvirksomhedens deponerede fosfor vil fremstå som for-
brugt i jordbrugsvirksomhedens fosforregnskab, forventes
forbrændt husdyrgødning imidlertid som altovervejende ho-
vedregel at blive anvendt til gødningsformål.
For at forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra
husdyrgødning kan ske på en miljømæssig forsvarlig måde,
må forbrændingen kun foregå i anlæg, der opfylder kravene
i bekendtgørelsen om anlæg, der forbrænder affald, eller
som er godkendt efter artikel 24, stk. 1, litra d, i biprodukt-
forordningen.
8. Forholdet til EU-retten
De foreslåede bestemmelser om målrettet regulering bidra-
ger til at sikre opfyldelse af Danmarks EU-retlige forpligtel-
ser på miljøområdet, herunder særligt Rådets direktiv
91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand
mod forurening forårsaget af nitrater der stammer fra land-
bruget (herefter nitratdirektivet) og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæg-
gelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foran-
staltninger (herefter vandrammedirektivet) samt Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december
2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og for-
ringelse (herefter grundvandsdirektivet), Rådets direktiv
98/83/EF om kvaliteten af drikkevand (herefter drikke-
vandsdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme
for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (heref-
ter havstrategirammedirektivet) og Rådets direktiv 92/43/EF
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (heref-
ter habitatdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 147/2009/EF om beskyttelse af vilde fugle og deres
levesteder (herefter fuglebeskyttelsesdirektivet).
Endelig bidrager de foreslåede foranstaltninger til den dan-
ske indsats for at reducere drivhusgasemissioner, jf. Europa-
Parlamentets og Rådets beslutning Nr. 406/2009/EF om
medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgase-
missioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forplig-
telser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2030.
Modellen for målrettet regulering er udviklet til at håndtere
et indsatsbehov i 2019 for at imødegå forringelse af kyst- og
grundvand som følge af lempelserne i Fødevare- og land-
brugspakken, hvor bl.a. de generelt gældende reducerede
kvælstofnormer blev udfaset. Denne del af indsatsbehovet
bidrager med effekt til den danske opfyldelse af nitratdirek-
tivet, idet effekten af efterafgrøderne medvirker til opfyldel-
se af nitratdirektivets formål.
Det er endvidere hensigten, at en del af indsatsen opnået
med målrettet regulering i 2019 for planperioden 2019/2020
skal bidrage til en forbedring af tilstanden i vandmiljøet i
forhold til det niveau, som opnås med nitrathandlingspro-
grammet. Af vandområdeplanerne for 2015-2021 fremgår
det, at den målrettede regulering af landbrugets kvælstofud-
ledning skal reducere ca. 3.500 tons kvælstof i kystvande i
2021 for at sikre forbedring i tilstanden i kystvande og
grundvand. Vandområdeplanerne er udarbejdet i henhold til
lov om vandplanlægning og regler udstedt med hjemmel
heri, der implementerer vandrammedirektivet. Den målrette-
de regulering skal ifølge aftale om Fødevare- og landbrugs-
pakke indfases med en tredjedel årligt fra 2019. Denne del
af indsatsbehovet, som i 2019 bidrager til en forbedring af
tilstanden i vandmiljøet, forventes derfor at medvirke til at
opfylde de danske forpligtelser efter vandrammedirektivet.
Nitratdirektivets artikel 1 fastslår, at formålet med direktivet
er at nedbringe vandforurening forårsaget eller fremkaldt af
nitrater, der stammer fra landbruget og at forebygge yderli-
gere forurening af denne art.
Efter nitratdirektivets artikel 5, stk. 1, jf. bilag III, skal der
udarbejdes et nitrathandlingsprogram for nitratsårbare zoner.
I overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, har man fra dansk
side ikke udpeget sårbare zoner og anvender handlingspro-
grammet for hele det danske område.
Forpligtelserne efter nitratdirektivet indebærer, at medlems-
staterne har en pligt til at fastsætte foranstaltninger til at
nedbringe nitratforurening af overfladevand og grundvand
og bremse tendenser til nitratforurening, særligt hvis grund-
vandet derved kan komme til at indeholde en højere nitrat-
koncentration end 50 mg nitrat pr. liter, eller hvis overflade-
vandet derved kan blive eutrofieret.
Nitratdirektivet er tæt forbundet med andre natur- og miljø-
direktiver. Det gælder særligt vandrammedirektivet, grund-
vandsdirektivet, drikkevandsdirektivet og habitatdirektivet.
En del af indholdet i det danske nitrathandlingsprogram er
direkte fastlagt i nitratdirektivet i form af foranstaltninger,
der skal gennemføres i alle medlemsstater, eksempelvis di-
rektivets bilag III. Disse foranstaltninger indgår som grund-
læggende foranstaltninger i indsatsprogrammet i de danske
vandområdeplaner, jf. vandrammedirektivets artikel 11, stk.
3, med henblik på opfyldelse af målsætningen om opnåelse
af god tilstand i vandmiljøet.
Det følger af vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a),
nr. i), at medlemsstaterne skal iværksætte de nødvendige
foranstaltninger med henblik på at forebygge forringelse af
tilstanden for alle overfladevandområder, herunder kystvan-
de. Vandrammedirektivets ikke-forringelsesprincip gælder
også for grundvandsforekomster, jf. artikel 4, stk. 1, litra b),
nr. i).
Medlemsstaterne skal endvidere beskytte, forbedre og re-
staurere alle overfladevandområder med forbehold for an-
vendelse af artikel 4, stk. 1, litra a), nr. iii), for kunstige og
21
stærkt modificerede vandområder, med henblik på at opnå
god tilstand for overfladevand, jf. artikel 4, stk. 1, litra a),
nr. ii). Medlemsstaterne skal efter artikel 4, stk. 1, litra b),
nr. ii), beskytte, forbedre og restaurere alle grundvandsfore-
komster, sørge for balance mellem indvinding og grund-
vandsdannelse med henblik på at opnå god grundvands-
stand. Betingelserne skal være overholdt den 22. december
2015, medmindre der er taget forbehold for eventuelle frist-
forlængelser, jf. artikel 4, stk. 1, litra a), nr. ii) og artikel 4,
stk. 1, litra b), ii).
Medlemsstaterne er endvidere forpligtet til at iværksætte de
nødvendige foranstaltninger med henblik på at vende enhver
væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncentrati-
onen af et hvilket som helst forurenende stof hidrørende fra
menneskelig aktivitet med henblik på en progressiv reduk-
tion af forureningen af grundvandet, jf. vandrammedirekti-
vets artikel 4, stk. 1, litra b), nr. iii).
Det er bl.a. en forudsætning for, at en grundvandsforekomst
har god tilstand, at indholdet af nitrat i grundvandsforekom-
sten ikke overstiger 50 mg nitrat pr. liter, jf. vandrammedi-
rektivet og grundvandsdirektivets bilag 1, nr. 1. Danmark
skal træffe de nødvendige foranstaltninger for, at kvalitets-
kravet overholdes.
Drikkevandsdirektivet fastsætter krav om, at drikkevandet er
”sundt og rent”. Drikkevandsdirektivet indeholder således
en grænseværdi for drikkevandets indhold af nitrat på 50 mg
pr. liter. Drikkevandsdirektivet indeholder ikke kvalitetskrav
til grundvandet. Vandforsyningen i Danmark er baseret på
indvinding af grundvand, som er så rent, at det som ud-
gangspunkt kan anvendes som drikkevand efter en simpel
vandbehandling, dvs. en iltning og filtrering. Da grundvan-
det således som udgangspunkt ikke renses for nitrat, forud-
sætter drikkevandsdirektivet, at grundvandets indhold af ni-
trat som udgangspunkt ikke overstiger grænseværdien i
drikkevandsdirektivet på 50 mg nitrat pr. liter.
Havstrategirammedirektivet har ifølge artikel 1, stk. 1, til
formål at skabe en ramme inden for hvilken, medlemsstater-
ne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at opnå el-
ler opretholde en god miljøtilstand i havmiljøet senest i
2020. De landbaserede kilder til udledning af næringsstoffer
til havmiljøet i de åbne havområder reguleres via vandområ-
deplanerne, og indsatserne i vandområdeplanerne skal såle-
des fastsættes med henblik på også at opfylde målsætninger-
ne i havstrategirammedirektivet.
Efter habitatdirektivets artikel 2, stk. 2, og artikel 3, stk. 2,
set i sammenhæng, skal medlemsstaterne bidrage til opret-
telsen af Natura 2000 netværket med henblik på at oprethol-
de eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper
samt vilde dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning.
Desuden foreskriver direktivets artikel 6, stk. 2, at medlems-
staterne skal træffe passende foranstaltninger for at undgå
forringelser af naturtyper og levestederne for arter i de særli-
ge bevaringsområder samt forstyrrelser af arter, for hvilke
områderne er udpeget, for så vidt disse forstyrrelser har be-
tydelige konsekvenser for direktivets anvendelse. Fuglebe-
skyttelsesdirektivets artikel 3, stk. 2, foreskriver, at med-
lemsstater skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at
beskytte, opretholde eller genskabe tilstrækkeligt forskelli-
gartede og vidtstrakte levesteder for alle de i direktivet om-
handlede fuglearter.
Tilskud efter tilskudsordningen, som kan etableres efter den
foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 24 c, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 15, ydes som de minimis-støtte i overens-
stemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr.
1408/2013 af 18. december om anvendelse af artikel 107 og
108 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde
på de minimis-støtte i landbrugssektoren (de minimis-for-
ordningen).
De foranstaltninger, der iværksættes i medfør af de foreslåe-
de bestemmelser i gødskningslovens §§ 18 a og 24 c, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 7 og 16, bidrager med kvælstofeffekt til
opfyldelse af de danske forpligtelser efter nitratdirektivet,
vandrammedirektivet, grundvandsdirektivet, drikkevandsdi-
rektivet, havstrategirammedirektivet og habitatdirektivet.
De foranstaltninger, der fastsættes i medfør af § 18 a og til-
skudsmodtagernes forpligtelse efter den frivillige tilskuds-
ordning, indgår ikke som foranstaltninger i det danske nitra-
thandlingsprogram efter nitratdirektivets artikel 5, men bi-
drager med effekt til opfyldelse af direktivets formål. Effek-
ten af efterafgrøderne er sikret via foranstaltning om reduk-
tion i bedriftens kvælstofkvote i tilfælde af manglende over-
holdelse af efterafgrødekravet, jf. gødskningslovens § 7, stk.
1. Reduktionen i kvælstofkvote kan føre til brud på reglerne
om gødskning, som sanktioneres efter § 5, jf. § 29, stk. 1, nr.
1, i gødskningsloven. De pågældende regler om begræns-
ning af gødskningen er endvidere omfattet af reglerne om
krydsoverensstemmelse, jf. Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 1306/2013 af 17. december 2013, bilag 2, jf.
artikel 93.
I forbindelse med udmøntningen af kravet i en bekendtgø-
relse vil bekendtgørelsen blive miljøvurderet i det omfang
krav herom følger af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv nr. 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestem-
te planers og programmers indvirkning på miljøet, EF-Ti-
dende 2001, nr. L 197, side 30 ff. En miljøvurdering af den
målrettede efterafgrødeordning for 2017-2018 blev gennem-
ført i 2016 som led i en miljøvurdering af et samlet forslag
til ændring af nitrathandlingsprogrammet.
Den foreslåede regulering af husdyrgødning og forarbejdet
husdyrgødning som brændsel i brændingsanlæg, som er
godkendt efter artikel 24, stk. 1, litra d, i biproduktforord-
ningen, tilsigter at sidestille anvendelse af godkendte bræn-
dingsanlæg med anvendelse af miljøgodkendte forbræn-
dingsanlæg.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
22
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. januar
2018 til den 21. februar 2018 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Advokatsamfundet, Agri Nord, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Biologiforbundet, Bornholms Landbrug, Bran-
cheudvalget for Biogas, Brancheudvalget for Frø, Bæredyg-
tigt Landbrug, Centrovice, DAKOFA, DAKOFO, Danmarks
Biavlerforening, Danmarks Fiskeriforening Producent Orga-
nisation, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Landboung-
dom, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sports-
fiskerforbund, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerfor-
ening, Dansk Botanisk Forening, Dansk Ejendomsmægler-
forening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fritidsfi-
skerforbund, Dansk Gartneri, Dansk Industri (DI), Dansk
Land- og Strandjagt, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitolo-
gisk Forening, Dansk Planteværn, Dansk Skovforening,
Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA), Danske
Advokater, Danske Biavleres Landsforening, Danske Jule-
træer, Danske Kartofler, Danske Maskinstationer og Entre-
prenører, Danske Regioner, Danske Sortsejere, Danske Svi-
neproducenter, Danske Vandløb, Danske Vandværker, Den
Danske Dommerforening, Den Danske Landinspektørfor-
ening, Det Danske Fjerkræråd, Det Natur- og Biovidenska-
belige Fakultet (Københavns Universitet), Det Økologiske
Råd, Djursland Landboforening, Dronningeavlerforeningen
af 1921, DTU Miljø, Ejendomsforeningen Danmark, Er-
hvervsBiavlerne, Ferskvandsfiskeriforeningen, Finans Dan-
mark, Foreningen af Danske Handelsmøller, Foreningen af
miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (ENVI-
NA), Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Foreningen for
Reduceret jordbearbejdning i Danmark, Frie bønder – leven-
de land, Friluftsrådet, Frøsektionen, Greenpeace, Hedesel-
skabet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (Kø-
benhavns Universitet), Institut for Plante- og Miljøviden-
skab (Københavns Universitet), KL, Kolding-Herreds Land-
brugsforening, Kopenhagen Fur, Kødbranchens Fællesråd,
Landbo Limfjord, LandboForeningen Midtjylland, Land-
boNord, LandboSyd, LandboThy, Landbrug & Fødevarer,
Landbrugsrådgivning Syd, Landdistrikternes Fællesråd,
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsfor-
eningen for Dansk Fåreavl, Landsforeningen Praktisk Øko-
logi, Lemvigegnens Landboforening, LHN, LMO, Nationalt
Center for Fødevarer og Jordbrug (Aarhus Universitet), Na-
tionalt Center for Miljø og Energi (Aarhus Universitet), NF
Plus, NOAH, Odsherreds Landboforening, Patriotisk Sel-
skab, Plantning og Landskab, Landsforeningen, Rådgiv-
ningscenter Nord, SAGRO, Sammenslutningen af Danske
Erhvervsbiavlere, Sammenslutningen af Danske Småøer,
Science and Technology (Aarhus Universitet), SEGES, SE-
GES Svineproduktion, Skov og Landskab (Københavns
Universitet), Skovdyrkerne, SvineRådgivningen, Sønderjysk
Landboforening, Verdens Skove, Vestjysk Landboforening,
Vkst, WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening,
Østdansk Landboforening, Albertslund Kommune, Allerød
Kommune, Assens Kommune, Ballerup Kommune, Billund
Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kom-
mune, Brønderslev Kommune, Dragør Kommune, Egedal
Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Favrskov
Kommune, Faxe Kommune, Fredensborg Kommune, Frede-
ricia Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn
Kommune, Frederikssund Kommune, Furesø Kommune,
Faaborg-Midtfyn Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe
Kommune, Glostrup Kommune, Greve Kommune, Gribskov
Kommune, Guldborgsund Kommune, Haderslev Kommune,
Halsnæs Kommune, Hedensted Kommune, Helsingør Kom-
mune, Herlev Kommune, Herning Kommune, Hillerød
Kommune, Hjørring Kommune, Holbæk Kommune, Holste-
bro Kommune, Horsens Kommune, Hvidovre Kommune,
Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Bran-
de Kommune, Ishøj Kommune, Jammerbugt Kommune, Ka-
lundborg Kommune, Kerteminde Kommune, Kolding Kom-
mune, Københavns Kommune, Køge Kommune, Langeland
Kommune, Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lolland
Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Læsø Kommune,
Mariagerfjord Kommune, Middelfart Kommune, Morsø
Kommune, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune, Ny-
borg Kommune, Næstved Kommune, Odder Kommune,
Odense Kommune, Odsherred Kommune, Randers Kommu-
ne, Rebild Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ring-
sted Kommune, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune,
Rødovre Kommune, Samsø Kommune, Silkeborg Kommu-
ne, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse
Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Stevns
Kommune, Struer Kommune, Svendborg Kommune, Syd-
djurs Kommune, Sønderborg Kommune, Thisted Kommune,
Tønder Kommune, Tårnby Kommune, Vallensbæk Kommu-
ne, Varde Kommune, Vejen Kommune, Vejle Kommune,
Vesthimmerlands Kommune, Viborg Kommune, Vording-
borg Kommune, Ærø Kommune, Aabenraa Kommune, Aal-
borg Kommune og Aarhus Kommune.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgif-
ter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Staten yder tilskud til den frivillige
udlægning af efterafgrøder i 2019
under ᾽de minimis-reglerne᾽.
23
Lovforslaget vil ikke have økonomi-
ske konsekvenser for regioner og
kommuner.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Statens administration af ordningen
med frivillig udlægning og målrette-
de krav om udlægning af efterafgrø-
der estimeres til at koste 5,1 mio. kr.
for 2018 og 12,6 mio. kr. for 2019.
Lovforslaget vil ikke have admini-
strative konsekvenser for regioner og
kommuner.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Lovforslaget medfører ikke i sig selv
økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet, men indeholder bemyn-
digelser, der i det omfang de benyt-
tes, vil blive konkretiseret i bekendt-
gørelser med dertilhørende økonomi-
ske konsekvenser.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Lovforslaget medfører ikke i sig selv
administrative konsekvenser for er-
hvervslivet, men i det omfang be-
myndigelserne i loven benyttes, vil
de medføre administrative konse-
kvenser.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget bidrager i 2018 til en
samlet kvælstofreducerende effekt på
1.025 t kvælstof i forhold til kystvan-
de og 3.774 t kvælstof i rodzonen til
både grundvand og kystvande. I
2019 bidrager lovforslaget til en
samlet kvælstofreduktion på 1.167 t
kvælstof i forhold til kystvande,
4.260 t kvælstof i rodzonen til både
grundvand og kystvande og yderlige-
re 278 t kvælstof i rodzonen.
Ingen
Forholdet til EU-retten De foreslåede foranstaltninger bidrager til at sikre opfyldelse af Danmarks
EU-retlige forpligtelser på miljøområdet, herunder særligt Rådets direktiv
91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening
forårsaget af nitrater der stammer fra landbruget (herefter nitratdirektivet)
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober
2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foran-
staltninger (herefter vandrammedirektivet) samt Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af
grundvandet mod forurening og forringelse (herefter grundvandsdirekti-
vet), Rådets direktiv 98/83/EF om kvaliteten af drikkevand (herefter drik-
kevandsdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af
17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpo-
litiske foranstaltninger (herefter havstrategirammedirektivet) og Rådets di-
rektiv 92/43/EF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (her-
efter habitatdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
147/2009/EF om beskyttelse af vilde fugle og deres levesteder (herefter
fuglebeskyttelsesdirektivet).
24
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet
EU-regulering
JA NEJ
x
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter gødskningslovens § 1 har loven til formål at regulere
jordbrugets anvendelse af gødning og fastsætte krav om eta-
blering af plantedække og om andre dyrkningsrelaterede til-
tag med henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof.
Som konsekvens af den foreslåede bemyndigelse til miljø-
og fødevareministeren i gødskningslovens § 24 c, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 15, til at yde tilskud til kvælstofreducerende
virkemidler i særlige områder, foreslås det, at lovens formål
i gødskningslovens § 1 udvides, således at loven også har til
formål at yde tilskud til foranstaltninger med henblik på at
begrænse udvaskningen af kvælstof.
Den foreslåede ændring af formålsbestemmelsen har alene
til formål at sikre, at muligheden for at yde tilskud ligger in-
den for de rammer, som lovens formål giver.
Til nr. 2
Efter gødskningslovens § 5 må forbruget af kvælstof til
gødningsformål i en planperiode ikke overstige den samlede
kvote for kvælstof i planperioden. Den samlede kvote for
kvælstof i planperioden opgøres efter reglerne i lovens §§
6-8. Efter § 6 beregnes kvælstofkvoten for planperioden
som summen af kvoterne for de enkelte marker i virksomhe-
den, og hver marks kvote fastsættes bl.a. på baggrund af
markens størrelse og den dyrkede afgrødes kvælstofnorm.
Efter gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 3, får en virksom-
hed reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperio-
den, hvis virksomheden ikke har opfyldt det efterafgrøde-
krav, der er fastsat i medfør § 5 e i lov om miljøgodkendelse
m.v. af husdyrbrug.
Titlen på lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug
blev den 1. august 2017 ændret til lov om husdyrbrug og an-
vendelse af gødning m.v., jf. lov nr. 204 af 28. februar 2017
om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyr-
brug, lov om miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets anvendel-
se af gødning og om plantedække.
Det foreslås derfor, at henvisningen til lov om miljøgod-
kendelse m.v. af husdyrbrug i § 7, stk. 1, nr. 3, konsekvens-
ændres, således at der i bestemmelsen henvises til lov om
husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
Til nr. 3
Efter gødskningslovens § 5 må forbruget af kvælstof til
gødningsformål i en planperiode ikke overstige den samlede
kvote for kvælstof i planperioden. Den samlede kvote for
kvælstof i planperioden opgøres efter reglerne i lovens §§
6-8. Efter § 6 beregnes kvælstofkvoten for planperioden
som summen af kvoterne for de enkelte marker i virksomhe-
den, og hver marks kvote fastsættes bl.a. på baggrund af
markens størrelse og den dyrkede afgrødes kvælstofnorm.
Efter gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 1-3, får virksomhe-
derne reduceret den samlede kvote for kvælstof, hvis de ikke
har opfyldt de efterafgrødekrav, der er fastsat i medfør af
gødskningslovens §§ 18-19 og § 5 e i lov om husdyrbrug og
anvendelse af gødning m.v.
Ligeledes får virksomhederne efter gødskningslovens § 7
a, stk. 1, reduceret den samlede kvote for kvælstof, hvis
virksomheden ikke har udlagt de arealer med efterafgrøder,
der er indgivet ansøgning om nationalt tilskud til senest den
21. april efter den tilskudsordning, der er fastsat af miljø- og
fødevareministeren i medfør af tekstanmærkning nr. 170 ad
24.23.07 til § 24 på finansloven.
Reduktionen af virksomhedens samlede kvote for kvæl-
stof i en planperiode beregnes på baggrund af de omreg-
ningsfaktorer, der er fastsat i medfør af henholdsvis gøds-
kningslovens § 7, stk. 3, og § 7 a, stk. 2.
Efter § 17 i bekendtgørelse nr. 1649 af 18. december 2017
om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag (plante-
dækkebekendtgørelsen) og § 20 i bekendtgørelse nr. 1759 af
29. december 2017 om nationalt tilskud til målrettede efter-
afgrøder (tilskudsbekendtgørelsen) reduceres virksomhe-
dens samlede kvote for kvælstof i en planperiode med 93 kg
kvælstof pr. manglende hektar efterafgrøde, hvis virksomhe-
den udbringer mindre husdyrgødning og anden organisk
gødning, end hvad der svarer til 80 kg kvælstof pr. hektar
harmoniareal. For virksomheder, der udbringer husdyrgød-
ning og anden organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof
eller der over pr. hektar harmoniareal, reduceres den samle-
de kvote for kvælstof i planperioden med 150 kg kvælstof
pr. manglende hektar efterafgrøde.
Det foreslås, at der i gødskningslovens § 7, stk. 1, som no-
get nyt indsættes en bestemmelse i nr. 4, hvorefter en virk-
somhed, der har ansøgt om tilskud til reduktion af den sam-
lede kvote for kvælstof efter regler fastsat i en tilskudsord-
ning etableret af miljø- og fødevareministeren i medfør af §
24 c, får reduceret den samlede kvote for kvælstof.
Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af den fore-
slåede bestemmelse i gødskningslovens § 24 c, jf. § 1, nr.
25
15, hvorefter ministeren foreslås bemyndiget til i 2019 at
yde nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i
særlige områder. Det er hensigten, at det i medfør af bestem-
melsen i § 24 c bliver muligt for virksomhederne at søge om
tilskud til frivillig reduktion af virksomhedens samlede kvo-
te for kvælstof for den på ansøgningstidspunktet (april 2019)
igangværende planperiode som kvælstofreducerende virke-
middel i særlige områder. Den foreslåede bestemmelse i § 7,
stk. 1, nr. 4, indebærer, at de virksomheder, som således har
ansøgt om at anvende frivillig kvotereduktion som kvælstof-
reducerende virkemiddel, får reduceret den samlede kvote
for kvælstof i planperioden 2018/2019 i overensstemmelse
med den kvotereduktion, som de har ansøgt om tilskud til.
Det foreslås endvidere, at der i gødskningslovens § 7, stk.
1, indsættes en bestemmelse i nr. 5, hvorefter en virksomhed
får reduceret den samlede kvote for kvælstof, hvis virksom-
heden ikke har opfyldt betingelserne for at anvende de kvæl-
stofreducerende virkemidler i særlige områder, som virk-
somheden har indgivet ansøgning om tilskud til inden udlø-
bet af ansøgningsfristen for det pågældende ansøgningsår,
efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret af miljø- og
fødevareministeren i medfør af § 24 c.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre miljø-
effekten af den tilskudsordning om kvælstofreducerende vir-
kemidler i særlige områder, som miljø- og fødevareministe-
ren foreslås bemyndiget til at etablere i 2019 i medfør af
gødskningslovens § 24 c, jf. § 1, nr. 15. Det er hensigten at
indrette den foreslåede tilskudsordning således, at effekten
af de kvælstofreducerende virkemidler, som virksomhederne
ansøger om tilskud til, omregnes til et areal angivet i hektar
efterafgrøder. For nærmere oplysninger om den frivillige til-
skudsordning henvises der til bemærkningerne til lovforsla-
gets § 1, nr. 15.
Den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 7, stk.
1, nr. 5, som svarer til den gældende bestemmelse i gøds-
kningslovens § 7 a, indebærer, at en virksomhed får reduce-
ret den samlede kvote for kvælstof for planperioden
2019/2020, hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelser-
ne for anvendelse af de kvælstofreducerende virkemidler i
særlige områder, som virksomheden har indgivet ansøgning
om tilskud til senest ved udløbet af ansøgningsfristen i april
2019. Kvotereduktionen efter den foreslåede bestemmelse i
§ 7, stk. 1, nr. 5, beregnes på baggrund af de omregningsfak-
torer, som er fastsat i medfør af gødskningslovens § 7, stk.
3, som beskrevet ovenfor, og foretages således i forhold til
det omregnede areal angivet i hektar efterafgrøder.
Den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 1, nr. 5, betyder, at
virksomhedernes eventuelle ændringer i ansøgningsskemaet
efter ansøgningsfristens udløb, som indebærer en reduktion i
størrelsen af det omregnede areal angivet i hektar efterafgrø-
der, der ansøges om nationalt tilskud til, ikke samtidig redu-
cerer omfanget af den reduktion, som vil blive foretaget i
virksomhedernes samlede kvote for kvælstof efter den fore-
slåede bestemmelse i § 7, stk. 1, nr. 5. Den foreslåede be-
stemmelse indebærer dermed, at størrelsen af det omregnede
areal angivet i hektar efterafgrøder, som virksomheden har
ansøgt om tilskud til ved ansøgningsfristens udløb, bliver
bindende i forhold til størrelsen på reduktionen i den samle-
de kvote for kvælstof efter bestemmelsen.
Det er hensigten, at der i den frivillige tilskudsordning vil
blive fastsat et krav om stedfasthed for så vidt angår de
kvælstofreducerende virkemidler, som fysisk skal etableres
på de arealer i virksomheden, som er angivet i ansøgningen
om tilskud. Hvis det i forbindelse med den fysiske kontrol af
disse arealer f.eks. konstateres, at der er etableret efterafgrø-
der på virksomhedens arealer, men disse arealer ikke er
identiske med de arealer, der fremgår af virksomhedens an-
søgning i den frivillige tilskudsordning, vil betingelserne for
den frivillige ordning ikke kunne anses for opfyldt og vil ef-
ter den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 7, stk.
1, nr. 5, indebære en reduktion af virksomhedens kvælstof-
kvote. Dog vil det ikke føre til en reduktion i virksomhedens
kvælstofkvote efter den foreslåede bestemmelse, hvis de fri-
villige kvælstofreducerende virkemidler er etableret på an-
dre af virksomhedens arealer, hvis disse arealer er beliggen-
de i det samme ID15-område. ID15-områder vil sige topo-
grafisk afgrænsede oplande, som i gennemsnit er på 15 km2,
beliggende inden for et kystvandopland.
Til nr. 4
Efter gødskningslovens § 5 må forbruget af kvælstof til
gødningsformål i en planperiode ikke overstige den samlede
kvote for kvælstof i planperioden. Den samlede kvote for
kvælstof i planperioden opgøres efter reglerne i lovens §§
6-8. Efter § 6 beregnes kvælstofkvoten for planperioden
som summen af kvoterne for de enkelte marker i virksomhe-
den, og hver marks kvote fastsættes bl.a. på baggrund af
markens størrelse og den dyrkede afgrødes kvælstofnorm.
Efter gødskningslovens § 7 a, stk. 1, får virksomhederne
reduceret den samlede kvote for kvælstof, hvis virksomhe-
den ikke har udlagt de arealer med efterafgrøder, der er ind-
givet ansøgning om nationalt tilskud til senest den 21. april
efter den tilskudsordning, der er fastsat af miljø- og fødeva-
reministeren i medfør af tekstanmærkning nr. 170 ad
24.23.07 til § 24 på finansloven.
Gødskningslovens § 7 a, stk. 2, indeholder en bemyndi-
gelse til miljø- og fødevareministeren til at fastsætte nærme-
re regler om reduktionen efter § 7 a, stk. 1, og en bemyndi-
gelse til i særlige tilfælde at fravige fristen nævnt i § 7 a, stk.
1. Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte en bestemmelse
i § 20 i bekendtgørelse nr. 1759 af 29. december 2017 om
nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder (herefter til-
skudsbekendtgørelsen) om de omregningsfaktorer, der skal
anvendes ved beregning af reduktionen af virksomhedens
samlede kvote for kvælstof for planperioden.
Som følge af forslaget til § 1, nr. 3, hvori det foreslås, at
der i gødskningslovens § 7, stk. 1, indsættes en bestemmelse
i nr. 5, hvorefter en virksomhed får reduceret den samlede
kvote for kvælstof, hvis virksomheden ikke har opfyldt be-
tingelserne for at anvende de kvælstofreducerende virkemid-
ler i særlige områder, som virksomheden har indgivet an-
søgning om tilskud til senest inden af ansøgningsfristen for
det pågældende ansøgningsår, efter regler fastsat i en til-
26
skudsordning etableret af miljø- og fødevareministeren i
medfør af § 24 c, foreslås gødskningslovens § 7 a ophævet
den 1. januar 2019, jf. § 5, stk. 3.
Bemyndigelsen i gødskningslovens § 7, stk. 3, vil kunne
anvendes til at fastsætte nærmere regler om reduktionen og
om opgørelsen af reduktionen for den kvotereduktion, som
sker efter den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 5. Det forventes, at
der efter bemyndigelsen i § 7, stk. 3, vil blive fastsat regler
om omregningsfaktorer i lighed med de regler, som i dag
følger af tilskudsbekendtgørelsens § 20.
Til nr. 5
Efter gødskningslovens § 11, stk. 7, 1. pkt., kan miljø- og
fødevareministeren fastsætte regler om, at kvælstof i husdyr-
gødning og forarbejdet husdyrgødning afsat til et miljøgod-
kendt anlæg, der forbrænder affald, kan fratrækkes i jord-
brugsvirksomhedens forbrug af kvælstof.
Bemyndigelsen i § 11, stk. 7, 1. pkt., er i gældende ret ud-
nyttet i bekendtgørelse nr. 963 af 12. juli 2017 om jordbru-
gets anvendelse af gødning i planperioden 2017/2018 (gøds-
kningsbekendtgørelsen) til at fastsætte en regel om, at kvæl-
stofindholdet i den husdyrgødning, der i planperioden er an-
vendt til forbrænding i anlæg, der er godkendt i henhold til
den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der
forbrænder affald, kan fratrækkes i gødningsregnskabet.
Det foreslås, at miljøgodkendt anlæg, der forbrænder af-
fald, i § 11, stk. 7, 1. pkt., ændres til forbrændingsanlæg eller
brændingsanlæg.
Som bestemmelsen foreslås formuleret, omfatter den hus-
dyrgødning og forarbejdet husdyrgødning afsat til forbræn-
dingsanlæg eller brændingsanlæg. Ved forbrændingsanlæg
forstås som hidtil anlæg, som er godkendt i henhold til den
til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der for-
brænder affald. Et brændingsanlæg er et anlæg, som er god-
kendt til brænding af husdyrgødning og forarbejdet husdyr-
gødning efter artikel 24, stk. 1, litra d, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundheds-
bestemmelser for animalske biprodukter og afledte produk-
ter, som ikke er bestemt til konsum (biproduktforordnin-
gen).
Forslaget indebærer således som noget nyt, at ministeren
kan fastsætte regler om, at kvælstof i husdyrgødning og for-
arbejdet husdyrgødning afsat til et anlæg, der ikke er miljø-
godkendt efter den ovenfor omtalte bekendtgørelse, kan fra-
trækkes i virksomhedens gødningsregnskab, hvis anlægget
er godkendt i henhold til forordningen.
Den foreslåede ændring fra alene at regulere miljøgod-
kendte forbrændingsanlæg til også at regulere brændingsan-
læg er en del af den supplerende nationale lovgivning til æn-
dringer i Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af
25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbe-
stemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter,
som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af
Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver og
genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen
som omhandlet i samme direktiv (med senere ændringer)
(gennemførelsesforordningen) og skal understøtte og bidra-
ge til den effektive virkning af ændringerne i forordningen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit
3.4.2.
Til nr. 6
Efter gødskningslovens § 11, stk. 7, 2. pkt., kan miljø- og
fødevareministeren fastsætte regler om, at kvælstof i husdyr-
gødning og forarbejdet husdyrgødning, som jordbrugsvirk-
somheder har afbrændt i eget miljøgodkendt forbrændings-
anlæg, på visse nærmere fastsatte betingelser kan fratrækkes
i virksomhedens forbrug af kvælstof.
Bemyndigelsen i § 11, stk. 7, 2. pkt., der vedrører for-
brænding af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning i
virksomhedens eget miljøgodkendte forbrændingsanlæg, er
udnyttet i bekendtgørelse nr. 963 af 12. juli 2017 om jord-
brugets anvendelse af gødning i planperioden 2017/2018
(herefter gødskningsbekendtgørelsen) til at fastsætte en re-
gel om, at kvælstofindholdet i den husdyrgødning, der i
planperioden er anvendt til forbrænding i anlæg, der er god-
kendt i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørel-
se om anlæg, der forbrænder affald, kan fratrækkes i gød-
ningsregnskabet. Endvidere er der i medfør af bemyndigel-
sen i § 11, stk. 7, 2. pkt., i gødskningsbekendtgørelsens § 33
fastsat regler for forbrændingsanlæg, der tilhører registrere-
de virksomheder. Reglerne fastsat i gødskningsbekendtgø-
relsens § 33 skal sikre, at forbrændingsanlægget ved kon-
trollen kan dokumentere, at der er forbrændt den mængde
husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning i anlægget,
som er opgivet i gødningsregnskabet. Yderligere skal regler-
ne sikre, at selve forbrændingen er udført, så der efter af-
brænding ikke er kvælstof tilstede i asken. Dette skal yderli-
gere understøttes af krav til prøvetagning. Formålet er i sin
helhed at sikre, at der ikke vil kunne udbringes et kvælstof-
holdigt restprodukt på landbrugsjorden, som ikke fremgår af
gødningsregnskabet.
Det foreslås, at miljøgodkendt forbrændingsanlæg i § 11,
stk. 7, 2. pkt., ændres til forbrændingsanlæg eller brændings-
anlæg.
Med den foreslåede ændring vil miljø- og fødevaremini-
steren få bemyndigelse til at fastsætte regler om fratrækning
af kvælstof i gødningsregnskabet under nærmere fastsatte
betingelser, hvis husdyrgødningen eller den forarbejdede
husdyrgødning enten er forbrændt i et miljøgodkendt for-
brændingsanlæg eller i et brændingsanlæg godkendt efter ar-
tikel 24, stk. 1, litra d, i biproduktforordningen.
Til nr. 7
Efter gødskningslovens § 18 a, stk. 1, fastsætter miljø- og
fødevareministeren regler, der fastlægger krav for virksom-
heder om etablering og placering af målrettede efterafgrøder
i 2017 og 2018 svarende til en samlet kvælstofreduktion på
1.186 t kvælstof i forhold til kystvande, 3.729 t kvælstof i
rodzonen i forhold til grundvand og yderligere 1.934 t kvæl-
stof i rodzonen, jf. dog stk. 2.
27
Efter gødskningslovens § 18 a, stk. 2, kan ministeren fast-
sætte regler om, at den kvælstofreducerende effekt af mål-
rettede efterafgrøder anmeldt i medfør af tekstanmærkning
nr. 170 til § 24.23.07 i finansloven for 2017 kan fradrages
ved opgørelse af kravet efter stk. 1.
Det foreslås, at miljø- og fødevareministerens bemyndi-
gelse i gødskningslovens § 18 a, stk. 1, til at fastsætte et ef-
terafgrødekrav i 2018 i særlige områder, hvor der er behov
for en kvælstofreduktionsindsats, udbygges, således at der
også er bemyndigelse til at fastsætte et efterafgrødekrav i
2019, og det foreslås derfor, at bestemmelsen i § 18 a, stk. 1,
nyaffattes, således at miljø- og fødevareministeren fastsætter
krav om, at virksomheder i særlige områder årligt skal eta-
blere efterafgrøder. Kravet skal i 2018 svare til en samlet
kvælstofreduktion på 1.025 t kvælstof i forhold til kystvande
og 3.774 t kvælstof i rodzonen til både grundvand og kyst-
vande, jf. dog stk. 2. For 2019 skal kravet svare til en samlet
kvælstofreduktion på 1.167 t kvælstof i forhold til kystvan-
de, 4.260 t kvælstof i rodzonen til både grundvand og kyst-
vande og yderligere 278 t kvælstof i rodzonen, jf. dog stk. 2.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 1. pkt.,
at der vil blive fastsat et efterafgrødekrav for virksomheder,
der har arealer i særlige områder. Det er hensigten, at der i
forbindelse med udmøntningen af kravet i stk. 1, 1. pkt., vil
blive foretaget en opgørelse af indsatsbehovet i hvert af de
ca. 3.000 ID15-områder og 90 kystvandoplande, der findes i
Danmark.
Den foreslåede ændring i gødskningslovens § 18 a, stk. 1,
indebærer, at ministeren i 2018 fastsætter et samlet krav på
1.025 tons kvælstof til kystvande og 3.774 tons kvælstof i
rodzonen til både grundvand og kystvande. For 2019 skal
kravet svare til en samlet kvælstofreduktion på 1.167 tons
kvælstof i forhold til kystvande, 4.260 tons kvælstof i rodzo-
nen til både grundvand og kystvande og yderligere 278 tons
kvælstof i rodzonen.
Indsatsbehovet i stk. 1, 2. og 3. pkt., er opgjort i forhold til
kystvande og grundvandsforekomster, samt i forhold til hvor
meget kvælstof der omsættes i transporten fra overfladen til
udledningen i vandmiljøet (retention). I det opgjorte indsats-
behov for 2018 er der taget højde for, at der er overført et
restindsatsbehov for 2017.
Ved beregningen af den kvælstofreduktion, der er fastsat i
den foreslåede § 18 a, stk. 1, 2. og 3. pkt., er det lagt ind
som forudsætning, at ingen virksomhed får et krav om eta-
blering af efterafgrøder efter den foreslåede § 18 a på mere
end 25 pct. af virksomhedens efterafgrødegrundareal.
For at opnå den forudsatte effekt af efterafgrødekravet er
det hensigten efter bestemmelsen i § 18 a, stk. 1, at fastsætte
regler om, at arealer udlagt med efterafgrøder til opfyldelse
af efterafgrødekravet fastsat efter gødskningslovens § 18 a
ikke samtidig kan anvendes til opfyldelse af øvrige efteraf-
grødekrav.
Den kvælstofreducerende effekt af de enkelte virkemidler,
der kan anvendes til at opfylde indsatsbehovet, er i dag af-
spejlet i de omregningsfaktorer mellem forskellige virke-
midler, der fremgår af bekendtgørelse nr. 1649 af 18. de-
cember 2017 om plantedække og om dyrkningsrelaterede
tiltag (herefter plantedækkebekendtgørelsen).
Der vil kun blive fastsat et krav om udlægning af efteraf-
grøder i medfør af bemyndigelsen i § 18 a, stk. 1, hvis efter-
afgrødeindsatsen efter den frivillige ordning i det enkelte år
ikke har været tilstrækkelig til at opfylde indsatsbehovet i
det pågældende år.
Den foreslåede bestemmelse i § 18 a, stk. 1, 2. pkt., angi-
ver det indsatsbehov, som den frivillige efterafgrødeordning
etableret i medfør af tekstanmærkning nr. 170 til § 24.23.07
i finansloven for 2018 og den obligatoriske ordning fastsat i
medfør af § 18 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., tilsammen skal opnå i
2018. I 2019 vil der blive udmeldt et større indsatsbehov i
den frivillige runde end det indsatsbehov, der vil skulle op-
nås ved et efterfølgende obligatorisk efterafgrødekrav. Det
skyldes, at man i 2019 ønsker at opnå så stor en frivillig ind-
sats som muligt i forhold til at sikre mod forringelser. Hvis
den fulde indsats mod forringelser ikke realiseres frivilligt i
2019, vil en del af indsatsen i relevante ID15-områder eller
kystvandoplande blive udskudt til efterfølgende år.
Bemyndigelsen i § 18 a vil udelukkende blive anvendt i
det omfang, der ikke opnås en tilstrækkelig kvælstofreduce-
rende effekt efter den frivillige tilskudsordning.
Konstateringen af, hvorvidt der fortsat er et indsatsbehov i
forhold til grundvandsforekomster i de enkelte områder eller
de kystvande, som de pågældende områder afvander til, vil
derfor ske efter udløbet af ansøgningsfristen for den frivilli-
ge ordning i 2018 og 2019.
Før der pålægges et krav om etablering af efterafgrøder,
vil indsatsbehovet, der i § 18 a, stk. 1, 2. og 3. pkt., er angi-
vet i tons kvælstof, blive omregnet til det antal hektar efter-
afgrøder, der skal etableres. Der vil for hvert kystvandop-
land og ID15-område blive fastlagt, hvor mange hektar ef-
terafgrøder der skal etableres i området for at opnå indsats-
behovet.
Visse virksomheder kan have arealer, der er beliggende i
flere oplande, hvor der kan være fastsat forskellige efteraf-
grødekrav. Det er hensigten, at der efter bemyndigelsen i §
18 a, stk. 1, fastsattes regler om beregning af virksomhedens
samlede krav, således at efterafgrøderne placeres, hvor der
er et indsatsbehov.
Økologiske virksomheder vil i 2018 ikke blive pålagt krav
om udlægning af målrettede efterafgrøder, da udfasningen af
kvælstofnormreduktionen ikke har indebåret ændringer i den
mængde kvælstofholdig gødning, som disse virksomheder
kan anvende inden for rammerne af reguleringen vedrørende
den økologiske produktionsmetode. Økologiske og ekstensi-
ve arealer, eksempelvis permanent græs, fritages ligeledes
fra reguleringen i 2019, idet den gennemsnitlige udvaskning
fra denne type arealer i forvejen er lav. Det er derfor Miljø-
og Fødevareministeriets vurdering, at økologiske og eksten-
sive arealer allerede er på det udvaskningsniveau, der skal
opnås med reguleringen i 2019. Ekstensive arealer indgår
endvidere ikke i efterafgrødegrundarealet, og disse arealer er
derfor allerede af denne grund ikke omfattet af reguleringen.
28
Det foreslås i § 18 a, stk. 2, at der ved opgørelse af kravet
efter stk. 1, kan fradrages den kvælstofreducerende effekt af
kvælstofreducerende virkemidler, der er anmeldt efter regler
fastsat i en tilskudsordning etableret af miljø- og fødevare-
ministeren.
Som det fremgår ovenfor, er det hensigten, at der kun vil
blive fastsat et efterafgrødekrav i de områder, hvor indsats-
behovet ikke er opnået fuldt ud ved de frivillige tilskudsord-
ninger om kvælstofreducerende virkemidler i henholdsvis
2018 og 2019. Ved fastsættelsen af kravet efter stk. 1, kan
der derfor tages højde for effekten af virkemidler anmeldt i
den frivillige tilskudsordning for det pågældende ansøg-
ningsår angivet i hektar efterafgrøder, herunder effekten af
virkemidlernes placering.
For at sikre, at den kvælstofreducerende effekt opnås, vil
efterafgrødekravet i de områder, hvor der skal fastsættes et
sådant krav, dog blive fastsat således, at det svarer til det in-
dividuelle områdes fulde indsatsbehov.
Ministeren foreslås i § 18 a, stk. 3, bemyndiget til at fast-
sætte nærmere regler om kravet efter stk. 1, herunder om af-
grænsningen af de særlige områder, hvori efterafgrøderne
skal placeres, om efterafgrødernes nærmere placering i om-
råderne, på hvor stor en del af virksomhedens areal efteraf-
grøder skal etableres og om beregningen heraf, om hvilke
afgrødetyper der kan anvendes som efterafgrøder og om
dyrkningen af disse.
Den foreslåede bemyndigelse er ny, og med den foreslåe-
de bestemmelse lovfæstes ministerens mulighed for bl.a. at
fastsætte regler om, hvilke afgrødetyper der kan anvendes
som efterafgrøder, og nærmere regler om dyrkning af efter-
afgrøderne, herunder etablerings- og destruktionsfrister.
Det er hensigten, at de særlige områder, hvor efterafgrø-
derne skal etableres (ID15-områder og kystvandoplande),
afgrænses efter bemyndigelsen i den foreslåede § 18 a, stk.
3.
ID15-områder er topografisk afgrænsede oplande, som i
gennemsnit er på 15 km2, beliggende inden for et kystvan-
dopland. Der findes 90 kystvandoplande i Danmark. ID15-
områderne er identificeret ved et områdenummer og er af-
grænset som vist i Miljø- og Fødevareministeriets Internet
Markkort. Kystvandoplande består af et antal ID15-områder.
Den geografiske afgrænsning af de 90 kystvandoplande
fremgår af kortmaterialet i vandområdeplanerne for 2. plan-
periode.
Det er hensigten, at der vil blive udstedt en bekendtgørel-
se, som indeholder koordinater over de områder, hvor der
skal etableres efterafgrøder efter § 18 a. Et kort over områ-
derne vil endvidere kunne tilgås via Landbrugsstyrelsens
hjemmeside.
Efter bestemmelsen kan det endvidere fastsættes, at efter-
afgrøderne skal placeres i de områder, hvor der er fastsat et
efterkrav.
Med den foreslåede bemyndigelse i § 18 a, stk. 3, kan der
endvidere fastsættes regler om, på hvor stor en del af virk-
somhedens areal efterafgrøder skal etableres og om bereg-
ningen heraf.
Det er hensigten, at efterafgrødekravet efter § 18 a fast-
sættes i procent af virksomhedens efterafgrødegrundareal i
det pågældende ID15-område eller kystvandopland. Det er
herudover hensigten, at virksomheder med et efterafgrøde-
grundareal på under 10 hektar ikke forpligtes til at etablere
efterafgrøder i medfør af § 18 a. Der gælder en tilsvarende
begrænsning for efterafgrødekrav fastsat i medfør af gøds-
kningslovens § 18, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, 3. pkt., i plantedæk-
kebekendtgørelsen. Det er endvidere hensigten, at den fore-
slåede bemyndigelse i § 18 a, stk. 3, anvendes til at afgrænse
efterafgrødegrundarealet.
Det er hensigten, at der for efterafgrøder etableret til op-
fyldelse af krav fastsat i medfør af § 18 a vil blive fastsat
samme regler for afgrødetyper og dyrkning af efterafgrøder-
ne, herunder etablerings- og destruktionsfrister for eftergrø-
der, som ifølge plantedækkebekendtgørelsen gælder for ef-
terafgrødekravet fastsat efter § 18, stk. 1.
Til nr. 8
Efter gødskningslovens § 18 a, stk. 3, kan ministeren fast-
sætte regler om, at dele af en kvælstofreduktion, der er fast-
sat efter stk. 1, efter en konkret vurdering kan medtages i
den kvælstofreducerende indsats i 2018, dog således at der
samlet set maksimalt overføres 10 pct. af indsatsbehovet for
2017.
Vurdering af muligheden for overførsel for hvert enkelt
ID15-område og kystvandopland foretages på baggrund af
en konkret faglig vurdering, under forudsætning af at det en-
kelte områdes behov for kvælstofreduktion samlet set opnås.
Bestemmelsen er udnyttet i 2017 ved § 21 i bekendtgørel-
se nr. 1649 af 18. december 2017 om plantedække og om
dyrkningsrelaterede tiltag (plantedækkebekendtgørelsen), til
at overføre et mindre behov for en kvælstofreducerende ind-
sats efter udløbet af ansøgningsfristen i den frivillige ord-
ning i 2017 til 2018.
Som følge af forslaget om en efterafgrødeordning i 2019,
jf. lovforslagets 1, nr. 5 og 13, foreslås § 18 a, stk. 3, der bli-
ver stk. 4, tilpasset. Ændringen indebærer, at miljø- og føde-
vareministeren kan fastsætte regler om, at dele af en kvæl-
stofreduktion, der er fastsat i § 18 a, stk. 1, i særlige tilfælde
kan medtages i den kvælstofreducerende indsats i det føl-
gende år.
Med den foreslåede ændring af ordlyden i § 18 a, stk. 3,
der bliver stk. 4, vil bestemmelsen finde anvendelse i særli-
ge tilfælde. Der vil dermed i de enkelte år skulle foretages
en vurdering af, om et evt. behov for udskydelse af et min-
dre indsatsbehov skyldes et særligt tilfælde. De særlige til-
fælde forventes at omfatte den situation, hvor der alene er et
mindre behov for en kvælstofreducerende indsats efter udlø-
bet af ansøgningsfristen i den frivillige ordning. Ved at ud-
skyde indsatsbehovet til det følgende år undgår Landbrugs-
styrelsen derved administrative byrder og omkostninger ved
at skulle udstede bekendtgørelser og foretage sagsbehand-
ling. Det vil ligeledes være en fordel for landbrugserhvervet,
29
der dermed ikke vil skulle forholde sig til nye bekendtgørel-
ser og samtidig undgår unødige efterlevelseskonsekvenser af
et nyt efterafgrødekrav.
Det er hensigten, at bestemmelsen ligeledes vil blive an-
vendt for at undgå, at enkelte virksomheder bliver ramt af et
uforholdsmæssigt stort efterafgrødekrav. Efter gødsknings-
lovens § 18 b, stk. 3, kan miljø- og fødevareministeren fast-
sætte regler om, at en del af efterafgrødekravet pålagt i med-
før af gødskningslovens § 18 a, stk. 1, kan reduceres for en
virksomhed, hvis det individuelle efterafgrødekrav oversti-
ger et nærmere fastsat niveau, i det omfang reduktionen ikke
får negativ betydning for opfyldelsen af indsatsbehovet i det
eller de ID15-områder, hvori virksomhedens arealer er be-
liggende. Ifølge bemærkningerne til § 18 b, stk. 3, er det
hensigten med bestemmelsen at sikre, at den enkelte virk-
somhed ikke bliver ramt af et efterafgrødekrav, der er større,
end hvad der ville svare til en 20 pct. reduktion af virksom-
hedens samlede kvælstofkvote, jf. Folketingstidende
2016-17, A, L 145 som fremsat, side 16 f. Det følger endvi-
dere af bemærkningerne, at såfremt der viser sig et behov
for etablering af efterafgrøder i større omfang for den enkel-
te virksomhed, end hvad der ville svare til en 20 pct. reduk-
tion af virksomhedens samlede kvælstofkvote, vil bestem-
melsen i § 18 a, stk. 3, der bliver stk. 4, blive anvendt til at
fastsætte regler om overførsel af et mindre efterafgrødekrav
til den følgende planperiode, således at virksomhedens sam-
lede kvælstofkvote ikke reduceres mere end 20 pct. Anven-
delse af § 18 a, stk. 3, forudsætter, at det eventuelle indsats-
behov i det pågældende ID15-område nås.
Med ændring af bestemmelsen er det ikke længere anført,
at der maksimalt kan overføres 10 pct. af indsatsbehovet for
2017. Denne del af bestemmelsen var konkret fastsat for
overførsel af indsats fra 2017 til 2018. Den ændrede bestem-
melse vedrører mulighed for overførsel mellem ikke nærme-
re specificerede, på hinanden følgende år. Det er i bestem-
melsen anført, at der alene kan overføres en indsats "i særli-
ge tilfælde". Med ændringen er det lagt til grund, at der er
tale om en overførsel af en mindre indsats, og at denne i takt
med en øget målretning af reguleringen vil være faldende i
forhold til den gældende bestemmelse på en maksimal over-
førsel på 10 pct.
Det er fortsat en forudsætning for anvendelsen af bestem-
melsen, at det enkelte ID15-områdes og kystvandoplands
indsatsbehov opnås.
Til nr. 9
Det foreslås som en ny bestemmelse i gødskningslovens §
18 a, stk. 6, at ministeren på baggrund af en samlet vurde-
ring af gennemførte indsatser, marginaludvaskningen og tal
for kvælstofudledningen m.v. kan justere den indsats for
2019, der er fastsat i stk. 1, 3. pkt.
Landbrugets drift ændrer sig hele tiden, ligesom der konti-
nuerligt introduceres ny teknologi, nye afgrøder, nye virke-
midler etc. Derudover bliver forsøgsdata hele tiden opdate-
ret i forhold til aktuel landbrugsdrift, og disse forsøgsdata
bliver løbende inkorporeret i de modelberegninger, der esti-
merer udvaskningen af kvælstof fra landbrugsarealer.
Derfor foreslås det, at ministeren på baggrund af en samlet
vurdering kan justere indsatsen i den målrettede regulering.
Vurderingen foretages ud fra gennemførte indsatser, margi-
naludvaskningen og tal for kvælstofudledningen m.v. Angi-
velsen af ”med videre” i bestemmelsen indikerer, at der kan
indgå andre momenter i vurderingen end de momenter, der
udtrykkeligt nævnes i bestemmelsen. Der kan f.eks. være ta-
le om momenter, som sikrer en forbedret fastsættelse af ind-
satsen.
I 2018 gennemføres den direktivbestemte statusrapporte-
ring af vandområdeplanerne for 2015-2021, hvor der vil bli-
ve gjort status over fremdriften i indsatserne. Hertil ønsker
forligspartierne bag aftalen om målrettet regulering, at der i
forbindelse med en midtvejsevaluering i 2018 også indgår
eventuel ny viden fra NLES-5-modellen samt fra tal for
kvælstofudledningen som indhentes gennem Det Nationale
Overvågningsprogram for Vand og Natur (NOVANA).
I første halvår af 2018 forventes en ny NLES-model
(NLES-5) at foreligge. NLES er en empirisk model udarbej-
det af Aarhus Universitet til beregning af kvælstofudvask-
ning fra rodzonen på landbrugsarealer. Modellen beskriver
nitratudvaskningen som konsekvens af dyrkningspraksis og
de aktuelle naturgivne forhold. Modellen kan forudsige rod-
zoneudvaskningen fra landbrugsarealer på baggrund af
kvælstoftildeling og afgrøde i året for udvaskningen, tidlige-
re års afgrøder, den gennemsnitlige gødningstildeling de se-
neste fem år, jordtype og klimatiske forhold.
Den nye model vil kunne give et opdateret tal for udvask-
ningen af kvælstof fra landbrugsarealer, ligesom der foreta-
ges usikkerhedsberegninger af den opdaterede model. Det
kan på baggrund af den opdaterede model og ny viden vur-
deres, om effekten af udfasningen af de reducerede kvæl-
stofnormer som opfølgning på Fødevare- og landbrugspak-
ken er over- eller underestimeret.
Det forventes, at Aarhus Universitet foretager en valide-
ring og usikkerhedsberegning af det nationale marginalud-
vaskningstal beregnet ved anvendelse af NLES-5. Det resul-
terende usikkerhedsinterval for marginaludvaskningstallet
vil indgå i midtvejsevalueringen med henblik på håndtering
af eventuelle afvigelser. Udgangspunktet for beslutnings-
grundlaget vil være midtpunktet i usikkerhedsintervallet
med mindre, at Aarhus Universitet indikerer, at en højere
værdi bør anvendes.
Udviklingen i kvælstofudledningen til vandmiljøet bereg-
nes på baggrund af data fra det nationale overvågningspro-
gram (NOVANA) opstillet som femårige bagudrettede gen-
nemsnit for hvert af årene fra 2012 og frem. Der rapporteres
årligt tal for kvælstofudledningen, som anvendes til at vur-
dere den tidslige udvikling af kvælstofudledningen.
Såfremt der på baggrund af en samlet vurdering af oven-
stående analyser og evalueringer viser sig afvigelser fra det
forudsatte indsatsbehov i § 18 a, stk. 1, 3. pkt., mødes aftale-
parterne bag aftalen om målrettet regulering med henblik på
håndtering af disse afvigelser under hensyntagen til Dan-
30
marks EU-retlige miljøforpligtelser, herunder i forhold til
vandområdeplanens mål om at sikre en fortsat reduktion i
kvælstofbelastningen.
Det forventes, at aftaleparterne vil blive forelagt midtvejs-
evalueringen i sommeren 2018.
Til nr. 10
Efter gødskningslovens § 18 b, stk. 1, kan virksomheder
fradrage arealer med efterafgrøder, som virksomhederne ved
ansøgningsfristens udløb har indgivet ansøgning om tilskud
til efter den tilskudsordning, der er fastsat i medfør af tekst-
anmærkning nr. 170 til § 24.23.07 i finansloven for 2017, i
det målrettede efterafgrødekrav, som ministeren fastsætter i
medfør af gødskningslovens § 18 a.
Det foreslås, at gødskningslovens § 18 b, stk. 1, nyaffattes
således, at virksomheder, som har indgivet ansøgning om
tilskud til kvælstofreducerende virkemidler efter regler fast-
sat i en tilskudsordning etableret af miljø- og fødevaremini-
steren, kan reducere virksomhedens efterafgrødekrav pålagt
i medfør af § 18 a med et areal, der svarer til det efterafgrø-
deareal, der ved udløbet af ansøgningsfristen er omfattet af
ansøgningen for det pågældende ansøgningsår.
Forslaget indebærer, at en virksomhed også i 2018 kan re-
ducere virksomhedens efterafgrødekrav pålagt i medfør af §
18 a med det areal med efterafgrøder, som den pågældende
har indgivet ansøgning om tilskud til efter den tilskudsord-
ning, ministeren i 2018 har etableret i medfør af tekstan-
mærkning nr. 170 til § 24.23.07 i finansloven for 2018.
Det foreslås i § 1, nr. 15, at miljø- og fødevareministeren i
2019 bemyndiges til at etablere en ordning om tilskud til
kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder i gøds-
kningslovens § 24 c. Den foreslåede bestemmelse i § 18 b,
stk. 1, indebærer, at virksomhederne i 2019 kan reducere
virksomhedens efterafgrødekrav pålagt i medfør af § 18 a
med et areal, der svarer til det omregnede efterafgrødeareal,
som den pågældende har indgivet ansøgning om tilskud til
efter den tilskudsordning, der er fastsat i medfør af § 24 c.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 15, om den fore-
slåede bemyndigelse til at etablere en tilskudsordning om
kvælstofreducerende tiltag i 2019.
Det er de arealer, som virksomheden har anmeldt ved an-
søgningsfristen for de frivillige tilskudsordninger i hen-
holdsvis 2018 og 2019, der kan fradrages i efterafgrødekra-
vet.
Det er hensigten med bestemmelsen at sikre, at virksom-
heden ved beregningen af virksomhedens individuelle efter-
afgrødekrav godskrives de hektar, som virksomheden under
den frivillige tilskudsordning har påtaget sig at etablere med
kvælstofreducerende virkemidler.
Ved fastsættelsen af efterafgrødekravet efter den foreslåe-
de bestemmelse i § 18 a vil der blive taget højde for fra-
dragsmuligheden i den foreslåede § 18 b, stk. 1, således at
den kvælstofreducerende effekt opnås, jf. ovenfor om den
foreslåede § 18 a, stk. 2.
Til nr. 11
Den foreslåede ændring i gødskningslovens § 18 b, stk. 3
og stk. 4, 1. pkt., er en konsekvensændring som følge af den
ændring af terminologien, der indføres som følge af påbe-
gyndelsen af indfasningen af målrettet regulering fra 2019.
Bestemmelserne i stk. 3 og 4 blev indført ved lov nr. 310
af 4. april 2017 i forbindelse med indføringen af krav om
etablering af målrettede efterafgrøder. Eftersom bestemmel-
serne i §§ 18 a og 18 b med nærværende lovforslag foreslås
udvidet, således at bestemmelserne både vedrører krav om
etablering af henholdsvis målrettede efterafgrøder og mål-
rettet regulering, er det hensigtsmæssigt at ændre terminolo-
gien i bestemmelserne, således at bestemmelserne ikke kun
regulerer det målrettede efterafgrødekrav, men derimod ge-
nerelt finder anvendelse på efterafgrødekravet pålagt i med-
før af § 18 a.
Den foreslåede ændring indebærer således, at begrebet
”det målrettede efterafgrødekrav” ændres til ”efterafgrøde-
kravet”. Med efterafgrødekravet forstås det krav, der pålæg-
ges i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 18 a.
Miljø- og fødevareministeren har ikke udnyttet bemyndi-
gelsen efter den gældende § 18 b, stk. 3 og 4.
Til nr. 12
Ifølge gødskningslovens § 19, stk. 1, kan miljø- og føde-
vareministeren etablere særlige ordninger, som den enkelte
virksomhed kan vælge som alternativ til etablering af efter-
afgrøder med henblik på opfyldelse af det efterafgrødekrav,
der fastsættes i medfør af gødskningslovens § 18.
Ministeren er efter gødskningslovens § 19, stk. 2, endvi-
dere bemyndiget til at etablere pilotprojektordninger, hvor-
efter en eller flere virksomheder kan ansøge om at anvende
lokale foranstaltninger som alternativ til etablering af efter-
afgrøder, med henblik på opfyldelse af det efterafgrødekrav,
der fastsættes i medfør af gødskningslovens § 18.
Ministeren er efter gødskningslovens § 19, stk. 3 og 4, be-
myndiget til at fastsætte nærmere regler om alternativord-
ningerne fastsat efter § 19, stk. 1 og 2, herunder frister og
omregningsfaktorer, samt krav om til- og afmelding m.v.
Endelig er ministeren i gødskningslovens § 19, stk. 4, for så
vidt angår pilotprojektordningerne i § 19, stk. 2, bemyndiget
til at fastsætte regler om ansøgningers indgivelse og indhold
og oplysninger, herunder formkrav hertil, samt at fastsætte
nærmere vilkår i afgørelserne om pilotprojektordningerne.
Bemyndigelserne i § 19 er udnyttet ved bekendtgørelse nr.
1649 af 18. december 2017 om plantedække og om dyrk-
ningsrelaterede tiltag (herefter plantedækkebekendtgørel-
sen), hvori der i medfør af § 19, stk. 1, er fastsat regler om,
at følgende virkemidler kan anvendes som alternativer til
udlægning af efterafgrøder til opfyldelse af efterafgrødekra-
vet i gødskningslovens § 18: mellemafgrøder, energiafgrø-
der, braklagte arealer, braklagte arealer langs vandløb og sø-
er, afbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning
og tidligt såede vinterafgrøder. Herudover har virksomheder
mulighed for at overføre overskydende efterafgrødearealer i
en planperiode (opsparing) til opfyldelse af efterafgrødekrav
i en senere planperiode eller overdrage efterafgrødearealerne
31
til en anden virksomhed til opfyldelse af denne virksomheds
efterafgrødekrav.
I medfør af bemyndigelsen i § 19, stk. 2, er der oprettet en
pilotprojektordning om præcisionslandbrug, jf. plantedæk-
kebekendtgørelsens § 18.
I medfør af bestemmelsen i § 19, stk. 3, er der i bekendt-
gørelsen bl.a. fastsat frister for, hvornår alternativerne senest
skal etableres og tidligst kan destrueres, og tilmelding til al-
ternativordningerne osv. Der er ligeledes fastsat nærmere
betingelser for anvendelse af de enkelte alternativer, som
f.eks. krav om, at arealer ikke tilføres gødning eller afgræs-
ses, eller krav til, hvordan de etablerede virkemidler skal
fremstå. Endeligt er der fastsat omregningsfaktorer mellem
alternativer og efterafgrøder.
Gødskningslovens § 19 rummer efter sin ordlyd ikke mu-
lighed for at etablere alternativordninger, som kan anvendes
til opfyldelse af efterafgrødekrav fastsat i medfør af § 18 a.
Det foreslås, at ministerens bemyndigelser i gødskningslo-
vens § 19, stk. 1 og 2, udvides, således at det bliver muligt at
fastsætte regler om, at virksomhederne også kan anvende al-
ternative virkemidler til etablering af efterafgrøder med hen-
blik på opfyldelse af det efterafgrødekrav, der fastsættes i
medfør af gødskningslovens § 18 a.
Med henblik på at sikre enkelthed og gennemskuelighed
for den enkelte virksomhed vil betingelser og frister vedrø-
rende alternativerne til udlægning af efterafgrøder til opfyl-
delse af krav fastsat i medfør af § 18 a, der fastsættes efter
gødskningslovens § 19, stk. 3 og 4, så vidt muligt følge de
betingelser og frister, der gælder for alternative virkemidler
til opfyldelse af efterafgrødekrav fastsat i medfør af § 18.
Såfremt de gældende regler i plantedækkebekendtgørelsen
ændres, forventes reglerne for efterafgrøder efter § 18 a,
ændret tilsvarende.
For at sikre den forudsatte effekt af alternativer til opfyl-
delse af efterafgrødekravet fastsat efter § 18 a, vil der i med-
før af § 19, stk. 3, blive stillet krav om, at alternativerne
etableres i det samme ID15-område eller kystvandopland,
som efterafgrødekravet skal opfyldes i.
Som det fremgår af lovforslagets § 5, stk. 3, så foreslås
det, at den foreslåede ændring af gødskningslovens § 19,
stk. 1 og 2, skal træde i kraft 1. januar 2019. Det er hensig-
ten, at muligheden for at anvende alternative virkemidler til
opfyldelse af efterafgrødekrav fastsat i medfør af § 18 a, vil
blive tilgængelig for virksomhederne fra planperioden
2019/2020, som påbegyndes den 1. august 2019, som en del
af målrettet regulering.
Til nr. 13
Som det fremgår ovenfor af bemærkningerne til § 1, nr.
12, foreslås det, at miljø- og fødevareministerens bemyndi-
gelser i gødskningslovens § 19, stk. 1 og 2, til at etablere al-
ternativordninger udvides således, at disse ordninger også
kan anvendes som alternativ til etablering af de efterafgrø-
der, der fastsættes i medfør af lovens § 18 a.
Efter bekendtgørelse nr. 1649 af 18. december 2017 om
plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag (plantedække-
bekendtgørelsen) kan følgende virkemidler i øjeblikket an-
vendes som alternativer til opfyldelse af efterafgrødekravet
fastsat i medfør af gødskningslovens § 18: mellemafgrøder,
energiafgrøder, braklagte arealer, braklagte arealer langs
vandløb og søer, afbrænding af fiberfraktion af forarbejdet
husdyrgødning og tidligt såede vinterafgrøder. Herudover
har virksomhederne har mulighed for at overføre oversky-
dende efterafgrødearealer i en planperiode (opsparing) til
opfyldelse af efterafgrødekrav fastsat i medfør af § 18 i en
senere planperiode eller overdrage efterafgrødearealerne til
en anden virksomhed til opfyldelse af denne virksomheds
efterafgrødekrav fastsat i medfør af § 18.
Den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 19, stk.
3, 2. pkt., er ny, og indebærer, at miljø- og fødevareministe-
ren bemyndiges til at fastsætte regler om, at visse af ordnin-
gerne efter § 19, stk. 1 og 2, kun kan anvendes som alterna-
tiv til etablering af efterafgrøder fastsat i medfør af § 18.
Da der i 2019 i et stort antal ID15-områder skal gennem-
føres en indsats med henblik på at imødegå forringelser af
grundvandet, vil det i forhold til opfyldelse af efterafgrøde-
krav fastsat i medfør af gødskningslovens § 18 a, være nød-
vendigt at begrænse muligheden for at anvende alternative
virkemidler til ordninger om virkemidler, der har en grund-
vandseffekt.
Det er derfor hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i
gødskningslovens § 19, stk. 3, 2. pkt., vil blive anvendt til at
fastsætte, at muligheden for at anvende braklagte arealer
langs vandløb og søer som alternativ til efterafgrøder be-
grænses til opfyldelse af efterafgrødekravet fastsat efter §
18. Dette gælder tillige muligheden for at overføre oversky-
dende efterafgrødearealer i en planperiode (opsparing) til
opfyldelse af efterafgrødekrav i en senere planperiode eller
overdragelse af efterafgrødearealerne til en anden virksom-
hed til opfyldelse af denne virksomheds efterafgrødekrav.
Det vil endvidere efter bestemmelsen f.eks. være muligt at
bestemme, at en pilotprojektordning fastsat efter bemyndi-
gelsen i gødskningslovens § 19, stk. 2, alene kan anvendes
til opfyldelse af efterafgrødekravet fastsat efter § 18, således
at pilotprojektordningen afprøves for dette efterafgrødekrav,
før det evt. også sættes i kraft for efterafgrødekravet fastsat
efter § 18 a.
Til nr. 14
Gødskningslovens § 24 bemyndiger miljø- og fødevare-
ministeren til bl.a. at fastsætte regler om, at biogas- og fæl-
lesanlæg, forarbejdningsanlæg samt forbrændingsanlæg skal
indberette, hvorfra de modtager gødning, herunder gød-
ningstypen og -mængden samt kvælstofindholdet i den mod-
tagne gødning.
Det foreslås, at bemyndigelsen i § 24, 3. pkt., udvides, så-
ledes at ministeren også kan fastsætte regler om, at bræn-
dingsanlæg skal indberette, hvorfra de modtager gødning.
Efter forslaget skal brændingsanlæg kunne levere gødning
til virksomheder. For at der fortsat kan gennemføres en fuld
32
kontrol af jordbrugsvirksomhedernes forbrug af kvælstof, er
det på denne baggrund nødvendigt, at den eksisterende be-
myndigelse i § 24, 3. pkt., udvides til også at omfatte bræn-
dingsanlæg.
Til nr. 15
Miljø- og fødevareministeren er efter tekstanmærkning nr.
170 til § 24.23.07 i finansloven for 2017 og 2018, bemyndi-
get til at yde tilskud til etablering af målrettede efterafgrø-
der.
Ministeren kan i medfør af bestemmelsens stk. 2 fastsætte
regler om betingelser og vilkår for at opnå tilskud, om be-
regning af tilskud, om udbetaling af tilskud, om ansøgning
m.v. samt om administration af ordningen. Ministeren er
endvidere bemyndiget til at fastsætte regler om, at ansøger i
hele perioden, hvor betingelser for støtte skal være opfyldt,
skal underrette ministeren, hvis betingelserne for støtte ikke
er opfyldt.
Ministeren kan efter bestemmelsens stk. 3 fastsætte regler
om kontrol, om nedsættelse af tilskud og om tilbagebetaling
af uberettiget modtaget tilskud, herunder om betaling af ren-
ter. Ministeren har til enhver tid mod behørig legitimation
uden retskendelse adgang til ansøgers bedrift med henblik
på udførelse af kontrol på stedet.
Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 320 af
5. april 2017 om nationalt tilskud til målrettede efterafgrø-
der, der vedrører finansåret 2017, og bekendtgørelse nr.
1759 af 29. december 2017 om nationalt tilskud til målrette-
de efterafgrøder, der vedrører finansåret 2018.
Den nationale tilskudsordning er etableret inden for ram-
merne af Kommissionens forordning (EU) Nr. 1408/2013 af
18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de
minimis-støtte i landbrugssektoren (herefter de minimis-for-
ordningen).
Det foreslås som noget nyt, at miljø- og fødevareministe-
ren i gødskningslovens § 24 c, stk. 1, bemyndiges til at yde
nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i særli-
ge områder.
Formålet med bestemmelsen er, at ministeren i medfør af
bemyndigelsen kan etablere en frivillig tilskudsordning i
2019, hvorefter virksomheder kan ansøge om tilskud til eta-
blering af efterafgrøder i særlige områder i lighed med den
tilskudsordning, som er etableret i 2017 og 2018 i medfør af
tekstanmærkning nr. 170 til § 24.23.07 i finansloven for
2017 og 2018. Den foreslåede bemyndigelse i § 24 c er dog
bredere end den, der følger af tekstanmærkningen, da det er
hensigten, at den tilskudsordning, der etableres i medfør af
bemyndigelsen fra 2019, jf. § 5, stk. 3, også vil rumme mu-
lighed for at ansøge om tilskud til andre kvælstofreduceren-
de virkemidler end etablering af efterafgrøder.
Der er tale om en national tilskudsordning, idet tilskuddet
finansieres af nationale midler frem for af EU-midler. Da
der er tale om en national tilskudsordning, er det en forud-
sætning for anvendelsen af bestemmelsen, at der afsættes
midler på finansloven til etableringen af ordningen. Det er
ligeledes en forudsætning, at den nationale tilskudsordning
etableres inden for rammerne af statsstøttereglerne, herunder
de minimis-reglerne.
Miljø- og fødevareministeren foreslås i gødskningslovens
§ 24 c, stk. 2, 1. pkt., bemyndiget til at fastsætte regler om,
hvilke virkemidler der kan ydes tilskud til. Den foreslåede
bemyndigelse i § 24 c, stk. 2, 1. pkt., indebærer, at ministe-
ren med henblik på at sikre den forudsatte miljøeffekt af til-
skudsordningen kan fastsætte, hvilke virkemidler der kan
ansøges om tilskud til. For at virkemidlet kan indgå i ord-
ningen, skal virkemidlet have en kvælstofreducerende ef-
fekt. Den kvælstofreducerende effekt af de enkelte virke-
midler, der kan anvendes til at opfylde indsatsbehovet, er i
dag afspejlet i de omregningsfaktorer mellem forskellige
virkemidler, der fremgår af bekendtgørelse nr. 1649 af 18.
december 2017 om plantedække og om dyrkningsrelaterede
tiltag (plantedækkebekendtgørelsen).
I 2019 er der i et stort antal ID15-områder behov for en
kvælstofreducerende indsats med henblik på at imødegå for-
ringelser af grundvandsforekomster. Det er derfor hensigten,
at det kun vil blive muligt at ansøge om tilskud til de kvæl-
stofreducerende virkemidler, der har en grundvandseffekt.
Som et eksempel på et kvælstofreducerende virkemiddel,
der kan fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse,
kan nævnes frivillig reduktion af virksomhedens samlede
kvote for kvælstof for den på ansøgningstidspunktet igang-
værende planperiode. Det er ligeledes hensigten, at det bli-
ver muligt at ansøge om tilskud til kvælstofreducerende vir-
kemidler i form af mellemafgrøder, energiafgrøder, tidligt
såede vinterafgrøder og afbrænding af fiberfraktionen af for-
arbejdet husdyrgødning. Hvis der opstår viden om miljøef-
fekten af andre alternative virkemidler, vil det inden for be-
myndigelsen også være muligt at lade disse virkemidler ind-
gå i tilskudsordningen.
Miljø- og fødevareministeren foreslås i gødskningslovens
§ 24 c, stk. 2, 2. pkt., bemyndiget til at fastsætte regler om
betingelser for at opnå tilskud, om beregning af tilskud, om
udbetaling af tilskud, om ansøgning om tilskud m.v. samt
om administration af tilskudsordningerne. Det er hensigten
at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler
om, hvilke betingelser tilskudsmodtageren skal opfylde for
at kunne opnå tilskud. Der kan f.eks. være tale om, at til-
skudsmodtageren skal drive det ansøgte areal som ejer eller
forpagter ved udløbet af ansøgningsfristen. Det er endvidere
hensigten, at der i medfør af bemyndigelsen fastsættes nær-
mere regler vedrørende de enkelte kvælstofreducerende vir-
kemidler, således at den forudsatte kvælstofreducerende ef-
fekt af tilskudsordningen opnås. Det er derfor hensigten, at
der i medfør af bemyndigelsen fastsættes nærmere regler
om, hvilke afgrødetyper der kan anvendes, om etablerings-
og destruktionsfrister og om omregningsfaktorer m.v. Det
forventes, at betingelserne om afgrødetyper og etablerings-
og destruktionsfrister vil ligge sig op ad de bestemmelser,
der gælder for efterafgrøder etableret til opfyldelse af efter-
afgrødekravet i gødskningslovens § 18.
33
Der kan i medfør af den foreslåede bemyndigelse f.eks.
fastsættes betingelser om en mindstestørrelse på det ansøgte
areal, og om at efterafgrøderne skal etableres på et omdrifts-
areal, som defineret i den til enhver tid gældende bekendtgø-
relse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalings-
ordningen m.v.
Efter bestemmelsen kan det endvidere fastsættes, at til-
skuddet er betinget af, at bestemmelserne om kontrol opfyl-
des.
Det er hensigten, at de særlige områder (ID15-områder og
kystvandoplande, hvor der er et indsatsbehov), hvori der kan
søges tilskud til kvælstofreducerende tiltag vil blive afgræn-
set i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 24 c, stk. 2,
og som hidtil blive vist i Miljø- og Fødevareministeriets In-
ternet Markkort.
ID15-områder er topografisk afgrænsede oplande, som i
gennemsnit er på 15 km2, beliggende inden for et kystvan-
dopland. Der findes 90 kystvandoplande i Danmark. ID15-
områderne er identificeret ved et områdenummer og er af-
grænset som vist i Miljø- og Fødevareministeriets Internet
Markkort. Kystvandoplande består af et antal ID15-områder.
Den geografiske afgrænsning af de 90 kystvandoplande
fremgår af kortmaterialet i vandområdeplanerne for 2. plan-
periode.
Det er hensigten, at det ikke vil blive muligt for økologi-
ske virksomheder at søge om tilskud til etablering af efteraf-
grøder. Dette skyldes, at økologiske virksomheder i 2018 ik-
ke vil blive pålagt krav om udlægning af målrettede efteraf-
grøder, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, da udfasningen af kvæl-
stofnormreduktionen ikke har indebåret ændringer i den
mængde kvælstofholdig gødning, som disse virksomheder
kan anvende inden for rammerne af reguleringen vedrørende
den økologiske produktionsmetode. Økologiske og ekstensi-
ve arealer, eksempelvis permanent græs, fritages ligeledes
fra reguleringen i 2019, idet den gennemsnitlige udvaskning
fra denne type arealer i forvejen er lav. Det er derfor Miljø-
og Fødevareministeriets vurdering, at økologiske og eksten-
sive arealer allerede er på det udvaskningsniveau, der skal
opnås med reguleringen i 2019.
Herudover forventes det i medfør af den foreslåede be-
myndigelse at fastsætte regler om, at ansøgningen om til-
skud skal indgives til Landbrugsstyrelsen via et ansøgnings-
skema udarbejdet af styrelsen.
I ansøgningsskemaet vil tilskudsmodtageren skulle angi-
ve, hvor efterafgrøderne placeres. Tilskudsmodtageren kan
ikke flytte efterafgrøderne til andre ID15-områder end dem,
hvor der er ansøgt til. Det er dog muligt at flytte efterafgrø-
derne inden for de områder, hvortil der er ansøgt.
Det er endvidere hensigten, at der vil blive fastsat regler
om de ansøgningsperioder, hvor der kan søges om tilskud.
For at sikre størst mulig effekt af de afsatte midler forventes
det, at der vil blive fastsat regler for ansøgningsprocessen,
herunder om prioritering af ansøgningerne, hvis Landbrugs-
styrelsen modtager for mange ansøgninger til, at de alle kan
imødekommes.
Efter bestemmelsen i § 24 c, stk. 2, kan der endvidere fast-
sættes regler om beregning af tilskuddets størrelse.
Det er hensigten, at tilskudsordningen indrettes således, at
indsatsbehovet i det enkelte særlige område i ansøgningssy-
stemet vil blive omsat, så det fremgår heraf, hvor mange
hektar efterafgrøder, der samlet set skal udlægges i det en-
kelte område til opfyldelse af dettes indsatsbehov. I forbin-
delse med ansøgningen vil ansøger skulle angive, hvilket
virkemiddel der ansøges om tilskud til. Hvis der ansøges om
tilskud til andre kvælstofreducerende virkemidler end efter-
afgrøder, bliver effekten af det pågældende virkemiddel om-
regnet til en angivelse i hektar efterafgrøder ved hjælp af en
omregningsfaktor. Omregningen af virkemidlets effekt til en
angivelse i hektar efterafgrøder er nødvendig, da tilskudssat-
sen vil blive fastsat som et beløb pr. hektar efterafgrøde. Til-
skuddet vil blive beregnet ud fra størrelsen på det ansøgte
areal omregnet til hektar efterafgrøder og tilskudssatsen, for-
udsat at tilskuddet ligger inden for de minimis-forordnin-
gens rammer, og at betingelserne for tilskud i øvrigt er op-
fyldt.
Den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 24 c,
stk. 2, 2. pkt., indeholder også bemyndigelse til at fastsætte
regler om administration af tilskudsordningen, herunder til
at fastsætte regler om prioritering og afslag på ansøgninger.
Bestemmelsen indebærer mulighed for at fastsætte regler
om, hvornår tilskud kan afslås af andre grunde, end at bevil-
lingen er brugt op.
Det foreslås endvidere i § 24 c, stk. 3, at der kan fastsættes
regler om, at tilskudsmodtager i hele perioden, hvor betin-
gelser for tilskud skal være opfyldt, skal underrette ministe-
ren, hvis betingelserne for tilskud ikke er opfyldt. Det er
hensigten, at der vil blive fastsat regler om oplysningspligt i
tilfælde, hvor betingelserne for tilskud ikke er opfyldt, her-
under om hvordan denne oplysningspligt kan opfyldes.
Endelig foreslås ministeren i § 24 c, stk. 4, bemyndiget til
at fastsætte regler om kontrol, om nedsættelse af tilskud og
om tilbagebetaling af uberettiget udbetalt tilskud, herunder
om betaling af renter.
Det er hensigten, at ministeren med bestemmelsen får be-
myndigelse til at fastsætte regler om kontrol af, hvorvidt til-
skudsmodtager opfylder betingelserne for tilskud. Der kan
f.eks. fastsættes bestemmelser om adgang til tilskudsmodta-
gers arealer i forbindelse med kontrol og om tilskudsmodta-
gers afgivelse af oplysninger til brug for sagsbehandling og
kontrol. Kontrollen af tilskudsmodtagerne forventes at have
samme karakter som den kontrol, der udføres i 2018 efter
bekendtgørelse nr. 1759 af 29. december 2017 om nationalt
tilskud til målrettede efterafgrøder.
De øvrige regler i gødskningslovens kapitel 6 om admini-
stration af loven vil finde anvendelse for den tilskudsord-
ning, der etableres i medfør af den foreslåede bestemmelse i
gødskningslovens § 24 c. Dette indebærer bl.a., at miljø- og
fødevareministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil,
om nødvendigt til enhver tid mod behørig legitimation uden
retskendelse har adgang til virksomheden for at udføre kon-
trol, samt at virksomhedens ejer eller de hos denne ansatte
34
skal yde fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen, jf.
gødskningslovens § 28.
De bestemmelser om kontrol, som kan fastsættes for til-
skudsordningen efter den foreslåede bemyndigelse i § 24 c,
stk. 4, supplerer således gødskningslovens generelle kontrol-
regler. Det er hensigten, at der i medfør af bestemmelsen i §
24 c, stk. 4, fastsættes regler om en forholdsmæssig nedsæt-
telse af tilskuddet i tilfælde af, at det ved kontrol konstatere-
de areal afviger fra det ansøgte areal. Endvidere kan der
fastsættes regler om tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalt
tilskud i tilfælde, hvor overtrædelsen først konstateres, efter
tilskuddet er udbetalt.
Hvis det ved en kontrol konstateres, at tilskudsmodtageren
ikke har opfyldt betingelserne for tilskud, f.eks. hvis tilskud-
smodtageren ikke har etableret de ansøgte hektar efterafgrø-
der, er det hensigten, at tilskudsmodtageren vil få nedsat til-
skuddet, således at støttenedsættelsen vil udgøre et større
beløb end det beløb, som skulle være udbetalt for arealet,
hvor der er konstateret overtrædelser. Der kan dog fastsættes
en bagatelgrænse, sådan at mindre overtrædelser ikke med-
fører en yderligere støttenedsættelse.
Hvis tilskudsmodtageren via ændringer i ansøgningsske-
maet efter ansøgningsfristens udløb oplyser om, at tilskud-
smodtageren alligevel ikke ønsker at etablere alle de an-
meldte hektar efterafgrøder, vil tilskudsmodtageren alene
miste et beløb svarende til det beløb, der skal udbetales for
arealet, der alligevel ikke etableres med efterafgrøder. Til-
skudsmodtageren vil således ikke få en yderligere støttened-
sættelse. En forudsætning herfor er dog, at tilskudsmodtage-
ren har foretaget ændringerne i ansøgningsskemaet inden
varsling af kontrol, og inden der ved kontrol er konstateret
overtrædelser af reglerne.
Til nr. 16
Efter gødskningslovens § 26, stk. 1, kan miljø- og fødeva-
reministeren fastsætte regler, hvorefter visse afgørelser truf-
fet efter regler fastsat i henhold til § 6, stk. 4, kan træffes af
et privat organ. Ministeren fastsætter samtidig regler om det
private organs sagsbehandling og om instruktion og tilsyn.
Efter § 26, stk. 2, kan afgørelserne indbringes for ministeren
inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Af be-
stemmelsen fremgår endvidere det privat organs klagevej-
ledningsforpligtelse og ministerens bemyndigelse til at fast-
sætte f.eks. formkrav til klagen. Endelig fremgår det, at mi-
nisteren kan ændre en afgørelse, uden at der foreligger en
klage.
Bestemmelserne i § 26, stk. 1 og 2, blev indsat i gøds-
kningsloven ved lov nr. 455 af 7. juni 2001. Bestemmelser-
ne skal ses i sammenhæng med den samtidig indførte be-
myndigelse i gødskningslovens § 6, stk. 3, hvorefter miljø-
og fødevareministeren bl.a. blev bemyndiget til at fastsætte
en øvre grænse for det areal, som kunne tildeles en særlig
(højere) kvælstofnorm til hvede til brødfremstilling. Admi-
nistrationen af brødhvedearealgrænsen, som blev fastsat år-
ligt ved bekendtgørelse i medfør af § 6, stk. 4, blev i over-
ensstemmelse med tilkendegivelsen i bemærkningerne til
lovforslag nr. 236, henlagt til SEGES, jf. Folketingstidende
2000-01, tillæg A, side 7337 ff.
Ved lov nr. 186 af 2. marts 2016 om ændring af gøds-
kningsloven blev det vedtaget at udfase reduktionen af de
årligt fastsatte kvælstofnormer. Beslutningen om udfasnin-
gen af kvælstofnormreduktionen indebar ligeledes, at der ik-
ke længere skulle fastsættes en arealbegrænsning i forhold
til anvendelse af den særlige brødhvedekvælstofnorm. Be-
myndigelserne i § 26, stk. 1 og 2, udnyttes ikke længere.
Som det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 15, så foreslås
det, at miljø- og fødevareministeren som noget nyt bemyn-
diges til at yde tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i
særlige områder i gødskningslovens § 24 c.
Efter § 49 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf.
lov nr. 1715 af 27. december 2016, kan afgørelser truffet i
henhold til regler udstedt i medfør af tekstanmærkning ad §
24 på finansloven, påklages til Miljø- og Fødevareklagen-
ævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. §
3, stk. 4-8. En tilsvarende klagebestemmelse fremgår af
tekstanmærkning nr. 170, stk. 4 og 5, til § 24.23.07 i finans-
loven for 2018. Det fremgår af bestemmelserne, at Miljø- og
Fødevareklagenævnets afgørelser ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed. Klage til Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har
truffet afgørelsen, som udgangspunkt ved anvendelse af di-
gital selvbetjening. Det fremgår endvidere, at myndigheden
skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som ud-
gangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af kla-
gen videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved
videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse,
de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en
udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til
sagen og de i klagen anførte klagepunkter.
Da bemyndigelserne i § 26, stk. 1 og 2, om uddelegering
af afgørelseskompetence til private m.v. ikke længere udnyt-
tes, foreslås det, at gødskningslovens § 26, stk. 1 og 2, nyaf-
fattes, således at bestemmelserne fremover i stedet regulerer
klageadgangen vedrørende afgørelser truffet i forbindelse
med en tilskudsordning etableret i medfør af den foreslåede
bemyndigelse i gødskningslovens § 24 c.
Det foreslås således, at afgørelser truffet i henhold til reg-
ler udstedt i medfør af § 24 c, efter gødskningslovens § 26,
stk. 1, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som
behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr.
4-6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan der-
med ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Efter § 3, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet
inddeles nævnet i ni afdelinger, der udgøres af medlemmer-
ne nævnt i lovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, og derudover af
medlemmer i de enkelte afdelinger, der fremgår af lovens §
3, stk. 1, nr. 1-9. Det følger således af lovens § 3, stk. 1, nr.
4-6, at der deltager henholdshvis 2 sagkyndige i jordbrugs-
forhold, 2 sagkyndige i marine forhold eller 2 sagkyndige i
ferskvandsforhold.
Det foreslås endvidere, at klage til Miljø- og Fødevarekla-
genævnet efter gødskningslovens § 26, stk. 2, 1. pkt., skal
35
indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørel-
sen ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk.
2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Efter § 21, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenæv-
net skal indgivelse af klage til og efterfølgende kommunika-
tion om klagesagen med nævnet ske ved anvendelse af digi-
tal selvbetjening. Nævnet afviser en klage, der ikke indgives
ved digital selvbetjening. I lovens § 21, stk. 2-4, er dog an-
givet undtagelser fra kravet. Det følger heraf, at nævnet kan
undlade at afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital
selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at
klager ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetje-
ning.
En klage kan endvidere ikke afvises, hvis en afvisning vil
være i strid med internationale eller EU-retlige forpligtelser
om ret til at klage over trufne afgørelser.
Nævnet kan også undlade at afvise en klage, der ikke er
indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for næv-
net og 1. instans ved at behandle klagen.
Den foreslåede bestemmelse til gødskningslovens § 26,
stk. 2, 1. pkt., hvorefter klagen til Miljø- og Fødevarekla-
genævnet indgives skriftligt via 1. instansen ved anvendelse
af digital selvbetjening indsættes for at tydeliggøre adgan-
gen til remonstration.
Endeligt foreslås det, at myndigheden efter gødskningslo-
vens § 26, stk. 2, 2. og 3. pkt., skal, hvis den vil fastholde
afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3
uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til kla-
geinstansen, og at klagen ved videresendelsen skal være led-
saget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er ind-
gået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden
med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte
klagepunkter.
Der er fastsat lignende klagebestemmelser i andre love på
Miljø- og Fødevareministeriets ressortområde. Det gælder
f.eks. Landbrugsstøttelovens § 22 b, jf. lovbekendtgørelse
nr. 765 af 19. juni 2017, og Landdistriktsfondslovens § 11 a,
jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni 2017.
Til nr. 17
Efter stk. 2, 3. pkt., i tekstanmærkning nr. 170 til §
24.23.07 i finansloven for 2017 og 2018, er miljø- og føde-
vareministeren bemyndiget til at fastsætte regler om digital
kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-sy-
stemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lig-
nende.
Bestemmelsen er bl.a. udnyttet til at fastsætte krav i be-
kendtgørelse nr. 1759 af 29. december 2017 om nationalt til-
skud til målrettede efterafgrøder (tilskudsbekendtgørelsen)
om, at ansøgning om tilskud skal ske ved brug af Fællesske-
maet, som indsendes digitalt via Miljø- og Fødevareministe-
riets Tast selv-service. Ligeledes er der fastsat bestemmelser
om, at ændringer i ansøgninger skal indsendes via Tast selv-
service.
Gødskningslovens § 26 a, stk. 1, indeholder en bemyndi-
gelse til miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler
om pligt til at anvende digital kommunikation i forbindelse
med en række nærmere angivne oplysninger og indberetnin-
ger bl.a. indberetning af arealer med plantedække efter § 21
a, stk. 1. Ministeren kan efter gødskningslovens § 26 a, stk.
2, fastsætte nærmere regler om, at ministeren ved henven-
delse til virksomheder om forhold, der er omfattet af regler
fastsat i henhold til stk. 1, alene anvender digital kommuni-
kation. Ministeren kan for de ansøgninger og indberetnin-
ger, som er nævnt i stk. 1, fastsætte regler om vilkår og for-
mater for anvendelse af digital kommunikation, herunder
om brugen af digital signatur, jf. gødskningslovens § 26 a,
stk. 3. Ministeren kan efter gødskningslovens § 26 a, stk. 4,
fastsætte regler om, at ministeren kan udstede afgørelser og
andre dokumenter i forbindelse med den kommunikation,
som er nævnt i stk. 2, uden underskrift, med maskinelt eller
på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anven-
delse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den,
som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgø-
relser og dokumenter sidestilles med afgørelser og doku-
menter med personlig underskrift. Endelig kan ministeren
efter § 26 a, stk. 5, fastsætte regler om, at afgørelser og an-
dre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på
grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene
med angivelse af Miljø- og Fødevareministeriet som afsen-
der. Efter gødskningslovens § 26 a, stk. 6, anses en digital
meddelelse for at være kommet frem, når den er tilgængelig
for adressaten for meddelelsen.
Bemyndigelserne i § 26 a er bl.a. udnyttet til at fastsætte
regler om anvendelse af digital kommunikation i § 15, stk.
5, i bekendtgørelse nr. 963 af 12. juli 2017 om jordbrugets
anvendelse af gødning i planperioden 2017/2018 (gøds-
kningsbekendtgørelsen) ved indberetning af gødningsregn-
skabsoplysninger og § 15, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1649
af 18. december 2017 om plantedække og om dyrkningsre-
laterede tiltag (plantedækkebekendtgørelsen) om indberet-
ning af efterafgrødearealer.
Som det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås det,
at miljø- og fødevareministeren som noget nyt i gødsknings-
lovens § 24 c bemyndiges til at yde tilskud til kvælstofredu-
cerende virkemidler i særlige områder. Det foreslås derfor,
at ministerens bemyndigelse i gødskningslovens § 26 a, stk.
1, udvides, således at der også kan stilles krav om digital
kommunikation for så vidt angår tilskudsordninger etableret
i medfør af § 24 c.
Det er hensigten, at bestemmelsen i gødskningslovens §
26 a vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at ansøgnin-
ger og ændringer i ansøgninger om tilskud skal indsendes
digitalt via Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service.
Ændringer i ansøgningen om tilskud omfatter f.eks. tilfælde,
hvor tilskudsmodtageren nedskriver det antal hektar efteraf-
grøder eller andre kvælstofreducerende virkemidler, der er
ansøgt om tilskud til. Herudover er det hensigten, at der vil
blive stillet krav om, at visse andre oplysninger skal indgi-
ves digitalt via Tast selv-service. Det er således hensigten at
fastsætte regler om, at oplysninger om, at tilskudsmodtage-
36
ren ikke længere opfylder betingelserne for at opnå tilskud,
skal indgives digitalt via Miljø- og Fødevareministeriets
Tast Selv-service. Det er endvidere hensigten at fastsætte
regler om, at hvis der er ændringer til de oplysninger, der er
angivet i ansøgningsskemaet vedrørende modtagelse af an-
den de minimis-støtte, skal tilskudsmodtageren oplyse om
ændringerne ved at foretage de fornødne ændringer i ansøg-
ningsskemaet, der indgives via Miljø- og Fødevareministeri-
ets Tast Selv-service.
Håndtering af oplysninger, som indsendes digitalt til Mil-
jø- og Fødevareministeriet, sker under iagttagelse af de per-
sondataretlige regler, herunder Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 2016/679 af 27. april 2016 om be-
skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (persondata-
forordningen), der træder i kraft 25. maj 2018. Dette gælder
ligeledes i forbindelse med udvikling og implementering af
digitale selvbetjeningsløsninger.
Til § 2
Til nr. 1
Efter definitionen i den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 2,
forstås ved husdyranlæg en stald eller lignende bygning eller
anden indretning, hvor husdyr i almindelighed opholder sig
eller har adgang til, med tilhørende dyrehold.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Fol-
ketingstidende 2016-17, A, L 114 som fremsat, side 111, at
kernen i definitionen er det fysiske anlæg med tilhørende
dyrehold. Omfattet er navnlig stalde, men også andre byg-
ninger og permanente eller mobile indretninger, hvor husdy-
rene mere kortvarigt opholder sig eller har adgang til, f.eks.
udleveringsrum, malkestalde, læskure, mobile stalde, hytter,
løbegårde, kalvehytter m.v. Definitionen husdyranlæg er
bredere end produktionsarealet.
Af hensyn til lovens klarhed og læsbarhed foreslås det, at
definitionen i lovens § 3, stk. 1, nr. 2, justeres sprogligt, så-
ledes at der ved et husdyranlæg forstås en stald eller lign.
bygning eller indretning, hvor husdyr i almindelighed ophol-
der sig eller har adgang til, med tilhørende dyrehold.
For at der efter definitionen er tale om et anlæg, skal der
være en bygning eller indretning, dvs. at der skal være byg-
ningselementer som vægge, gulve eller tag, som er møntet
på dyreholdets ophold m.v. Dette vil navnlig omfatte det,
der almindeligvis forstås ved stalde samt læskure, hytter, lø-
begårde med fast bund m.v. Det er anlægget som sådan med
tilhørende dyrehold og staldsystem, der er omfattet, og ikke
alene de arealer, hvor dyrene er. Derimod er produktions-
arealet - der er defineret i § 2, nr. 4, i bekendtgørelse nr.
1380 af 30. november 2017 om godkendelse og tilladelse
m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen),
og som er grundlaget for godkendelses- og tilladelsesordnin-
gen - de nærmere bestemte arealer i fast placerede husdyran-
læg, hvor kan være husdyr med mulighed for gødningsaf-
sætning.
Definitionen af husdyranlæg omfatter hele anlægget med
staldsystem og tilhørende dyrehold. Det er ikke afgørende,
hvordan anlægget udformes. Konkret vil udformningen af
anlægget afhænge af, hvilke dyrearter og -typer og staldsy-
stemer, anlægget indrettes til. Som eksempel på et lidt speci-
elt staldsystem kan nævnes stalde til produktion af mink, der
typisk vil bestå i pelsdyrhaller med gødningsrender. Som
andre lidt specielle eksempler kan nævnes, at der f.eks. i
nogle svine- eller fjerkræstalde er udendørs verandaer m.v.,
ligesom der som en del af visse staldsystemer til kvæg etab-
leres fortanke til gylle lige uden for selve bygningskroppen
osv.
Dyrehold, der ikke har adgang til anlægget på noget tids-
punkt af året, er ikke omfattet af definitionen.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i lovens § 3, stk. 1, nr. 3,
forstås ved gødnings- eller ensilageopbevaringsanlæg en
bygning eller fast placeret indretning, hvor der opbevares
husdyrgødning, ensilage eller lign.
Definitionen indeholder således reelt to definitioner på én
gang, idet der i en konkret bygning eller indretning enten vil
blive opbevaret ensilage eller husdyrgødning eller lignende.
I bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
2016-17, A, L 114 som fremsat, side 111, fremgår det, at
opbevaringsanlæg med husdyrgødning tilført affald, afgasset
vegetabilsk biomasse, restvand, ensilagesaft m.v. er omfat-
tet. Bemærkningerne er dog ikke ganske klare i forhold til
typer af gødning, der er omfattet, herunder sammenhængen
med reglerne om opbevaring af affald. Som eksempler på
anlæg til opbevaring af husdyrgødning henholdsvis ensilage
m.v. er nævnt gyllebeholdere, gyllelaguner, containere med
fast gødning, møddinger med fast bund og sidebegrænsning,
ensilagepladser, køresiloer m.v.
Det foreslås af hensyn til lovens klarhed, at § 3, stk. 1, nr.
3, nyaffattes, så den alene omfatter gødningsopbevaringsan-
læg, hvorved forstås en bygning eller anden fast placeret
indretning, hvor der opbevares husdyrgødning, restvand el-
ler ensilagesaft. Definitionen indeholder - svarende til den
hidtidige ordning – to centrale elementer, dels at der er tale
om et anlæg, dels at det anvendes til opbevaring af husdyr-
gødning. Med den foreslåede udformning af bestemmelsen
præciseres det samtidig i selve ordlyden, at restvand og ensi-
lagesaft er omfattet. Forslaget svarer indholdsmæssigt til
den gældende bestemmelse for så vidt angår gødningsopbe-
varingsanlæg.
For at der efter definitionen er tale om et anlæg, skal der
være en bygning eller anden indretning, dvs. bygningsele-
menter. Sådanne vil f.eks. kunne være beholdere, containe-
re, pladser, laguner m.v. Rene oplag, herunder overdækkede
oplag, i stakke, bunker m.v. uden fast bund, sider eller an-
den fysisk og fast indretning vil ikke være et anlæg efter de-
finitionen.
Kravene til opbevaring af husdyrgødning m.v. i bekendt-
gørelse nr. 865 af 23. juni 2017 om erhvervsmæssigt dyre-
hold, husdyrgødning, ensilage m.v. med senere ændringer
37
(husdyrgødningsbekendtgørelsen) vil i vidt omfang indebæ-
re, at husdyrgødning skal opbevares i anlæg efter nærmere
fastsatte forskrifter. Husdyrgødningsbekendtgørelsen stiller
desuden i medfør af lov om miljøbeskyttelse krav til opbe-
varing af afgasset vegetabilsk biomasse.
De anlæg, der er omfattet af den foreslåede definition, er
anlæg, hvor der opbevares husdyrgødning, restvand eller en-
silagesaft. Husdyrgødning, restvand og ensilagesaft er gød-
ningstyper, der er tæt forbundet med driften af husdyrbrug
og husdyrhold i øvrigt. Husdyrgødning kan være alle former
for faste ekskrementer og urin fra husdyr uanset form, og
uanset om det er separeret eller sammenblandet. Der vil som
udgangspunkt være tale om husdyrgødning i husdyrbruglo-
vens forstand, selvom der sker fortynding eller blanding
med andet end faste ekskrementer eller urin fra husdyr,
f.eks. hvis det blandes med afgasset vegetabilsk biomasse,
affald, vand m.v. Restvand er nærmere bestemte blandinger
med vand med et lavt kvælstofindhold, f.eks. malkerum-
svand. Ved ensilagesaft forstås væske, der løber fra ensila-
gen under opbevaringen. Hvad der nærmere forstås ved hus-
dyrgødning, restvand og ensilagesaft fastsættes som hidtil i
bekendtgørelsesform.
Det er således hensigten med forslaget at tydeliggøre, at
det er anlæg til opbevaring af husdyrgødning, restvand og
ensilagesaft, der er omfattet af lovens definition af gød-
ningsopbevaringsanlæg, og at definitionen for så vidt er uaf-
hængig af definitionen af ensilageopbevaringsanlæg. Som
hidtil vil husdyrgødning omfattet af loven og regler fastsat i
medfør heraf, samtidig kunne være reguleret af andre regel-
sæt. Dette gælder ikke mindst tilfælde, hvor fast eller fly-
dende husdyrgødning blandes med affald, idet en sådan
blanding tillige vil kunne være omfattet af regler i medfør af
lov om miljøbeskyttelse for anvendelse af affald til jord-
brugsformål. Efter de gældende regler skal bekendtgørelse
nr. 843 af 23. juni 2017 om anvendelse af affald til jord-
brugsformål iagttages, hvis husdyrgødning er iblandet mere
25 pct. affald. I relation til husdyrbrugloven og definitionen
af gødningsopbevaringsanlæg, vil der imidlertid fortsat være
tale om husdyrgødning, selvom det er blandet med eksem-
pelvis affald.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede be-
stemmelse i § 2, nr. 3, hvorefter der indsættes en selvstæn-
dig definition af ensilageopbevaringsanlæg i lovens § 3, stk.
1, nr. 4.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i lovens § 3, stk. 1, nr. 3,
forstås ved gødnings- eller ensilageopbevaringsanlæg en
bygning eller anden fast placeret indretning, hvor der opbe-
vares husdyrgødning, ensilage eller lign. Efter bemærknin-
gerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L
114 som fremsat, side 111, omfatter definitionen, for så vidt
angår opbevaring af ensilage, ensilagepladser, køresiloer,
plansiloer m.v.
Det foreslås af hensyn til lovens klarhed, at der i lovens §
3, stk. 1, nr. 4, indsættes en definition af ensilageopbeva-
ringsanlæg, hvorved forstås en bygning eller anden fast pla-
ceret indretning, hvor der opbevares ensilage. Forslaget skal
ses i sammenhæng med forslaget i § 2, nr. 2, hvorefter den
gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 3, ophæves og erstattes af en
definition af gødningsopbevaringsanlæg.
Definitionen indeholder – svarende til den hidtidige ord-
ning – to centrale elementer, dels at der er tale om et anlæg,
dels at det anvendes til opbevaring af ensilage.
For at der efter definitionen er tale om et anlæg, skal der
være en bygning eller anden indretning. Sådanne vil i prak-
sis navnlig være plansiloer, køresiloer, tårnsiloer m.v. Faste
pladser med eller uden støttemure er således omfattet, mens
oplag i stakke, bunker, wrapballer m.v. uden fast bund, sider
eller anden fysisk og fast indretning ikke vil være anlæg ef-
ter definitionen.
Ensilage er i hovedtræk grønfoder til husdyr i form af
plantemateriale, f.eks. græs, helsæd, majs m.v., som har un-
dergået en gæringsproces eller lignende og derved opnået
langtidsholdbarhed. Ensileringen sker ved, at afgrøden
umiddelbart efter den er slået, høstet m.v. opbevares på en
måde, der hindrer iltning.
Kravene til opbevaring af ensilage i bekendtgørelse nr.
865 af 23. juni 2017 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyr-
gødning, ensilage m.v. med senere ændringer (husdyrgød-
ningsbekendtgørelsen) vil i vidt omfang indebære, at ensila-
ge skal opbevares i anlæg efter nærmere fastsatte forskrifter.
Til nr. 4
I den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 8, er fjerkræ defineret
som høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler, duer,
fasaner og agerhøns, der opdrættes eller holdes i fangenskab
med henblik på avl, produktion af kød eller konsumæg eller
levering af vildt til udsætning. Definitionen svarer i vidt om-
fang til indholdet af definitionen af fjerkræ i IE-direktivets
artikel 3, nr. 23.
Det foreslås, at definitionen i den gældende lovs § 3, stk.
1, nr. 8, ophæves, idet betegnelsen fjerkræ kun anvendes ét
sted i husdyrbrugloven og alene tager sigte på reguleringen
af såkaldte IE-husdyrbrug med intensiv fjerkræavl. Efter lo-
vens § 16 a, stk. 2, nr. 3, kan etablering af husdyrbrug med
flere end 40.000 stipladser til fjerkræ kun kan ske efter for-
udgående godkendelse. Udvidelser og ændringer af sådanne
husdyrbrug skal som udgangspunkt også godkendes.
Det foreslås på den baggrund, at definitionen af fjerkræ
ophæves, idet den indholdsmæssigt foreslås videreført i lo-
vens § 16 a, stk. 2, nr. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 9. Der hen-
vises i øvrigt til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Til nr. 5
I den gældende § 5 c, stk. 1, i husdyrbrugloven anvendes
betegnelsen driftsherren om den, der er ansvarlig for driften.
Det foreslås, at der i lovens § 5 c, stk. 1, anvendes den
kønsneutrale betegnelse »den ansvarlige for driften«, der
samtidig er den betegnelse, der anvendes andet sted i hus-
dyrbrugloven. Den kønsneutrale betegnelse er endvidere an-
38
vendt i bekendtgørelse nr. 865 af 23. juni 2017 om erhvervs-
mæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. med senere
ændringer (husdyrgødningsbekendtgørelsen) og bekendtgø-
relse nr. 1380 af 30. november 2017 om godkendelse og til-
ladelse m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesbekendtgø-
relsen).
Ændringen af betegnelsen medfører ikke materielle æn-
dringer af bestemmelsen.
Til nr. 6
Efter den gældende bestemmelse i § 5 h, stk. 4, 3. pkt.,
kan jordbrugsvirksomheder, som har eget biogas- eller for-
arbejdningsanlæg, og som afsætter et gødningsprodukt her-
fra uden for jordbrugsvirksomheden, trække fosforen i det
afsatte gødningsprodukt fra i jordbrugsvirksomhedens sam-
lede forbrug af fosfor.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 5 h, stk. 4, 3. pkt., udvi-
des til også at omfatte jordbrugsvirksomheder, som har eget
forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg. Efter forslaget
bliver det således muligt for jordbrugsvirksomheder, som
har eget forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg, og som
afsætter asken fra forbrændingen uden for jordbrugsvirk-
somheden, at trække fosforen i den afsatte forbrændte hus-
dyrgødning fra i virksomhedens samlede forbrug af fosfor.
Det foreslås i lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse i §
5, stk. 4, at ændringen af lovens § 5 h, stk. 4, 3. pkt., træder i
kraft den 1. august 2019, idet ændringen forudsætter tilpas-
ninger i øvrige dele af reguleringen og i Miljø- og Fødevare-
ministeriets it-systemer.
For så vidt angår den regnskabsmæssige håndtering af
jordbrugsvirksomheder, der afsætter asken fra forbrændt
husdyrgødning, henvises i øvrigt til de almindelige bemærk-
ninger afsnit 3.4.2.
Til nr. 7
Efter husdyrbruglovens § 5 h, stk. 7, kan miljø- og føde-
vareministeren fastsætte regler om, at fosfor i husdyrgød-
ning og forarbejdet husdyrgødning afsat til et miljøgodkendt
anlæg, der forbrænder affald, kan fratrækkes i jordbrugs-
virksomhedens forbrug af fosfor.
Bemyndigelsen i § 5 h, stk. 7, er udnyttet i bekendtgørelse
nr. 865 af 23. juni 2017 om erhvervsmæssigt dyrehold, hus-
dyrgødning, ensilage m.v. med senere ændringer (husdyr-
gødningsbekendtgørelsen) til at fastsætte en regel om, at
fosforen i den husdyrgødning, der i planperioden er anvendt
til forbrænding i anlæg, der er godkendt i henhold til den til
enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbræn-
der affald, kan fratrækkes i fosforregnskabet.
Det foreslås, at miljøgodkendte anlæg, der forbrænder af-
fald, ændres til forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg.
Med den foreslåede ændring af § 5 h, stk. 7, omfatter be-
stemmelsen husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning,
der er afsat til forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg.
Ved forbrændingsanlæg forstås anlæg, som er godkendt ef-
ter regler om anlæg, der forbrænder affald. Sådanne regler
findes i dag i bekendtgørelse nr. 1271 af 21. november 2017
om anlæg, der forbrænder affald. Med betegnelsen forbræn-
dingsanlæg er der indholdsmæssigt tale om en videreførelse
af de gældende regler om miljøgodkendte anlæg, der for-
brænder affald.
Forslaget indebærer således som noget nyt, at ministeren
kan fastsætte regler om, at fosfor i husdyrgødning og forar-
bejdet husdyrgødning afsat til et anlæg, der ikke er miljø-
godkendt efter den ovenfor omtalte bekendtgørelse, kan fra-
trækkes i jordbrugsvirksomhedens fosforregnskab, hvis an-
lægget er godkendt i henhold til biproduktforordningen. Et
brændingsanlæg er et anlæg, som er godkendt til brænding
af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning efter artikel
24, stk. 1, litra d, i biproduktforordningen.
Den foreslåede ændring fra alene at regulere miljøgod-
kendte forbrændingsanlæg til også at regulere brændingsan-
læg er en del af den supplerende nationale lovgivning til æn-
dringer i Kommissionens gennemførelsesforordning og skal
understøtte og bidrage til den effektive virkning af ændrin-
gerne i forordningen. Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger afsnit 3.4.2.
Til nr. 8
Den gældende bestemmelse i husdyrbruglovens § 5 r, stk.
1, 2. pkt., bemyndiger miljø- og fødevareministeren til at
fastsætte regler om, at biogas- og fællesanlæg, forarbejd-
ningsanlæg samt forbrændingsanlæg skal indberette, hvorfra
de modtager gødning, herunder gødningstypen og -mæng-
den samt fosforindholdet i den modtagne gødning.
Det foreslås, at bemyndigelsen i § 5 r, stk. 1, 2. pkt., udvi-
des, således at ministeren også kan fastsætte regler om, at
brændingsanlæg skal indberette, hvorfra de modtager gød-
ning, herunder gødningstypen og -mængden samt fosforind-
holdet i den modtagne gødning. Efter forslaget skal bræn-
dingsanlæg kunne levere gødning til jordbrugsvirksomhe-
der. For at der fortsat kan gennemføres en fuld kontrol af
jordbrugsvirksomhedernes forbrug af fosfor, er det på denne
baggrund nødvendigt, at den eksisterende bemyndigelse i §
5 r, stk. 1, 2. pkt., udvides til også at omfatte brændingsan-
læg.
Til nr. 9
Efter den gældende lovs § 16 a, stk. 2, nr. 3, må husdyr-
brug ikke etableres uden kommunalbestyrelsens forudgåen-
de godkendelse, hvis husdyrbruget har flere end 40.000 sti-
pladser til fjerkræ. I den gældende § 3, stk. 1, nr. 8, er fjer-
kræ defineret som høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs,
vagtler, duer, fasaner og agerhøns, der opdrættes eller hol-
des i fangenskab med henblik på avl, produktion af kød eller
konsumæg eller levering af vildt til udsætning. Betegnelsen
fjerkræ anvendes alene i lovens § 16 a, stk. 2, om godken-
delsespligt for husdyrbrug omfattet af IE-direktivet.
Definitionen af fjerkræ er indsat i husdyrbrugloven ved
lov nr. 446 af 23. maj 2012, der vedrørte gennemførelse af
IE-direktivet. Om baggrunden for bestemmelsen henvises til
39
forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
2011-12, A, L 88 som fremsat, side 28 og 56.
Lovens definition på fjerkræ er i § 3, stk. 1, nr. 8, skrevet
fuldt ud, men svarer i vidt omfang til indholdet af definitio-
nen af fjerkræ i IE-direktivets artikel 3, nr. 23, hvorefter for-
stås fjerkræ, som det er defineret i artikel 2, nr. 1, i Rådets
direktiv 90/539/EØF af 15. oktober 1990 om dyresundheds-
mæssige betingelser for samhandlen inden for Fællesskabet
med fjerkræ og rugeæg samt for indførsel heraf fra tredje-
lande. Efter ændringen af artikel 2, stk. 2, i direktiv
90/539/EØF ved Rådets direktiv 90/65/EØF af 13. juli 1992
om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og
indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og embryo-
ner, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt
specifikke fællesskabsbetingelser som omhandlet i bilag A,
del I, til direktiv 90/425/EØF, EFT L 268 af 14.9.1992, s.
54, omfatter direktivets definition på fjerkræ også strudsef-
ugle (ratitae). Det vil sige, at strudsefugle mangler i den
gældende definition i husdyrbruglovens § 3, stk. 1, nr. 8, for
fuldt ud at svare til IE-direktivets definition på fjerkræ.
På denne baggrund foreslås det, at strudsefugle tilføjes i
oplistningen af fjerkrætyper, hvorved der bliver fuld over-
ensstemmelse med IE-direktivets definition på fjerkræ.
Samtidig foreslås det, at § 16 a, stk. 2, nr. 3, ændres således,
at det fremgår direkte af denne bestemmelse, hvilke typer af
fjerkræ, der er omfattet af godkendelsespligt efter bestem-
melsen.
Definitionen af fjerkræ i lovens § 3 foreslås ophævet som
konsekvens af den foreslåede ændring, jf. lovforslagets § 2,
nr. 4.
Til nr. 10
Efter den gældende lovs § 42, stk. 3, kan tilsynsmyndig-
heden forhåndstilkendegive et forventet påbud eller forbud
efter § 42, stk. 1, over for husdyrbrug.
Det er imidlertid ikke alene husdyrbrug, men også husdy-
ranlæg og gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg, der kan
give anledning til påbud og forbud efter § 42, stk. 1. Be-
stemmelsens manglende angivelse af anlæg kan give anled-
ning til fortolkningstvivl.
Det foreslås derfor, at § 42, stk. 3, ændres således, at der
refereres til husdyrbrug og anlæg, der er nævnt i stk. 1. Det
vil sige, at både husdyrbrug, husdyranlæg, gødningsopbeva-
ringsanlæg og ensilageopbevaringsanlæg er omfattet.
Samtidig foreslås det som konsekvens heraf, at tilkendegi-
velsen sker overfor den ansvarlige for driften af det pågæl-
dende anlæg eller husdyrbrug.
Med forslaget kan tilsynsmyndighedens forhåndstilkende-
givelse om et eventuelt påbud eller forbud rettes mod såvel
husdyrbrug som anlæg, der ikke indgår i husdyrbrug.
Til nr. 11
Det foreslås, at der i § 43 foretages en rettelse af en fejl i
den eksisterende lovtekst, idet der står »husdyrbruganlæg« i
stedet for »husdyranlæg«. Loven indeholder regler om bl.a.
husdyrbrug og husdyranlæg. Betegnelsen husdyrbruganlæg
anvendes ikke i loven i øvrigt.
Ændringen har ingen indholdsmæssig betydning.
Til § 3
Til nr. 1
Efter § 10, stk. 1, i lov nr. 204 af 28. februar 2017 om æn-
dring af bl.a. husdyrbrugloven får bestemmelserne om god-
kendelse eller tilladelse ved etablering efter husdyrbruglo-
vens § 16 a, stk. 1 og 2, og § 16 b, stk. 1, virkning fra det
tidspunkt, hvor husdyrbruget foretager ændringer eller udvi-
delser.
Efter samme lovs § 10, stk. 2, bliver husdyrbrug, der er
tilladt eller godkendt efter §§ 10-12 i lov om miljøgodken-
delse m.v. af husdyrbrug, omfattet af pligten til at indhente
en godkendelse eller tilladelse efter § 16 a, stk. 1 og 2, og §
16 b, stk. 1, når husdyrbruget foretager ændringer eller udvi-
delser, som kan indebære forøget forurening eller andre
virkninger på miljøet.
§ 10, stk. 1 og stk. 2, regulerer imidlertid ikke tidspunktet
for, hvornår husdyrbrug der måtte være lovligt etableret med
op til 15 dyreenheder i perioden fra 1. januar 2007 til den 1.
august 2017, hvor ændringsloven trådte i kraft, bliver omfat-
tet af godkendelses- og tilladelsesordningen, idet husdyr-
brug, der lovligt er etableret i denne periode uden at være
omfattet af krav om godkendelse eller tilladelse efter de da-
gældende regler, hverken vil opfylde kriteriet i § 10, stk. 1
eller 2.
For at sikre at kravet om at indhente godkendelse eller til-
ladelse får virkning for disse husdyrbrug, foreslås det, at den
gældende § 10, stk. 1, i lov nr. 204 af 28. februar 2017 æn-
dres således, at den gælder for alle husdyrbrug, der er etab-
leret før den 1. august 2017. Det betyder, at bestemmelsen
også gælder for husdyrbrug, der er etableret fra og med den
1. januar 2007 til og med den 31. juli 2017, uden at være
blevet tilladt eller godkendt efter §§ 10-12 i lov om miljø-
godkendelse m.v. af husdyrbrug. Med den foreslåede æn-
dring omfattes således husdyrbrug, dvs. ejendomme med
mindst 100 m2 produktionsareal, hvor der fra og med den 1.
januar 2007 til og med den 31. juli 2017 lovligt er etableret
et dyrehold på maksimalt 15 dyreenheder.
Om indholdet af overgangsbestemmelsen i øvrigt henvises
til bemærkningerne til § 10, stk. 1, jf. Folketingstidende
2016-17, A, L 114 som fremsat, side 174.
De pågældende husdyrbrug bliver forpligtet til at indhente
godkendelse eller tilladelse fra det tidspunkt, hvor de foreta-
ger udvidelser eller ændringer. Det følger af lovforslagets §
5, stk. 1, at lovforslagets § 3, nr. 1, træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. Bestemmelsen får således
virkning for udvidelser eller ændringer, der foretages efter
dette ikrafttrædelsestidspunkt, og reglen kan først håndhæ-
ves efter dette tidspunkt. En udvidelse eller ændring af et
husdyrbrug, der på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse alle-
rede er gennemført, vil således ikke medføre godkendelses-
40
og tilladelseskrav for husdyrbruget efter den foreslåede be-
stemmelse i § 3, nr. 1. Kravet om forudgående godkendelse
eller tilladelse vil kun få virkning for udvidelser og ændrin-
ger, som husdyrbruget vil foretage efter ikrafttrædelsen af
lovforslagets § 3, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3, nr. 1, fast-
sætter således virkningstidspunktet for pligten til at indhente
godkendelse eller tilladelse.
Eksisterende lovlige husdyrbrug kan som udgangspunkt
bestå uændret efter ikrafttrædelsen af den foreslåede be-
stemmelse, indtil de evt. omfattes af en godkendelse eller
tilladelse, idet det dog bemærkes, at Miljø- og fødevaremini-
steren kan fastsætte regler om, at anmeldelse i nærmere be-
stemte tilfælde træder i stedet for godkendelse eller tilladel-
se, jf. husdyrbruglovens § 17.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger i afsnit 3.5.
Til § 4
Til nr. 1
Der er tale om en teknisk ændring af en samlelov vedr. di-
gital kommunikation, der bl.a. fastsætter hjemmel i lov om
miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug til at fastsætte regler
om digital kommunikation.
§ 18, stk. 3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug
blev ophævet ved § 15, nr. 1, i lov nr. 341 af 27. april 2011
om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love.
Efter § 18, stk. 2, i lov nr. 341 af 27. april 2011 om ændring
af årsregnskabsloven og forskellige andre love fastsætter
miljøministeren tidspunktet for ikrafttræden af § 15, nr. 1, i
lov nr. 341 af 27. april 2011 om ændring af årsregnskabslo-
ven og forskellige andre love. Bemyndigelsen til at fastsætte
tidspunktet for ophævelse af § 18, stk. 3, i lov om miljøgod-
kendelse m.v. af husdyrbrug er ikke blevet anvendt, idet he-
le § 18 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug blev
ophævet ved lov nr. 204 af 28. februar 2017 om ændring af
lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. § 18, stk. 3,
bemyndigede ministeren til at fastsætte nærmere regler om
formen på indgivelse af ansøgninger om tilladelse og god-
kendelse af husdyrbrug. Bemyndigelsen er indholdsmæssigt
i et vist omfang videreført i husdyrbruglovens § 34, stk. 1 og
2, samt § 69 a.
Da ophævelsen af § 18, stk. 3, i husdyrbrugloven, jf. § 15,
nr. 1, ikke længere har et indhold, foreslås bestemmelsen
ophævet. Bemyndigelsen i § 18, stk. 2, og henvisningen til
stk. 2 i § 18, stk. 1, i lov nr. 341 af 27. april 2011 om æn-
dring af årsregnskabsloven og forskellige andre love bortfal-
der som konsekvens af ophævelsen af § 15, nr. 1.
Til § 5
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgø-
relsen i Lovtidende.
Lovforslagets § 5, stk. 2-4, indeholder dog en række und-
tagelser fra dette ikrafttrædelsestidspunkt, hvorfor det de
facto kun er den foreslåede bestemmelse i § 3, der skal træ-
de i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende.
Efter lovforslagets § 3 får husdyrbruglovens krav om god-
kendelse eller tilladelse ved etablering efter § 16 a, stk. 1 og
2, og § 16 b, stk. 1, virkning for husdyrbrug, som lovligt er
etableret i perioden 1. januar 2007 til 31. juli 2017 uden en
tilladelse eller godkendelse, fra det tidspunkt, hvor de fore-
tager udvidelser eller ændringer efter lovforslagets ikrafttræ-
delse. Efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse er det
en fejl og uhensigtsmæssigt, at de pågældende husdyrbrug
ikke er undergivet samme regulering som øvrige husdyr-
brug. Af hensyn til formålet med godkendelses- og tilladel-
sesordningen i husdyrbrugloven og til klarhed i reguleringen
for såvel ejere m.v. af husdyrbrugene som omboende og ad-
ministrerende myndigheder bør den nugældende – og util-
sigtede – retstilstand ændres snarest muligt. Det foreslås
derfor i stk. 1, at lovforslagets § 3 træder i kraft snarest mu-
ligt, det vil sige dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Det foreslås i stk. 2, at de foreslåede bestemmelser i § 1,
nr. 2, 5-11 og 14, § 2, nr. 1-5 og 7-11 og § 4 træder i kraft
den 1. juli 2018.
Det foreslås i stk. 3, at de foreslåede bestemmelser i § 1,
nr. 1, 3, 4, 12, 13 og 15-17, træder i kraft den 1. januar 2019.
Disse ændringer vedrører efterafgrødeordningen i 2019 og
de foreslåede muligheder for fleksibilitet for virksomheden i
forhold til anvendelse af andre kvælstofreducerende virke-
midler end udlægning af efterafgrøder i ordningen i 2019
som en del af iværksættelsen af målrettet regulering.
Det foreslås i stk. 4, at § 2, nr. 6, træder i kraft den 1. au-
gust 2019. Ændringen giver jordbrugsvirksomheder mulig-
hed for at trække fosfor i afgivet forbrændt husdyrgødning
fra i virksomhedens samlede forbrug af fosfor. Ændringen
forudsætter tilpasninger i øvrige dele af reguleringen og i
Miljø- og Fødevareministeriets it-systemer, og derfor fore-
slås det, at ændringen først træder i kraft ved starten på plan-
perioden 2019/2020, det vil sige den 1. august 2019.
Det foreslås i stk. 5, at regler fastsat i medfør af § 7 a, stk.
2, og § 18 a, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 3. maj
2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af reg-
ler udstedt i medfør af § 7, stk. 3, jf. § 1, nr. 3 og 4, og § 18
a, stk. 4, jf. § 1, nr. 7 og 8.
Det drejer sig om følgende bekendtgørelser:
- bekendtgørelse nr. 1649 af 18. december 2017 om plan-
tedække og om dyrkningsrelaterede tiltag (plantedækkebe-
kendtgørelsen),
- bekendtgørelse nr. 1759 af 29. december 2017 om natio-
nalt tilskud til målrettede efterafgrøder (tilskudsbekendtgø-
relsen).
Til § 6
Gødskningslovens territoriale gyldighedsområde er fastsat
i lovens § 33, hvoraf det fremgår, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland. Husdyrbruglovens territoriale gyl-
41
dighedsområde er fastsat i lovens § 112, hvoraf det fremgår,
at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Lov nr. 204
af 28. februar 2017 finder heller ikke anvendelse for Færøer-
ne og Grønland, jf. dennes § 12.
Det foreslås i lovforslagets § 6, i overensstemmelse her-
med, at de foreslåede ændringer i lovene ej heller skal gælde
for Færøerne og Grønland.
42
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om jordbrugets anvendelse af gødning og
om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 3.
maj 2017, foretages følgende ændringer:
§ 1. Loven har til formål at regulere jordbru-
gets anvendelse af gødning og fastsætte krav
om etablering af plantedække og om andre
dyrkningsrelaterede tiltag med henblik på at be-
grænse udvaskningen af kvælstof.
1. I § 1 ændres »gødning og« til: »gødning,«, og
efter »tiltag« indsættes: »og yde tilskud til foran-
staltninger«.
§ 7. En virksomhed får reduceret den samlede
kvote for kvælstof for planperioden i følgende
tilfælde:
1-2) ---
3) Virksomheden har ikke udlagt efterafgrøder
eller anvendt et af alternativerne til udlægning
af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af §
5 e i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyr-
brug.
2. I § 7, stk. 1, nr. 3, ændres »lov om miljøgodken-
delse m.v. af husdyrbrug.« til: »lov om husdyrbrug
og anvendelse af gødning m.v.«
3. I § 7, stk. 1, indsættes som nr. 4 og 5:
»4) Virksomheden har ansøgt om tilskud til reduk-
tion af den samlede kvote for kvælstof efter regler
fastsat i en tilskudsordning etableret af miljø- og
fødevareministeren i medfør af § 24 c.
5) Virksomheden har ikke opfyldt betingelserne for
at anvende de kvælstofreducerende virkemidler i
særlige områder, som virksomheden har indgivet
ansøgning om tilskud til inden udløbet af ansøg-
ningsfristen for det pågældende ansøgningsår, efter
regler fastsat i en tilskudsordning etableret af mil-
jø- og fødevareministeren i medfør af § 24 c.«
Stk. 2-3. ---
§ 7 a. En virksomhed får reduceret den samle-
de kvote for kvælstof for planperioden, hvis
virksomheden ikke har udlagt de arealer med
efterafgrøder, der er indgivet ansøgning om na-
tionalt tilskud til senest den 21. april efter den
tilskudsordning, der er fastsat af miljø- og føde-
4. § 7 a ophæves.
43
vareministeren i medfør af tekstanmærkning nr.
170 ad 24.23.07 til § 24 på finansloven.
Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere regler
om reduktionen efter stk. 1. Ministeren kan i
særlige tilfælde fravige fristen fastsat i stk. 1.
§ 11. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Ministeren kan fastsætte regler om, at
kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet hus-
dyrgødning afsat til et miljøgodkendt anlæg, der
forbrænder affald, kan fratrækkes i jordbrugs-
virksomhedens forbrug af kvælstof. Ministeren
kan endvidere fastsætte regler om, at kvælstof i
husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning,
som jordbrugsvirksomheder har afbrændt i eget
miljøgodkendt forbrændingsanlæg, på visse
nærmere fastsatte betingelser kan fratrækkes i
virksomhedens forbrug af kvælstof.
5. I § 11, stk. 7, 1. pkt., ændres »miljøgodkendt an-
læg, der forbrænder affald,« til: »forbrændingsan-
læg eller til et brændingsanlæg«.
6. I § 11, stk. 7, 2. pkt., ændres »miljøgodkendt for-
brændingsanlæg« til: »forbrændingsanlæg eller
brændingsanlæg«.
7. § 18 a, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsæt-
tes:
§ 18 a. Miljø- og fødevareministeren fastsæt-
ter regler, der fastlægger krav for virksomheder
om etablering og placering af målrettede efter-
afgrøder i 2017 og 2018 svarende til en samlet
kvælstofreduktion på 1.186 t kvælstof i forhold
til kystvande, 3.729 t kvælstof i rodzonen i for-
hold til grundvand og yderligere 1.934 t kvæl-
stof i rodzonen, jf. dog stk. 2.
»Miljø- og fødevareministeren fastsætter krav
om, at virksomheder i særlige områder årligt skal
etablere efterafgrøder. Kravet skal i 2018 svare til
en samlet kvælstofreduktion på 1.025 t kvælstof i
forhold til kystvande og 3.774 t kvælstof i rodzo-
nen til både grundvand og kystvande, jf. dog stk. 2.
For 2019 skal kravet svare til en samlet kvælstofre-
duktion på 1.167 t kvælstof i forhold til kystvande,
4.260 t kvælstof i rodzonen til både grundvand og
kystvande og yderligere 278 t kvælstof i rodzonen,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Der kan ved opgørelse af kravet efter stk.
1, fradrages den kvælstofreducerende effekt af
kvælstofreducerende virkemidler, der er anmeldt
efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret af
miljø- og fødevareministeren.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at
den kvælstofreducerende effekt af målrettede
efterafgrøder anmeldt i medfør af tekstanmærk-
ning nr. 170 til finansloven for 2017 vedrørende
§ 24.23.07 kan fradrages ved opgørelse af kra-
vet efter stk. 1.
Stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere regler om
kravet efter stk. 1, herunder om afgrænsningen af
de særlige områder, hvori efterafgrøderne skal pla-
ceres, om efterafgrødernes nærmere placering i
områderne, på hvor stor en del af virksomhedens
areal efterafgrøder skal etableres og om beregnin-
44
gen heraf, om hvilke afgrødetyper der kan anven-
des som efterafgrøder, og om dyrkningen af disse.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at
dele af en kvælstofreduktion, der er fastsat efter
stk. 1, efter en konkret vurdering kan medtages
i den kvælstofreducerende indsats i 2018, dog
således at der samlet set maksimalt overføres 10
pct. af indsatsbehovet for 2017.
8. I § 18 a, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »efter en
konkret vurdering« til: »i særlige tilfælde«, og
»2018, dog således at der samlet set maksimalt
overføres 10 pct. af indsatsbehovet for 2017« æn-
dres til: »det følgende år«.
Stk. 4. ---
9. I § 18 a indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Ministeren kan på baggrund af en samlet
vurdering af gennemførte indsatser, marginalud-
vaskningen og tal for kvælstofudledningen m.v. ju-
stere den indsats for 2019, der er fastsat i stk. 1, 3.
pkt.«
10. § 18 b, stk. 1, affattes således:
§ 18 b. I det målrettede efterafgrødekrav på-
lagt virksomheder i medfør af § 18 a kan virk-
somheder fradrage arealer med efterafgrøder,
som virksomhederne ved ansøgningsfristens ud-
løb har indgivet ansøgning om tilskud til efter
den tilskudsordning, der er fastsat i medfør af
tekstanmærkning nr. 170 til finansloven for
2017 vedrørende § 24.23.07.
»Virksomheder, som har indgivet ansøgning om
tilskud til kvælstofreducerende virkemidler efter
regler fastsat i en tilskudsordning etableret af mil-
jø- og fødevareministeren, kan reducere virksom-
hedens efterafgrødekrav pålagt i medfør af § 18 a
med et areal, der svarer til det efterafgrødeareal,
der ved udløbet af ansøgningsfristen er omfattet af
ansøgningen for det pågældende ansøgningsår.«
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at
en del af det målrettede efterafgrødekrav kan
reduceres for en virksomhed, hvis kravet over-
stiger et nærmere fastsat niveau, i det omfang at
det ikke får betydning for den kvælstofreduce-
rende effekt, jf. § 18 a.
11. I § 18 b, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., ændres »det
målrettede efterafgrødekrav« til: »efterafgrødekra-
vet«.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at
virksomheder, der benytter sig af bestemmelser
om reduktion af en del af det målrettede efteraf-
grødekrav fastsat i medfør af stk. 3, skal foreta-
ge gødningsplanlægning efter § 21, stk. 1, uan-
set om virksomheden er omfattet af § 2. Mini-
steren kan endvidere fastsætte nærmere regler
om planlægningen, herunder dens udformning,
indhold og indberetning.
§ 19. Miljø- og fødevareministeren kan eta-
blere særlige ordninger, som den enkelte virk-
12. I § 19, stk. 1 og 2, ændres »§ 18« til: »§§ 18 og
18 a«.
45
somhed kan vælge som alternativ til etablering
af efterafgrøder, jf. § 18.
Stk. 2. Ministeren kan etablere pilotprojek-
tordninger, hvorefter en eller flere virksomhe-
der kan ansøge om at anvende lokale foranstalt-
ninger som alternativ til etablering af efteraf-
grøder, jf. § 18.
13. I § 19, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om ordningerne efter stk. 1 og 2, herunder
frister og omregningsfaktorer, samt krav om til-
og afmelding m.v.
»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at
visse af ordningerne efter stk. 1 og 2, kun kan an-
vendes som alternativ til etablering af efterafgrøder
fastsat i medfør af § 18.«
Stk. 4. ---
§ 24. Miljø- og fødevareministeren fastsætter
regler om, at virksomheder, som sælger eller af-
giver kvælstofholdig gødning, skal indberette,
hvortil der er afsat gødning, herunder den afsat-
te gødningstype og -mængde samt kvælstofind-
holdet i den afsatte mængde. Indberetningen
skal omfatte al gødning, der er solgt eller afsat
henholdsvis med og uden afgift, jf. lov om af-
gift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. Mi-
nisteren kan endvidere fastsætte regler om, at
biogas- og fællesanlæg, forarbejdningsanlæg
samt forbrændingsanlæg skal indberette, hvor-
fra de modtager gødning, herunder gødningsty-
pen og -mængden, samt kvælstofindholdet i den
modtagne gødning.
14. I § 24, 3. pkt., indsættes efter »forbrændingsan-
læg«: »og brændingsanlæg«.
15. Efter kapitel 5 indsættes:
»Kapitel 5 a
Tilskudsordninger
§ 24 c. Miljø- og fødevareministeren kan yde na-
tionalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i
særlige områder.
Stk. 2. Ministeren fastsætter regler om, hvilke vir-
kemidler der kan ydes tilskud til. Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om betingelser for at op-
nå tilskud, om beregning af tilskud, om udbetaling
af tilskud, om ansøgning om tilskud m.v. samt om
administration af tilskudsordningerne.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at til-
skudsmodtager i hele perioden, hvor betingelser for
46
tilskud skal være opfyldt, skal underrette ministe-
ren, hvis betingelserne for tilskud ikke er opfyldt.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om kon-
trol, om nedsættelse af tilskud og om tilbagebeta-
ling af uberettiget udbetalt tilskud, herunder om be-
taling af renter.«
16. § 26, stk. 1 og 2, affattes således:
§ 26. Miljø- og fødevareministeren kan fast-
sætte regler, hvorefter visse afgørelser truffet
efter regler fastsat i henhold til § 6, stk. 4, kan
træffes af et privat organ. Ministeren fastsætter
samtidig regler om det private organs sagsbe-
handling og om instruktion og tilsyn.
»Afgørelser truffet i henhold til regler udstedt i
medfør af § 24 c, kan påklages til Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, som behandler sagen i en af næv-
nets afdelinger, som omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 4-6,
i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan
dermed ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte afgørelser kan ind-
bringes for ministeren inden 4 uger efter, at af-
gørelsen er meddelt klageren. Afgørelsen skal
indeholde oplysninger om klageadgangen og
om fristen herfor. Ministeren kan ændre afgø-
relsen, uden at der foreligger klage. Ministeren
kan fastsætte regler om indgivelse af klager,
herunder om formkrav hertil.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet
indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet
afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening,
jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevare-
klagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil fast-
holde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ik-
ke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen
videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal
ved videresendelsen være ledsaget af den påklage-
de afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sa-
gens bedømmelse, og en udtalelse fra myndighe-
den med dennes bemærkninger til sagen og de kla-
gepunkter, der er anført i klagen.«
Stk. 3-4. ---
§ 26 a. Miljø- og fødevareministeren kan fast-
sætte regler om pligt til at anvende digital kom-
munikation i forbindelse med registrering efter
§ 2, stk. 2, registrering og afmelding efter § 2,
stk. 3 og 7, ansøgning om at få tildelt en kvæl-
stofkvote til brødhvede efter regler fastsat i hen-
hold til § 6, ansøgning om under særlige om-
stændigheder at fratrække kvælstof i virksom-
hedens forbrug af kvælstof efter regler fastsat i
henhold til § 10, stk. 2, indberetning af gød-
ningsplanlægningen efter § 18 b, stk. 4, og § 21,
stk. 1, indberetning af arealer med plantedække
efter § 21 a og indberetning af de oplysninger,
der er omhandlet i § 22, stk. 2-4, og § 24.
17. I § 26 a, stk. 1, ændres »§ 21 a og« til: »§ 21
a,«, og efter »§ 24« indsættes: »og tilskudsordnin-
ger etableret i medfør af § 24 c«.
Stk. 2-6. ---
§ 2
47
I lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 21. marts
2017, som ændret ved § 15 i lov nr. 341 af 27. april
2011 om ændring af årsregnskabsloven og forskel-
lige andre love (Obligatorisk digital kommunika-
tion mellem virksomheder og det offentlige, skatte-
fritagelse af Fornyelsesfondens garantiordning
m.v.), foretages følgende ændringer:
§ 3. I loven forstås ved:
1) ---
2) Husdyranlæg: Stald eller lignende bygning
eller anden indretning, hvor husdyr i alminde-
lighed opholder sig eller har adgang til, med til-
hørende dyrehold.
1. I § 3, stk. 1, nr. 2, udgår »anden«.
2. § 3, stk. 1, nr. 3, affattes således:
3) Gødnings- eller ensilageopbevaringsanlæg:
Bygning eller anden fast placeret indretning,
hvor der opbevares husdyrgødning, ensilage
el.lign.
»3) Gødningsopbevaringsanlæg: Bygning eller an-
den fast placeret indretning, hvor der opbevares
husdyrgødning, restvand eller ensilagesaft.«
3. Efter § 3, stk. 1, nr. 3, indsættes som nyt num-
mer:
»4) Ensilageopbevaringsanlæg: Bygning eller an-
den fast placeret indretning, hvor der opbevares en-
silage.«
Nr. 4-7 bliver herefter nr. 5-8.
4-7) ---
8) Fjerkræ: Høns, kalkuner, perlehøns, ænder,
gæs, vagtler, duer, fasaner og agerhøns, der op-
drættes eller holdes i fangenskab med henblik
på avl, produktion af kød eller konsumæg eller
levering af vildt til udsætning.
4. § 3, stk. 1, nr. 8, ophæves.
Stk. 2-3. ---
§ 5 c. Miljø- og fødevareministeren fastsætter
regler om, at driftsherren skal iværksætte nær-
mere angivne forebyggende foranstaltninger,
når det er nødvendigt for at sikre, at jord, hvor
der udbringes organisk gødning, og som derfor
potentielt har et højt indhold af fosfor, ikke ero-
derer til vandløb, søer større end 100 m² og
kystvande.
5. I § 5 c ændres »driftsherren« til: »den ansvarlige
for driften«.
§ 5 h. ---
Stk. 2-3. ---
48
Stk. 4. Jordbrugsvirksomheden kan fratrække
fosfor i husdyrgødning, jf. stk. 1, hvis husdyr-
gødningen er afsat til en anden jordbrugsvirk-
somhed, til biogas- og fællesanlæg eller til for-
arbejdningsanlæg. Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om, at fosfor i husdyrgød-
ning, der afsættes ud af landet, kan trækkes fra i
jordbrugsvirksomhedens samlede forbrug af
fosfor. Endvidere kan jordbrugsvirksomheder,
som har eget biogas- eller forarbejdningsanlæg,
og som afsætter et gødningsprodukt herfra uden
for jordbrugsvirksomheden, trække fosforen i
det afsatte gødningsprodukt fra i jordbrugsvirk-
somhedens samlede forbrug af fosfor.
6. I § 5 h, stk. 4, 3. pkt., ændres »biogas-« til: »bio-
gasanlæg, forbrændingsanlæg, brændingsanlæg«.
Stk. 5-6. ---
Stk. 7. Miljø- og fødevareministeren kan fast-
sætte regler om, at fosfor i husdyrgødning og
forarbejdet husdyrgødning afsat til et miljøgod-
kendt anlæg, der forbrænder affald, kan fratræk-
kes i jordbrugsvirksomhedens forbrug af fosfor.
7. I § 5 h, stk. 7, ændres »miljøgodkendt anlæg, der
forbrænder affald,« til: »forbrændingsanlæg eller
brændingsanlæg«.
§ 5 r. Miljø- og fødevareministeren fastsætter
regler om, at virksomheder, som sælger eller af-
giver fosforholdig gødning, skal indberette,
hvortil der er afsat gødning, herunder den afsat-
te gødningstype og -mængde og fosforindholdet
i den afsatte mængde, og fosforloftet. Ministe-
ren kan endvidere fastsætte regler om, at bio-
gas- og fællesanlæg, forarbejdningsanlæg og
forbrændingsanlæg skal indberette, hvorfra de
modtager gødning, herunder gødningstypen og -
mængden, og fosforindholdet i den modtagne
gødning.
8. I § 5 r, stk. 1, 2. pkt., ændres »og forbrændings-
anlæg« til: », forbrændingsanlæg og brændingsan-
læg«.
Stk. 2. ---
§ 16 a. ---
Stk. 2. Husdyrbrug må uanset godkendelses-
grænsen i stk. 1 ikke etableres uden kommunal-
bestyrelsens forudgående godkendelse, hvis
husdyrbruget har
1-2) ---
3) flere end 40.000 stipladser til fjerkræ. 9. I § 16 a, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »fjerkræ«:
»(høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler,
duer, fasaner, agerhøns og strudsefugle, der op-
drættes eller holdes i fangenskab med henblik på
avl, produktion af kød eller konsumæg eller leve-
ring af vildt til udsætning)«.
Stk. 3-4. ---
49
§ 42. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Bliver tilsynsmyndigheden i forbindel-
se med etablering, udvidelse eller ændring af en
af de i stk. 1 nævnte husdyrbrug opmærksom på
forhold, som kan forventes at medføre krav om
begrænsning af husdyrbrugets forurening eller
forbud mod husdyrbrugets drift, kan tilsyns-
myndigheden på forhånd tilkendegive dette
over for husdyrbruget.
10. I § 42, stk. 3, ændres »en af de i stk. 1 nævnte
husdyrbrug« til: »et af de husdyrbrug eller anlæg,
der er nævnt i stk. 1,«, og »husdyrbruget« ændres
til: »den ansvarlige for driften«.
§ 43. Tilsynsmyndigheden kan umiddelbart
nedlægge forbud imod fortsat drift af et husdyr-
brug, et husdyrbruganlæg eller et gødnings- el-
ler ensilageopbevaringsanlæg og eventuelt for-
lange husdyrbruget, husdyranlægget eller gød-
nings- eller ensilageopbevaringsanlægget fjer-
net, hvis forureningen medfører overhængende
alvorlig fare for sundheden.
11. I § 43 ændres »husdyrbruganlæg« til: »husdy-
ranlæg«.
§ 3
I lov nr. 204 af 28. februar 2017 om ændring af
lov om lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyr-
brug, lov om miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets
anvendelse af gødning og om plantedække og for-
skellige andre love, foretages følgende ændring:
§ 10. For husdyrbrug, som er etableret inden
den 1. januar 2007, og som ikke efterfølgende
har foretaget ændringer eller udvidelser, der har
medført, at de er blevet tilladt eller godkendt ef-
ter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af
husdyrbrug, får lovens bestemmelser om god-
kendelse eller tilladelse ved etablering efter §
16 a, stk. 1 og 2, og § 16 b, stk. 1, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 30, virkning fra det tids-
punkt, hvor husdyrbruget foretager ændringer
eller udvidelser.
1. I § 10, stk. 1, ændres: »1. januar 2007« til: »1.
august 2017« og »efterfølgende har foretaget æn-
dringer eller udvidelser, der har medført, at de« ud-
går.
Stk. 2-17. ---
§ 4
I lov nr. 341 af 27. april 2011 om ændring af års-
regnskabsloven og forskellige andre love foretages
følgende ændring:
§ 15
50
1. § 18, stk. 3, ophæves. 1. § 15, nr. 1, ophæves.
51