Fremsat den 5. april 2018 af Karin Nødgaard (DF), Karina Adsbøl (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Carsten Kudsk (DF), Morten Marinus (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 5. april 2018 af Karin Nødgaard (DF), Karina Adsbøl (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF), Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Carsten Kudsk (DF),
Morten Marinus (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om børn og unge under 18 års egenbetaling for ophold på anbringelsessteder
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at ændre reglerne om børn og unge under 18
års egenbetaling for ophold på anbringelsessteder, så børn og unge under 18 år ikke længere kan opkræves betaling af indtæg-
ter ved eget arbejde.
Beslutningsforslag nr. B 138 Folketinget 2017-18
AX021273
Bemærkninger til forslaget
Børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet, halter ef-
ter deres jævnaldrende. Det viser en analyse fra 2015 udar-
bejdet af KL baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. I
analysen anføres bl.a.:
»Resultaterne tegner et meget klart billede af, at de an-
bragte børn klarer sig langt dårligere end andre jævnaldren-
de:
– 40 procent af de anbragte børn har som 16-17-årige ikke
taget folkeskolens afgangsprøve, mens det kun gælder
seks procent af de ikke-anbragte børn.
– 30 procent af de anbragte børn har taget en ungdomsud-
dannelse som 25-årige mod 79 procent af de ikke-an-
bragte.
– Kun 35 procent af de anbragte børn har som 30-årige en
kompetencegivende uddannelse, mens 77 procent af de
ikke-anbragte har det.
– Kun 43 procent af de anbragte børn er som 30-årige i be-
skæftigelse, mens det gælder 77 procent af de ikke-an-
bragte børn.
– 24 procent af de anbragte drenge har været fængslet
mindst én gang, når de er 30 år, mod kun fire procent af
de ikke-anbragte drenge.« (»Anbragte børn klarer sig
langt dårligere end andre børn«, kl.dk, den 9. februar
2015).
Samtidig viser de foreløbige analyser af registerdata fra
Danmarks Statistik i et forskningsprojekt om fritidsjob til
unge hos TrygFondens Børneforskningscenter, at danske
teenagere, der arbejder efter skoletid, både har mindre fra-
vær i skolen, får bedre karakterer, når man sammenligner
dem i 9. og 10. klasse, og er i mindre kontakt med politiet.
Anna Piil Damm, der står for forskningsprojektet og er pro-
fessor på Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, som
TrygFondens Børneforskningscenter er en del af, har udtalt:
»Vores hypotese er, at et fritidsjob giver én et bedre greb om
livet, for eksempel mere selvdisciplin til at få lavet sine lek-
tier. Ved at lære at passe et fritidsjob kan man også lære at
passe skolen.« (»Unge med fritidsjob klarer sig bedre i sko-
len«, videnskab.dk, den 3. oktober 2016). De endelige resul-
tater af forskningsprojektet er klar til offentliggørelse i
2018.
Professor Anna Piil Damms udtalelse underbygges af Hel-
ga Sofie Nielsens kronik i Information den 20. juli 2017
med overskriften »Det skal kunne betale sig at arbejde – og-
så for anbragte unge«. Heri fortæller Helga Sofie Nielsen
om dengang, hun som 15-årig fandt et job i en 7-Eleven-bu-
tik. Jobbet udviklede hende mere og hurtigere end alle de
tilbud, kommunen havde givet hende, siden hun blev an-
bragt uden for hjemmet, men glæden blev kort, for hver må-
ned blev hun tvunget til at betale størstedelen af sin løn til
kommunekassen. Hun havde kun ret til at beholde en del af
sin løn, svarende til det beløb, der normalt ydes som lomme-
og tøjpenge. Hver gang hun skulle betale til kommunen, føl-
te hun sig magtesløs og til grin. Resultatet blev, at hun ad
flere omgange gik ned i arbejdstid for til sidst at sige op.
Helga Sofie Nielsen kæmpede for at passe ind og leve som
andre unge, men hun blev trukket tilbage af systemet. Giro-
kortene fra kommunen var som en konstant påmindelse om,
at hun var placeret, at hun var en udgift, og hun følte ikke, at
der var nogen, der reelt havde lyst til at hjælpe hende. Hun
fik i stedet en følelse af at være til besvær.
Gældende lovgivning
Reglerne om barnets eller den unges betaling for døgnop-
hold følger af bekendtgørelse nr. 712 af 19. juni 2013 om
betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge
under 18 år samt for døgnophold og udslusningsophold for
unge i alderen 18 til og med 22 år, der er udstedt i medfør af
§§ 159 og 160 i serviceloven (lovbekendtgørelse nr. 102 af
29. januar 2018).
Det følger af bekendtgørelsens § 12, stk. 1, at et barn eller
en ung, der har ophold i et anbringelsessted for børn og un-
ge, har pligt til at bidrage til udgifterne ved opholdet efter
kommunens afgørelse. Det følger endvidere af bekendtgø-
relsens § 12, stk. 2, at hvis barnet eller den unge under op-
holdet har indtægter ved eget arbejde, kan betaling kun kræ-
ves af den disponible indtægt, hvor denne overstiger det be-
løb, der normalt ydes som lommepenge og til beklædning til
den pågældende aldersgruppe.
Det fremgår herudover af punkt 553 i vejledning nr. 9007
af 7. januar 2014 om særlig støtte til børn og unge og deres
familier med senere ændringer, at arbejdsløn, der tilfalder
skoleelever ved arbejde for fremmede og ved udførelse af
særlige opgaver på institutionen, som alt overvejende ho-
vedregel bør tilfalde barnet eller den unge selv, for derved at
ligestille dem med hjemmeboende børn og unge. Det er for-
slagsstillernes opfattelse, at virkeligheden virker stik imod
intentionen i vejledningen om at ligestille anbragte børn og
unge med hjemmeboende børn og unge, når kommuner ind-
drager en del af lønnen fra et fritidsjob, jf. § 12, stk. 2, i be-
kendtgørelsens nr. 712.
Det fremgår desuden af punkt 556 i vejledningen om sær-
lig støtte til børn og unge, at når kommunalbestyrelsen fast-
sætter barnets eller den unges egenbetaling for opholdet, vil
det i nogle tilfælde eksempelvis være hensigtsmæssigt, at
den unge motiveres til at arbejde, mens det i andre tilfælde
vil være hensigtsmæssigt, at den unge bruger sin tid på sin
uddannelse. Det er imidlertid forslagsstillernes opfattelse, at
man ved at inddrage en del af lønnen fra et fritidsjob fjerner
incitamentet til at arbejde, hvormed barnet eller den unge
går glip af alt det gode, et job kan give, herunder mulighe-
den for at føle sig nyttig, lære at begå sig på en arbejdsplads,
se fordelen i at møde til tiden, blive motivereret for at gå i
skole og således få et bedre greb om livet.
Det bemærkes i øvrigt, at dette forslag om at ændre regler-
ne om børn og unge under 18 års egenbetaling for ophold på
anbringelsessteder, så børn og unge under 18 år ikke længe-
re kan opkræves betaling af indtægter ved eget arbejde, lig-
ger i god forlængelse af afskaffelsen af boligstøttelovens
regler om indregning af hjemmeboende børn og unge under
2
18 års indkomst i husstandens indkomst. Afskaffelsen skal
understøtte, at alle børn og unge og deres familier oplever
en økonomisk fordel, ved at barnet eller den unge sideløben-
de med sin skole eller som en del af sin uddannelse styrker
sin tilknytning til arbejdsmarkedet. Der henvises til side 28 i
»Aftale om bedre veje til uddannelse og job«, Undervis-
ningsministeriet, den 13. oktober 2017.
Afsluttende bemærkninger
Forslagsstillerne ønsker på baggrund af ovenstående at
ændre reglerne om børn og unge under 18 års egenbetaling
for ophold på anbringelsessteder, så anbragte børn og unge
under 18 år ikke længere kan opkræves betaling af indtægter
ved eget arbejde. Anbragte børn og unge halter efter deres
jævnaldrende, både hvad angår uddannelse og beskæftigel-
se. Samtidig viser de foreløbige resultater af et forsknings-
projekt hos TrygFondens Børneforskningscenter, at unge
med job efter skoletid har mindre fravær i skolen, får bedre
karakterer og sjældnere er i kontakt med politiet.
Det er forslagsstillernes klare opfattelse, at det for både
anbragte og ikke anbragte børn og unge er sundt - inden for
rimelighedens grænser og tilpasset den enkeltes situation - at
tjene sine egne penge.
Det er derfor forslagsstillernes ønske, at alle hindringer,
som står i vejen for, at anbragte børn og unge under 18 år
kan følge trit med jævnaldrende ikke anbragte børn og unge,
skal fjernes. Reglerne om barnets eller den unge under 18
års betaling for døgnophold, jf. § 12 i bekendtgørelse nr.
712 af 19. juni 2013 om betaling for ophold i anbringelses-
steder for børn og unge under 18 år samt for døgnophold og
udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år,
udgør en sådan hindring.
3
Skriftlig fremsættelse
Karin Nødgaard (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om børn og unge under
18 års egenbetaling for ophold på anbringelsessteder.
(Beslutningsforslag nr. B 138)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4