L 134 - svar på spm. 6 om, hvorfor man har valgt i lovforslaget at fokusere på det sted, hvor tatoveringen foregår, i stedet for på tatovøren, fra sundhedsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til tatoveringslov. (Spørgsmål 6)
Aktører:
SUU L 134 - svar på spm. 6.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L134/spm/6/svar/1477855/1875253.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. marts 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 6 (L 134 – Forslag til tatoveringslov) til sundhedsministeren, som her- med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF). Spørgsmål nr. 6: ”I forlængelse af Dansk Tatovør Laugs foretræde for Sundheds- og Ældreudvalget den 13. marts 2018, jf. L 134 – bilag 4, bedes ministeren redegøre for, hvorfor man har valgt i lovforslaget at fokusere på det sted, hvor tatoveringen foregår, i stedet for på tatovøren? Ministeren bedes i den forbindelse redegøre for den økonomiske betyd- ning af den valgte fremgangsmåde.” Svar: I forhold til hvorfor man har valgt i lovforslaget at fokusere på det sted, hvor tatove- ringen foregår, i stedet for på tatovøren, kan jeg henvise til Sundheds- og Ældremini- steriets høringsnotat til L 134 – Forslag til tatoveringslov, afsnit 3.1., hvoraf følgende fremgår: ”Der findes ikke en formel eller anerkendt uddannelse med henblik på udøvelse af ta- toveringer. Sundheds- og Ældreministeriet vurderer derfor, at en registrering af en- keltpersoner hos Sikkerhedsstyrelsen ikke vil kunne være udtryk for, at de registre- rede har kvalifikationer til at tatovere, eller at de registrerede udfører tatovering med en bestemt kvalitet eller mindre risikabelt. Der lægges derfor i lovforslaget op til, at det er ejeren af tatoveringsstedet, der udbyder tatoveringsydelsen, der er ansvarlig for, at stedet er registreret hos Sikkerhedsstyrelsen, og for at stedet lever op til kra- vene i lovforslaget. Der er derfor ikke lagt op til, at registreringen skal indeholde op- lysninger om tilknyttede tatovører.” Da der ikke er fundet grundlag for at registrere den enkelte tatovør, har Sundheds- og Ældreministeriet ikke foretaget en vurdering af de økonomiske konsekvenser ved henholdsvis at registrere tatoveringssteder og tatovører. Med venlig hilsen Ellen Trane Nørby / Charlotte Magnéli Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 04-04-2018 Enhed: JURPSYK Sagsbeh.: DEPCGM Sagsnr.: 1601466 Dok. nr.: 571574 Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 L 134 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt